"Kg P ab dyr pr. slagtesvin" beregnes ud fra følgende ligning: AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse af husdyrbrug i Faxe Kommune

Transkript

1 Rentemestervej København NV Telefon: nmkn@nmkn.dk august 2016 J.nr.: NMK KlageID: Ref.: KASSA-NMKN AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse af husdyrbrug i Faxe Kommune Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 12 i husdyrbrugloven 1. Natur- og Miljøklagenævnet stadfæster Faxe Kommunes afgørelse af 6. marts 2015 om godkendelse til udvidelse af husdyrbruget på adressen Terslev Skolevej 26, 4690 Haslev, med følgende ændringer: Som vilkår 13.1 indsættes: De to gyllebeholdere på m 3 skal etableres med fast overdækning i form af teltoverdækning eller lignende. Vilkår 18 ændres til: De 10 afkast på den nye stald skal etableres med en diameter på 0,92 m og en afkasthøjde på 12,5 m svarende til 5,8 m over staldens kip. Placeringen af afkastene må ikke ligge inden for de første 40 m af den nye bygning regnet fra den eksisterende bygning. Som vilkår 19.1 indsættes: Ventilationsanlæg m.m. for det eksisterende og nye staldanlæg skal indrettes og drives således, at forudsætningerne, der ligger til grund for OML-modellens lugtberegninger, overholdes. Vilkår 21 ændres til: Den totale mængde P ab dyr pr. år beregnet som Kg P ab dyr pr. slagtesvin x det årlige antal producerede slagtesvin skal være mindre end kg P pr. år. "Kg P ab dyr pr. slagtesvin" beregnes ud fra følgende ligning: P ab dyr pr. slagtesvin = ((afgangsvægt indgangsvægt) x FEsv pr. kg tilvækst x gram fosfor pr. FEsv/1000) ((afgangsvægt indgangsvægt) x 0,0055 kg P pr kg tilvækst). Dvs.: 1 Lovbekendtgørelse nr. 442 af 13. maj 2016 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.

2 P ab dyr pr slagtesvin= ((116 32) x 2,86 FEsv pr kg tilvækst x 4,65 g fosfor pr FEsv/1000) ((116 32) x 0,0055 kg P pr kg tilvækst) = 0,655 kg P ab dyr Ovenstående er beregnet ud fra forudsætningerne i nedenstående tabel. De enkelte forudsætninger er ikke bindende, men vilkårsligningen skal samlet set overholdes. Faktor Værdi Antal slagtesvin Indgangsvægt, kg 32 Afgangsvægt, kg 116 FEsv pr. kg. tilvækst 2,86 Gram fosfor pr. FEsv. 4,65 Kg P ab dyr pr. slagtesvin 0,655 Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet senest 2 år fra datoen for nævnets afgørelse jf. husdyrbruglovens 33, stk. 1. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet 2. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. husdyrbruglovens 90. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. 9 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. 2 Lovbekendtgørelse nr af 8. december 2015 om Natur- og Miljøklagenævnet 2

3 Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet Faxe Kommunes afgørelse af 6. marts 2015 er påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet af en gruppe omboende. Klagepunkterne vedrører hovedsagligt anvendelse af BAT, ammoniakemission fra husdyrbruget og gener i form af lugt, alger og trafik til og fra husdyrbruget. De omboende har til støtte for klagen bl.a. gjort gældende, at ansøger har holdt sig til laveste fællesnævner for BAT, at OML-beregningen ikke tager højde for de hyppigste vindretninger i Danmark, at der ikke er foretaget kumulation i forhold til andre husdyrbrug i nærheden, at trafiksikkerheden forværres på grund af udvidelsen, og at vejene belastes yderligere med deraf følgende omkostninger, som borgerne kommer til at betale for via skatten. Sagens oplysninger Husdyrbruget på Terslev Skolevej 26 er tidligere den 28. september 2004 miljøgodkendt efter reglerne i miljøbeskyttelseslovens 33. Oplysninger fra kommunens afgørelse af 6. marts 2015 Ansøgningen om godkendelse af udvidelse af husdyrbruget er indgivet den 3. juni Det ansøgte projekt omfatter en udvidelse af ejendommens dyrehold fra slagtesvin til slagtesvin (646 DE). Der opføres desuden i tilknytning til eksisterende bygninger stald på ca m 2, 2 gyllebeholdere på samlet m 3 (2.000 m 3 og m 3 ) samt en kornsilo til tons. Faxe Kommune har den 6. marts 2015 meddelt miljøgodkendelse til udvidelse af husdyrbruge t på ejendommen Terslev Skolevej 26, 4690 Haslev. Af kommunens afgørelse fremgår bl.a. følgende: Miljøgodkendelsen giver tilladelse til, at Søndergård, Terslev Skolevej 26 kan udvide husdyrproduktion fra stk. slagtesvin, kg, svarende til 222,1 DE, til stk. slagtesvin, kg, svarende til 645,6 DE på ansøgningstidspunktet og 591,9 DE på godkendelsestidspunktet. Godkendelsen omfatter desuden opførelse af ca m 2 stalde, to nye gyllebeholdere på m³ og m³ samt en kornsilo til tons ( amerikanersilo ). Kommunen har i miljøgodkendelsen bl.a. fastsat følgende vilkår: Dyreholdets størrelse 10. Miljøgodkendelsen omfatter slagtesvin ( kg), på stipladser, svarende til 645,6 DE på ansøgningstidspunktet, og 591,9 DE på godkendelsestidspunktet. [ ] Ammoniak 12. Den eksisterende stald skal være indrettet med % fast gulv. Det resterende areal skal være spaltegulv. 13. Den ny slagtesvinestald skal indrettes med % fast gulv. Det resterende areal skal være spaltegulv. [ ] 3

4 Lugt 14. Der skal til stadighed opretholdes en god staldhygiejne, herunder sikres, at stier og foder-arealernes bund holdes tørre, at dyrene er rene, at støv- og smudsbelægning i stalden fjernes, og at fodringsanlægget holdes rent. 15. Der skal indsættes ensrettere/miljøkors i de eksisterende afkast på den eksisterende stald. Ensrettere skal være idriftsat inden dyreholdets udvidelse. Der skal kunne forevises dokumentation herfor ved tilsyn. 16. Afkasthastighed i afkast fra den eksisterende stald skal være minimum 16,6 m/s. 17. Afkasthastighed i afkast fra den nye stald skal være minimum 12,5 m/s. 18. Afkastene på den nye stald skal etableres med en diameter på 0,92 m og en afkasthøjde på 12,5 m svarende til 5,8 m over staldens kip. Afkastene skal placeres jf. figur Der skal jævnligt gøres rent i staldene, dvs. mindst når hvert afsnit tømmes for dyr. Bund- og vægflader skal så vidt muligt holdes tørre for at mindske lugtgenerne. 20. Såfremt der efter kommunes vurdering opstår væsentlige lugtgener, som vurderes at være væsentligt større end det, der kan forventes ifølge grundlaget for miljøvurderingen, kan kommunen meddele påbud om, at virksomheden for egen regning skal udarbejde og gennemføre et projekt med foranstaltninger, som minimerer generne. Foder 21. Den totale mængde P ab dyr pr. år beregnet som P ab dyr pr. slagtesvin x det årlige antal producerede slagtesvin skal være mindre end kg P pr. år, beregnet ud fra følgende ligning: P ab dyr pr. slagtesvin = ((afgangsvægt indgangsvægt ) x (FEsv pr. kg tilvækst x gram fosfor pr. FEsv/1000) (afgangsvægt indgangsvægt x 0,0055 kg P pr kg tilvækst)) [ ] Transport 24. Transporter med husdyrgødning på offentlige veje skal foregå i lastbil eller i renholdt gyllevogn med udstyr, der forhindrer spild af åbninger, slanger mv. Eventuelt spild af husdyrgødning skal straks opsamles. Af den miljøtekniske beskrivelse fremgår følgende om produktionens størrelse: 4

5 Kommunens vurdering Miljøgodkendelsen er givet på grundlaget af de oplysninger om dyrehold og staldtyper som fremgår af tabel 2. Miljøpåvirkningen afhænger af dyresammensætning og fordeling på stald-type. Derfor fastsættes vilkår om antal dyr, vægtgrænser, stipladser og den maksimale tilladte produktion. Efter at ansøgningen er indsendt, er der vedtaget nye faktorer for dyreenhedsberegning. De nye omregningsfaktorer skal dog først anvendes ved miljøvurderinger ved tilladelse og miljøgodkendelse af husdyrbrug af sager, som er indsendt efter 1. oktober Den ansøgte produktion svarer til 591,9 DE på godkendelsestidspunktet. Af den miljøtekniske beskrivelse fremgår følgende om ammoniakfordampning: På ansøgningstidspunktet var det generelle krav til reduktion af ammoniakfordampningen på 30 % for sla g- tesvin (flydende gødning). Anlægget overholder det generelle ammoniakreduktionskrav med en reduktion på 740 kg N/år ud over minimumskravet, se tabel 5. Tabel 5: Overholdelse af det generelle ammoniakreduktionskrav og meropfyldelse. Minimumskravet opgøres ved at sammenlægge det faktiske ammoniaktab med overopfyldelse af det generelle ammoniakreduktionskrav. Altså er det generelle ammoniakreduktionskrav kg N/år ( ), se tabel 5 og 6. De valgte gulvtyper, delvis spaltegulv med % (eksisterende stald) fast gulv henholdsvis % (ny stald) reducerer ammoniakfordampningen med ca kg N/år i forhold til referencesystemet, se tabel 6. Tabel 6: Ammoniaktab og effekt af teknologier. Ammoniaktab fra husdyrbruget Det generelle krav om 30 % reduktion af merafsætningen af ammoniak fra anlæg, er opfyldt ved etablering af: -49 % fast gulv i eksisterende stald -75 % fast gulv i ny stald Den totale emission af ammoniak fra projektet vil årligt være kg N/år. 5

6 Kommunens vurdering Kommunen vurderer, at ansøger overholder det generelle ammoniakreduktionskrav ved etablering af delvis spaltegulv (25-49 % henholdsvis % fast gulv), hvorfor der stilles vilkår herom. Af den miljøtekniske beskrivelse fremgår følgende om lugt: I tabel 8 ses IT-ansøgningssystemets beregnede geneafstande, samt den faktiske afstand for produktionen på Søndergård, Terslev Skolevej 26 til de 3 geneområder. Tabel 8: Beregnede og målte geneafstande til beboelsesområder Lugtberegningen viser, at genekriterierne for byzone og samlet bebyggelse er overholdt. For byzone har det elektroniske ansøgningssystem bortscreenet stalde, som er placeret længere væk end 120 % af geneafstanden, da disse jf. Miljøstyrelsens vejledning om miljøgodkendelse af husdyrbrug ikke skal indgå i lugtberegningen. For enkelt bolig uden landbrugspligt og beliggende i landzone er genekriteriet ikke overholdt jf. denne beregning. Ansøger har foretaget en konkret lugtberegning ved hjælp af OML-modellen jf. Miljøstyrelsens vejledning. Denne beregning dokumenterer på specifikke forudsætninger, se bilag 2, at husdyrgodkendelsesbekendtg ø- relsen 3 genekriterier er overholdt, jfr. Tabel 9. Tabel 9: Beregnet lugtimmission jf. OML Beregningerne forudsætter 6

7 er jf. rapport fra Statens Jordbrugstekniske forsøg nr , afgangshastigheden 4 meter over afkastet øges med 30 %. m/s. tet i den eksisterende stald: m³/time pr. afkast, og dermed en afkasthastighed på 16,17 stighed på 12,5 m/s. over staldens kip. ld etableres med en diameter på 0,92 m og afkasthøjde på 12,5 m svarende til 5,8 m a- Figur 4: Placering af ventilationsafkast Konsekvensområdet er i henhold til FMK-modellen beregnet til meter. Konsekvens-området er et område, der er større end geneafstanden. Inden for konsekvensområdet har det erfaringsmæssigt vist sig, at lugt periodevis kan observeres. Uden for konsekvensområdet kan lugt kun undtagelsesvis være registrerbar, men aldrig til gene. Kommunens vurdering af lugt Ifølge IT-ansøgningssystemet er lugtgeneafstanden til enkeltbolig uden landbrugspligt og beliggende i landzone ikke overholdt. Der er en vægtet gennemsnitsafstand på 261 meter til boligen på Terslev Skolevej 13, og den beregnede geneafstand er 392 meter. I henhold til godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, kan IT-ansøgningssystemets lugtberegninger imidlertid erstattes af en konkret OML-beregning, såfremt ansøger ønsker dette. I forbindelse med ansøgningen er der indsendt en OML-beregning for ansøgt drift, hvor der er anvendt virkemidler for at ændre lugtspredningen, og dermed lugtimmissionen hos de omkringboende. I ansøgt drift er ventilationsafkastene på den nye stald samlet centralt og hævet til 5,8 m over kip. På den eksisterende stald er afkastene forsynet med en enhed (miljø-kors/ensretter). Ensrettere og øget afkasthøjde øger afkasthastigheden og dermed ændres lugtspredningen. Som dokumentation for, at effekten af ensrettere er øget afkasthastighed og dermed fx kan 7

8 sidestilles med forhøjede afkast, henviser ansøger til Rapport over rekvireret opgave nr fra Statens Jordbrugstekniske Fakultet. Det vurderes på denne baggrund, at ensretterne øger afkasthastigheden, som forudsat i OML-beregningen. Resultatet af OML-beregningen viser, at ansøgt drift overholder lovens krav på 15 OU/m³ ved enkelt bolig. På baggrund af den indsendte beregning inklusive beregningsforudsætninger vurderer kommunen, at udvidelsen kan ske uden at medføre væsentlige lugtgener for beboelsen på Terslev Skolevej 13. I IT-ansøgningssystemet og ved OML-beregningen er det samtidig dokumenteret, at geneafstanden til byzone og samlet bebyggelse er overholdt. Forudsætningerne for OML-lugtberegningen fastholdes ved vilkår, herunder stilles vilkår til, at ensrettere skal monteres før dyreholdet øges, og at vilkår skal kunne dokumenteres. Dokumentationen skal være skriftlig, f.eks. i form af dateret faktura for montering af vindkryds, som kan sammenholdes med udskrifter fra f.eks. CHR. For at sikre et optimalt ventilationsanlæg stilles der vilkår om, at anlæggene skal rengøres mindst to gange årligt. Tidspunkt for rengøring skal kunne dokumenteres i en logbog. Konsekvensområdet er i henhold til FMK-modellen beregnet til meter. Inden for denne afstand vil der i perioder kunne registreres lugt fra produktionen, men kommunen vurderer, at lugten ikke vil være til større gene, end det man almindeligvis må acceptere i landzonen, der er arbejdsplads for landbruget. For alle husdyrbrug gælder, at lugtemissionen kan begrænses ved at opretholde en god stald-hygiejne, og at produktionsforhold og arbejdsgange skal tilrettelægges således, at dannelsen af lugtende stoffer minimeres. På baggrund heraf stiller Faxe Kommune vilkår vedrørende rengøring af staldanlæg og ejendommen generelt med henblik på at sikre, at lugtgener begrænses mest muligt. Hvis der efter kommunes vurdering opstår lugtgener, som vurderes at være væsentligt større end det, der kan forventes ifølge grundlaget for miljøvurderingen, stilles der vilkår om, at kommunen kan meddele påbud om, at virksomheden for egen regning skal udarbejde og gennemføre et projekt med foranstaltninger, som minimerer generne. Det er kommunens vurdering, at de stillede vilkår vil fastholde lugtemissionen på det beregnede niveau. Lugt i forbindelse med af- og pålæsning af gylle vurderes som bagatelagtigt i forhold til lugtbidraget fra staldene. Lastbiler til gylletransport har et lukket rørsystem kaldet et sugetårn, der suger og afleverer gyllen under overdækningen og under gyllens flydelag. Dette medvirker til lugtbegrænsning ved gylleflytning. Det vurderes samlet set, at dyreholdet på Terslev Skolevej 26 kan udvides uden at medføre væsentlige lugtgener. Af den miljøtekniske beskrivelse fremgår følgende om transport: Transport til og fra anlægget vil hovedsageligt via Terslevej og Hovvej. 8

9 Tabel 11: Transportoversigt. *De nærmeste arealer v. ejendommen tilføres gylle med gylleudlægger, dvs. gyllen pumpes direkte fra gyllebeholder til mark. Den produceret mængde gylle er fordelt ca. med 30 % udlægger, 20 % traktor og 50 % lastbil. Tidsrummet for udkørsel med husdyrgødning planlægges normalt at foregå i hverdagene, og vil hovedsageligt foregå om foråret og om efteråret. Al gylle udbringes med gyllevogn. Hvis der skal flyttes gylle mere end 10 km, er det i lukket lastbil á ca. 30 tons. Der er før udvidelsen ca. 485 transporter og efter udvidelsen ca. 851 transporter. Udspredning af gylle og indhøst af korn og halm foregår over forholdsvis få dage om året, og vil derfor ikke påvirke de ugentlige faste transporter, der kører til og fra ejendommen. I før-situationen er der ca. 6 transporter om ugen, i efter situationen er der ca. 8 transporter om ugen (uden gylletransporter, og indhøst af korn og halm). Der er 1 indkørsel til ejendommen fra Terslev Skolevej. Kommunes vurdering af transport Kommunen vurderer, at omfanget af transporter ikke vil antage et omfang, der vil være til væsentlig gene for beboerne i området. Der stilles vilkår om at transport med husdyrgødning på offentlig vej, altid skal foregå i lastbil eller renholdt gyllevogn, således at spild forhindres. 9

10 Af den miljøtekniske beskrivelse fremgår følgende om anvendelse af BAT i forhold til foder: Emissionsgrænseværdier for fosfor Ansøger har foretaget en BAT beregning i forhold til fosfor, jf. Miljøministeriets Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik: Uden tiltag indeholder gyllen kg P Gyllen må maksimal indeholde: slagtesvin 645,6 DE x 20,5 kg P= kg P Med fosfor niveau på 4,65 gram P/FE/slagtesvin* kg P *Jf. beregning i det elektroniske ansøgningssystem. Hermed er fosforniveauet overholdt. Kommunens vurdering BAT-emissionsniveau for fosfor må i henhold til miljøstyrelsens teknologiblade maksimalt være 20,5 kg P/DE ab lager ved slagtesvin. Det ansøgte antal dyrenheder er 645,6 DE, hvorved BAT-kravet er maksimalt P/år. BAT-kravet vurderes som overholdt, da bedriften ved reduktion af normen (fra 4,80 gram ned til 4,65 P/FE/slagtesvin) for tilført fosfor i foderet producerer en total mængde af fosfor på kg P. Når der sker ændring i produktionseffektiviteten eller fodersammensætningen til nedsættelse af fosfor, skal vilkåret fastsættes som et krav om maksimalt P ab dyr. Vilkåret gælder for alle slagtesvin på ejendommen. "P ab dyr pr. slagtesvin" beregnes ud fra følgende ligning: Den totale mængde P ab dyr pr. år beregnet som P ab dyr pr. slagtesvin x det årlige antal producerede slagtesvin skal være mindre end kg P pr. år, beregnet ud fra følgende ligning: P ab dyr pr. slagtesvin = ((afgangsvægt (116 kg) indgangsvægt (32 kg)) x (FEsv pr. kg til-vækst x 4,65 gram fosfor pr. FEsv/1000) ((afgangsvægt (116 kg) indgangsvægt (32 kg) x 0,0055 kg P pr kg tilvækst)). Af den miljøtekniske beskrivelse fremgår følgende om anvendelse af BAT i forhold til staldanlæg: I den projekterede stald er der valgt et staldsystem med delvis spaltegulv, der er klassificeret som BAT i henhold til teknologibladene Delvis fast gulv, rev Derudover skal der foretages en beregning af den maksimal tilladte emission, som er opnåelig ved anvendelse af bedste tilgængelige teknik (BAT-beregning) Ansøger har foretaget en BAT beregning, jf. Miljøministeriets Vejledende emissions-grænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik. Der er taget udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledende emissionsgrænseværdier fra maj Emissionsgrænseværdien i forhold til BAT er beregnet til: 10

11 Eksisterende anlæg: slagtesvin (delvis spalte % fast gulv) * 0,36 kg NH 3 -N * 1,24 = kg N Nyt anlæg: slagtesvin (delvis spalte fast gulv) * 0,27 kg NH 3 -N * 1,24 = kg N I alt kg N Der er i beregningen tages højde for afvigende vægtinterval i forhold til normen jf. de vejledende emissionsgrænseværdier: (116 kg - 32 kg) x (20,95 + 0,177 x (116 kg + 32 kg)) / 3190 = 1,24. Emissionsgrænseværdi for delvis spaltegulv med % fast gulv i eksisterende stalde er 0,36 kg NH 3 -N. Emissionsgrænseværdi for nye stalde skal ved en produktionsstørrelse mellem og slagtesvin / år beregnes efter formlen: 0,30 (((0,30-0,21)/( )) x (387,33 DE-210 DE)) = 0,27 kg NH 3 -N. BAT-emissionsgrænsen for den samlede produktion er således jf. ovenfor kg N Tabel 16. Ejendommens ammoniaktab Ansøgningssystemet beregner et ammoniaktab på kg N/år, hvorfor BAT-niveauet er overholdt. Kommunes vurdering Faxe Kommune vurderer på baggrund af overnævnte beregninger, at BAT for staldindretning er overholdt ved overholdelse af de allerede stillede vilkår for anvendelse af delvis spaltegulv. Kommunens bemærkninger i anledning af klagen Kommunen har den 8. april 2015 i anledning af klagen bemærket følgende angående gener i form af lugt og alger/mos: [ ] Ansøgers tredje ventilationsløsning og 3. OML-beregning indeholder både ikke støjende afkasthastigheder og overholder genekriteriet for lugt ved enkeltliggende naboer i landzone, hvorfor denne beregning blev anerkendt. En tilføjelse til det og i forhold til lugtproblematikken, så viser OMLberegningen, at der i en afstand på 1170 m vil være en lugtkoncentration på 2 OUE (lugtenheder). Kommunerne har ikke mulighed for at stille særlige vilkår til husdyrbrugsproduktioner med henblik på at forhindre øget algevækst Kommunen har desuden bemærket følgende angående gener i form af trafik til og fra husdyrbruget: 11

12 Terslev Skolevej bliver yderligere belastet af 851 transporter om året, hvilket svare til 2 3 transporter om dagen. Det er kommunens vurdering, at de få transporter ikke har betydning for trafiksikkerheden for de bløde trafikanter generelt. Terslev skoles primære opland kommer endvidere fra Terslev by og boligområderne omkring Terslev by, hvor der er særskilt sti på hele strækningen fra Terslev by til Terslev Skole. Den pågældende virksomhed er beliggende syd for Terslev Skole hvor oplandet til skolen er begrænset. Samlet set finder kommunen det således ikke rimeligt, at begrænse virksomhedens muligheder for udvidelse med begrundelse i trafiksikkerheden. Såfremt der måtte komme spørgsmål om transport af gylle med store påhængskøretøjer, som ikke opfylder bestemmelserne om tilladt akseltryk kan kommunen oplyse, at der ikke gives tilladelse til kørsel med disse køretøjer i Faxe Kommune. Der foreligger nu dokumentation for, at disse påhængskøretøjer har et væsentligt større slid på vejen, hvorfor NCC og Colas har betinget sig, at disse køretøjer ikke benyttes på vejarealer, der er omfattet af asfaltkontrakterne, hvilket omfatter stort set alle veje i Faxe Kommune. Nye oplysninger under Natur- og Miljøklagenævnets behandling af sagen Natur- og Miljøklagenævnet har fra ansøgers miljøkonsulent den 21. marts 2016 modtaget projekttilpasning. Det oplyses, at der i stedet for to gyllebeholdere på henholdsvis 2000 m 3 og m 3 ønskes opført to gyllebeholdere på hver m 3. Gyllebeholderne skal ligge samme sted og ligger således mindre end 300 m fra nærmeste beboelse, hvorfor de skal overdækkes jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens 20, stk I forbindelse med Natur- og Miljøklagenævnets behandling af sagen har nævnet fremsendt afgøre l- sesudkast med skærpede vilkår i høring hos ansøger ved dennes konsulent. Nævnet har den 10. august 2016 modtaget høringssvar og de indkomne bemærkninger er taget til efterretning. Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse Generelle bemærkninger Husdyrbruget på Terslev Skolevej 26 har en eksisterende miljøgodkendelse i henhold til miljøbeskyttelseslovens 33, og der ansøges nu om udvidelse af dyreholdet samt opførelse af nye driftsanlæg, jf. husdyrbruglovens 12, stk. 3. Det er ikke muligt at adskille det ansøgte fra den eksisterende produktion, hvorfor godkendelsen skal omfatte det samlede husdyrbrug, jf. lovens 12, stk. 3, og 103, stk. 2. Ifølge husdyrbruglovens 19 skal kommunen ved vurderingen af en ansøgning om godkendelse efter lovens 12 sikre, at ansøgeren har truffet de nødvendige foranstaltninger for at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT), og at husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne. En godkendelse skal indeholde vilkår, der sikrer, at husdyrbruget indrettes og drives på en sådan måde, at kravene i husdyrbruglovens 19 opfyldes, jf. husdyrbruglovens 27. Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger til klagen Natur- og Miljøklagenævnet har forstået klagen af 31. marts 2015 således, at der klages over: 1. Manglende overholdelse af det generelle krav om reduktion af ammoniak for husdyrbrug 2. Manglende overholdelse af krav om anvendelse af BAT 3. Lugtgener 3 Bekendtgørelse nr af 26. november 2015 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv. 12

13 4. Trafikgener 5. Gener i form af alger og mos Nævnet kan ved afgørelser om miljøgodkendelse efter husdyrbrugloven kun tage stilling til forhold, der er reguleret i husdyrbrugloven. Det er nævnets vurdering, at der - ud over de ovenfor anførte klagepunkter ikke med klagen er fremkommet forhold, der kan føre til ændring af kommunens afgørelse eller yderligere nævnsb e- mærkninger, jf. herved 12 a i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. Ad 1. Manglende overholdelse af det generelle krav om reduktion af ammoniak fra husdyrbrug Faxe Kommune har i miljøgodkendelsen vurderet, at ansøger overholder det generelle ammoniakr e- duktionskrav ved etablering af delvis spaltegulv (25-49 % henholdsvis % fast gulv), hvorfor der stilles vilkår herom. Nævnet kan tilslutte sig denne vurdering, eftersom det generelle ammoniakreduktionskrav på 30 % i miljøgodkendelsen er overholdt med en reduktion på 740 kg N/år ud over kravet. Efter ansøgers tilpasning af projektet til BAT er det generelle ammoniakreduktionskrav opfyldt med 1012 kg N/år ud over kravet. Ad 2. Manglende overholdelse af krav om anvendelse af BAT Det følger af nævnets praksis 4, at kommunen i sager om godkendelse af husdyrbrug efter husdyrbruglovens 11 eller 12 skal anvende Miljøstyrelsens "Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT)" 5 ved vurderingen af, om det ansøgte lever op til kravet om anvendelse af BAT. Vejledningen anviser en metode til fastsættelse af en ammoniakemissionsgrænseværdi for husdyrbrugets samlede anlæg. Af Miljøstyrelsens introduktion til de vejledende emissionsgrænseværdier 6 fremgår bl.a. følgende: "På den baggrund skal godkendelsesmyndigheden ud fra proportionalitetsmæssige betragtninger foretage en konkret og individuel vurdering af, hvad der objektivt set kan lade sig gøre i de eksisterende dele af anlægget inden for de led i produktionskæden, som indgår i fastlæggelsen af den bedste tilgængelige teknik (BAT). Godkendelsesmyndigheden bør i den forbindelse anvende de principper, som anvendes ved fastlæggelsen af den bedste tilgængelige teknik (BAT). Herefter bør der fastsættes en samlet emissionsgrænseværdi for det samlede anlæg, hvorefter ansøger i overensstemmelse med bemærkningerne i afsnit 4.2 har frit valg på hele anlægget." 4 Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 3. maj 2011 med jr. nr. NMK De vejledende emissionsgrænseværdier for de forskellige dyretyper findes på Miljøstyrelsens hjemmeside: 6 "Introduktion til Miljøstyrelsens vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT) for husdyrbrug omfattet af husdyrgodkendelseslovens 11 og 12", Miljøministeriet, Miljøstyrelsen,

14 Det bemærkes, at vurderingen af, om BAT-kravet i husdyrbrugloven er opfyldt, er uafhængig af, om beskyttelsesniveauet for ammoniak, lugt, fosfor og nitrat i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens 7 bilag 3 er overholdt. Ved fastsættelse af en emissionsgrænseværdi for det samlede anlæg skal der ifølge vejledningen udregnes emissionsgrænser for de enkelte dele af (stald)anlægget. Summen af disse emissionsgrænser udgør emissionsgrænseværdien for det samlede anlæg, som skal overholdes af husdyrbruget. De vejledende emissionsgrænseværdier i Miljøstyrelsens vejledning varierer alt efter, om den pågældende produktion af dyr, for hvilken emissionsgrænseværdien skal fastsættes, i det ansøgte projekt er placeret i en ny del af anlægget eller i en eksisterende del af anlægget, som ikke gennemgribende renoveres. Kommunen har i miljøgodkendelsen beregnet og godkendt et BAT-niveau på kg N/år. Nævnet kan ikke tilslutte sig denne beregning og har derfor foretaget en genberegning. Efter nævnets beregninger i henhold vejledningen må ammoniakemissionen fra produktionen af svin, der ifølge ansøgningen vil foregå i de eksisterende dele af anlægget, ikke overstige kg N/år. Ammoniakemissionen fra produktionen i de nye dele af anlægget må ikke overstige kg N/år. Emissionen fra det samlede anlæg må derfor ikke overstige det samlede BAT-niveau på kg N/år. Ammoniakemissionen fra det ansøgte projekt er i miljøgodkendelsen beregnet til kg N/år og overskrider dermed som udgangspunkt den vejledende emissionsgrænseværdi. Emissionen skal derfor reduceres med 178 kg N/år. På den baggrund har ansøger under sagens behandling i Natur- og Miljøklagenævnet tilkendegivet at ville foretage følgende ændringer i det ansøgte projekt (projekttilpasning): I stedte for de to oprindelige ansøgte gyllebeholdere på henholdsvis 2000 m 3 og m 3, opføres to gyllebeholdere på m 3, som begge forsynes med fast overdækning. Efter nævnets beregninger vil det ansøgte projekt med disse ændringer medføre en faktisk ammoniakemission fra det samlede anlæg på i alt kg N/år. Idet den faktiske emission herefter ikke overskrider den vejledende emissionsgrænseværdi for det samlede anlæg, finder nævnet i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning, at det ansøgte projekt med de af ansøger tilkendegivne ændringer overholder husdyrbruglovens krav om at begrænse ammoniakemission fra staldanlæggene ved anvendelse af BAT. Nævnet indsætter vilkår om, at de to gyllebeholdere skal etableres med fast overdækning. Ved vurderingen af om fosforemissionen fra husdyrbruget begrænses mest muligt ved anvendelse af BAT, har nævnet ligeledes taget udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledning. 7 Bekendtgørelse nr af 8. november 2013 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. Det følger af den gældende husdyrgodkendelsesbekendtgørelse, bekendtgørelse nr. 44 af 11. januar 2016, 56, stk. 1, at Natur- og Miljøklagenævnet behandler sager efter de hidtil gældende regler, når anmeldelsen eller ansøgni n- gen om tilladelse eller godkendelse af husdyrbrug er modtaget af kommunalbestyrelsen før den 15. januar Henvisningerne i det følgende til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen er derfor en henvisning til den dagældende bekendtgørelse, dvs. bekendtgørelse nr af 8. november

15 Efter nævnets beregninger i henhold til vejledningen må fosforemissionen fra produktionen af svin ikke overstige kg P ab lager. Af ansøgningen fremgår det, at den samlede mængde producerede fosfor vil blive kg P ab lager via en foderkorrektion fra 4,80 til 4,65 g P/FE. Idet fosforemissionen herefter ikke overskrider den vejledende emissionsgrænseværdi for fosfor, finder nævnet i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning, at det ansøgte projekt overholder husdyrbruglovens krav om at begrænse fosforemissionen ved anvendelse af BAT. Nævnet finder dog, at vilkår 21 skal ændres, idet beregningen af P ab dyr er forkert. Der er henvist til beregningen af P ab lager, hvilket ikke er lig med P ab dyr, idet der i husdyrgodkendelse.dk i beregningen af P ab lager er indregnet halm fra delvis fast gulv.. Til det af klager anførte om, at der skal stilles krav om staldindretning med forsuringsanlæg for at reducere ammoniakemissionen, skal nævnet bemærke, at der er frit teknologivalg i forbindelse med opfyldelse af den vejledende emissionsgrænseværdi for husdyrbrugets samlede anlæg, der er opnå e- lig ved anvendelse af den bedst tilgængelige teknik (BAT). Ad 3. Lugt Kommunen kan ikke meddele godkendelse efter husdyrbruglovens 12, hvis det ansøgte vurderes at medføre væsentlige virkninger på miljøet, jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen 11, stk. 1, jf. stk. 3. Ved væsentlige virkninger på miljøet forstås, at det beskyttelsesniveau for bl.a. lugt, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 3, overskrides. Af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 fremgår, at der skal beregnes en geneafstand ud fra både Miljøstyrelsens lugtmodel og efter FMK-modellen 8. Geneafstanden fastsættes i hvert enkelt tilfælde på baggrund af den længste geneafstand beregnet efter de to modeller. Det fremgår endvidere af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, at Miljøstyrelsens lugtmodel kan ændres på baggrund af ny viden, og spredningsmodellen kan efter ansøgers ønske helt generelt erstattes af en konkret spredningsberegning med OML-modellen. Ansøger har konstateret, at beskyttelsesniveauet for lugt i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, kan overholdes for byzone og samlet bebyggelse men ikke for enkelt bolig, da geneafstanden - beregnet i husdyrgodkendelse.dk - er længere end den faktiske afstand. Ansøger har herefter udarbejdet en OML-beregning til påvisning af overholdelse af lugtgeneafstanden for enkelt bolig. Beregningerne fremgår af miljøgodkendelsens bilag 2 og er foretaget på grundlag af vejrdata, som er beregnet på baggrund af 10 års gennemsnit (Aalborg). Det fremgår af Miljøstyrelsens vejledning om miljøgodkendelse af husdyrbrug 9, at vejrdata, som er beregnet på baggrund af 10 års gennemsnit (Aalborg), vurderes langt bedre at repræsentere det typiske i en konkret sag end Kastrup 1976 vejrdata. Derfor er udgangspunktet, at der skal anvendes en skarp tolk- 8 Vejledende retningslinjer for vurdering af lugt og begrænsning af gener fra stalde, FMK, 2. udgave maj www2.mst.dk/wiki/husdyrvejledning.lugt.ashx 15

16 ning af OML-beregningens resultater (i modsætning til en konservativ tolkning, som er udgangspunktet ved beregninger ud fra Kastrup 1976 vejrdata). Nævnet har konstateret, at følgende forudsætninger ligger til grund for ansøgers OML-beregning (Gefion, dateret 24. juni 2014): Produktion efter udvidelsen: Fremtidig produktion slagtesvin ( kg) Gns. vægt. 74 kg Antal dyr på stald 2000 grise i den gl. stald grise i den nye stald OUE/s * 74 kg / 1000 kg * 300 OUE/s = OUE/s Antal sektioner Der er 6 sektioner á 336 stipladser i den gl. stald. Der ønskes opført 9 sektioner á 336 stipladser i ny stald. Antal afkast Der er 3 afkast pr. sektion i den gl. stald, der er 2 afkast pr. sektion i den nye stald, afkastene planlægges samlet for hver 3 sektioner. OUE/s pr. sektion og pr. afkast OUE/s / 15 sektioner = OUE/s pr. sektion OUE/s / 3 afkast = OUE/s pr. afkast i den gl. stald OUE/s / 2 afkast = OUE/s pr. afkast ny stald Kapacitet pr. afkast Den eksisterende stald: m3/hour pr. afkast Den nye stald: m3/hour pr. afkast Højde til kip 6,7 m Afkast diameter Den eksisterende stald: 60 cm - med miljøkors 0,52 cm Den nye stald: 60 cm Gns. temperatur i stald 20 gr. Højde på afkast Den eksisterende stald: 5,5 m 7,5 m 5,5 m. Den nye stald: 8,5 m Opmålingen viser at lugtcentrum ligger tæt på smågrisestalden, centrum i OML s koordinatsystem er sat til x,85, y 13. Ruhedslængde, z0, er angivet til 0,050 m i OML en, svarende til Ringe vegetation (Rv), åbent land uden l æ- hegn jf. Miljøstyrelsens vejledning, hvilket også er stort set korrekt mellem stald og nærmeste nabo. Men ses der samlet om hele anlægget vil den rigtige Ruhedslængde, z0, være 0,1 m. Nævnet har af ansøgers konsulent fået bekræftet, at alle ventilatorerne er frekvensstyret, hvilket betyder at lufthastigheden (luftmængden) tilpasses det aktuelle behov i stalden. 16

17 Natur- og Miljøklagenævnet har konstateret, at der er fejl i ansøgers beregninger, som kommunen har lagt til grund i miljøgodkendelsen. Nævnet har derfor foretaget ny OML-beregning. Konklusionen på nævnets beregning er, at lugtemissionen beregnes til max. 14,83 OU E /m 3, hvis samtlige afkast placeres præcis i midten af den nye bygning, hvorfor ansøgt drift fortsat overholder lovens krav, som er 15 OU E /m 3 ved enkelt bolig. Nævnet har dels på baggrund af, at der er frekvensstyret ventilation, dels på baggrund af, at der også kan være temperatursvingninger, desuden foretaget en følsomhedsanalyse, som viser at lugtemissionen vil være mindre, hvis blot de 10 afkast holdes inden for de midterste 20 m af den nye bygning. Af Miljøstyrelsens vejledning om miljøgodkendelse af husdyrhold fremgår, at lugtpåvirkningen fra andre husdyrbrug inddrages i den samlede vurdering af lugtgenerne fra et husdyrbrug, hvis der indenfor 300 meter fra byzone o.lign. samt samlet bebyggelse eller 100 meter fra nabobebyggelse findes andre staldanlæg på andre ejendomme, hvor der produceres mere end 75 DE. Nævnet skal i den anledning bemærke, at der ikke findes andre husdyrbrug, der skal inddrages i den samlede vurdering af lugtgenerne fra Terslev Skolevej 26. Faxe Kommune har stillet en række vilkår, der sikrer, at forudsætningerne i godkendelsen og beregningerne kan fastholdes/kontrolles. Nævnet har i vilkår 18 præciseret, at der skal være 10 afkast på den nye staldbygning, samt at placeringen af disse ikke må ligge inden for de første 40 m af den nye bygning regnet fra den eksisterende bygning. Nævnet har endvidere stillet yderligere vilkår i nr for at sikre at samtlige forudsætninger (jf. ovenstående) for OML-beregningerne overholdes. Ad 4. Transport Efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens 9, stk. 2, skal kommunen i forbindelse med en ansøgning om godkendelse vurdere, om til- og frakørsel til virksomheden vil kunne ske uden væsentlige miljømæssige gener for de omboende. I tilknytning hertil fremgår det af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 2, punkt D12 og H35, at en ansøgning om godkendelse efter husdyrbruglovens 12 skal indeholde oplysninger om virksomhedens interne transportveje og til- og frakørselsforhold vedrørende arbejdskørsel, herunder transport af husdyrgødning og ind- og udlevering af dyr, samt en vurdering af støjbelastningen i forbindelse hermed. Kommunen har i forbindelse med behandlingen af sagen lavet en opgørelse vedrørende trafikken til og fra husdyrbruget. Af denne opgørelse fremgår, at udvidelsen af produktionen vil medføre en stigning i antallet af transporter fra 485 til 851 pr. år. Hovedparten af transporterne vil ske på hverdage i dagtimerne. En del af transporterne er sæsonbetonede, bl.a. gylletransporter og transporter i forbindelse med høst. De primære transportveje til og fra husdyrbruget vil hovedsagligt foregå via Terslevvej og Hovvej. Faxe Kommune vurderer, at omfanget af transporter ikke vil antage et omfang, der vil være til væsentlig gene for beboerne i området. Natur- og Miljøklagenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering og fastsæ t- te yderligere vilkår til begrænsning af gener fra trafikken til og fra husdyrbruget. 17

18 Det af klagerne anførte om trafiksikkerhed og at tilkørselsvejene til ejendommen ikke kan bære den øgede tunge trafik, kan ikke føre til andet resultat. Spørgsmålet om belastning af det lokale vejnet reguleres ikke af husdyrbrugloven men af den relevante vejlovgivning og afgøres af de relevante vejmyndigheder. Færdsel på offentlig vej reguleres i øvrigt af færdselsloven og håndhæves af politiet. Ad 5. Gener i form af alger og mos Det er nævnets opfattelse, at især fugtighed, temperatur og næringsstoftilførsel, blandt andet i form af kvælstof, er af stor betydning for vækst af alger. Hvis de gunstige forhold for alger i form af passende fugtighed og temperatur i forvejen er til stede, vil øget kvælstofindhold i luften medføre øget vækst af alger på planter og bygningsflader. Teknologisk Institut har i en undersøgelse af blandt andet algers vækst på murværk, tegl- og betontage 10 konkluderet følgende: "(...) væksternes virkning på materialerne viser generelt ingen tegn på risiko for skader, der kan have indflydelse på materialernes konstruktive levetid". Nævnet finder på baggrund af rapporten, at selv om algevækst under visse omstændigheder kan være en reel gene for naboer til et husdyrbrug, så er det en gene, der først og fremmest er af æstetisk karakter. Nævnet finder ikke, at den risiko for forøgede algebelægninger, som kan være en følge af naboskab til et husdyrbrug, i almindelighed kan begrunde, at der fastsættes vilkår, som er videregående end de sædvanlige krav om anvendelse af bedste tilgængelige teknologi til begrænsning af ammoniakfordampning, der skal fastsættes i overensstemmelse med gældende regler. Tilsvarende finder nævnet ikke, at en eventuel risiko for mosproblemer på og omkring klagernes boliger kan begrunde, at der fastsættes skærpede vilkår til ammoniakfordampningen. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse Natur- og Miljøklagenævnet stadfæster på denne baggrund Faxe Kommunes afgørelse af 6. marts 2015 om godkendelse til udvidelse af svineproduktion på ejendommen Terslev Skolevej 26, med følgende ændringer: Som vilkår 13.1 indsættes: De to gyllebeholdere på m 3 skal etableres med fast overdækning i form af teltoverdækning eller lignende. Vilkår 18 ændres til: De 10 afkast på den nye stald skal etableres med en diameter på 0,92 m og en afkasthøjde på 12,5 m svarende til 5,8 m over staldens kip. Placeringen af afkastene må ikke ligge inden for de første 40 m af den nye bygning regnet fra den eksisterende bygning. Som vilkår 19.1 indsættes: 10 Miljøprojekt nr. 784, Renere teknologi til undgåelse af biologisk vækst på murværk, tegl- og betontage. Udarbejdet af Teknologisk Institut, udgivet af Miljøstyrelsen. 18

19 Ventilationsanlæg m.m. for det eksisterende og nye staldanlæg skal indrettes og drives således, at forudsætningerne, der ligger til grund for OML-modellens lugtberegninger, overholdes. Vilkår 21 ændres til: Den totale mængde P ab dyr pr. år beregnet som Kg P ab dyr pr. slagtesvin x det årlige antal producerede slagtesvin skal være mindre end kg P pr. år. "Kg P ab dyr pr. slagtesvin" beregnes ud fra følgende ligning: P ab dyr pr. slagtesvin = ((afgangsvægt indgangsvægt) x FEsv pr. kg tilvækst x gram fosfor pr. FEsv/1000) ((afgangsvægt indgangsvægt) x 0,0055 kg P pr kg tilvækst). Dvs.: P ab dyr pr slagtesvin= ((116 32) x 2,86 FEsv pr kg tilvækst x 4,65 g fosfor pr FEsv/1000) ((116 32) x 0,0055 kg P pr kg tilvækst) = 0,655 kg P ab dyr Ovenstående er beregnet ud fra forudsætningerne i nedenstående tabel. De enkelte forudsætninger er ikke bindende, men vilkårsligningen skal samlet set overholdes. Faktor Værdi Antal slagtesvin Indgangsvægt, kg 32 Afgangsvægt, kg 116 FEsv pr. kg. tilvækst 2,86 Gram fosfor pr. FEsv. 4,65 Kg P ab dyr pr. slagtesvin 0,655 Natur- og Miljøklagenævnet beklager den lange sagsbehandlingstid. Annette Nørby Konstitueret ankechef / Katrine Søbo Stie Andreasen Specialkonsulent Afgørelsen er sendt pr. til: Gertrud Thøfner, Bøgenakkevej 5, 4690 Haslev, gjj@post.tele.dk Faxe Kommune, Frederiksgade 9, 4690 Haslev, j.nr.: P , jen@faxekommune.dk, kommunen@faxekommune.dk Gefion, Att.: Piil Krogsgaard, Fulbyvej 15, 4180 Sorø, pkr@gefion.dk Kaj Hasling Rasmussen, Ottestrupvej 29, 4100 Ringsted, kaj@oerslevgaard.dk 19