ADGANG TIL KVALITETSDATABASER OG BIG DATA I SUNDHEDSVÆSENET MAJ 2015 POUL ERIK HANSEN [email protected]

Transkript

1 ADGANG TIL KVALITETSDATABASER OG BIG DATA I SUNDHEDSVÆSENET MAJ 2015 POUL ERIK HANSEN [email protected]

2 DISPOSITION 1. Nationalt kvalitetsprogram for sundhedsområdet 2. Kvalitetsdata 3. Big data i praksis

3 DISPOSITION 1. Nationalt kvalitetsprogram for sundhedsområdet 2. Kvalitetsdata 3. Big data i praksis

4 REGERINGENS UDSPIL Regeringens udspil april 2015 NATIONALT KVALITETSPROGRAM FOR SUNDHEDSOMRÅDET Nytænkning af kvalitetsarbejdet. Fra bureaukratiske proceskrav til fokus på konkrete mål og resultater, der giver mening for patienter og personale. Oplysninger fra de nationale registre og de kliniske kvalitetsdatabaser Fra et ensidigt fokus på aktivitet og produktivitet til nye styringsinstrumenter, der har et balanceret fokus på aktivitet, kvalitet, resultater og omkostninger.

5 DEN FÆLLES RAMME TRIPLE AIM Forbedret sundhedstilstand i befolkningen Lave omkostninger per behandlet borger Høj patientoplevet og erfaret kvalitet

6 EN FÆLLES UDFORDRING Forbedre patientbehandlingen i en foranderlig verden Gennem de seneste år Fra sengeophold til ambulant behandling De kommende år Færre sygehussenge Patienterne vil blive behandlet uden for sygehusene Telemedicin Almen praksis og kommunerne får øget betydning Fra system- til borgerfokus

7 ET FÆLLES NATIONALT KVALITETSPROGRAM Visionen for fremtidens kvalitetsarbejde i sundhedsvæsenet : Kvaliteten skal være blandt den bedste i verden. Alle danskere uanset bopæl skal tilbydes en behandling af samme høje kvalitet, samtidig med at der leveres mere sundhed for pengene. For at realisere denne vision skal niveauet for kvalitet i sundhedsvæsenet hele tiden løftes.

8 DISPOSITION 1. Nationalt kvalitetsprogram for sundhedsområdet 2. Kvalitetsdata 3. Big data i praksis

9 KVALITETSDATA Visionen foreslås realiseret ved en række konkrete indsatser. Større synlighed om resultater og kvalitet og mere systematisk brug af data Synlighed skal skabe fokus på sundhedsvæsenets resultater. Bedre sundhed gennem bedre brug af data Systematisk brug af relevante sundhedsdata om kvalitet, aktivitet og økonomi skal motivere og drive kvalitetsforbedringer hos sundhedspersonale, administratorer og ledelse. Brug af tidstro data skal være en central del af det daglige forbedringsarbejde.

10 KVALITETSDATA Regionernes Kliniske Kvalitetsprogram (RKKP) kvalitetsdatabaserne Fra årsrapporter til periodiske offentliggørelser i lokale ledelsesinformationssystemer med efterfølgende opfølgning 1 Statens Serum Institut (SSI) - sikre adgangen til data om aktivitet, kvalitet og økonomi. Seneste skud på stammen: HAIBA (Hospital-Acquired Infections databasen)

11 KVALITETSDATA

12 KVALITETSDATA Konkrete initiativer Staten og regionerne fastlægger i april 2015 det nærmere indhold af et sundhedsdataprogram, der skal forbedre det nationale datagrundlag og øge tilgængeligheden til sundhedsdata om kvalitet, aktivitet og økonomi, som bl.a. vil kunne indgå i kvalitetsarbejdet i sundhedsvæsenet. Danske Regioner forventes i dialog med staten at fremlægge indholdet af en modernisering af RKKP i foråret Statens Serum Institut fremlægger i efteråret 2015 de første eksempler, der på centrale sygdomsområder illustrerer en aktiv og kliniknær brug af data til at understøtte kvalitet. Udvikling af platform for patient- og borgerrettede kvalitetsoplysninger, der giver indsigt i centrale kvalitetsoplysninger om sygehuse mv.

13 DISPOSITION 1. Nationalt kvalitetsprogram for sundhedsområdet 2. Kvalitetsdata 3. Big data i praksis

14 BIG DATA Big data: De tre v'er: "Velocity" (hurtighed i behandlingen af data) "Volume" (størrelsen af data) "Variety" (forskelligartethed i data) Sundhedsvæsenets data er Big data, men er usystematiserede De nationale registre har store mængder data - ikke Big data, men de kan god bruges i kvalitetsarbejdet alligevel

15 MÅLET MED DATAANVENDELSEN Behandling af høj kvalitet Kvalitetsudvikling på sygehuse og ensartet kvalitet i nære sundhedstilbud Sammenhæng på tværs af sundhedsvæsenet Behandling på laveste effektive omkostningsniveau, sammenhængende patientforløb og effektiv forebyggelse Omkostningseffektivitet Udflytning af aktivitet fra sygehusmatriklen, afslutning af patienter, samling af behandlinger i én kontakt og omlægning fra stationær til ambulant behandling

16 SUNDHEDSDATA - MÅLET Samme datagrundlag i alle beslutningsled

17 125 kr. 46 kr. 329 kr kr kr kr kr. 469 kr. 443 kr. 129 kr kr kr kr. Biopsi Klinisk unders. CT-scanning Anæstesi Operation Implantat Medicin Røntgenunders. Fysioterapi SUNDHEDSDATA TIL KVALITETSOPFØLGNING Det samlede patientforløb og forløbets delkomponenter, vertikal og horisontal styring Sygehusafdeling Hospitaler Centrale sundhedsmyndigheder Region Sygehusafdeling Sygesikringen Praktiserende læger konsultation Kommune Rehabilitering Hjemmepleje Landspolitisk prioritering Styring af rammer og vilkår Styring og opfølgning patientforløb og - logik Plejehjem mv. Styring og opfølgning afdelinger og funktioner

18 REGIONERNES RESULTATER

19 VENTETIDER I PSYKIATRIEN (0-18 ÅR) - REGIONALT Dage Hele landet Syddanmark Midtjylland Sjælland Hovedstaden Nordjylland Median (skraveret) Gennemsnit (ikke skraveret) Dage

20 ANDEL I PAKKEFORLØB

21 RYGSYGDOMME - ARBEJDSMARKEDSTILKNYTNING Pct. Pct Ledighedsydelse Fleksjob Førtidspension Revalidering Sygedagpenge Ikke-arb.mar.parat kontanthjælpsmodtagere Efterløn Dagpenge Kontanthjælp Beskæftigelse el. uddannelse

22 BIG DATA - BIG RESPOSIBILITY

23 DATADELING Tak for opmærksomheden