Strategiplan for undervisning af dygtige elever
|
|
|
- Nicklas Mogensen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Strategiplan for undervisning af dygtige elever
2 Udviklingsprojekt over tre år Formål: At udvikle retningslinjer for identifikation af elever med særlige forudsætninger At få større viden om og erfaring med undervisning af børn med særlige forudsætninger At udvikle metoder og organisationsformer som bedre tilgodeser børn med særlige evner/talenter At udvikle samarbejde om undervisning af dygtige elever med Greve Gymnasium Side 2
3 Ministeriets arbejdsgruppe vedr. talent arbejdsdefinition Talent er, når børn og unge i uddannelsessystemet, - har særlige forudsætninger inden for et eller flere områder - har lysten og viljen til at yde en særlig indsats - har mulighed for at blive en af de bedste, hvis potentialet stimuleres Side 3
4 Arbejdsgruppens målgruppe De talentfulde som antages at udgøre de dygtigste ca % af en årgang De højtbegavede som antages at udgøre 1-2% af en årgang Science Talenter den124. marts 2013 Side 4
5 Fakta om projektet.. Flg. fag har været repræsenteret i projektet: Dansk, matematik, engelsk, billedkunst, fysik/kemi, geografi, hjemkundskab og håndarbejde Alle klassetrin har været repræsenteret i projektet: Dog flest elever fra 5-9. klasse, ca. 140 elever har deltaget Der har været afholdt to informationsmøder for ca. 150 forældre Side 5
6 Hvad sagde eleverne? De sætter stor pris på at være sammen med andre elever der er lige så dygtige som dem selv De er blevet mere selvstændige De nyder at blive udfordret fagligt De har ikke kedet sig De føler de har været mere aktive i projekterne De synes det er godt at arbejde på tværs af alder De oplever undervisningen som anderledes, sjovere, mere spændende og udfordrende De føler de har lært rigtig meget De synes der er mere engagement og ro Side 6
7 Hvad sagde de store elever? Hvad har været det bedste: At vi har lært så meget mere At være sammen med andre, som er på næsten samme niveau som en selv Engagementet i gruppen At vi havde lyst til at være der At der var mange flere sejre Side 7
8 Hvad sagde deres forældre? Eleverne har fået større faglig udfordringer Eleverne er blevet gladere for at gå i skole Eleverne har fået styrket deres selvværd Lærerne var mere engagerede Projektet har haft en positiv betydning for skolens image Ønsker mere holddannelse og differentiering Side 8
9 Hvad sagde lærerne i projektet? De er blevet bedre til at identificere eleverne De er blevet bedre til at sætte tydelige mål og differentiere undervisningen De har fået større opmærksomhed på behovet for forskellige organisationsformer De oplever hold på tværs af alder som en styrke De efterlyser bedre fysiske rammer og organisering De er blevet opmærksomme på, at de ikke taler så meget om undervisningsdifferentiering i teamet Der er tydelig opbakning til projektet fra ledelsen Projektet er ikke blevet et fælles projekt for hele skolen Side 9
10 Hvad sagde skoleledelsen? De har fået større opmærksomhed og viden om elever med særlige forudsætninger De har fået større fokus på undervisningsdifferentiering Skolens hverdagsstruktur skal ændres Det skal integreres i teamets arbejde og i elevplanerne Side 10
11 Hvad sagde skolechefen? Et vigtigt udviklingsprojekt, som har rykket skolen Resultaterne fra projektet skal udbredes til resten af skolevæsenet Det skal være et fokusområde i kvalitetsrapporten Side 11
12 Børne- Ungeudvalget Godkendte projektgruppens anbefalinger BUU godkendte forslag til tids- og handlingsplan for udarbejdelse af strategiplaner på hver skole og en overordnet kommunal talentstrategi for skolevæsenet Side 12
13 Anbefalingerne Greve skolevæsen udvikler en strategi for, hvordan undervisning af elever med særlige forudsætninger kan blive en væsentlig del af den inkluderende skole Undervisningen af talenter og højt begavede elever kommer til at indgå i kommunens arbejde med kvalitetsrapporten Samarbejdet med Greve Gymnasium og det lokale erhvervsliv udvikles Side 13
14 Anbefalinger fortsat Alle skoler i Greve Kommune udarbejder en strategiplan for identifikation og undervisning af elever med særlige forudsætninger En af konsulenterne i Center For Skoler får udvikling af undervisning af elever med særlige forudsætninger som sit arbejdsområde Alle skoler uddanner en af kompetencelærerne til at varetage udvikling af undervisningen for elever med særlige forudsætninger Side 14
15 Strategiplan for undervisning af dygtige elever Evaluering af skolens praksis, side Generel tjekliste til identifikation, side 20 Profilskema, side 21 Spørgeskema til forældrene, side 22 Spørgsmål til refleksion ifm. undervisningens planlægning, side 23 Spørgsmål fra ledelsen til refleksion med medarbejderne, side 24, Spørgsmål til refleksion over undervisningsdifferentiering, side 25 Side 15
16 Skolernes strategiplaner Alle skoler har udarbejdet en strategiplan med fem gennemgående temaer: - Mål for arbejdet med dygtige børn - Talentdefinition - Identifikation af eleverne - Indsats / fag i skoleåret Evaluering af skolernes indsats Side 16
17 Mål for arbejdet med dygtige børn De overordnede mål, som skolerne har formuleret i deres strategiplaner, kan kort sammenfattes således: Styrke motivationen og fagligheden for alle elever uden at eleverne ekskluderes fra det sociale fællesskab i klassen Udvikle undervisningsdifferentiering og innovative læringsformer Side 17
18 Talentdefinition Alle skoler har formuleret en talentdefinition, som handler om de 10-20% dygtigste elever. Definitionen understreger at det drejer sig både om de elever som har potentialet men også de elever, som har lysten og viljen til at gøre en særlig indsats. Side 18
19 Identifikation af eleverne De fleste skoler inddrager både læreren, forældrene og eleverne selv, når de skal spotte eleverne. Lærerne bruger deres generelle viden, test og samtaler med eleverne, mens forældrene inddrages gennem skole-hjemsamtalen og eleverne kan bringe sig selv i spil gennem ansøgninger. Side 19
20 Indsats og fag Skolernes indsats på området iværksættes i og ligger både i den almindelige undervisning, som f.eks. holddeling, ugeforløb m.m. og som valghold/tilbud uden for skoletiden. Alle fag bliver inddraget i større eller mindre omfang. Men især naturfag, de kreative fag og dansk er valgt som særligt indsatsområde. Desuden planlægger flere af skolerne at deltage i de særlige undervisningsforløb i naturfag på Greve Gymnasium og Greve Ungdomsskoles tilbud om Masterclasses. Side 20
21 Opfølgning på skolernes strategiplan Der er etableret et talentnetværk med repræsentanter for alle skoler, som har planlagt 3 møder: Den 29/ om hvor langt skolerne er nået med implementering af talentstrategien Den 5/ om evaluering af skolernes talentindsats. Et eksempel på evalueringsskemaet er vedhæftet for Strandskolen. Skemaet skal udfyldes og afleveres til centeret den 5/4. Herefter udarbejder centeret en samlet evaluering til mødet den 18/4. Side 21
22 Opfølgning fortsat Til den 18/ skal skolerne desuden senest den 12/4 fremsende en revideret plan for talentindsatsen i Den 30/4 fremlægges skolernes evaluering og plan for kommende skoleår på SLG-møde. Herefter udarbejdes en sag til BUU om skolernes reviderede planer og et forslag til en kommunal talentstrategi på baggrund af skolerne evalueringer. Side 22
Talentudvikling i folkeskolen - en strategi
Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og
Talentudvikling Greve Kommune. Vinie Hansen Pædagogisk konsulent
Talentudvikling Greve Kommune Vinie Hansen Pædagogisk konsulent Oplæggets spørgsmål Hvordan kan en kommune leve op til folkeskolereformens mål om at alle børn skal blive så dygtige, som de kan? Hvordan
Talentudvikling i folkeskolen
1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen
Talentstrategi. for folkeskolen
Talentstrategi for folkeskolen 2 Talentstrategi for folkeskolen i Sorø Kommune INDLEDNING I de senere år har der været stigende fokus på, at nogle elever på trods af deres høje begavelse ikke trives i
Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik
Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af
Tilbud om sprogvurdering af 3 årige børn i Mariagerfjord Kommune.
Tilbud om sprogvurdering af 3 årige børn i Mariagerfjord Kommune. Kære Forældre. Kommunen skal i henhold til dagtilbudslovens 11 tilbyde alle 3 årige børn i kommunen en sprogvurdering. Formålet med dette
En guide til arbejdet med. elevplaner
En guide til arbejdet med elevplaner 2 En guide til arbejdet med elevplaner Aalborg Kommunale Skolevæsen 2007 Arkivfotos: Marianne Andersen Layout: Lise Særker Tryk: Prinfo, Aalborg Redaktion: Pædagogisk
Læringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
I Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Rullende indskoling i Nim Skole og Børnehus
Rullende indskoling i Nim Skole og Børnehus Fællesbestyrelsen i Nim Skole og Børnehus vil hermed ansøge om at indføre rullende indskoling jfr. 34, stk. 3, hvoraf det fremgår, at kommunalbestyrelsen af
Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt
Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen
Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen
Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012
Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 1 Nærum Skoles indsatsområder 2011-2012 er den mere præcise udmøntning af skolens 4-årige udviklingsplan. Indhold og opbygning af skolens 1-årige indsatsområder:
Hvad er AKADEMIET for Talentfulde Unge? Et akademisk bredt talentprogram med aktiviteter, der handler om både humaniora, business, teknik samt
Hvad er AKADEMIET for Talentfulde Unge? Et akademisk bredt talentprogram med aktiviteter, der handler om både humaniora, business, teknik samt natur-, sund- og samfundsvidenskab. Eksklusive workshops,
Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en
Erfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet
Erfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet Caroline Lillelund Lindved, Undervisningsministeriet/UNI C Den 15. november 2013 Dagsorden Baggrunden for indsatsen for it i folkeskolen Strategi,
Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser
Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer
Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved Johan W. Helms KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Forbundsskolens elevers resultater
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Skolereform & skolebestyrelse
Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Greve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Kvalitetsrapport 2013
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Calle Jakobsen ved Specialcenter Bramdrup KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi ser som udgangspunkt
Læreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder. VIA University College
Læreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder VIA University College Campus Aarhus C Ceresbyen 24 8000 Aarhus C Tlf.: 87 55 30 00 VIA.DK VIA University College Læreruddannelsen Aarhus Optagelse med andet
Kvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset
PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Mosede skole RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes
Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter
Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således
Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune
Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 1: Styrkelsen af det faglige niveau via udvikling af undervisningen A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog, som
Tjørnelyskolen for dygtige børn
Tjørnelyskolen for dygtige børn Et udviklingsprojekt i Greve Kommune 2007-2010 1 Tjørnelyskolen for dygtige børn Udviklingsprojekt i Greve Kommune 2007-10 Oktober 2010 Redaktionsudvalg: Vinie Hansen, pædagogisk
KUNST TALENT KLASSEN SKÆLSKØR SKOLE 2016/2017
KUNSTTALENTKLASSEN SKÆLSKØR SKOLE 2016/2017 VIL DU DYRKE DIT TALENT? Skal du i 7. klasse efter sommerferien 2016? Elsker du musik, kunst, design eller performance? Drømmer du om at skabe dit eget professionelle
Inspirationsmateriale til understøttende undervisning og lektiecafe
Inspirationsmateriale til understøttende undervisning og lektiecafe En arbejdsgruppe bestående af repræsentanter på lærer- pædagog- ledelse og forvaltningssiden har udarbejdet dels et idekatalog til aktiviteter
Udfordrende indlæring. Da Vinci Linjen er et spændende og utraditionelt tilbud til unge fra 7. 9. klassetrin, som underpræsterer.
Udfordrende indlæring Da Vinci Linjen er et spændende og utraditionelt tilbud til unge fra 7. 9. klassetrin, som underpræsterer. www.davincilinjen.dk - 1 Bliv elev på Da Vinci Linjen Med Da Vinci Linjen
Fremtidens skole i Struer Kommune
Fremtidens skole i 2014 Baggrund og formål Analysen skal bidrage til at skabe overblik over de udfordringer, står overfor på folkeskoleområdet de kommende år, og anvise handlemuligheder for en fagligt
Nordbyskolens evalueringsplan
Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål Lærere (http://ffm.emu.dk/) En årsplan er et planlægningsredskab
Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser
Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Talentudviklingsmiljøer i den danske folkeskole
Talentudviklingsmiljøer i den danske folkeskole Kirsten Baltzer, Ph.D., [email protected] Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet, Campus Emdrup, Tuborgvej 164, 2400 København NV Enhedsskole
den kommunale indsats
den kommunale indsats det NATioNAlE CENTER FoR undervisning i NATuR, TEkNik og SuNdHEd Dette er en kort præsentation af NTS-centerets strategi for indsatsen på det kommunale område. Den er tænkt som en
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten
Virksomhedsplan 2005-2006 Strandskolen. At forældre, elever og ansatte er bevidste om, at deres handlinger. med værdigrundlaget
Virksomhedsplan 2005-2006 Strandskolen Område Status Endeligt mål Mål 2005-2006 Handlinger Skolen overordnet: Værdier Intranettet Trivselsundersøgelsen Kompetenceudvikling Værdigrundlag for Strandskolen
Læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen [email protected]
Læringsmål Ph.d. Bodil Nielsen [email protected] Reform 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Petersmindeskolen i bevægelse lokal udmøntning af Skolen I Bevægelse i Vejle kommune.
12. marts 2012 Petersmindeskolen i bevægelse lokal udmøntning af Skolen I Bevægelse i Vejle kommune. Rammer I Vejle kommune arbejder skolerne med at videreudvikle praksis. Det sker under overskriften Skolen
Beretning fra skolebestyrelsen på Vinderup Skole for skoleåret 2013-2014
Beretning fra skolebestyrelsen på Vinderup Skole for skoleåret 2013-2014 Dette er årsberetningen fra skolebestyrelsen på Vinderup Skole, hvor vi redegør for de væsentligste opgaver, bestyrelsen har varetaget
Undervisningsdifferentiering og læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen [email protected]
Undervisningsdifferentiering og læringsmål Ph.d. Bodil Nielsen [email protected] Undervisningsdifferentiering - et princip Fælles undervisning med grundlæggende fælles læringsmål En obligatorisk bestræbelse:
Folkeskolen Kvalitetsrapport
Kalundborg Kommune Folkeskolen Kvalitetsrapport 2013 Fagcenter Småbørn og Undervisning 01-11-2013 Side 1 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsrapporten skoleåret 2012/13... 3 Sammenfatning... 4 Beslutning...
Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave
Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave et valg for dit barn Naturbørnehave Kære forældre Med dette materiale, vil vi gerne invitere dig og dit barn ind i Vesthimmerlands Naturfriskoles verden.
Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013
stre Forældrefolder Østre Åvang Søndermark Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013 vang øndermark Rønneskolen Rønneskolen Indhold Visioner og værdier... side 04 Inklusion... side 06 Trivsel og tryghed...
Handleplanen for HG/EUD/EUX Business Ballerup for skoleåret 2015 2016 er udarbejdet på baggrund af EUD-afdelingens handleplan.
Handleplanen for HG/EUD/EUX Business Ballerup for skoleåret 2015 2016 er udarbejdet på baggrund af EUD-afdelingens handleplan. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2015 2016. Dette
ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING
ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING DCUM anbefaler elevinddragende undervisning, fordi medansvar og tillid kan øge motivation, trivsel og læring. På Skolecenter Jetsmark har de gode erfaringer med elevinddragelse
10. klassecentret Esbjerg Kommune. Ribe Bramming Esbjerg. En ny start på din videre uddannelse
10. klassecentret Esbjerg Kommune Ribe Bramming Esbjerg En ny start på din videre uddannelse 10. klassetilbuddet i Esbjerg Kommune i skoleåret 2014/2015 Nyt miljø Nye fag Nye Lærere Nye kammerater Nye
KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter
KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter Udfyldes af kommunen Sendes elektronisk til [email protected] Ansøgningsfristen er fredag
Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen
Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Kontaktoplysninger Pilegårdsskolen Ole Klokkersvej 17 2770 Kastrup Tlf: 32507525 Skoleleder
Principper om: 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Skolebestyrelsens arbejde SORGPOLITIK TRIVSELSPOLITIK
BREUM SKOLE med plads til alle men ikke til alt høj faglighed i trygge rammer skolen ud i verden verden ind i et godt sted at være et godt sted skolen at lære Der tages afsæt i følgende definition: Principper
Forenkling af Fælles Mål
Forenkling af Fælles Mål 6. september 2013 Master for forenkling af Fælles Mål 1. Baggrund Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, at Fælles Mål præciseres og forenkles med henblik på,
