Det internationale område

Transkript

1 Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen

2 Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier Problemformulering Tv-mediets udvikling Hvordan har amerikaniseringen påvirket danske Tvmedier? Konklusion Metode Litteraturliste 7 2

3 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier Medier har eksisteret siden 1700 tallet hvor den første avis blev udgivet i Portugal. Efter avisen fik vi radioen og siden 1930 har fjernsynet været en realitet. Med fjernsynet kom også den 15. oktober, 1965 den første danske Tvavis. Mit fokus kommer i opgaven til at være på hvordan Tv et som medie har udviklet sig. I dag er Tv det hurtigste og bredeste medie med op til flere kanaler der er dedikerede til kun at vise nyheder såsom, BBC, DNN og mere lokalt Tv2 News. Dengang Tv-avisen var ny var alle nyhedsindslag forsinkede, der var ikke livestream af nyheder. I dag er Tv-avisen et direkte program der ofte indeholder mange indslag både fra indlandet og udlandet. 2.0 Problemformulering Jeg vil i min synopsis redegøre for udviklingen i de danske tv-medier. På baggrund af denne redegørelse vil jeg analysere udviklingen af nyhedsprogrammer såsom Tv-avisen. Samtidig vil jeg undersøge hvorledes Amerikaniseringen har påvirket de danske Tv-medier og hvordan udsendelser gennem tiden har varieret tids- og indholdsmæssigt set. Afslutningsvis vil jeg konkludere på udviklingen hidtil og give et bud på hvordan Tv-medier kan udvikle sig yderligere i fremtiden. 3.0 Tv-mediets udvikling Det allerførste man så til nyheder var BBC s diverse tv-udsendelser fra London i perioden Det viste sig at være en succes og snart blev nyhedsprogrammerne en fast del af BBC s sendeflade. I Danmark var vi langt fra nået så langt hvad angår tv-medier. Vi skal helt hen til 1965 hvor DR1 går i luften med deres første nyhedsudsendelse, den blev oplæst af Eric Danielsen og var det første skridt mod en rigtig tv-avis. De første danske udsendelser 3

4 blev modtaget med blandede følelser. Det eneste blik ud i verden via tv et danskerne havde kendt til før de nye nyhedsudsendelser var et program der hed Aktuelt. Aktuelt var et program som var klippet sammen af billedmateriale fra andre nyhedsbureauer og det var sjældent der overhovedet var nyheder fra Danmark med i. Den første anmeldelse blev skrevet af Harald Hodlder og den var ikke just positiv. Han udtalte bla. TV-avisen aldrig for alvor vil blive nogen konkurrent til den skrevne og illustrerede avis. I denne har man da den fordel, at man kan springe over, hvad man ikke interesserer sig for. I TV-avisen kan man risikere at blive hypnotiseret af en oplæsers fysiognomi Den kølige modtagelse i befolkningen skyldtes at det var svært for folket at vænne sig til det talende hoved (læs: nyhedsoplæseren) og de savnede de levende billeder som havde været normen i Aktuelt. Det er i dag over 45 år siden at Tv-avisen blev spået til aldrig at overgå den skrevne avis i popularitet. Det er meget tydeligt at det er gået tv-medierne bedre end det. I og med at fjernsynes er blevet et omdrejningspunkt for mange gennem tiden er tv-nyhedsmedier også blevet en naturlig bestanddel af den sendeflade vi seere bliver vist. Den nyeste konkurrent til tv-medierne er internettet. Mange af de skrevne aviser har allerede store hjemmesider der dækker nyheder som folk kan tilgå når som helst. De bliver opdateret 24/7 og trenden blandt de yngre generationer peger i retning af at nyheder på internettet bliver det foretrukne i fremtiden. Som modspil til denne udvikling er tv-stationerne begyndt også at oprette hjemmesider hvor man kan gå ind og se nyheder lige når man har tid og lyst. Det som det hele i bund og grund handler om er møde seerne/læserne på deres præmisser. 4

5 3.1 Hvordan har amerikaniseringen påvirket danske Tv-medier? Da tv var nyt var der meget få kanaler for seerne at vælge imellem. I langt de fleste tilfælde har der kun været en kanal. Grundet det smalle udvalg var de første tv-stationer sikret seerne uanset hvad de valgte at sende og derfor var kriterierne for de programmer de sendte anderledes dengang. Dengang var underholdningsværdien i programmerne mere eller mindre underordnet. Det vigtigste var at danne og oplyse seerne. Flere tv-stationer kom på markedet. Udviklingen gik stærkt i, især England og Amerika. Mulighederne i tv var begyndt at gå op for forretningsfolk og der blev investeret i stor stil. Nu var situationen ændret idet seerne fik et alternativ til den ene kanal de havde været vant til. Allerede her startede konkurrencen om seerne. I Danmark var udviklingen lidt langsommere og det første alternativ til Dr 1, Tv2, sendte først tv fra I og med at konkurrencen om seerne først blev skudt i gang senere i Danmark end i forhold til f.eks. Amerika har også betydet at omstillingen fra at fokusere på at oplyse og danne til at underholde og score seertal er blevet forsinket. Grunden til at vi kalder denne udvikling amerikanisering er udelukkende fordi vores tv-medier gennemgår samme transformation som de amerikanske tvmedier gjorde. Konkurrencens natur gør det meget svært for alle programmer med en manglende underholdningsværdi at overleve på markedet. Amerikanisering af de danske medier betyder at alle programmer i dag er nødt til at have en eller anden form for underholdningsværdi for at kunne konkurrere. Selv nyhedsudsendelser har bukket under for seernes krav om at blive underholdt. Det ser vi bla. I form af stigende indslag med såkaldte 5

6 sensations historier som ofte omhandler noget morsomt eller overraskende men sjældent nogen faktisk aktuel nyhed. 4.0 Konklusion Seerne vil i dag og underholdes og det har i høj grad påvirket de danske nyhedsmedier fordi de ikke kun kan koncentrere sig om at bringe seriøse og aktuelle nyheder. Hvis de gør det kan de risikere at miste seerne til andre tv stationer som har mere underholdningsværdi i deres nyhedsudsendelser. Den udvikling i medierne er blevet kaldt amerikaniseringen fordi tendensen originalt stammer fra de amerikanske medier. Udviklingen har indtil videre været negativ. Vi har til gengæld den fordel, at vi er klar over udviklingen sker og derfor kan reagere på den. Samtidig har vi også et tv-selskab som modtager licenspenge, det betyder at de i bund og grund burde have frihed til at genskabe det gamle billede af nyhedsmedierne hvis de skulle have lyst. Jeg tror at vi fremadrettet vil se flere og flere indslag på internettet. Det gode ved internettet er hver enkelt person kan vælge det indslag de vil se. Derfor kan tv-stationerne tilbyde forskellige nyhedsindslag med forskellige fokuspunkter som hver enkelt seer så kan sortere imellem efter behov. Det handler i sidste ende om at møde forbrugerne/seerne på deres præmisser. 5.0 Metode I min synopsis har jeg indenfor humanvidenskaben gjort brug af Ryd forsiden som mit primære empiri. Dertil har jeg suppleret med artikler og gjort brug af forskelligt baggrundsmateriale som yderligere emperi. I forhold til metode har jeg overordnet gjort brug af metoderne indenfor det mediemæssige område. Jeg har bl.a. gjort brug af kommunikationsmodellen og tv-analysen. 6

7 På det samfundsvidenskabelige plan har jeg gjort brug af kildekritik til analyse af mine artikler fra internettet. Herefter har jeg perspektiveret udviklingen af tv-medierne i forhold til deres kulturelle, sociale og politiske tid. Litteraturliste Artikel: Artikel: Artikel: Bog: Ryd forsiden af Henning Olsson og Henrik Poulsen. Bog: Dansk tv s historie af Stig Hjarvad. Dr s tv arkiver. 7