Fiskeundersøgelser i Gjern Å nov. 2014

Transkript

1 Fiskeundersøgelser i Gjern Å nov. 04 Danmarks Center for Vildlaks (DCV) udførte d november fiskeundersøgelser i Gjern Å på en ca. km lang strækning fra hovedvej 6 (Århusvej) til Gjern Ås udløb i Sminge Sø. Fiskebestandene blev undersøgt kvalitativt ved elfiskeri fra båd. Figur : Den undersøgte strækning af Gjern Å. Undersøgelsen blev udført for Silkeborg Kommune, og havde til formål at beskrive fiskefaunaen i vandløbet forud for implementering af fisk som en kvalitetsparameter i. generation af vandplanerne Fiskedata blev indsamlet med henblik på opfølgende effektvurderinger af bl.a. gydebankeetableringer. Der blev registreret egnede strækninger til udlægning af grus til gydebanker for ørred og laks. Gjern Å Gjern Å løber fra Søbygård Sø til Sminge Sø og Gudenåen, og forløber mæandrerende gennem åben eng, skov og pilekrat/rødel med et relativt stort fald, som afvikles på vandløbets mange stryg. Vandløbet profil er meget varierende, fra bredt og relativt fladvandet på de skyggede strækninger, til smalle og dybe forløb i den åbne eng. Opstrøms Gjern by findes der stryg med grusforekomster, mens vandløbet nedstrøms Gjern generelt er med sandet bund og en betydelig sandvandring. Miljømålet for Gjern Å er god økologisk tilstand med god biologisk kvalitet (DVFI >4) og for enkelte strækninger nedstrøms Gjern høj økologisk tilstand (DVFI >5). I regionplanen for Aarhus Amt var Gjern Å A-målsat (særligt naturvidenskabeligt interesseområde) hvilket for fiskebestanden svarer til B-B målsat (gyde- og yngelopvækstområde for laksefisk el. laksefiskevand).

2 Ud fra fisk som kvalitetsparameter er den økologiske tilstand jf. miljoegis.mim.dk moderat eller ringe, hvor tilstanden er kendt. Det betyder, at der er stor risiko for at målsætningen ikke er opfyldt i 0, såfremt der ikke sker aktive forbedringstiltag for at forbedre vandløbskvaliteten. Metode Der blev elfisket kvalitativt under nedstrøms sejlads i specialkano med jævnstrøm fra batteridrevet elfiskeapparat (EFGI 650) ved spænding på V. Ved denne metode er der en række fiskearter som ikke, eller sjældent, registreres, såsom ål, hundestejler, grundling og lampretlarver. Fangster af sø/havørreder og smerlinger samt positioner for etablering af gydebanker blev registreret på håndholdt GPS. Registrerede fiskearter Ved fiskeundersøgelsen blev der registreret en række fiskearter som er nærmere beskrevet i det nedenstående. Billeder er med få undtagelser taget på undersøgelsesdagene. Aborre (Perca fluviatilis) Aborren er en pelagisk rovfisk som er meget almindelig i danske åer og søer. Aborren findes normalt på vandløbshabitater med lav strømhastighed, fortrinsvist i mellemstore og store vandløb. (Esox lucius) n er den største rovfisk i åen. De store eksemplarer findes oftest på de dybere, nedre dele af vandløbene hvor der er rigelig føde i passende størrelser, små gedder (yngel og -års) træffes også på opvæksthabitater i mindre bække. (Gobio gobio) en er en lille karpefisk som lever af invertebrater i åbunden. Den er vidt udbredt og findes i store mængder, hvor den træffes. Den findes på næsten alle strømvandshabitater, og er mere tolerant end laksefiskene m.h.t. vandog vandløbskvalitet. Rimte (Leuciscus idus): Rimten er den største af vores karpefiskearter af slægten Leuciscus, og kan i danske vandløb og fjorde veje op til 4 kg. Den træffes ofte i stimer, og er af interesse for lystfiskere p.g.a. sin størrelse og fødevalg, de store rimter spiser nemlig i høj grad småfisk.

3 (Rutilus rutilus): n (gråskalle) er almindelig udbredt i Gudenå-systemet, specielt på langsomtflydende, nedre strækninger af vandløbene. Den er meget tolerant overfor forringet vandkvalitet som følge af organisk belastning. Smerling alm. (Barbulatu barbulatu) Den rødlistede smerling findes kun i ganske få vandsystemer i Danmark, hvoraf Gjern Å-systemet er et af dem. Det er uvist hvorfor smerlingen er så sjælden, idet den er rimelig tolerant overfor moderat organisk forurening. Foto venligst udlånt af AQUA, Silkeborg. Smerling træffes i Danmarks kun i strømvand, oftest i forbindelse med grøde. Smerlingen er med sin begrænsede størrelse (< 5 cm) ikke interessant for lystfiskere, men menes at være et fødeemne for ørreder. Smerlingen lever af invertebrater den finder i vandløbsbunden, bl.a. ved hjælp af de seks skægtråde som den bruger ved fødesøgning. (Salmo trutta) en er indikatorart ved undersøgelser af vandløbenes kvalitet som fiskevand. er kræver god vandkvalitet, iltrigt vand og gydegrus. Havørreders gydesucces er afhængig af fri adgang til gydeområderne i bække og mindre åer. Trepigget hundestejle (Gasterosteus aculeatus) Hundestejlen er meget almindelig i danske vandløb. Den er tolerant overfor forringet vandkvalitet, og findes derfor også i spildevandsbelastede vandløb. Ål (Anguilla anguilla) Ålen er en katadrom nataktiv rovfisk, i dagtimerne findes den ofte i skjul i/ved brinkerne i grøden. Den europæiske ål er inden for en kort årrække blevet en af de mest truede fisk i Danmark (og Europa), og er rødlistet som kritisk truet. Bestanden er reduceret så kraftigt, at ålen, i lighed med laksen, har fået sin egen forvaltningsplan, for at redde den fra udryddelse. 3

4 Resultater På undersøgelsestidspunktet var vandføringen over middel, og vandet var meget grumset. Således var effektiviteten af elfiskeriet nedsat, da fiskene måtte trækkes op til overfladen for at blive registreret. Dette var især et problem med ikke-laksefisk, da disse ikke søger pluselektroden så aktivt som laksefisk, men i højere grad går i elektronarkose når de er i strømfeltet. Årstiden og den lille sigtdybde gjorde det meget svært at registrere vegetationen i vandløbet. Således var de eneste synlige vandplanter i vandløbet henfalden pindsvineknop, enkelte vækster af vandranunkel og tuer af søkogleaks, foruden sumpplanter som lodden dueurt, tagrør og dunhammer. Udhængende piletræer og rødel besværliggjorde undersøgelsen, men disse danner vigtige fiskeskjul kan skabe nødvendig fysisk variation i vandløb hvor dette er en mangelvare.. Forklaring til tabel : Strækning: Den undersøgte delstrækning elfisket fra båd. Km: Kilometer vandløb på strækningen. Vandløbsbeskrivelse: Kort skønsmæssig vurdering af vandløbets fysiske og biologiske forhold. Fiskearter: Fiskearter registreret ved elfiskeri på strækningen. (#) antal. Int.: Vurdering af intensitet af fiskearterne. : Fåtallig : Almindelig 3: Talrig. : Registreret (intensitet uvis). Strækning øvre Gjern Å Km Vandløbsbeskrivelse Fiskearter Int. -3 Bemærkninger Århusvej 500 meter opstrøms Ellerup Bro,6 Gode fysiske forhold. Mæandrerende vandløb med stor variation i dybde og strømhastigheder. Forløb gennem ånære krat af rødel og pil, og mere åbne engarealer. En del grus på mange af strygene, bunden blev dog mere sandet nedstrøms.. Aborre () Alm. smerling () Ål () 3-pig () - forekomsterne var ikke tilfredsstillende generelt, men på enkelte delstrækninger med grusstryg var der gode ørredtætheder med en del yngel. Der blev registreret 5-0 stk. bækørreder i størrelsen 5-40 cm. Der blev registreret en alm. smerling på strækningen, som befandt sig i henfalden pindsvineknop sammen med ørredyngel. Acceptable-gode forhold. 500 m opstrøms Ellerup Bro Stenstryget i Gjern. Gjern Å løber fortsat mæandrerende og overvejende i åben ådal. Profilet er især på de helt lysåbne strækninger smallere og dybere i profilet. Bunden er mere sandet, der er dog stadig hurtige stryg med grusbund. - - Færre ørreder end opstrøms, men flere grundlinger. Stadig jævnlige forekomster af større bækørreder (> 5 cm) Stenstryget i Gjern - Teglværkvej Bro 0,6 Gode fysiske forhold. Bynær vandløbsstrækning med et stort fald, som afvikles over mange stryg med fine grusforekomster. Fin ørredbestand, ørredyngel på alle strygene. Teglværkvej Bro - Banestien,3 Acceptable fysiske forhold. Åen forløber i skygge af skov og krat, i et stedvist overbredt profil - Der var langt mellem ørredregistreringerne, flere grundlinger og skaller. 4

5 med sandbund og begrænset fysisk variation. Jævn strøm og færre gyde- og opvækstområder for laksefisk. 3-pigget hundestejle Banestien slut åben ådal,8 Gode strømforhold og mange hurtige stryg på det stedvist indsnævrede forløb. Der var meget få gydehabitater for laksefisk. Sandbund. -3 Mange grundlinger og få ørreder på strækningen. Opstrøms Sorkelvej,4 Strømhastigheden var aftagende, stadig mæandrerende forløb, generelt større vanddybde. Længere mellem ørrederne, langt overvejende karpefisk. Én sø- eller havørredhun på ca. 60 cm og 3 kg registreret. Sø-/havørred () Sorkelvej Sminge Sø, Gjern Å løber ned i Gudenådalen, hvor faldet er minimalt. Åen slynger sig i et meget tilvokset, smalt og dybt profil gennem vådområdeprojektet. Rimte () Der var mange gedder på denne nederste åstrækning. De våde enge udgør formentlig gode gydehabitater for gedder. Vurdering af fiskebestanden i Gjern Å Gjern Å Vandløbet Gjern Å vurderes, på baggrund af udførte fiskeundersøgelse, ikke at rumme den ørredbestand, som man kan forvente af et vandløb med Gjern Ås typografi, gode faldforhold og størrelse. Dog var der strækninger, som i Gjern By, hvor fiskebestanden blev vurderet som generelt tilfredsstillende. Der er en vis ørredselvreproduktion, idet ørredyngel blev registreret jævnligt på strækningen fra Århusvej til nedstrøms Gjern By. På de nedre dele af Gjern Å havde fiskebestanden en sammensætning som på karpefiskevand (B3-målsat), dog med jævnlige ørredforekomster. Der blev i perioden op til undersøgelsen registreret spildevandspåvirkning fra flere kilder omkring Gjern By. Disse forhold kunne dog ikke ses i og ved vandløbet på dagene for undersøgelsen, og heller ikke umiddelbart erkendes ved unormale få fiskeforekomster i forhold til vandløbskvalitet. Åens fiskebestand vil frem mod 0 blive bedømt ud fra de nye fiskeindeks DFFV a som an- Eksisterende gydebanke i øvre Gjern Å. vendes i større vandløb (> m) med en bred artssammensætning og DFFV ø hvor der er få arter. En god score efter disse indeks vil i høj grad 5

6 være afhængig af gode fysiske forhold og en artssammensætning som afspejler dette, også m.h.t. antallet af fisk af de forskellige arter. Det vurderes på baggrund af nærværende fiskeundersøgelse, samt hvad der er tilgængeligt af fiskedata i WinBio og DTU Aquas vandplejeplan for Gjern Å (0), at fiskebestanden generelt ikke vil kunne leve op til målsætningen i forhold til de nye fiskeindeks. Denne vurdering er i tråd med naturstyrelsen risikovurdering for fiskebestanden i Gjern Å. Faldforholdene i Gjern Å er dog så gode, at man utvivlsomt kan opnå målopfyldelse for fisk på størstedelen af Gjern Å, gennem etablering af gyde- og opvækstområder for ørred på dertil egnende lokaliteter (se bilag ). Smerling og hav-/søørred Der blev registreret én smerling på den øvre del af Gjern Å (se kort herunder). Da vandet var meget grumset, og smerling ikke reagerer optimalt på elfiskeri, kan dén ene observation kun bruges til at konstatere, at der stadig findes smerling i Gjern Å. DTU AQUA fandt således også smerling på strækningen ved Gjern By i 0. Der blev registreret én hav- eller søørred på den nederste del af Gjern Å, en hunfisk på ca. 3 kg. Gydeperioden for hav-/søørreder i Gudenå-systemet er ifølge Niels Jepsen, DTU Aqua, (pers. komm.) spredt ud over månederne november-marts. At DCV kun registrerede én gydeørred fra hav eller sø giver dermed ikke noget reelt billede af opgangen over hele gydesæsonen, kun et øjebliksbillede fra november 04. Positioner for registrering af sø- el havørred og smerling i Gjern Å. 6

7 Bilag : Egnede strækninger for grusudlægninger i Gjern Å Der blev registreret 7 positioner egnet for udlægning af gydegrus, alle med umiddelbart gode adgangsforhold for maskiner under tørre forhold. Nedenfor er angivet omtrentlige positioner og tilhørende UTM-koordinater i WGS84 format. ID Position WGS 84 ID Position WGS V V V V V V V V V V V V V V V V V V V V V V V V V V V