Afgørelse af revurdering af råstoftilladelse af 19. juni 2006 på en del af matr. nre. 1 og 2 Thorup Hedegård, Siem, Rebild Kommune.

Transkript

1 Regional Udvikling Niels Bohrs Vej Aalborg Øst Region Nordjylland, Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Øst NCC Geolog Pia Heuer Andersen Direkte Sagsnummer december 2016 Afgørelse af revurdering af råstoftilladelse af 19. juni 2006 på en del af matr. nre. 1 og 2 Thorup Hedegård, Siem, Rebild Kommune. Baggrund for revurdering I henhold til tilladelse af 19. juni 2006 til indvinding af sand, sten og grus på en del af matr. nre. 1 og 2 Thorup Hedegård, Siem, Rebild Kommune gælder det, at vilkårene, der er knyttet til tilladelsen vil blive taget op til vurdering efter henholdsvis 10 og 20 år. Tilladelsen er givet for en 30 årig periode og er gældende til den 19. juni Der er den 3. april 2014 af Rebild Kommune udstedt et tillæg til råstoftilladelsen. Revurdering af vilkår Region Nordjylland har gennemgået de i råstoftilladelsen af 19. juni 2006 stillede vilkår. Region Nordjylland har i den forbindelse vurderet, at der ikke skal foretages ændringer af de stillede vilkår. Indkomne høringssvar Rebild Kommune har følgende bemærkninger: Grundvand Rebild Kommune henviser til kommunes supplerende høringssvar indsendt til Regionen ifm. høring af udkast til Råstofplan 2016 (se bilag). Rebild Kommune nævner bl.a. at, som minimum, må der ikke graves indenfor grundvandsdannede område for Terndrup Vandværk. Rebild Kommune henviser også til kommunes høringssvar indsendt til Regionen ifm. høring af Miljøvurdering og miljørapport til forslag til Råstofplan Rebild Kommune bemærker, at der bør foretages en ny miljøvurdering for Siem Skov graveområde. Dette er begrundet med en ny viden omhandlende grundvandskortlægning, herunder bl.a. nyoptegning af Terndrup Vandværks indvindingsopland og grundvandsdannende områder. Side 1 af 8

2 Regionens svar: Høringssvar til udkast til Råstofplan 2016 behandles i forbindelse med denne. På det tidspunkt tilladelsen blev givet, den 19. juni 2006, havde området status som OSD (Område med Særlige Drikkevandsinteresser), og der er stillet vilkår i tilladelsen i overensstemmelse med denne status. Ifølge SVANAs (tidl. Naturstyrelsen) seneste rettelsesblad til kortlægningsområde Hellum og Rold Skov Nord fra 2015, er råstofindvindingsområdet stadig udpeget som OSD. Staten differentierer ikke mellem OSD og indvindingsoplande inden for OSD i udpegningen vedrørende grundvand, og det er denne udpegning Regionen følger. Regionen vurderer derfor, at der ikke er tilstrækkelige ændringer til, at en ny miljøvurdering er påkrævet. Af yderligere bemærkninger til revidering af råstoftilladelse til Siem Skov, ønsker grundvand også at tilføje følgende til vilkår: - omhandlende anvendelse af tøsalt eller andre støvdæmpende midler: Det vil ikke være muligt at opnå tilladelse til at anvende tøsalt eller andre støvdæmpende midler indenfor Terndrup Vandværks indvindingsopland. Regionens svar: Der skelnes ikke mellem vandværkers indvindingsoplande inden for OSD og OSD områder. Ifølge vilkår 6. punkt 6.1 må firmaet ikke anvende tøsalt eller andre støvdæmpende midler, med mindre det sker efter aftale med Regionen. Dette vilkår opretholdes og Regionen vurderer at det er mere restriktivt end den ændring Rebild Kommune foreslår. - omhandlende oplagring af benzin og olie produkter: Det vil ikke være muligt at opbevare benzin og olieprodukter indenfor Terndrup Vandværks indvindingsopland. Regionens svar: Der skelnes ikke mellem vandværkers indvindingsoplande inden for OSD og OSD områder. Brændstof opbevares i en aflåst container i godkendte tanke med attest og tankplade. Tanken står på en tæt bakke der kan rumme indholdet i tanken. Transport til og fra grusgraven foregår i ADR godkendte tanke. Regionen vurderer at de forebyggende foranstaltninger i råstofgraven er tilstrækkelige. Rebild Kommune mener også, at der skal udarbejdes en ny miljøvurdering af den reviderende råstoftilladelse for Siem Skov, inden der kan meddeles en råstoftilladelse. Regionens svar: Da den nye viden på grundvandsområdet ikke har ændret på områdets status som OSD område, vurderer Regionen, at en ny miljøvurdering ikke er påkrævet. Natur Naturgruppen har ingen bemærkninger til udkast til revurderingen. Side 2 af 8

3 Vandløb Vandløbsgruppen har ingen bemærkninger til udkast til revurderingen. Virksomhed Virksomhedsgruppen har ingen bemærkninger til spildevandsforhold. Byg Byggeafdelingen har ingen bemærkninger til udkast til revurderingen. Vej Vejafdelingen har ingen kommentarer til vilkårene i revurderingen af råstoftilladelse. Keld Adzersen har følgende bemærkninger: Det er en forkert beslutning ikke at ændre vilkårene for grusgraven i Siem Skov. I øjeblikket sker der store overtrædelser af de eksisterende vilkår, og tilsynet er mangelfuldt. Problemet er at der nu er 3 myndigheder, som skal holde øje med at ejeren og entreprenøren behandler området forsvarligt. Der er for stort område åbent, hvilket er een myndighed, som skal behandle dette. Der graves under grundvandsspejlet, hvilket er en anden myndighed, som skal behandle dette. Skovloven overholdes ikke, hvilket er en tredie myndighed. Vilkårene tilhører en tid, hvor den kontrolerende og tilsynspligtige myndighed var samlet, og det er nødvendigt at vilkårene fuldstændig revurderes, så der sikres en sammenhængende tilsynspligt og forsvarlig kontrol når ansvarsområderne for de forskellige områder nu er delt. De nuværende forhold giver alt for store muligheder for at se stort på regler og vilkår. Tilstanden er uigennemskuelig, og vi oplever som borger hvordan den ene myndighed efter den anden vasker hænder og melder hus forbi når vi gør opmærksom på overtrædelser af vilkårene, eller vi ønsker at der tages hensyn til grundvand og natur når der overvejes nye gravetilladelser. Med de overtrædelser der allerede finder sted, så burde grusgraven lukkes. Det er helt uforsvarligt at grundvandet blottes og der anlægges søer med grundvand uden tilladelser og yderligere beskyttelser. Ligesom det også er uforsvarligt at det åbne område er meget større end tilladt, da det har indflydelse på både natur og dyre og fugleliv. Desuden etableres der ikke erstatningsskov i det omfang der skal efter skovloven når området er fredsskov. Støjforholdene er ikke i orden og nogle få stikprøver afslører ikke støj udenfor det tilladte tidsrum der må støjes og målemetoderne ved test måling kan vi som borger ikke få indblik i. RN må venligst revurdere indstillingen til ikke at ændre vilkårene for grusgraven, og istedet sørge for at grusgraven enten lukkes eller der laves nye meget skrappere vilkår, som beskytter Natur, grundvand væsentlig bedre på trods af myndighedsopdelingen. Regionens svar: Side 3 af 8

4 Regionen er uenig i din vurdering af antallet og kvaliteten af tilsyn, og vi har en god dialog med de øvrige tilsynsmyndigheder. Netop gennem denne dialog og dette samarbejde sikres en forsvarligt og sammenhængende myndighedsforvaltning, selv om vilkårene er stillet på et tidspunkt, hvor forvaltningen var samlet under et tag. Vedrørende de åbentstående arealer, så falder de ganske rigtigt under to forskellige myndigheder: Region Nordjylland skal sikre, at der er en tilstrækkelig stor garanti til efterbehandling af det åbne areal, i tilfælde af at indvinder går konkurs. Ønskes et større åbent areal, skal der stilles en større garanti. Arealer som anvendes til sorteringsanlæg, lagre, mandskabsfaciliteter, transportveje- og bånd m.m. skal ikke medregnes til det åbne areal. Dette er vurderet ifølge en afgørelse fra Naturklagenævnet, som er foretaget i forhold til en vurdering på en VVM-screening. Der er ikke et krav i gravetilladelsen om, at der kun må være 10 ha åbent ad gangen. Naturstyrelsen er myndighed på Skovloven, og i henhold til Skovlovstilladelsen gælder følgende: Gravningen forløber således at der på intet tidspunkt står mere end 10 ha åbent som graveområde. Øvrige arealer skal være tilplantede/efterbehandlede (jf. den efterbehandlingsplan der skal udarbejdes if. vilkår for tilladelse til råstofindvinding og den af distriktet godkendte tilplantningsplan) eller stadig stå med den tidligere skovbevoksning. Regionen er bekendt med, at Naturstyrelsen var på tilsyn på arealerne i august 2016, og der foreligger en plan for hvordan det åbne areal nedbringes. I forbindelse med efterbehandlingen naturgenoprettes dele af de gravede arealer som vådområder, og her er det tilladt at grave dybere end til kote 38 og/eller de mindst 2 meter over grundvandsspejl, som er stillet som vilkår i tilladelsen. Der er altså ikke tale om overtrædelse af de eksisterende vilkår. Disse vådområder er etableret ved, at der er lagt ler eller moræneler ud i bunden som en membran. Ler membranen holder på overfladevandet, så det danner et vandhul, i stedet for at sive ud i jordlagene omkring vandhullet. Leret og moræneleret er materiale der er tilovers fra råstofgravningen, det såkaldte overjord. Der er altså ikke tale om tilført materiale eller at grundvandet er blottet, men vådområder som omhyggeligt etableres som en del af naturgenopretningen. Inden der kan træffes afgørelse på en råstofansøgning, skal der gennemføres en VVM-screening for at tage stilling til, om der skal udarbejdes en mere omfattende VVM-redegørelse. Det betyder at Regionen altid vurderer indvirkningen på natur og grundvand i forbindelse med en tilladelse. For området i Siem Skov blev der udarbejdet en omfattende VVM-redegørelse i Den biologiske overvågning i området viser, at naturen har det rigtig godt. Støjen fra råstofgraven overholder de i tilladelsen opstillede vilkår. Poul Vinding, Terndrup Vandværk, har følgende bemærkninger: Det er med meget stor undren og tab af tillid til myndighederne, at vi i Terndrup Vandværk ser, at Region Nordjylland, RN har vurderet "der ikke skal foretages ændringer af de stillede vilkår" i Siem Skov. Der er 2 væsentlige ting som nødvendiggør, at de stillede vilkår skal ændres: 1. RN er åbenbart ikke bekendt med, at der er sket drastiske ændringer i forudsætningerne for de stillede vilkår. I den nyeste og endelige kortlægning af grundvand i 2016 har det vist sig, at en stor del af Terndrup Vandværks indvindings- og grundvandsdannende område ligger direkte under grusgraven i Siem Skov. I grusgraven har man gravet helt ned og blottet vores grundvand/drikkevand. 2. RN er derimod bekendt med, at nogle af de stillede vilkår overtrædes groft og det uden at RN har grebet forsvarligt ind overfor overtrædelserne. Side 4 af 8

5 RN er jo tilsynsmyndighed ved råstofgravningen. - Det har vi i hvert fald fået oplyst af Rebild Kommune, som fralægger sig ansvaret. Ifølge et af vilkårene skal "Gravningen forløbe således, at der på intet tidspunkt står mere end 10 ha åbent som graveområde, øvrige arealer skal være tilplantede/efterbehandlede." Vi har konstateret, at der i mere end 10 mdr. stod et betydeligt større areal åbent. Først efter vi havde indsendt en klage over dette, kom der pludselig gang i muldudlægningen på nogle arealer, som ifølge RN's dokumentation, skulle have været reetableret mindst 10 mdr. forinden. - Det kan vi dokumentere med daterede billeder. Et andet vilkår siger at, "Der må ikke graves dybere end kote 38 DVR 90. Der skal dog være mindst 2 m materiale over grundvandspejlet." Ikke desto mindre har man gravet helt ned til grundvandspejlet og lavet et vandhul i kote 36 DVR D. v. s. at man har blottet vores grund- og drikkevand, uden at nogen har grebet ind! Det nævner RN da også i sit tilsynsnotat af , men uden at gribe konsekvent ind og forlange en genopretning efter vilkårene. RN sender blot sorteper videre til Rebild Kommune for lade dem vurdere, om der skal gives en ekstra tilladelse?? Vi vandværker ved, at der altid vil være en risiko for forurening, når drikkevandet blotlægges! Det er vi blevet tudet ørene fulde af i de senere år og vi har på myndighedernes opfordring foretaget mange forskellige bekostelige foranstaltninger for at undgå dette. Men graveentreprenøren får åbenbart frit spil og får lov til at overtræde vilkårene, som det passer ham. Det er vi meget chokerede over i Terndrup Vandværk og føler os magtesløse overfor RN's manglende konsekvente indgriben. - Hvordan skal vi så beskytte vores drikkevand! Vi mener helt klart, at det er nødvendigt at grusgraven i Siem Skov nedlægges og de afgravede områder reetableres hurtigst muligt for at sikre drikkevandet til flere tusinde mennesker i området omkring Siem Skov. Såfremt der sker væsentligt ændringer i vores drikkevand, forbeholder vi os retten til at holde Region Nordjylland erstatningspligtig, således at Terndrup Vandværk holdes skadesløs i forbindelse med evt. rensning af vandet, nye boringer etc. Denne erstatningspligt fastholdes, selvom den allerede etablerede grusgrav nedlægges, Den tidligere beskyttelse af grundvandet er allerede ødelagt i de åbne sår i skoven, som giver store risici for forurening af vores drikkevand. Med venlig hilsen Poul Vinding Medlem af bestyrelsen i Terndrup Vandværk og i Rebild Vandråd Ahornvej 28, 9575 Terndrup Tlf , Mail: poul.vinding@mail.dk Regionens svar: På det tidspunkt tilladelsen blev givet, den 19. juni 2006, havde området status som OSD (Område med Særlige Drikkevandsinteresser), og der er stillet vilkår i tilladelsen i overensstemmelse med denne status. F. eks må der ikke anvendes gødning og pesticider på de efterbehandlede arealer. Ifølge SVANAs (tidl. Natur- Side 5 af 8

6 styrelsen) seneste rettelsesblad til kortlægningsområde Hellum og Rold Skov Nord fra 2015, er råstofindvindingsområdet stadig udpeget som OSD. Staten differentierer ikke mellem OSD og indvindingsoplande inden for OSD i udpegningen vedrørende grundvand, og det er denne udpegning Regionen følger. Det betyder, at Regionen opretholder de vilkår som er sat for at tage vare på grundvandet i hele OSD, og ikke kun i vandværkets indvindingsopland. I forbindelse med efterbehandlingen naturgenoprettes dele af de gravede arealer som vådområder, og her er det tilladt at grave dybere end til kote 38 og/eller de mindst 2 meter over grundvandsspejl, som er stillet som vilkår i tilladelsen. Der er altså ikke tale om overtrædelse af de eksisterende vilkår. Disse vådområder er etableret ved, at der er lagt ler eller moræneler ud i bunden som en membran. Ler membranen holder på overfladevandet, så det danner et vandhul, i stedet for at sive ud i jordlagene omkring vandhullet. Leret og moræneleret er materiale der er tilovers fra råstofgravningen, det såkaldte overjord. Der er altså ikke tale om tilført materiale, at grundvandet er blottet, åbne sår i skoven eller at Sorte Per sendes rundt mellem 2 forskellige myndigheder, men at indvinder opfylder forpligtelserne stillet til efterbehandlingen af graven. Det der umiddelbart kan tage sig ud som om at Sorte Per sendes videre skyldes, at der ikke kan ses bort fra myndighedsansvaret for de individuelle lovområder. De enkelte myndigheder har ikke hjemmel til at handle på en andens myndigheds ansvarsområde. Som eksempel betyder det, at Region Nordjylland ikke kan håndhæve vilkår, der er stillet efter Skovloven, hvor Naturstyrelsen er myndighed. Angående de åbentstående arealer, så falder de under to forskellige myndigheder: Region Nordjylland skal sikre sig, at der er en tilstrækkelig stor garanti til efterbehandling af det åbne areal, hvilket er vurderet at være tilfældet i denne sag, da arealer som anvendes til sorteringsanlæg, lagre, mandskabsfaciliteter, transportveje- og bånd m.m. ikke skal medregnes til gravearealet. Dette er vurderet ifølge en afgørelse fra Naturklagenævnet, som er foretaget i forhold til en vurdering på en VVM-screening. Der er ikke et krav i gravetilladelsen om, at der kun må være 10 ha åbent ad gangen. Naturstyrelsen er myndighed på Skovloven, og i henhold til Skovlovstilladelsen gælder følgende: Gravningen forløber således at der på intet tidspunkt står mere end 10 ha åbent som graveområde. Øvrige arealer skal være tilplantede/efterbehandlede (jf. den efterbehandlingsplan der skal udarbejdes if. vilkår for tilladelse til råstofindvinding og den af distriktet godkendte tilplantningsplan) eller stadig stå med den tidligere skovbevoksning. Regionen er bekendt med, at Naturstyrelsen var på tilsyn på arealerne i august 2016, og der foreligger plan for hvordan det åbne areal nedbringes. Grundvandet beskyttes under og efter råstofindvindingen. Når råstofindvindingen og efterbehandlingen er afsluttet efterlades et naturområde, hvor grundvandet er beskyttet mod nitratforurening af en skov, hvor der ikke må bruges gødning, herbicider eller pesticider, og hvor der med stor sandsynlighed vil være endnu større grundvandsdannelse end før. Den biologiske overvågning viser, at naturen i området har det rigtig godt. Region Nordjyllands afgørelse i sagen Region Nordjylland har på baggrund af ovenstående med hjemmel i råstoflovens 7 og 10 truffet følgende afgørelse i sagen: Råstofindvindingen på del af matr. nre. 1 og 2, Thorup Hedegård, Siem, Rebild Kommune fortsætter på uændrede vilkår. Side 6 af 8

7 Offentliggørelse og klagevejledning Der kan i henhold til råstoflovens klages over til Natur- og Miljøklagenævnet inden 4 uger fra afgørelsen er offentligt bekendtgjort. Afgørelsen vil blive offentliggjort på regionens hjemmeside det fremgår af hjemmesiden hvilken dag afgørelsen er offentliggjort. Klagen skal indtastes på natur- og miljøklagenævnets klageportal, vejledning hertil kan ses på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside Rettidig klage har opsættende virkning for tilladelsen, med mindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. I forbindelse med indtastning af klagen på klageprotalen, vil der skulle betales et gebyr på 500 kr. Klagen bliver først sendt videre når gebyret er betalt. Klageren får gebyret tilbage, hvis klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse, eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Klageberettigede er: Adressaten for afgørelsen Offentlige myndigheder En berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker Lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen Landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø Landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser Enhver med individuel væsentlig interesse i afgørelsen Hvis der bliver klaget over afgørelsen, vil Region Nordjylland orientere virksomheden om dette. Søgsmål Hvis man ønsker at anlægge et søgsmål ved domstolen til prøvelse af Region Nordjyllands afgørelse, skal sagen være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er offentliggjort på Region Nordjyllands hjemmeside Med venlig hilsen Side 7 af 8

8 Pia Heuer Andersen Geolog Bilag: Tillæg til Råstofindvindingstilladelse af 19. juni 2006 om at indvinde sand, sten og grus på en del af matr. nre. 1 og 2 Thorup Hedegård, Siem beliggende i Rebild Kommune. Råstofindvindingstilladelse af 19. juni 2006 om at indvinde sand, sten og grus på en del af matr, nre 1 og 2 Thorup Hedegård, Siem, Skørping Kommune. Kopi til Rebild Kommune, cnm@rebild.dk Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA), njl@svana.dk og svana@svana.dk Nordjyllands Historiske Museum historiskmuseum@aalborg.dk SKAT, myndighed@skat.dk Danmarks Naturfredningsforening, dn@dn.dk Danmarks Naturfredningsforening, rebild@dn.dk Dansk Ornitologisk Forening, dof@dof.dk Friluftsrådet, fr@friluftsraadet.dk Kulturstyrelsen post@kulturstyrelsen.dk Naturstyrelsen ved Karen Poulsen KPO@nst.dk Naturstyrelsen ved Hans Hoyer hah@nst.dk Rebild Kommune amhh@rebild.dk Lindenborg Gods Henrik Thorlacius-Ussing htu@lindenborg.dk Klager Keld Adzersen postmaster@roldgaarden.dk Klager Terndrup Vandværk poul.vinding@mail.dk NCC Abildtrup Christian Hans CAB@ncc.dk Side 8 af 8

9 Center Natur og Miljø NCC ROADS A/S Råstoffer - hovedkontor Ejby Industrivej Glostrup Hobrovej Støvring Telefon raadhus@rebild.dk Journalnr: P Ref.: Gitte Østergaard Sørensen Telefon: cnm@rebild.dk Dato: Tillæg til Råstofindvindingstilladelse af 19. juni 2006 om at indvinde sand, sten og grus på en del af matr. Nre. 1 og 2 Thorup Hedegård, Siem beliggende i Rebild Kommune. NCC har med brev af 6. januar 2014 ansøgt om ændringer i planen for efterbehandlingen af Siem Grusgrav. Oplysninger fra ansøger I forbindelse med indvinding af råstoffer i etaperne 6 til 8 i Siem grusgrav ansøger virksomheden om godkendelse til at: Etablere jordbånd og kørevej umiddelbart indenfor gravegrænsen (GG) langs Tørvemosens østside (Se figur 1 og 2) Arealet øst for tørvemosen reetableres til ca. 1 1,5 meter under terræn med generel skråningshældning 1:3 (Se figur 1 og figur 2). Figur 1 Ændring af efterbehandlingen Side 1 af 6

10 Figur 2 Tværsnitsprofiler i forbindelse med ændringen af efterbehandlingen. Sidstnævnte udgør en ændring i forhold til tilladelsens vilkår 1.1, næstsidste afsnit: Anlæg på skråninger varieres med hældning 1:2 og 1:7 skråningerne må ingen steder være stejler end 1:2. Anlæg på skråninger på syd- og nordsiden af Tørvemosen må ikke være stejlere end 1:7. Arealet øst for tørvemosen (skraveret på luftfoto, bilag 3) skal genopfyldes til niveau med Tørvemosen og de østlige arealer umiddelbart udenfor gravegrænsen. Arealerne beplantes jf. efterbehandlingsplan i VVMredegørelse. Dette udgør desuden en ændring i forhold til tilladelsens vilkår 4a, punkt 3: Ved efterbehandlingen af området, genetableres den landskabelige og økologiske forbindelse til området mod øst for mosen ved opfyldning med overjord til oprindeligt niveau. Årsagen til ønsket om ikke at reetablere helt op til terræn på arealet øst for Tørvemosen er, at der på nuværende tidspunkt ikke findes overjord nok til dette, samtidig med at det er nødvendigt at reetablere arealet for at kunne åbne nye etaper i grusgraven uden at overskride det tilladte maksimale åbne areal. Hvis hele det ca. 2.2 hektar store areal derfor skal reetableres til nuværende terræn vil det være nødvendigt at anvende lødige råstoffer hertil hvilket ikke er hensigtsmæssigt. Da indvindingen omkring Tørvemosen mod hhv. syd og øst i de seneste år har vist sig ikke at have nogen indvirkning på mosens tilstand og/eller vandstand, vil en sænkning af terrænet mod øst heller ikke i fremtiden forventes at påvirke mosen. For så vidt angår genetablering af den landskabelige og økologiske forbindelse til området mod øst, mener NCC at en sænkning af terrænet umiddelbart øst for mosen vil have en minimal betydning da terrænet i og udenfor grusgraven mod syd og nord i forvejen er (og fremover vil blive) forholdsvis kuperet. Arten og mængden af beplantning er ligeledes relativt varieret omkring området. Såfremt den ansøgte ændring ikke tillades vil efterbehandlingen af området ikke kunne afsluttes før store mængder overjord findes til rådighed andetsteds i grusgraven. Flytning af sådanne mængder overjord vil formentlig betyde mange ekstra kørte km med dumper i grusgraven. Side 2 af 6

11 Arealet vil ikke fungere som en hverken landskabelig eller økologisk forbindelse til området mod øst og fremstå som et ar i landskabet i en årrække. Efter endt råstofindvinding og reetablering vil arealet desuden komme til at fremstå som en markant og til dels unaturlig forhøjning mellem 8-10 meter dybe lavninger mod nord og syd og på den måde ikke binde landskabet sammen i en nord-sydlig retning. Den foreslåede løsning vil landskabeligt være mere forenelig med landskabsarkitekt Kjeld Hansen idéer og tegninger omkring efterbehandlingen, som fremgår af VVM-redegørelsen for Siem Grusgrav (skitseprofil D-D). Ved at tillade den ansøgte ændring, vil det være muligt at færdig efterbehandle og tilplante området i 2014, hvorefter kun jordbånd og kørevej for grusgravens maskiner vil eksistere, som vist på figur 1 og 2. Langt den overvejende del af arealet vil således væsentlig hurtigere kunne overgå til naturformål igen og grusgravens eksistens vil i dette område kun være tydelig i form af førnævnte jordbånd og intern kørevej. Rebild Kommunes vurdering Rebild Kommune har vurderet at de ansøgte ændringer til efterbehandlingen kræver et mindre tillæg til den eksisterende indvindingstilladelse samt en VVM-screening af de ønskede ændringer. 1. Etablere jordbånd og kørevej umiddelbart indenfor gravegrænsen (GG) langs Tørvemosens østside (Se figur 1 og 2). 2. Arealet øst for tørvemosen reetableres til ca. 1 1,5 meter under terræn med generel skråningshældning på 1:3 (Se figur 1 og 2). Ad 1. Rebild kommune har vurderet, at det kan tillades, at der etableres jordbånd og kørevej langs Tørvemosens østside som ansøgt. Det er umiddelbart vurderet, at ændringen ikke vil skabe problemer i forhold til Tørvemosen. Der vil selvfølgelig blive stillet vilkår om at jordbåndet efterfølgende nedlægges og at arealet reetableres i henhold til tilladelsen. Ad 2. I henhold til virksomhedens indvindingstilladelse vil følgende vilkår blive berørt af ændringen: Del af vilkår 1.1 Anlæg på skråninger varieres med hældning 1:2 og 1:7 skråningerne må ingen steder være stejler end 1:2. Anlæg på skråninger på syd- og nordsiden af Tørvemosen må ikke være stejlere end 1:7. Arealet øst for tørvemosen (skraveret på luftfoto, bilag 3) skal genopfyldes til niveau med Tørvemosen og de østlige arealer umiddelbart udenfor gravegrænsen. Arealerne beplantes jf. efterbehandlingsplan i VVMredegørelse. Vilkår 4a Ved efterbehandlingen af området, genetableres den landskabelige og økologiske forbindelse til området mod øst for mosen ved opfyldning med overjord til oprindeligt niveau. Ændringen af efterbehandlingen vil ske i et område tæt på Tørvemosen. Det har været en forudsætning for råstofprojektet, at naturforholdene i mosen ikke blev påvirket negativt. Der er i forbindelse med råstofgravningen lavet tiltag for at forbedre forholdene i Tørvemosen. Følgende forhold bliver moniteret hvert 2. år: Vandstand og fugtighedsgrad i Tørvemosen (ca. 2,5 ha) og Fattigkær 1 (ca. 1 ha) Udviklingen hos floraen i Tørvemosen og Fattigkær 1 Side 3 af 6

12 Ynglende padder i alle kær Effekter af efterbehandling på naturindholdet i selve råstofgraven Moniteringsresultater viser opstemningen af vandspejlene fandt sted i perioden 2008 til 2009 i flere tempi. I efteråret 2009 blev vandstanden øget i Tørvemosen til ca. 63 cm over det niveau, der blev etableret i historisk tid ved udgrøftning. Fattigkær 1 var væsentligt mindre påvirket af afvanding sammenlignet med Tørvemosen. Her blev vandstanden øget med ca. 45 cm. Der var bekymring for, at der kunne ske en udsivning af vand til graveområdet. Det syntes at være ubegrundet, fordi vandspejlene i Tørvemosen og fattigkær 1 (langt fra graveområdet) var faldet lige meget i august 2013 med henholdsvis ca. 11 og 12 cm. Sænkningen af vandspejlene kan tilskrives den meget tørre sommer. Floraen i Tørvemosen var påvirket af den gamle afvanding og muligvis nedfald af luftbåret kvælstof og store dele af mosen var nedbrudt og dækket af græsarten Rødtop og vedplanter før rydningen. Dog fandtes der delområder med en forholdsvis intakt mosevegetation med Sphagnum sp., Klokkelyng og Kæruld sp. Rydningen af alle træer i Tørvemosen fandt sted i vinteren 2008/09. Ca. 20 % af arealet var bevokset. I vinteren 2010/11 blev yderligere bevoksningerne med gran uden for mosen på sydsiden fældet, og der blev plantet eg. Udviklingen hos den ønskede mosevegetation var overraskende hurtig. En nøgleart som den mosedannende Sphagnum sp. havde fra 2009 til 2013 fordoblet sin hyppighed og havde etableret sig overalt med frisk grønne planter i god vækst - også i de tidligere helt tørre områder. Også Kæruld havde haft en signifikant fremgang, mens den uønskede Rødtop var gået tilbage til en dækningsgrad på ca. ¼ sammenlignet med Fattigkær 1 var blevet tydeligt mere vådt efter hævning af vandspejlet, men her var ikke åbne vandspejl. Floraen havde reageret med en, ligesom i Tørvemosen, signifikant fremgang for Spagnum og for Kæruld. Andre mosearters hyppighed var uændret eller havde en tendens til fremgang (Rundbladet Soldug og Kæruld sp.). Der havde været en markant kolonisering med ynglende Spidssnudet frø, som er strengt beskyttet på Habitatdirektivets bilag IV. Efter hævning af vandspejlet er der nu muligheder for, at arten kan yngle i Tørvemosens spredte åbne vandsamlinger. I 2011 blev der fundet 18 ægklumper og i 2013 var antallet steget til 62. Der er herved skabt en ny ynglelokalitet for arten. Rebild kommune har på baggrund af det indsendte samt de indtil videre udførte biologiske undersøgelser i forbindelse med indvindingens konsekvenser for tørvemosen vurderet, at virksomhedens ansøgte ændringer ikke vil få konsekvenser for tørvemosen samt den landskabelige og økologiske forbindelse til området mod øst for mosen. Rebild Kommunes afgørelse i sagen Rebild Kommune har på baggrund af ovenstående og den udførte VVM-screening af det ansøgte med hjemmel i Råstoflovens 7 og 10 jævnfør lovbekendtgørelse nr. 657 af 27. maj 2013truffet følgende afgørelse i sagen. NCC Råstoffer A/S tillades hermed det ansøgte på betingelse af, at nedenstående vilkår overholdes: 1. Der kan som ansøgt etableres et jordbånd og kørevej langs Tørvemosens østside. Jordbåndet og kørevejen skal efter endt brug fjernes og området reetableres i henhold til de vilkår der fremgår af Råstofindvindingstilladelse af 19. juni 2006 om at indvinde sand, sten og grus på en del af Side 4 af 6

13 matr. Nre. 1 og 2 Thorup Hedegård, Siem beliggende i Rebild Kommune samt i henhold til de ændringer, der er fastsat i denne afgørelse. 2. Arealet øst for tørvemosen kan reetableres til 1 1,5 meter under terræn (se figur 1 og 2) med generel skråningshældning ikke stejlere end 1:3 under forudsætning af, at den eksisterende beplantningsplan følges. 3. Virksomheden overholder de øvrige vilkår, som fremgår af råstofindvindingstilladelsen af 19. juni Rebild Kommune har foretaget en VVM-Screening af de ønskede ændringer. Rebild Kommune har vurderet, at ændringerne af projektet ikke kræver en VVM-afgørelse, der henvises til vedlagte bilag. Offentliggørelse og Klagevejledning Tillægget til Råstofindvindingstilladelse af 19. juni 2006 om at indvinde sand, sten og grus på en del af matr. Nre. 1 og 2 Thorup Hedegård, Siem beliggende i Rebild Kommune vil blive offentliggjort den 2. august 2013 på kommunens hjemmeside, Afgørelsen kan påklages til Natur- og miljøklagenævnet inden 4 uger fra afgørelsen er offentligt bekendtgjort. Klagen stiles til Natur- og miljøklagenævnet, men indsendes til Rebild Kommune, som videresender klagen til Natur- og Miljøklagenævnet med de bemærkninger klagen giver anledning til, jf. råstoflovens Klagen skal være modtaget af Rebild senest den 2. maj 2014 inden kontorets lukketid kl. 14. Rettidig klage efter denne lov har opsættende virkning for tilladelsen, medmindre Natur- og miljøklagenævnet bestemmer andet. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af en klage, at der indbetales et gebyr på 500 kr. til Natur- og Miljøklagenævnet. Nævnet vil sende klager en opkrævning på gebyret, når nævnet har modtaget klagen fra kommunen. Naturklagenævnet vil ikke påbegynde behandlingen af klagen, før gebyret er modtaget. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside, Hvis afgørelsen ønskes indbragt for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra tidspunktet for modtagelse af denne afgørelse. Klageberettigede er: Adressaten for afgørelsen. Offentlige myndigheder. Lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen. Landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø. Landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Enhver med en individuel væsentlig interesse i afgørelsen. Orientering Kopi af tilladelsen med bilag er sendt til nedenstående til orientering: Side 5 af 6

14 Embedslægeinstitutionen Friluftsrådet Aalborg Historiske Museeum. Naturstyrelsen Region Nordjylland Danmarks Naturfredningsforening, Naturstyrelsen Naturstyrelsen Himmerland. Att.: karen Poulsen Ejer af ejendommen der indvindes på o Lindenborg Gods via mail htu@lindenborg.dk Med venlig hilsen Gitte Østergaard Sørensen Civilingeniør Bilag VVM-afgørelse Notat VVM-screening Side 6 af 6

15 A m t s g å r d e n NCC Råstoffer A/S Ejby Industrivej Glostrup Niels Bohrs Vej 30 Postboks Aalborg Øst Telefon Telefax Teknik og Miljø Grundvandskontoret nja@nja.dk Den 19 juni 2006 Ref. Birgitte Kloppenborg/ims Jnr CVR-nr Firmaets ansøgning den 29. marts 2004 om at indvinde sand, grus og sten på en del af matr.nre. 1 og 2 Thorup Hedegård, Siem, Skørping Kommune. Tilladelse Amtet giver firmaet tilladelse til at indvinde sand, grus og sten på betingelse af, at firmaet respekterer de vilkår, der står neden for og i det bilag med vilkår, der er sendt med. Arbejdet må dog ikke starte, før amtet har givet en speciel tilladelse til det. Inden det kan ske, skal følgende vilkår være opfyldt: Det er en forudsætning for tilladelsen, at fredskovspligten ophæves på arealet. Kopi af dispensationen skal sendes til amtet. Der skal laves en grave- og efterbehandlingsplan, som Grundvandskontoret skal godkende. Amtet skal have sikkerhed i form af garanti fra et pengeinstitut eller kautionsforsikring. Sikkerhedens størrelse kan først beregnes af Grundvandskontoret, når en grave- og efterbehandlingsplan er godkendt. Området, hvor indvindingen skal ske, skal være sat af i marken efter nærmere aftale med Grundvandskontoret. Der skal foreligge en godkendt vejadgang fra Skørping Kommune. Det firma, som skal indvinde, skal være registreret i den told- og skatteregion, hvor firmaet har sin adresse. Kopi af registreringsbevis skal sendes til Grundvandskontoret.

16 Firmaet skal sende en noteret check på 1.400,00 kr. til amtet. Den skal være udstedt til Tinglysningskontoret i Terndrup, Hadsundvej 7, 9575 Terndrup. De 1.400,00 kr. dækker afgiften for tinglysning af deklaration om vilkår for indvindingen. Tilladelsen gælder fra den 19.juni 2006 til den 19. juni Hvis indvindingen ikke er startet inden 3 år fra den 19. juni 2006, gælder tilladelsen ikke længere. Den falder også bort, hvis den ikke har været brugt i 3 år i træk. Vilkårene, der er knyttet til tilladelsen, vil blive taget op til vurdering efter henholdsvis 10 og 20 år. En evt. vilkårsændring vil blive offentliggjort i Nordjyske og i den lokale ugeavis. I henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 20. oktober 2005 (samlebekendtgørelsen) om vurdering af større anlægs virkning på miljøet (VVM-redegørelse) skal der foretages en vurdering af, om en tilladelse til råstofindvinding fra åbne brud på grund af art, dimensioner eller placering må forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet. Da det samlede areal overstiger 25 ha er Regionplantillæg nr. 186 med VVMredegørelse for råstofindvinding i Siem og Hellum Skove blevet udarbejdet. Det tilladte område er udlagt som regionalt råstofområde i Regionplan Offentliggørelse og klagegang Tilladelsen er givet efter 7 og 10 i råstofloven, 3 i naturbeskyttelsesloven, 29 i museumsloven og 9 i bekendtgørelse 1006 af 20. oktober 2005 ( Samlebekendtgørelsen ). Vurderingen om påvirkningen af miljøet er foretaget efter planlovens 6c og kapitel 2 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 20. oktober 2005 (samlebekendtgørelse). Afgørelserne skal offentliggøres, og det sørger amtet for. Eventuelle klager behandles af Naturklagenævnet efter reglerne i råstofloven og planloven. Alle, der må antages at have en væsentlig individuel interesse i sagens udfald, kan klage over tilladelsen. Enhver med retlig interesse i sagens udfald kan klage over afgørelsen efter planloven. Fristen for at klage er 4 uger fra den dato, tilladelsen offentliggøres i den lokale ugeavis. Det sker i dette tilfælde i uge 25. Det er en betingelse for Naturklagenævnets behandling af klagen, at klageren indbetaler et gebyr på 500 kr. til Naturklagenævnet. Nævnet vil sende en opkrævning på gebyret, når nævnet har modtaget klagen fra amtet. Naturklagenævnet vil ikke påbegynde behandlingen af klagen, før gebyret er modtaget. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Naturklagenævnets hjemmeside

17 Gebyret tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvis medhold i klagen. Klagen skal være skriftlig (brev, telegram, mail eller pr. telefax). Den skal sendes til amtet, som sender den videre til de myndigheder, der skal behandle den. Først når fristen for at klage er udløbet, og der ikke er kommet klager over tilladelsen, kan den udnyttes. Hvis der bliver klaget over tilladelsen fra trediemand, vil vi orientere om det. Har firmaet ikke modtaget en sådan orientering inden eller umiddelbart efter klagefristens udløb, er der ikke indkommet nogen klage. Hvis firmaet vil indbringe afgørelsen for domstolene til prøvelse, skal dette i så fald ske inden 6 måneder efter, at denne tilladelse er offentliggjort i den lokale avis. Amtets bemærkninger I tilladelse til indvinding af råstoffer er der lagt vægt på, at arealerne indeholder sten og grusforekomster egnede til stabilt grus, asfaltskærver og sten til beton. at der er udarbejdet "Regionplantillæg nr. 186 med VVM-redegørelse for Råstofindvinding i Siem og Hellum Skove. at arealet ligger indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser. Der må derfor ikke anvendes gødning eller pesticider/sprøjtemidler på de efterbehandlede arealer. Med venlig hilsen Birgitte Kloppenborg-Skrumsager Geolog

18 Bilag: Til alle: - Vilkår - Oversigtskort i mål 1: Luftfoto i mål ca. 1:4.000 Til ansøger: - Uddrag af lov om museer - Udkast til garanti - Udkast til deklaration - Vejledning i grave- og efterbehandlingsplaner Kopi til: Direktør Henrik Thorlacius Ussing, A/S Lindenborg Gods, Østergade 32, 9510 Arden Skørping Kommune Kommune Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø Aalborg Historiske Museum, Algade 48, 9000 Aalborg Skov- og Naturstyrelsen, Landsplanafdelingen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø Buderupholm Statsskovdistrikt Dansk Ornitologisk forening, København natur@dof.dk Dansk Ornitologisk forening, Lokalafdeling Nordjylland, fugle@dofnord.dk Told og Skat, Region Aalborg, Vurderingsmyndigheden, Skibsbyggerivej 5, 9000 Aalborg

19 Niels Bohrs Vej 30 Postboks Aalborg Øst Telefon Telefax NCC Råstoffer A/S Ejby Industrivej Glostrup Teknik og Miljø Grundvandskontoret nja@nja.dk Den 19. juni 2006 Ref. Birgitte Kloppenborg/ Jnr Vilkår knyttet til amtets tilladelse af dags dato til at indvinde sand, grus og sten på matr.nre. 1 og 2 Thorup Hedegård, Siem, Skørping Kommune. 1. Før indvindingen starter Først når amtet har givet en speciel tilladelse til det, må arbejdet med at rømme overjord af og at indvinde starte. Inden tilladelse til at starte kan gives, skal en række vilkår, som står i tilladelsen af dags dato, være opfyldte. I dette afsnit er nogle af disse vilkår beskrevet mere præcist Firmaet skal lave en grave- og efterbehandlingsplan, så den opfylder vilkårene i tilladelsen. Vi har vedlagt en vejledning i grave- og efterbehandlingsplaner, som blandt andet beskriver de betegnelser, vi anvender. Grave- og efterbehandlingsplanen skal blandt andet indeholde følgende: Graveplan - mindst i målforhold 1: Efterbehandlingsplan - mindst i målforhold 1: Et snit med områdets profil i mål 1:500 eller 1: Højdemål vises 5 gange større end de vandrette mål. Snittet skal vise det nuværende og det fremtidige terræn i forhold til skel og grænserne for efterbehandling og gravning. Også gravedybden skal vises. Grænsen for efterbehandling, som skal vises, fremgår af afsnit 3, medens grænsen for gravning skal fastlægges i grave- og efterbehandlingsplanen.

20 Grænsen for gravning skal sikre, at der er tilstrækkelige materialer til rådighed til neddozning ved efterbehandlingen. Det skal beregnes, hvor meget overjord der er til rådighed for opbygning af skråningsanlæggene, hvorved neddozning af regulære materialer eventuelt kan reduceres, og gravegrænsen derved kan fastlægges nærmere grænsen for efterbehandling. Gravning og efterbehandling skal foregå i etaper. Det skal oplyses, hvor stort et areal, firmaet ønsker at have rømmet af, når indvindingen er størst. Graveretning skal vises. Adgangen til området, hvor indvindingen sker, skal vises. Anlæg på skråninger varieres med hældninger mellem 1:2 og skråningerne må ingen steder være stejlere end 1:2. Anlæg på skråninger på syd og nordsiden af Tørvemosen må ikke være stejlere end 1:7. Arealet øst for Tørvemosen (skraveret på luftfoto, bilag 3) skal genopfyldes til niveau med Tørvemosen og de østlige arealer umiddelbart udenfor gravegrænsen. Arealerne beplantes jf. efterbehandlingsplan i VVM-redegørelse. Placering af produktionsanlæg, lagerplads, tankanlæg og depoter for overjord og muld skal også fremgå af planen. Placeringen skal ske inden for grænsen for efterbehandling Grænsen for det areal, der må graves i, skal sættes af i marken efter nærmere aftale med Grundvandskontoret. Derefter skal der indsendes et målrids af gravegrænsen til Grundvandskontoret. Pælene til afmærkning m.v. må ikke fjernes og skal sikres, så de ikke bliver beskadiget. Det kan f.eks. ske med betonringe. Ved nivellement skal højdekoten i D.V.R.90 (Dansk Vertikal Reference) af det nuværende terræn angives ved de afsatte pæle. Endvidere skal top og fod af de nuværende skrænter vises inden for det areal, tilladelsen gælder. En pæl med koteangivelse ("fixpunkt") skal placeres et passende og sikkert sted inden for eller i nærheden af gravearealet. Placeringen skal vises på målrids Amtet skal have en garanti fra pengeinstitut eller kautionsforsikring. Garantiens størrelse bliver beregnet af Grundvandskontoret i forbindelse med godkendelse af grave- og efterbehandlingsplanen. Garantien pristalsreguleres automatisk en gang om året med Danmarks Statistiks pristal for jordarbejder m.v. og med den aktuelle dato som udgangspunkt.

21 Ved beregning af garantiens størrelse vil det blive forudsat, at efterbehandlingen af skråninger foregår på den måde, at den øverste halvdel dozes ned og bruges til at give skråningerne den rette hældning. Det gør opbygnings- og reguleringsarbejdet lettere. Arealet mellem gravegrænsen og efterbehandlingsgrænsen må altså kun bruges til at efterbehandle skråninger, se afsnit 3. Hvis skråningerne efterbehandles på en anden måde, skal garantien være en del højere, hvorfor Grundvandskontoret skal have besked, hvis efterbehandlingen ønskes foretaget på en anden måde end forudsat. Det vil også indgå i beregningen, hvad firmaet har oplyst, at ville have rømmet af, når indvindingen er størst. Amtet kan til enhver tid ændre garantiens størrelse, hvis forudsætningerne for beregningen ændres. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis indvindingen sker på en måde, så efterbehandlingen vil koste mere end først antaget Grundvandskontoret skal vide, hvornår gravearbejdet begynder. Når firmaet får tilladelse fra amtet til at starte indvindingen, er der et brevkort med. Det skal udfyldes med tidspunktet for, hvornår arbejdet starter, og sendes tilbage. 2. Omfanget af retten til at indvinde 2.1. Indvinding andre steder på ejendommen, end det tilladelsen omfatter, kræver en ny tilladelse efter råstofloven. Området, hvor indvindingen m.v. må ske, er på ca. 83 ha og fremgår af vedlagte kortbilag i mål ca. 1: Tilladelsen gælder kun indvinding af sand, grus og sten Har firmaet ønske om at indvinde andre råstoffer inden for arealet end tilladt, skal det anmeldes til amtet. Anmeldelsen skal ske senest 4 uger efter, at den nye indvinding er startet. Derefter har amtet inden for de næste 4 uger mulighed for at forbyde den nye indvinding eller stille ændrede vilkår på grund af den ændrede indvinding Overjord og muld må ikke fjernes fra det område, indvindingen er tilladt på, men skal bruges til efterbehandlingen. Hvis der er et ønske om at fjerne overjord og muld, kræver det en ny tilladelse efter råstofloven Der må ikke graves dybere end til kote 38 meter D.V.R.90. Der skal dog være mindst to meter materiale over grundvandsspejlet.

22 Amtet kan på et hvilket som helst tidspunkt stille krav om, at der skal etableres pejlerør til måling af grundvandsspejlets beliggenhed Hvis firmaet ønsker at grave dybere end tilladt, kræver det en ny tilladelse efter råstofloven Arealerne skal bruges til skovbrug, indtil gravningen starter i de enkelte etaper Firmaet må aldrig uden tilladelse inddrage større arealer til at indvinde på end det areal, som er lagt til grund for beregning af garantien. Hvis firmaet ønsker et større areal at arbejde på, skal der først laves en aftale om det med Grundvandskontoret. En aftale vil normalt betyde, at garantien skal reguleres op, inden udvidelsen finder sted. 3. Afstandskrav 3.1. Der må ikke rømmes muld og overjord af eller graves tættere på: Tørvemosen end 50 meter. mosen sydvest for skovfogedboligen end 20 meter (skovafdeling 650). skovfogedboligen end 100 meter. jorddiger end 10 meter. gravhøjes fod end 100 meter Der må ikke rømmes muld og overjord af eller graves tættere vejskel end 10 meter Der må ikke rømmes muld og overjord af eller graves tættere end 75 meter på anlæg til forsyning af drikkevand Hvis der skal graves på de tilgrænsende ejendomme eller matrikler, kan amtet på et hvilket som helst tidspunkt - både under og efter gravningen - forlange, at området omkring skellet gennemgraves og efterbehandles, så der ikke står en vold tilbage. 4. Beskyttelse af vandløb, søer m.v. Efter naturbeskyttelseslovens 3 gives dispensation til naturpleje ved vandstandshævning og rydning af 12 delvist afvandede fattigkær (ca. 6,9 ha) ejet af A/S Lindenborg Gods og beliggende i området, jf. afsnit 2.4 "Naturpleje af tilstødende arealer" i VVM-redegørelsen. Rebild Kommune skal underrettes, når arbejdet er udført.

23 Dispensationen gives på følgende betingelser: a. Råstofgravning omkring Tørvemosen - Gravning omkring mosen må ikke medføre, at mosens eksisterende vandspejl falder, - Ved råstofgravning skal der holdes en afstand på minimum 50 meter til kær nr. 14 Tørvemosen (jf. ansøgers projektbeskrivelse), - Ved efterbehandling af området, genetableres den landskabelige og økologisk forbindelse til området mod øst for mosen ved opfyldning med overjord til oprindeligt niveau. Se det skraverede område på vedlagte luftfoto. b. Naturpleje af de nævnte fattigkær udenfor projektområdet, som er ejet af A/S Lindenborg Gods - Vandstandshævning skal ske ved afbrydelse af eksisterende dræn - Vandstandshævning må ikke ske ved direkte tilledning af overfladevand - Ryddede træer og buske skal fjernes fra arealet, - Naturplejen skal i øvrigt, gennemføres i overensstemmelse med projektbeskrivelsen i VVM-redegørelsen. Naturplejeplanen skal iværksættes og færdiggøres senest 1 år efter igangsætningstilladelsen foreligger. I øvrigt skal den hydrologiske og biologiske moniteringsplan beskrevet i VVMredegørelsen følges Oplysninger i øvrigt Betingelserne i dispensationen er bindende for ejere og indehavere af andre rettigheder over ejendommen. Bemærkninger: Afgørelsen er en dispensation fra forbudet mod ændring i tilstanden af beskyttede naturtyper i naturbeskyttelseslovens 3, jf. 65, stk. 3 Lovteksten kan findes på: Dispensationen bortfalder, hvis den ikke udnyttes inden 3 år fra dato, eller ikke har været udnyttet i tre på hinanden følgende år. Det er ansøgerens pligt at oplyse eventuelle andre, der skal udføre arbejdet, om dispensationens indhold.

24 5. Brændstoftanke 5.1. Benzin m.v. (mineralolieprodukter) må ikke oplagres i underjordiske tanke. Lagrene skal ligge oven for udgravningen på et underlag, som produkterne ikke kan trænge igennem. Lagrene skal samtidig ligge tilpas langt fra udgravningen, så der ikke er risiko for nedstyrtning i graven. Placeringen skal godkendes af Grundvandskontoret. 6. Kemiske midler 6.1. Firmaet må ikke bruge kemiske midler i råstofgraven, f.eks. til at bekæmpe planter. Hvis firmaet alligevel ønsker at bruge kemiske midler, skal der søges om en speciel tilladelse fra Grundvandskontoret. Grundvandskontoret vil så i hvert tilfælde tage stilling til, om firmaet må bruge midlet. Hvis firmaet ønsker at bruge tøsalt eller midler til at dæmpe støv, kan det ske efter aftale med Grundvandskontoret. 7. Indvinding og afledning af vand 7.1. Der skal en særlig tilladelse til fra amtet, hvis firmaet ønsker at indvinde vand til graven eller at lave afløb fra graven. 8. Driftstid 8.1. Den tilladte driftstid i råstofgraven er hverdage (mandag-fredag) kl og lørdage kl Arbejdet må ikke ske uden for den tilladte driftstid. 9. Støj 9.1. Miljøstyrelsen har udgivet vejledninger om grænseværdier for støj og om måling og beregning af støj Virksomhedens eksterne støjniveau - målt efter retningslinierne i Miljøstyrelsens vejledning nr. 6/1984 eller beregnet efter retningslinierne i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/ og angivet som det ækvivalente, korrigerede lydniveau i db (A), må ikke overstige nedenstående grænseværdier: Mandag-fredag kl. Mandag-fredag kl db (A) db (A)

25 Lørdage kl db (A) Maksimalværdien af støjniveauet i perioden kl må ikke overstige 55 db (A). Ved boliger for ejeren eller brugeren af råstofgraven må støjen dog overstige grænseværdierne Såfremt der fremkommer klager over støjgener fra virksomheden, eller tilsynsmyndigheden af anden grund finder det nødvendigt, skal virksomheden på tilsynsmyndighedens forlangende lade udføre målinger eller beregninger af støjniveauet efter de retningslinier, som er angivet i Miljøstyrelsens ovennævnte vejledning. Målingerne eller beregningerne foretages af et firma, der enten er autoriseret til det eller godkendt af tilsynsmyndigheden. Målinger eller beregninger udføres normalt højst en gang om året Målingerne eller beregningerne skal ske efter den på tidspunktet gældende vejledning fra Miljøstyrelsen. Det skal aftales med Grundvandskontoret, hvor der skal måles Hvis målingerne eller beregningerne viser, at støjen er højere end tilladt, skal brugeren sørge for, at der bliver gjort noget for at dæmpe støjen. Nye målinger eller beregninger skal kunne bevise, at støjen derefter ligger indenfor det tilladte. (Støjen kan f.eks. dæmpes ved at indkapsle eller beklæde maskindele med gummi. Jordvolde kan skærme for støjen, eller maskinerne kan flyttes til et andet sted i graven). 10. Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer Driften af virksomheden må ikke medføre, at den målte værdi af virksomhedens bidrag til støjen, målt indendørs i de berørte bygninger, overstiger følgende grænser: Anvendelse Beboelsesrum, herunder i børneinst. og lign. Aften/nat (kl ) Dag (kl ) A-vægtet lydtrykniveau ( Hz), db G-vægtet infralydniveau db Kontorer, undervisningslokaler og andre lignende støjfølsomme rum Øvrige rum i virksomheder Tabel 1. Grænseværdier for lavfrekvent støj og infralyd (db re 20 Pa). Grænseværdierne gælder for ækvivalentniveauet over et måletidsrum på 10 minutter, hvor støjen er kraftigst. I tilfælde, hvor støjen er impulsagtig reduceres de anførte grænser med 5 db 85 85