Forståelsespapir for fastlæggelse af nationale mål for sundhedsvæsenet
|
|
- Edvard Damgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sundheds- og Ældreministeriet Finansministeriet Danske Regioner KL April 2016 Forståelsespapir for fastlæggelse af nationale mål for sundhedsvæsenet Problemstilling/resumé I regi af regionernes og kommunernes økonomiaftaler for 2016 er regeringen, Danske Regioner og KL enige om at fastlægge få, ambitiøse og forpligtende nationale mål for sundhedsvæsenet, som aftales i foråret De nationale mål omfatter såvel kvalitetsmål som andre mål for sundhedsvæsenets udvikling, jf. regeringsgrundlaget. De nationale mål skal udvikles i tæt samarbejde mellem sundhedsvæsenets centrale parter; Danske Regioner, KL og staten. Frem mod målfastsættelsen foregår arbejdet i samarbejde mellem parter koordineret af Sundheds- og Ældreministeriet. I foråret 2016 forventes afholdt et politisk møde, hvor de nationale mål aftales. Baggrund Nationale mål for sundhedsvæsenet er et bærende element i et nyt nationalt program for kvaliteten i sundhedsvæsenet, der betyder en omstilling af styringen, hvor der i højere grad balanceres i forhold til aktivitet, omkostninger, kvalitet og værdi for patienterne. Målet med det nationale kvalitetsprogram er at øge forbedrings- og innovationshastigheden i det samlede sundhedsvæsen. Det sker bl.a. ved at styrke det kliniske ejerskab og fremme en kvalitetskultur, hvor ledelse og medarbejdere skaber kvalitetsforbedringer som en del af det daglige kliniske arbejde. Foruden de nationale mål og det videre regionale og kommunale arbejde i forlængelse heraf indebærer omstillingen blandt andet introduktion af lærings- og kvalitetsteams, et nationalt ledelsesprogram, samt styrket fokus på systematisk patientinddragelse, jf. ØA16. Omstillingen skal i regionerne ses i sammenhæng med udfasningen af akkrediteringen for offentlige sygehuse og det præhospitale område fra 2016, som skal bidrage til en bevægelse fra proces- og registreringskrav til styringselementer, der i højere grad understøtter motivationen hos personalet og fokuserer på, at der skabes værdi for patienter og borgere. Klare nationale mål skal sætte en tydelig retning for udviklingen af sundhedsvæsenet. Det er de enkelte regioner og kommuners ansvar at understøtte og supplere de nationale mål med regionalt, kommunalt og lokalt definerede mål og indikatorer, der er til gavn for patienten og er meningsfulde for personalet at arbejde med som kvalitetsmål. De nationale mål har det sammenhængende og nære sundhedsvæsen som centralt omdrejningspunkt. Kommunerne løfter fx en vigtig opgave i forhold til at sikre nære, borgerettede sundhedstilbud, som fortsat bliver vigtigere. De nationale mål bør derfor ses i sammenhæng med de fem sundhedsaftaler. Der stræbes efter overensstemmelse mellem de nationale mål og de mål, som er aftalt og aftales i regi af sundhedsaftalerne. Fokus er at udvikle et sammenhængende og effektivt sundhedsvæsen på tværs af sektorer, som tager afsæt i den enkelte patient og borgers behov. De nationale mål og den systematiske brug af data(opfølgning) relaterer sig også til principperne bag Synlighedsreformen fra 2014 om relevant dokumentation af sundhedsvæsenet, åbenhed om resultater og fokus på forbedring af indsatser. Pejlemærker for målfastlæggelse
2 Følgende principper danner rammen for fastlæggelsen af de nationale mål for sundhedsvæsenet, samt for det fremtidige udviklingsarbejde med nationale mål: De nationale mål indgår som led i den langsigtede udvikling af kvalitetsarbejdet i sundhedsvæsenet. De nationale mål er politisk bestemte og har til formål at understøtte den overordnende vision om vedvarende at forbedre kvaliteten og effektiviteten i sundhedsvæsenet. De nationale mål formuleres, så de angiver en retning for den ønskede udvikling af sundhedsvæsenet på konkrete områder. Sigtet er, at udviklingen skal være mulig at følge gennem tilhørende velbeskrevne og målbare indikatorer. De nationale mål skal understøttes og suppleres af lokalt definerede kvalitetsmål, der udvikles sideløbende med de nationale mål og som lægges fast i umiddelbar forlængelse af fastsættelsen af de nationale mål. De nationale mål skal omfatte såvel kvalitetsmål som mål for sundhedsvæsenets udvikling jf. regeringsgrundlaget. De nationale mål skal samlet set ikke medføre en større registreringsbyrde og bør som udgangspunkt være baseret på registreringer, der indgår som en integreret del af arbejdsgangen. De nationale mål skal som udgangspunkt være langsigtede, men set-uppet er dynamisk, så dele af målene kan have en kortere tidsramme, så der sikres mulighed for politisk at justere løbende. Der er herunder et udviklingsperspektiv for indikatorerne med øget fokus på outcome/effekt og værdi for patienten. Målbilledets struktur Introduktionen af nationale mål betyder, at der skal arbejdes med mål på alle niveauer i sundhedsvæsenet. Målstrukturen kan overordnet ses i tre led. 1. Nationale mål Der opstilles få [5-10] overordnede nationale mål, der afspejler politisk prioriterede områder, der samlet udtrykker en retning for den ønskede udvikling af det danske sundhedsvæsen. Målene og de tilhørende indikatorer skal berøre alle sektorer og deres samarbejde: Sygehusene(somatik og psykiatri) praksissektoren herunder særligt almen praksis det kommunale sundhedsområde 2. Indikatorer Der opstilles få konkrete indikatorer for de enkelte nationale mål. Indikatorerne skal konkretisere/visualisere de overordnede mål, så det for regioner, kommuner og praktiserende læger er nemmere at forfølge målene og indenfor rammerne af den eksisterende opgaveløsning tage de initiativer, der skaber den ønskede udvikling og resultater. 3. Lokale mål Det er et helt centralt element i den nye kvalitetssatsning, at de nationale mål bl.a. via den regionale og kommunale styring og ledelse på sundhedsområdet oversættes, omdefineres
3 og forankres lokalt, hvor arbejdet med patienterne foregår. De nationale mål og de dertilhørende indikatorer vil dog forventeligt være for overordnede for arbejdet på de enkelte lokale afdelinger, kommunale enheder eller den enkelte praksis. Derfor skal der regionalt, kommunalt og lokalt ske en oversættelse, hvor man identificerer egne kvalitetsudfordringer og anvender og udvikler kvalitetsindsatser, der adresserer disse og bidrager til opfyldelse af de nationale mål Udviklingsperspektiv Fastlæggelsen af de politisk fastsatte nationale mål i foråret 2016 sker med en forståelse af, at de nationale mål og indikatorer løbende skal udvikles mhp. at skabe retning for den ønskede udvikling af sundhedsvæsenet. Eksempelvis er der et ønske om, at der på sigt i højere grad måles på den værdi, som sundhedssystemet skaber for patienterne set ift. hele patientforløbet, med det formål at fokusere på outcome for sundhedsvæsenets performance og styrke sammenhæng på tværs af specialer og sektorer. Her følges eksempelvis arbejdet med udvikling af Patientrapporterede oplysninger (PROM), som muligvis kan indgå fremtidigt i regionernes målfastlæggelse. Der er endvidere et udviklingsbehov ift. effektivitetsindikatorer. De nationale mål er derfor som udgangspunkt langsigtede og flerårige med henblik på at sikre en konsistent retning for udviklingen af sundhedsområdet. Men der lægges op til en dynamisk tilgang, så dele af målene kan have en kortere tidsramme, så der sikres mulighed for politisk at justere årligt. Dette skal ske under hensyntagen til nødvendigheden af en konsistent og sammenhængende styring af sundhedsvæsenet. På indikatorniveau kan der ske en hurtigere årlig udskiftning for bl.a. at tilgodese hensyn til løbende udvikling af mere valide og klinisk meningsfulde indikatorer. For enkelte indikatorer er der ligeledes et udviklingsperspektiv ift. opgørelsesmetoden. Her er der enighed om, at der i relevant og muligt omfang skal ske en afklaring af konkrete opgørelsesmetoder, der sikrer, at man måler hensigtsmæssigt. Eksempelvis er der aftalt en proces for udvikling af en ny opgørelsesmetode for udredningsretten. Der vil særligt for praksissektoren og den kommunale sektor være tale om et udviklingsperspektiv, hvor mål og indikatorer hurtigt udvikles, så der skabes yderligere indsigt i de to sektorers resultater. Prioritering af udviklingsområder (mål og indikatorer) drøftes i Styregruppen for Synlighedsreformen. En gruppe af rådgivende faglige eksperter bistår Styregruppen i arbejdet. Det er et sigte med arbejdet, at de nationale mål ikke samlet set skal føre til større registrerings- og administrationsbyrde. Derfor vil monitoreringen af de nationale mål i videst muligt omfang tage afsæt i det eksisterende setup. Proces for implementering og forankring i regioner og kommuner Det er et helt centralt element i den nye retning for kvalitetsarbejdet, at de nationale mål forankres lokalt, hvor arbejdet med patienterne og borgere foregår. Regionerne og kommunerne sikrer, at de nationale mål oversættes og indtænkes i den enkelte regions og kommunes arbejde med udvikling, styring og planlægning. KL og Danske Regioner udarbejder en overordnet beskrivelse af hovedelementerne i den generelle proces for oversættelse, forankring og opfølgning. Det er aftalt, at DR, KL og
4 staten på embedsmandsniveau drøfter status for og forløb af dette implementerings- og forankringsarbejde. Fremdrift drøftes i regi af Styregruppen for Synlighedsreformen. Dialogpanel for det nationale kvalitetssamarbejde Der nedsættes et dialogpanel bestående af de centrale faglige aktører og patientforeninger, eksempelvis Danske Patienter, Lægeforeningen, DSR, FOA, LVS og DASYS og evt. nogle særligt udvalgte eksperter, som rådgiver SUM, DR og KL om det fremadrettede arbejde med det samlede kvalitetsprogram. Dialogpanelets afsæt er dermed bredere end blot de nationale mål, men vil favne hele nytænkningen af kvalitetsarbejdet i sundhedsvæsenet, dvs. eksempelvis nationale mål, ledelsesprogrammet, lærings- og kvalitetsteams, styrket patientinddragelse, sundhedsdata og værdibaseret styring. Dialogpanelet kan fx nedsættes for en treårig periode. Opfølgning Det er centralt, at der følges op på de nationale mål og de dertilhørende indikatorer for at gøre status og skabe synlighed om udviklingen og fremdrift. Opfølgningen vil bestå af en årlig status af mål/indikatorer og en bred formidling til politiske beslutningstagere og administrative ledelser i stat, regioner og kommuner. Foruden den overordnede årlige opfølgning, er der i regioner og kommuner fokus på den lokale, kliniknære og tidstro opfølgning på det lokale målarbejde. Statusrapport Der gøres hvert år status på de nationale mål i form af en statusrapport. I rapporten vil udviklingen i de nationale mål og tilhørende indikatorer vises. Tidspunkt for offentliggørelse af rapporten er ultimo april/primo maj (jf. endelig valideret årsdata) og al data offentliggøres sideløbende på SDSs hjemmeside [åben]. I rapporten markeres udviklingen for mål/indikatorer grafisk. Konkret farvemarkeres de enkelte indikatorer via trafiklys ( rød, gul, grøn ) pba. både år-år udviklingen i indikatorerne og sammenligning på tværs af hhv. regioner og kommuner (indikatorniveau(værdi) i hver region/kommune sammenlignet med landgennemsnittet). Farverne vil angive, hvordan regioner og kommuner har udviklet sig det foregående år, samt hvordan de er placeret ift. landsgennemsnittet. Angiver farverne, som indikatorerne påføres Positiv Udvikling Negativ (+uændret) Niveau over landsgns. under landsgns. (+uændret) En indikator bliver dermed: - Grøn, hvis udviklingen er positiv, og niveauet ligger over landsgennemsnittet. - Gul, hvis udviklingen er positiv, og niveauet ligger under landsgennemsnit. - Gul, hvis udviklingen er negativ, og niveauet ligger over landsgennemsnit. - Rød, hvis udviklingen er negativ, og niveauet er under landsgennemsnit. Arbejdet med statusrapport sker i et samarbejde mellem SUM, KL og DR. SUM forestår sekretariatsbetjeningen af processen. Afrapportering, offentliggørelse af data og formidling heraf understøttes af Sundhedsdataprogrammet via bl.a. udvikling af visningsflade, ny og forbedret it-platform, venteinfo.dk mv. Udgangspunktet er, at afrapporteringen og opfølgningen på målene skal være let og operationel for de relevante aktører, og at dette skal understøttes af bl.a. visningsfladen,
5 mulighederne for adgang til relevante data, muligheden for egne sammenlignelighedsanalyser mv. Halvårlige data til lokalt niveau Halvårligt offentliggøres udviklingen i indikatorerne (for de indikatorer, der er mulige at opgøre halvårligt). Afrapporteringen sker via SDSs hjemmeside [åben]. Politisk drøftelse i 2017 og frem Danske Regioner, KL og sundheds- og ældreministeren mødes årligt (foråret) til dialog om udviklingen i de nationale mål, herunder både statusrapport og regionernes/kommunernes arbejde i forhold til målene. I regi af den årlige politiske status kan der særligt fokuseres på 2-3 områder, som vil have fokus det kommende år. Fokusområderne udvælges pba. politisk prioritering. Denne politiske dialog og årlige status har ikke økonomisk indhold. Den regionale og kommunale økonomi forhandles uændret i de årlige økonomiaftaler.
NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDS- VÆSENET
NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDS- VÆSENET 2 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET VI LØFTER KVALITETEN MED PATIENTEN I CENTRUM Vi har de seneste 10-15 år oplevet et markant løft i kvaliteten i det danske sundhedsvæsen.
Læs mereRegionernes tilgang og erfaringer med kvalitetsprogrammet
Sundhedspolitisk direktør Erik Jylling Regionernes tilgang og erfaringer med kvalitetsprogrammet KL Temadag - 29. marts 2017 Ambitionen med kvalitetsprogrammet Fælles for 5 regioner og 98 kommuner Favner
Læs mereVelkommen til et nyt kvalitetsprogram
Sundhedspolitisk direktør Erik Jylling Velkommen til et nyt kvalitetsprogram Sundhedsdataprogrammet Fireårigt statsligt program 2015-2018 også under V-regering Ny national BI-sundhedsdataorganisation på
Læs mereKL S TEMADAG: DEN NYE KVALITETSMODEL PÅ SUNDHEDSOMRÅDET
KVALITETSPROGRAMMET KL S TEMADAG: DEN NYE KVALITETSMODEL PÅ SUNDHEDSOMRÅDET Odeon kongreshus, Odense den 29. marts 2017 Hanne Agerbak, kontorchef, Center for social og sundhed, KL Det nationale kvalitetsprogram
Læs mereVision. Sundhedsdataprogrammet. 8. september 2015 (revideret)
Vision 8. september 2015 (revideret) Indhold 1. VISION... 3 2. VISIONENS KONTEKST... 3 INDLEDNING... 3 SAMMENHÆNG TIL POLITISKE RAMMER... 3 PROGRAMMETS BAGGRUND, UDFORDRINGER OG BARRIERER... 4 SAMMENHÆNG
Læs mereHvordan kan vi evaluere omkostningseffektiviteten af det nye kvalitetsprogram?
Hvordan kan vi evaluere omkostningseffektiviteten af det nye kvalitetsprogram? Lars Ehlers Aalborg Universitet lehlers@business.au.dk Kjeld Møller Pedersen Aalborg Universitet & Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk
Læs mereNATIONALT KVALITETSPROGRAM FOR SUNDHEDSOMRÅDET 2015-2018 APRIL 2015
NATIONALT KVALITETSPROGRAM FOR SUNDHEDSOMRÅDET 2015-2018 APRIL 2015 1 Vision for fremtidens kvalitetsarbejde på sundhedsområdet Det er en hjørnesten i det danske velfærdssamfund, at vores fælles sundhedsvæsen
Læs mere2.4 Initiativbeskrivelse
KL Danske Regioner Økonomi- og Indenrigsministeriet Social- og Integrationsministeriet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Finansministeriet 2.4 Initiativbeskrivelse Fuldt digitaliseret kommunikation
Læs mereSundhedsaftaler har fokus på Sundheds-IT v. Lone Kaalund Thiel. 10. April 2014
Sundhedsaftaler har fokus på Sundheds-IT v. Lone Kaalund Thiel 10. April 2014 Begrebet Sundheds-IT Hvad mon det gavner med de sundhedsaftaler? SUNDHEDSAFTALER Formålet med sundhedsaftalerne er at bidrage
Læs mereADGANG TIL KVALITETSDATABASER OG BIG DATA I SUNDHEDSVÆSENET MAJ 2015 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK
ADGANG TIL KVALITETSDATABASER OG BIG DATA I SUNDHEDSVÆSENET MAJ 2015 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK DISPOSITION 1. Nationalt kvalitetsprogram for sundhedsområdet 2. Kvalitetsdata 3. Big data i praksis DISPOSITION
Læs mereSundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN.
Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver
Læs mereMarkedsdialog Nationalt Ledelsesprogram - Generelt møde den 3. maj 2016
Sundhedspolitisk direktør Erik Jylling Danske Regioner Markedsdialog Nationalt Ledelsesprogram - Generelt møde den 3. maj 2016 Danske Regioner Formålet med markedsdialogen At indhente markedets input til
Læs mereVærd at vide før indstilling af emner til nationale Lærings- og kvalitetsteams
Værd at vide før indstilling af emner til nationale Lærings- og kvalitetsteams 1 Indhold Kravene til indhold i et LKT 3 Baggrund og formål 3 Kriterier for udvælgelse af LKT 3 LKT metodikken 5 Metoder 5
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314
Læs mereKommissorium for klinisk koordinationsgruppe indenfor Hjerterehabilitering
21.03.2018 Kommissorium for klinisk koordinationsgruppe indenfor Hjerterehabilitering Titel Kommissorium for klinisk koordinationsgruppe Hjerterehabilitering Dato og version D. 21. marts 2018 version 1.2
Læs mereHandleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange
Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver en lang række initiativer, som forventes gennemført eller påbegyndt i aftaleperioden for
Læs mereStrategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND
1 2013 Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND Kvalitet døgnet rundt Udarbejdet: Strategi og Udvikling/Kommunikation 2013. Godkendt: Direktionen 10.2013. Revideres: 2014 2 3 EKSTERNE RAMMER FOR SYGEHUS SØNDERJYLLAND
Læs mereSkal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben
Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Cramon Regeringens sundhedsstrategi Jo før jo bedre Tidlig
Læs mereDet nationale kvalitetsprogram i et regionalt perspektiv
Sundhedspolitisk direktør Erik Jylling Det nationale kvalitetsprogram i et regionalt perspektiv 13. januar 2017, DSKS Årsmøde År 1 med Det nationale kvalitetsprogram Forpremiere på Det nationale kvalitetsprogram
Læs mereOplæg - Temaer i Sundhedsaftalen
31. MAJ 2017 Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 2019-2022 Baggrund En borgers sygdomsforløb kræver ofte både indsatser i kommunen, hos den praktiserende læge og på hospitalet. En positiv oplevelse af sygdomsforløbet
Læs mere3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region
3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler
Læs mereKommissorium for ekspertgrupper for nationale lærings- og kvalitetsteams
Dato: 25. oktober 2017 Version 2 Kommissorium for ekspertgrupper for nationale lærings- og kvalitetsteams LÆRINGS- OG KVALITETSTEAMS SIDE 1 Baggrund I det nationale kvalitetsprogram indgår organisering
Læs mereDet nye kvalitetsprogram tager afsæt i Triple-Aim tilgangen og har fokus på: Forbedret sundhedstilstand i befolkningen
N O T A T 18-04-2016 Notat om nationalt ledelsesprogram 1. Baggrund: I forbindelse med aftale om regionernes og kommunernes økonomi for 2016 blev regeringen, regionerne og kommunerne enige om en række
Læs mereKvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet
Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider
Læs mereSammen skaber vi værdi for patienten
FORSLAG TIL MODEL FOR VÆRDIBASERET STYRING AF SUNDHEDSVÆSENET I REGION HOVEDSTADEN Sammen skaber vi værdi for patienten Pejlemærker og ny styringsmodel Region Hovedstadens hospitaler har i en årrække været
Læs mereOversigt over igangværende udviklingsinitiativer i regi af sundhedsaftalen/nationale
Oversigt over igangværende udviklingsinitiativer i regi af sundhedsaftalen/nationale initiativer (opdateret 3.10.) Afsnit i sundhedsaftalen Beskrivelse af indsats Status Forankring Slutrapportering Vision
Læs mereUdkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje
Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes
Læs mereBilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler
Dato 09-11-2017 NCHO/NIVG/ELSD Sagsnr. 4-1010-336/1 Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dette oplæg danner baggrund for arbejdsgruppens drøftelser på 2. workshop
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner
Rigsrevisionens notat om beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner April 2018 NOTAT TIL STATSREVISORERNE, JF. RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 5/2017 om
Læs merePrioriteringer i sundhedsvæsenet, hvilke visioner og mål har det nye regionsråd
Prioriteringer i sundhedsvæsenet, hvilke visioner og mål har det nye regionsråd OUH Talks 27. juni 2018 Stephanie Lose Regionsrådsformand Region Syddanmark 1 Udgangspunkt for Region Syddanmark Sundhedsvæsenet
Læs mereNotat. Struktur i forbindelse med sundhedsaftalerne og kommunesamarbejdet. Til: Sundhedsudvalgets møde d. 3. juni 2010
Notat Til: Sundhedsudvalgets møde d. 3. juni 2010 Vedrørende: Bilag: - Samarbejdsstruktur vedr. sundhedsaftalerne og kommunesamarbejdet Struktur i forbindelse med sundhedsaftalerne og kommunesamarbejdet
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012
Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 1 Forebyggelse 070314 Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner
Læs mereNotat Input om Region Syddanmarks resultater og arbejde med patientsikkerheds og kvalitetsindsatser
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Center for Kvalitet, Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 11/32645 Dato: 5. december 2013 Udarbejdet af: Inge Pedersen, Allan Vejlgaard Jensen E mail: Inge.pedersen@rsyd.dk,
Læs mereGod ledelse og styring i Region Midtjylland
God ledelse og styring i Region Midtjylland Koncernledelsen Region Midtjylland God ledelse og styring i Region Midtjylland Til alle ledere og medarbejdere Region Midtjylland er en politisk ledet organisation,
Læs mereLøft af det danske sundhedsvæsen: 1,9 mia. i 2016 og 15 mia. frem mod 2020
Løft af det danske sundhedsvæsen: 1,9 mia. i 2016 og 15 mia. frem mod 2020 Endnu flere skal overleve kræft Ældre patienter og borgere med kroniske sygdomme skal have bedre behandling og pleje Nye lægemidler
Læs mereBehandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling
Behandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling Opmærksomhedspunkt Overordnet Forebyggelse (organisatorisk placering) Nedsat udviklingsgrupper
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.
Læs mereSammen skaber vi værdi for patienten
MODEL FOR VÆRDIBASERET SUNDHED I REGION HOVEDSTADEN Sammen skaber vi værdi for patienten Region Hovedstadens hospitaler har i en årrække været styret og afregnet med takststyring. Det har blandt andet
Læs mereUdspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen
Udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen 2019-2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen i balance Alle borgere har krav på et sundhedsvæsen, der
Læs mereTitel Område National/Regional Periode Resumé Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Digitalisering i det offentlige National
Titel Område National/Regional Periode Resumé Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi det offentlige National 2016-2020 Omfattende digitaliseringsstrategi gældende for stat, regioner og kommuner.
Læs mereEt integrerende sundhedsvæsen
Et integrerende sundhedsvæsen Arbejdsgrundlag for sundhedsområdet 2013 www.regionmidtjylland.dk Arbejdsgrundlag for sundhedsområdet 2013 Udarbejdet af Koncernledelsen Fælles afsæt for strategisk arbejde
Læs mereProjektbeskrivelse for sundhedsdataprogrammets initiativ
Projektbeskrivelse for sundhedsdataprogrammets initiativ 4 Baggrund Som en del af regeringens synlighedsreform, blev der med finansloven 2016 reserveret midler med det overordnede formål at bidrage til
Læs mereVores sundhedsaftale. 1. udkast
Vores sundhedsaftale 1. udkast Disposition 1. Forord 2. Vores udfordringer 3. Vores fælles visioner - Mere sammenhæng i borgerens forløb - Mere lighed i sundhed - Mere samspil med borgeren - Mere sundhed
Læs mereLÆGEFORENINGEN. Styrk arbejdet med den faglige kvalitet. - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet
LÆGEFORENINGEN Styrk arbejdet med den faglige kvalitet - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet Politikpapir - Lægeforeningen 2014 den faglige kvalitet skal professionaliseres,
Læs mereForslag til indsatsområder på sundhedsområdet i 2018.
Forslag til indsatsområder på sundhedsområdet i 2018. (31/10 2017 uj/ak) I forbindelse med vedtagelsen af en ny sundhedsplan for i efteråret 2017, er der udarbejdet et notat med forslag til indsatsområder
Læs mereVærdibaseret sundhed i en dansk kontekst
Svend Særkjær, Regionsdirektør i Region Nordjylland Værdibaseret sundhed i en dansk kontekst Regionernes Økonomi- og Styringskonference den 23. november 2018 Værdi som styrende mål for sundhedsvæsenet
Læs mereSammenhæng mellem sundhedsaftalerne og e-kommunikation
Sammenhæng mellem sundhedsaftalerne og e-kommunikation 27. februar 2013 Sundhedsaftalerne Sundhedskoordinationsudvalg udarbejder generelt udkast til sundhedsaftalerne Sundhedsaftaler fastsætter rammerne
Læs mereVidereudvikling af styringen på sundhedsområdet kommissorium for et styringseftersyn
Sundheds- og Ældreministeriet Finansministeriet Økonomi- og Indenrigsministeriet Videreudvikling af styringen på sundhedsområdet kommissorium for et styringseftersyn 27. juni 2017 Regeringen ønsker et
Læs mereGod ledelse og styring i Region Midtjylland
UDKAST God ledelse og styring i God ledelse og styring i er en politisk ledet orga- tage problemer op med ledelsen, hvis der er Demokratisk udgangspunkt Dygtighed nisation, hvor regionsrådet beslutter
Læs mereNational anvendelse af PRO i Danmark
National anvendelse af PRO i Danmark Søren Overgaard Bestyrelsesmedlem, LVS Professor, Overlæge, dr.med. Ortopædkirurgisk afdeling, Odense Universitetshospital LVS- bestyrelsesmedlem; Ansvarlig for resort-området:
Læs mereIndsatsområder på sundhedsområdet for 2019
Indsatsområder på sundhedsområdet for 2019 Sundhedsbrugerrådet 6. september 2018 1 Baggrund regionsrådets udvælgelse af indsatsområder på sundhedsområdet September 2017: Regionsrådet vedtager ny sundhedsplan.
Læs mereSundhed i Nordjylland. - Fælleskommunale fokusområder
Sundhed i Nordjylland - Fælleskommunale fokusområder Sundhedspolitisk Dialogforum 2017 Forord De senere år er der både kommunalt og regionalt arbejdet hårdt med at indfri Sundhedsaftalen 2015-2018 og
Læs mereProces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen
Det nære sundhedsvæsen v/beskæftigelses-, social- og sundhedsdirektør Jesper Hosbond Jensen Økonomiaftalen for 2013 KL s udspil og anbefalinger Processen Uddrag af den politiske sundhedsaftale i Nordjylland
Læs mereAfrapportering af udvalgte målbilleder og indikatorer til Regionsrådet i Region Syddanmark
Område: Sundhedsplanlægning Afdeling: Sundhedsplanlægning Journal nr.: 16/37199 Dato: 3. maj 2017 Udarbejdet af: Ulrich Jensen E-mail: uje@rsyd.dk Telefon: 76631111 Afrapportering af udvalgte målbilleder
Læs mereFremdrift og fælles byggeblokke
INDSATSOMRÅDE 5 Fremdrift og fælles byggeblokke Forudsætningen for at udvikle et mere nært, sammenhængende og effektivt sundhedsvæsen er at sammentænke digitale løsninger og bygge en fælles digital infrastruktur,
Læs mereMed kurs mod fremtidens sundhedsvæsen
N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning
Læs mereGod ledelse og styring i Region Midtjylland
God ledelse og styring i God ledelse og styring i Til alle ledere og medarbejdere ligeværdig dialog. Vi er alle forpligtede til at Demokratisk udgangspunkt Vi ønsker en god tone, respekt og ordentlig-
Læs mereBILAG 1.A VERSION PROJEKT BESKRIVELSE
BILAG 1.A VERSION 20-12-2016 PROJEKT BESKRIVELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Introduktion til visionen for værdibaseret styring... 4 3. Tværregionalt projekt om at styre efter værdi for patienten...
Læs mereder ikke er en tilfredsstillende kvalitet på området, og/eller der er en uhensigtsmæssig variation i behandlingskvaliteten eller forløbet
Invitation til at indstille emner til nye lærings- og kvalitetsteams Styregruppen for lærings- og kvalitetsteams inviterer alle interesserede parter til at indstille emner til kommende lærings- og kvalitetsteams.
Læs mereStrategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen
Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Udvalget for 19. marts 2012 Disposition: 1. Tidsplan 2. Afgrænsning af det nære sundhedsvæsen 3. Nye krav til kommunerne i det nære sundhedsvæsen 4.
Læs mereEn sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.
N O TAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne
Læs mereKommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland.
Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland. Baggrund Den 17. marts 2009 vedtog Folketinget en udvidelse af Sundhedsloven, herunder en udvidelse af patientsikkerhedsordningen,
Læs mereIndsatsområder på sundhedsområdet i 2018.
Indsatsområder på sundhedsområdet i 2018. (20/12 2017 uj/ak) I forbindelse med vedtagelsen af en ny sundhedsplan for Region Syddanmark i efteråret 2017, er der udarbejdet et notat med indsatsområder for
Læs mereTALEPAPIR. Samråd om planen for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen
Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1415 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: AELSAM Sagsbeh.: DEPPWN Koordineret med: Sagsnr.: 1805246 Dok. nr.: 680738
Læs mereViden til tiden. om patienten er til stede, når der er brug for dem. INDSATSOMRÅDE 2
INDSATSOMRÅDE 2 Viden til tiden Bedre sammenhæng i patientforløb er en vigtig fælles målsætning, som KL, Danske Regioner og Sundheds- og Ældreministeriet på flere fronter samarbejder om. Parterne har med
Læs mereRammerne for udvikling af Sundhedsaftalen. v/ Kontorchef, Alice Morsbøl og kontorchef, Charlotte Larsen
Rammerne for udvikling af Sundhedsaftalen v/ Kontorchef, Alice Morsbøl og kontorchef, Charlotte Larsen Overordnede grundvilkår, bekendtgørelse og vejledning Én sundhedsaftale pr. region Udgangspunkt i
Læs mereForslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland
NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,
Læs merePatientrettet forebyggelse og kronisk sygdom: Afrapportering 2015 og Årsplan 2016
Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom: Afrapportering 2015 og Årsplan 2016 Afrapportering af fremdriften. Arbejdsgruppen skal inden årets udgang afrapportere fremdriften til den administrative styregruppe.
Læs merePatienternes sundhedsvæsen indflydelse, overblik, sammenhæng og hurtighed! Patienternes sundhedsvæsen fra søjler til sammen- hængende patientforløb
Patienternes sundhedsvæsen indflydelse, overblik, sammenhæng og hurtighed! Patienternes sundhedsvæsen fra søjler til sammen- hængende patientforløb med fokus pa kvalitet Jens Winther Jensen Koncerndirektør
Læs mereHvordan organiserer vi os i kommunerne, så vi får mere patientsikkerhed?
Hvordan organiserer vi os i kommunerne, så vi får mere patientsikkerhed? Dansk Selskab for Patientsikkerhed, DSR og FOA 11. januar 2011 v/sundhedschef Helle Nyborg Rasmussen Disposition Overvejelser organisering
Læs mereDato: 11. august 2014. Forord
Dato: 11. august 2014 Forord Sundhedsvæsenet udvikler sig hastigt og vil være forandret i 2018, når aftaleperioden udløber. Vi kan forudse et stigende behov for sundhedsydelser med blandt andet flere ældre
Læs mereKvalitet for og med patienten
Kvalitet for og med patienten Region Syddanmarks Kvalitetsprogram Region Syddanmarks Kvalitetsprogram er en fælles ramme for de fem sygehus i regionen. Ambitionen med programmet er at skabe større værdi
Læs mereKommissorium for Styregruppen for Sundhedsaftalen i Horsens-klyngen
Kommissorium for Styregruppen for Sundhedsaftalen 2015-2018 i Horsens-klyngen Dette kommissorium beskriver den overordnede ramme for det tværsektorielle samarbejde mellem hospital, kommune og praktiserende
Læs mereEt stærkt offentligt sundhedsvæsen
Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt
Læs mereKoncern HR MidtSim Region Midtjylland
Koncern HR MidtSim Region Midtjylland Strategi Mission, vision, værdier og strategiske indsatsområder 2017-2019 Koncern HR MidtSim Træning i Virkeligheden Udarbejdet juli 2016 Koncern HR MidtSim Indholdsfortegnelse
Læs mereRegion Hovedstaden. VÆRDI FOR PATIENTEN principper og dilemmaer
Region Hovedstaden VÆRDI FOR PATIENTEN principper og dilemmaer Princippapir om værdibaseret styring Denne pjece indeholder de foreløbige de politiske visioner for værdibaseret styring. Den beskriver forslag
Læs mereStrategi for Region Midtjyllands rolle i. Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST. Region Midtjylland Sundhedsplanlægning
Strategi for Region Midtjyllands rolle i Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Strategien er blevet til i en proces med input fra en række samarbejdsparter
Læs mereDen politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter
Krav 6. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede
Læs mereCenter for Telemedicin
Center for Telemedicin Strategi 2013-2014 Mission, vision, værdier og strategiske indsatser 1 Center for Telemedicin Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. www.telemedicin.rm.dk September 2013 Center for Telemedicin,
Læs mereDet overordnede formål med indsatsområdet sundheds-it og digitale arbejdsgange er:
Version 1: er kommenteret på gruppen. Version 2 er drøftet i gruppen samt sendt til orientering i DAS. Version 3 er i høring sommeren 2014 og drøftes på augustmødet i gruppen. (Dette er version 3) Indsatsområde:
Læs merePRO i Danmark. Oplæg for Dialogpanelet. 15. marts Nanna Skovgaard, Sundhedsministeriet. Kontorchef, Center for Sundhedsøkonomi
PRO i Danmark Oplæg for Dialogpanelet 15. marts 2017 Nanna Skovgaard, Sundhedsministeriet Kontorchef, Center for Sundhedsøkonomi Dagsorden Hvad PRO er og hvad PRO kan bruges til Hvad siger patienterne
Læs mereEndeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive
Læs mereSUNDHEDSDATA I SPIL DECEMBER 2013 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK
SUNDHEDSDATA I SPIL DECEMBER 2013 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK DISPOSITION 1. Kvalitet som et sundhedspolitisk fokusområde 2. Sundhedsdata 3. Synlighedsreform 4. Vækstinitiativ DISPOSITION 1. Kvalitet som
Læs mereVelkommen til et nyt. kvalitetsprogram
Velkommen til et nyt kvalitetsprogram og farvel til Den Danske Kvalitetsmodel Gevinster - Forbedret kvalitet - Professionalisering og systematisering - Stærkt ledelsesfokus Negative konsekvenser - Stort
Læs mereSundheds it under sundhedsaftalen
Sundheds it under sundhedsaftalen Et sammenhængende og borger nært sundhedsvæsen forudsætter hurtig præcis kommunikation mellem de forskellige aktører. Målsætningen i sundhedsaftalen for 2008 2010 (Gl.
Læs mereDet midlertidige udvalg vedrørende forenkling af data i sundhedsvæsnet Afrapportering
Det midlertidige udvalg vedrørende forenkling af data i sundhedsvæsnet Afrapportering Regionssekretariatet Skottenborg 26 8800 Viborg www.rm.dk Indholdsfortegnelse 1. Udvalget...1 Baggrund...1 Anbefalinger...2
Læs mereTelemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL. Projektinformation til kommuner, hospitaler og praktiserende læger i Region Midtjylland
Telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL Projektinformation til kommuner, hospitaler og praktiserende læger i Region Midtjylland September 2016 Indhold 1. Baggrund for projektet... 3 2. Den
Læs mereMålrettet og integreret sundhed på tværs
Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om
Læs mereForslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed
Forslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed I regi af sundhedsaftalen har kommunerne, regionen og almen praksis opbygget en samarbejdsorganisation, der har kunnet løse en række
Læs mereNoter vedrørende: Dato: 15. september Koordinator af forløbsprogrammer til styrket indsats for patienter med kronisk sygdom i Dragør Kommune.
Dragør Kommune Udviklingskonsulenterne Side nr. 1 Projektbeskrivelse 1 Projekttitel Koordinator af forløbsprogrammer til styrket indsats for patienter med kronisk sygdom i Dragør Kommune. 2 Baggrund Dragør
Læs merePorteføljestyringsværktøj, Følgegruppen for Genoptræning og Rehabilitering. maj 2019
Porteføljestyringsværktøj, Følgegruppen for Genoptræning og Rehabilitering maj 2019 Farvekoder: Grøn = indsatsen forløber planmæssigt Gul = indsatsen kræver opmærksomhed i følgegruppen/afventer afklaringer
Læs mereArbejdet er afgrænset af de aftalte rammer for det samlede projekt:
NOTAT 2016.12.13 SDS MOWI/ABRA Version 1.0 Notat vedr. principper for telemedicin 1. Indledning Der er igennem de seneste år gennemført en række storskalaprojekter vedr. telemedicin. Især projektet TeleCare
Læs mere1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren
Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende
Læs mereSUNDHEDSAFTALE
Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedr. Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom Godkendt: Den administrative styregruppe den 27. marts 2015. Bemærkning: Baggrund Region Hovedstaden og kommunerne
Læs merePorteføljestyringsværktøj, Følgegruppen for Genoptræning og Rehabilitering. august 2019
Porteføljestyringsværktøj, Følgegruppen for Genoptræning og Rehabilitering august 2019 Farvekoder: Grøn = indsatsen forløber planmæssigt Gul = indsatsen kræver opmærksomhed i følgegruppen/afventer afklaringer
Læs mereHvordan kan vi bruge data fra de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser som drivkraft i forbedringsarbejdet?
Patientsikkerhedskonference 2017 19. april 2017, Scandic Copenhagen Hvordan kan vi bruge data fra de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser som drivkraft i forbedringsarbejdet? Direktør Jens Winther
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Februar 2015
Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen
Læs mereØkonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget
5. maj 2015 Notat Udfordringer på sundhedsområdet, der bør løses ved økonomiforhandlingerne for 2016 Den 5. maj 2015 indleder Danske Regioner og Finansministeriet de årlige forhandlinger om regionernes
Læs mereSamarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017)
Sundhedsaftalen et samarbejde mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017) 1. Baggrund Infektionssygdomme
Læs mere