Forståelsespapir for fastlæggelse af nationale mål for sundhedsvæsenet

Transkript

1 Sundheds- og Ældreministeriet Finansministeriet Danske Regioner KL April 2016 Forståelsespapir for fastlæggelse af nationale mål for sundhedsvæsenet Problemstilling/resumé I regi af regionernes og kommunernes økonomiaftaler for 2016 er regeringen, Danske Regioner og KL enige om at fastlægge få, ambitiøse og forpligtende nationale mål for sundhedsvæsenet, som aftales i foråret De nationale mål omfatter såvel kvalitetsmål som andre mål for sundhedsvæsenets udvikling, jf. regeringsgrundlaget. De nationale mål skal udvikles i tæt samarbejde mellem sundhedsvæsenets centrale parter; Danske Regioner, KL og staten. Frem mod målfastsættelsen foregår arbejdet i samarbejde mellem parter koordineret af Sundheds- og Ældreministeriet. I foråret 2016 forventes afholdt et politisk møde, hvor de nationale mål aftales. Baggrund Nationale mål for sundhedsvæsenet er et bærende element i et nyt nationalt program for kvaliteten i sundhedsvæsenet, der betyder en omstilling af styringen, hvor der i højere grad balanceres i forhold til aktivitet, omkostninger, kvalitet og værdi for patienterne. Målet med det nationale kvalitetsprogram er at øge forbedrings- og innovationshastigheden i det samlede sundhedsvæsen. Det sker bl.a. ved at styrke det kliniske ejerskab og fremme en kvalitetskultur, hvor ledelse og medarbejdere skaber kvalitetsforbedringer som en del af det daglige kliniske arbejde. Foruden de nationale mål og det videre regionale og kommunale arbejde i forlængelse heraf indebærer omstillingen blandt andet introduktion af lærings- og kvalitetsteams, et nationalt ledelsesprogram, samt styrket fokus på systematisk patientinddragelse, jf. ØA16. Omstillingen skal i regionerne ses i sammenhæng med udfasningen af akkrediteringen for offentlige sygehuse og det præhospitale område fra 2016, som skal bidrage til en bevægelse fra proces- og registreringskrav til styringselementer, der i højere grad understøtter motivationen hos personalet og fokuserer på, at der skabes værdi for patienter og borgere. Klare nationale mål skal sætte en tydelig retning for udviklingen af sundhedsvæsenet. Det er de enkelte regioner og kommuners ansvar at understøtte og supplere de nationale mål med regionalt, kommunalt og lokalt definerede mål og indikatorer, der er til gavn for patienten og er meningsfulde for personalet at arbejde med som kvalitetsmål. De nationale mål har det sammenhængende og nære sundhedsvæsen som centralt omdrejningspunkt. Kommunerne løfter fx en vigtig opgave i forhold til at sikre nære, borgerettede sundhedstilbud, som fortsat bliver vigtigere. De nationale mål bør derfor ses i sammenhæng med de fem sundhedsaftaler. Der stræbes efter overensstemmelse mellem de nationale mål og de mål, som er aftalt og aftales i regi af sundhedsaftalerne. Fokus er at udvikle et sammenhængende og effektivt sundhedsvæsen på tværs af sektorer, som tager afsæt i den enkelte patient og borgers behov. De nationale mål og den systematiske brug af data(opfølgning) relaterer sig også til principperne bag Synlighedsreformen fra 2014 om relevant dokumentation af sundhedsvæsenet, åbenhed om resultater og fokus på forbedring af indsatser. Pejlemærker for målfastlæggelse

2 Følgende principper danner rammen for fastlæggelsen af de nationale mål for sundhedsvæsenet, samt for det fremtidige udviklingsarbejde med nationale mål: De nationale mål indgår som led i den langsigtede udvikling af kvalitetsarbejdet i sundhedsvæsenet. De nationale mål er politisk bestemte og har til formål at understøtte den overordnende vision om vedvarende at forbedre kvaliteten og effektiviteten i sundhedsvæsenet. De nationale mål formuleres, så de angiver en retning for den ønskede udvikling af sundhedsvæsenet på konkrete områder. Sigtet er, at udviklingen skal være mulig at følge gennem tilhørende velbeskrevne og målbare indikatorer. De nationale mål skal understøttes og suppleres af lokalt definerede kvalitetsmål, der udvikles sideløbende med de nationale mål og som lægges fast i umiddelbar forlængelse af fastsættelsen af de nationale mål. De nationale mål skal omfatte såvel kvalitetsmål som mål for sundhedsvæsenets udvikling jf. regeringsgrundlaget. De nationale mål skal samlet set ikke medføre en større registreringsbyrde og bør som udgangspunkt være baseret på registreringer, der indgår som en integreret del af arbejdsgangen. De nationale mål skal som udgangspunkt være langsigtede, men set-uppet er dynamisk, så dele af målene kan have en kortere tidsramme, så der sikres mulighed for politisk at justere løbende. Der er herunder et udviklingsperspektiv for indikatorerne med øget fokus på outcome/effekt og værdi for patienten. Målbilledets struktur Introduktionen af nationale mål betyder, at der skal arbejdes med mål på alle niveauer i sundhedsvæsenet. Målstrukturen kan overordnet ses i tre led. 1. Nationale mål Der opstilles få [5-10] overordnede nationale mål, der afspejler politisk prioriterede områder, der samlet udtrykker en retning for den ønskede udvikling af det danske sundhedsvæsen. Målene og de tilhørende indikatorer skal berøre alle sektorer og deres samarbejde: Sygehusene(somatik og psykiatri) praksissektoren herunder særligt almen praksis det kommunale sundhedsområde 2. Indikatorer Der opstilles få konkrete indikatorer for de enkelte nationale mål. Indikatorerne skal konkretisere/visualisere de overordnede mål, så det for regioner, kommuner og praktiserende læger er nemmere at forfølge målene og indenfor rammerne af den eksisterende opgaveløsning tage de initiativer, der skaber den ønskede udvikling og resultater. 3. Lokale mål Det er et helt centralt element i den nye kvalitetssatsning, at de nationale mål bl.a. via den regionale og kommunale styring og ledelse på sundhedsområdet oversættes, omdefineres

3 og forankres lokalt, hvor arbejdet med patienterne foregår. De nationale mål og de dertilhørende indikatorer vil dog forventeligt være for overordnede for arbejdet på de enkelte lokale afdelinger, kommunale enheder eller den enkelte praksis. Derfor skal der regionalt, kommunalt og lokalt ske en oversættelse, hvor man identificerer egne kvalitetsudfordringer og anvender og udvikler kvalitetsindsatser, der adresserer disse og bidrager til opfyldelse af de nationale mål Udviklingsperspektiv Fastlæggelsen af de politisk fastsatte nationale mål i foråret 2016 sker med en forståelse af, at de nationale mål og indikatorer løbende skal udvikles mhp. at skabe retning for den ønskede udvikling af sundhedsvæsenet. Eksempelvis er der et ønske om, at der på sigt i højere grad måles på den værdi, som sundhedssystemet skaber for patienterne set ift. hele patientforløbet, med det formål at fokusere på outcome for sundhedsvæsenets performance og styrke sammenhæng på tværs af specialer og sektorer. Her følges eksempelvis arbejdet med udvikling af Patientrapporterede oplysninger (PROM), som muligvis kan indgå fremtidigt i regionernes målfastlæggelse. Der er endvidere et udviklingsbehov ift. effektivitetsindikatorer. De nationale mål er derfor som udgangspunkt langsigtede og flerårige med henblik på at sikre en konsistent retning for udviklingen af sundhedsområdet. Men der lægges op til en dynamisk tilgang, så dele af målene kan have en kortere tidsramme, så der sikres mulighed for politisk at justere årligt. Dette skal ske under hensyntagen til nødvendigheden af en konsistent og sammenhængende styring af sundhedsvæsenet. På indikatorniveau kan der ske en hurtigere årlig udskiftning for bl.a. at tilgodese hensyn til løbende udvikling af mere valide og klinisk meningsfulde indikatorer. For enkelte indikatorer er der ligeledes et udviklingsperspektiv ift. opgørelsesmetoden. Her er der enighed om, at der i relevant og muligt omfang skal ske en afklaring af konkrete opgørelsesmetoder, der sikrer, at man måler hensigtsmæssigt. Eksempelvis er der aftalt en proces for udvikling af en ny opgørelsesmetode for udredningsretten. Der vil særligt for praksissektoren og den kommunale sektor være tale om et udviklingsperspektiv, hvor mål og indikatorer hurtigt udvikles, så der skabes yderligere indsigt i de to sektorers resultater. Prioritering af udviklingsområder (mål og indikatorer) drøftes i Styregruppen for Synlighedsreformen. En gruppe af rådgivende faglige eksperter bistår Styregruppen i arbejdet. Det er et sigte med arbejdet, at de nationale mål ikke samlet set skal føre til større registrerings- og administrationsbyrde. Derfor vil monitoreringen af de nationale mål i videst muligt omfang tage afsæt i det eksisterende setup. Proces for implementering og forankring i regioner og kommuner Det er et helt centralt element i den nye retning for kvalitetsarbejdet, at de nationale mål forankres lokalt, hvor arbejdet med patienterne og borgere foregår. Regionerne og kommunerne sikrer, at de nationale mål oversættes og indtænkes i den enkelte regions og kommunes arbejde med udvikling, styring og planlægning. KL og Danske Regioner udarbejder en overordnet beskrivelse af hovedelementerne i den generelle proces for oversættelse, forankring og opfølgning. Det er aftalt, at DR, KL og

4 staten på embedsmandsniveau drøfter status for og forløb af dette implementerings- og forankringsarbejde. Fremdrift drøftes i regi af Styregruppen for Synlighedsreformen. Dialogpanel for det nationale kvalitetssamarbejde Der nedsættes et dialogpanel bestående af de centrale faglige aktører og patientforeninger, eksempelvis Danske Patienter, Lægeforeningen, DSR, FOA, LVS og DASYS og evt. nogle særligt udvalgte eksperter, som rådgiver SUM, DR og KL om det fremadrettede arbejde med det samlede kvalitetsprogram. Dialogpanelets afsæt er dermed bredere end blot de nationale mål, men vil favne hele nytænkningen af kvalitetsarbejdet i sundhedsvæsenet, dvs. eksempelvis nationale mål, ledelsesprogrammet, lærings- og kvalitetsteams, styrket patientinddragelse, sundhedsdata og værdibaseret styring. Dialogpanelet kan fx nedsættes for en treårig periode. Opfølgning Det er centralt, at der følges op på de nationale mål og de dertilhørende indikatorer for at gøre status og skabe synlighed om udviklingen og fremdrift. Opfølgningen vil bestå af en årlig status af mål/indikatorer og en bred formidling til politiske beslutningstagere og administrative ledelser i stat, regioner og kommuner. Foruden den overordnede årlige opfølgning, er der i regioner og kommuner fokus på den lokale, kliniknære og tidstro opfølgning på det lokale målarbejde. Statusrapport Der gøres hvert år status på de nationale mål i form af en statusrapport. I rapporten vil udviklingen i de nationale mål og tilhørende indikatorer vises. Tidspunkt for offentliggørelse af rapporten er ultimo april/primo maj (jf. endelig valideret årsdata) og al data offentliggøres sideløbende på SDSs hjemmeside [åben]. I rapporten markeres udviklingen for mål/indikatorer grafisk. Konkret farvemarkeres de enkelte indikatorer via trafiklys ( rød, gul, grøn ) pba. både år-år udviklingen i indikatorerne og sammenligning på tværs af hhv. regioner og kommuner (indikatorniveau(værdi) i hver region/kommune sammenlignet med landgennemsnittet). Farverne vil angive, hvordan regioner og kommuner har udviklet sig det foregående år, samt hvordan de er placeret ift. landsgennemsnittet. Angiver farverne, som indikatorerne påføres Positiv Udvikling Negativ (+uændret) Niveau over landsgns. under landsgns. (+uændret) En indikator bliver dermed: - Grøn, hvis udviklingen er positiv, og niveauet ligger over landsgennemsnittet. - Gul, hvis udviklingen er positiv, og niveauet ligger under landsgennemsnit. - Gul, hvis udviklingen er negativ, og niveauet ligger over landsgennemsnit. - Rød, hvis udviklingen er negativ, og niveauet er under landsgennemsnit. Arbejdet med statusrapport sker i et samarbejde mellem SUM, KL og DR. SUM forestår sekretariatsbetjeningen af processen. Afrapportering, offentliggørelse af data og formidling heraf understøttes af Sundhedsdataprogrammet via bl.a. udvikling af visningsflade, ny og forbedret it-platform, venteinfo.dk mv. Udgangspunktet er, at afrapporteringen og opfølgningen på målene skal være let og operationel for de relevante aktører, og at dette skal understøttes af bl.a. visningsfladen,

5 mulighederne for adgang til relevante data, muligheden for egne sammenlignelighedsanalyser mv. Halvårlige data til lokalt niveau Halvårligt offentliggøres udviklingen i indikatorerne (for de indikatorer, der er mulige at opgøre halvårligt). Afrapporteringen sker via SDSs hjemmeside [åben]. Politisk drøftelse i 2017 og frem Danske Regioner, KL og sundheds- og ældreministeren mødes årligt (foråret) til dialog om udviklingen i de nationale mål, herunder både statusrapport og regionernes/kommunernes arbejde i forhold til målene. I regi af den årlige politiske status kan der særligt fokuseres på 2-3 områder, som vil have fokus det kommende år. Fokusområderne udvælges pba. politisk prioritering. Denne politiske dialog og årlige status har ikke økonomisk indhold. Den regionale og kommunale økonomi forhandles uændret i de årlige økonomiaftaler.