Talentstrategi. for folkeskolen
|
|
|
- Sandra Mia Andersen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Talentstrategi for folkeskolen
2 2
3 Talentstrategi for folkeskolen i Sorø Kommune INDLEDNING I de senere år har der været stigende fokus på, at nogle elever på trods af deres høje begavelse ikke trives i folkeskolen. Antagelsen har været, at disse elever nok skulle klare sig, men forskning tyder på, at mange af folkeskolens bedste elever gennem fl ere år har givet udtryk for vanskeligheder i skolen. Denne gruppe elever repræsenterer et uudnyttet potentiale, der kan medvirke til at opfylde politikernes målsætning om, at danske elever skal blive blandt verdens bedste. Børn og Undervisningsudvalget i Sorø Kommune har besluttet at udarbejde en talentstrategi for undervisning og identifi kation af minimum 10-15% af folkeskolernes dygtigste og mest talentfulde elever. Sorø Kommunes fokus på talentudvikling ligger som en del af skolereformen og Sorø Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Vision- og planstrategien, og skal endvidere ses i sammenhæng med kommunens inklusionsindsats (de pædagogiske pejlemærker). Sorø Kommune ønsker med denne talentstrategi at sætte mål og retning for folkeskolernes talentarbejde, så der skabes et læringsmiljø, der øger elevernes faglige præstationer. Derfor skal arbejdet med minimum 10-15% af folkeskolernes dygtigste og talentfulde elever ses som en del af folkeskolernes samlede virksomhed med at udfordre og stille høje forventninger til alle elever. Denne talentstrategi er derfor udarbejdet med afsæt heri. Folkeskolereformens mål om, at alle elever skal udfordres, så de bliver så dygtige, de kan, er med til at understrege, at også de dygtigste og talentfulde elever skal udfordres. Alle skal stå på tæer. Den længere og mere varierede skoledag skal gøre det nemmere at etablere inkluderende læringsmiljøer med høj faglighed, udfordringer og trivsel for alle.
4 4
5 Talentstrategi for folkeskolen i Sorø Kommune Formål Det overordnede formål med Sorø Kommunes talentstrategi er at skabe rammen for talentarbejdet på kommunens skoler. Talentstrategien skal være med til at understøtte at: alle folkeskoler skaber et læringsmiljø, så elever med særlige forudsætninger og talent udfordres, så de udvikler deres fulde potentiale tilliden til og trivslen i folkeskolen styrkes, så elever med særlige forudsætninger og talent trives og inkluderes i klassens/skolens fællesskab talentarbejdet bliver en sammenhængende og koordineret pædagogisk praksis på alle niveauer i folkeskolerne Strategiens indhold: 1. Overordnede mål for arbejdet med elever med særlige forudsætninger og talent 2. Hvem er talenterne? 3. Under visningsdifferentiering i praksis 4. Læringsmål i praksis 5. Evaluering Proces for implementering 5
6 1 Overordnede mål for arbejdet med elever med særlige forudsætninger og talent M e d u d g a n g s p u n k t i k o m m u n e n s o v e r o r d n e d e m å l s a m t t a l e n t - s t r a t e g i e n s f o r m å l u d a r b e j d e r h v e r s k o l e e n p l a n f o r d e r e s t a l e n t i n d s a t s - t a l e n t p l a n. 6
7 Talentstrategi for folkeskolen i Sorø Kommune Skolens talentplan skal bl.a. indeholde talentarbejdets sammenhæng med inklusionsindsatsen. Talentindsatsen skal ikke stå i modsætning til de stærke og stabile fællesskaber, der eksisterer på kommunens folkeskoler. En styrket indsats for elever med særlige forudsætninger og talent bør derfor ikke kun basere sig på initiativer uden for undervisningstilbuddet; men skal i høj grad påvirke den grundlæggende indretning af undervisningen. Undervisningen af elever med særlige forudsætninger skal altid være samstemt med undervisningen af de øvrige elever i klassen og/ eller andre hold. Der skal således være en klar sammenhæng ml. årsplaner i de enkelte fag og tiltag med anderledes holddannelser. Det vil således være en central udfordring at sikre en målrettet differentieret undervisning af de dygtigste elever uden, at eleverne ekskluderes fra det sociale fællesskab i deres klasse. Sorø Kommune mener, at talentindsatsen først og fremmest skal indgå som en naturlig del af undervisningen, suppleret med særlige undervisningstilbud som f.eks. talentkonkurrencer, talent camps, turboforløb, masterclass, ferie camps mv. uden for skoletiden i samarbejde med bl.a. Sorø Akademis Skole, Sorø Kunstmuseum, Sorø Musiske Skole, Science- Talenter og Ung Sorø. Fokusområdet I Sorø Kommune ønsker vi en bred alentindsats, der tilgodeser talentudvikling indenfor to felter: Det praktisk-musiske felt, herunder billedkunst, teater, innovation, håndværk og design samt madkundskab Det boglige felt, herunder dansk, matematik, natur fag og sprogfag 7
8 2 Hvem er talenterne? Sorø Kommune har valgt at tage udgangspunkt i Undervisningsministeriets definition, der tager højde for, at begavelse og talent både er under indflydelse af arv, miljø og motivation. Talent er, når elever i folkeskolen: har særlige forudsætninger inden for et eller flere områder 8 har mulighed for at blive en af de bedste, hvis potentialet stimuleres har lysten en og viljen til at yde en særlig indsats
9 Talentstrategi for folkeskolen i Sorø Kommune I Sorø Kommune skal talentindsatsen målrettes to grupper af elever: Elever med særlige forudsætninger (1-2 % af en årgang) Elever med talent (10-15 % af en årgang) I Sorø Kommune vil det sige, at ml elever årligt vil være i målgruppen. Ved at rette indsatsen mod de 10 15% når vi fl ere af de elever forskningen peger på mistrives på trods af deres begavelse for skolefag. Der skal stadig være fokus på de 1 2 procent. Nogle talenter er nemme at få øje på, fordi de i skoleeller fritidssammenhæng er udsædvanlig dygtige eller præsterer meget bedre end deres jævnaldrende. Talenter fi ndes dog også blandt utilpassede eller skoletrætte elever og blandt børn med nedsatte funktionsevner eller udviklingsforstyrrelser. Det er derfor ikke nødvendigvis indlysende, hvem talenterne er. Til at hjælpe folkeskolerne med at identifi cere elever med særlige forudsætninger og talentfulde elever vil der blive anvendt identifi kationsværktøjer. Det vil være et fokus punkt for talentindsatsen, at folkeskolerne opkvalifi ceres til at spotte elever med særlige forudsætninger og talentfulde elever. Skolens talentplan skal indeholde en beskrivelse af, hvordan skolens ledelse og lærere arbejder med at udvælge og identifi cere elever med særlige forudsætninger og talent. Der vil blive anvendt en kommunal identifi kationsnøgle for at mindske antallet af dem, der ikke udnytter deres potentiale, dem som mistrives samt for at sikre tidlig indsats for talenter. Talentindsatsen kan med fordel iværksættes allerede i indskolingen for at fastholde elever med særlige forudsætninger og talentfulde elevers motivation og trivsel helt fra de tidlige skoleår. Konkret kan der iværksættes initiativer på den enkelte skole i både indskoling, mellemtrin og udskoling. 9
10 3 L æ r e r n e s k a l d i f f e r e n t i e r e u n d e r v i s n i n g e n, s å d e n m o d s v a r e r d e n e n k e l t e e l e v s b e h o v o g f o r u d s æ t - n i n g e r m e d s i g t e p å, h v a d h v e r e n k e l e l e v k a n o p n å. 10
11 Talentstrategi for folkeskolen i Sorø Kommune Undervisningsdifferentiering i praksis Talentplanen skal beskrive, hvordan der arbejdes med undervisningsdifferentiering på skolen, og hvordan ledelsen sikrer, at klassens lærere tilrettelægger og gennemfører undervisningen, så den rummer udfordringer for elever med særlige forudsætninger og talent. Der er udviklet en særlig metode til potentialebaseret undervisningsdifferentiering kaldet ABC-modellen, der tager udgangspunkt i at udfordre elever med særlige forudsætninger og talent. Denne metode hænger i vid udstrækning sammen med synlige læringsmål, elevforventninger og feedback. Samtidig er det betydningsfuldt for talentindsatsen, at disse elever gives mulighed for at være sammen med ligesindede, der har samme interesse og lyst til at blive udfordret, fordybe sig og udforske. I en almenklasse vil der typisk være omkring to elever, som omfattes af den ovenstående talentdefi nition. Derfor er der brug for, at disse elever sammensættes i grupper på tværs af skolens klasser og årgange og får lov til at spurte lejlighedsvist. Reformen giver skolerne bedre mulighed for at etablere særlige tilbud til elever med særlige forudsætninger og talent i den almene undervisning. F. eks. kan holddannelse, valgfag/ linjer i udskolingen og faglig fordybelse anvendes til talentudvikling. Det forudsætter derfor, at alle skolerne i Sorø Kommune organiserer skoledagen, så elever med særlige forudsætninger og talent får mulighed for at arbejde sammen med ligesindede elever på egen og/ eller naboskole. 11
12 4 Læringsmål i praksis Forskning viser, at eleverne lærer mere, når læringsmålene er tydelige styringsredskaber både for elever og lærere. Skolens talentplan skal beskrive, hvordan ledelsen understøtter lærernes arbejde med at strukturere undervisningen med tydelig sammenhæng mellem mål, indhold og metode for at kunne dokumentere læringsudbyttet for elever med særlige forudsætninger og talent. Det kan fx beskrives i elevplaner. s k o l e n s t a l e n t p l a n 12
13 5 Talentstrategi for folkeskolen i Sorø Kommune Evaluering Lærerne skal løbende evaluere elevernes udbytte af undervisningen og bruge det, som evalueringen viser til at planlægge den efterfølgende undervisning, således at den passer til det, eleverne nu ved og kan gøre og sådan, at lærerne kan støtte og udfordre eleverne til at udvikle sig et trin videre i den faglige progression. Udgangspunktet for evalueringen er læringsmålene. Evalueringen bliver mere brugbar, når de mål lærerne evaluerer i forhold til, er tydelige, og når det ikke er brede mål for, hvad eleverne skal lære på området i løbet af et, to eller tre år; men mål, der svarer til det nye, eleverne skal lære i et forløb på f.eks. to til tre uger. Skolens talentplan skal beskrive, hvordan læringsmålene indgår i årsplanerne for elever med særlige forudsætninger og talent, og hvordan ledelsen understøtter lærernes arbejde med at skabe synlig læring. 13
14 Proces for implementering På baggrund af denne strategi skal der udarbejdes en kommunal handleplan for talentudviklingen. Her skal beskrives hvilke konkrete talentindsatser, der tilbydes på tværs af skoler, herunder hvordan de organiseres. Ligeledes vil af handleplanen fremgå tiltag, der sikrer, at skolerne er klædt på til at varetage talentudviklingen jf. strategien. Fx kompetenceudviklingstiltag, deltagelse i talentvejlederuddannelse hos Science Centret i Sorø, videndeling, og etablering af talentvejledernetværk. I udarbejdelsen af handleplanen inddrages relevante samarbejdsparter både interne og eksterne, fx ScienceTalenter, Den musiske skole, Kunstmuseet, foreningslivet, naturvejledere, erhverv og landbrug. Lokal forankring sikres gennem udarbejdelse af lokal talentplan på hver skole. Implementering vil ske i det omfang, det passer ind i den enkelte skoles samlede prioritering. 14
15
16 Sorø Kommune Børn og Familier Rådhusvej Sorø Telefon
Talentudvikling i folkeskolen - en strategi
Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og
Talentudvikling i folkeskolen
1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen
Strategiplan for undervisning af dygtige elever
Strategiplan for undervisning af dygtige elever Udviklingsprojekt over tre år 2007-2010 Formål: At udvikle retningslinjer for identifikation af elever med særlige forudsætninger At få større viden om og
Greve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE
TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE Strategi for talentudvikling i Fredericias dagtilbud og skoler. 1 TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE BØRNENE ER FREMTIDEN. Byrådet har vedtaget en vision
Talentudvikling Greve Kommune. Vinie Hansen Pædagogisk konsulent
Talentudvikling Greve Kommune Vinie Hansen Pædagogisk konsulent Oplæggets spørgsmål Hvordan kan en kommune leve op til folkeskolereformens mål om at alle børn skal blive så dygtige, som de kan? Hvordan
FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17
Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014
Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal
Frederikssund Kommune. Matematikstrategi
Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet
Skolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen
NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE
NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp
Talentudviklingsmiljøer i den danske folkeskole
Talentudviklingsmiljøer i den danske folkeskole Kirsten Baltzer, Ph.D., [email protected] Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet, Campus Emdrup, Tuborgvej 164, 2400 København NV Enhedsskole
Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Strategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål
Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive
Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14
Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.
Folkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Princip for Undervisningens organisering
Princip for Undervisningens organisering Status: Dette princip omhandler flere forhold vedrørende undervisningens organisering. Mål: Det er målet at dette princip rammesætter skolens arbejde med de forhold,
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen
Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund
FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform
FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre
Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af
Skolereform din og min skole
Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til
Oplæg om skolereformen på Karup Skole
Oplæg om skolereformen på Karup Skole Tirsdag d. 3. juni 2014 Skoleleder Thomas Born Smidt SFO-leder Susanne Ruskjær 1 Indhold og program. Lidt historik og hvad er hvad? Skolereformens indhold og begreber.
Lektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Egebækskolen. Den nye folkeskolereform
Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at
Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning
Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i
Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring
Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.
Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E [email protected] Dato: 14. april 2015
Skolens vision og Folkeskolereformen på Rantzausminde Skole
Skolens vision og Folkeskolereformen på Rantzausminde Skole Folkeskolereformen De nationale mål er: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen
Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.
Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end
Holddannelse i folkeskolens ældste klasser
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en
HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15
HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E [email protected] Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de
Folkeskolereformen i Gentofte Kommune
GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et
På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.
Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens
Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.
Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens
Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)
SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige
Kvalitetssikringsplan
Kvalitetssikringsplan 2013-2015 En skole i trivsel og udvikling med plads til alle, men ikke til alt! Kvalitetssikringsplan 2014-2015 Indholdsfortegnelse Indledende bemærkninger Side 3 Skolens vision og
BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget
Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse
Skolereform har tre overordnede formål:
Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen
Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og
RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT
SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer
Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:
Principper for skolehjemsamarbejdet
Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!
HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave
Den åbne skole Principper - Rødkilde Skole
Den åbne skole Principper - Rødkilde Skole Skolerne skal i højere grad åbne sig over for det omgivende samfund ved at inddrage lokale idrætsforeninger, musikog billedskoler, museer eller andre lokale foreninger.
Inklusionspolitik på Nordfyn
Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns
Vestervangskolen Udviklingsplan. Center for Børn og Læring Herning Kommune
2014-2015 Udviklingsplan Vestervangskolen Center for Børn og Læring Herning Kommune F:\Dokument\Rapport\Udviklingsplan for 2014-2015 til bestyrelsen.docx Oversigt over målsætninger Fokusområde Status Målsætning
Princip for undervisningens organisering:
Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der
Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
Uddannelse som talentvejleder
Uddannelse som talentvejleder et efteruddannelsestilbud hos ScienceTalenter Vi skal sikre en bedre grundskole, der giver alle børn mulighed for at lære så meget som muligt og få et højere fagligt udbytte
Spørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014
Lundtofte Skole Info om skolereformen det store skriv Maj 2014 Kære forældre og elever på Lundtofte Skole, Folkeskolereformen træder i kraft den 1. august 2014. Folkeskolens styrker og faglighed skal fastholdes
Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen
Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
