Hvad er public service? Hvilken betydning har public service forpligtelserne for DR og TV2?

Transkript

1 Medieproduktion og Ledelse MPL MEDIEUDVIKLING 2015 OBLIGATORISK INDIVIDUEL OPGAVE: ALTERNATIV B MINI-ESSAY: PUBLIC SERVICE Opgave: Du skal skrive et mini-essay, der svarer på følgende: Hvad er public service? Hvilken betydning har public service forpligtelserne for DR og TV2? Hvad er stridspunkterne i den aktuelle politiske diskussion om DRs rolle og public service tankegangen i Danmark i dag? Mener du selv at DRs virksomhed går på bekostning af de privatejede medier? Obligatoriske kilder: Dansk Mediehistorie Bind 4, kapitlet Fra fjernsyn til multimedie 3 vedlagte artikler fra Politiken Du kan også supplere med kilder du selv har fundet frem til. Aflevering: Skriftlig mini-essay, på 2-3 A4 normalsider. Afleveres som PDF. Se tidfrist og afleveringsmappe i Moodle. Bedømmelse: Opgaven bedømmes som bestået/ikke-bestået, efter følgende kriterier: Formalia skal være overholdt (afleveringsfrist, format, længde) Der skal være henvisninger til kilder i teksten, så læseren kan se hvorfra du har hentet dine oplysninger. Kilder skal være valide (relevante og gyldige) Begreber skal være korrekt gengivet med udgangspunkt i kilderne Indholdet skal være korrekt formuleret og letlæseligt Alle kriterier skal være opfyldt for at opgaven regnes som bestået. Side 1 af 11

2 Medier 26. aug KL Claus Hjort angriber DR Finansministeren åbner ny debat om Danmarks Radios størrelse. Han mener blandt andet, at DR fylder for meget på internettet. DR. Claus Hjort Frederiksen er skuffet over udbuddet. - Foto: MIRIAM DALSGAARD (arkiv) Carl Emil Arnfred Jesper Thobo-Carlsen og Kristian Klarskov Danmarks Radio fylder for meget i mediebilledet, fokuserer for lidt på public service og er fuld af kedelig underholdning i den bedste sendetid. Sådan lyder bredsiden fra finansminister Claus Hjort Frederiksen (V), som åbner for en ny debat om Danmarks Radios størrelse. Han mener først og fremmest, at DR er blevet for dominerende blandt nyhedsudbyderne på internettet, og at det risikerer at udsulte de private medier.

3 Skal kunne forsvares ud fra public service»vi er nødt til at sikre, at Danmarks Radio ikke fuldstændig kvæler, hvad der er af medietilbud. Og specielt med udgangspunkt i den stærke, stærke, stærke stilling, som DR har på nettet«, siger Claus Hjort Frederiksen i et interview med Politiken om de kommende års prioriteringer for regeringen. Dermed tilslutter han sig flere danske mediehuses argument om, at DR er med til at tage brødet ud af munden på de ikkelicensfinansierede medier. Finansministeren mener, at DR i højere grad skal bruge sine årlige 3,7 mia. licenskroner på at løfte sin public service-forpligtelse.»hvis man rigtig skal kunne legitimere, at vi bruger så mange milliarder kroner på DR, skal det også kunne forsvares ud fra et public service-koncept. Jeg siger ikke, at der ikke skal være underholdning i Danmarks Radio. Men public service er jo den egentlige grund til, at vi gerne vil give så mange skatteyderkroner til foretagendet«, siger Claus Hjort Frederiksen. Han vil ikke forholde sig direkte til, om DR skal have færre penge:»men man er nødt til at tage fat på den diskussion«. Mismodig i primetime Claus Hjort har selv to parabolantenner i haven og kan efter eget udsagn se 980 kanaler fra både Nordkorea, Thailand, Afghanistan og Vesteuropa, men fortæller, at han ofte keder sig, når han enten ser DR eller TV 2 i den bedste sendetid.»når jeg ser på begge kanaler, bliver jeg lidt mismodig over, hvad der er af udsendelser mellem klokken 20 og 21. Det er ikke noget, der kan holde mig vågen. Selv om jeg er glad for amatørunderholdning, er der grænser for, hvor mange umusikalske aktører jeg gider at høre på i primetime«, siger Hjort Frederiksen. Er det også noget med, at borgerlige bryder sig mindre om DR og bedre kan lide TV 2?»Det ved jeg ikke. Jeg har ingen præferencer«, siger han. Danmarks Radio vil sige, at hvis de skal være relevante, skal de også have et tilbud til hele Danmarks befolkning, fordi hele Danmarks befolkning betaler licens. Er det et forkert synspunkt?»det er rigtigt nok«, siger Hjort Frederiksen, men tilføjer, at»dr ikke skal udvikle sig til en monopolvirksomhed«. DR: Trygge ved dialog Kulturminister Bertel Haarder (V) har ved sin tiltrædelse tilkendegivet, at han vil gå i dialog med DR og de politiske partier om klagerne fra private medier over DR s position på internettet. Regeringen lægger i sit regeringsgrundlag desuden op til, at DR skal styrke»det dansksprogede og egenproducerede indhold«. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Bertel Haarder til finansministerens kritik, men Haarder har tidligere garanteret, at han vil respektere det brede medieforlig, der løber frem til og med 2018.

4 Det har ikke været muligt at interviewe DR s ledelse om finansministerens kritik, men i en skriftlig kommentar hæfter DR-bestyrelsesformand Michael Christiansen sig ved, at Venstre har tiltrådt den gældende medieaftale.»vi har en fin dialog med kulturministeren om DR s rolle og fremtidige udvikling. Vi er trygge ved denne dialog, der tager sit udgangspunkt i den eksisterende medieaftale, som jo også partiet Venstre har tiltrådt«. Socialdemokraterne mener, at Venstre nu har udset sig DR»som en fjende, man vil bekæmpe«.»det her er et angreb på den danske velfærdsmodel. Vi har i mange år været enige om, at et godt udbud af både radio, tv og netindhold var noget, vi skulle være fælles om at finansiere, fordi det er til gavn for fællesskabet«, siger kulturordfører Mogens Jensen (S), som mener, at virksomheder som Google og Yahoo er langt større trusler mod de danske mediehuse.

5 Medier 27. aug KL Hjort kan se 980 tv-kanaler: DR kan ikke holde ham vågen Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) kritiserer DR for at være for dominerende og lave for meget kedelig underholdning. Foto: UNGER ANTHON Jesper Thobo-Carlsen Politisk redaktør For mange umusikalske amatører, der stiller sig op og synger. For mange ejendomsmæglere, der vurderer prisen på fast ejendom og eksperter, der gætter din type ud fra din bogreol. Claus Hjort Frederiksen (V) er utilfreds med Danmarks Radios sendeflade i prime time. Det licensfinansierede mediehus er for dominerende - og for kedeligt, lyder svadaen i hans første store interview som ny finansminister. Har DR den størrelse, DR skal have?»der har jeg jo set, at kulturministeren har bebudet nogle drøftelser med DR. Det er klart, at når vi sidder og kigger på Danmarks Radio, så fylder Danmarks Radio jo meget på nettet, om jeg så må sige. Og har jo en meget, meget dominerende indflydelse på det område. Det går jeg ud fra, at det er nogle af de ting, som kulturministeren vil drøfte med

6 Danmarks Radio«, siger Claus Hjort Frederiksen med henvisning til kulturminister Bertel Haarder (V). Flere private mediehuse har beskyldt Danmarks Radio for at være en unfair konkurrent - især på internettet. Har mediebranchen en pointe?»det synes jeg, at mediebranchen har. Det, der specielt har været påfaldende, er den reklame, man gør for de forskellige platforme for hinanden. Som gør, at de får en meget stærk position. Men jeg er helt tryg ved kulturministerens diskussioner med institutionen«, siger han. Mediebranchens synspunkt er jo lidt, at staten ligesom udsulter et liberalt erhverv?»det, synes jeg, er en rigtig indfaldsvinkel. Vi leverer jo rigtig, rigtig mange milliarder kroner. Hvis man rigtig skal kunne legitimere, at vi bruger så mange milliarder på DR, så skal det også kunne forsvares ud fra et public service-koncept. Jeg siger ikke, at der ikke skal være underholdning i Danmarks Radio. Men public service er jo den egentlige grund til, at vi gerne vil give så mange skatteyderkroner til foretagendet«, siger Claus Hjort Frederiksen. Regeringen efterlyser i sit regeringsgrundlag, at Danmarks Radio skal være»mere kvalitetsfokuseret«ligesom det dansksprogede og egenproducerede indhold skal styrkes. Det vil regeringen tage op med forligspartierne i medieforliget, der løber frem til Der har været en debat om, at de skal skære fra og i højere grad definere, hvad kerneproduktet skal være?»nu er jeg lægmand på det der område. Det er klart, at som lægmand synes jeg, at det, man i princippet skal betale for, er det egentlige public service. At få nogle nyheder og noget baggrundsdækning for nyheder. Men i og for sig: Når jeg ser på begge kanaler, så bliver jeg lidt mismodig over, hvad der er af udsendelser der mellem otte og ni. Det er ikke noget, der kan holde mig vågen. Selv om jeg er glad for amatørunderholdning, så er der grænser for, hvor mange umusikalske aktører, jeg gider at høre i primetime«. For meget reality?»for mange amatører, der stiller sig op og synger. En kan stå på hovedet og hvad det er. Der kunne man godt forestille sig lidt mere«. Et slankere Danmarks Radio?»Det ved jeg ikke. Men jeg synes, det er en relevant problemstilling, og man er nødt til at tage fat på den diskussion, for det er godt 3 milliarder kroner af skatteydernes penge, som vi lægger i Danmarks Radio. Danmarks Radio har nogle forpligtelser, og DR løser på mange måder nogle opgaver. Men det er specielt de her internetplatforme, hvor de er blevet meget dominerende«, siger han.

7 Danmarks Radio vil jo sige, at hvis de skal være relevante, så skal de også have et tilbud til hele Danmarks befolkning, fordi hele Danmarks befolkning betaler licens. Er det et forkert synspunkt?»næ, det er rigtigt nok.«men så skal de vel også gå efter store begivenheder?»det er klart. Olympiaden og fodbold-vm og sådan noget kan de og TV 2 jo løfte. Det kan man ikke forvente af en eller anden lille tv-kanal. Sport er jo kommet op i nogle helt vilde prisklasser«. Hvor er det, de går over mandatet?»giv mig aftenens program, så skal jeg fortælle dig det. Men jeg har forstået, hvordan man vurderer fast ejendom i Danmark. Jeg har også forstået, at man kan aflæse folks erhverv og ægteskabelige tilknytning, når man ser på deres bogreoler og soveværelser. Jeg synes måske, der er lidt for meget af det. Jeg er også blevet mæt af tv-kokke og sådan nogle ting. Det forekommer mig at være relativt billige udsendelser, der sendes i primetime«, siger han. Politiken finder aftenens tv-program frem på mobiltelefonen. Der kommer noget, der hedder Hvem sagde vuf kl. 20 på TV 2 i aften?»ja, nu er jeg jo hundeelsker, og jeg har set det program. Så det er til mig.«hvad er ellers helt ligegyldige ting?»jeg ved ikke, hvad der står der med»fantastiske fund«og hvad sådan noget dækker over. Og»fantasifulde rum«. Det kommer kl Besøg af vidt forskellige steder og mennesker, der har alt det til fælles, at de har skabt et helt personligt og fantastisk rum«. Det er ikke DR s opgave?»der er ikke noget, der ikke er DR s opgave. Og jeg skal ikke censurere noget som helst. Det, vi bare skal sikre, er, at DR ikke skal udvikle sig til en monopolvirksomhed, og der skal også være rum til, at der kan være andre medievirksomheder på banen«, siger han. Er vi på vej mod monopolstatus?»det kan du altid diskutere. Det er det jo ikke, efter vi ophævede monopolet med hensyn til tv og radio. Jeg er jo så gammel, at jeg kan huske, at det var forbudt at have parabolantenner. Er der nogen af jer, der kan forestille jer det?«. Det er der.»det var forbudt danskere at have en parabolantenne, fordi man måtte ikke tage andet end Danmarks Radio. Så kunne de ikke forhindre, at vi kunne sidde og kigge på svensk tv, fordi vi bor så tæt på Sverige. På den måde er alle monopoler jo brudt, og jeg tror selv derhjemme, jeg kan se 980 tv-stationer på de to paraboler, jeg har i haven. Så jeg kan følge alt tv fra Nordkorea og hele vejen over Afghanistan og gaveshows i thailandsk tv og så videre. Det slutter så ved Atlanterhavet, for jeg kan ikke se de amerikanske. Så du kan jo ikke sige, om der er monopol. Det er der jo ikke. Men der skal også være lige konkurrencevilkår for danske virksomheder«, siger Claus Hjort Frederiksen.

8 Så du mener, at DR er for dominerende specielt på nettet. Og også for kedelige. Det summerer vel nogenlunde op, hvad du lige har fortalt her?»ja, men så er der jo undtagelserne. Når de laver Borgen eller Forbrydelsen eller den slags ting. Så flytter de jo nogle fantastiske grænsepæle. Danmarks Radio laver jo også nogle fantastiske ting.«nu har du jo ikke indholdsansvar. Det har Bertel Haarder. Men du sidder med rammen og de godt tre milliarder kroner. Hvad vil være en rigtig størrelse?»det ved jeg ikke. Det vil jeg overlade til kulturministeren«, siger Claus Hjort Frederiksen. Er der noget med, at borgerlige bryder sig mindre om DR og bedre kan lide TV 2? Det virker som om, debatten kommer op, hver gang der er en borgerlig regering og forsvinder igen, når der kommer en socialdemokratisk?»det ved jeg ikke. Jeg har ingen præferencer. Jeg kan være lige så sur på TV 2 som jeg kan være på Danmarks Radio, hvis det er det, du spørger efter. Jeg kunne godt nævne ting og sager, hvor jeg tænkte: Gid Danmarks Radio var her. Det er jo ikke på den måde, jeg vil gøre det op. Jeg synes bare, at vi er nødt til at sikre, at Danmarks Radio ikke fuldstændigt kvæler, hvad der er af medietilbud. Og specielt med udgangspunkt i den stærke, stærke, stærke stilling, som DR har på nettet«.

9 Debat 27. aug KL Aldrig har behovet for public service været større Mange herhjemme har travlt med at modarbejde det medie-tilbud, som andre lande beundrer os for. Ulrik Haagerup nyhedsdirektør i DR Tegning: Anne-Marie Steen Petersen»Det er noget gammelt nostalgisk rust fra industrisamfundet, at staten skal eje medier. Markedet kan da sagtens klare opgaven. Så lad os skrotte DR, rundbarbere kolossen eller som minimum erstatte licensen med en ordning, hvor man selv vælger, hvad man betaler for«. Nogenlunde sådan lyder både den retorik, der i disse år fremføres i den hjemlige mediedebat. Samme billede ser man i Storbritannien, Holland, Norge, Finland, Tyskland og andre europæiske lande, hvor der findes public service-medier. Og retorikken skrues

10 voldsomt op, i takt med at kommercielle mediers forretningsmodeller eroderes af ændrede medievaner, faldende oplag og indhug i annoncebudgetterne fra amerikanske giganter som Facebook og Google. Logikken synes at være, at når det ikke er til at bekæmpe de internationale giganter, vil man i stedet forsøge at underminere de nationale broadcastere, der bliver beskyldt for at være for store, for ringe, for dygtige, for kommercielle, for underholdende, for kedelige, for dominerende, for arrogante, for lukkede og i det hele taget forkerte. Ofte samtidig. Der er ganske sikkert ting, vi i DR kan gøre bedre. Vi skal også flytte os og omstille os i DR. Men debatten skylder at fokusere på, hvad der gavner befolkningen, og ikke alene, hvad der gavner de private mediers bundlinje. Lobbyorganisationer som Danske Medier burde erkende, at avisernes problemer ikke skyldes DR s tilstedeværelse, og at ikke engang total lukning af DR ville løse de fundamentale finansieringsudfordringer, som de i lighed med private medier over hele verden gennemlever i disse år. Ingen udenlandske erfaringer giver antydning af dokumentation for, at det gavner nogen at svække de licensfinansierede medier hverken de private medier eller befolkningen. Men public service-indhold betyder rent faktisk noget for et samfund. Det er man klar over de steder i verden, hvor uafhængigt medieindhold ikke er en selvfølge. Som f.eks. i Ukraine, hvor mediebilledet i dag præges af tre tv-stationer, der er ejet af hver sin pengestærke oligark, samt af en utidssvarende statslig tv-station, NTU, der er oprettet i sovjettiden og er lige så kedelig, som den er utroværdig. Det ukrainske parlament har derfor besluttet at starte forfra for at skabe en moderne public service-station, der skal levere uafhængige og troværdige nyheder. Og inspirationen henter de i Danmark. Her er Udenrigsministeriet, DR og TV 2 gået sammen om at hjælpe med at skabe rammerne til det, som de ukrainske politikere på tværs af partiskel er enige om er afgørende for at opbygge et sundt og oplyst demokrati: uafhængige public service-nyheder. Det himmelråbende paradoks er naturligvis, at mange herhjemme har travlt med at modarbejde og lægge hindringer i vejen for det public service-tilbud, som man andre steder i verden beundrer. Et af de spørgsmål, der debatteres livligt for tiden herhjemme, er finansieringen af dansk public service. Mere end 9 ud af 10 danske husstande betaler i dag til bl.a. DR, TV 2 s regioner, Radio24syv m.fl. DR modtager 3,4 milliarder kroner svarende til omkring 4,50 kroner om dagen fra hver husstand i Danmark. DR betaler i modsætning til landets dagblade nemlig moms af sine indtægter. Og licenssystemet er opfundet for dels at sikre en uafhængighed af kommercielle hensyn og en armslængde til den politiske magt, dels ud fra et ønske om, at mange betaler lidt, for at alle skal kunne få adgang til meget. Hvad vil det betyde, hvis man erstatter licensen med en abonnementsordning, hvor alle får mulighed for kun at betale for dem af DR s tilbud, som man selv ønsker at benytte? Jeg er ikke i tvivl om, at det ville skabe en kommerciel prioritering og tankegang i DR, som hurtigt ville kunne ses og høres. Og man kan nøgternt fastslå, at de lyttere, der i dag tænder for P1, ikke ville kunne finansiere de udgifter, der skal til for at producere P1

11 Morgen, Radioavisen, Harddisken, Orientering og talrige programmer om kultur, tro og eksistens. Hvis lytterne af Danmarks eneste jazzkanal, P8 Jazz, skulle betale udgifterne til kanalen, ville prisen blive så høj, at kanalen efter al sandsynlighed ville lukke. Det ville også talrige andre af DR s tilbud som børneprogrammer, nyhedsopdateringer på skæve tidspunkter, DR-dokumentarer, klassisk musik, kulturprogrammer på DR K og tvmagasiner som Horisont. Public service er efter min personlige og helt uideologiske opfattelse et offentligt gode. Grundtvig har lavet en flot fordanskning af det engelske begreb, da han skrev om at virke»til fællesskabets bedste«. Man kan godt argumentere for, at borgerne i København ikke burde betale for asfalten på hovedvejene i Vestjylland, fordi de så sjældent kører på dem. Eller at det er urimeligt, at barnløse skal betale til pasning og skolegang for vores andres børn. At bibliotekerne kun skal finansieres af dem, der låner bøger og musik. Eller at sygehusene burde finansieres af de syge. Men man kan nok ikke påstå, at det ikke ville få konsekvenser for kvaliteten af vores infrastruktur, skolesystem, uddannelse eller sygehusvæsen. Medievanerne ændrer sig voldsomt i disse år: To tredjedele af seerne til TV-avisen er over 55 år. Og mine børn får aldrig samme medievaner som deres forældre eller bedsteforældre, der elsker avis til morgenmaden, FM-radio i bilen og flow-tv til aftenkaffen. Til gengæld forventer de i lighed med flere og flere af os ældre at få indhold, når de har tid: nyheder på mobilen, opdateringer på Facebook, web-tv og film og serier via Netflix, HBO eller DR. Derfor er alle mediehuse, der drømmer om en fremtid, i gang med en såkaldt digital omstilling, hvor indhold målrettes ikke kun mod de gamle distributionsplatforme, men også mod de nye digitale. Det gør de danske dagblade, hvor Ekstra bladet har lanceret sin egen radiostation, JP laver tv, Politiken udkommer på Facebook og Berlingske skal til at lave erhvervs-tv. Selvfølgelig. For vi er alle sammen historiefortællere, der gør klogt i at flytte os, når publikum gør det. Så her er et for nogle provokerende synspunkt til en digital fremtid: Mere end nogensinde er der brug for public service.