Beredskabsplan. for den situation, at Bovin Spongiform Encephalopati (BSE) bekræftes at forekomme hos små drøvtyggere under produktionsforhold

Transkript

1 Beredskabsplan for den situation, at Bovin Spongiform Encephalopati (BSE) bekræftes at forekomme hos små drøvtyggere under produktionsforhold Fødevarestyrelsen Mørkhøj Bygade Søborg

2 Nærværende beredskabsplan er udarbejdet efter anmodning af kommissionen dateret den 22. april Beredskabsplanens indhold følger overordnet forslaget i Commission Working Document SANCO 19/2003 Rev. 2 af 22. april 2003: Retningslinier for indhold af beredskabsplan. Grundlaget for beredskabsplanen er materiale listet i punkt 0.: Nugældende relevant lovgivning og anden regulering. Der findes links til den listede lovgivning via internettet. Uanset at Danmark er fritaget fra at skulle udforme et officielt avlsprogram vil der være behov for at kunne certificere fårebesætninger med hensyn til genotypestatus. Hvis EU s godkendelse af Danmarks status vedrørende scrapie kan opnås, vil det eventuelt også give lempelser i restriktionerne udformet i denne beredskabsplan. Beredskabsplanen er udarbejdet af Fødevarestyrelsen, VA02. Følgende har bidraget med materiale og oplysninger: Fødevaredirektoratet VA01, VA03, VA04, FA01, FA02, IFSE, Danmarks Fødevareforskning (DFVF) og Eurofins. Beredskabsplanen skal betragtes som et levende dokument, som løbende vil blive revideret. Manglende oplysninger og oplysninger under afklaring vil således blive suppleret senere. Fødevarestyrelsen Mørkhøj Bygade Søborg tlf: fax: e-post: foedevarestyrelsen@fvst.dk J.nr.: Ref.: HXKR, TNYY, BKR, CAM, KGJ, SBR, HRU Rev.1 juli 2003 Rev.2 september 2004 (lovgivning, frivilligt avlsprogram, overvågningsprogram) Side 2 af 25

3 Indhold 0 Nugældende relevant lovgivning og anden regulering Basal information BESÆTNINGER SLAGTERIER MEJERIER LABORATORIER DESTRUKTIONS- OG FORBRÆNDINGSANSTALTER PRODUKTER FRA FÅR SAMHANDEL Nuværende kvalifikationer IDENTIFICERING OG CERTIFICERING AF FÅRE- OG GEDEBESÆTNINGER GENOTYPNING EFTER SLAGTNING LEVERING AF IDENTIFICERBARE FÅR AF KENDT GENOTYPE TIL SLAGTERI TSE-HURTIGTEST IDENTIFICERING AF FÅR OG GEDER UNDER SEKS MÅNEDER VED SLAGTNING LEVERING AF MÆLK TIL KONSUM INFORMATION OM BESÆTNINGSCERTIFICERING, GENOTYPE OG TSE-TEST RESULTATER EKSTRA DESTRUKTIONSKAPACITET EKSTRA FORBRÆNDINGSKAPACITET EKSTRA LAGRINGSKAPACITET Fremtidige handlemuligheder INDIVID- OG ALDERSIDENTIFICERING CERTIFICERING FOR GENOTYPE I BESÆTNINGER TSE-HURTIGTESTNING OG CERTIFICERING FOR TSE-FRIHED GENOTYPNING DESTRUKTIONSKAPACITET FORBRÆNDINGSKAPACITET Lovgivning og regler JURIDISKE MULIGHEDER: SAMARBEJDET MED POLITI OG ANDRE CIVILE MYNDIGHEDER REGIONALE REGELSÆT Finansielle muligheder DE FINANSIELLE BUDGETTER ADMINISTRATIVE RUTINER UDBETALING AF KOMPENSATIONER Kommandoveje og koordination MÅL OG KONTROLSTRATEGIER AKTIONSBESKRIVELSER UDDANNELSE AF PERSONEL DISTRIBUTION AF INFORMATION TIL EU OG MEDLEMSSTATERNE SAMT TIL LANDBRUGET OG ANDRE SAMARBEJDSPARTER FORBINDELSEN TIL LABORATORIER FORBINDELSEN TIL PRESSEN OG ANDRE MEDIER Trænings- og observationsprogrammer Beredskabsplan...22 Side 3 af 25

4 8.1 STRATEGI- OG RESSOURCEPLAN FLYTNINGER AF DYR PRODUKTER TILBAGEKALDES SLAGTNINGER DESTRUKTION OG FORBRÆNDING MÆLK SAMHANDEL AVL ANDRE RESTRIKTIONER FINANSIELLE RESSOURCER...25 Side 4 af 25

5 0 Nugældende relevant lovgivning og anden regulering Følgende lovgivning, regulering og baggrundsmateriale er grundlaget for denne beredskabsplan: 01 Europa-parlamentets og rådets forordning (EF) nr.999/2001 EU 999/2001 med senere ændringer; se under "more info" 02 Bekendtgørelse nr af 12. december 2003 om overvågning og bekæmpelse af TSE hos får og geder DK bktg /12/ Bekendtgørelse nr. 759 af 10. september 2002 om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får og geder DK bktg /07/ Lov nr. 351 af 2. juni 1999 om sygdomme og infektioner hos dyr Infektionsloven og Lov nr. 432 af 9. juni 2004 om hold af dyr Lov om hold af dyr begge delvis i kraft 05 Lov nr. 471 af 1. juli 1998 om fødevarer m.m. Fødevareloven med senere ændringer 06 Bekendtgørelse nr af 13. december 2001 om Fødevaredirektoratets opgaver og beføjelser DK bktg /12/2001 med senere ændringer 07 Bekendtgørelse nr af 16. december 1999 om fødevareregionerne DK bktg /12/1999 Side 5 af 25

6 1 Basal information 1.1 Besætninger Antal og type af besætninger og individer Antallet af registrerede og aktive besætninger opgives pr. 23. juni 2003 af CHRregistret: Besætningstyper: FÅR GEDER Slagtedyr Mælkeproduktion Handelsmand 3 1 Slagteri I Danmark findes omkring moderfår, og der udleveres øremærker til ca lam årligt. Antallet af voksne geder angives til Identifikation af flokke, individer og alder Alle besætninger bestående af får eller geder skal registreres i Fødevaredirektoratets CHR-register. I registret findes oplysninger om besætningens adresse, ejer, typer af dyr, brugstype og størrelse samt antallet af flyttede dyr. Besætningens dyr skal registreres i en besætningsbog, med oplysninger om besætningens enkelte dyr med angivelse af CKR-nummer, angivelse af fødselsuge og slagtning eller død, flytninger til og fra besætningen samt det samlede antal dyr i besætningen. Alle en besætnings dyr skal være mærket med to øremærker, som angiver oprindelsesbesætningen og et løbenummer. Ovenstående er fastlagt i Bekendtgørelse nr. 759 af 10. september 2002 om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får og geder Status på avlsprogram for TSE-resistens Danmark har i kraft af sit udvidede TSE-overvågningsprogram for får og geder opnået fritagelse fra EU's krav om officielle avlsprogrammer for resistens mod scrapie. Der er gennemført en genotypescreening i avlsbesætninger af udvalgte danske fåreracer Genotype-struktur af fårebestanden generelt Der er i 2002 og starten af 2003 udtaget prøver fra 100 tilfældigt udvalgte får og lam til undersøgelse for prionproteingenotype. Side 6 af 25

7 1.1.5 Certificerede flokke En foreløbig certificering af fåreflokkes genotypestatus afventer genotypebestemmelser i besætningerne og oprettelse af en database indeholdende oplysninger om enkeltdyrs genotype. Den endelige certificering kan først indføres når der er indført en godkendelsesordning for de laboratorier som udfører genotypningen Personale til testning af får Landets praktiserende dyrlæger kan med kort varsel mobiliseres til udtagning af relevante prøver. Det forventes, at kapaciteten i tilfælde af at der skal tages prøver fra får og geder, er tilstrækkelig. Materiale til undersøgelse kan også udtages på de slagtede dyr Logistik for udtagne prøver Det danske postvæsen og evt. andre kurervirksomheder kan levere pakker med prøvemateriale fra dag til dag (eller hurtigere om dette måtte være krævet) til et hvilket som helst laboratorium i Danmark. Resultaterne vil blive overført til databaser oprettet til formålet. 1.2 Slagterier Antal og identificering af slagtesteder Slagtestederne kan identificeres ved opslag i CHR-registret. Se Antal slagtninger og sæsonvariation Nedenstående antal er opgjort efter indberetninger fra slagtestederne. Slagtning af får og geder år 2002 incl. lam og kid: År kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal % 22% 13% 27% 38% Ugentlig maksimal slagtekapacitet Jf. ovenstående opgørelse slagtes der i gennemsnit ca får og geder i det travleste kvartal. 1.3 Mejerier Antal og identificering af mejerier Under afklaring. Side 7 af 25

8 1.3.2 Produktionens størrelse Under afklaring. 1.4 Laboratorier Beskrivelse af laboratorier til: a) genotypning Danmarks Fødevareforskning (DFVF) b) TSE hurtig-test Følgende laboratorier udfører i dag hurtigtest for BSE på materiale fra kvæg: Danmarks Fødevareforskning (DFVF) Steins laboratorium Danish Crown laboratoriet Eurofins Blandt disse må Danmarks Fødevareforskning (DFVF), Steins laboratorium og Eurofins undersøge materiale fra får og geder Kapacitet og tidsforbrug for a) Danmarks Fødevareforskning (DFVF) oplyser, at de vil kunne behandle op til ca. 500 prøver pr. uge med den nuværende kapacitet. Analyserne vil med optimal bemanding kunne udføres på 2 døgn Kapacitet og tidsforbrug for b) Laboratorierne udfører pt. analyserne indenfor ét døgn Laboratoriernes forpligtelser Laboratorierne er godkendt i henhold til gældende regler. Som officielt laboratorium har Danmarks Fødevareforskning (DFVF) en løbende forpligtelse til at kunne udføre de tests der er behov for i forbindelse med udbrud af alvorlige husdyrsygdomme som listet i bilag 1, gruppe A i infektionsloven (0.12). De private laboratorier er ikke kontraktmæssigt forpligtede til at udføre undersøgelser. 1.5 Destruktions- og forbrændingsanstalter Beskrivelse ton/uge, kategori 1 materiale Nuværende kap. Maximal kap. Ledig kapacitet DAKA, Randers Side 8 af 25

9 1.5.2 Totale mængder til destruktion pr. uge Se ovenfor Total mængde forbrændt pr. uge De samlede mængder SRM-materiale (Specificeret Risiko Materiale), der forbrændes, kendes ikke præcist. Kapaciteten er under udvidelse. Pt. sendes materiale til Tyskland til forbrænding, hvorved lagrene nedbringes Oplagringskapacitet Oplagringskapaciteten kendes ikke præcist. Eftersom lagrene nedbringes, må det antages, at der er fri kapacitet Maksimal destruktions- og forbrændingskapacitet Jf. ovenstående er der ledig destruktions- og oplagringskapacitet. 1.6 Produkter fra får I henhold til udtalelser fra Europa-Kommissionens Videnskabelige Styringskomite (SSC) har eksperimentelle forsøg vist, at infektivt BSE-materiale fordeler sig hos får på samme måde som scrapie. Infektivt BSE-materiale vil derfor være langt mere spredt i forskellige dele af dyret end tilfældet er for kvæg. Der er meget få undersøgelser for geder, så det formodes at spredningen hos geder er som hos får. De væv og organer, som kan indeholde infektivt BSE-materiale hos får og geder er i henhold til nuværende viden følgende: hovedet (alle dele af hovedet, inkl. tunge) rygmarv og dorsale rodganglier perifere nerver milt andet lymfatisk væv (f.eks. tonsiller og lymfeknuder) lever pankreas placenta hele tarmkanalen (spiserør, maver, tarme) samt de tilhørende lymfeknuder og det tilhørende nervevæv blod (hvide blodlegemer) knoglemarv Der er p.t. defineret nogle væv som specificeret risikomateriale (SRM). Denne definition er dog baseret på, at det er højst usandsynligt, at der er BSE i får og geder under normale produktionsforhold. Denne definition vil derfor være uden interesse, såfremt der bliver konstateret BSE i får eller geder under produktionsforhold. Side 9 af 25

10 1.6.1 Kød Mælk For får er der forskellig følsomhed for TSE afhængig af genotype. Genotyperne kan overordnet inddeles i resistente, semi-resistente og følsomme genotyper. De resistente og semi-resistente genotyper har en meget langsommere udvikling af TSE, og tilsyneladende er mængden af infektivt materiale i dyrene meget lavere i inkubationsperioden. Der foreligger meget få undersøgelser om genetisk resistens mod TSE i geder. Derfor vil geder i det følgende blive betragtet som følsomme. Der er ikke påvist TSE-smitstof i selve skeletmuskulaturen. Der er påvist TSE-smitstof i lymfatisk væv, perifere nerver og blod. Da disse væv findes mellem muskelfibrene kan det ikke udelukkes, at der kan være små rester af TSE-smitstof i kødet. Det er vurderingen fra SSC, at kød fra resistente dyr på under 18 måneder og fra semi-resistente dyr på under 6 måneder ikke udgør en risiko. Kød (skeletmuskulatur) fra disse dyregrupper kan derfor på en række betingelser anvendes til konsum. Gelatine og kollagen forarbejdes fra huder og knogler. Råmateriale fra får og geder udgør en meget lille del af de samlede mængder af råvarer. Der bør stilles samme krav til gelatine og kollagen, hvad enten det skal anvendes til konsum eller til teknisk brug, for ikke at skabe mulighed for svindel. Fedt fra får og geder anvendes til konsum eller teknisk brug. Under forudsætning af, (1) at dyrene er sikkert identificerede, (2) at dyrenes genotype kendes, (3) at det er resistente eller semi-resistente dyr, (4) at dyrene ikke stammer fra mistænkte besætninger, og (5) at dyrene i øvrigt ikke viser tegn på TSE-smitte, kan kød fra ovennævnte dyre- og aldersgrupper anvendes til konsum. Fedt fra de samme dyr kan anvendes til konsum eller teknisk brug. Råvarer til gelatine og kollagen skal stamme fra samme dyr. Alle øvrige dele af disse dyr skal destrueres som SRM. Kød fra dyr af følsom genotype eller dyr med ukendt genotype skal destrueres som SRM. Råvarer fra disse dyr kan heller ikke anvendes til produktion af fedt, gelatine eller kollagen. Der er ikke påvist TSE-smitstof i mælk, inkl. kolostrum. Med henvisning til forsigtighedsprincippet må mælk fra mistænkte dyr ikke anvendes til konsum. I Commission Working Document SANCO 19/2003 Rev.2 af 22. april 2003 Retningslinier for indhold af beredskabsplan forudsættes, at fåre- og gedemælk Side 10 af 25

11 fjernes fra føde- og foderkæden medmindre mælken stammer fra én af nedenstående kategorier: resistente eller semiresistente dyr (ARR/Axx) (Niveau I eller II) eller besætninger som er certificeret at være TSE-fri udfra sikre kriterier jf bilag VIII Uld og huder Tarme Uld og huder udgør ikke i sig selv nogen smitterisiko, men kan være kontamineret med smitstof. Uld og huder fra smittede dyr skal derfor destrueres som specificeret risikomateriale. Uld og huder fra andre dyr kan omsættes. Tarme udgør et smittereservoir gennem det lymfatiske væv m.v. I forbindelse med rensning af tarme fjernes en meget stor del af vævet, således at kun bindevæv i princippet er tilbage. Fjernelsen af lymfatisk væv m.v. er dog ikke fuldstændig, men undersøgelser viser, at der sker en reduktion af smitstoffet med mellem 10 og 1000 gange, hvilket betyder, at tarme fortsat udgør en risiko. Tarme kan derfor ikke anvendes til konsum, men skal destrueres som specificeret risikomateriale Medicinske produkter I forbindelse med godkendelsesprocedurerne omkring medicinske produkter er vurderingen af risikoen for indhold af prionstof blandt kriterierne for godkendelsen Laboratorieprodukter Under udarbejdelse Kosmetik og hudpleje Fedt til kosmetik og hudpleje skal opfylde kravene beskrevet i afsnittet om kød Forsøgsdyr Såfremt får og geder, som holdes som forsøgsdyr, ønskes slagtet med henblik på konsum, skal de opfylde kravene beskrevet i afsnittet om kød. Side 11 af 25

12 1.7 Samhandel Samhandel er reguleret af Europa-parlamentets og rådets forordning (EF) nr. 999/2001 bilag VIII. Nedenstående punkter er under afklaring Import fra ikke scrapie-fri lande og regioner Levedyr Kød- og mælkeprodukter Andet Import fra scrapie-fri lande og regioner Levedyr Kød- og mælkeprodukter Andet Eksport Levedyr Kød- og mælkeprodukter Andet 2 Nuværende kvalifikationer 2.1 Identificering og certificering af fåre- og gedebesætninger Alle får og geder er identificerbare med et øremærke jf Øremærket angiver oprindelsesbesætningens identitet. Certificering af flokke afventer genotypeundersøgelser i besætningerne. 2.2 Genotypning efter slagtning Det vil p.t. ikke være praktisk muligt at gennemføre genotypning af slagtede får, idet laboratoriekapaciteten ikke er tilstrækkelig, og slagtestedernes lagerkapacitet ikke er udbygget. Side 12 af 25

13 2.3 Levering af identificerbare får af kendt genotype til slagteri Levering af identificerbare får af kendt genotype til slagteri kan ske på basis af besætningens placering i niveau I eller på grundlag af genotypning af enkeltdyr i besætningerne Genotypebestemmelse hos avlsdyr er i begrænset omfang påbegyndt. Certificering af flokke og enkeltdyr er under forberedelse. 2.4 TSE-hurtigtest TSE-test på får og geder gennemføres nu stikprøvemæssigt på Danmarks Fødevareforskning (DFVF) i henhold til Der undersøges løbende et stort antal slagtekreaturer på de øvrige laboratorier se 1.4. Det antages, at det kun vil kræve en mindre udvidelse af laboratoriernes kapacitet at kunne undersøge får og geder efter slagtning, og at intensivering af overvågningen uden videre kan indpasses. 2.5 Identificering af får og geder under seks måneder ved slagtning Det vil pt. ikke være muligt for slagtestedet at identificere dyr under seks måneder. Jf. punkt 0.03 føres i besætningen et register over de enkelte dyr med angivelse af deres CKR-nummer og fødselsuge samt moder, køn og race, men der sker ingen central registrering af enkeltdyr. Der er taget skridt til at etablere en database, som kan registrere identitet, fødselsdata og genotype. Tilgang til disse oplysninger kan ske online eller ved udstedelse af certifikater. 2.6 Levering af mælk til konsum Besætninger kan fortsætte med at levere mælk til konsum på grundlag af certificering for TSE-frihed eller genotypestatus. Certificering af besætninger afventer systematiske genotypebestemmelser og en udvidet overvågning for TSE. 2.7 Information om besætningscertificering, genotype og TSE-test resultater Alle TSE-testresultater registreres centralt i en dertil indrettet TSE-database. Der er ikke almen adgang til databasen, men der kan leveres udtræk til interesserede parter. Central registrering af fåre- og gedeflokkes TSE-status er pt. ikke mulig. Genotypen af testede avlsdyr registreres, men er ikke offentligt tilgængelig. Det samme gælder resultaterne af TSE-tests. Strukturen i en database som kan gøre disse oplysninger offentligt tilgængelige, er under overvejelse. Side 13 af 25

14 2.8 Ekstra destruktionskapacitet Se Ekstra forbrændingskapacitet Se Ekstra lagringskapacitet Se Fremtidige handlemuligheder Fremskrivning af muligheden for aktion på følgende punkter pr. 1. juli 2004: 3.1 Individ- og aldersidentificering Se punkt 0.03, og Det overvejes, at etablere en database for avlsbesætninger, som kan registrere identitet, fødselsdata og genotype samt besætningens status. Tilgang til disse oplysninger forventes at ske online eller ved udstedelse af certifikater. 3.2 Certificering for genotype i besætninger Se 3.1. og punkt TSE-hurtigtestning og certificering for TSE-frihed Det vurderes, at behovet for at udvide kapaciteten af hurtiganalyser vil være begrænset. Jf er det alene får under 18, henholdsvis seks måneder, der vil kunne slagtes til konsum; med de tilgængelige TSE-hurtigtest vil undersøgelse af disse alderskategorier være uden relevans i forbindelse med fødevaresikkerheden. Det forventes, at undersøgelser for TSE hos får og geder kan udføres på de nu godkendte laboratorier og indenfor den eksisterende kapacitet. Certificering for TSE-frihed kan være relevant for besætninger med få eller ingen resistente gener. Dette har dog en lang tidshorisont. 3.4 Genotypning Private laboratorier vil kunne etablere genotypeundersøgelser ligesom udenlandske laboratorier kan komme på tale. En godkendelsesprocedure af laboratorier i forbindelse med genotypebestemmelse er under udarbejdelse i EU. 3.5 Destruktionskapacitet Jf. 1.5 er den fri kapacitet så stor, at den samlede danske fårebestand (max ton) i givet fald kunne destrueres på få uger. Side 14 af 25

15 3.6 Forbrændingskapacitet Se Lovgivning og regler I det følgende er der nærmere redegjort for den nationale lovhjemmel vedrørende nedenstående punkter. Der henvises i den forbindelse til lov nr. 351 af 6. juni 1999 om sygdomme og infektioner hos dyr (infektionsloven) punkt 0.04 samt lov nr. 471 af 1. juli 1998 om fødevarer m.m. (fødevareloven) punkt Med hjemmel i infektionsloven er udstedt bekendtgørelse nr. 128 af 18. marts 2002 om overvågning og bekæmpelse af TSE hos får og geder punkt 0.02, som regulerer flere af nedenstående punkter. I det følgende henvises der dog alene til den generelle lovhjemmel, som grundlaget for regulering af de nævnte punkter. Det skal bemærkes, at hvor der i loven er givet bemyndigelse til ministeren, er denne bemyndigelse med få undtagelser givet videre til Fødevarestyrelsen, jf. bekendtgørelse nr af 13. december 2001 om Fødevaredirektoratets opgaver og beføjelser punkt Juridiske muligheder: I forhold til det primære udbrud: Anmeldepligt for TSE-sygdomme I gældende dansk ret eksisterer der en anmeldepligt for TSE-sygdomme. Af infektionslovens 6 fremgår, at den som har dyr i sin varetægt som er eller som kan mistænkes for at være angrebet af de i lovens bilag 1 beskrevne sygdomme, herunder TSE-sygdomme, skal tilkalde en dyrlæge. Den egentlige anmeldepligt fremgår herefter af infektionslovens 7, stk. 2, jf. lovens bilag 1, der indeholder anmeldepligt for en dyrlæge der i forbindelse med undersøgelser eller i forbindelse med sit arbejde får mistanke om, at der foreligger TSE. Af denne bestemmelse fremgår endvidere, at dyrlægen straks skal underrette den relevante myndighed. Denne relevante myndighed udpeges i medfør af infektionslovens 8, hvorefter ministeren bl.a. kan fastsætte regler om indberetning Adgang til de inficerede besætninger og kontaktbesætninger Af 40, stk. 1 i infektionsloven fremgår det, at ministeren eller en af ministeren bemyndiget person, altid har adgang til offentlige og private ejendomme og lokaliteter for at udøve de beføjelser, der er givet i loven eller i medfør af denne. Side 15 af 25

16 Denne adgang betinges ikke af nogen retskendelse men alene af, at den bemyndigede legitimerer sig Adgang til dokumenter og optegnelser til hjælp for opklaring af smitteveje Af i infektionsloven fremgår en pligt for ejere af dyrehold eller virksomheder til at give alle oplysninger, der har betydning for tilsynet med at infektionsloven med afledt regulering overholdes. Endvidere skal der efter anmodning herom gives relevante oplysninger om de pågældende leverandørbesætninger, herunder disses art og sammensætning Tilsyn og aflivning af smittede besætninger I infektionslovens 9, stk. 1, forefindes hjemmel til at fastsætte nærmere regler om tilsyn med og aflivning af smittede besætninger. Endvidere hjemler denne bestemmelse meddelelse af påbud om gennemførelse af særlige foranstaltninger. 9 er infektionslovens generelle hjemmelsbestemmelse. Den giver en særlig bred hjemmel for ministeren til at træffe foranstaltninger for at udrydde, hindre, begrænse eller imødegå risiko for udbredelse af zoonotiske smitstoffer. Bestemmelsen, som ikke er udtømmende, kan finde direkte anvendelse uden mellemliggende bekendtgørelser. Den er særligt udformet for at sikre reaktionsmuligheder overfor pludseligt opståede sygdomme, hvor man ikke har særlige skrevne regler for bekæmpelse af sygdommen. På den baggrund henvises der således primært til 9 i infektionsloven ved gennemgangen af hjemmelsgrundlaget for reguleringen af nedenstående punkter Destruktion af aflivede dyr Adgangen til destruktion af aflivede dyr følger af infektionslovens 9, stk Udbetaling af kompensation for aflivningen For så vidt angår udbetaling af kompensation for aflivning, fremgår det af infektionslovens 36, at der bl.a. ydes erstatning ved aflivning eller påbud om fjernelse af dyr i henhold til dyrenes værdi, samt en erstatning til hel eller delvis dækning af det herved opståede driftstab. For god ordens skyld, skal det i den forbindelse bemærkes, at denne kompensationsadgang alene vedrører sygdomme i gruppe A på lovens bilag 1. TSE er omfattet af denne gruppe af sygdomme Rengøring og desinfektion I infektionslovens 9, forefindes den fornødne hjemmel til at fastsætte nærmere regler om rengøring og desinfektion. Side 16 af 25

17 Restriktion på flytninger Det fremgår af 9, stk. 3, at ministeren bl.a. kan forbyde eller begrænse enhver samling og flytning af dyr, som kan indebære en risiko for udbredelse af zoonotiske smitstoffer eller sygdomme I forhold til den generelle situation Udelukkelse af bestemte dyr og produkter fra føde- og foderkæden Udelukkelse af bestemte dyr og produkter fra foderkæden er omfattet af den generelle hjemmel i 9. Endvidere fremgår det af infektionslovens 31, at ministeren ud fra hensyn om at hindre smittespredning samt ud fra hensyn om at hindre anden sundhedsmæssig risiko for husdyr, bl.a. kan fastsætte regler om behandling, opbevaring og anvendelse af produkter, der anvendes eller agtes anvendt som foder til husdyr. Fødevarelovens 7, stk. 2, indeholder endvidere en generel regel om, at fødevarer ikke må sælges, hvis de bl.a. ved anvendelse på sædvanlig måde må antages at kunne overføre eller fremkalde sygdom. Endvidere følger det af fødevarelovens 10, stk. 2 og 3, at ministeren kan forbyde salg af fødevarer fra områder, hvor der er risiko for, at fødevarerne indeholder forurening, samt forbyde opdræt af husdyr i sådanne områder. Denne regulering kunne f.eks. være relevant i forbindelse med TSE i får og geder, hvor smitstoffet også findes i miljøet. Af fødevarelovens 64 fremgår endvidere, at ministeren kan meddele de påbud og forbud, der anses for nødvendige for at sikre overholdelsen af krav i loven eller i regler udstedt eller bestemmelser fastsat i medfør af loven. Der kan bl.a. træffes bestemmelse om at varer skal mærkes, denatureres, beslaglægges eller tilintetgøres, at virksomheden skal trække varer tilbage, eller at virksomheden skal indstille behandling eller salg af varer. I bestemmelsens stk. 2 er det angivet, at ministeren kan bestemme, at virksomheden skal afholde udgifter. Endelig foreskriver 66 bl.a., at primærproducenter og virksomheder har pligt til på anmodning fra myndigheden at give alle oplysninger, som har betydning for kontrollens gennemførelse Restriktioner på arealer som har været anvendt til afgræsning, til spredning af gødning eller ajle eller som på anden måde kan være kontamineret. Af infektionslovens 10 fremgår det, at ministeren kan fastsætte regler om eller forbyde dyrehold på steder, der frembyder særlig sundhedsmæssig risiko for husdyr, jf. 9 i de tilfælde, hvor ophævelse af tilsyn er betinget af myndighedsgodkendelse af f.eks. rengøring. Side 17 af 25

18 Restriktioner på avl af får og geder. I infektionslovens 9, som er nævnt ovenfor, forefindes den fornødne hjemmel til at fastsætte restriktioner på avl af får og geder Udbetaling af kompensation for ovenstående Der er ikke fastsat nogen bestemmelser om kompensation for udelukkelse af bestemte dyr og produkter fra føde- og foderkæden Restriktioner på samhandel Import af levnedsmidler og andre produkter, som kan udgøre en sundhedsrisiko, og som indeholder materiale fra får og geder kan forbydes. Hjemmel herfor findes bl.a. i infektionslovens 22 og 9 samt i fødevarelovens 54 stk Samarbejdet med politi og andre civile myndigheder Af infektionslovens 40, stk. 2 fremgår, at politiet om nødvendigt yder bistand til, at ministeren eller en af denne bemyndiget udøver de beføjelser, der er givet i loven eller har hjemmel i denne, jf. 40, stk. 1. Det fremgår endvidere af 40, stk. 2, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri efter forhandling med justitsministeren kan fastsætte nærmere regler herom. Det bemærkes, at en rammeaftale vedr. ovenstående er under udarbejdelse og forventes indgået i løbet af efteråret Regionale regelsæt Alle fødevareregioner i Danmark er underlagt samme regelsæt og kontrol. 5 Finansielle muligheder 5.1 De finansielle budgetter De finansielle budgetter skal rumme mulighed for ekstraordinære udgifter til: personel, forbrugsartikler, laboratorieundersøgelser, slagtning, destruktion og rengøring. I forbindelse med evt. smitte med TSE i får og geder er bekæmpelsen reguleret i bekendtgørelse nr. 128 af 18. marts 2002 punkt 0.02 om overvågning og bekæmpelse af TSE hos får og geder. Betalingsbestemmelse fremgår af Afsnit IV, hvorefter der kan afholdes følgende udgifter: Ved mistanke om TSE betales undersøgelse af relevant materiale fra et mistænkt dyr på Danmarks Fødevareforskning (DFVF). Ved smitte med TSE betales undersøgelse af relevant materiale fra dyr under offentligt tilsyn og som føres til slagtning eller sendes til forarbejdningsvirksomhed for TSE på Danmarks Fødevareforskning (DFVF). Bestemmelsen gælder a) Kreaturer over 24 måneder gamle b) Får og geder over 18 måneder gamle Side 18 af 25

19 For drøvtyggere som anses for at være særligt mistænkt for at være smittet med TSE kan betales for aflivning og undersøgelse af relevant materiale for TSE på Danmarks Fødevareforskning (DFVF). Bestemmelsen gælder a) Kreaturer over 24 måneder gamle b) Får og geder over 18 måneder gamle Der kan betales for foranstaltninger som fødevareregionen selv udfører i retning af aflivning, prøveudtagning af og transport af aflivede dyr til forarbejdningsvirksomhed. Der kan betales for rengøring og desinfektion af bygninger, inventar og maskiner samt særlig behandling af gødning fra smittede besætninger jf. bekendtgørelse nr. 239 af 12. april 1991 om udgifter og erstatning ved bekæmpelse og forebyggelse af husdyrsygdomme samt ændringsbekendtgørelse nr. 812 af 29 oktober 1999 om udgifter og erstatning ved bekæmpelse og forebyggelse af husdyrsygdomme. Med hjemmel i de samme bekendtgørelser erstattes aflivede dyrs værdi samt, hvis det drejer sig om hele besætninger, 20% af et skønnet driftstab. 5.2 Administrative rutiner Der rådes over administrative rutiner i forbindelse med en indsats mod TSEsmitte, idet Fødevarestyrelsens fødevareregioner iværksætter indsatsen og godkender regninger til betaling. Betalingen sker derefter centralt i Fødevaredirektoratet i Mørkhøj. I tilfælde af store behov for indsats kan der flyttes ressourcer fra andre indsatsområder. 5.3 Udbetaling af kompensationer De godkendte regninger fremsendes af fødevareregionerne til Fødevaredirektoratet, som derefter umiddelbart anviser beløbene til udbetaling. Der er ingen faste tidsfrister, men betaling finder normalt sted inden 30 dage. 6 Kommandoveje og koordination 6.1 Mål og kontrolstrategier Fødevareministeriet har et beredskab, der i krigs- eller krisesituationer skal sikre kontrol med fødevarer og foderstoffer, opretholdelse af landbrugs- og fiskeriproduktion samt bekæmpe husdyrsygdomme. Organiseringen af beredskabet følger Fødevareministeriets almindelige opbygning, således at ansvaret for beredskabet m.v. for de enkelte områder varetages af de respektive direktorater, mens Departementet har det koordinerende ansvar. Beredskabet i en krigs- eller krisesituation bygger på ministeriets fredstidsberedskab. Dette beredskab betyder, at ministeriet har viden til at vurdere relevante risici, laboratoriekapacitet til at analysere relevante prøver, samt har forberedt planer for, hvordan man i ministeriet skal håndtere krigs- eller krisesituationer. Side 19 af 25

20 Ved konstatering af BSE hos små drøvtyggere i Danmark vil sygdommen blive bekæmpet med nedslagning af smittede besætninger og kontakt-besætninger, restriktioner på omsætning af produkter samt smittebeskyttende foranstaltninger. Den smittede besætning skal slås ned og kontakt-besætninger spores og de besætninger som kan være kontamineret med BSE, vil blive slået ned. Bortskaffelse af kadavere fra nedslagningsaktiviteter skal foregå ved destruktion. 6.2 Aktionsbeskrivelser I henhold til 20 i bekendtgørelse nr af 13. december 2001 om Fødevaredirektoratets opgaver og beføjelser (0.14), udøver veterinærdirektøren beføjelserne om bekæmpelse af husdyrsygdomme i kapitel 2 (undersøgelse og konstatering) og kapitel 3 (bekæmpelse og forebyggelse) i lov om sygdomme og infektioner (0.12). Veterinærdirektøren refererer i disse sager direkte til ministeren, departementet og holder løbende direktøren for Fødevarestyrelsen orienteret. Ved veterinærdirektørens fravær varetages beføjelserne af en på forhånd udpeget kontorchef i veterinærafdelingen. I henhold til 6 i bekendtgørelse nr af 16. december 1999 om fødevareregionerne (0.15) udøver regionschefen en del beføjelser i medfør af lov om sygdomme og infektioner. Herunder beføjelser i relation til mistanker om husdyrsygdomme ( 7 stk. 2 og 9 stk. 1 og 3 ). Ansvaret og kompetencen på det faglige område er uddelegeret fra regionschefen til veterinærchefen. Da veterinærchefen i praksis har ovennævnte ansvar og kompetence, træffer veterinærchefen beslutninger inden for egen afdeling samt i forhold til andre myndigheder i fødevareregionen. Veterinærchefen holder løbende regionschefen orienteret. Regionschefen inddrages når der er behov for flere ressourcer, som f.eks. økonomiske ressourcer eller personalemæssige ressourcer fra andre afdelinger i regionen, fra andre regioner samt praktiserende dyrlæger i større omfang. Opgørelse af tilgængeligt personale skal foreligge i hver region. Ved regionschefens fravær uddelegeres den fulde kompetence vedrørende økonomiske og personalemæssige ressourcer til veterinærchefen eller en i forvejen udpeget stedfortræder for regionschefen. Ved veterinærchefens fravær varetages veterinærafdelingens opgaver af veterinærchefens stedfortræder, en på forhånd udpeget medarbejder i veterinærafdelingen eller en veterinærchef i en anden region. Ved fravær af både regionschefen og veterinærchefen uddelegeres den fulde kompetence til en udpeget stedfortræder. Hver fødevareregion skal redegøre for og udarbejde liste over hvem der har kompetencen i de ovennævnte situationer, herunder også eventuelt aftaler med andre regioner. Side 20 af 25

21 Kriseberedskabet ledes af Veterinærdirektøren, som skal oprette en krisestyringsgruppe, hvor Fødevarestyrelsen kan formidle viden om sygdomssituationen, hvor bekæmpelsesaktiviteter kan koordineres og hvor Veterinærdirektøren kan rådføre sig med eksterne eksperter, diagnostiske laboratorier og brancher. Følgende instanser skal være repræsenteret i Krisestyringsgruppen: Departementet De diagnostiske laboratorier Ekstern(e) ekspertgruppe(r) Kvægbrugets og de små drøvtyggeres organisationer Landbrugsrådet 6.3 Uddannelse af personel Informationsmateriale til dyrlæger og besætningsejere er under udarbejdelse. 6.4 Distribution af information til EU og medlemsstaterne samt til landbruget og andre samarbejdsparter Der oprettes en central funktionsgruppe for presse, information og internationale relationer, som er ansvarlig for telefonbetjening, pressemeddelelser og pressemøder. Endvidere skal gruppen udfærdige statusrapporter til intern brug, samt gennemføre medieanalyser til intern brug. En opdateret og klar hjemmeside, med de mest almindelige spørgsmål og svar, skal aflaste presset på telefonbetjeningen og mindsker kravet om anden skriftlig information. Det er nødvendigt, at man hurtigt udpeger 2-3 talspersoner fra Fødevarestyrelsen, der har erfaring med pressekontakt og har en bred faglig viden om krisen. Disse talspersoner skal stå til rådighed for pressen og kunne holde pressemøder. De skal kende mediernes arbejdsbetingelser og kunne kommunikere i et klart og tydeligt sprog. Gruppen er endvidere ansvarlig for de internationale informationsaktiviteter, herunder: - Koordination af EU-indsatsen i direktoratet - Koordination med Departementet - Kontakt med / høring af erhvervene og samarbejdspartnere - Deltagelse i arbejdsgrupper m.v. - Information om EU-aktiviteter, internt, departementet, eksternt - Kontakt til Kommissionen om tredjelands aktiviteter Den centrale funktionsgruppe for presse, information og internationale relationer skal endvidere nedsætte en presse task- force til koordinering af presseaktiviteter, der består af 1-2 medarbejdere fra Kommunikationssekretariatet og 1-2 fra Veterinærafdelingen og Fødevareafdelingen, eventuelt også med deltagelse af en repræsentant fra kvægsektoren, fåre- og gedeavlerforeningen samt fra Departementet. Side 21 af 25

22 6.5 Forbindelsen til laboratorier Se afsnit Forbindelsen til pressen og andre medier Se afsnit Trænings- og observationsprogrammer Beredskabsplan og generelle oplysninger om TSE og krav til administrative procedurer skal formidles til dyrlæger og andre grupper og erhverv, som skal tage del i bekæmpelsen. 8 Beredskabsplan Baggrund: BSE prionstof kan, hvis det optages gennem føden, påføre mennesker sygdommen variant Creutzfeldt Jakobs sygdom; Scrapie-prionstof kan, så vidt vides, ikke overføre sygdom til mennesker. Scrapie-prionstof findes udbredt i kroppen på får og geder lidende af scrapie; udover at kunne påvises i nervevæv findes det i lymfoidt væv, vidt udbredt i tarmkanalen, i benmarv, i blodets hvide blodlegemer, i moderkagen samt i lever og milt og andre væv. BSE prionstof antages at have samme distribution i kroppen på får og geder som scrapie-prionstof. På grund af ovenstående vil det ikke være muligt, sådan som det er tilfældet hos kreaturer, at fjerne det væv som huser de største koncentrationer af prionstof, hvorfor hele dyret vil være at betragte som SRM-materiale (Specificeret Risiko Materiale), jf. dog nedenfor om genetisk betinget resistens. De eksisterende TSE-tests kan alene udpege smittede dyr i den sidste del af et sygdomsforløb, men kan ikke frikende dyr fra at være smittede. TSE-test i forbindelse med slagtning vurderes derfor ikke at have relevans. Alle tilfælde af TSE hos får og geder defineres for nærværende som værende scrapie. Der er metoder under udvikling, som indenfor en overskuelig tid forventes at ville kunne skelne mellem BSE og scrapie. Danmark er ikke officielt anerkendt som værende scrapie-fri, men scrapie er aldrig blevet påvist. Genetisk betinget resistens: fårenes modstandskraft mod at udvikle scrapie er genetisk afhængig. - Genotypen ARR/ARR er resistent. Side 22 af 25

23 - Genotyper med ét ARR-genotypning (ARR/Axx) er semiresistente. Resistente dyr udvikler prionstof langsomt og udbredelsen i kroppen sker langsomt; derfor kan resistente dyr sikkert slagtes indtil de er 18 måneder. Semiresistente dyr kan af samme grund anvendes indtil de er 6 måneder gamle. I følsomme dyr udbredes prionstof i hele kroppen på få måneder, hvorfor disse ikke kan anvendes til konsum. Jf. Kommissionens beslutning 2003/100/EF Beslutning af 13. februar 2003 om minimumskrav til udarbejdelse af avlsprogrammer med henblik på TSE-resistens hos får inddeles besætningerne i følgende niveauer: Niveau I: Besætninger bestående udelukkende af resistente får Niveau II: Besætninger bestående udelukkende af resistente og semiresistente får Markedsudvikling: hvis BSE konstateres hos får eller geder må det forventes at efterspørgslen efter europæisk fåre- og gedekød og andre produkter vil falde, fulgt af et tilsvarende fald i afregningspriser og et deraf følgende fald i produktionen. Restriktioner på slagtninger vil bevirke et fald i mængden af europæisk fåre- og gedekød. Det må derfor forventes, at produktionen i Danmark hurtigt vil tilpasse sig markedssituationen, hvilket vil reducere behovet for offentlig finansiering. Hvis én af følgende situationer måtte opstå: a. At BSE påvises i får eller geder i Danmark eller b. At det påvises, at BSE forekommer naturligt hos får eller geder indenfor EUs område og at Danmark ikke har opnået en særstatus i relation til TSE gennemføres følgende tiltag: 8.1 Strategi- og ressourceplan Forholdsregler og strategier omtalt under punkt 6 træder i kraft. 8.2 Flytninger af dyr Når et får eller en ged anses for at være mistænkt for at have BSE, jf. 0.10, sætter fødevareregionen samtlige drøvtyggere i de besætninger, hvor det mistænkte dyr har opholdt sig siden dets fødsel under offentligt tilsyn. Desuden sættes Side 23 af 25

24 forældredyrene til det mistænkte dyr, samt alle embryoner, æg og afkom fra det mistænkte dyr under offentligt tilsyn. Drøvtyggere under offentligt tilsyn må kun flyttes fra ejendommen, såfremt de føres til slagtning eller til en forarbejdningsvirksomhed efter fødevareregionens anvisning. 8.3 Produkter tilbagekaldes Produkter af får og geder beregnet til konsum tilbagekaldes med henblik på forbrænding jf Undtaget herfra er produkter for hvilke det kan dokumenteres, at de hidrører fra scrapie-fri lande eller regioner, fra besætninger i niveau I eller II eller fra besætninger som er certificeret som værende TSE-fri udfra kriterierne i Europaparlamentets og rådets forordning (EF) nr.999/2001 (0.01) Bilag VIII. 8.4 Slagtninger Slagtning af får og geder til konsum forbydes umiddelbart jf Undtaget fra dette forbud mod slagtning til konsum er får af genotypen ARR/ARR (resistente) indtil 18 måneder efter disses fødsel Undtaget fra dette forbud mod slagtning til konsum er får af genotypen ARR/Axx (semiresistente) indtil 6 måneder efter disses fødsel Ovenstående undtagelseskriterier skal inden slagtningen dokumenteres på en af følgende måder: ved at slagteriet kontrollerer slagtedyrets genotype og alder i en database, der rummer disse oplysninger om enkeltdyr ved at ejer af dyret forelægger et certifikat udstedt på grundlag af databasens oplysninger med oplysning om slagtedyrets identitet, genotype og alder ved at det ved opslag i ovennævnte database sikres, at dyret stammer fra en niveau I besætning ved at ejer med et certifikat sikrer, at dyret stammer fra en niveau I besætning Overholdelsen af ovenstående regulering overvåges af veterinærkontrollen 8.5 Destruktion og forbrænding Alle døde og aflivede dyr, bortset fra ovenstående i punkt og 8.4.2, føres til forarbejdningsvirksomhed med henblik på forbrænding. 8.6 Mælk Indvejning og mejerimæssig behandling af mælk fra får og geder forbydes umiddelbart. Side 24 af 25

25 Undtagelse fra forbuddet kan ske efter en konkret vurdering af den enkelte besætnings TSE- og genotypestatus. 8.7 Samhandel Al import af fødevarer og andre produkter, som kan udgøre en sundhedsrisiko, og som indeholder materiale fra får og geder forbydes Restriktionerne kan lempes efter en konkret vurdering af de enkelte landes, regioners og produkters status i henseende til risiko for overførsel af BSE. 8.8 Avl Al avl med får og geder forbydes bortset fra avl med resistente og semiresistente dyr. Dyr med et VRQ-gen forbydes anvendt i avlen Fåreavlere skal inden avlsdyr tages i anvendelse skaffe sig viden om dyrenes genotype. Disse oplysninger skal indføres i besætningsbogen med henblik på at kunne dokumenteres på forlangende. 8.9 Andre restriktioner Produkter fra får og geder jf. 1.6 kan efter nærmere beslutning pålægges restriktioner Finansielle ressourcer Se punkt , og 5. Betaling af udgifter i forbindelse med TSE-bekæmpelse finder sted fra en speciel konto på de årlige finanslove. Der er ingen beløbsmæssige begrænsninger i forhold til de godkendte udgifter. Side 25 af 25