Talentrapporten og et eksempel

Transkript

1 rapporten og et eksempel Søren Nørresundby Gymnasium & HF 9. februar 2012 arbejd

2 Foredraget er der en talentdagsorden? arbejde arbejd

3 Hvem taler vi om? Den gruppe af elever og børn med særlige forudsætninger som med den rette støtte og udfordring samt vilje og motivation kan blive blandt de bedste. Ikke en særlig medfødt psykologisk egenskab. Ikke den reform-pædagogiske tilgang: Alle har talent! Erfaringen siger ikke bare 1 2 %, men 5 15 %. Nogle og noget er bedre. Lyst og vilje er afgørende for at blive en af de bedste. Definitionen fokuserer ikke på bogligt talent. arbejd

4 er der en talentdagsorden De fleste lande har allerede en talentstrategi. International konkurrence er en drivkraft. Der sker et opgør med horisontale rangordninger disse år, til fordel for vertikale: biologisk-medicinsk, ideologisk, pædagogisk, uddannelsesvidenskabeligt. Kraften i ønsket om individualisering sprænger romantiske og egalitære rammer. Der er en ny dagsorden i medierne. Man må vælge sine argumenter: faglig styrkelse, større konkurrencekraft, talenter som social trækkraft i klassen, talenternes egen trivsel og dannelse... arbejd

5 er der en talentdagsorden De fleste lande har allerede en talentstrategi. International konkurrence er en drivkraft. Der sker et opgør med horisontale rangordninger disse år, til fordel for vertikale: biologisk-medicinsk, ideologisk, pædagogisk, uddannelsesvidenskabeligt. Kraften i ønsket om individualisering sprænger romantiske og egalitære rammer. Der er en ny dagsorden i medierne. Man må vælge sine argumenter: faglig styrkelse, større konkurrencekraft, talenter som social trækkraft i klassen, talenternes egen trivsel og dannelse... arbejd

6 vi i dag? Det er en ny dagsorden. Vi har ikke interesseret os for det. Vi har ikke sat mål for arbejdet. Det indgår ikke i læreruddannelserne. Det er et projekt for ildsjæle, og især på science-omet, i fritiden. Befolkningen er positiv. Gymnasierne ligger forrest. arbejd

7 vi i dag? Gymnasiernes kultur kan nemt rumme tanken om særlig dygtighed. Mange forsøg og projekter og stor energi. Gymnasierne er på vej væk fra fag-lærer-pensum-eksamen. Krav om tilbud til talentfulde elever. Lærerne har en stærkt rodfæstet faglig identitet. Studieretninger giver talentmuligheder. Lærerne er ikke uddannede til talentudvikling. Uddannelsesbekendtgørelser og arbejdstidsaftaler giver snævert udvikling- og ledelsesrum. arbejd

8 Hvad bør der gøres? Smidigere bekendtgørelser og større ledelsesrum. udvikling skal indgå i pædagogikum. Fokus på at de dygtige ikke får mere af det samme, men noget anderledes; og det skal ikke være virtuelt. Etablering af Junior Colleges sammen med videregående uddannelser og erhvervslivet. arbejd

9 ne og skriftligt arbejde Tiden er mere end fyldt ud Der er detaljerede krav til antal fag, niveauer og timetal. De udfylder de tre år plus lidt tid. Eleverne har over en times skriftligt arbejde til hver eneste skoledag. Og de dygtige med fem A-niveauer har endnu mere. Derfor konkurrerer talentarbejde ofte med elevernes fritid og fritids-aktiviteter. arbejd

10 Anbefalinger Nu Hold fast i camps og konkurrencer. Afdæk mulighederne nu systematisk. Lær at se talentet i eleven. Start forsøg så talentarbejde bliver en del af skoledagen. Giv rektor lov til at finde ressourcerne ved at fjerne noget. arbejd

11 initiativer Gymnasierne og Region Nordjylland har et projekt til 4,8 mio. kr. Mohr, olympiske lege, klassikere i Rom osv. forløb for 7. og 8.-klasser i Nørresundby (idræt, medier, nat.vidsk., sprog) (forløb i engelsk, fysik og samfundsfag.) Vi havde søgt om at fjerne et C-niveau fra deres fag. Men det tillader vores bekendtgørelser ikke. arbejd

12 initiativer Gymnasierne og Region Nordjylland har et projekt til 4,8 mio. kr. Mohr, olympiske lege, klassikere i Rom osv. forløb for 7. og 8.-klasser i Nørresundby (idræt, medier, nat.vidsk., sprog) (forløb i engelsk, fysik og samfundsfag.) Vi havde søgt om at fjerne et C-niveau fra deres fag. Men det tillader vores bekendtgørelser ikke. arbejd

13 Dette er den mulighed ministeriet kan give os: Begrænsning Efter rektors beslutning ønskes mulighed for at reducere elevernes elevtid til skriftligt arbejde i fagene med op til i alt 40 elevtimer. Den vundne tid bruges til vejledning i at behandle faglige emner i engelsk og samfundsfag i forskellige former for præsentationer med skrift. Elevernes samlede elevtid ændres således ikke. Det er altså bare ikke godt nok. Lav bekendtgørelserne om så stx og hf har en fælles kerne, nogle studieretningsfag/valgfag der giver profil. Og en rest til skolernes initiativer! arbejd

14 Dette er den mulighed ministeriet kan give os: Begrænsning Efter rektors beslutning ønskes mulighed for at reducere elevernes elevtid til skriftligt arbejde i fagene med op til i alt 40 elevtimer. Den vundne tid bruges til vejledning i at behandle faglige emner i engelsk og samfundsfag i forskellige former for præsentationer med skrift. Elevernes samlede elevtid ændres således ikke. Det er altså bare ikke godt nok. Lav bekendtgørelserne om så stx og hf har en fælles kerne, nogle studieretningsfag/valgfag der giver profil. Og en rest til skolernes initiativer! arbejd

15 Dette er den mulighed ministeriet kan give os: Begrænsning Efter rektors beslutning ønskes mulighed for at reducere elevernes elevtid til skriftligt arbejde i fagene med op til i alt 40 elevtimer. Den vundne tid bruges til vejledning i at behandle faglige emner i engelsk og samfundsfag i forskellige former for præsentationer med skrift. Elevernes samlede elevtid ændres således ikke. Det er altså bare ikke godt nok. Lav bekendtgørelserne om så stx og hf har en fælles kerne, nogle studieretningsfag/valgfag der giver profil. Og en rest til skolernes initiativer! arbejd