Vejledning om målrettede efterafgrøder 2017

Transkript

1 Vejledning om målrettede efterafgrøder 2017 Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Januar

2 Kolofon Vejledning om målrettede efterafgrøder 2017 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen i december 2016 Foto: Ivan Mandrup Kjær Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Nyropsgade København V Tlf.: Fax: [email protected] Hjemmeside: ISBN: 2

3 Indhold 1. Velkommen til vejledningen Læseguide Vigtige datoer Hvad er ordningens formål? Etabler målrettede efterafgrøder, hvis du vil undgå et obligatorisk krav Hvem kan søge? Hvilke marker kan du søge tilskud til? Tilskudssats Betingelser Du skal være ejer eller forpagter Din mark skal være registreret som beliggende i et særligt udpeget ID15-område Krav til mindsteareal Målrettede efterafgrøder er stedfaste Det ansøgte areal skal være et omdriftsareal Fradragsarealer Krav om adskillelse fra øvrige efterafgrøder Krav om forårssået afgrøde i det efterfølgende kalenderår Etablering og destruering Hvilke typer af efterafgrøder kan du anvende som målrettede efterafgrøder? Andre efterafgrødeordninger Anmeld dit samlede areal med efterafgrøder i skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder Hvordan søger du tilskud i Fællesskema? Ansøgningsperioden for målrettede efterafgrøder Kort over arealer, hvor du kan søge tilskud Prioritering af ansøgningerne Du kan trække en liste over ansøgte målrettede efterafgrøder i Tast selv-service Placering af efterafgrøder Optimal placering af efterafgrøder i ansøgningsrunde to og tre Ansøgning i Fællesskema Du skal oplyse om anden de minimis-støtte Hvis du skal søge tilskud til målrettede efterafgrøder i flere runder Kundebesked når kystvandoplandet er fyldt op Kvitteringsbrevet viser om du er prioriteret til ordningen Hvilke ændringer kan du foretage i Fælleskema efter ansøgningsfristen? Markblokændringsforslag og ansøgning om tilskud til målrettede efterafgrøder Overdragelse af arealer efter udløb af ansøgningsfristen De minimis-regler

4 6.1 Støtteloft for de minimis-ordninger Treårsperioden Har du tidligere modtaget de minimis-støtte? Kontrol af målrettede efterafgrøder Administrativ kontrol af fællesskemaet Høringsbreve på den administrative kontrol Administrativ kontrol i forhold til markblokke Fysisk kontrol af målrettede efterafgrøder Varsling og gennemførsel af den fysiske kontrol Den fysiske kontrol Høring på kontrolresultatet Prioritering i kontrollen Sanktion og kvotereduktion Sanktion Tilbagebetaling af tilskud Nedsættelse af din kvælstofkvote Hvis du framelder målrettede efterafgrøder efter 21. april Hvis du mangler at etablere eller placerer dine målrettede efterafgrøder forkert Øvrige regler Oplysningspligt Force majeure Indsamling og offentliggørelse af data Klagemuligheder Retsgrundlag Bilag 1 Forenelighedstabel Bilag 2. Eksempler på de minimis-ordninger

5 1. Velkommen til vejledningen Denne vejledning beskriver betingelserne for ordningen om målrettede efterafgrøder. Ordningen er en midlertidig tilskudsordning, og den er forventet at køre i 2017 og Læseguide I kapitel 2 kan du læse om formålet med ordningen. Ordningen er en frivillig ordning, hvor man får tilskud til at etablere efterafgrøder i særligt udpegede områder. Du kan også læse om, at der kan komme et obligatorisk krav, hvis der ikke bliver etableret nok efterafgrøder. Hvis der kommer et obligatorisk krav, vil dette blive beskrevet i en særskilt vejledning. Bemærk at du ikke kan søge tilskud under denne ordning, hvis din bedrift er autoriseret til økologisk jordbrugsproduktion eller omfattet af en ansøgning herom (læs mere i kapitel 2.3). Tilskudssatsen fremgår af kapitel 3, og i kapitel 4 kan du læse hvilke betingelser, du skal opfylde for at få udbetalt tilskuddet. I kapitel 5 kan du læse, hvordan du søger tilskud, og hvordan vi prioriterer ansøgningerne, herunder at ansøgningsrunden er inddelt i tre forskellige runder. Ordningen om målrettede efterafgrøder er en såkaldt de minimis-ordning (national tilskudsordning), hvor der er et loft for hvor meget tilskud, du kan modtage fra en række bestemte nationale ordninger. Disse regler er beskrevet i kapitel 6 (og bilag 2). Reglerne om kontrol og sanktion fremgår af kapitel 7 og 8, mens øvrige regler om bl.a. oplysningspligt og klagemuligheder findes i kapitel Vigtige datoer Du kan få et overblik over vigtige tidspunkter og frister, der har betydning for ordningen målrettede efterafgrøder i denne tabel: Ansøgningsrunden åbner for områder, hvor der er et indsatsbehov i 1. februar 2017 forhold til grundvand. Ansøgningsrunden åbner for områder med lav retention 1 eller retention 1. marts 2017 under middel, og hvor der er et indsatsbehov i forhold til kystvand. Ansøgningsrunden åbner for områder med en retention over middel, og 22. marts 2017 hvor der er et indsatsbehov i forhold til kystvand. Ansøgningsrunden slutter. Frist for rettidig modtagelse af fællesskemaet 21. april 2017 til målrettede efterafgrøder. Eventuelt krav om obligatoriske målrettede efterafgrøder bliver beregnet Maj 2017 og meldt ud. Eventuelt krav om obligatoriske målrettede efterafgrøder bliver Juli 2017 offentliggjort ved lov/bekendtgørelse. 1. august 2017 Frist for etablering af efterafgrøder. 20. august oktober 2017 Frist for etablering af efterafgrøder som korsblomstrede afgrøder, honningurt, almindelig rug, stauderug og vårbyg. Efterafgrøderne må nedpløjes, nedvisnes eller destrueres (bortset fra udlæg i majs). 1 Retentionen er den del af kvælstoffet, der bliver fjernet (luften, grundvand, vandløb/søer), inden kvælstoffet kommer ud til kystvandet. 5

6 1. marts 2017 Udlæg i majs må nedpløjes, nedvisnes eller destrueres. Januar 2018 juni Udbetaling af tilskud

7 2. Hvad er ordningens formål? Ordningen har til formål at sikre, at der ikke sker en tilbagegang i miljøtilstanden for kyst- og grundvand, efter kvælstofnormerne er blevet forhøjet i 2016 som et resultat af Fødevare- og Landbrugspakken Ordningen er målrettet områder, hvor der er behov for en kvælstofreducerende indsats. Det er derfor kun muligt at søge om tilskud til marker inden for udpegede kystvandoplande 2, hvor der er behov for at reducere udledningen af kvælstof. Inden for de kystvandoplande har vi yderligere målrettet indsatsbehovet og udpeget områder, hvor marken skal ligge, for at du kan søge ordningen. De udpegede områder kalder vi for særligt udpegede ID15-områder eller områder med indsatsbehov (ID15). ID15-områder er en opdeling af Danmark i områder. Afgrænsningen af ID15-områder er ikke synlige i landskabet. 2.1 Etabler målrettede efterafgrøder, hvis du vil undgå et obligatorisk krav Ordningen målrettede efterafgrøder skal sikre, at der bliver etableret ekstra efterafgrøder, som skal forhindre udledning af kvælstof til grund- og kystvand. Ordningen er frivillig, og du får tilskud til at etablere efterafgrøderne. I 2017 er der afsat penge til at etablere ca hektar med målrettede efterafgrøder. Hvis der ikke frivilligt bliver etableret et tilstrækkeligt areal med efterafgrøder, som sikrer en tilstrækkelig reduktion af kvælstof, bliver der indført krav om at etablere obligatoriske efterafgrøder. Hvis der bliver indført et krav om obligatoriske efterafgrøder, skal disse også etableres i efteråret 2017, som et ekstra krav i planperioden 2017/2018. Hvorvidt, der bliver indført et obligatorisk krav, afhænger for det første af hvor mange efterafgrøder, der bliver etableret under den frivillige ordning. Derudover afhænger det af, hvor optimalt efterafgrøderne er placeret i forhold til at forhindre nedsivning af kvælstof til grund- og kystvand. Det betyder, at selv om der bliver ansøgt om alle hektar efterafgrøder i denne ordning, så kan man stadig risikere at få et obligatorisk krav, hvis efterafgrøderne ikke er blevet placeret optimalt i forhold til dér, hvor de gør mest gavn miljømæssigt mht. effekt. Du kan læse mere i kapitel 5 om, hvordan man kan placere sine målrettede efterafgrøder optimalt. Efter ansøgningsfristen 21. april 2017 udarbejder Landbrugs- og Fiskeristyrelsen og Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) en opgørelse over effekten af de ansøgte målrettede efterafgrøder. Hvis der mangler en yderligere kvælstofreduktion, bliver det omregnet til et krav om etablering af obligatoriske efterafgrøder for planperioden 2017/2018. Dette krav vil kun gælde i de ID15-områder, hvor der fortsat er et indsatsbehov. Hvis der kommer et krav om obligatoriske målrettede efterafgrøder, får du ikke tilskud for de arealer, hvor du eventuelt skal etablere obligatoriske målrettede efterafgrøder. Hvis der kommer et obligatorisk krav, kan du vælge at - etablere obligatoriske målrettede efterafgrøder i efteråret 2017 eller 2 Danmark er inddelt i 90 kystvandoplande (oplande til de kystvandsområder, der indgår i vandområde-planerne) 7

8 - få reduceret bedriftens kvælstofkvote, svarende til det areal, du mangler at etablere med efterafgrøder. Hvis du har tilmeldt dig ordningen om frivillige målrettede efterafgrøder, kan du modregne de frivillige målrettede efterafgrøder i dit obligatoriske krav for det pågældende område. Et eventuelt obligatorisk krav vil blive beregnet og udmeldt i maj Hvem kan søge? Du kan søge tilskud fra ordningen målrettede efterafgrøder, hvis du driver det ansøgte areal som ejer eller forpagter ved udløb af ansøgningsfristen 21 april Du har en eller flere marker, der ligger i et område med indsatsbehov (ID15). Du kan se et kort over områder med indsatsbehov (ID15) i Internet Markkort. Du kan søge tilskud fra ordningen målrettede efterafgrøder, selv om din bedrift har mindre end 10 ha med efterafgrødegrundareal i 2017, men du vil ikke være omfattet af et eventuelt efterfølgende obligatoriske krav. Du kan ikke søge tilskud, hvis din bedrift pr. 1. februar 2017 er autoriseret til økologisk jordbrugsproduktion eller omfattet af en ansøgning om autorisation til økologisk jordbrugsproduktion. 4 Du kan heller ikke søge, hvis du har tilladelse til samdrift, eller din bedrift er under omlægning, og du har konventionelle marker i et udpeget kystvandopland. Økologer får til gengæld ikke pålagt et obligatorisk krav om efterafgrøder, hvis indsatsbehovet ikke er nået med den frivillige ordning. 2.3 Hvilke marker kan du søge tilskud til? Du kan søge tilskud til en mark, hvis hele eller hovedparten af marken ligger inden for et område med indsatsbehov (ID15). Du kan kun søge tilskud til et bestemt antal hektar inden for de udpegede kystvandoplande, og dette er afhængig af behovet for at nedbringe kvælstofudvaskningen. Ordningen bliver udbudt efter først-til-mølle-princippet. Det betyder, at du kun kan søge tilskud til det indsatsbehov, der er fastsat for de udpegede kystvandoplande. Når det ønskede antal hektar er nået for et kystvandopland, bliver der lukket for ansøgning til dette kystvandopland. Det vil sige, at ansøgningsperioden for alle områder med indsatsbehov (ID15) kan være lukket før 21. april Hvis en anden ansøger trækker arealer ud af sin ansøgning inden 21. april, og der igen bliver et indsatsbehov i et kystvandopland, bliver kystvandoplandet genåbnet for ansøgninger. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen udarbejder en liste over antal ledige og ansøgte hektar målrettede efterafgrøder på kystvandoplandsniveau samt på ID15-niveau. Listen vil være tilgængelig på vores hjemmeside/tast selv-service. Listen kan trækkes efter behov og vil blive opdateret dagligt, læs nærmere i kap 5, afsnit Jf. 6 i udkast af 21. november 2016 til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder. 4 Jf. 8, nr. 1 i udkast af 21. november 2016 til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder. 8

9 3. Tilskudssats Tilskudssatsen er 700 kr./ha/år. 5 Du kan godt få grundbetaling og grøn støtte til arealer, hvor du også har søgt tilskud til målrettede efterafgrøder, men du kan ikke søge tilskud til målrettede efterafgrøder til det samme areal, som du anvender til at udlægge MFOefterafgrøder med henblik på at opfylde MFO-kravet, læs nærmere i afsnit 4.11 om kombination mellem målrettede efterafgrøder og andre efterafgrødeordninger. I bilag 1 kan du se hvilke tilskudsordninger, du kan kombinere med målrettede efterafgrøder. Da tilskud til målrettede efterafgrøder er en de minimis-ordning, er der et loft for hvor stort, et beløb du kan modtage i samlet de minimis-støtte. Læs mere om de minimis-støtte i kapitel 6. 5 Jf. 9 i udkast af 21. november 2016 til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder. 9

10 4. Betingelser Du skal opfylde en række betingelser for at få tilskud fra ordningen målrettede efterafgrøder. Betingelserne for etablering af efterafgrøder skal være opfyldt i kalenderåret Betingelsen om efterfølgende forårssået afgrøde skal dog være opfyldt i det kalenderår, der følger umiddelbart efter ansøgningsåret. 4.1 Du skal være ejer eller forpagter Du skal være ejer eller forpagter af det areal, du søger om tilskud til målrettede efterafgrøder til, ved ansøgningsfristen for indsendelse af Fællesskema, dvs. 21. april Din mark skal være registreret som beliggende i et særligt udpeget ID15-område Betingelsen for tilskud er, at marken er registreret som beliggende i et særligt udpeget ID15- område (område med indsatsbehov). Marken bliver registreret som beliggende i det ID15- område, hvor hele eller hovedparten af markens indtegnede areal er beliggende. 7 En mark kan kun få tilskud, hvis hovedparten af marken ligger i et særligt udpeget ID15-område. Det vil sige, at hvis en mark ligger i to ID15-områder, så skal hovedparten ligge i det særligt udpegede ID15-område, for at marken kan få tilskud. Hvis markens areal ligger i tre ID15-områder, hvoraf kun det ene ID15-område er et særligt udpeget ID15-område, kan hele marken godt få tilskud, hvis den største af de tre dele af marken ligger i et særligt udpeget ID15-område. Marken kan i denne situation godt være tilskudsberettiget, selvom over halvdelen af marken ligger uden for de særligt udpegede ID15- områder. Hvis marken ligger ligeligt i to eller flere udpegede områder, bliver marken registreret under det område, der har det laveste ID15-områdenummer Krav til mindsteareal Når du søger om tilskud til målrettede efterafgrøder, skal du søge til et sammenhængende areal på minimum 0,30 ha. 9 Du kan kun søge tilskud til målrettede efterafgrøder for et areal som er under 0,30 ha, hvis følgende betingelser er opfyldt: Arealet skal være sammenhængende med et andet areal, hvortil du søger om målrettede efterafgrøder. De to eller flere arealer udgør tilsammen 0,30 hektar eller derover. Arealerne ligger i samme markblok. 10 Der er en tilskudsberettiget passage på mindst fire meters bredde Jf. 6, nr. 1 i udkast af 21. november 2016 til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder 7 Jf. 5, stk.7 i udkast af 21. november 2016 til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder 8 Jf. 5, stk. 7 i udkast af 21. november 2016 til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder 9 Jf. 6, nr. 3 i udkast af 21. november 2016 til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder 10 Jf. 2, nr. 7 i udkast af 21. november 2016 til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder 11 Jf. 2, nr. 7 i udkast af 21. november 2016 til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder 10

11 4.4 Målrettede efterafgrøder er stedfaste Du skal etablere de målrettede efterafgrøder på det areal, som du har søgt til i dit Fællesskema. 12 Dette skyldes, at vi skal kunne regne med den effekt, efterafgrøderne har, når vi beregner, om vi har nået den nødvendige kvælstofeffekt, og om der skal være et evt. obligatorisk krav. Da efterafgrøderne har forskellig effekt afhængigt af, om de ligger i et område med lav eller høj retention, skal de udlægges på de ansøgte marker. Du har mulighed for, at flytte rundt på dine ansøgte arealer, så længe det sker inden for det samme område med indsatsbehov (ID15-område), som du har søgt tilskud i. Hvis du flytter på ansøgte arealer inden for samme ID15- område efter ændringsfrist, skal dette indberettes i Fællesskema 2017, se i øvrigt afsnit 5.6 om hvilke ændringer du kan foretage efter ændringsfrist. 4.5 Det ansøgte areal skal være et omdriftsareal Det ansøgte areal skal være i omdrift 13, dvs. det skal være anmeldt med en afgrødekode i omdrift i Fællesskema Arealet må ikke være anmeldt som et areal med permanent græs, brak, lavskov eller permanente afgrøder (fx frugt/bær-afgrøder) i Fællesskema Fradragsarealer Følgende arealer er ikke tilskudsberettigede og er derfor ikke omfattet af din ansøgning om tilskud: Arealer, der for ansøgningsåret er registreret som landskabselementer i IMK, herunder fortidsminder, små søer samt vandhuller. 14 Arealer, der for ansøgningsåret er registreret som to meter bræmmer i IMK, som gælder efter 69 i lov om vandløb Jf. 6, nr. 4 i udkast af 21. november 2016 til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder 13 Jf. 6, nr. 5 i udkast af 21. november 2016 til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder 14 Jf. 5, stk. 2, nr. 1 i udkast af 21. november 2016 til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder 15 Jf. 5, stk. 2, nr. 2 i udkast af 21. november 2016 til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder 11

12 Arealer, der for ansøgningsåret er registreret som arealer, der ikke er tilskudsberettigede under grundbetalingsordningen. 16 Arealer, der er for ansøgningsåret er registreret som frivillige randzoner, og som er anmeldt i Fællesskema til at opfylde en forpligtelse til at udlægge miljøfokusområder. 17 Du kan godt indtegne de nævnte fradragsarealer som en del af din ansøgte mark, men arealet af fradragsarealerne bliver fratrukket, når vi opgør størrelsen af den ansøgte mark. 18 Fradragsarealerne indgår dermed ikke i minimumsarealet på 0,30 hektar. Når minimumsarealet bliver opgjort, efter eventuelle fradragsarealer er trukket fra, skal arealet være et sammenhængende areal på minimum 0,30 ha Krav om adskillelse fra øvrige efterafgrøder Målrettede efterafgrøder kan ikke benyttes til at opfylde krav om pligtige efterafgrøder, husdyrefterafgrøder eller til at opfylde en forpligtelse til at udlægge miljøfokusområder. Du må derfor ikke anmelde et areal i Fællesskema som både målrettede efterafgrøder og MFOefterafgrøder. 20 Derimod kan målrettede efterafgrøder, der etableres som græsudlæg, medregnes til opfyldelse af 70 pct. kravet ved 2,3 DE bedrifter, hvis både betingelserne for tilskud og betingelserne for at gøre brug af kvægundtagelsesbestemmelsen, er opfyldt. 4.8 Krav om forårssået afgrøde i det efterfølgende kalenderår Der er krav om, at et areal med målrettede efterafgrøder skal være efterfulgt af en forårssået afgrøde i det kalenderår, der følger efter ansøgningsåret Etablering og destruering Du skal etablere de målrettede efterafgrøder efter normale driftsmæssige principper, og efterafgrøden skal have en tilstrækkelig dækningsgrad for at sikre en effektiv kvælstofoptagelse i efteråret. 22 Læs mere i kapitel 7 om kontrol. Efterafgrøden skal være udlagt eller etableret med henblik på en effektiv kvælstofoptagelse i efteråret. På arealet skal der være en veludviklet efterafgrøde, der dækker arealet. Det vil sige, at du skal etablere efterafgrøden på samme måde med hensyn til såteknik, udsædsmængde, omsåning som en afgrøde, der skal høstes etc. Spildkorn og spildfrø, der spirer i marken, kan ikke blive godkendt som efterafgrøde. Etablerer du efterafgrøder i majs, skal du være særligt opmærksom på, at de er veletablerede. 16 Jf. 5, stk. 2, nr. 3 i udkast af 21. november 2016 til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder 17 Jf. 5, stk. 2, nr. 4 i udkast af 21. november 2016 til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder 18 Jf. 5, stk. 4 i udkast af 21. november 2016 til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder 19 Jf. 6, nr. 3 og 2, nr. 7 i udkast af 21. november 2016 til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder 20 Jf. 6, nr. 6 og 7 i udkast af 21. november 2016 til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder 21 Jf. 6, nr. 8 i udkast af 21. november 2016 til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder 22 Jf. 7, nr. 1 i udkast af 21. november 2016 til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder 12

13 Tidsfristerne for etablering af efterafgrøderne følger reglerne for de pligtige efterafgrøder. Du skal etablere dine efterafgrøder senest 1. august Korsblomstrede arter, honningurt, almindelig rug, stauderug og vårbyg kan dog etableres frem til 20. august Efterafgrøderne må tidligst nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres 20. oktober Efterafgrøder udlagt i majs må dog tidligst nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres 1. marts i det kalenderår, der følger efter ansøgningsåret Hvilke typer af efterafgrøder kan du anvende som målrettede efterafgrøder? Du kan anvende følgende efterafgrøder: 26 udlæg af rent græs uden kløver udlæg af korsblomstrede afgrøder eller cikorie korn og græs sået før eller efter høst, dog senest 1. august 2017 honningurt frøgræs, der efter høst fortsætter som efterafgrøde Efterafgrøderne skal være sået senest 1. august Dog skal korsblomstrede afgrøder, honningurt, almindelig rug, stauderug og vårbyg være sået senest 20. august Korsblomstrede efterafgrøder kan fx være: sennep olieræddike raps 4.11 Andre efterafgrødeordninger Du kan ikke søge tilskud under ordningen målrettede efterafgrøder til arealer med efterafgrøder, som du samtidig anmelder som MFO-efterafgrøder under grundbetalingsordningen. Du kan ikke bruge de samme arealer til målrettede efterafgrøder, som du skal bruge til at opfylde kravet om husdyrefterafgrøder eller kravet om etablering af pligtige efterafgrøder, der er udlagt efter reglerne i bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag. Du kan bruge målrettede efterafgrøder, der er etableret som græsudlæg, til opfyldelse af 70 procent kravet ved 2,3 DE bedrifter Anmeld dit samlede areal med efterafgrøder i skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder Senest 31. august 2017 skal du indberette dit samlede areal med efterafgrøder i skemaet Gødningskvote og efterafgrøder. 23 Jf. 7, nr. 3 i udkast af 21. november 2016 til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder 24 Jf. 7, nr. 4 i udkast af 21. november 2016 til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder 25 Jf. 7, nr. 4, 2. pkt. i udkast af 21. november 2016 til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder 26 Jf. 7, nr. 1 a) og nr. 1 b) i udkast af 21. november 2016 til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder 27 Jf. 7, nr. 3 i udkast af 21. november 2016 til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder 13

14 Som det fremgår af skemaet nedenfor skal du oplyse det samlede areal med efterafgrøder, der opfylder kravene til pligtige efterafgrøder, og herunder målrettede efterafgrøder, hvis du har mere end 10 hektar efterafgrødegrundareal. Det vil sige, at du i dette felt skal oplyse det samlede areal, der er udlagt med - pligtige efterafgrøder og husdyrefterafgrøder samt - eventuelle målrettede efterafgrøder (både obligatoriske og frivillige målrettede efterafgrøder) Du skal desuden oplyse, hvor stor den del af disse efterafgrøder du bruger til at opfylde MFOkrav. Der vil blive fratrukket forfrugtsværdien/eftervirkningen af de udlagte målrettede efterafgrøder i 2017 i forbindelse med gødningskvoteberegningen for planperioden 2017/18. Du skal trække eftervirkning på 25 kg N, hvis du anvender organisk gødning, fra hvad der svarer til 80 kg N pr. ha. eller derover, og 17 kg N, hvis du anvender organisk gødning, fra hvad der svarer til mindre end 80 kg N pr. ha. 28 Du skal være opmærksom på, at målrettede efterafgrøder ikke kan blive opsparet og brugt i senere planperioder til opfyldelse af krav om målrettede eller pligtige efterafgrøder. Det er heller ikke muligt at bruge alternativer til de målrettede efterafgrøder. 28 Under forudsætning af at udfasningen af dyreenhedsbegrebet vedtages 14

15 5. Hvordan søger du tilskud i Fællesskema? Du søger tilskud til målrettede efterafgrøder i Fællesskema. Fristen for at søge tilskud til målrettede efterafgrøder er 21. april Du kan kun søge tilskud til marker, der ligger i et område med et indsatsbehov (ID15-områder). 5.1 Ansøgningsperioden for målrettede efterafgrøder Ansøgningsperioden for målrettede efterafgrøder er opdelt i tre ansøgningsrunder, hvor der løbende bliver åbnet for ansøgninger i de områder, hvor der er et indsatsbehov. I første runde kan du søge tilskud i områder, der har et indsatsbehov i forhold til grundvand. I anden runde og tredje runde kan du søge tilskud i områder, hvor der er et indsatsbehov i forhold til kystvand. Runde to og tre er også inddelt efter, hvor stor en effekt efterafgrøderne har. Det betyder for runde to og tre, at ansøgningsprocessen bliver mere målrettet, så det bliver muligt at søge tilskud til arealer først, hvor der er det største behov for en kvælstofreduktion. Ansøgningsprocessen kommer til at forløbe således: 29 I perioden fra 1. februar til 21. april kan du søge tilskud i områder, hvor der er et indsatsbehov i forhold til grundvand. I perioden fra 1. marts til 21. april kan du søge tilskud i områder med lav retention eller retention under middel, og hvor der er et indsatsbehov i forhold til kystvand. I perioden fra 22. marts til 21. april kan du søge tilskud i områder med en retention over middel, og hvor der er et indsatsbehov i forhold til kystvand. Alle runder er åbne til 21. april. Herefter er det ikke muligt at søge om tilskud til målrettede efterafgrøder. Dette skyldes, at Landbrugs- og Fiskeristyrelsen skal vide præcist, hvor mange hektar målrettede efterafgrøder, der er søgt om pr. 21. april, da der herefter skal opgøres et eventuelt obligatorisk krav. Når det ønskede antal hektar er nået for et område, bliver der dog lukket for ansøgninger til området. Det betyder, at ansøgningsperioden for alle områder kan være lukket før 21. april Du skal være opmærksom på, at hvis en anden ansøger trækker arealer ud af sin ansøgning inden 21. april, og der igen bliver et indsatsbehov i området, bliver området genåbnet for ansøgninger. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen vil løbende give en status over ledige hektar. Du kan se, hvis der er ledige hektar på Tast selv-service. Hvis du har arealer, hvortil der skal søge tilskud i forskellige ansøgningsrunder, skal du derfor søge om tilskud inden for hver runde for at være sikker på at få tilskud. 29 Jf. 5, stk. 5 i udkast af 21. november 2016 til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder 15

16 5.2 Kort over arealer, hvor du kan søge tilskud Landbrugs- og Fiskeristyrelsen stiller to kort til rådighed. De viser dig behovet for efterafgrøder i dit område og kan hjælpe dig med at placere dine efterafgrøder optimalt i forhold til områdernes indsatsbehov. Du finder kortene i Internet Markkort under korttemaet Målrettede efterafgrøder. På kortet Vejledende behov for målrettede efterafgrøder kan du se, hvor stort efterafgrødebehovet er i lige præcis de områder, hvor du har arealer. Efterafgrødebehovet er angivet som en procentdel af efterafgrødegrundarealet i 2016 og viser hvor stor en procentdel, der skal udlægges med efterafgrøder i de områder, hvor der er et indsatsbehov. Efterafgrødebehovet er vist i 5 intervaller fra 0 til 25 procent. Hvis du zoomer ind på et konkret areal med et indsatsbehov, får du mere detaljerede oplysninger om arealet som fx indsatsbehov ift. grundvand og/eller kystvand, områdets retention (evnen til at tilbageholde kvælstof), områdets landbrugsareal m.m. Du skal være opmærksom på, at procentsatserne på kortet er vejledende. Dette skyldes, at behovet for efterafgrøder er anført som procent af efterafgrødegrundarealet Et eventuelt 16

17 obligatorisk krav vil blive beregnet ud fra efterafgrødegrundarealet for Arealer, du skal medregne i efterafgrødegrundarealet Korn (vår og vintersæd) Rybs Ærter Oliehør Vår og vinterraps Soja Hestebønner Andre etårige afgrøder, der ikke har kvælstofoptagelse om efteråret i høståret Majs Sennep Solsikke Fx tidlige kartofler, spinat til frø, lupiner, tidlige grøntsager, græs udlagt om efteråret i renbestand og etårige frøafgrøder. Etårige afgrøder er i denne sammenhæng afgrøder, der været sået i perioden juli-maj og høstet inden den næstkommende 1. september, hvorefter marken er uden plantedække indtil 20. oktober. På kortet Oversigt over ansøgningsrunder kan du se hvilke arealer, du kan søge tilskud til i de tre ansøgningsrunder. De tre runder er markeret med hver sin farve som vist på kortet nedenfor. I runde et bliver der åbnet for områder, hvor der er et behov i forhold til grundvand. Bemærk, at runde et kun indeholder midler til at dække grundvandsbehovet, og ikke det samlede behov for områderne. Ved åbning af runde to indlægges det fulde beløb for behovet til de arealer, der ligger i runde et. I runde to og tre bliver der åbnet for områder, hvor der er et behov i forhold til kystvand. 17

18 5.3 Prioritering af ansøgningerne Ansøgningerne bliver prioriteret efter først-til-mølle-princippet. Når indsatsbehovet for et enkelt kystvandopland er nået, bliver der lukket for ansøgning til dette kystvandopland. Det betyder også, at muligheden for ansøgning for det enkelte kystvandopland kan være lukket før 21. april Du skal dog være opmærksom på, at hvis en anden ansøger trækker arealer ud af sin ansøgning inden 21. april, og der igen bliver et indsatsbehov i kystvandoplandet, bliver kystvandoplandet genåbnet for ansøgninger. Vær opmærksom på, at der er et loft for hvor mange tilskudsmidler og hektar, der kan søges for i hvert kystvandopland. Der er derimod ikke er et loft for hvor mange hektar, der kan søges i de specifikke underområder med indsatsbehov (ID15-områder). Derfor kan man risikere, at der bliver søgt til flere efterafgrøder end der er behov for i nogle af ID15-områder, og at der derfor ikke er penge til alle de efterafgrøder, der er behov for i andre ID15-områder. Det kan betyde, at der kan komme et obligatorisk krav, hvis der bliver søgt til for mange eller for få efterafgrøder i ID15-områderne. For at imødegå denne problemstilling er ansøgning til ordningen inddelt i tre runder. Når ansøgningsrunden åbner 1. februar, er der kun lagt midler og hektar i systemet til at dække områder med et grundvandsbehov. De resterende midler og hektar til kystvandsområderne vil 18

19 blive frigivet 1. marts ved runde to. Når der bliver åbnet op for runde tre, vil man kun kunne søge til disse områder, hvis der stadig er ledige hektar og tilskudsmidler tilbage fra runde 1 og 2. Dette skyldes, at efterafgrøderne i runde tre har en lavere effekt end efterafgrøderne i runde 1 og 2. Målet er altså, at efterafgrøderne bliver placeret i de områder og runder, hvor de har den største kvælstofreducerende effekt. I forhold til kystvand udlignes alle efterafgrøder inden for et kystoplandsområde ved beregning af et eventuelt obligatorisk krav. Dette er ikke tilfældet ved beregning af krav i forhold til grundvand, hvor et krav formentligt vil blive opgjort på ID15-niveau. Da lofterne er fastlagt på kystoplandsniveau kan der opstå en situation, hvor der bliver søgt til flere efterafgrøder end der er behov for i nogle af ID15-områder, og at der derfor ikke er penge til alle de efterafgrøder, der er behov for til grundvand i andre ID15-områder. Det kan betyde, at der kan komme et obligatorisk krav til grundvand, selv om der er søgt til alle de midler, der er afsat til det pågældende område. Tilsvarende problem vil ikke opstå i forhold til kystvand (runde 2 og 3 områderne), da et obligatorisk krav i forhold til kystvand vil blive opgjort ud fra hele kystvandsoplandet. Som et redskab til at håndtere at hektar og tilskudsmidler reguleres på kystvandoplandsniveau kan du trække en liste over de ansøgte målrettede efterafgrøder, som du kan læse om i nedenstående afsnit. 5.4 Du kan trække en liste over ansøgte målrettede efterafgrøder i Tast selv-service Du kan holde dig opdateret på, om der er ledige hektar i det kystvandopland og indsatsområde (ID15), hvor du planlægger at søge om målrettede efterafgrøder, ved at trække en liste i Tast selv-service. Listen ligger under fanen Lister. Listen opdateres én gang i døgnet i løbet af natten og vil vise dig følgende: Antal hektar der er til rådighed i kystvandoplandet samt resterende hektar pr. kystvandopland ID-nr. og navn for kystvandopland ID-nr. for områder med indsatsbehov (ID15-områder) Antal ønskede hektar i områder med indsatsbehov (ID15-områder) Antal ansøgte hektar samt restbehov i områder med indsatsbehov(id15) Ved hjælp af listen kan du orientere dig i netop dit område i forhold til om loftet er ved at være nået. I listen kan du søge på fx ID15-nr, navn på kystvandopland eller ID for kystvandopland, men du kan også vælge at kopiere listen over i et excel-ark og søge efter eksempelvis et ID15- område på denne måde. ID for kystvandopland Kystvandopland (navn) Antal ha til rådighed i kystvandopland Antal resterende ha i kystvandopland ID for område med indsatsbehov (ID15) Antal ønskede ha i område med indsatsbehov (ID15) Ansøgt ha i område med indsatsbehov (ID15) Restbehov i ha i område med indsatsbehov (ID15) 19

20 Kolonne tre antal ha til rådighed i kystvandopland viser det maksimale antal hektar, der kan søges og som der er tilskudsmidler til pr. kystvandopland. Det faktiske behov for efterafgrøder er lidt mindre, end det antal efterafgrøder, der kan søges til. I ansøgningsrunde et, hvor der kan søges til områder med et grundvandsbehov, er der således afsat flere hektar og tilskudsmidler svarende til ca ekstra hektar end der er behov for. Derfor kan der være en uoverensstemmelse mellem antal hektar, der fremgår af kolonne tre antal ha til rådighed i kystvandopland og summen af hektar i kolonne seks antal ønskede hektar i område med indsatsbehov (ID15). 5.5 Placering af efterafgrøder Det er hensigtsmæssigt for ordningen som helhed, at der kun bliver lagt det antal hektar efterafgrøder ud i de pågældende ID15-områder, som der er behov for. For at se om loftet er nået eller om der stadig er et behov for efterafgrøder i et ID15-område, kan du benytte dig af listen i Tast selv-service. Du kan også benytte dig af det vejledende kort over indsatsbehov i Internet Markkort, som viser dig, hvor stort efterafgrødebehovet er i lige præcis de områder, hvor du har arealer Placering af efterafgrøder i ansøgningsrunde et I ansøgningsrunde et åbnes der op for de områder, hvor der er et indsatsbehov i forhold til grundvand. Hvis du gerne vil prøve at undgå et evt. obligatorisk krav, så skal du og andre landmænd med arealer i samme områder nå den viste procent (indsatsbehov) i alle de ID15- områder, hvor du har marker. I Internet Markkort kan du se, hvor stor procentsatsen er for netop det ID15-område, hvor dine marker er beliggende. Gå ind på Internet Markkort og klik på fanen Vis info. Skriv herefter Vejledende behov for målrettede efterafgrøder i rullemenuen Tema. Klik på marken, som du ønsker informationer om. Eksempel 1 indsatsbehov kun i forhold til grundvand I nedenstående udklip fra Internet Markkort, ses et ID15-område med behov i henhold til grundvand. Behov i henhold til grundvand er 10,30 pct. Det samlede vejledende behov i dette ID15-område er 10,30 pct. Du kan nu beregne, hvor mange målrettede efterafgrøder du skal udlægge, ved at finde 10,30 pct. af dit efterafgrødegrundareal i dette ID15-område. Eksempel: Antagelse: Efterafgrødegrundareal 50 ha. i ID15-område. 50 ha / 100 pct. * 10,30 pct. = 5,15 ha. 20

21 Eksempel 2 indsatsbehov både i forhold til grundvand og kystvand I dette eksempel ses et ID15-område med behov både i henhold til grundvand og kystvand. Behov i henhold til grundvand er 5,10 pct. og behov i henhold til kystvand er 0,70 pct. Det samlede vejledende behov i ID15-område er beregnet til 5,90 pct.30 Du kan nu beregne, hvor mange målrettede efterafgrøder du skal udlægge, ved at finde 5,90 pct. af dit efterafgrødegrundareal i dette ID15-område. Eksempel: Antagelse: Efterafgrødegrundareal 50 ha. i ID15-område. 50 ha / 100 pct. * 5,90 pct. = 2,95 ha. Da der er anvendt afrundinger i de viste tal, er summen af de viste tal større, end hvis de to tal blot summeres

22 Du skal dog være opmærksom på, at der er i runde et kun afsættes midler og hektar til grundvandsindsatsen. De resterende midler og hektar til kystvandsområderne vil blive frigivet 1. marts ved runde to. Derfor er det mest optimalt i forhold til at undgå et obligatorisk krav, at du kun lægger efterafgrøder ud i runde et, som svarer til behovet for grundvand. Hvis du søger til mere end dette, er der en risiko for, at der ikke er tilstrækkeligt med tilskudsmidler til grundvand i andre ID15-områder. Det mest optimale er således, at du venter med at søge om tilskud til kystvandsbehovet i runde to eller tre. Den procentsats (i dette eksempel de 0,70%) der skal dækkes i forhold til kystvand, behøver heller ikke at ligge i det præcise ID15-område. Denne del af indsatsbehovet skal blot placeres i kystvandoplandet. Bemærk endvidere, at marklisten i Internet Markkort viser, hvor stort et landbrugsareal, der er indtegnet, og som ligger i ID15-området. Hvis du har landbrugsarealer i det pågældende ID15- område, som ikke medregnes i efterafgrødegrundarealet (fx roer og græs), skal disse arealer fratrækkes landbrugsarealet for at få et overblik over efterafgrødegrundarealet i det pågældende ID15-område. Hvis du har marker, hvor der kun er et indsatsbehov i forhold til kystvand, så placer dine efterafgrøder i de ID15-områder i kystvandoplandet, hvor der er den laveste retention, se nedenstående afsnit Optimal placering af efterafgrøder i ansøgningsrunde to og tre Effekten af efterafgrøder i forhold til kystvand er størst i områder med lav retention. Retention betyder et områdes evne til at tilbageholde kvælstof. Jo lavere retention, der er i et område, jo lavere er dette områdes evne til at tilbageholde kvælstof, og der er således et større behov for 22

23 efterafgrøder. Derfor vil effekten af efterafgrøden være højere i et område med lav retention. Når der bliver placeret efterafgrøder i områder med en lav retention, får man derfor mere effekt og miljø for pengene. Runde to omfatter derfor områder med en lav retention eller en retention under middel set i forhold til gennemsnitsretentionen i det pågældende kystvandopland. Runde tre omfatter områder med en retention over middel. Hvis du har marker, der ligger i forskellige områder med indsatsbehov (ID15) i runde to og tre, kan du derfor med fordel kigge på de oplysninger, du får i info-tekstfeltet, hvor retentionen fremgår. Jo flere efterafgrøder, der bliver placeret i områder med lav retention i runde to, desto bedre. Vær opmærksom på, at der kun bliver taget højde for retentionen, når man taler om behov i forhold til kystvand. Når man taler om grundvand, og når du placerer efterafgrøder i runde et, er det derfor ikke nødvendigt for dig at kigge på retentionen. 5.6 Ansøgning i Fællesskema Du skal søge tilskud i fællesskemaet på siden Randzoner, MFO-græsudlæg og efterafgrøder i tabellen Markplan for randzoner, GLM-landskabselementer, MFO-græsudlæg og efterafgrøder. Du kan kun søge tilskud for en mark, hvis hele eller hovedparten af marken ligger i et område med indsatsbehov (ID15) 31. Hvis du kan søge tilskud til målrettede efterafgrøder til en mark, vil kolonne A14 være udfyldt med et ID-nr. (nummeret på ID15-området). I kolonne A15 vil det fremgå med dato i hvilken runde, du kan søge tilskud til den pågældende mark. Du skal sætte hak i kolonne A13 ud for de marker, som du ønsker at søge tilskud til. 31 Jf. 5, stk. 7 i udkast af 21. november 2016 til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder 23

24 5.6.1 Du skal oplyse om anden de minimis-støtte Da målrettede efterafgrøder er en de minimis-ordning, kan det have betydning for dit tilskud, hvis du har modtaget tilskud fra andre de minimis-ordninger. Derfor skal du udfylde oplysningerne på samme side i punkt B, C og D. Her skal du oplyse: at du søger om tilskud til målrettede efterafgrøder. hvornår regnskabsåret for din bedrift begynder. Oplys dag og måned, for at vi kan beregne den samlede de minimis-støtte, som du kan få udbetalt. om og hvor meget du har modtaget i de minimis-støtte fra andre myndigheder end Landbrugs- og Fiskeristyrelsen de seneste tre regnskabsår. om og hvor meget du har modtaget i de minimis-støtte fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen de seneste tre regnskabsår. Dette er dog undtaget tilskud udbetalt som randzonekompensation, som bliver indlæst automatisk i skema F, se side 24. Hvis du oplyser, at du har modtaget de minimis-støtte fra andre myndigheder, åbner skema D, hvor du skal udfylde oplysninger om modtaget de minimis-støtte. Der findes ikke et nationalt overblik over de minimis støtteordninger, men hvis du har fået de minimis støtte, skal dette fremgå af tilsagnsbrev/udbetalingsbrev fra den pågældende myndighed. I bilag 2 kan du finde en liste over de minimis-støtteordninger i Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Bemærk, at listen ikke er udtømmende. Hvis du har modtaget anden de minimis-støtte fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen end randzonekompensation, kan du vælge at oplyse om dette i skema D. Dette er dog ikke obligatorisk, og vi vil også tjekke det i forbindelse med udbetalingen af tilskud til målrettede efterafgrøder. Hvis du selv oplyser om det, vil du dog undgå en høring om dette forhold. Hvis du vil oplyse om dette i skema D, skal du under myndighed vælge Andet samt skrive navnet på ordningen i kolonne D3. Har du inden for de seneste tre regnskabsår fået udbetalt randzonekompensation fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, indregner skemaet automatisk dette beløb i det samlede tilskudsbeløb. Tilskud, der er udbetalt som randzonekompensation, kan du se i skema F. Skema D: 24

25 I felterne E1-7 kan du se hvor stort et samlet areal, du søger tilskud til for hvert område med indsatsbehov (ID15), og hvor stort et beløb, du kan forvente at få udbetalt. Skema H: I felt H beregner du hvilket beløb, du maksimalt kan modtage i tilskud til målrettede efterafgrøder. Når du klikker på knappen Beregn, vil systemet automatisk udfylde kolonne F1 til F4 med den randzonekompensation, som er blevet udbetalt af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen inden for de seneste tre regnskabsår. Du skal derfor ikke selv udfylde de oplysninger, og du kan heller ikke rette i dem. Du kan skrive i bemærkningsfeltet, hvis du er uenig i de indhentede oplysninger. Søger du tilskud til målrettede efterafgrøder, og har du tidligere modtaget de minimis-støtte, kan det betyde, at du overskrider de støttelofter, der er fastsat i henhold til EU-reglerne om de minimis-støtte. Du kan læse mere om de konkrete støttelofter i kapitel 6. Skema F: Du kan læse mere om, hvordan du søger tilskud til målrettede efterafgrøder i Brugerguide til Fællesskema her. Du kan læse mere om reglerne for de minimis-støtte og regnskabsår i kapitel Hvis du skal søge tilskud til målrettede efterafgrøder i flere runder Sådan gør du, hvis du vil søge om tilskud til målrettede efterafgrøder på marker, hvor ansøgningsrunden først er åbnet efter, at du indsendte dit Fællesskema første gang: 25

26 Du skal ind i Tast-selv og finde dit tidligere indsendte Fællesskema frem under fanen Skemaer. I tabellen Skemaer der er indsendt kan du finde det tidligere indsendte Fællesskema, som du ønsker at ændre i. Klik herefter på Opret under kolonnen Opret ændring og en ny version af dit Fællesskema vil være rådighed. På siden Randzoner og MFO- græsudlæg og efterafgrøder kan du i kolonne A15 se fra hvilken dato, du kan søge om målrettede efterafgrøder. Hvis dette er den eneste ændring til dit Fælleskema kan du nøjes med at sætte hak i kolonne A13 ud for de marker, som har et IDnummer og hvor datoen er passeret. Klik dernæst på knappen Beregn. Sæt hak i Kolonne A13, hvis der er et ID-nummer ud for marken, og hvis datoen er passeret. Slutteligt klikker du på Gem og Indsend og systemet udfører automatisk skemakontrol, læs nærmere i vores brugerguide om ændring af Fællesskema og markkort 2017 her. 26

27 5.8 Kundebesked når kystvandoplandet er fyldt op Hvis det ikke længere er muligt at søge tilskud i et givent kystvandopland, vil du få besked i Tast selv-service/fællesskema, når du kører skemakontrollen eller prøver at indsende dit Fællesskema. Du vil få oplyst, hvis du har anmeldt et større areal med målrettede efterafgrøder, end der er mulighed for at søge i kystvandoplandet samt hvor mange hektar, der evt. er plads til i de ID15-områder, hvor du har søgt om tilskud. Hvis der ikke er plads til alle de ønskede hektar, skal du selv prioritere mellem markerne og fjerne nogle krydser, inden du kan indsende dit Fællesskema. Hvis du allerede har søgt tilskud, og hvis dine marker er prioriteret til tilskud, så bevarer din ansøgning prioriteringen til tilskud, selvom du i løbet af ansøgningsperioden ændrer placeringen af markerne med efterafgrøderne. Det er dog et krav, at markerne ligger inden for områder med samme indsatsbehov (ID15-område) og at markerne er af samme størrelse eller mindre. Eksempelvis er ansøger A blevet prioriteret til tilskud til markerne 1, 2 og 3 på i alt 10,0 hektar. Ansøger A ændrer sin ansøgning 15. april, hvor han flytter efterafgrøderne til mark 4, 5 og 6 på i alt 10,0 ha, som ligger inden for det samme område med indsatsbehov (ID15- område). Ansøger A bevarer sin prioritering til tilskud om målrettede efterafgrøder. Hvis ansøger A derimod ændrer sin ansøgning, så han søger tilskud til fx 13,0 ha, indgår forskellen på 3,0 hektar i en ny prioritering. Ansøger A kan kun få tilskud til de 3,0 ha, hvis der er ledige arealer i det pågældende kystvandopland. Eksempel på skemakontrol, når du søger til flere hektar målrettede efterafgrøder end det er muligt. 1) Ansøger ikke har indsendt et Fællesskema tidligere: Der er plads til 20 hektar i kystvandoplandet, og ansøger er ved at søge om 22 hektar. Ansøger får følgende fejl i skemakontrollen Fejlkode På siden Randzoner, MFO-græsudlæg og efterafgrøder har du anmeldt et større areal med målrettede efterafgrøder, end der er mulighed for at søge til i et eller flere kystvandoplande. Der er samlet set plads til 20 ha i områder med indsatsbehov (ID15) med nr. X, Y, Z. Du kan derfor ikke søge et større areal end 20 ha. Du skal derfor nedskrive dit samlede areal med målrettede efterafgrøder i de nævnte områder med indsatsbehov (ID15) for at kunne sende din ansøgning ind. 2) Ansøger har indsendt et Fællesskema tidligere: Der er plads til yderligere 10 hektar i kystvandoplandet. Ansøger har tidligere indsendt Fællesskema med ansøgning om 10 hektar. I denne ansøgning søges der om 12 ekstra hektar, dvs. 22 hektar i alt. Ansøger får følgende fejl i skemakontrollen Fejlkode På siden Randzoner, MFO-græsudlæg og efterafgrøder har du anmeldt et større areal med målrettede efterafgrøder, end der er mulighed for at søge til i et eller flere kystvandoplande. Der er samlet set plads til 10 ha i områder med indsatsbehov (ID15) med nr. X, Y, Z. Du kan derfor ikke søge et større areal end 20 ha. Du skal derfor nedskrive dit samlede areal 27

28 med målrettede efterafgrøder i de nævnte områder med indsatsbehov (ID15) for at kunne sende din ansøgning ind. Teksten betyder, at der er plads til yderligere 10 ha i forhold til det tidligere ansøgte, sådan at ansøgeren maksimalt kan søge om 20 ha. 5.9 Kvitteringsbrevet viser om du er prioriteret til ordningen Først-til-mølle-prioriteringen betyder, at du med det samme ved, om du er prioriteret til ordningen. Når du indsender dit Fællesskema og modtager et kvitteringsbrev for dit indsendte Fællesskema, fungerer dette brev som en straks-afgørelse. I kvitteringsbrevet kan du se hvor stort et areal, du samlet set har søgt om tilskud til, samt i hvilke områder med et indsatsbehov, de er registreret i Hvilke ændringer kan du foretage i Fælleskema efter ansøgningsfristen? Efter 21. april 2017 kan du ikke opskrive dit areal. Det er altså ikke muligt at tilføje arealer eller marker, der vil øge dit samlede areal med målrettede efterafgrøder. 32 Du kan derimod flytte rundt på dine ansøgte arealer, så længe det sker inden for det samme område med indsatsbehov (ID15-område), som du har søgt tilskud i. Hvis du prøver at flytte målrettede efterafgrøder til en anden mark, der ligger uden for det pågældende ID15-område, vil du få en blokerende validering. Husk at alle ændringer skal registreres i Fællesskema. Hvis du efter ansøgningsfristen 21. april tager marker med målrettede efterafgrøder ud af din ansøgning og reducerer det ansøgte areal, vil det medføre en reduktion i dit tilskud samt en reduktion i din kvælstofkvote for planperioden 2017/2018. Dette skyldes, at effekten af de hektar efterafgrøder, der er taget ud af ansøgningen, i stedet bliver sikret via en reduktion i din kvælstofkvote Markblokændringsforslag og ansøgning om tilskud til målrettede efterafgrøder Vær opmærksom på, at hvis du søger om tilskud til målrettede efterafgrøder og søger til et areal, som er omfattet af et ændringsforslag, kan din ansøgning om tilskud til det ændrede areal først blive godkendt, når ændringsforslaget er godkendt. Når du får godkendt et markblokændringsforslag og har søgt om tilskud til målrettede efterafgrøder til et areal omfattet af ændringen, skal du huske at opdatere dit Fællesskema. Først i forbindelse med at du opdaterer og genindsender dit Fællesskema, kan du modtage tilskud til de arealer, der er blevet godkendt ved markblokændringen. Dog kun hvis der i øvrigt stadig er ledige hektar i det ansøgte område, og hvis du gør det senest den 21. april. Hvis ændringsforslaget først bliver godkendt efter 21. april, kan du ikke modtage tilskud til det yderligere areal, og du vil ikke kunne opdatere marken med et større areal, hvis der er søgt om målrettede efterafgrøder til marken. Bemærk, at du altid har mulighed for, at opdele eller sammenlægge marker inden for gældende markblokke. 32 Jf. 5, stk. 8 i udkast af 21. november 2016 til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder 28

29 5.12 Overdragelse af arealer efter udløb af ansøgningsfristen Hvis du overdrager et ansøgt areal helt eller delvist efter indsendelse af din ansøgning om tilskud, vil tilskuddet uanset overdragelsen, blive udbetalt til dig. Du vil dermed forblive ansvarlig for overholdelse af betingelserne for tilskuddet De minimis-regler Ordningen målrettede efterafgrøder er finansieret af den danske stat og er en såkaldt de minimis -støtteordning. Ordningen er derfor omfattet af EU-reglerne om de minimis-støtte. 34 Det betyder blandt andet, at der er et loft for hvor meget de minimis-støtte, din bedrift må modtage over en periode på tre regnskabsår. Du skal derfor oplyse os, om din bedrift har modtaget støtte fra andre de minimis-ordninger, og hvor meget de minimis støtte, din bedrift eventuelt har modtaget inden for denne periode. 6.1 Støtteloft for de minimis-ordninger De minimis-støtte er støtte, der ikke bliver anset for at være konkurrenceforvridende og bliver derfor ikke betragtet som statsstøtte, hvis støttebeløbet er under en bestemt beløbsgrænse. Det betyder, at der er et loft over hvor meget de minimis-støtte, den enkelte virksomhed må modtage i en periode på tre regnskabsår. Støtteloftet for den enkelte virksomhed afhænger af, om der bliver givet støtte efter de minimisreglerne til den primære landbrugssektor eller efter de generelle regler om de minimis-støtte til aktiviteter uden for den primære landbrugssektor. Støtte til udlæg af målrettede efterafgrøder bliver givet efter de minimis-reglerne for støtte til den primære landbrugssektor, hvor støtteloftet er euro. 35 Det betyder, at støttebeløbet pr. virksomhed ikke må overstige euro over en periode på 3 regnskabsår. Du skal være opmærksom på, at hvis din landbrugsbedrift er en del af en virksomhed, der også modtager støtte efter de minimis-reglerne for fiskeri- og akvakultursektoren, må den samlede støtte for landbrug og fiskeri ikke overstige euro over en periode på 3 regnskabsår. 36 Hvis din virksomhed er aktiv inden for både primærproduktion af landbrugsprodukter og inden for sektorer eller aktiviteter, der er omfattet af de generelle regler om de minimis-støtte, 37 bliver støtteloftet øget. Det betyder, at din virksomhed maximalt må modtage euro over en periode på 3 regnskabsår Jf. 13 i udkast af 21. november 2016 til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder. 34 Kommissionens forordning (EU) nr. 1407/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte, Kommissionens forordning (EU) nr. 1408/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte i landbrugssektoren og Kommissionens forordning (EU) nr. 717/2014 af 27. juni 2014 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske funktionsmåde på de minimis-støtte i fiskeri- og akvakultursektoren. 35 Jf. artikel 3, stk. 2, i Kommissionens forordning (EU) nr. 1408/2013 af 18. december Jf. artikel 5, stk. 2, i Kommissionens forordning (EU) nr. 1408/2013 af 18. december 2013, og jf. artikel 5, stk. 2, jf. artikel 3, stk. 2, i Kommissionens forordning (EU) nr. 717/2014 af 27. juni Kommissionens forordning (EU) nr. 1407/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte. 38 Jf. artikel 5, stk. 1, i Kommissionens forordning (EU) nr. 1408/2013 af 18. december

30 Inden for det samlede loft ( euro eller euro) kan der maksimalt ydes euro til den del af virksomheden, som er primærlandbrug, herunder tilskud til målrettede efterafgrøder. Nedenfor kan du se to eksempler på beregning af støtteloftet, hvor ansøger har modtaget anden de minimis-støtte. Eksempel 1: Ansøger A søger om tilskud til målrettede efterafgrøder for ca kr. (4.000 euro) i Ansøger A har inden for de sidste tre regnskabsår modtaget ca kr. (5.000 euro) fra en ordning under Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet. Ansøger A har i tilsagnsbrevet/ udbetalingsbrevet fra Klimaministeriet fået oplyst, at der er tale om de minimisstøtte efter Kommissionens forordning (EU) nr. 1407/2013. Ansøger A oplyser dette i ansøgningsskemaet vedr. målrettede efterafgrøder. Ansøger får udbetalt de ca kr. (4.000 euro) for tilskud til målrettede efterafgrøder, da han ikke overskrider støtteloftet på euro. Eksempel 2: Ansøger B søger om tilskud til målrettede efterafgrøder i 2017 for ca kr. (8.000 euro). Ansøger B har fået udbetalt i alt kr. (7.500 euro) i tilskud i 2015 fra ordningen om Randzonekompensation. Da ansøger overskrider støtteloftet på euro inden for den treårige periode, bliver tilskuddet til målrettede efterafgrøder reduceret til kr. (7.500 euro). 6.2 Treårsperioden Perioden på tre regnskabsår omfatter din virksomheds indeværende regnskabsår samt de to foregående regnskabsår. Du skal oplyse, om du har modtaget de minimis-støtte inden for denne periode. Du skal medregne den modtagne støtte, hvis du i denne periode opnåede ret til at modtage støtten dvs. ved myndighedens godkendelse af en ansøgning eller beslutning om at tildele støtte. 39 Eksempler på, hvornår ansøger opnåede ret til de minimis-støtte. Eksempel 3: Ansøger C har i brev af 21. august 2015 fået tildelt de minimis-støtte. I brevet fremgår det hvor stort et tilskud, ansøger er blevet tildelt i de minimis-støtte. Udbetalingen sker først 1. juli I dette tilfælde er det 21. august 2015, at ansøger C opnåede ret til at modtage støtten. Eksempel 4: Ansøger D har søgt om de minimis-støtte 20. april 2014 og har 22. april 2014 fået et kvitteringsbrev på modtagelse af ansøgningen. Ansøger får udbetalt støtten 3. marts I dette tilfælde har ansøger først opnået ret til støtten 3. marts 2015, da det først er ved udbetalingen, at myndigheden har godkendt ansøgningen. Da virksomheders regnskabsår er forskellige, skal du anføre i ansøgningsskemaet hvilket regnskabsår, du anvender. 39 Jf. artikel 3, stk. 4, i Kommissionens forordning (EU) nr. 1408/2013 af 18. december

31 6.3 Har du tidligere modtaget de minimis-støtte? Du kan finde ud af om du tidligere har modtaget de minimis-støtte fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen eller andre myndigheder ved at kigge på dine tilsagns- eller udbetalingsbreve. Det skal således fremgå af tilsagnsbrevet eller udbetalingsbrevet fra den pågældende myndighed, om der er tale om de minimis-støtte. Hvis det ikke står i tilsagns- eller udbetalingsbrevet, at der er tale om de minimis-støtte, kan du gå ud fra, at du ikke har fået anden de minimis-støtte. Der findes ikke et nationalt overblik over de minimis støtteordninger, men i bilag 2 kan du finde en liste over de minimis-støtteordninger i Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Bemærk, at listen ikke er udtømmende. 31

32 7. Kontrol af målrettede efterafgrøder Landbrugs- og Fiskeristyrelsen udfører hvert år administrativ kontrol på alle modtagne fællesskemaer. Derudover udvælger Landbrugs- og Fiskeristyrelsen et antal bedrifter, som vi kontrollerer fysisk på stedet. Formålet med kontrol af målrettede efterafgrøder er at sikre, at betingelserne for tilskud bliver overholdt. 7.1 Administrativ kontrol af fællesskemaet 40 Den administrative kontrol omfatter alle ansøgninger. Vi kontrollerer bl.a., om flere ansøgere har indtegnet det samme areal. Hvis vi er usikre på, om betingelserne er overholdt på et areal, modtager du et brev, hvor vi beder dig om at redegøre nærmere for fx arealets beskaffenhed. Kontrollen af fællesskemaet sker på grundlag af din indsendte ansøgning i fællesskemaet, din indtegning i Internet Markkort og markblokregistret Høringsbreve på den administrative kontrol I forbindelse med kontrol af fællesskemaer sender Landbrugs- og Fiskeristyrelsen hvert år mange høringsbreve til ansøgere vedrørende forskellige fejl i ansøgningerne. Disse breve sendes automatisk, når vores IT-system opdager uregelmæssigheder, der kan have betydning for beregningen af dit tilskud. Brevene kan ikke helt undgås, da der altid vil være utilsigtede uregelmæssigheder eller uenighed vedrørende støtteberettigelse, rådighed eller markblokgrænser, der kan påvirke den endelige afgørelse. Det er et forvaltningsretligt krav, at vi skal høre dig om sådanne forhold. 41 Som ansøger kan du i høj grad selv være med til at undgå, at du får fejl i din ansøgning ved at sikre, at din ansøgning er så korrekt som mulig. Du bør bl.a. være opmærksom på: ikke at søge støtte til ikke-støtteberettigede arealer, at indtegne alle dine marker præcist, at lave tidlige og præcise ændringsforslag til markblokke Administrativ kontrol i forhold til markblokke Det areal, du indtegner, er det areal, som du søger tilskud til, og som fremgår af din markplan. Det er kun arealer inden for markblokkene, som er støtteberettigede. Det betyder, at arealer, som ligger uden for en markblok, ikke bliver medregnet til det støtteberettigede areal. Hvis du mener, at markblokgrænsen er forkert, skal du indsende et ændringsforslag via Internet Markkort og indtegne det areal, som du mener er støtteberettiget, i en selvstændig mark med markbloknummer Hvis du ikke gør det, vil du ikke kunne få tilskud til den del, der ligger uden for markblok Jf. 3, stk. 2 i udkast af 21. november 2016 til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder 41 Jf. 19, stk. 1, i forvaltningsloven (Lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014). 42 Jf. 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr af 1. december 2015 om markblok og elektronisk Fællesskema. 32

33 Læs mere om indtegning i Samlet brugerguide til Internet Markkort Fysisk kontrol af målrettede efterafgrøder 43 I forbindelse med den fysiske kontrol af ordningen om målrettede efterafgrøder udfører Landbrugs- og Fiskeristyrelsen en tele screening af 10 procent af de bedrifter, der har søgt om tilskud til målrettede efterafgrøder. Med baggrund i screeningen udtages der 1 procent af alle ansøgere på ordningen til fysisk kontrol. Det er de ansøgninger fra screeningen, der har størst risiko for overtrædelser, der bliver trukket ud til kontrol. Screening betyder, at vi ud fra luftfoto og satellitbilleder kontrollerer, om du opfylder betingelserne Varsling og gennemførsel af den fysiske kontrol Kontroller på stedet kan blive varslet under forudsætning af, at det ikke forstyrrer kontrollernes formål eller effektivitet. Du har med din ansøgning accepteret, at vi udfører kontrol på bedriften. Hvis din bedrift bliver udtaget til et kontrolbesøg, har du pligt til at medvirke til, at kontrollen kan blive gennemført. Hvis vi ikke kan komme i kontakt med dig, sender vi dig et brev, hvori vi oplyser dig om, at vi gennemfører kontrol senest 48 timer efter, at du har modtaget brevet. Kontrollen af dine marker bliver gennemført på dette tidspunkt også selv om du ikke har mulighed for at være til stede. Hvis du ikke selv har mulighed for at medvirke til, at kontrolbesøget kan blive gennemført, kan du finde en stedfortræder. Det gælder også, hvis du ikke opholder dig på bedriften i en længere periode. Kan vi ikke gennemføre en kontrol på grund af forhold, som du er årsag til, vil vi afvise din ansøgning om tilskud Den fysiske kontrol Den fysiske kontrol af de målrettede efterafgrøder vil blive gennemført i perioden fra medio september til ultimo oktober. Et eventuelt opfølgende kontrolbesøg f.eks. ved etablering af efterafgrøder i majs, vil blive gennemført senere på året eller i foråret Landbrugs- og Fiskeristyrelsen kontrollerer følgende: - Om der er udlagt et areal med efterafgrøder, der svarer til det ansøgte areal med målrettede efterafgrøder. - Om der er udlagt efterafgrøder på de marker, hvor der er ansøgt om målrettede efterafgrøder. I 2017 er der flere forskellige efterafgrødeordninger, du kan være omfattet af. Betingelserne i forhold til såtidspunkt og plantearter for de forskellige efterafgrøde ordninger i store træk de samme. Således kan du anvende de samme plantearter til at opfylde de grønne krav (MFO), målrettede efterafgrøde eller pligtige efterafgrøder, der må dog ikke være fysisk overlap med de målrettede efterafgrøder og andre efterafgrødeordninger. Som udgangspunkt bliver alle typer efterafgrøder kontrolleret sammen. Da kontrolperioden for efterafgrøder kan strække sig over september og oktober måned, vil det i starten af kontrolperioden være i orden med en efterafgrøde, som ikke er stor og 43 Jf. 3, stk. 3 i udkast af 21. november 2016 til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder 33

34 veludviklet, men der skal være en jævn fremspiring af efterafgrødeplanter. Den nedenstående tabel viser hvilke dækningsgrader, der bliver anvendt i kontrollen. Dækningsgrad i forhold til kontroltidspunkt Mindstekrav til Periode, hvor kontrollen dækningsgrad bliver gennemført 15/9 20/9 20 procent 21/9 25/9 25 procent 26/9 1/10 30 procent 2/10 6/10 35 procent 7/10 30/10 40 procent Høring på kontrolresultatet Efter kontrollen vil du modtage et brev, hvor det vil fremgå, hvad vi har konstateret ved kontrollen, herunder om der er forskel mellem anmeldt og konstateret areal med efterafgrøder. Det vil fremgå, hvis vi ved kontrollen konstaterer, at du har udlagt færre efterafgrøder, end du har anmeldt, eller at du ikke har udlagt de målrettede efterafgrøder på de marker, som du i Fællesskema 2017 har angivet med målrettede efterafgrøder. Hvis du har bemærkninger til kontrolresultatet, skal du indenfor 14 dage sende disse til os. Kontrolløren vil ikke besvare dine eventuelle bemærkninger til kontrollen, men sender dem sammen med sine egne bemærkninger til den videre sagsbehandling, hvor vi tager stilling til dine bemærkningerne, inden vi træffer afgørelse. Hvis vi ikke hører fra dig, træffer vi afgørelse i sagen på foreliggende grundlag. 7.3 Prioritering i kontrollen Hvis du har krav om efterafgrøder på forskellige ordninger, men ikke har etableret nok til at opfylde kravene til alle ordningerne, vil vi i forbindelse med den fysiske kontrol vurdere opfyldelsen af kravene i en prioriteret rækkefølge af de forskellige efterafgrødeordninger. 1. MFO efterafgrøder 2. Målrettede efterafgrøder 3. Pligtige efterafgrøder og husdyrefterafgrøder Hvis efterafgrøderne opfylder betingelserne både til MFO-efterafgrøder og til pligtige efterafgrøder, vil de blive medregnet under begge typer. Det er denne rækkefølge, du blive præsenteret for i et evt. høringssvar i forbindelse med den fysiske kontrol. Rækkefølgen er ikke juridisk bindende. Hvis du ikke er enig i denne prioritering, skal du i dit høringssvar gøre opmærksom på hvilken prioritering, du i stedet ønsker. Denne prioritering vil også blive anvendt i den videre sagsbehandling. Prioriteringen er sat op således, at du i en kontrolsituation bliver stillet bedst muligt i forhold til de forskellige sanktionsregler, der er for de forskellige typer af efterafgrøder. 34

35 Derudover vil placeringen af de målrettede efterafgrøder blive kontrolleret i forhold til ansøgningen i Fællesskemaet. Betingelserne for kvægundtagelsen bliver på nuværende tidspunkt kontrolleret ved en særskilt kontrol. 35

36 8. Sanktion og kvotereduktion 8.1 Sanktion Landbrugs- og Fiskeristyrelsen udbetaler kun tilskud til arealer, der opfylder betingelserne i ordningen målrettede efterafgrøder. Derfor kan vi nedsætte tilskuddet, hvis vi ved kontrollen konstaterer, at betingelserne ikke er opfyldt, fx hvis der ikke er etableret så stort et areal som ansøgt, eller der ikke er anvendt godkendte efterafgrøder. Når vi beregner en eventuel sanktion, tager vi udgangspunkt i forskellen mellem det samlede ansøgte areal og det samlede areal, som er konstateret ved kontrol. Hvis forskellen udgør over 10 procent af det samlede konstaterede areal, bliver tilskuddet nedsat således: 44 Hvis forskellen udgør over 10 procent og højst 50 procent af det samlede konstaterede areal, bliver tilskuddet nedsat med 25 procent. Hvis forskellen udgør over 50 procent og højst 75 procent af det samlede konstaterede areal, bliver tilskuddet nedsat med 50 procent. Hvis forskellen udgør over 75 procent af det samlede konstaterede areal, bliver tilskuddet nedsat med 100 procent. 8.2 Tilbagebetaling af tilskud Hvis der er udbetalt tilskud i strid med reglerne i ordningen målrettede efterafgrøder, kan tilskuddet eller dele heraf blive krævet tilbagebetalt. Tilbagebetalingskravet bliver tillagt renter, hvis fristen for tilbagebetalingen bliver overskredet. Der bliver beregnet renter i perioden fra fristen for tilbagebetaling og frem til den dag, hvor tilbagebetalingen bliver gennemført. 45 Hvis der er udbetalt tilskud i strid med EU-reglerne om de minimis-støtte, og støtteloftet for den enkelte virksomhed for de minimis-støtte er overskredet, skal du tilbagebetale tilskuddet. Tilbagebetalingen sker i overensstemmelse med EU-reglerne om de minimis-støtte, hvor der gælder et forældelseskrav på 10 år, der løber fra støttens udbetaling. 8.3 Nedsættelse af din kvælstofkvote Hvis du framelder målrettede efterafgrøder efter 21. april Hvis du efter 21. april trækker hele eller dele af det ansøgte areal ud af din ansøgning til målrettede efterafgrøder, reducerer vi din kvælstofkvote for planperioden 2017/2018. Det gør vi for at sikre effekten af de efterafgrøder, der er ansøgt om i den frivillige ordning, og som indgår i beregningerne af et evt. obligatorisk krav Hvis du mangler at etablere eller placerer dine målrettede efterafgrøder forkert Hvis vi ved kontrollen konstaterer, at du har etableret et mindre areal med målrettede efterafgrøder, end hvad du har ansøgt til i fællesskemaet 21. april 2017, medfører det også at din kvælstofkvote vil blive reduceret svarende til det manglende areal. 44 Jf. 11 i udkast af 21. november 2016 til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder 45 Jf. 15 i udkast af 21. november 2016 til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder 46 Bemærk, at dette afsnit forudsætter at en planlagt ændring af gødskningsloven vedtages. 36

37 Vi reducerer også din kvælstofkvote, hvis vi konstaterer, at du har placeret målrettede efterafgrøder på andre marker, end dem, som du har ansøgt i Fællesskema Vær opmærksom på, at du kan ændre på placeringen af dine marker med målrettede efterafgrøder, frem til der eventuelt bliver anmeldt kontrol. Du kan dog kun ændre på placeringen af dine marker med målrettede efterafgrøder, hvis dette sker inden for det samme område med indsatsbehov (ID15). Alle ændringer skal være registreret i fællesskemaet. Nedsættelse af kvælstofkvoten for din bedrift sker efter de samme regler, som gælder for de pligtige efterafgrøder. Kvoten bliver reduceret med 93 kg kvælstof pr. manglende hektar efterafgrøde, hvis landmanden udbringer mindre organisk gødning, end hvad der svarer til 80 kg N pr. hektar harmoniareal. 47 Kvoten bliver reduceret med 150 kg kvælstof per manglende hektar efterafgrøde for landmænd, der udbringer organisk gødning svarende til 80 kg N pr. hektar eller mere pr. hektar harmoniareal. 47 Under forudsætning af at udfasningen af dyreenhedsbegrebet vedtages 37

38 9. Øvrige regler Der gælder en række regler på tværs af alle tilskudsordninger herunder målrettede efterafgrøder. 9.1 Oplysningspligt Du har pligt til at oplyse Landbrugs- og Fiskeristyrelsen om, hvis du ikke længere opfylder betingelserne for tilskud. Du skal indsende ændringer via Tast selv-service. 48 Hvis du ikke opfylder betingelserne for et areal, vil Landbrugs- og Fiskeristyrelsen som udgangspunkt kræve tilbagebetaling af tidligere udbetalt tilskud. 49 Derudover beregner vi en tilsvarende reduktion i din gødningskvote for planperioden 2017/ Force majeure Landbrugs- og Fiskeristyrelsen kan i nogle situationer frafalde krav om tilbagebetaling i tilfælde af force majeure. Force majeure er helt ekstraordinære og uforudsigelige begivenheder som fx: ansøgers død, ansøgers uarbejdsdygtighed i længere tid, ekspropriation, hvis den ikke kunne være forudset ved ansøgning eller naturkatastrofer. 50 Landbrugs- og Fiskeristyrelsen kan i helt særlige tilfælde anerkende andre begivenheder som force majeure end de ovennævnte. 51 Der skal være sammenhæng mellem årsagen til den manglende overholdelse af regler og tidspunktet for den særlige begivenhed. 52 Hvis du vil påberåbe dig force majeure, skal du underrette Landbrugs- og Fiskeristyrelsen senest 15 arbejdsdage efter det tidspunkt, hvor du er i stand til at gøre det. Du skal medsende dokumentation for, at der er tale om force majeure Indsamling og offentliggørelse af data For at kunne administrere ordningen har Landbrugs- og Fiskeristyrelsen brug for en række oplysninger. Hvordan disse oplysninger bliver indhentet og behandlet, er beskrevet i de følgende afsnit. Brug af data i ansøgningsskemaet Oplysningerne i ansøgningsskemaet bruger Landbrugs- og Fiskeristyrelsen til sagsbehandling, administration, tilskudsudbetaling og kontrol af ansøgningen om tilskud. Oplysningerne vil også blive brugt af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen eller andre dele af Miljø- og 48 Jf. 14, stk. 1 og 2 i udkast af 21. november 2016 til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder 49 Jf. 15 i udkast af 21. november 2016 til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder 50 Jf. 16, stk. 1 i udkast af 21. november 2016 til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder 51 Jf. 16, stk. 3 i udkast af 21. november 2016 til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder 52 Jf. 16, stk. 2 i udkast af 21. november 2016 til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder 53 Jf. 16, stk. 4 i udkast af 21. november 2016 til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder 38

39 Fødevareministeriet og tredjemand til statistiske, forsknings-, planlægnings- og evalueringsmæssige formål. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de pågældende data, herunder at databehandlingen overholder gældende lovkrav, jf. Persondataloven (se kapitel nedenfor). Registrene bliver ført og opbevaret elektronisk hos Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Opbevaring af kontroloplysninger Oplysninger, der bliver indhentet til kontrol, vil blive opbevaret i Landbrugs- og Fiskeristyrelsen til brug for kontrol af flere støtteordninger. Oplysningerne vil endvidere blive brugt til statistiske, forsknings-, planlægnings- og evalueringsmæssige formål. Opbevaring og anvendelse af data sker i henhold til Persondataloven, hvis behandlingen af oplysninger er omfattet af denne lov. Persondataloven gælder som hovedregel kun for behandlingen af oplysninger om fysiske personer og ikke virksomheder. Hvis du søger om tilskud som fx aktieselskab, vil de oplysninger om dit selskab, som vi behandler, normalt ikke være omfattet af Persondataloven. Som ansøger har du desuden ret til aktindsigt i din sag efter reglerne i Forvaltningsloven, uanset om du søger som fysisk eller juridisk person. Hvad er dine rettigheder i forhold til de registrerede oplysninger? Persondataloven giver dig ret til at søge indsigt i hvilke personoplysninger, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har registreret om dig. Du har også ret til at få rettet, slettet eller blokeret eventuelt urigtige eller vildledende oplysninger. Anvendelse af oplysninger fra Fællesskema og offentliggørelse af data Hvis du indsender Fællesskema 2017, skal du være opmærksom på, at de afgivne oplysninger i skemaet vil blive behandlet i forbindelse med afgørelse om udbetaling af støtte og tilskud fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen under EAGF og EAFRD (EU s landbrugs- og landdistriktsordninger), og at Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, Nyropsgade 30, 1780 København V, er dataansvarlig. 9.4 Klagemuligheder Du har mulighed for at klage over Landbrugs- og Fiskeristyrelsens afgørelse, hvis du mener, at afgørelsen er truffet på et forkert grundlag, og du eksempelvis har nye oplysninger til din sag. 54 Klagefristen er fire uger og regnes fra den dag, du modtog afgørelsen. 55 Du kan sende klagen pr. mail til [email protected] eller med posten til: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Nyropsgade København V 54 Jf. 14, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 512 af 23. april 2015 om NaturErhvervstyrelsens opgaver og beføjelser 55 Jf. 14, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 512 af 23. april 2015 om NaturErhvervstyrelsens opgaver og beføjelser 39

40 Du kan med fordel bruge et skema, som du finder her. Klagen skal være skriftlig og angive på hvilke punkter den påklagede afgørelse anses for urigtig samt en begrundelse herfor. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen sender herefter din klage sammen med Landbrugs- og Fiskeristyrelsens kommentarer til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse i sagen. Modtages klagen for sent, vil den ikke blive behandlet, medmindre der foreligger særlige grunde, som kan undskylde fristoverskridelsen. 56 Klager har som udgangspunkt ikke opsættende virkning, hvilket betyder, at Landbrugs- og Fiskeristyrelsens afgørelse er gældende, indtil den eventuelt bliver ændret. Hvis Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har krævet tidligere udbetalt tilskud tilbage, bliver kravet forrentet fra udløbet af indbetalingsfristen. 57 Det vil sige, at i sager, hvor Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har krævet tilbagebetaling af tilskud, påløber der renter til kravet, mens din klagesag behandles. 9.5 Retsgrundlag Udkast af 21. november 2016 til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder. Udkast af 9. november 2016 til forslag til Lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække. De minimis-forordninger, der ligger til grund for ordningerne i oversigten i bilag 2: Kommissionens forordning (EU) nr. 1408/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte i landbrugssektoren. Kommissionens forordning (EU) nr. 1407/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte. Kommissionens forordning nr. 1535/2007 af 20. december 2007 om anvendelse af EFtraktatens artikel 87 og 88 på de minimis-støtte til produktion af landbrugsprodukter. Kommissionens forordning nr. 1998/2006 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på de minimis-støtte (den generelle forordning). Andre de minimis-forordninger, der kan være af relevans for, om du har modtaget anden de minimis-støtte: Kommissionens forordning (EU) nr. 717/2014 af 27. juni 2014 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske funktionsmåde på de minimis-støtte i fiskeri- og akvakultursektoren. Kommissionens forordning (EU) nr. 360/2012 af 25. april 2012 om støtte til virksomheder, der udfører tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse. 56 Jf. 14, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 512 af 23. april 2015 om NaturErhvervstyrelsens opgaver og beføjelser 57 Jf. 5, stk. 1, i lov nr af 16. december 2014 om Landdistriktsfonden 40

41 Bilag 1 Forenelighedstabel Bilag 1. Forenelighedstabel Tilsagnstype om Tilsagnstype Ø-støtte Omlægningstilskud (OM), 5 år, MB til juletræer, 5 år, Økologisk Arealtilskud, Økologisk Arealtilskud (basis og Omlægningstillæg), Økologisk Arealtilskud (basis og Kvælstoftillæg), Miljøvenlig drift af græs, 20 år, Pleje med afgræsning, rydning eller høslæt, 20 år, Udtagning af agerjord, 20 år, Udtagning af græsarealer, 20 år, Ændret afvanding, 20 år, Etablering af vådområder, 20 år, Miljøvenlig drift af vådområder, 20 år, Fastholdelse af vådområder, 20 år, VMPIII, Pleje af vådområder, 5 år, Opretholdelse af ændret afvanding, 5 år, Fastholdelse af vådområder, 20 år, Pleje af græs og naturarealer 5 år, (- EB), Pleje af græs og naturarealer 5 år, (+ EB), Ændret afvanding, 5 år, 2015 Pleje af græs og naturarealer 5 år, (- EB), Pleje af græs og naturarealer 5 år, (+ EB), Fastholdelse af kvælstofvådområder, stat, Fastholdelse af kvælstofområder,kommunal, Fastholdelse af fosforvådområder, Fastholdelse af Natura 2000 Hydrologi, Fastholdelse af lavbundsområder, GB og Randzoner, mv MFO-Randzoner Grundbetaling Fredning eller 3-areal med gødskning-/sprøjteforbud GLM-sø GLM-fortidsminder Beskyttelseszone om vandboringer Ø-støtte 35 Omlægningstilskud (OM), 5 år, MB til juletræer, 5 år, Økologisk Arealtilskud (basis), om Økologisk Arealtilskud (basis og Omlægningstillæg), Økologisk Arealtilskud (basis og Kvælstoftillæg), Miljøvenlig drift af græs, 20 år, Pleje med afgræsning, rydning eller høslæt, 20 år, Udtagning af agerjord, 20 år, Udtagning af græsarealer, 20 år, Ændret afvanding, 20 år, Etablering af vådområder, 20 år, Miljøvenlig drift af vådområder, 20 år, Fastholdelse af vådområder, 20 år, VMPIII, Pleje af vådområder, 5 år, Opretholdelse af ændret afvanding, 5 år, Fastholdelse af vådområder, 20 år, Pleje af græs- og naturarealer 5 år, (- EB), Pleje af græs- og naturarealer 5 år, (+ EB), Ændret afvanding, 5 år, Pleje af græs- og naturarealer 5 år, (- GB), Pleje af græs- og naturarealer 5 år, (+ GB), Fastholdelse af kvælstofvådområder, stat, Fastholdelse af kvælstofvådområder, kommunal, Fastholdelse af fosforvådområder, Fastholdelse af Natura 2000 Hydrologi, Fastholdelse af lavbundsområder, Grundbetaling m.m. MFO-Randzoner Grundbetaling Fredning eller 3-areal med gødskning-/sprøjteforbud GLM-sø GLM-fortidsminder Beskyttelseszone om vandboringer Målrettede Efterafgrøder Målrettede Efterafgrøder Blank Ikke forenelige 0 Forenelige 1 Forenelige foranstaltninger, dvs. begge tilskud kan udbetales. 2 Kun forenelige, hvis der ikke er forpligtelse til udtagning af produktion. 3 Tilskuddet reduceres til 0 kr. 4 Kun udbetaling, hvis arealet ikke er MFO - ingen udbetaling for tilsagn indgået 1. september 2016 eller senere. 5 Kun udbetaling, hvis arealet ikke er MFO 7 Kun forenelig hvis GLM-søen ikke er udpeget som en 3-sø, kun udbetaling til tilsagn indgået 1. september 2014 eller Der udbetales ikke til MFO-arealer. 8 Kun forenelig hvis GLM-søen ikke var der ved tilsagnets start 9 Forenelige foranstaltninger, dvs. begge tilskud kan udbetales, hvis arealet ikke er omlagt eller under omlægning til økologisk jordbrug 41

42 Bilag 2. Eksempler på de minimis-ordninger Her er en liste over andre de minimis-ordninger. Bemærk, at listen ikke er udtømmende. Bemærk desuden, at udbetalinger efter nogle af de nedenstående ordninger både kan ske/kan være sket som de minimis og som anden støtte. Det er således kun, hvis det i sin tid fremgik af dit tilsagnsbrev eller udbetalingsbrev, at der var tale om en de minimis-ordning, at du skal anføre støtten i ansøgningsskemaet. Tilsvarende skal du medregne eventuel støtte, der er anført som de minimis-støtte, selv om den pågældende ordning ikke fremgår af nedenstående oversigt. Eksempler på de minimis-støtte ordninger i Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Ordning/Tilskud De minimis forordning National støtte til randzoner Forordning nr. 1408/2013 Projekter vedrørende job og vækstskabende Forordning nr. 1407/2013 eller 1408/2013 erhvervsudvikling og forbedring af rammevilkårene i landdistrikterne m.v. (LAG ordningen). Investeringer i nye teknologier inden for Forordning nr. 717/2014, 1407/2013 eller forarbejdning i fødevaresektoren 1408/2013 Tilskud til brun bi på Læsø Forordning nr. 1408/2013 Målrettede efterafgrøder Forordning nr. 1408/2013 Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Nyropsgade København V Tlf [email protected] 42