Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Transkript

1 Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Status på integrationsindsatsen i Assens kommune I indeværende notat gives en status på integrationsindsatsen i Assens kommune i lyset af den nyligt udmeldte opjusterede kvote for 215. Den helhedsorienterede integrationsindsats i Assens I Assens kommune er hele integrationsindsatsen samlet i Jobcentret, hvor et integrationsteam tager sig af alle arbejdsopgaver vedr. flygtninge/indvandrere og deres familier i integrationsperioden. Dermed har integrationsteamet ikke kun ansvaret for den beskæftigelsesrettede indsats som i de fleste Jobcentre i Danmark men også indsatsen ift. børnene, det sociale, helbredet, økonomi, bolig m.m. Denne organisatoriske samling betyder, at indsatsen er helhedsorienteret og sammenhængende og at fokus er på hele familiens samlede liv og velbefindende. Endvidere betyder det, at Integrationsteamet hurtigt kan afdække barrierer og reagere på disse for at sikre en vellykket integration. Udviklingen på flygtningeområdet Siden 21 har Assens kommune oplevet en løbende stigning i antallet af modtagne integrationsflygtninge, som er omfattet af det 3- årige integrationsprogram. Dette er en konsekvens af situationen i resten af verden, hvor krige og konflikter medfører en større flygtningestrømning mod Danmark. I 1. kvt. 21 varetog Assens kommune integrationsindsatsen for 28 integrationsflygtninge og deres familier. I 3. kvt. 214 var dette steget til 13 integrationsflygtninge + familier.

2 kvt kvt 21 Kilde: Jobindsats.dk Udviklingen i kvoteflygtninge i Assens 3. kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt 214 Kvoten for hvor mange flygtninge Assens kommune skal modtage i 215 var oprindeligt på 6. Dette er siden blevet opjusteret til at Assens kommune skal modtage 153 flygtninge i 215. Oveni dette kommer antallet af familiesammenføringer. Det er ikke muligt, at vurdere nøjagtigt hvor mange mennesker der vil blive familiesammenført til Assens, men et forsigtigt skøn er mellem 3 og 35. Foruden stigningen i antallet af flygtninge og familiesammenføringer er opgavesættet også blevet større i kommunerne, idet den tid flygtningene tilbringer i asylcentrene er faldet betydeligt. Dette betyder, at en stor del af den integrationsindsats, som tidligere blev varetaget af asylcentrene nu varetages i kommunerne. Boligplacering Ifølge integrationsloven skal kommunerne anvise en permanent bolig til en nyankommet flygtning, så hurtigt som muligt efter kommunerne har overtaget ansvaret for vedkommende. Stigningen i antallet af flygtninge medfører også at opgaven med at finde egnede permanente boliger bliver mere udfordrende og tidskrævende. Især er det en udfordring at finde tilstrækkeligt med enkeltmandsboliger og boliger med lav husleje, da mange flygtninge ankommer alene og skal kunne betale huslejen ud af kontanthjælpen. Integrationsteamet har et godt samarbejde med boligforeningerne i kommunen, som giver besked når de har ledige egnede boliger. Men den egnede boligmasse hos boligforeningerne er efterhånden fuldt besat. Ligesom der også er stor opmærksom på at undgå at skabe flygtningeghettoer. Derfor er det i høj grad hos private boligudlejere de nyankomne flygtninge og familiesammenførte skal boligplaceres. Dette giver en række udfordringer. Først og fremmest kræver det et stort opsøgende arbejde, idet der er rigtig mange private aktører på boligområdet, som måske blot har et par enkelte boliger de lejer ud. I modsætning til foreningerne, hvor man kan nøjes med at have en kontakt i hver Side 2 af 5

3 forening, som dækker et stort antal boliger skal man på det private boligmarked samarbejde med mange forskellige aktører. Derudover kræver det et større forarbejde at boligplacere flygtninge og familiesammenførte hos en privat udlejer, idet der skal forhandles kontrakt og boligforhold fra gang til gang og boligen skal gennemgås grundigt for, at sikre at den lever op til kravene. Slutteligt har den store mediefokus på integrationsområdet både på landsplan og lokalt - medført, at der dagligt er borgere der henvender sig og ønsker at udleje et værelse eller en bolig til en flygtning. Skønt borgerne blot ønsker at hjælpe er det en tidskrævende opgave at forholde sig til alle henvendelserne og tage ud at kigge på boligerne. I en del tilfælde lever boligerne slet ikke op til kravene for at kunne boligplacere en flygtning (f.eks må der ikke være tale om tidsbegrænset leje og der skal udarbejdes selvstændig lejekontrakt) Boligplacering af flygtningen er således en opgave der vokser i omfang i takt med antallet af nyankomne flygtninge. Den virksomhedsrettede indsats i Assens I Assens er der stor fokus på den virksomhedsrettede indsats og på at integrationsflygtninge skal ud på en virksomhed så snart de er klar til det, for at klæde dem på til at træde ind på arbejdsmarkedet efter integrationsprogrammet. Der er desuden stor fokus på den faglige matchning mellem flygtning og virksomhed i virksomhedsindsatsen. Målet, er at finde praktiksteder, hvor den pågældende flygtning kan bruge kompetencer vedkommende har med hjemmefra og bygge videre på disse, således at vedkommende på sigt kan finde arbejde indenfor samme branche. En nyankommet integrationsflygtning begynder typisk i et introduktionsforløb på Job- og Kompetencecentret (JKC) sideløbende med danskundervisningen. På JKC får flygtningene viden om det danske samfund, kulturen, værdierne og hvad det kræver at være på en arbejdsplads fx mødetider, omgangstone etc. Når virksomhedskonsulenten i integrationsteamet sammen med borgeren vurderer, at vedkommende er klar og har de allermest basale sprogfærdigheder til at komme ud på en arbejdsplads i praktik finder virksomhedskonsulenten en egnet praktikplads. Dette vil typisk være efter 3-6 måneder. Praktikstedet skal matche flygtningens behov og give vedkommende nogle kompetencer som kan bruges til enten at komme i uddannelse eller ordinært job efter integrationsperioden. Derudover er der en del krav til virksomheder, som skal have integrationsflygtninge i praktik, idet der er nogle store sproglige barrierer og også kulturelle forskelle, som virksomheden skal kunne rumme og håndtere. Det er derfor en krævende og omfattende opgave at finde praktikpladser til integrationsflygtninge. Undervejs er der tæt opfølgning fra virksomhedskonsulentens side for at sikre at flygtningen fastholdes i Side 3 af 5

4 praktikken og at problemer som kan opstå pga. sproglige eller kulturelle misforståelser håndteres. En praktikperiode varer typisk i op til 6 måneder. Når integrationsperioden nærmer sig sin afslutning vejleder virksomhedskonsulenten flygtningen i uddannelsesmuligheder og hjælper med kontakten til uddannelsesinstitutionen og opstarten. Virksomhedsindsatsen på integrationsområdet forudsætter en håndholdt indsats og en tæt opfølgning fra virksomhedskonsulentens side for at sikre, at den enkelte flygtning får erfaringer og kompetencer vedkommende kan bygge videre på efter integrationsperioden. Integrationsteamet Integrationsteamet består af 8,5 fuldtidsmedarbejdere 5 koordinerende sagsbehandlere / familiekonsulenter, 2 mentorer og 1,5 virksomhedskonsulenter. Normeringen i integrationsteamet blev opjusteret med en ekstra stilling i budgetforliget for Opjusteringen skete på baggrund af de forudgående års stigning i modtagne flygtninge, samt at kvoten for 214 var blevet hævet fra 45 til 6 og at det på daværende tidspunkt var forventet, at kvoten for 215 ville blive 6, jf. oprindeligt udmeldte kvote. Resultater af integrationsindsatsen i Assens Nedenstående figur viser, at andelen af ikke-vestlige indvandrere, som hverken er i job eller uddannelse 3 år efter de er ankommet til Danmark er lavere i Assens sammenlignet med landsgennemsnittet: Ikke vestlige indvandrere der hverken er i job eller uddannelse Assens Hele landet Kilde: Ankestyrelsens Udlændingedatabase. Anm.: Andelen af årige indvandrere med ikke-vestlig oprindelse, der hverken var i beskæftigelse eller under uddannelse efter 3 års ophold i Danmark. Næste figur viser beskæftigelsesfrekvensen blandt ikke-vestlige indvandrere med min. 3 års ophold i Danmark. Det ses, at Side 4 af 5

5 beskæftigelsesfrekvensen i Assens tidligere har ligget lidt lavere end i hele landet, men at dette har udlignet sig. I 213 var beskæftigelsesfrekvensen 5% både i Assens og i hele landet. Beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige indvandrere Assens Hele landet Kilde: Ankestyrelsens Udlændingedatabase. Anm.: Beskæftigelsesfrekvensen blandt årige indvandrere med ikke-vestlig oprindelse med min. 3 års ophold i Danmark. Resultaterne skal ses i lyset af, at en del integrationsflygtninge flytter fra Assens, når de er færdige med integrationsprogrammet. Dette drejer sig især om personer, som flytter fordi de skal starte i job eller uddannelse i en anden kommune. Integrationsindsatsen fremadrettet fokus på den virksomhedsrettede indsats Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelsesindsats (Carsten Koch udvalget) kom medio januar med 1 anbefalinger til en bedre integrationsindsats for flygtninge og familiesammenførte udlændinge. Omdrejningspunkterne i anbefalingerne er: Flygtninge og familiesammenførte skal have en virksomhedsrettet indsats, som en obligatorisk del af integrationsprogrammet. Øvrig vejledning og opkvalificering skal nedprioriteres til fordel for virksomhedsrettede tilbud. Integrationsprogrammet skal sættes ned fra 3 til 2 år. Dette forudsætter at der kommer større og tidligere fokus på en indsats, der er individuelt tilpasset den enkelte nytilkomnes udfordringer. Endvidere forudsætter det, at der sker en tidlig og grundig afklaring af den enkeltes kompetencer. Personer der efter et 2-årigt integrationsprogram stadig vurderes som aktivitetsparate skal deltage i en tværfaglig vurdering af deres situation og videre forløb i kommunens rehabiliteringsteam. Ekspertgruppens anbefalinger er i tråd med de generelle tendenser på integrationsområdet og i tråd med den virksomhedsrettede indsats i Assens. Side 5 af 5