Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Transkript

1 Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af en andelsforening, så har man en andel i en forening. F.eks. havde/har man andelsmejerier, da ikke alle havde/har råd til mejerimaskiner. Arbejderbevægelsen: Også politisk kaldet for socialisterne. De kæmpede for 8 timers arbejde, 8 timers hvile og 8 timers fritid. De fik deres første 2 medlemmer i folketinget i Arbejderklassen: I starten bestod denne gruppe af tilflyttere fra landet, som søgte nye muligheder på fabrikkerne. De dannede foreninger for at prøve at forbedre deres kår. De fleste fra denne klasse blev politisk organiseret i Socialdemokratiet. Arbejdsgiveren: Er ham, der giver lønmodtageren arbejde. Borgerskabet: Var dem, der udgjorde overklassen i byerne. Denne klasse udnyttede de nye muligheder, og blev senere den kulturelt bærende del af samfundet. Bybefolkningen: Borgerskabet og arbejderklassen. Demokratiseringen: Perioden mellem 1849 og 1920 da skete der en demokratisk udvikling. Denne udvikling startede med Grundlovens indførsel d. 5 juni De Konservative : De har den trekantede synsvinkel. Altså, at man skal have et hiarki i Danmark. Hvis man er født bonde, så er det dét, man er hele livet, og hvis man er født adelig, så er det dét, man er hele livet. I dag kalder vi dem De Konservative, men før i tiden kaldte man dem for partiet Højre. Men i dag er de stadigvæk sjovt nok Højre-orienterede. Enevælde: En konge eller en diktator, der bestemmer alt i landet. Fagforeninger: Foreninger inden for faget/arbejdet. Finansloven: Pengeloven. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Folketinget: Var den ene af de to ting, der tilsammen udgjorde Rigsdagen. De fleste i Folketinget var Venstre-orienterede modsat Landstinget. De var ligestillede i forhold til lovgivningsarbejdet.

2 Foreningsfrihed: Man har lov til at danne foreninger. Disse foreninger må godt foreløbig forbydes, men så skal der straks lægges sag an mod foreningens ophævelse. Forfatningskampen: I perioden var der stor politisk konflikt omkring udnævnelse af regering. Der var i denne periode et overtal i Folketinget af Venstre-orienterede, men de blev stadig holdt uden for politisk indflydelse og regeringen, da kongen var mere med Landstinget, der bestod af flest Højre-orienterede. I år 1900 havde Højre 15 mandater mod Venstres 85 i Folketinget, og først i 1901 udnævnte Christian 9. en Vnestre-regering med J.H. Deuntzer som konseilspræsident. Forsamlingsfrihed: Man har lov til at lave offentlige forsamlinger, men hvor politiet godt må overvære. Hvis der er fare for, at forsamlingerne kan ødelægge den offentlige fred, så må den godt forbydes. Godsejerne: Var dem, der ejede det meste jord. Deres godser blev drevet af den arbejdskraft, som husmændene og landarbejderne kunne levere. Politisk var de Højre-orienterede, altså De Konservative. Grundloven: Grundloven var loven, der blev indført og underskrevet af Frederik 7. d. 5 juni Denne grundlov blev et nyt grundlag for Danmark blandt andet bøndernes frihed. Gårdejerne: Var de selvejende bønder, som begyndte at danne foreninger, hvilket styrkede den politiske bevidsthed. Dette var starten på partiet Venstre. Husmænd og landarbejdere: Det var de fattige på landet. Stort set alle levede af at arbejde for godsejerne. Kun få havde deres egen jord. Det var mange fra denne klasse, der flyttede til byerne for at prøve lykken med industrien som job. De blev til det parti, vi senere kaldte for Det Radikale Venstre. Ideologi: Ideologierne er delt i 3: 1. del er, hvordan samfundet er. 2. del er, hvordan samfundet bør være og 3. del er, hvordan man vil nå til det perfekte samfund. Industrialiseringen: Danmark fik flere og flere fabrikker, og mange folk begyndte nu at arbejde uden for landbruget. Kollektiv transport: Den kollektive/offentlige trafik som busser, tog osv. Konseil: Ministerie Kvindebevægelsen: I 1850 erne gik kvinderne sammen for at få ligestilling. De ville have stemmeret og ligeløn. De ville ikke være undertrykt i et mandsdominerende samfund. Kvinderne fik stemmeret i 1915.

3 Kønskvoter: Kvoter inden for kønnene. Hvis man laver en forening, hvor der skal være 10 medlemmer, så kan man bestemme, at 4 af dem skal være kvinder. Landbefolkningen: Godsejerne, gårdejerne, husmændene og landarbejderne. Landboreformerne: Reformer/justeringer i landboet og hos bønderne. Landstinget: Var den ene af de to ting, der tilsammen var Risdagen. I Landstinget sad der flest Højreorienterede modat Folketinget. Landstinget og Folketinget lavede lovene og var ligestillede, når det gjaldt lovgivning. Dog skulle finansloven behandles i Folketinget først, hvilket øgede Folketingets indflydelse en smule på loven. Legitimerende: Hvis man har en legitimerende holdning til samfundet, så vil man gerne beholde det, man har. Man tænker meget på nutiden, og at man skal holde fast i den. Lønmodtaget: En arbejder, der får løn for at arbejde for en anden eller et firma. Magtens tredeling: Også kaldet den lovgivende magt, den udøvende magt og den dømmende magt. Rigsdagen og kongen lavede lovene, kongen (regeringen) førte lovene ud i livet og domstolene sørgede for, at lovene blev overholdt. Marxisme: De vil gerne have, at arbejderne overtager fabrikkerne, og at de i fællesskab snakker om religionstro, kunst osv. Medansvar: Når man er med i demokratiet, så har man et medansvar. Det medansvar skal man forsøge at leve op til. Medbestemmelse: Man har lov til at have medbestemmelse i samfundet. Hvis man ønsker denne medbestemmelse, så kan enhver forsøge at komme ind i de førende partier. Medindflydelse: Man har lov til at have medindflydelse i samfundet. Medindsigt: Man har lov til at have indsigt i samfundet. Nationalliberal: Man har liberalistiske tanker omkring nationen. Når man er liberal, så går man ind for, at alle skal have frihed! Parlamentarisme: Det betyder, at en regering ikke må dannes eller blive siddende, hvis den har et flertal i mod sig. Parlamentarismen blev indført i Danmark i 1901, da Christian 9. udnævnte den første Venstre-regering. Parti: Det er en organistation med medlemmer, der har samme syn og holdning til samfundet.

4 Partidiciplin: Disciplinen i hver parti siger, at selvom, du er uenig i f.eks. nogle lovforslag, så skal du alligevel have et ansvar og en disciplin, så du følger med flertallet uden nogen form for brok! Populisme : Man kan ikke kalde det for en ideologi. I stedet for at kigge på hele samfundet, så kæmper de for enkelte mærkesager! Progressiv: Hvis man har en progressiv holdning til samfundet, så er man meget nytænkende. Her vil man gerne fastholde udviklingen. Man tænker på fremtiden. Provisorisk/provisorietiden: Det var i denne tid, at kongen lavede en provisorisk finanslov, da det første finanslovsforslag ikke var blevet godtaget af Folketinget. Provisorisk betyder midlertidigt. Så en midlertidig finanslov. Regressiv: Hvis man har en regressiv holdning til et samfund, så vil man gerne have et samfund, som man havde engang. Man går efter fortiden. Revolution: Man forsøger at gøre noget helt nyt! F.eks. det at gå fra et enevældigt styre til et demokratisk styre. Det er det modsatte af en reform, hvor man bare forsøger at lave ændringer på det, man allerede har. Risdagen: Bestod af et Folketing og et Landsting. De udgjorde, sammen med kongen, magtens tredeling. Salonen : Private møder for adlen, da man ikke havde pressefrihed. Her diskuterede man den overordnede situation i landet/byen. Skattelettelser: Lettelser inden for skatten. F.eks. at man nedsætter skatteprocenten. Socialdemokratiet : De går ind for bedre vilkår hos arbejderne. Både arbejdsmæssigt og værdimæssigt. Så det er arbejdernes parti. De er Venstre-orienterede. Solidaritet?: Hvad er rigtig? Hvad er mest fair samfundsmæssigt? Stænder: Består af 4 grupper: Bønderne, borgerne, de gejstlige og adlen. Det står i rækkefølge efter, hvor i hiarkivet de ligger. Stænderforsamling: En forsamling, der bestod af repræsentanter fra de 4 stænder. Her diskuterede man økonomi og politik. Systemskiftet: Det var skiftet mellem Højre-regeringen til Venstre-regeringen i 1901 med parlamenarismens indførsel efterfølgende.

5 Trikoloren: Er i alt sin enkelthed det franske flag blå, rød og hvid. Venstre : Også kaldet det liberalistiske parti. Liber er et fransk ord og betyder frihed, så man kan også kalde dem for Frihedspartiet. De går ind for, at alle skal have frihed til at jagte lykken. Både økonomisk og interessemæssigt. Ytringsfrihed: Man har lov til at ytre sig frit i tale og på skrift, bare man tager ansvar for domstolene.