BILAG 1.A VERSION PROJEKT BESKRIVELSE

Transkript

1 BILAG 1.A VERSION PROJEKT BESKRIVELSE

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Introduktion til visionen for værdibaseret styring Tværregionalt projekt om at styre efter værdi for patienten Målbilledet for hele projektet grundlag for anvendelse af data og it Faser i projektet (proces) Gennemgang af faser Dogmereglerne Danske Regioner Side 2 af 11

3 Instruktion til Tilbudsgiver: Teksten i denne instruktion er ikke en del af Kontrakten og vil blive fjernet ved kontraktindgåelse. Formål med bilag: Bilag 1.A indeholder en præsentation af den sammenhæng som den udbudte Kontrakt indgår i.. Instruks vedr. bilag: Tilbudsgiver skal ikke udfylde bilaget som en del af sit tilbud. Evaluering af besvarelse: Bilaget indgår ikke i tilbudsvurderingen. Forbehold: Tilbudsgiver kan ikke tage forbehold for bilagets indhold. Danske Regioner Side 3 af 11

4 1. INDLEDNING Bilag 1 er ikke en uddybelse af selve udbudsopgaven, men derimod en præsentation af den sammenhæng, som Kontrakten og de dertilhørende opgaver indgår i. Bilaget indledes med en kort præsentation af Danske Regioners perspektiv på værdibaseret styring, som bl.a. er inspireret af konceptet Value based healthcare udviklet af Professor Porter m.fl. Af denne grund, og i lyset af den internationale opmærksomhed på emnet, går det tværregionale projekt også under betegnelsen The Danish Value Based Healthcare Initiative. Herefter gennemgås det tværregionale projekt om at styre efter værdi for patienten, som er det projekt, Kontrakten skal bidrage til at gennemføre. 2. INTRODUKTION TIL VISIONEN FOR VÆRDIBASERET STYRING Værdibaseret styring (VBS) har høj politisk prioritet i regionerne og følger et princip om, at sundhedsvæsenet skal organiseres og styres efter, hvad der giver mest værdi for patienten ved det lavest mulige omkostningsniveau. De administrative rammer herunder styringsmål, ledelsesinformation og finansieringsmodeller skal understøtte de mest effektive arbejdsmetoder. Pejlemærket i værdibaseret styring er at opnå de bedst mulige resultater for patienterne samtidig med, at ressourcerne anvendes så effektivt som muligt set på tværs af afdelinger og organisatoriske enheder og tværsektorielt (sygehuse, kommuner og almen praksis). Det vil sige uden spild af materialer og tid såvel for personale som patienter, og med hensigtsmæssige arbejdsmetoder og arbejdsdeling. Værdibaseret styring antages at kunne bidrage til at optimere indsatsen, idet der forventes at være et potentiale for bedre og mere ensartet høj kvalitet og mere omkostningseffektiv drift blandt andet ved at fjerne spild/overflødig aktivitet. Optimering af driften i sundhedsvæsenet indebærer, at der kan opnås større livskvalitet for de behandlede patienter - eller alternativt frigøres ressourcer til at opnå resultater for endnu flere patienter dvs. til at imødekomme den generelt stigende efterspørgsel. Projektet skal bidrage til at udvikle og teste metoder til systematisk opfølgning på resultater eller outcomes (klinisk kvalitet og patientnære mål) og ressourceforbrug. Dette skal synliggøre, hvor der er uforklarlig variation og dermed potentiale for bedre resultater eller mere omkostningseffektiv drift. De centrale mål at følge op på er de resultater, som har størst betydning for patienterne, når man spørger dem selv. Patienter og patientgrupper er forskellige, men typisk vil der være en fællesmængde af mål, som er vigtigst for en udvalgt patientgruppe. Udover overlevelse og varighed af en god behandlingseffekt kan det være forhold som smerter og bivirkninger, livskvalitet, funktionsevne, varighed af sygemelding og indgriben i hverdagen, der har størst betydning for patienterne. Den viden, der kommer fra mere systematik og opfølgning, skal formidles retur til sundhedsfaglige medarbejdere og til afdelings- og sygehusledelser. Disse skal bruge informationen og redskaberne til at optimere deres arbejdsmetoder og i deres løbende faglige forbedringsarbejde. Derfor skal resultaterne formidles på en let forståelig og tilgængelig måde. Systematisk opfølgning på performance i forhold til de patientnære mål forudsætter dokumentation og analyser af kvalitet, resultater og ressourceforbrug. Hvis resultaterne skal kunne sammenlignes, så afdelingerne kan vurdere deres egen performance og anerkende de identificerede forskelle, er det nødvendigt at sikre en høj datakvalitet, Danske Regioner Side 4 af 11

5 tidstro data og korrektion for udefrakommende variable som kan påvirke resultatet, eksempelvis patienternes alder, vægt og sociale forhold. Værdibaseret styring skal ses i sammenhæng med regionernes fælles initiativ Borgernes Sundhedsvæsen som har til formål at fremme en kultur, hvor borgernes viden, behov og præferencer sættes i centrum for behandling, forløb og organisering. Værdibaseret styring hænger ligeledes tæt sammen med strategien om udvikling af nationale mål, der skal sætte en retning for sundhedsvæsenet og understøtte udvikling mod højere kvalitet, bedre sammenhæng og mere omkostningseffektiv behandling. I praksis skal indførslen af værdibaseret styring ske gennem forfølgelsen af en vision bestående af tre mål: 1) Organisering og planlægning omkring patientforløb med udgangspunkt i patienternes behov 2) Der sker løbende og systematisk opfølgning på klinisk kvalitet, patientnære resultater og omkostninger 3) Afregning understøtter gode og effektive patientforløb 3. TVÆRREGIONALT PROJEKT OM AT STYRE EFTER VÆRDI FOR PATIENTEN Danske Regioners bestyrelse har besluttet at iværksætte et tværregionalt projekt om at styre efter værdi for patienten. Projektet skal udvikle styrings- og opfølgningsmodeller indenfor syv patientgrupper. Modellerne skal basere sig på udvalgte mål for outcomes/resultater for patientgruppen samt målbare indikatorer, der anvendes til løbende opfølgning. Modellen suppleres med analyser af omkostninger for patientforløbene og testes i praksis i projektperioden. Projektet er tværregionalt, og der er aftalt en arbejdsdeling, hvor hver region står i spidsen for udviklingsarbejdet vedrørende 1-2 patientgrupper. Der er aftalt følgende fordeling: Figur 1 Under det tværregionale projekt om styring efter værdi for patienten er der således syv delprojekter, som bliver ledet af projektledelser i regionerne. Delprojekterne i de enkelte regioner er et stort skridt mod at gøre visionen om værdibaseret styring til virkelighed. Fælles for alle delprojekterne er, at de er tværregionale det betyder, at de skal danne grundlag for ensartet opfølgning på resultater i hele landet og ikke blot i den enkelte region. Danske Regioner Side 5 af 11

6 Ved siden af udviklingen af en fælles styrings og opfølgningsmodel igangsætter regionerne bl.a. også forsøg med nye afregningsmodeller, ligesom flere regioner gennemfører tilpasninger i organiseringen omkring patienternes behov ud fra målet om værdibaseret sundhed. Disse elementer af visionen indgår dog ikke i projektet her. Projektet er målrettet udvikling af styrings- og opfølgningsmodeller, der består af udvalgte outcomes, og som testes i praksis det vil sige punkt 2 i visionen. Figur 2 Som figur 2 viser, befinder projektet befinder sig på niveauet over delprojekterne, hvor det indtager en koordinerende rolle i forhold til at sikre fremdrift i delprojekterne, koordinere deres indsatser og foretage analyser med udgangspunkt i resultater og data fra delprojekterne. Kontrakten skal ses i relation til denne funktion, hvilket er beskrevet nærmere i kravspecifikationen. 4. MÅLBILLEDET FOR HELE PROJEKTET Projektets primære formål er at udvikle og teste en ny styringsmodel, der på baggrund af analyser og test har vist sig at være operationel og egnet til at implementere i praksis, og som muliggør systematisk opfølgning på patientnære outcomemål i sundhedsvæsenet. Det er målet at udvikle løsninger, som kan automatiseres og fungere i drift i hele landet på baggrund af pilotforsøg på 7 behandlingsområder. Danske Regioner Side 6 af 11

7 Projektets hovedmål bliver således at udvikle og idriftsætte en opfølgnings- og styringsmodel som: Bidrager til kvalitetsudvikling på sygehuse landet over ved at synliggøre sammenhængen mellem outcome og omkostninger over et helt patientforløb, og tilbyder analyseredskaber til at afdække bedste praksis og identificere potentialer. Modellen skal baseres på udvalgte resultatmål ud fra hvad, der giver værdi for patientgrupperne, og er analyseret og afprøvet i praksis forud for implementering. Mere konkret skal styrings- og opfølgningsmodellen understøtte det kliniske arbejde og den lokale dialog om, hvordan man bidrager til bedre resultater for patienter bl.a. igennem mere og smartere anvendelse af patientrapporterede oplysninger (PRO) og kliniske databaser på sygehusene. Modellen er således baseret på udvalgte resultatmål ud fra hvad, der giver værdi for patientgrupperne. Med den endelige styrings- og opfølgningsmodel skal den faglige indsats monitoreres løbende på grundlag af dokumentation for behandlingsresultater på individniveau for et helt patientforløb. Herudover indebærer anvendelsen af modellen, at sundhedsdata om aktivitet, kvalitet og økonomi samt patientrapporterede oplysninger skal aktiveres til at understøtte ensartet gode resultater for patienterne og effektive patientforløb I punktform skal modellen leve op til følgende delmål (evalueringsmål): Løsningen er brugervenlig og anvendes i praksis til at kvalitetsudvikle arbejdet på sygehusene Løsningen anvendes til benchmarking og invitere til nærmere analyser af identificerede forskelle Løsningen indeholder kvalitets- og outcome-mål, der betragtes som relevante af klinisk personale og patienter, og som der er enighed om at anvende på landsplan Løsningen indeholder outcome-mål, som er i stand til at synliggøre resultaterne af hele patientforløbet Løsningen synliggør forholdet mellem effekt og ressourcetræk og dermed gør det muligt at identificere potentialer for mere omkostningseffektive løsninger og bedre resultater Løsningen er brugervenligt og anvendes i praksis til at kvalitetsudvikle arbejdet på sygehusene, og imødekommer såvel medarbejdernes som ledelsens behov Løsningen skal kunne understøtte det kliniske arbejde og dialogen med patienterne 5. GRUNDLAG FOR ANVENDELSE AF DATA OG IT Det forudsættes, at projektet i videst muligt omfang tager udgangspunkt i og bygger videre på den eksisterende og planlagte it- og data infrastruktur, herunder: at der allerede sker registrering og indberetning af data til Sundhedsdatastyrelsen ift. bl.a. aktivitet at der allerede sker indberetning til kliniske kvalitetsdatabaser Danske Regioner Side 7 af 11

8 at der med Aftalen om regionernes økonomi for 2017 er nedsat en Styregruppe for PRO, som pt. er i gang med at definere fælles standarder for PRO-data at der udvikles en it-platform i sundhedsdataprogrammet, som har til formål at understøtte bedre brug af data 6. FASER I PROJEKTET (PROCES) Der er tale om et langsigtet projekt i flere faser med forberedelse, test og evaluering. Udbudsopgaven ligger indenfor fase 1B og fase 2. Udgangspunktet for udbudsopgaven vil være, at der allerede er gennemført en forberedelsesfase i regionerne. Dvs. de regionale delprojekter har udviklet outcomemål på behandlingsområderne på baggrund af relevante internationale standarder bl.a. ICHOM-standarder samt overvejet eventuelle datakilder forud for udbuddet. Outcomemålene vil omfatte både kliniske og patientopleverede resultatmål og dermed basere sig på forskellige typer af data. Der skal i tilrettelæggelse af udviklingsprocesserne tages udgangspunkt i at udviklingen i de enkelte delprojekter (outcomemål, dataunderstøttelse, organisatorisk modenhed samt muligheden for at benytte patientrapporterede oplysninger) varierer fra projekt til projekt. De enkelte behandlingsområder varierer endvidere ift. rammerne for afgrænsning af forløb, herunder ift. hvorvidt fokus alene er på sygehusbehandling, og andre vedrører tværsektorielle forløb. Figur 3 Danske Regioner Side 8 af 11

9 Opdelingen af faser, som beskrives nedenfor, ligger ikke nødvendigvis fast. Gennemgangen af faserne nedenfor skal give et overblik over delleverancer (resultater i figuren), som udbudsprojektet skal levere undervejs. 7. GENNEMGANG AF FASER 7.1 Fase 1A (ikke en del af den udbudte Kontrakt) I fase 1A etablerer delprojekterne projektledelser bestående af en administrativ projektleder og en klinisk projektleder. Herudover etableres en outcome-gruppe (ekspertgruppe) bestående af kliniske repræsentanter fra hele landet, de kliniske databaser, patienter og administrative personer. Som en del af fase 1A beskrives populationen og behandlingsforløbet afgrænses. Resultatet af fase 1A er udviklingen af et antal konkrete outcomemål på de 7 behandlingsområder samt en afklaring af datakilder og grundlag. Fase 1A forventes afsluttet marts Fase 1B (en del af den udbudte Kontrakt) Fase 1B bygger videre på de identificerede resultatmål og indikatorer herunder kliniske resultatmål. I denne fase skal de konkrete indikatorer til opfølgning på outcomes, samt datagrundlaget hertil afklares og beskrives. Det gælder både data, der skal hentes i regionernes PASsystemer el. lign. samt patientrapporterede oplysninger. Gruppen af inkluderede patienter og de relevante aktiviteter, som indgår i patientforløbet, skal defineres og afgrænses. Inklusiv mulige komplikationer og vurdering af hvilke komplikationer, der betragtes som forebyggelige og derfor bør indgå i en kvalitetsvurdering, og hvilke der ikke bør. Det skal afklares hvilke variable, der kan påvirke et givent resultat. Det kan dreje sig om forskelle i patientgrundlag, som der skal korrigeres for som forudsætning for at kunne sammenligne resultater over tid eller mellem afdelinger. Samlet set skal Fase 1B resultere i, at det indholdsmæssige grundlag for at følge systematisk og ensartet op på outcome og omkostninger, herunder at der er taget stilling til og sket en udvælgelse af de relevante indikatorer og målemetoder. Disse skal særligt inkludere relevant dokumentation, som kun kan fremskaffes ved at spørge patienten, og hvordan de kan fremskaffes baseret på erfaring med brug af PROM. Der skal foretages en vurdering af hvilke data, der er til rådighed, og hvilke data, der mangler, samt et grundlag for den efterfølgende test eksempelvis i form af alternative løsninger på kort og lang sigt. Tilsammen vil det resultere i et fagligt grundlag for ensartet opfølgning på værdi for patienten, dog endnu kun i form af skrivebordsarbejde. Arbejdsgrupperne og de regionale projektledelser, som blev etableret i Fase 1A, skal i Fase 1B fortsat involveres tæt i opgaven og bidrage til at afdække og udvælge det indholdsmæssige grundlag for udviklingen af en værdibaseret opfølgnings- og styringsmodel for den pågældende patientgruppe. 7.3 Fase 2 (en del af den udbudte Kontrakt) I fase 2 skal opfølgningsmodeller og analyseredskaber testes i praksis og videreudvikles i lyset af de driftsmæssige muligheder og behov. Denne fase inkluderer også andre forberedelsesprojekter, eksempelvis afklaring af metoder til casemix-justering. Der skal være mulighed for at finde og bruge de uafhængige variable til en Danske Regioner Side 9 af 11

10 evt. regressionsmodel, som kan påvirke den afhængige variabel (f.eks. smertescore eller livskvalitet). Det er en forudsætning for test og implementering, at der er fundet en metode til at vurdere ressourceforbrug eller omkostninger ved samlede patientforløb, og gjort forsøg med visualisering af data og feedback fra klinikere og sygehusledelser. Sådanne analyser og delprojekter kan med fordel løftes fælles på tværs af de udvalgte patientgrupper. Det er ligeledes en forudsætning, at der har været gjort forsøg i praksis og gjort erfaringer med at indsamle og bearbejde data og lade resultatet indgå i det løbende forbedringsarbejde og dialog på forskellige niveauer om performance og forbedringsmuligheder. Sådanne forsøg kan enten udføres lokalt, på regionsniveau eller på landsplan afhængig af, hvad der er muligt og hensigtsmæssigt. Det vil dog ikke være tilstrækkeligt med forsøg, der alene omfatter et sygehus, da løsninger som understøtter ensartet opfølgning i så fald ikke vil være afprøvet i praksis. Resultatet af fase 2 bliver en beskrivelse af, hvordan værdibaseret styring kan operationaliseres og hvilke systemmæssige tilpasninger og IT-løsninger, brugerne i regioner og sygehuse efterspørger. Dernæst kan der tages stilling til hvordan, hvor og for hvilke patientgrupper VBSopfølgningsmodeller skal sættes i drift. Det kan eksempelvis ske via en tilpasning af de enkelte regioners BI-systemer, og/eller via en landsdækkende løsning i regi af Sundhedsdatastyrelsen eller en anden leverandør. På dette tidspunkt vil det også stå klart, om der fortsat mangler dokumentation for centrale resultatmål eller baggrundsvariable i opfølgningsmodellerne, og om det er muligt at udvikle en generisk model for systematisk opfølgning på outcome, som rækker ud over den enkelte patientgruppe. 7.4 Fase 3 (ikke en del af udbuddet) I forlængelse af fase 2 vil der blive truffet beslutning om at implementere den udviklede løsning. Hvordan det skal foregå, og hvem der skal varetage opgaven med at indsamle og vurdere data, er ikke afklaret. 8. DOGMEREGLERNE Styregruppen har vedtaget en række principper for det tværregionale projekt om at styre efter værdi for patienten, de såkaldte dogmeregler : 1) Projektet skal være forankret i de faglige miljøer. Det er ikke et administrativt projekt, klinikerne skal se en mening i det. 2) Fokus er på at optimere samlede patientforløb på tværs af sektorer med udgangspunkt i patientens behov og uanset budgetansvar. 3) Der skal ske involvering af patientforeninger, kliniske databaser, KL/kommuner og praksissektor i underarbejdsgrupper - afhængig af opgaven. 4) Selvom der er tale om et langsigtet projekt, hvor forskellige interessenter skal involveres og inddrages, tilstræbes hurtige og synlige resultater. Vi skal ikke selv udvikle, hvor der allerede er udviklet eksempelvis ICHOM-standarder og indikatorer. 5) Projektet skal bygge videre på erfaringer og viden fra regionerne og fra andre lande. 6) Eksisterende data skal anvendes til dokumentation og opfølgning. Den samlede registreringsbyrde skal så vidt muligt ikke forøges, eksempelvis ved at procesmål erstattes med resultatmål, og nye registreringer skal undgås. Danske Regioner Side 10 af 11

11 7) Det er centralt at opnå bedre dokumentation for outcome, hvilket ud over PROM-data også omfatter kliniske mål og kvalitetsdata. 8) Ud over outcome fokuserer projektet også på omkostninger. Ønsket om at effektivisere indsatsen og fjerne aktiviteter, som ikke tilfører værdi, er et ligeværdigt formål. 9) Ambitionen er et tværregionalt projekt, hvor outcome og omkostninger for de udvalgte patientgrupper vurderes ensartet i hele landet. 10) Resultater skal casemix-justeres så der korrigeres for bagvedliggende forklaringsfaktorer, som sygehuse og regioner ikke har indflydelse på. Danske Regioner Side 11 af 11