NOTAT. GLADSAXE KOMMUNE By- og Miljøforvaltningen Forsyningsafdelingen. Fjernvarmeforsyning af Gladsaxe Vest - Notat. Indledning

Transkript

1 GLADSAXE KOMMUNE By- og Miljøforvaltningen Forsyningsafdelingen Fjernvarmeforsyning af Gladsaxe Vest - Notat Dato: Af: Thomas Engell NOTAT Indledning Vestforbrænding (VF) har siden maj 2005 arbejdet med Varmeplan 2010 (VP2010), der indeholdende en vurdering af mulig udbygning af fjernvarmeforsyning fra forbrændingsanlægget i de nærområder, der teknisk vil kunne forsynes fra Vestforbrændings fjernvarmenet som alternativ til primært naturgasforsyning. Vestforbrænding har kortlagt både de samfundsøkonomiske konsekvenser og konsekvenserne for potentielle aftagere ved et skift fra naturgas til fjernvarme. Vestforbrænding ønsker at afsætte fjernvarme til flere aftagere. Dette har sammenhæng med, at man efter etablering af nye anlæg til indvinding af varme fra røggas er i stand til at indvinde store varmemængder, der tidligere blev sendt ud med røggassen gennem skorstenen. For at skabe mulighed for konvertering fra naturgasforsyning til fjernvarmeforsyning har Vestforbrænding indgået en aftale med HNG, som sikrer, at de naturgaskunder der ikke konverteres ikke stilles ringere end før konverteringen. Vestforbrænding kompenserer således HNG for restgæld og faste omkostninger forbundet med de overflødiggjorte naturgasinstallationer. Efter aftale mellem Gladsaxe Kommune og Vestforbrænding har Vestforbrænding som led i arbejdet med Varmeplan 2010 foretaget indledende varmeplanmæssige sonderinger i området. Vestforbrænding har skitseret et projekt for fjernvarmeforsyning af den vestlige del af Gladsaxe Kommune. Området (Gladsaxe Vest) inkluderer Kagsåkollegiet, Grundejerforeningen Smørmosen (Novo Nordisk og Novozymes), Værebroparken samt etageboliger i Bagsværd. Området har et samlet varmebehov på omkring MWh. (ca. 325 TJ) (område nr. 6.2 og 6.3 i VP2010). Et økonomisk overslag viser, at såfremt hovedparten af kunderne i det undersøgte område tilslutter sig fjernvarmen i Gladsaxe Vest kan denne udbygges til fordel for samfundet og kunderne. De lovgivningsbestemte forudsætninger er således opfyldt for ændring af varmeforsyning fra naturgasforsynet til fjernvarmeforsynet, såfremt der kan opnås en passende tilslutning af nye kunder. På grundlag af drøftelser mellem Gladsaxe Kommune, Vestforbrænding og CTR er vurderet to organisatoriske modeller for, hvorledes projektet kan gennemføres, at Vestforbrænding står for forsyningen eller at Gladsaxe Fjernvarmeforsyning/CTR etablerer og forsyner Gladsaxe Vest. En væsentlig forudsætning for økonomien i projekt til Gladsaxe Vest er, at Vestforbrænding har overskydende kapacitet i en meget stor hovedledning (DN500) fra Vestforbrænding til Herlev Hospital, der kan udnyttes til at forsyne områderne med affaldsvarme. Vestforbrænding har valgt at prioritere området højt, dels fordi Kagsåkollegiet og Værebroparken skal udskifte naturgasinstallationer og derfor har henvendt sig til Vestforbrænding, dels fordi indledende møder mellem Vestforbrænding og Grundejerforeningen Smørmosen har været positive. Der er i samarbejde mellem Vestforbrænding, Gladsaxe kommune og Centralkommunernes Transmissionsselskab (CTR) drøftet en række scenarier for udbygningen af fjernvarmeforsyning i Gladsaxe og herunder den vestlige del. I denne sammenhæng har Vestforbrænding vurderet hvilken forsyning der såvel teknisk som økonomisk vil være de bedste områder at Sag: 2006/

2 forsyne. I forbindelse med disse drøftelser er det vurderet, at der vil være andre naturgasfyrede områder i Gladsaxe tæt på den nuværende fjernvarmeforsyning, der med fordel kan omlægges til fjernvarmeforsyning. Der foreligger p.t. ikke en detaljeret vurdering, hvorfor Gladsaxe Kommune vil starte en nærmere vurdering af disse områder. Samfundsøkonomisk vurdering I Vestforbrændings foreløbige analyser af mulig fjernvarmeforsyning af Gladsaxe Vest er området opdelt i 3 delområder: 1. Område 1 Grundejerforeningen Smørmosens produktionsområde (trekantområdet mv.) med et varmebehov på MWh (ca. 137 TJ), fordelt på 23 afsætningssteder. Varmen leveres i dag fra grundejerforeningens dampbaserede fjernvarmenet, der har en gasturbine som grundlast. Der leveres endvidere i øjeblikket store energimængder damp til procesformål, men dette er ikke inkluderet i varmebehovet, da det ikke vil kunne erstattes med fjernvarme. 2. Område 2 Grundejerforeningen Smørmosens øvrige område med et varmebehov på MWh (ca. 47 TJ) fordelt på 26 bygninger med naturgasfyrede varmecentraler 3. Område 3 Øvrige kunder med et varmebehov på MWh (ca. 162 TJ), fordelt på 28 større naturgasfyrede blokvarmecentraler samt DABs to bebyggelser (Fortet) med 32 mindre naturgasfyrede boligblokke. De 5 største blokvarmcentraler, herunder Værebroparken og Kagsåkollegiet, tegner sig alene for 60 % af varmebehovet. I nedenstående tabel er en oversigt, som viser investeringsbehov og de samfundsøkonomiske konsekvenser med to alternativer for tilslutning af forbrugere til fjernvarme. En høj tilslutning der indebærer forsyning af hovedparten af kunderne i områderne 1, 2 og 3, samt en lav tilslutning der kun inkluderer forsyning af hovedparten af kunderne i område 2 og 3. Det er forudsat, at fjernvarmenettet udbygges 100 % i begge alternativer: Høj tilslutning Lav tilslutning Tilslutning af område % 0 % Tilslutning af område % 100 % Tilslutning af område 3 90 % 90 % Varmebehov i alt MWh MWh (331 TJ) (194 TJ) Investering i fjernvarmenet 88 mio. kr 88 mio. kr Investering i fjernvarmestik 10 mio. kr 8 mio. kr Investering i brugerinstallationer 16 mio. kr 10 mio. kr Samfundsøkonomisk nutidsværdigevinst 61 mio. kr 7 mio. kr Samfundsøkonomisk forrentning 13 % 7 % Sag: 2006/

3 I begge tilfælde er regnet med, at hovedforsyningsledningen består af en 2,7 km lang DN300 ledning fra Herlev Hospital til afgreningen ved Grundejerforeningen Smørmosen. Ved at etablere ledningen i dimension DN300 kan der evt. på længere sigt etableres en forbindelse til det transmissionssystem, der forsyner Farum, Værløse og Hillerød. Vestforbrænding vil herved kunne levere overskydende affaldsvarme om sommeren til disse områder. Fjernvarmeforsyning af Gladsaxe Vest vil således være samfundsøkonomisk rentabelt, såfremt der kan opnås tilslutning af hovedparten af varmeforbruget i de tre områder, mens projektet kun udviser en begrænset samfundsøkonomisk gevinst såfremt område 1 ikke tilsluttes. I forbindelse med at der udarbejdes projektforslag i henhold til Varmeforsyningsloven, bør der foretages følsomhedsanalyser og konsekvensvurdering af den samfundsøkonomiske nutidsgevinst såfremt der sker ændringer i investeringsomkostninger, energipriser eller varmeforbrug mm. Organisatoriske hovedmodeller for fjernvarmeforsyning Der er opstillet 2 organisatoriske hovedmodeller for dette samarbejde. Fordele og ulemper for Gladsaxe Kommune i forbindelse med de to modeller er opregnet. Model 1. Vestforbrænding står for forsyning Forsyningen foregår fra en afgrening fra Vestforbrændings CTR-ledning i Ringvejen, hvor den krydser Kagsåen, og derfra langs Kagsåen, som foreslået i VP2010 eller forsyning direkte fra hovedledning ved Herlev Hospital. Vestforbrænding udarbejder projektforslaget, etablerer fjernvarmeforsyningen og ejer fjernvarmenettet til forsyning af Gladsaxe Vest. Dette kan umiddelbart ske uafhængigt af Gladsaxe Fjernvarmeforsynings nuværende forsyningsområde og den naturlige udbygning af dette. Fjernvarmetariffen i området bliver som hovedregel den samme som Vestforbrændings fjernvarmetarif i Herlev og Ballerup. Fordele: Kræver ikke udvidede ressourcer hos Gladsaxe Kommune, hverken økonomisk eller personalemæssigt. Der kan opretholdes ensartede takster inden for Gladsaxes Fjernvarmeforsynings forsyningsområde. Vestforbrænding har den fornødne tekniske kapacitet til at iværksætte projektet umiddelbart efter aftale med de berørte kunder. Vestforbrænding har allerede indgået aftale med HNG om kompensation ved overtagelse af kunder. Giver ikke Gladsaxe Kommune problemstillinger relateret til betaling af kompensation til HNG Giver den samfundsøkonomisk bedste løsning. Ulemper: Der vil være to forsyningsselskaber for fjernvarme i Gladsaxe Kommune. Giver ikke nødvendigvis den laveste fjernvarmepris for forbrugerne i Gladsaxe Vest. Sag: 2006/

4 Model 2. Gladsaxe Fjernvarmeforsyning/CTR etablerer og forsyner. Forsyningen foregår fra en afgrening fra CTRs net ved vekslerstation mellem Vestforbrænding og CTR (GLC) og derfra langs motorvejen, suppleret med en stikledning til Kagsåkollegiet. Gladsaxe Fjernvarme/CTR køber varmen af Vestforbrænding på et strategisk sted omkring Ringvej 3 og etablerer hele forsyningsnettet. Det er således et internt anliggende mellem Gladsaxe Fjernvarmeforsyning og CTR hvor grænsen går. Varmeprisen ab Vestforbrændings net fastlægges ved forhandling ud fra en vurdering af den reelle substitutionspris. Prisen til kunderne vil være højere end til de nuværende fjernvarmekunder i Gladsaxe Fjernvarmeforsyning, da investeringer i nyt ledningsnet skal afholdes af de nye kunder. Fjernvarmeprisen forventes dog at kunne holdes på samme niveau, eller billigere end hvis Vestforbrænding etablerer fjernvarmeforsyning (vurderet i forhold til Vestforbrændings fjernvarmetarif i Herlev og Ballerup). Efter denne model overtager Gladsaxe Fjernvarmeforsyning forhandlingerne med kunderne og arbejder videre med det grundlag, som Vestforbrænding har tilvejebragt i VP2010. Gladsaxe Fjernvarmeforsyning udarbejder projektforslaget, etablerer fjernvarmeforsyningen og ejer fjernvarmenettet til forsyning af Gladsaxe Vest. Dette kan umiddelbart ske uafhængigt af Gladsaxe Fjernvarmeforsynings nuværende forsyningsområde og den naturlige udbygning af dette. Den omkostningsbaserede fjernvarmepris til kunderne i Gladsaxe Vest vil være væsentligt højere end for de eksisterende kunder indtil ledningsanlæg mv. er afskrevet. Fordele: Gladsaxe Fjernvarmeforsyning står for al fjernvarmeforsyning i Gladsaxe Kommune. Gladsaxe Kommune vil muligvis kunne levere fjernvarme billigere end Vestforbrænding Ulemper: Der vil være to tariffer inden for Gladsaxe Fjernvarmeforsyning. Såfremt Gladsaxe Fjernvarmeforsyning skal stå for etablering af fjernvarmeforsyning af Gladsaxe Vest kan levering af fjernvarme blive forsinket i forhold til hvis Vestforbrænding gennemfører projektet. Gladsaxe Kommune skal investere i udbygning af nettet. Forsyning til Gladsaxe Vest via CTR medfører højere anlægsinvesteringer og mindsker den samfundsøkonomiske værdi af affaldsvarmen set i forhold til en forsyning direkte fra Vestforbrænding. Overførselskapaciteten mellem Vestforbrænding og CTR reduceres med deraf følgende større kølebehov hos Vestforbrænding. Eventuel kompensation til HNG skal afklares. Varmeforsyningslovens bestemmelser Hele det aktuelle område er beliggende i Gladsaxe Kommune, som derfor er varmeplanmyndighed, og skal tage stilling de projektforslag, som måtte blive indsendt til behandling. Kommunens rolle består i at arbejde med varmeplanlægning, herunder at anmode forsyningsselskaber om at udarbejde projektforslag og at behandle indsendte projektforslag. Forinden Byrådet kan meddele godkendelse af projektforslag, skal Byrådet foretage en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet, og at projektet ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt. Der er ingen bestemmelser i varmeforsyningsloven om hvilket fjernvarmeforsyningsselskab, der skal forsyne i et givet område. Sag: 2006/

5 Normalt vil det være forsyningsselskabet i kommunen, her Gladsaxe Fjernvarmeforsyning, som udarbejder projektforslag på egen foranledning eller på opfordring fra kommunen. Der er imidlertid intet til hinder for, at det i stedet er Vestforbrænding, der på eget initiativ eller efter aftale med kommunen udarbejder et projektforslag for fjernvarmeforsyning af et område. Vestforbrændings fjernvarmenet, ejes formelt af Vestforbrænding og dermed af alle interessentkommuner i fællesskab. Det er altså i kommunalt eje. På grund af varmeforsyningslovens bestemmelser om hvile-i-sig-selv princippet, virker det som om Vestforbrænding i princippet driver nettene på vegne af forbrugerne i området. Selskabsøkonomi og kompensation til HNG Vestforbrænding har indgået en aftale med HNG om at kompensere HNG for de tabte indtægter fra distributionsafgiften, som primært dækker restgæld og faste omkostninger. Nutidsværdien af kompensationen er beregnet til ca. 20 mio. kr. Denne udgift er indregnet i selskabsøkonomien på varmesiden, således at den afholdes af varmekunderne. Skulle det blive nødvendigt, eksempelvis hvis en klagesag skulle resultere i, at kompensationen ikke kan indregnes i varmeprisen, så har Vestforbrænding den mulighed, at den kan afholdes af affaldssiden uden det dermed er et tab for varmesiden set i forhold til, hvis projektet ikke gennemføres. Vestforbrænding har skitseret en foreløbig varmepris med rabatter, som giver de nye kunder i hele Vestforbrændings fjernvarmeområde en fordel på ca. 50 mio.kr., mens de eksisterende affaldskunder får en gevinst på ca. 20 mio. kr., (begge beregnet som nutidsværdi). Prisen for fjernvarme fra Vestforbrænding er underlagt prisloftbestemmelser, og Vestforbrænding anslår at den samlede udbygning med fjernvarme i henhold til VP2010 vil give affaldssiden en anslået gevinst på ca. 94 mio. kr. Sag: 2006/

6 Sammenfatning Vestforbrænding har siden maj 2005 arbejdet med Varmeplan 2010 (VP2010) der indeholder en vurdering af mulig udbygning af fjernvarmeforsyning i nærområderne (Ballerup, Herlev samt Gladsaxe) til forsyning af nye kunder som p.t. er primært naturgasforsynet. I denne sammenhæng har Vestforbrænding kortlagt det økonomiske grundlag for såvel samfundet, for selskabet og for kunderne. Efter aftale mellem Gladsaxe Kommune og Vestforbrænding har Vestforbrænding som led i arbejdet med Varmeplan 2010 foretaget indledende varmeplanmæssige sonderinger i Gladsaxe Vest området. Området inkluderer Kagsåkollegiet, Grundejerforeningen Smørmosen (Novo Nordisk og Novozymes), Værebroparken samt etageboliger i Bagsværd. Såfremt hovedparten af varmeforbruget i de undersøgte områder fjernvarmeforsynes vil dette være samfundsøkonomisk fordelagtigt. En løsning der indebærer tilslutning af ny transmissionsledning tæt på den store DN500 transmissionsledning langs ringvejen og at udnyttelse af de åbne arealer langs Kagsåen er den mest fordelagtige, da dette dels vil reducere anlægsomkostningerne og dels at sikre, at afsætningen af affaldsvarme til CTR ikke reduceres ved, at der også skal leveres affaldsvarme til Gladsaxe Vest. Hele det aktuelle område er beliggende i Gladsaxe Kommune, som derfor er varmeplanmyndighed, og skal tage stilling til de projektforslag, som måtte blive indsendt til behandling. Der er indgået en aftale mellem Vestforbrænding og HNG vedr. betaling af kompensation for tabte indtægter fra distributionsafgifter På grundlag af drøftelser mellem Gladsaxe Kommune, Vestforbrænding og CTR er vurderet to organisatoriske modeller for hvorledes projektet kan gennemføres, at Vestforbrænding står for forsyningen eller at Gladsaxe Fjernvarmeforsyning/CTR etablerer og forsyner Gladsaxe Vest. Det er By- og Miljøforvaltningen opfattelse, at det ud fra en samlet vurdering af de to organisatoriske hovedmodeller er mest fordelagtigt, at lade Vestforbrænding etablere fjernvarmenettet til Gladsaxe Vest og stå for forsyningen af området. Såfremt Vestforbrænding vælger at fremsende et projektforslag i henhold til Varmeforsyningsloven til Gladsaxe Kommunes godkendelse, bør projektforslaget indeholde følsomhedsanalyser og konsekvensvurdering af den samfundsøkonomiske nutidsgevinst, der belyser konsekvenserne af ændringer i investeringsomkostninger, energipriser og varmeforbrug mm. Sag: 2006/