Dansk økonomi Eksportanalyse: Kina

Transkript

1 Tyskland Sverige UK USA Norge Holland Frankrig Italien Kina Polen Finland Spanien Japan Rusland Hong Kong Belgien Canada Irland Singapore Schweiz Investeringsanalyse generelle markedsforhold 17. november 2011 Dansk økonomi Eksportanalyse: Kina Hovedparten af dansk eksport går til nærmarkederne; alene en tredjedel går til vores nabolande, Tyskland og Sverige. Muligheden for yderligere vækst i eksporten til vores traditionelle markeder begrænses dog af, at den økonomiske vækst i disse lande i de kommende år ventes at blive forholdsvis beskeden. Det vil alt andet lige begrænse væksten i disse landes efterspørgsel efter danske varer. I følgende analyse ser vi derfor nærmere på, hvordan dansk eksport i øjeblikket klarer sig på det kinesiske marked og på mulighederne på dette marked i fremtiden. Analysens konklusioner kan sammenfattes i følgende hovedpunkter: Med en vareimport på 00 mia. kroner og en økonomisk vækstrate, der er fire-fem gange højere end på vores traditionelle eksportmarkeder, er der et enormt potentiale på det kinesiske marked. Det kinesiske marked er det niende største marked for danske eksportvarer. I 2010 eksporterede danske virksomheder varer for omkring 13 mia. kroner til Kina. Især medicineksporten har klaret sig godt på det kinesiske marked. Medicineksporten er vokset 40 % årligt de seneste ti år, og Kina er nu det ottende største marked for dansk medicin. Fødevareproducenterne har den største markedsandel i Kina. Omkring 1,6 % af Kinas samlede fødevareimport er fra Danmark. Der er stort underskud på den dansk-kinesiske samhandel, hvilket afspejler den kinesiske konkurrencefordel i forhold til Danmark. Kinas køb af danske varer har de seneste ti år leveret det femte største vækstbidrag til eksporten. Fortsætter den høje vækst i kinesisk efterspørgsel efter danske varer, vil Kina om ti år være det fjerde største danske eksportmarked større end USA. Kina er det niende største marked for danske varer 20 % af samlet vareeksport Økonom Jens Nærvig Pedersen jenpe@danskebank.dk

2 Den kinesiske økonomi Kina er en del af de såkaldte BRIK-lande (Brasilien, Rusland, Indien og Kina), som er fire store økonomier i hastig udvikling. Kinesisk økonomi har været i hastig vækst i de seneste år. I årene inden finanskrisen voksede Kinas økonomi med % om året i samme periode voksede dansk økonomi omkring 2 % om året. Ser vi fremad, så er kinesisk økonomi mere eller mindre tilbage på højvækstsporet om end det er forventningen, at kinesisk økonomisk vækst de kommende år vil ligge i størrelsesordnen 8-9 % årligt, hvilket er en smule lavere end før krisen udsigterne for dansk økonomi peger på en vækst omkring 1-1½ % årligt i de kommende år. Den hastige økonomiske udvikling betyder, at Kina nu har overhalet Japan som verdens anden største økonomi (IMF WEO). Til sammenligning ligger Danmark nummer 52 på listen over de største økonomier i verden. Kinas årlige produktion målt ud fra BNP er på mia. dollars, hvilket udgør 9 % af den samlede produktion i verden. Kinas økonomi er mere end 50 gange større end den danske. Høj vækst i Kina 1 1 % å/å % å/å 1 BNP vækst, Kina - BNP vækst, Danmark Kilde: Reuters EcoWin og Danmarks Statistik Kina har 1,3 mia. indbyggere det udgør knap 20 % af verdens befolkning og gør landet til det folkerigeste i verden. Selvom Kina er en de største økonomier i verden målt i BNP og i antal indbyggere, er Kina langt fra blandt de rigeste lande. Måler man den kinesiske velstand i BNP pr. indbygger, så var den i 2010 på knap dollars pr. indbygger. Det placerer Kina som nr. 93 på listen over verdens rigeste lande. Til sammenligning er dansk BNP pr. indbygger mere end 13 gange så højt. Til gengæld har den høje økonomiske vækst betydet, at Kina er blandt de lande, der har oplevet den største velstandsstigning (målt i BNP pr. indbygger) de seneste år. Dansk-kinesisk samhandel Kina var sidste år vores syvende største samhandelspartner målt på handel med varer. I 2000 var Kina blot vores 13. største samhandelspartner, men har siden overhalet blandt andre Japan, Italien og Frankrig. Dermed er Kina også vores største samhandelspartner i den østasiatiske region og den næststørste uden for Europa kun overgået af USA, som er vores sjette største samhandelspartner. Eksport Danmark eksporterede i 2010 varer og tjenester til Kina for 23 mia. kroner, hvilket svarer til omkring 2,6 % af den samlede danske eksport på 878 mia. kroner. Inddeles eksporten til Kina i eksport af varer og eksport af tjenester, udgør begge dele omtrent en lige stor andel af den samlede eksport. Der har dog været en tendens til, at vareeksporten fylder mere i 2010 udgjorde den mere end 13 mia. kroner, eller hvad der svarer til små 60 % af den samlede eksport til Kina. Vareeksporten til Kina har været i flot vækst gennem de seneste to årtier. I 1990 eksporterede Danmark for godt 640 mio. kroner til Kina, mens der i 2010 blev eksporteret for knap 14,5 mia. kroner. Eksporten af maskiner til brug i produktionen udgør den klart største andel af den samlede vareeksport. Næsten halvdelen af vareeksporten til Kina er eksport af maskiner. Det gør Kina til det sjette største marked for eksport af maskiner større end for eksempel Storbritannien og Norge. Udover maskiner eksporterer danske virksomheder primært medicin, fisk, kemi og slagteaffald til Kina. Ser vi isoleret på tjenesteeksporten, er søtransport af gods den klart vigtigste komponent; den fylder omkring 60 % af den samlede tjenesteeksport. Faktisk er Kina det femte største danske marked for søtransport. Flot fremgang i eksporten til Kina Mia. kr Eksporten udgøres hovedsagelig af maskiner og medicin Vareeksport %-andel af samlet eksport i 2010 Maskiner 48.3 Medicin 13.4 Fisk, krebsdyr og bløddyr 5.1 Kemi 4.8 Rå pelsskind november 2011

3 Eksporten af medicin til Kina har udviklet sig eksplosivt de seneste år, hvor den stødt stigende kinesiske velstand har øget efterspørgslen efter bl.a. danskproduceret medicin. I 2000 var det kinesiske markeds betydning for de danske medicinalvirksomheder til at overse. Dengang blev kun en kvart procent af den samlede eksport af dansk medicin afsat på det kinesiske marked. Siden er medicineksporten til Kina steget mere end 40 % årligt. Til sammenligning er eksporten af medicin til USA i samme periode vokset med omkring 15 % årligt. Det har resulteret i, at Kina i dag er det ottende største marked for dansk medicin og aftager omkring 3,5 % af den samlede medicineksport. Ser vi på, hvilke sektorer, der har de største markedsandele i Kina, er det især eksporten af fødevarer, der klarer sig godt. Sidste år importerede Kina danske fødevarer for knap 2 mia. kroner. Det svarer til en markedsandel på ca. 1,6 % af den samlede kinesiske import af fødevarer på 122 mia. kroner til sammenligning er den samlede danske markedsandel på det kinesiske marked omkring 0,2 %. Fødevareeksportørernes markedsandel ligger altså langt over den samlede danske markedsandel i Kina. Det er også værd at nævne, at kemi- og medicinaleksportørerne også har en markedsandel, der er højere end gennemsnittet. Denne eksport er på 2,5 mia. kroner og udgør omkring 0,3 % af Kinas samlede import af kemi og medicin på 845,5 mia. kroner. Import Retter vi i stedet blikket mod importen fra Kina, så tegner der sig et noget andet billede. I modsætning til eksporten, er Kina et af de markeder, hvor vi køber flest varer og tjenester i udlandet. Den samlede import fra Kina er steget med omkring 5 % om året de seneste år, og i dag bliver omkring 5,5 % af de varer og tjenester, der bliver købt i udlandet, købt i Kina det beløber sig til omkring 36 mia. kroner. Det gør Kina til det femte største danske importmarked. Importen fra Kina udgøres primært af tøj og maskiner, som hver især udgør 25 % af importen, samt af industriprodukter, der udgør omkring 15 % af importen. Handelsbalancen Den store import betyder, at vi har et stort underskud på samhandlen med Kina. Underskuddet på handelsbalancen over for Kina løb sidste år op i mere end 19 mia. kroner. Det understreger tydeligt den konkurrencefordel, de kinesiske virksomheder har i forhold til de danske virksomheder i form af bl.a. lavere produktionsomkostninger, men også en gunstig valutakurs. Billedet er ikke anderledes, hvis vi ser på betalingsbalancen over for Kina, som inddrager løn overførsler og finansielle poster mv. Også her har Danmark et stort underskud over for Kina. I 2010 løb underskuddet op i 17,5 mia. kroner. Man kan dermed godt konkludere, set fra et dansk perspektiv, at der er et balanceproblem i samhandlen med Kina. Eksportpotentiale Der ligger et enormt potentiale for danske eksportvirksomheder på det kinesiske marked, der er blandt verdens største markeder. Til sammenligning er kinesisk BNP mere end halvanden gang så stort som det tyske og svenske tilsammen. Videre er det kinesiske marked blandt de hurtigst voksende. I årene inden finanskrisen voksede Kinas økonomi med % om året. Det er væsentligt højere end væksten på de traditionelle danske eksportmarkeder (Sverige, Tyskland, Storbritannien, USA og Norge), hvor den økonomiske vækst lå på et mere moderat niveau omkring 2 % årligt inden finanskrisen. Denne relative vækstforskel ventes at fortsætte i de kommende år. Den høje økonomiske vækst betyder også, at Kina er blandt de lande, der har oplevet den største velstandsstigning over de seneste år. Høj vækst i eksport af maskiner og medicin mia. kr Maskiner Medicin Fødevareproducenterne har en stor markedsandel i Kina Eksportvare Import fra DK Total import %-andel mio. kroner Fødevare og levende dyr 1, , Halvfabrikata , Kemi og farmaceutika 2, , Maskiner og transport 5,736 3,108, Færdigvarer 1, , Råstoffer 1,189 1,190, Alkohol og tobak 2 13,797 Brændelsstoffer 1 1,065,113 Kilde: Danske Bank, Reuters EcoWin og Danmarks Statistik Røde tal på betalingsbalancen mia. kr Kilde: Danske Bank og Danmark Statistik Kina outperformer vores traditionelle eksportmarkeder BNP-vækst i Kina - - Eksportvægtet BNP-vækst i (Tysk., Sver., UK, Norge og USA) % å/å % å/å Kilde: Danske Bank og Reuters EcoWin november 2011

4 Sidste år købte Kina varer i udlandet for omkring 00 mia. kroner. Alligevel er de danske virksomheders eksport til Kina på niveau med eksporten til Finland, hvilket ikke umiddelbart fremstår imponerende, når man tænker på, at den kinesiske økonomi er halvtreds gange større end den finske. Afstand spiller dog en vigtig rolle her. Danske varer skal ikke transporteres nær så langt, hvis de skal sælges på det finske marked, som hvis de skal sælges på de kinesiske. Alligevel viser det sig, at flere af vores naboer, hvis varer skal transporteres lige så langt, de seneste år har skruet en del mere op for eksporten til Kina. Mere end 3 % af Sveriges og næsten 5 % af Tysklands vareeksport går til Kina. Der er dog også lande omkring os, der har en mindre eksport til Kina. For eksempel går kun omkring 2 % af Storbritanniens eksport til Kina, mens kun lidt mere end 1 % af Hollands eksport går den vej. Det er dog vigtigt at huske, at en del af dansk eksport indirekte havner i Kina. Omkring 20 % af eksporten til Tyskland er for eksempel underleverancer, som indgår i den tyske produktion og for en dels vedkommende i den tyske eksport til bl.a. Kina. Kigger vi lidt i krystalkuglen, er der imidlertid meget, der tyder på, at det kinesiske markeds betydning for dansk eksport vokser sig endnu større i fremtiden. Siden 2000 har den voksende efterspørgsel fra Kina faktisk været den femte største bidragsyder til væksten i vareeksporten, kun overgået af vores naboer Sverige, Tyskland og Norge, samt USA. I denne periode er eksporten vokset med næsten 15 % årligt en del mere end eksporten til USA, der i samme periode er vokset med 5 % om året. Fortsætter den nuværende udvikling, vil Kina om ti år være vokset til det fjerde største marked for danske varer og blandt andet overgå USA kun vores naboer Sverige, Tyskland og Storbritannien vil aftage flere danske varer. Vores naboer eksporterer mere til Kina Eksport til Kina % af samlet vareeksport Tyskland Sverige DK UK Holland Kinesisk efterspørgsel skaber eksportvækst Vækstbidrag til vareeksporten ( ) (%) Sverige 5.1 Tyskland 3.2 Norge 2.9 USA 2.8 Kina Samlet eksportvækst (%) november 2011

5 Disclosure Denne analyse er udarbejdet af Danske Research, som er en afdeling i Danske Markets, en division af Danske Bank. Danske Bank er under tilsyn af Finanstilsynet. Danske Bank har udarbejdet procedurer, der skal forhindre interessekonflikter og sikre, at de udarbejdede analyser har en høj standard og er baseret på objektiv og uafhængig analyse. Disse procedurer fremgår af Danske Banks Research Policy. Alle ansatte i Danske Banks analyseafdelinger er bekendt med, at enhver henvendelse, der kan kompromittere analysens objektivitet og uafhængighed, skal overgives til analyseledelsen og til Bankens Compliance afdeling. Danske Banks analyseafdelinger er organiseret uafhængigt af og rapporterer ikke til Danske Banks øvrige forretningsområder. Analytikernes aflønning er til en vis grad afhængig af det samlede regnskabsresultat i Danske Bank, der omfatter indtægter fra investment bank-aktiviteter, men analytikerne modtager ikke bonusbetalinger eller andet vederlag med tilknytning til specifikke corporate finance- eller kredittransaktioner. Danske Banks analyser udarbejdes i overensstemmelse med Finansanalytikerforeningens etiske regler og den danske børsmæglerforenings anbefalinger. Risikoadvarsel Væsentlige risikofaktorer i forbindelse med anbefalingerne og holdningerne i denne analyse, herunder en følsomhedsanalyse af relevante forudsætninger, er angivet i analysen. Offentliggørelse af analysen Se forsiden af denne analyse for datoen for offentliggørelse Disclaimer Denne publikation er udarbejdet af Danske Markets alene til orientering. Publikationen er udarbejdet uafhængigt, udelukkende på baggrund af offentlig tilgængelig information og afspejler ikke nødvendigvis vurderinger fra Danske Banks kreditafdeling. Publikationen er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Efter bankens opfattelse er publikationen korrekt og retvisende. Banken påtager sig imidlertid ikke noget ansvar for publikationens nøjagtighed og fuldkommenhed, ligesom Banken heller ikke påtager sig noget ansvar for eventuelle tab, der følger af dispositioner foretaget på baggrund af publikationen. Danske Bank og dens datterselskaber samt medarbejdere i banken kan udføre forretninger, have, etablere, ændre eller afslutte positioner i værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter eller på anden måde have interesse i investeringerne (herunder derivater) eller i et udstedende selskab nævnt i publikationen. Danske Banks aktie- og kreditanalytikere må ikke investere i værdipapirer, som dækkes af den pågældende eller af den analysesektion, som den pågældende er tilknyttet. Denne præsentation er ikke beregnet til brug for detailkunder i Storbritannien eller til personer i USA. Danske Markets er en division af Danske Bank A/S. Danske Bank A/S er underlagt Finanstilsynet i Danmark og er endvidere underlagt regler fra relevante myndigheder i alle andre retskredse, hvor Danske Bank A/S udøver forretning. Herudover er Danske Bank A/S underlagt begrænset tilsyn af det engelske finanstilsyn, Financial Services Authority (FSA). Enkeltheder vedrørende omfanget af dette tilsyn kan fås ved henvendelse til banken. Copyright Danske Bank A/S. Danske Bank A/S har ophavsretten til publikationen, som er til kundens personlige brug og må ikke offentliggøres uden forudgående tilladelse november 2011