AFSNIT 9. Afsnit 9: Modulbeskrivelser og undervisningsplaner

Transkript

1 AFSNIT 9 Afsnit 9: Modulbeskrivelser og undervisningsplaner Studieordning aug BM1 AS Autogen-svejs BM1 DR Drejning BM1 FR Fræsning BM1 GS Grundlæg skruestiksarb BM1 LO lodning BM1 LS lysbuesvejs BM1 ML Materialelære BM1 MO Motormontage BM1 MS MAG-svejs BM1 SP skruestiks-pladearb BM1 TD tekn-dok BM1 TS TIG-svejs BM1 VT værkstedsteknik BM2 TA tekniske anlæg BM2 VSPR VS-projekt BM4-5 FY - fysisk grundlag BM4 EL BM4 EN Engelsk BM4 ME metodelære BM4 TM1- forbrændingsmotorer og systemer BM5-6 KD Stationære kedel og turbineanlæg BM5-6 MNG management BM5-7 AU Automation 2007 version BM5 EL BM5 HY hydrauliske og pneumatiske systemer med tilhørende komponenter BM5 KE Proceskemi BM5 ST Materiale og styrkelære BM6 EL BM7-8 KØ køleteknik og køleteknologi BM7-8 EL3 Elektroteknik-projektering BM7 PU Pumper og kompressorer BM8 AM - arbejdssikkerhed og miljøbeskyttelse BM8 KL Klimateknik BM8 SF Skibsfremdrivning BM8 ST Skibsteknik BM8 SR - Søret og skibsadm BM8 SØSIK Søsikkerhed BM8 VGT 1 - Vagttjeneste i maskinen

2 BM8 VGT 2 - FULL-mission Simulatorkursus på Chalmers BM8 HS Hjælpe- og servicesystemer BM9 BCH PRO Bachelorprojekt - projektbeskrivelse BM9 BCH Bachelorprojekt UVPL betjening af redningsmidler UVPL SKIBSKOK UVPL ROC Undervisningsplan for Grundmodul for Skibsassistenter, Skoleskibet

3 Dokument version 1 STUDIEORDNING for Maskinmesteruddannelsen Professionsbacheloruddannelsen i maskinteknisk ledelse drift august 2007

4 Semester: BM MARTEC Dokument Maskinmester Studieordning Indholdsfortegnelse FORORD... 5 KAPITEL 1 (FORMÅL MV.) MARTEC s overordnede målsætninger Kvalitet Adgangskrav... 8 KAPITEL 2 UDDANNELSENS STRUKTUR, UNDERVISNINGS- OG ARBEJDSFORMER MV Uddannelsesstruktur PBL som pædagogisk metode på maskinmesterstudiet Videns søgning Andre undervisningsmetoder Organisering i forbindelse med projektarbejder Vejlederfunktioner Kvalitetsudvikling Studietur Laboratorieforsøg og skriftlige opgaver Bedømmelse (prøver og eksamen) Bedømmelsesplan Internationalisering med engelsk som arbejdssprog KAPITEL 3 VALGFAG OG SPECIALELINIER Formål Struktur Fællesfag: Projektstyrings- og projektledelsesværktøjer Fælles 2 fagpakken El- og automationslinien Energi og miljølinien Managementlinien Søfartslinien KAPITEL 4 EVALUERING OG ORGANISERING De studerendes evaluering af undervisningen: MARTEC s evaluering af forløbet Undervisernes organisering KAPITEL 5 MERIT...35

5 Semester: BM MARTEC Dokument Maskinmester Studieordning Forord MARTEC har udarbejdet denne studieordning for maskinmesteruddannelsen, i overensstemmelse med bekendtgørelsen om maskinmesteruddannelsen af 22/12/2006. Studieordningen er udarbejdet af uddannelseschefen i samarbejde med lærerkollegiet. MARTEC ser Maskinmesteruddannelsen som et samlet uddannelsesforløb, hvor der hele tiden arbejdes på, at de studerende skal opleve studiet med teknisk- og teoretiske faglig progression fra start til slut. Uddannelsens indhold fokuserer iht. bekendtgørelsen for maskinmesteruddannelsen både på den håndværksmæssige og den teoretiske del af maskinmesterprofessionen. I indledningen af uddannelsen (BM1-BM3) arbejdes der med de opstillede håndværksmæssige mål, mens målene i den mere teoretisk faglige side af maskinmesterprofessionen placeres dels i basisdelen (BM4-BM6) og dels i den afsluttende del (BM7-BM9)af uddannelsen. Den studerende vil opleve visse forskelle i struktur og pædagogiske overvejelser, herunder metodik og didaktik afhængig af på hvilket niveau i uddannelsesforløbet den studerende befinder sig. MARTEC følger behovet for fornyelse af studieordningen. En revision af denne kan iværksættes af MARTEC i forbindelse med ændringer af love og/eller bekendtgørelser. Lærergruppens evaluering af afsluttede forløb kan også give forslag til ændringer. Studieordningen bliver revideret løbende min. 1 gang om året og godkendes af MARTEC s ledelse. Denne studieordning er gældende for studerende der påbegynder uddannelse til maskinmester med studiestart august 2005 eller senere og betegnes STUDIEORDNING FOR Maskinmesteruddannelse PBA, Version XX af YY. ZZ 200X Studieordningen, der angiver de nærmere regler for uddannelsen til maskinmester, er udfærdiget i henhold til følgende love, bekendtgørelser og SFS rundskrivelser. Lov om maritime uddannelser, Lov nr. 226, 22/ BEK. nr. 55, 18/ om prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser (Bekendtgørelsen træder i kraft den ). BEK. nr. 770 af 5/ om godkendelse og kvalitetssikring m.v. af maritime uddannelser Bekendtgørelse nr. 303 af 3. maj 2001 om godkendte prøver og praksiskrav for autorisation af elinstallatører Bekendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyr (BEK nr. 100 af 31/01/2007) Søfartsstyrelsens gældende AU rundskrivelser med supplerende krav til kurser i brandbekæmpelse, betjening af redningsbåde mv. Søfartsstyrelsens uddannelsesplan for kurset Orienteringskursus i tankskibe version 1.0 af 4. juni 2002, tanker familiarization. Side 5 af 181

6 Semester: BM MARTEC Dokument Maskinmester Studieordning KAPITEL 1 (Formål mv.) I henhold til 1 i bekendtgørelsen om maskinmesteruddannelsen af 22/12/2006 beskrives følgende formål med Maskinmesteruddannelsen på professionsbachelorniveau. Maskinmesteruddannelsen (Professionsbacheloruddannelsen i maskinteknisk ledelse og drift) har til formål at kvalificere de studerende til på ledelsesniveau i skibe og i virksomheder i land at varetage ansvaret for drift og vedligehold af tekniske anlæg og installationer og herunder forestå, at disse anlæg og installationer drives optimalt ud fra sikkerhedsmæssige, driftsøkonomiske og miljømæssige hensyn. Den studerende skal kvalificeres til at: 1) indgå i ledelses- og samarbejdsmæssige sammenhænge med mennesker med forskellig uddannelsesmæssig og kulturel baggrund, 2) varetage det økonomiske, tekniske og sikkerhedsmæssige ansvar og opgaver i forbindelse med tekniske anlæg og installationer, 3) kunne planlægge og være ansvarlig for arbejdsopgavers udførelse, 4) tilegne sig og vurdere ny viden inden for maskinmesterprofessionens arbejdsområder og 5) deltage i videre uddannelse. Efter endt uddannelse skal den studerende have opnået det teoretiske grundlag til at: 1) erhverve autorisation som elinstallatør, jf. bekendtgørelse om godkendte prøver og praktikkrav for autorisation af elinstallatører, 2) erhverve kedelpassercertifikater og køleautorisation, jf. bekendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyr, 3) indtræde på kompetencegivende kurser vedrørende indregulering og funktionsprøvning af gasfyrede anlæg over 135 kw, jf. bekendtgørelse om personlige faglige kvalifikationer for den teknisk ansvarlige og dennes medarbejdere i autoriserede og godkendte kompetente virksomheder, og 4) fungere som energikonsulent jf. bekendtgørelse om energimærkning af bygninger. Den studerende skal efter endt uddannelse opfylde STCW 95 konventionens kapitel III/2, så der kan udstedes sønæringsbevis, når uddannelsen med maritime valgemner er gennemført, og betingelserne for udstedelse af sønæringsbevis som maskinofficer i henhold til lov om skibes besætning er opfyldt. Disse formål tilgodeses på basis af praktisk og teoretisk uddannelse ved: gennem de anvendte undervisningsmetoder og -former at motivere den studerende for videregående uddannelse samt udvikle vedkommende til selvstændigt at kunne tilegne sig viden og være aktiv i egen læring, gennem uddannelsens form og indhold målrettet at kvalificere den studerende som problemløser med fokus på informationssøgning og udvikling af vedkommendes samarbejdsog lederevner, at kvalificere den studerende til at anvende informationsteknologi som et naturligt arbejdsredskab, Side 6 af 181

7 Semester: BM MARTEC Dokument Maskinmester Studieordning at udvikle den studerendes analytiske og refleksive færdigheder, herunder en evnen til at kombinere teori og metoder og at omsætte teori i praksis, gennem et praksisnært studium, at basere uddannelsen på praksisviden og forskningsviden der er frembragt gennem samarbejde med relevante virksomheder og forskningsmiljøer såvel nationalt som internationalt. 1.1 MARTEC s overordnede målsætninger Maskinmesteruddannelsen på MARTEC vil understrege maskinmesteruddannelsens særlige profil som den eneste danske polytekniske professionsbachelor uddannelse, der efter endt uddannelse giver maskinmesteren kompetencer til, evt. efter opfyldelse af krav til praktisk uddannelse, på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde og under hensyn til miljø og økonomi, at varetage drift, driftsoptimering og vedligehold af el-, maskinteknik og automatisering i alle former for tekniske anlæg, proces anlæg og maskiner, samt varetage de ledelsesmæssige opgaver i denne forbindelse. Uddannelsens faglighed etableres på et solidt fundament af grundfag, bestående af matematik, fysik, kemi, maskin- og elteoretiske fag, ledelsesrelaterede fag og sprog. MARTEC vil i sit udbud af valgmoduler lægge særlig vægt på specialeretninger indenfor: Elektroteknik og Automation Energi og miljø Økonomi, sprog og ledelse MARTEC vil desuden udbyde valgmoduler for opnåelse af STCW kompetencer (sønæringsrettigheder). MARTEC vil udbyde valgfag som kan understøtte en studerendes ønske om en stærk profil indenfor et af ovenstående områder. I et vist omfang tilbydes de studerende mulighed for at sammenstykke valgfag med en kombineret profil. Specialeretningerne udbydes i BM7 og BM8. Det er MARTEC s målsætning, at de studerende i stedet for MARTEC s specialeretninger kan tilbydes ophold på en udenlandsk uddannelsesinstitution, evt. kombineret med den efterfølgende afsluttende virksomhedspraktik (Professionspraktik). MARTEC har en klar pædagogisk profil og holdning til anvendelse af forskellige undervisningsformer, herunder projektorganiseret undervisning, casestudier mv. og MARTEC vil i sit valg af undervisningsformer understøtte udviklingen af den studerendes ledelses- og samarbejdsmæssige kompetencer, så maskinmesteren kan indgå på alle niveauer i projektgrupper såvel som projektleder som menigt medlem og være selvstændig problemløsende. Uddannelsen vil kvalificere den studerende til at anvende informationsteknologi som et naturligt arbejdsredskab, herunder opbygning og brug af netværk. Studiets struktur vil tilgodese det overordnede formål om ledelses- og polytekniske kompetencer ved at tage særlig hensyn til tværfaglighed, helheds- og projektorientering. Maskinmesteruddannelsen skal kvalificere de studerende, så de kan deltage i særligt tilrettelagte videreuddannelses forløb på master eller kandidat niveau. MARTEC Side 7 af 181

8 Semester: BM MARTEC Dokument Maskinmester Studieordning samarbejder med Aalborg Universitet, om at tilrettelægge forløb, der sætter MARTEC maskinmesteren i stand til videreuddannelse til kandidatniveau på ca. 2 år. Dimittender, der har gennemført maskinmesteruddannelsen på MARTEC har ret til at anvende professionsbetegnelsen professionsbachelor i maritim og maskinteknisk ledelse og drift. Betegnelsen på engelsk er Bachelor of Technology Management and Marine Engineering. 1.2 Kvalitet MARTEC arbejder ud fra et værdigrundlag, hvor kunden, herunder de studerende, er i centrum. Udmøntningen af værdigrundlaget sker på grundlag af de fire overordnede værdier for MARTEC: - forandringsvillighed engagement kundeorientering kompetence MARTEC er grundlæggende til for kundernes skyld og opfatter sig som et uddannelsescenter der arbejder såvel lokalt, regionalt og landsdækkende som internationalt. MARTEC producerer uddannelser af høj kvalitet på et lønsomt grundlag og i et attraktivt og udviklende skolemiljø hvor der tages individuelle hensyn til kunder herunder studerende, aftagere og ansatte. Studieordningen er skolens dokumentation for undervisningens kvalitet, for de pædagogiske principper skolen ønsker, skal ligge til grund for al undervisning og for skolens arbejde med og holdning til de studerendes medbestemmelse, demokratiske rettigheder og arbejde i demokratiske organer f.eks. studieråd. Der arbejdes løbende med at udvikle kvaliteten af undervisningen - gennem evaluering i lærerteams, justering og udvikling af undervisningen, handlingsplaner, iværksættelse af medarbejderuddannelse, initiativer til forbedring af skolemiljøet m.v. På skoleplan danner tilfredshedsundersøgelser baggrund for overordnede initiativer til forbedring af kvaliteten af uddannelserne. 1.3 Adgangskrav For at blive optaget på maskinmesteruddannelsen skal man enten: Kategori A have gennemført en af følgende gymnasiale uddannelser: - studentereksamen (stx) - hf (kursus) - htx - hhx eller Kategori B have gennemført en erhvervsuddannelse suppleret med: - matematik, Side 8 af 181 engelsk og dansk samt fysik eller kemi, hvoraf 2 fag skal være på mindst B-niveau og

9 Semester: BM MARTEC Dokument Maskinmester Studieordning eller Kategori C Realkompetancevurdering - Relevant erhvervserfaring af mindst 2 års varighed kan efter uddannelsesinstitutionens afgørelse i det enkelte tilfælde ud fra en realkompetencevurdering træde i stedet for adgangskravet om en erhvervsuddannelse. Uddannelsen er opdelt i emner og indeholder For kategori A - Obligatoriske emner svarende til 250 ECTS point og tilvalgsemner svarende til 20 ECTS point for studerende med gymnasial baggrund uden godkendt faglig uddannelse (4½ år) For kategori B og C - Som kategori A, dog afhængig af erhvervsuddannelse og/eller relevant erhvervserfaring, kan der gives merit i op til 90 ECTS-point. Uddannelsen kan derfor variere i længde fra 3 år til 4½ år. KAPITEL 2 Uddannelsens struktur, undervisnings- og arbejdsformer mv. Uddannelsen omfatter følgende hovedbestanddele: Værkstedskursus, praktik og grundfag, herunder bl.a. engelsk og metodelære Teknisk fagområde, herunder bl.a. termiske maskiner og anlæg, elektroteknik og procesanalyse og automation Ledelsesmæssigt fagområde, herunder bl.a. Management økonomi, ledelse og sikkerhed Valgfag/specialeretninger Afsluttende virksomhedspraktik (Professionspraktik) Bachelorprojekt Side 9 af 181

10 Semester: BM MARTEC Dokument Maskinmester Studieordning 2.1 Uddannelsesstruktur Maskinmesteruddannelsen er som nævnt i forordet et sammenhængende uddannelsesforløb på i alt, afhængig af den studerendes uddannelsesmæssige og erhvervsfaglige baggrund, op til 9 semestre, men i praksis arbejdes der som vist i følgende skema med en opdeling i et indledende-, et basis- og et afsluttende uddannelsesforløb. Side 10 af 181

11 Semester: BM MARTEC Dokument Maskinmester Studieordning 1. august 2005 SEMESTER OVERORDNET INDHOLD Ref. Modulbeskrivelse og vejledninger Indledning (BM1-BM3) BM1 BM2 Maskintekniske kurser (30 ECTS) Maskinteknisk projekt, herunder Tekniske Anlæg (15 ECTS) Indledende virksomhedspraktik (15 ECTS) (MOB_BM1_VT), (MOB_BM1_SP), (MOB_BM1_MO), (MOB_BM1_LS), (MOB_BM1_GS), (MOB_BM1_DR), (MOB_BM1_TD) (MOB_BM1_TS), (MOB_BM1_MS), (MOB_BM1_ML), (MOB_BM1_LO), (MOB_BM1_FR), (MOB_BM1_AS), (MOB_BM2_TA), (MOB_BM2_VSPR) Procedure samt sfsvejledning BM3 Indledende virksomhedspraktik (fortsat) (30 ECTS) Procedure samt sfsvejledning Basis (BM4-BM6) BM4 Grundfag (8 ECTS), herunder Engelsk(4), Metodelære(3) og 1. hjælp (1) Termiske maskiner og anlæg 1 TM1, herunder Forbrændingsmotorer m/ tilhørende systemer(7,5) og Fysisk grundlag (1,5 ECTS) P0-projekt (3 ECTS) Elektriske og elektroniske maskiner, anlæg og udstyr EL1 (10 ECTS) (MOB_BM4_EN), (MOB_BM4_ME), (MOB_BM4_TM1), (MOB_BM4-5_FY), (MOB_BM4_EL1.1) Side 11 af 181

12 Semester: BM MARTEC Dokument Maskinmester Studieordning 1. august 2005 BM5 Termiske maskiner og anlæg 2 TM2, herunder Hydraulik, Pneumatik(2,5), Styrkelære-Materialelære (2,5), Kedellære, Forbrændingsanlæg og Turbinelære (4,5), Proceskemi (2) og Fysisk grundlag (1,5) (I alt 13 ECTS) Elektriske og elektroniske maskiner, anlæg og udstyr EL2, herunder roterende maskiner og fordelingsanlæg (3 ECTS) P1-projekt (4 ECTS) (MOB_BM5_HY), (MOB_BM5_ST), (MOB_BM5-6_KD), (MOB_BM4-5_FY), (MOB_BM5_KE) (MOB_BM5_EL2.1) BM6 Procesanalyse og automation PA (5 ECTS) Management MNG, herunder Økonomi, organisation og personaleledelse (5 ECTS) Termiske maskiner og anlæg 2, TM2 herunder kedellære, forbrændingsanlæg og turbinelære (5 ECTS) Elektriske og elektroniske maskiner, anlæg og udstyr EL2, herunder elektronik, transformere og netsystemer (10 ECTS) Procesanalyse og automation PA (5 ECTS) (MOB_BM5-7_AU) (MOB_BM5-6_MNG) (MOB_BM5-6_KD) (MOB_BM6_EL2.2) (MOB_BM5-7_AU) Management MNG, herunder vedligehold, miljøteknik samt sikkerheds-, kvalitets-, miljø- og vedligeholdsledelse(7 ECTS) P2-projekt (3 ECTS) (MOB_BM5-6_MNG) Side 12 af 181

13 Semester: BM MARTEC Dokument Maskinmester Studieordning 1. august 2005 Termiske maskiner og anlæg 3 TM3, herunder køleteknik, køleteknologi samt pumpe- og kompressorteknik (5 ECTS) (MOB_BM7-8_KØ), (MOB_BM7_PU) BM7 Elektriske og elektroniske maskiner, anlæg og udstyr EL3, herunder Elautorisation (10 ECTS) (MOB_BM7-8_EL3) Afslutning (BM7-BM9) BM8 Procesanalyse og automation PA (1 ECTS) Valgfag/Specialeretning (10 ECTS) Valgfag/Specialeretning (10 ECTS) Administrativ ledelse AL (5 ECTS) P3-projekt (4 ECTS) Specialeprojekt Termiske maskiner og anlæg 3 TM3, herunder køleteknik, køleteknologi samt klimateknik (5 ECTS) (MOB_BM5-7_AU) (MOB_BM7-8_KØ), (MOB_BM8_KL) Elektriske og elektroniske maskiner, anlæg og udstyr EL3, herunder Elautorisation (10 ECTS) (MOB_BM7-8_EL3) BM9 Afsluttende virksomhedspraktik (15 ECTS) Bachelorprojekt (15 ECTS) Rammebeskrivelse for prof.praktik og bachelorprojekt ver 1a.doc Side 13 af 181

14 Semester: BM MARTEC Dokument Maskinmester (november 2008) Studieordning Studieform BM1-BM3 Tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningsforløbet på den indledende del af uddannelsen på maskinteknisk afdeling og den daglige undervisning, er de vigtigste parametre i skolemiljøet. De studerende skal opleve og erfare, at undervisningen tilrettelægges ud fra deres erfaringer, behov og interesser og at hovedmålet er, at de gennem egne aktiviteter får en oplevelse af progression op gennem deres uddannelsesforløb. I tilknytning til og som en del af undervisningen arbejder skolen løbende med at forbedre og udvikle skolemiljøet med fokus på følgende punkter: At forbedre de fysiske rammer At følge den enkelte studerendes sociale færden tæt, så den studerende får en forståelse for at møde til tiden, engagere sig i arbejdet, at arbejde selvstændigt, at arbejde i grupper, at arbejde projektorienteret m.v. At arrangere, at de studerende kan komme til at møde studerende der er længere fremme i uddannelsesforløbet. Den studerende vil midtvejs i BM1, blive indkaldt til en samtale med lederen af maskinteknisk afdeling. Formålet med samtalen er at vejlede den studerende, således at dennes studiekompetencer forbedres. Undervisningen på MARTEC s maskintekniske afdeling, afvikles på en måde der helhedsorienteret omfatter både praktisk og teoretisk undervisning. Undervisningen er delvis projektorienteret således at erhvervede kvalifikationer kan integreres i projektet. Undervisningen giver den studerende indsigt i, og forståelse for sikkerheds- og miljømæssige problemstillinger i forbindelse med anvendelse af forskellige materialer. Undervisningen skal give den studerende forudsætninger for og forberede denne til de kommende semestre på maskinmesteruddannelsen, herunder også den efterfølgende virksomhedspraktikperiode, samt bidrage til den studerendes personlige udvikling. Lærerteamet, herunder lederen af maskinteknisk afdeling arbejder løbende med at gøre den studerende bevidst om hvorledes evalueringen finder sted, både den løbende evaluering og slutbedømmelsen. Det er en forudsætning for at den studerende kan udvikle sig, og en forudsætning for at den enkelte lærer og lærerteamet kan evaluere og kvalificere undervisningen. Den løbende evaluering er således også lærerens og lærerteamets værktøj til at forbedre undervisningen gennem en justering af undervisningens planlægning og metoder.

15 Semester: BM MARTEC Dokument Maskinmester (november 2008) Studieordning I alle fagdiscipliner foregår der en daglig løbende evaluering af den enkelte studerende, således at den studerende får løbende feedback fra læreren, både i forhold til faglige og til personlige kompetencer.

16 Semester: BM MARTEC Dokument Maskinmester (november 2008) Studieordning BM4-BM9 Studieaktiviteternes type, omfang og formål Undervisningen på den mere teoretiske del af maskinmesteruddannelsen er karakteriseret ved en studieform, der kombinerer traditionel klasseundervisning med problemorienteret projektarbejde, hvor problemløsningsprocessen støttes af kurser, litteraturstudier og forsøg/praksis. Som hovedregel omfatter studieformen 4 typer af studieaktiviteter: Projektenheder Studieenhedskurser Supplerende studieaktiviteter Valgfag/specialeretning. Projektenheder Hvert semester indeholder et problemorienteret projektarbejde (en projektenhed). Projektarbejderne på de enkelte semestre varierer i omfang. Til projektarbejdet er tilknyttet kurser (projektenhedskurser), hvis studiemæssige formål er at understøtte projektarbejdet og give projektarbejdet det nødvendige faglige niveau. Kurserne og kravene til projekterne er afpasset efter hinanden, så man får brug for en væsentlig del af kursusstoffet i gennemførelsen af projekterne. Formålet med projektenhedskurserne er, at understøtte projektarbejdet, og give projektarbejdet det nødvendige faglige niveau. I modsætning til studieenhedskurserne, sker der som hovedregel ikke nogen selvstændig evaluering af projektenhedskurserne. Projektenhedskurserne evalueres normalt i forbindelse med projekterne ved en form for eksamen. Projektenhederne skal sikre, at de studerende gennem eksemplarisk projektarbejde opnår dybde i forståelsen af udvalgte områder af fagligheden, herunder dens sammenhæng. Projektarbejdet skal desuden sikre, at de studerende opøver kompetence i at anvende denne faglige forståelse til problembearbejdning. Overordnede formål for projektenhederne er: At introducere de studerende til arbejdsmåder, med vægt på metoder, teorier og modeller At opøve de studerendes evne til systematisk at analysere og løse komplekse tekniske problemstillinger At opøve de studerendes evne til at planlægge og lede et problemorienteret projektarbejde At opøve de studerendes evne til at reflektere over læreprocessen og generalisere ud fra det eksemplariske i projektenheden At opøve de studerendes evne til at formidle projektarbejdets og læreprocessens resultater professionelt såvel skriftligt og grafisk som mundtligt. At opøve de studerendes evner til at forholde sig til nationale og internationale forskningsresultater

17 Semester: BM MARTEC Dokument Maskinmester (november 2008) Studieordning I løbet af maskinmesteruddannelsen på MARTEC vil der være 3-4 større problemorienterede tværfaglige projektarbejder afhængigt af specialeretning. Hertil kommer bachelorprojektet på BM9. På BM4 vil der desuden være et mindre projektarbejde P0-projektenheden, der skal ses som en introduktion til et teknologisk projektarbejde, hvis formål er at give de studerende viden om den problemorienterede og projektorganiserede indlæringsform gennemført i grupper. P0 projektet efterfølges af P1 projektet, der evalueres i BM 5. Projektarbejdet inden for en faggruppe på et semester er knyttet til et fagligt tema. Statusseminar Studiestart P0 P1 Eksamen Gr.dannelse Eksamen Figur 2.1: Generel opbygning af BM4 og BM5 s studieforløb Den studerende vælger projekt ud fra et i forvejen udarbejdet projektkatalog. Gennem projektenheden har den studerende mulighed for at fordybe sig i et fagområde og dets sammenhæng med andre fagområder. Studieenhedskurser Studieenhedskurser er kurser, der uafhængigt af den enkelte projektenhed sigter mod at opfylde dele af studieenhedens mål. Overordnede formål for studieenhedskurserne er: At sikre at de studerende opnår et bredt kendskab til kerneområder inden for fag, som er centrale for maskinmesteruddannelsen. At sikre at de studerende opnår en dybere forståelse af grundprincipper inden for disse fag. Supplerende studieaktiviteter Supplerende studieaktiviteter er ikke-obligatoriske studieaktiviteter, som den enkelte studerende frit kan vælge, når disse udbydes. Kurserne har som hovedregel karakter af brush-up undervisning. Herigennem kan studerende hjælpes i fagområder (fx grundfag), de måtte have problemer med eller manglende kompetencer i. Der vil fra tid til anden blive tilbudt forskellige supplerende studieaktiviteter.

18 Semester: BM MARTEC Dokument Maskinmester (november 2008) Studieordning Valgfag/specialelinier MARTEC s formål med udbuddet af valgfag er, at de skal supplere den studerendes erhvervskompetence inden for områder, der opfylder lokale behov eller behov for specialisering, samt studiekompetencen i relation til videreuddannelse. MARTEC har i sit udbud af valgfag valgt at samle disse i forskellige linier - specialelinier. Disse specialelinier samler de udbudte valgfag indenfor nogle overordnede emner. Til hver specialelinie (med undtagelse af specialelinien (SØFART) knytter sig et tværfagligt projektarbejde, hvor de studerende kan fordybe sig i et eller flere interesseområder indenfor emnet. MARTEC udbyder desuden nogle fælles valgfagsemner, de studerende kan vælge uanset valget af specialeretning. Ugeskema/studiebelastning I de studerendes ugeskema er den mindste tidsmæssige enhed ét minimodul (1 mm), som svarer til en ¼ dag (dvs. ca. 1 time og 45 minutter). Ét ECTS svarer til 10 mm tilrettelagt undervisning, og ét semester omfatter 30 ECTS tilrettelagt undervisning. Med hensyn til de studerendes arbejdsindsats regnes der med, at der til 1 ECTS (17,5 timers skemalagt undervisning) er knyttet 10 timers selvstændigt studium, herunder eksamensforberedelse. Den samlede studieindsats pr. semester svarer således til ca. 825 timer. Eventuel deltagelse i supplerende studieaktiviteter vil kræve en studieindsats ud over de 825 timer. IKT Informations- og kommunikationsteknologi (IKT) integreres igennem uddannelsen, således at de studerende får mulighed for at bruge IKT som led i undervisningen og opnår forudsætninger for at opsøge relevant viden, herunder tage begrundet stilling til praksis på et vidensvurderet grundlag. De studerende skal kunne bestride informationssøgning via biblioteksdatabaser og internettet. 2.2 PBL som pædagogisk metode på maskinmesterstudiet En stor del af det samlede teoretiske studie på MARTEC s maskinmesteruddannelse foregår som PBL (Problem Baseret Læring) arbejder. Det betyder, at de studerende flere gange i løbet af studiet i samarbejde med andre studerende skal lave nogle tværfaglige problembaserede projektarbejder. Men der er også almindelig klasseundervisning, laboratoriearbejder, studieture osv. (se nedenfor). Studieformerne honorerer de krav, som det moderne erhvervsliv stiller til en medarbejder - at være kreativ, selvstændig, en god problemløser og samarbejdspartner. Baggrunden for indførelsen af PBL på MARTEC er ikke en ringe agtelse af de hidtil anvendte undervisningsmetoder, men kan ses som et opgør med at tro på, at læring er et resultat af lærerens aktivitet. I PBL antager vi, at det i stort omfang forholder sig lige omvendt læring er et resultat af de studerendes aktivitet. Når der startes på et PBL arbejde inddeles de studerende i grupper. Dette foregår som hovedregel ved, at studiekoordinatoren rent administrativt inddeler de studerende i grupper på 4-7 personer. Hvert PBL arbejde betyder nye projektgrupper.

19 Semester: BM MARTEC Dokument Maskinmester (november 2008) Studieordning Det pædagogiske mål er, at undervisningen og arbejdsformerne skal have størst mulig relation til det virkelige liv som maskinmester. PBL anvendes som metode for at ruste de studerende til at løse de problemer de vil møde efter endt uddannelse - i arbejdet med maskinteknisk ledelse og drift. Læringen finder sted i grupper, hvor de studerende tager udgangspunkt i et problem fra den virkelige verden et arbejdsrelateret problem. Det er det arbejdsrelaterede problem, der danner udgangspunktet for læringssituationerne i PBL. Intentionen er, at det arbejdsrelaterede problem skal styre de studerendes tilegnelse af informationer og kundskaber og være bestemmende for udvikling af færdigheder og holdninger. Problemet skal samtidig være med til at sætte kundskaberne i sammenhæng. Med andre ord kan vi sige, at målet med problemløsningen er at: 1. bidrage til at de studerende tilegner sig erhvervsrelevante kundskaber og 2. bidrage til, at de studerende udvikler en erhvervsrelevant måde at arbejde på i første omgang ved at indøve givtige fremgangsmåder til at angribe og arbejde med problemer på. Dette skal bidrage til, at de studerende udvikler problemløsningsstrategier og - kompetencer. De studerende får indarbejdet nogle fremgangsmåder de kan anvende i deres karriere som maskinmestre. Det konkrete arbejdsrelaterede problem motiverer de studerende til at fordybe sig i de mange relaterede videns fag, der omgiver maskinmesterprofessionen. Det vil sige, at de maskintekniske fag, støttefag, teorier osv. bliver inddraget i problemløsningen, når de studerende har behov for det.

20 Semester: BM MARTEC Dokument Maskinmester (november 2008) Studieordning 2.3 Videns søgning Med PBL metoden lærer de studerende vigtige færdigheder. Både rent fagligt, men også i forhold til: 1. problemløsning 2. at vide hvilken viden man selv har 3. at opsøge nødvendig viden og forholde sig kritisk til den 4. at anvende den ny viden i samarbejde med andre Som færdig maskinmester viser erfaringen, at man ofte vil komme til at stå i en situation, hvor man har brug for at opsøge ny viden. Og på den måde ser vi en stor overførselsværdi fra studie til praksis, men det kræver, at man som menneske kan klare at befinde sig i et felt, hvor løsningen ikke altid ligger lige for. Og hvor man selv skal gøre en indsats for at vide mere. 2.4 Andre undervisningsmetoder Der vil som supplement til PBL-metoderne desuden blive anvendt følgende undervisningsmetoder: Klasseundervisning, defineres som holdundervisning med maksimal holdstørrelse på ca. 25 Forelæsninger, defineres som holdundervisning, hvor holdstørrelsen væsentlig overstiger 25 Værkstedsundervisning, defineres som undervisning under produktionslignende forhold, hvor der stilles særlige krav til lokaler og holdstørrelse Opgaveregning, undervisning hvor den studerende kan få individuel vejledning i løsning af standardopgaver Emneopgave, som er et sammenhængende undervisningsforløb hvor et mål eller delmål nås. Opgaven indgår ikke som bedømmelsesgrundlag. Laboratorieforsøg, undervisning stilles særlige krav til lokaler, apparater og udstyr og holdstørrelse Simulator, undervisning der foregår ved grafiske træningssimulatorer GTS, hvor der stilles særlige krav til udstyr og software. Computer based training, undervisning der stiller særlige krav til software Cases, undervisning hvor sædvanligvis grupper, behandler en konkret situation fra virkeligheden prøver at løse problemer og opstille begreber og principper. Projektarbejde, Vejledning af grupper og enkeltpersoner fx i bachelorprojektet Studieture (ekskursioner) med underviser/vejleder Praktik, undervisning der foregår i en praktikvirksomhed under arbejdslignende forhold. 2.5 Organisering i forbindelse med projektarbejder

21 Semester: BM MARTEC Dokument Maskinmester (november 2008) Studieordning Der optages som hovedregel i alt op til 30 studerende pr. semester. Som studerende bliver man fra første dag tilknyttet et hold, som for de flestes vedkommende varer studiet ud. Undervisningen på BM1 dels som holdundervisning og dels som undervisning i mindre studiegrupper. På BM2 oprettes der i forbindelse med udarbejdelse af det maskintekniske projekt et antal projektgrupper á 3-5 studerende. Som det fremgår af modulbeskrivelsen for det maskintekniske projekt, skal der dels udarbejdes en projektrapport og dels et fysisk produkt. Af modulbeskrivelsen fremgår det, hvilke rammer der opstilles for vejledningen i forbindelse med projekt og produkt. De studerende på de teoretiske semestre (BM4-BM8) opdeles ifm. hver projektenhed i et antal projektgrupper med 3 til 5 studerende i hver. Lærerteamet for det enkelte semester, kan i hvert enkelt tilfælde ud fra praktiske eller pædagogiske hensyn beslutte at ændre på gruppestørrelsen. Proceduren for gruppedannelse er følgende: o Projektgrupperne sammensættes som hovedregel for alle semestre rent administrativt af lærerteamet. Disse grupper er gældende og kan ikke ændres for P0-projektet på BM4. Lærerteamets forslag til gruppesammensætning er tillige gældende for alle andre projekter, hvis ikke de studerende selv kan/vil danne grupper ud fra de udstukne kriterier fx mht. ovennævnte gruppestørrelser. o Gruppedannelsen foregår inden opstarten på projektet og indledes med en orientering om de fremsatte projektforslag og efterfølgende diskussion med vejlederne om forslagenes indhold. Derefter diskuteres, hvorledes både faglige og personlige aspekter kan spille ind på gruppedannelsen, hvorefter de studerende kan danne grupper på grundlag af fælles projektønsker og andre relevante faktorer. De studerendes gruppedannelse skal godkendes af vejlederteamet. Kan/vil de studerende ikke selv danne grupper arbejdes der i henhold til ovenstående efter lærerteamets gruppesammensætning. Ingen projektgruppe må påbegynde arbejdet før gruppedannelsen er tilendebragt og godkendt af vejlederteamet. I forbindelse med projektarbejdet kan lærerteamet/vejlederne vælge at arbejde med en opponentgruppeordning hvor hver projektgruppe fungerer som opponentgruppe for en anden projektgruppe. Formålet med opponentgruppeordningen er, at grupperne kan supplere og hjælpe hinanden med litteratursøgning, ekskursioner, gæsteforelæsninger o.l. Endvidere kan grupperne udveksle gode idéer og konstruktiv kritik i løbet af projektperioden. Lærerteamet og vejlederteamet fastsætter i fællesskab dato for aflevering af projektarbejdet og dato for eksamen. På afleveringsdatoen fordeler lærerteamet og vejlederteamet eksaminatoropgaverne mellem sig og meddeler grupperne hvem, der er eksaminator. Dvs. at det ikke automatisk er hovedvejlederen, der eksaminerer den projektgruppe denne har været procesvejleder for. For Bachelorprojektet på BM9 lægges der op til, at dette kan laves som et individuelt projekt eller et gruppeprojekt. I de tilfælde hvor den studerende vælger, at gennemføre projektarbejdet som en individuel aktivitet, tilknyttes den studerende en projektgruppe, hvor hensigten er, at gruppedeltagerne giver hinanden faglig sparring på projektrapporterne. Udgangspunktet for

22 Semester: BM MARTEC Dokument Maskinmester (november 2008) Studieordning projektarbejdet er som hovedregel en problemstilling den studerende har valgt i forbindelse med gennemførsel af dennes afsluttende praktikperiode. 2.6 Vejlederfunktioner Til hver projektgruppe er knyttet en hovedvejleder/procesvejleder. Semestrets øvrige undervisere fungerer under hensyntagen til behov og de til rådighed værende ressourcer som bivejledere/fagvejledere. I forbindelse med projektet på BM2, kan det besluttes at gribe vejledningen anderledes an, idet kravet om fremstillingen af et fysisk produkt i bestemte perioder stiller krav om åbning og tilsyn af MARTEC s maskintekniske afdeling. Når projektgrupperne er dannet og når grupperne har valgt projektemne, fordeler vejlederne vejledningsopgaverne/projektgrupperne mellem sig. På første vejledningsmøde aftales strukturen for vejledningen herunder bl.a. den fremtidige mødeaktivitet. Senest 2 dage før et vejledningsmøde afleverer projektgruppen dagsorden for mødet. Eks.: Status Særlige problemstillinger Næste møde Evt. Når projektgrupperne evt. i samarbejde med hovedvejlederen har lavet projektets problemformulering godkendes denne af lærerteamet og vejlederne i fællesskab. Hovedvejlederen har et overordnet ansvar for projektforløbet: struktur, metoder, analyser, problemstillinger o. lign.. Hovedvejlederen er sammen med bivejlederne med til at sikre, at den teknisk-naturvidenskabelige faglighed samt de relevante dele af den kontekstuelle faglighed opnås via projektarbejdet. Hovedvejlederen og bivejlederne medvirker til at sikre, at projektarbejdets formål, mål og faglighed opnås via projektarbejdet. 2.7 Kvalitetsudvikling Med henblik på en kontinuerlig forbedring af kvaliteten af maskinmesteruddannelsen har MARTEC et kvalitetssystem. Formålet er bl.a.: at motivere og støtte underviserne til løbende at forholde sig kritiske og reflekterende til egen undervisning, hvad angår såvel indhold som undervisningsform at motivere og støtte de studerende til løbende at forholde sig kritiske og reflekterende til egen læreproces og egen studieindsats at motivere og støtte de studerende til selvstændigt at tage ansvar for egen læring og for opfyldelse af de øvrige opstillede mål for uddannelsen 2.8 Studietur MARTEC understøtter de studerendes bestræbelser på at arrangere en studietur af ca. én uges varighed med deltagelse af én underviser. Studieturen kan gennemføres i løbet af BM7. Tidspunktet planlægges i samarbejde med lærerteamet.

23 Semester: BM MARTEC Dokument Maskinmester (november 2008) Studieordning 2.9 Laboratorieforsøg og skriftlige opgaver Formålet med laboratorieforsøg er bl.a. at opnå et vis praktisk element i den teoretiske uddannelse, samt være baggrund for introduktion til områder af det sikkerhedsmæssige regelgrundlag. Laboratoriearbejde skal desuden motivere og stimulere den studerendes lyst til at eksperimentere idet den studerende skal blive fortrolig med laboratoriearbejde, som redskab til at skabe ny viden. Laboratoriearbejdet skal foregå sikkerhedsmæssigt forsvarligt hvilket bl.a. betyder at de studerende som hovedregel forud for evt. eksperimenter skal lave en arbejdsbeskrivelse, der beskriver formålet med arbejdet samt en vurdering af evt. sikkerhedsmæssige problemer. Den studerende skal på hensigtsmæssig måde dokumentere, rapportere og vurdere øvelsens resultat. Der udføres obligatoriske laboratorieøvelser i følgende moduler. Termiske maskiner og anlæg Elektriske og elektroniske maskiner, anlæg og udstyr Procesanalyse og automation Omfanget af laboratorieaktiviteten er beskrevet i detaljer under hvert modul. Der vil i visse emner være krav om besvarelse af et antal skriftlige opgaver. Omfanget af skriftlige opgaver vil være beskrevet i modulbeskrivelserne under hvert emne Bedømmelse (prøver og eksamen) Bedømmelsesmetoderne for de enkelte moduler er valgt så det bedst muligt afspejler undervisningen og muliggør en bedømmelse af om og i hvilken grad de studerende opfylder modulets formål og de, i den aktuelle situation, relevante mål. Desuden bedømmes det i hvilken grad de studerende opfylder de overordnede formål og mål for uddannelsen i forhold til det niveau, der kan forventes på det aktuelle uddannelsestrin. Bedømmelserne er valgt indenfor de rammer, der er udstukket af Søfartsstyrelsen, hvor bedømmelse kan ske ved hjælp af: 1. eksamen og prøver, 2. løbende bedømmelse eller 3. kombinationer af nr. 1 og 2. På MARTEC sker bedømmelse: i henhold til 1. ved skriftlige prøver mundtlige prøver praktiske prøver projektmateriale med eller uden mundtligt forsvar. i henhold til 2. ved:

24 Semester: BM MARTEC Dokument Maskinmester (november 2008) Studieordning deltagelse i undervisning, kurser, øvelser og aflevering af opgaver mv. praktik Prøver kan foregå som interne og eksterne prøver Ved interne prøver kan bedømmelsen foretages af eksaminator alene eksaminator og en intern censor Ved eksterne prøver skal bedømmelsen foretages af eksaminator og en ekstern censor Hvor eksaminator normalt er den underviser, der har haft undervisningen på det pågældende hold og ekstern censor er en person der ikke er ansat ved institutionen og ikke har medvirket i uddannelsen af deltagerne i prøven. Alle studerende får en individuel bedømmelse. Ved bedømmelse gives karakterer efter 7-trins skalaen eller bedømmelsen bestået/ikke bestået i henhold til Bekendtgørelse nr. 55 om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser (Eksamensbekendtgørelsen) af 18/01/2007 Karakterer efter 7-trins skalaen anvendes ved bachelorprojekt og normalt ved skriftlige og mundtlige prøver Bedømmelse bestået/ikke bestået anvendes fx hvor besvarelse af særlige sikkerhedsmæssige elementer tillægges så stor vægt at forkert besvarelse medfører bedømmelsen ikke bestået samt i forbindelse med godkendelse af praktik Modulerne skal bestås enkeltvis eller i kombination med andre moduler. Et modul er bestået hvis den studerende opnår bedømmelsen 2 eller bestået. Hvis modulet indgår i kombination med andre moduler er modulerne bestået hvis den studerende opnår et gennemsnit på 2 uden oprunding og bedømmelsen bestået. Moduler der er bestået kan ikke tages om. Den studerende kan højst indstille sig til prøve i et modul 3 gange. Særlige forhold kan begrunde dispensation til et 4. og 5. forsøg Bedømmelsesplan Prøve betegnelse MODUL (MK)- Maskinteknisk kursus BM1 (Indledning) Prøve- /eksamensform Praktisk intern prøve/intern censor Kar./B-IB B-IB Bemærkning Stopprøve

25 Semester: BM MARTEC Dokument Maskinmester (november 2008) Studieordning Prøve betegnelse Prøve betegnelse Prøve betegnel se BM2 (Indledning) MODUL Prøveform Kar./B-IB Bemærkning (TA)- Tekniske anlæg (MP)- projekt Maskinteknisk Intern prøve /intern censur Mundtlig eksamen/ekstern censur BM3 (Indledning) Del Karakter Del Karakter Gn.snit min. 2 MODUL Prøveform Kar./B-IB Bemærkning (IVP)- Indledende virksomhedspraktik Godkendelse praktik BM4 (Basis) af B/IB Skal bestås inden fortsættelse på BM4 MODUL Prøveform Kar./B-IB Bemærkning (TM1-MO) - Forbrændingsmotorer og systemer Grundfag (GRF-EN) - Engelsk (GRF-ME) - Metodelære (GRF-1H) - Førstehjælp (EL1.1) - Elektroteknik Intern prøve/ intern censur Mdt. eksamen/ ekstern censur Intern prøve (P0- projekt) / intern censur Karakter Karakter B-IB Stopprøve Praktisk prøve B-IB (Udstedelse af Bevis) Intern prøve / intern censur Karakter Stopprøve Prøve betegnel se Termiske maskiner BM5 (Basis) MODUL Prøveform Kar./B-IB Bemærkning (TM2-HY) - Hydraulik og pneumatik (TM2-ST) - Materiale og Styrkelære Intern prøve / intern censur Intern prøve / intern censur Karakter Karakter Skal bestås inden fortsættelse på BM7 Skal bestås inden fortsættelse på BM7

26 Semester: BM MARTEC Dokument Maskinmester (november 2008) Studieordning (MNG-ØKO) - Management Økonomi P1-projekt Ekstern prøve / ekstern censur Mdt. projekteksamen / ekstern censur Karakter Karakter Skal bestås inden fortsættelse på BM7 Skal bestås inden fortsættelse på BM7 Prøve betegnelse Prøve betegnelse Prøve betegnelse BM6 (Basis) MODUL Prøveform Kar./B-IB Bemærkning (TM2-KE) - Kedel og turbinelære (EL2) - Elektroteknik (modul ) (MNG-LED) - Management Ledelse (PA) - Procesanalyse og Automation Skr. og mdt. eksamen / ekstern censur Skr. og mdt. eksamen / ekstern censur Mdt. projekteksamen / ekstern censur Intern prøve / intern censur BM7 (Afslutning) Karakter Karakter Karakter Karakter Begge eksaminer skal bestås med min. kar. 2. Hvis ikke tages begge eksaminer om. Skal bestås inden fortsættelse på BM7 Begge eksaminer skal bestås med min. kar. 2. Hvis ikke tages begge eksaminer om. Skal bestås inden fortsættelse på BM7 Skal bestås inden fortsættelse på BM7 Skal bestås inden PA eksamen på BM7 MODUL Prøveform Kar./B-IB Bemærkning (VALG) - Fælles valgfag (PA) - Procesanalyse og Automation (TM3-PU) - Pumper og kompressorer Afhængig af valgfag Mdt. projekteksamen / ekstern censur Ekstern prøve / ekstern censur BM8 (Afslutning) B-IB Karakter Karakter Skal bestås inden fortsættelse på BM9 Skal bestås inden fortsættelse på BM9 Skal bestås inden fortsættelse på BM9 MODUL Prøveform Kar./B-IB Bemærkning (TM3-KØL) - Eksamen / ekstern Karakter Skal bestås inden

27 Semester: BM MARTEC Dokument Maskinmester (november 2008) Studieordning Køleteknik og teknologi (TM3-KLI) - Klimateknik (EL3-AUT) - Elautorisation Valgfag/Specialeretning censur Autorisationsprøve og mdt. eksamen / ekstern censur Afhængig af valg. Se modulbeskrivelser Karakter fortsættelse på BM9 Begge eksaminer skal bestås med min. kar. 2. Hvis ikke tages begge eksaminer om. Skal bestås inden fortsættelse på BM9 Skal bestås inden fortsættelse på BM9 Prøve betegnelse BM9 (Afslutning) MODUL Prøveform Kar./B-IB Bemærkning (PPR) - Afsluttende virksomhedspraktik (BCH-PRO) - Bachelorprojekt Godkendelse praktik af Mdt. projekteksamen / ekstern censur B/IB Karakter Skal bestås inden eksamination af Bachelorprojekt 2.10 Internationalisering med engelsk som arbejdssprog Målet med internationaliseringen på maskinmesterstudiet er at fremme kvaliteten af uddannelsen - både gennem udvikling af studiets faglige indhold og gennem opbygning af internationale dimensioner i uddannelsen at sikre de studerendes internationale kvalifikationer, sproglige færdigheder og kulturelle forståelse Konkret betyder det at skolen i løbet af uddannelsen er behjælpelig med at finde udenlandske institutioner og lave aftaler med disse vedr. samarbejdsprojekter samt merit. MARTEC har i den forbindelse indgået en samarbejdsaftale med Aalborg Universitet omkring internationalisering, herunder bl.a. udveksling af studerende. er behjælpelig med at finde virksomheder i udlandet omkring afslutningsprojekt/valgfag/studie- og praktikophold arrangerer temadage med udenlandske gæstelærere foreslår sekundær litteratur til flere fag på engelsk

28 Semester: BM MARTEC Dokument Maskinmester (november 2008) Studieordning stiller krav om at dele af tværfaglige projekter skrives på engelsk tilbyder studerende valgfag indenfor kulturforståelse Praktik, kurser og bachelorprojekt kan efter studienævntets godkendelse gennemføres i udenlandske firmaer eller på maskinmesterrelevante udenlandske uddannelsesinstitutioner efter indgåede samarbejdsaftaler. Det er en forudsætning, at indholdet i de fag, den studerende læser under studieopholdet i udlandet, ikke allerede er bestået. Studerende, der læser fag i udlandet, evalueres på den pågældende udenlandske institution. Det er den studerendes ansvar at dokumentere, at den udenlandske studieaktivitet er bestået. Kapitel 3 Valgfag og specialelinier 3.1 Formål Helt overordnet ønsker MARTEC at udbyde valgfag, der supplerer den studerendes erhvervskompetence inden for områder, der opfylder lokale behov eller behov for specialisering, samt studiekompetencen i relation til videreuddannelse. MARTEC har i den forbindelse, dels internt og dels i samarbejde med erhvervet arbejdet på hvilket indhold der bør fokuseres på i disse valgfag. Målet har ved fastlæggelse af valgemner været under hensyntagen til ovenstående, at give de studerende nogle relevante valg, afhængig af interesseområde. Strukturen omkring valgfagene fortsættes med at give de studerende valget mellem 4 specialeretninger. Evalueringer og erhvervskontakter har medført, at vi har indlagt ét obligatorisk fag, som vil være fælles for alle valgfagsretninger. Det drejer sig om faget projektstyrings- og projektledelsesværktøjer. Dette fag anses for yderst relevant uafhængig af alle de øvrige valgfag, samt yderst relevant i forhold til de studerendes efterfølgende bachelorprojektperiode. En af specialeretningerne er udelukkende rettet mod søfartserhvervet, og valget af denne retning giver i kombination med den øvrige maskinmesteruddannelse mulighed for sønæringsrettigheder. De øvrige 3 retninger fokuserer på nogle andre kompetencer, hvor målet er, at give de studerende nogle kompetencer der forøger deres muligheder for at skabe sig en karriere i professionsområdet i øvrigt, se nedenstående beskrivelser. 3.2 Struktur Fag: Fælles 1 (afvikles i 4. sem.) Fælles 2 (afvikles i 5. sem.) Specialefag Projektandel afvikles i 5. sem. Specialer Automation B Energi og Miljø etning: A El og Projektstyringsog projektledelsesværktøjer 3 ECTS 6 ECTS 8 ECTS 9 ECTS 5 ECTS

29 Semester: BM MARTEC Dokument Maskinmester (november 2008) Studieordning C Management 9 ECTS 5 ECTS D Søfart 3 ECTS 17 ECTS 0 ECTS Alle specialeretninger udbydes én gang hvert semester og der oprettes som hovedregel hold når der er tilmeldt mindst 6 studerende til en specialeretning, men der kan være specielle krav til holdstørrelsen, hvilket vil fremgå af beskrivelsen af faget. Valget foretages i god tid inden udgangen af 4. semester. 3.3 Fællesfag: Projektstyrings- og projektledelsesværktøjer Formål Formålet er at give den studerende en grundlæggende viden der sætter ham i stand til kvalificeret at deltage i virksomhedens projektledelsesprocesser. Målbeskrivelse Målet er at den studerende: 1. kan beskrive, definere og analysere en projektopgave 2. kan forstå samarbejdsproblematikker ved projektarbejde såvel i projektgruppen som udadtil 3. skal have forståelse for projekters forløb i de forskellige faser 4. skal have forståelse for projektorganisationen, dens ansvarsprincipper og dens indbyrdes kommunikation 5. skal kunne planlægge og faseopdele projektet og analysere opmærksomhedspunkter 6. skal kunne tilrettelægge projektets ledelse og styring samt uddrage læring af projektforløbet 3.4 Fælles 2 fagpakken Der udbydes følgende 2 fag: 1) Produktionsoptimering og 2) Global kommunikation 1) Produktionsoptimering (3 ECTS-point), herunder fx o Lean Manufacturing o Produktionsteknikker o Produktionsoptimering Beskrivelse: Vestlig produktion er under voksende konkurrence fra primært lavtlønslande, hvilket betyder at der er et voldsomt fokus på produktivitet. Dette kursus har til formål at introducere forskellige

30 Semester: BM MARTEC Dokument Maskinmester (november 2008) Studieordning produktionsfilosofier der har været populære op gennem de seneste 30 år. En af de filosofier der af forskellige årsager har vundet stor indpas er Lean Manufacturing, der grundlæggende er baseret på Toyota Production Systems som blev introduceret ca. 20 år tidligere end man kendte Lean. Inkluderet i Lean er der en række værktøjer til analyse samt et antal værktøjer, der kan anvendes i forbindelse med design/redesign af produktionssystemer, men henblik på mindre lagre, mindre spild, mere flow, hurtigere gennemløb etc. Der vil i kurset blive givet et overblik over metoder og teknikker - samt ikke mindst vil der være en øvelse med Value Stream Mapping i en eller flere virksomheder undervejs i kursusforløbet. NB!: Her kan der stilles specielle krav til antallet af tilmeldinger før der oprettes hold. 2) Global kommunikation (Interkulturel kommunikation) (3 ECTS-point), herunder: o kommunikations-, præsentations- og forhandlingsteorier og modeller o teorier og modeller for planlægning, gennemførelse og evaluering af møder og præsentationer o teknikker for præsentation, interview og argumentation o teknologi og relevante medier De studerende, der vælger specialeretning A, B eller C skal vælge enten 1) produktionsoptimering eller 2) global kommunikation. Fagene afvikles i begyndelsen af 5. semester. 3.4 El- og automationslinien Denne specialeretning bliver den retning, der indeholder den mest praktiske tilgang til undervisningen og samtidig den retning, som indeholder den største projektandel. Undervisning svarende til 6 ECTS-point er bygget op omkring en række forskellige målescenarier i laboratoriet, kombineret med en mindre del teori omkring matematik og simuleringsprogrammer. Målescenarierne er i første omgang planlagt til at indeholde følgende: a) VLT-opsætning + Reguleringssløjfe b) Niveaureguleringssløjfe transmitter opsætning optimering. c) Linearisering af transmittersignal spanindstilling. d) Pumpeøvelse med PLC-opsætning. e) Solfangerregulering. f) Dokumentation (PC-skematic eller caddy software) g) PC PLC Netværk Til de enkelte målescenarier udføres der en afrapportering som eksamineres i forbindelse med specialeprojektet.

31 Semester: BM MARTEC Dokument Maskinmester (november 2008) Studieordning Specialeprojekt: Afvikles som et temaprojekt evt. i samarbejde med en virksomhed. Temaerne kan skifte, men kan fx være: a) Dokumentation b) Måleteknik (analog kontra bussystemer) c) SRO CTS systemer. d) Processer og deres regulerbarhed 3.5 Energi og miljølinien Denne specialeretning planlægges med at indeholde følgende fag: Alternativ energi/miljø (ca. 3 ECTS-point), herunder emner som o Vindmøller, biomasse, geotermisk energi, varmepumper, bølgeenergi, solvarme, brændselsceller, termiske celler, biogas, etanol, rapsolie, brint, miljøcertificering. Energisystemer (ca. 3 ECTS-point), herunder emner som o CTS, intelligent byggestyring, varmefordelingssystemer, bygningskonstruktioner, energirammer, beregning af varmeforbrug, energidirektiv, bygningslovgivning, energiberegninger. Energioptimering (ca. 3 ECTS-point), herunder emner som o Energirigtig projektering, energiledelse/-styring, energikortlægning, måleteknik, energibesparelser, energirigtige komponenter. Specialeprojekt: Der gennemføres et gruppeprojekt svarende til 5 ECTS-point evt. i samarbejde med virksomhed. 3.6 Managementlinien Denne specialeretning planlægges med at indeholde følgende fag: Forhandlingsengelsk B-niveau (ca. 3 ECTS-point) o Kurset er en overbygning på den engelskundervisning der ligger i maskinmesterstudiet og målet er at styrke et mere flydende engelsk og øge din gennemslagskraft på møder og i forhandlingssituationer. På kurset arbejdes der intensivt med bl.a. fremlæggelse af faglige emner, deltagelse i formelle og uformelle diskussioner samt deltagelse i forskellige forhandlingssituationer. Entrepreneurship (ca. 3 ECTS-point) o Formålet med kurset er at skabe indsigt i og færdigheder indenfor etablering af egen virksomhed. Kurset indeholder emner som fx ejerformer, anmeldelse, tilladelser, produktbeskyttelse, markedsføring, regnskab mv. Økonomi/ Forretningsforståelse/Organisation (ca. 3 ECTS-point), herunder emner som

32 Semester: BM MARTEC Dokument Maskinmester (november 2008) Studieordning o Budgetlægning, budgetkontrol, organisationers styrker og svagheder, organisationsdesign, strategisk ledelse, risk management osv. Specialeprojekt: Der gennemføres et gruppeprojekt svarende til 6 ECTS-point evt. i samarbejde med virksomhed. 3.7 Søfartslinien Denne specialeretning indeholder fagemner som: Skibsdrift og ledelse (10 ECTS), herunder o Søret og skibsadministration, Maritimt Engelsk, skibsfremdrivning, hjælpe- og servicesystemer, vagttjeneste, projektstyring og projektledelse. Maritim sikkerhed, sundhed og miljø (10 ECTS), herunder o Brandbekæmpelse, tanker familiarization course, Sø- arbejdssikkerhed og arbejdsmiljø, Skibsteknik Beskrivelse: Den studerende skal opnå sådanne praktiske og teoretiske færdigheder, som er nødvendige for at den pågældende kan varetage sit sikkerheds- og miljøansvar i funktionen som maskinmester om bord på et skib. Den studerende skal opnå et sådant kendskab til maritim national og international lovgivning, samt administrative, sikkerheds- og miljømæssige forhold, der er nødvendige, for at vedkommende i sit virke som maskinmester har kendskab til pligter og ansvar i forbindelse med disse. Den studerende skal opnå viden om belastningsmæssige forhold for fremdrivningsmaskineriet og propelleren, således at sikker og økonomisk drift tilgodeses. Den studerende skal under såvel normale som under unormale driftsforhold være i stand til at betjene og vedligeholde tank- og lænsesystemer, sanitærsystemer, brandslukningssystemer, inertgassystemer, stævnrørssystemer, ventilationssystemer, dampsystemer og ferskvandssystemer. Endvidere skal studerende opnå de nødvendige færdigheder for selvstændigt at kunne varetage funktionen som vagthavende maskinofficer/driftsvagt. Den studerende skal opnå sådanne praktiske og teoretiske færdigheder, som er nødvendige for at den pågældende kan varetage sit sikkerheds-, miljø- og sundhedsmæssige ansvar i funktionen som skibsofficer i et handelsskib. Den studerende skal: - opfylde kravene i STCW konventionens reglement V/1 ( Tanker Familiarization Course ) samt kravene i STCW konventionens reglement VI/2 paragraf 1, vedrørende redningsflåder og både. - opfylde kravene til uddannelse i brandbekæmpelse i henhold til STCW konventionens reglement VI/3, inklusiv røgdykning.

33 Semester: BM MARTEC Dokument Maskinmester (november 2008) Studieordning Kapitel 4 Evaluering og organisering Studieordningen er underlagt Søfartsstyrelsens kvalitetskrav og audit herunder krav til bl.a. 4.1 De studerendes evaluering af undervisningen: Løbende evaluering: Den enkelte underviser har ansvaret for at de studerende løbende får mulighed for at evaluere undervisningen med henblik på øjeblikkelige justeringer. De studerendes undervisningsevaluering og tilfredshedsundersøgelse: Medio i semesteret gennemføres en undervisningsevaluering, der grundlag for en formaliseret dialog mellem underviseren og de studerende med henblik på effektivisering af læringen. 4.2 MARTEC s evaluering af forløbet Løbende evaluering: Forløbet følges op med jævnlige møder i lærerteamet og efter behov efterfølgende orientering af ledelsen. De studerendes undervisningsevaluering og tilfredshedsundersøgelse giver ledelsen information om særlige problemer og indsatsområder. Slut evaluering: Umiddelbart efter afslutningen af hvert semester evalueres forløbene og de gennemførte prøver og eksaminer af alle lærere, ledelsen og repræsentanter for de studerende. Evalueringen giver erfaringsopsamling og danner grundlag for justering af nærværende plan, samt evt. forslag til søfartsstyrelsen om ændringer i uddannelsesplanen. Lokale erhvervslivs evaluering af Studieordning: Udvalgte emner i studieordningen evalueres ved temamøder med udvalgte repræsentanter i det lokale erhvervsliv som orientering. Erhvervslivet gives hermed mulighed for at kommentere planen og komme med forslag til ændringer og forbedringer. 4.3 Undervisernes organisering Studienævn På MARTEC er der nedsat et studienævn hvori der er repræsentanter fra underviserne, ledelsen, administrationen og de studerende. Formålet med studienævnets er at sikre tilrettelæggelse og udvikling af uddannelse og undervisning på maskinmesterstudiet inden for rammerne af MARTEC s målsætninger herunder pædagogiske målsætninger og af relevante bekendtgørelser fra Søfartsstyrelsen Studienævnets opgaver er bl.a.: at udarbejde forslag til denne studieordning og ændringer heri. Mindst 1 gang pr. semester behandles studieordningen på rådsmøde,

34 Semester: BM MARTEC Dokument Maskinmester (november 2008) Studieordning at indholdsudfylde, herunder kvalitetssikre, og udvikle uddannelsen, ved at sikre tilrettelæggelse og udvikling af undervisningen, samt påse opfølgning af uddannelsesog undervisningsevalueringer, at udarbejde forslag til generelle efter- og videreuddannelsesaktiviteter at medvirke med ideer til skabelse af optimale rammer om undervisningen og skolemiljøet at tage initiativer til fornyelse og udvikling af uddannelserne og undervisningen ved planlægning og afvikling af temadage for undervisere og/eller studerende (fornyelsesinitiativ). at drøfte forhold om uddannelse og undervisning, som ledelsen forelægger. Lærerteams: Omkring hvert semester er der etableret en organisatorisk enhed (et lærer team). Et lærerteam er: et fællesskab om undervisningen et planlægningsmæssigt forum et forum for pædagogisk udvikling et forum der kan sikre et bedre arbejdsmiljø Et lærerteam består af alle undervisere der underviser på det pågældende semester. Det tilstræbes at et team er på 3-4 personer. Teamets opgaver er: at afdække undervisningens tværfaglige muligheder at lave fælles planlægning og udarbejdelse af aktivitetskalender, inkl. teammøder, afleveringer, projektforløb, prøver, eksamen. At gennemføre slut evaluering af forløb med efterfølgende information til uddannelsesteams for korrektion af studieordninger og undervisningsplaner, At lave intern arbejdsfordeling blandt teammedlemmerne At sikre de studerendes indflydelse på undervisningens tilrettelæggelse Gennemføre fælles projekt At give hinanden faglig sparring og pædagogisk inspiration at planlægge og gennemføre undervisningen efter en opdateret studieordning, i samarbejde at udarbejde forløbsplaner for undervisningen i pågældende semester, at informere de studerende om studiet og eksaminer, samt andre væsentlige oplysninger vedrørende planlagte studieture, studieråd, studiereglement og kvalitetssystemet.

35 Semester: BM MARTEC Dokument Maskinmester (november 2008) Studieordning at indstille de studerende til eksamen, under hensyntagen til fastlagte indstillingskriterier samt give evt. ikke indstillede studerende studievejledning, at evaluere undervisningen for semestret, at udarbejde eksamensmateriale. Klasselærer/Semesterkoordinator Hver klasse/hold vil få tilknyttet en klasselærer/semesterkoordinator. Klasselæreren/semesterkoordinator har følgende opgaver: At være teamleder for det til klassen/holdet tilknyttede lærerteam. have overblik over studieaktivitet dagsordener til teammøder - referater fra teammøder informationspligt i forhold til de studerende om forhold vedrørende uddannelsen/martec, indkalde til teammøder med dagsorden - start og sluttidspunkt evaluering: sikre teamets løbende evaluering sikre de studerendes evaluering af kurset tage initiativ til en holdningsdiskussion i teamet om lærernes forventninger og gældende normer for samarbejdet mellem de studerende indbyrdes og mellem studerende og lærerne Begrundelser for etablering af teams: Det forventes at teams: er til gavn for de studerende, giver mulighed for at fastholde en pædagogisk linie og fastholde de faglige krav til deltagerne giver sammenhæng mellem fagene signalere at der er helhed i undervisningen er et forum for udvikling af bidrag til brug for hele MARTEC s pædagogiske udvikling og MARTEC s image i omgivelserne Kapitel 5 Merit Uddannelseschefen kan evt. i samarbejde med studienævnet godkende, at beståede studieelementer fra anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution træder i stedet for uddannelseselementer i studieordningen. Meritoverførsel godkendes på baggrund af en individuel faglig vurdering af hver enkelt ansøgning. Meritoverførsel sker med bedømmelsen bestået.

36 Semester: BM MARTEC Dokument Maskinmester (november 2008) Studieordning Påtænker den studerende at bestå studieelementer ved en anden videregående uddannelsesinstitution, skal der søges om forhåndsgodkendelse af faget hos MARTEC. Uddannelseschefen og studienævnet vurderer på baggrund af de oplysninger, der foreligger om faget på ansøgningstidspunktet, om faget på forhånd kan forventes at afløse studieelementer i ansøgerens uddannelse. Hvis der sker ændringer i den forhåndsgodkendte merit, er det den studerendes ansvar at indhente fornyet forhåndsgodkendelse. Endelig merit gives kun, når der foreligger dokumentation for at faget er bestået, samt at fagets niveau, vægt og faglige indhold svarer til de studiedele, der ønskes afløst. Merit for fag på maskinmesteruddannelsen forudsætter, at der er tale om studieelementer på maskinmesteruddannelsesniveau. For valgfag på maskinmesteruddannelsen kan der som hovedregel være tale om studieelementer på bachelorniveau, som hovedregel dog kun hvis faget er placeret på 3. studieår.

37 Autogen-svejsning Intern MARTEC Dokument Modulbeskrivelse MOB_BM1_AS VS-gruppe Formål Det overordnede formål med emnet termisk sammenføjning herunder TIG-svejsning, MAGsvejsning, Lysbuesvejsning med beklædt elektrode, Autogensvejsning og lodning er, at den studerende skal opnå praktiske færdigheder, således at vedkommende sikkerhedsmæssigt forsvarligt dels kan anvende svejseudstyr og egnede svejsemetoder til at udføre svejseopgaver og dels kan udføre loddeopgaver i form af hård- og blødlodning. Den studerende skal i aktuelle arbejdssituationer kunne vælge egnede og hensigtsmæssige sammenføjningsmetoder. Formålet med Autogensvejsning er, at den studerende skal opnå teoretiske og praktiske færdigheder, således at vedkommende dels kan anvende svejseudstyr og gennemføre svejseopgaver i forbindelse med denne svejsmetode. Målbeskrivelse Efter afsluttet uddannelse er det målet, at den studerende skal: 1. kunne anvende og vedligeholde svejseanlæg og udstyr og herunder at kunne foretage indretning af en arbejdsplads, hvor der udføres svejsning. 2. kunne udføre forekommende svejseopgaver ved anvendelse af gassvejsning for sammenføjning af jern og stål med ringe kulstofindhold. Tidsramme Modulet udgør 1,5 ECTS point svarende til 5 dage. Undervisningsmidler V. Utkes værkstøjsteknik Svejse og skærearbejde, Industrien forlag, instruktion og opgaver Eget materiele

38 Autogen-svejsning Intern MARTEC Dokument Modulbeskrivelse MOB_BM1_AS VS-gruppe Undervisnings indhold og delmål Mål/ Punkt Beskrivelse af tekst Kapitel eller side Taksonomi AUTOGEN SVEJSNING kantsøm udvedig hjørne uden spalte 3 strenge på plade - o/n 3 Stumpsøm i-fuge med m/spalte og frit træk 3 rør stumpsøm i-fuge m. spalte 3 rørstuds - tyndvægget rør 3 stående indv kantsøm o/n 3 stutse på rør 3 arb. Prøve rørreduktion mm. 3 3 Undervisningsmetoder: Der gives eksempler på,hvor den pågældende svejseopgave kan bruges i det virkelige liv efterfulgt af en demonstration i selve udførelsen af den aktuelle opgave. Den studerende tilses med jævne mellemrum og eventuelle fejl og misforståelser angående opgavens udførelse rettes løbende. Evaluering Undervisningen evalueres mundtligt, og det foregår løbende, idet alle problemer af undervisningsmæssig art diskuteres og løses ved samtale med klassen, når de opstår. Evalueringen vil danne grundlag for evt. ændringer i undervisningsmetoden. Evalueringen skal dokumenteres. Evaluering af de studerende Hvert emne bedømmes særskilt efter 6 - skalaen, som omkonverteres til 7-trins skalaen Obligatoriske opgaver Alle Autogensvejseopgaver i mappen flammeskæring, gassvejsning og lodning.

39 Drejning Intern MARTEC Dokument Modulbeskrivelse MOB_BM1_DR VS-gruppe Formål Den studerende skal opnå praktiske færdigheder i brug af håndværktøj samt måleudstyr og diverse værktøjsmaskiner, der tilhører dette arbejdsområde, således at vedkommende kan anvende relevant værktøj og udstyr ved arbejdsopgaver, der omfatter fremstilling og vedligehold indenfor maskinanlæg med tilhørende systemer og komponenter samt andre beslægtede konstruktioner og tekniske installationer. Målbeskrivelse Efter afsluttet uddannelse er det målet, at den studerende skal: 1. kunne anvende drejebænk til almindeligt forekommende fremstillings-, vedligeholds- og reparationsopgaver og kunne demonstrere dette ved praktiske opgaver, hvor de grundlæggende færdigheder udvikles ved praktisk udførelse af egnede og godkendte maskintekniske opgaver med en gradvis stigende selvstændighed, sværhedsgrad og kompleksitet, 2. kunne foretage almindelig brugerkontrol og vedligehold af værktøj og andet udstyr, Tidsramme Modulet udgør 5,4 ECTS point svarende til 18 dage. Undervisningsmidler Mappen i drejning Diverse videofilm. Utkes værkstedsteknik. Eget materiale

40 Drejning Intern MARTEC Dokument Modulbeskrivelse MOB_BM1_DR VS-gruppe Undervisnings indhold og delmål Mål/ Punkt Beskrivelse af tekst Kapitel eller side Taksonomi Fremstilling af lysestage Udv. Drejning 1 3 Udboring af kløer 2 3 Udv. Drejning 3 3 Udv. drejning med pinol 4 3 Udv. gevind med bakke 5 3 Udv. Frigang 6 3 Rouletering Udv. Konusdrejning 8 3 Udv. Drejning 9 3 Indv. boring af huller 10 3 Indv. gevind med tap 11 3 Indv. boring med borestang 12 3 Indv. boring pashul H Indv. Boring 14 3 Fremstilling af dorn 15 3 Udv. drejning med flyvende opspænd 16 3 Indv. Konusdrejning 17 3 Udv. Gevind 18 3 Indv. Gevind 19 3 Indv. gevind long 20 3 Indv. frigang med gevind 21 3 Udv. gevind med konushold 22 3 Firklos arbejde 23 3 Trapezgevind 24 3 Gevindbøsning støbejern stk. hammere 26 3 Undervisningsmetoder: Der undervises i praktik og teori på værkstedet ved universaldrejebænk. Og i teorilokale. Dette danner grundlag for en god forståelse for drejebænkens anvendelsesmuligheder. Evaluering Undervisningen evalueres mundtligt, og det foregår løbende, idet alle problemer af undervisningsmæssig art diskuteres og løses ved samtale med klassen, når de opstår. Evalueringen vil danne grundlag for evt. ændringer i undervisningsmetoden. Evalueringen skal dokumenteres. Evaluering af de studerende

41 Drejning Intern MARTEC Dokument Modulbeskrivelse MOB_BM1_DR VS-gruppe Der evalueres løbende efter hver opgave. Opgaver bedømmes efter 7-trins skalaen. Obligatoriske opgaver Alle emnerne i mappen drejning.

42 Fræsning Intern MARTEC Dokument Modulbeskrivelse MOB_BM1_FR VS-gruppe Formål Den studerende skal opnå praktiske færdigheder i brug af håndværktøj samt måleudstyr og diverse værktøjsmaskiner, der tilhører dette arbejdsområde, således at vedkommende kan anvende relevant værktøj og udstyr ved arbejdsopgaver, der omfatter fremstilling og vedligehold indenfor maskinanlæg med tilhørende systemer og komponenter samt andre beslægtede konstruktioner og tekniske installationer. Målbeskrivelse Efter afsluttet uddannelse er det målet, at den studerende skal: 3. kunne anvende fræsemaskine til almindeligt forekommende fremstillings-, vedligeholds- og reparationsopgaver og kunne demonstrere dette ved praktiske opgaver, hvor de grundlæggende færdigheder udvikles ved praktisk udførelse af egnede og godkendte maskintekniske opgaver med en gradvis stigende selvstændighed, sværhedsgrad og kompleksitet, 4. kunne foretage almindelig brugerkontrol og vedligehold af værktøj og andet udstyr, Tidsramme Modulet udgør 3,3 ECTS point svarende til 11 dage. Undervisningsmidler Mappen i fræsning Utkes værkstedsteknik. Diverse maskinkataloger.

43 Fræsning Intern MARTEC Dokument Modulbeskrivelse MOB_BM1_FR VS-gruppe Undervisnings indhold og delmål Mål/ Punkt Beskrivelse af tekst Kapitel eller side Taksonomi Sikkerhed og miljø 2 Fræserens opbygning og vedligehold 3 Opspændingsmetoder 3 Opretning med måleur 3 Skæredata 3 Tolerancesystem 3 Overfladeruhed 3 Planfræsning ( skrub slet ) 3 Brug af HM og HS fræsere 3 Fræsning vertikal / horisontal 3 Fræsning af spor 3 Fræsning med bom støttearme og støttelejer 3 Fræsning af V spor 3 Fræsning / boring af bundhul 3 Fræsning med skivefræser 3 Brug af borehoved 3 Undervisningsmetoder: Der undervises i praktik og teori på værkstedet ved fræsemaskine. Og i teorilokale. Dette danner grundlag for en god forståelse for fræsemaskinens anvendelsesmuligheder. Evaluering Undervisningen evalueres mundtligt, og det foregår løbende, idet alle problemer af undervisningsmæssig art diskuteres og løses ved samtale med klassen, når de opstår. Evalueringen vil danne grundlag for evt. ændringer i undervisningsmetoden. Evalueringen skal dokumenteres. Evaluering af de studerende Der evalueres løbende på alle opgaverne, der bedømmes efter 7-trins skalaen. Obligatoriske opgaver Alle emnerne i mappen fræsning

44 MARTEC Dokument Modulbeskrivelse Grundlæggende skruestiksarbejde Intern MOB_BM1_GS VS-gruppe Formål Den studerende skal opnå praktiske færdigheder i brug af håndværktøj samt måleudstyr og diverse værktøjsmaskiner, der tilhører dette arbejdsområde, således at vedkommende kan anvende relevant værktøj og udstyr ved arbejdsopgaver, der omfatter fremstilling, reparation, afprøvning og vedligehold indenfor maskinanlæg med tilhørende systemer og komponenter samt andre beslægtede konstruktioner og tekniske installationer. Målbeskrivelse Efter afsluttet uddannelse er det målet, at den studerende skal: 1. Kunne anvende de til et maskinteknisk vedligeholds- og reparationsværksted normalt hørende håndværktøjer og måleudstyr, samt værktøjsmaskiner i form af boremaskine. 2. Kunne demonstrere ved praktiske opgaver, grundlæggende færdigheder ved praktisk udførsel af egnede og godkendte maskintekniske opgaver med en gradvis stigende selvstændighed, sværhedsgrad og kompleksitet. 3. Kunne foretage almindelig brugerkontrol og vedligehold af værktøj og andet udstyr 4. Kunne anvende gængse metoder til adskillelse af vanskelige og problematiske gevindsamlinger samt metoder til reparation af ødelagt eller beskadiget gevind. Tidsramme Modulet udgør 4,5 ECTS point svarende til 15 dage. Undervisningsmidler V. Utkes værkstøjsteknik Mappen Fileskole Diverse håndværktøjer

45 MARTEC Dokument Modulbeskrivelse Grundlæggende skruestiksarbejde Intern MOB_BM1_GS Undervisnings indhold og delmål VS-gruppe Beskrivelse af tekst Kapitel eller side Taksonom i Introduktion og fremstilling Fileklods side 1,2,3,4,5. 3 Slibning af bor side 13,14. 3 Fremstilling af nedstryger side 17,18,19,20,21 3 Fremstilling af aftrækker side 22,23,24,25 3 Fremstilling af stikpasser side 26 3 Undervisningsmetoder: Der gives instruktion og demonstration i udførelsen af den aktuelle opgave. Eleven tilses med jævne mellemrum og eventuelle fejl og misforståelser angående opgavens udførsel rettes løbende. Evaluering Undervisningen evalueres mundtligt, og det foregår løbende, idet alle problemer af undervisningsmæssig art diskuteres og løses ved samtale med klassen, når de opstår. Evalueringen vil danne grundlag for evt. ændringer i undervisningsmetoden. Evalueringen skal dokumenteres. Evaluering af de studerende Hvert emne bedømmes særskilt. Hvert opnået mål, der ligger inden for toleranceområdet, giver et(1) point. Det samlede antal point omkonverteres til 7-trins skalaen. Obligatoriske opgaver Alle opgaver i mappen Fileskole

46 Lodning Intern MARTEC Dokument Modulbeskrivelse MOB_BM1_LO VS-gruppe Formål Det overordnede formål med emnet termisk sammenføjning herunder TIG-svejsning, MAGsvejsning, Lysbuesvejsning med beklædt elektrode, Autogensvejsning og lodning er, at den studerende skal opnå praktiske færdigheder, således at vedkommende sikkerhedsmæssigt forsvarligt dels kan anvende svejseudstyr og egnede svejsemetoder til at udføre svejseopgaver og dels kan udføre loddeopgaver i form af hård- og blødlodning. Den studerende skal i aktuelle arbejdssituationer kunne vælge egnede og hensigtsmæssige sammenføjningsmetoder. Formålet med Lodning er, at den studerende skal opnå teoretiske og praktiske færdigheder, således at vedkommende dels kan anvende loddeudstyr og gennemføre arbejdsopgaver i forbindelse med denne sammenføjningsmetode. Målbeskrivelse Efter afsluttet uddannelse er det målet, at den studerende skal: 1. kunne udføre hårdlodning i form af sølvslaglodning ved anvendelse af gasbrænder. 2. kunne udføre blødlodning i form af tinlodning ved anvendelse af gasbrænder og lodekolbe. Tidsramme Modulet udgør 0,6 ECTS point svarende til 2 dage. Undervisningsmidler V. Utkes værkstøjsteknik Svejse og skærearbejde, Industrien forlag, instruktion og opgaver Eget materiele

47 Lodning Intern MARTEC Dokument Modulbeskrivelse MOB_BM1_LO VS-gruppe Undervisnings indhold og delmål Mål/ Punkt Beskrivelse af tekst Kapitel eller side Taksonomi LODNING S/K hårdlodning 3 S/K m.rør hårdlodning 3 overlab-hårdlodning 3 overlab-blødlodning 3 rundsøm Cu-rør - hårdlodning 3 90 & 60 Cu- rørstutse- hårdlodning 3 rep. af defekt tandhjul- hårdlodning 3 Stumpsøm- I- fuge- hårdlodning 3 S/K- Cu&Fe- hårdlodning 3 Undervisningsmetoder: Der gives eksempler på, hvor den pågældende sammenføjningsmetode kan bruges i det virkelige liv efterfulgt af en demonstration i selve udførelsen af den aktuelle opgave. Den studerende tilses med jævne mellemrum og eventuelle fejl og misforståelser angående opgavens udførelse rettes løbende. Evaluering Undervisningen evalueres mundtligt, og det foregår løbende, idet alle problemer af undervisningsmæssig art diskuteres og løses ved samtale med klassen, når de opstår. Evalueringen vil danne grundlag for evt. ændringer i undervisningsmetoden. Evalueringen skal dokumenteres. Evaluering af de studerende Hvert emne bedømmes særskilt efter den interne 6 - skala, som omkonverteres til 7-trins skalaen Obligatoriske opgaver Alle Loddeopgaver i mappen flammeskæring, gassvejsning og lodning.

48 Lysbue-svejsning Intern MARTEC Dokument Modulbeskrivelse MOB_BM1_LS VS-gruppe Formål Det overordnede formål med emnet termisk sammenføjning herunder TIG-svejsning, MAGsvejsning, Lysbuesvejsning med beklædt elektrode, Autogensvejsning og lodning er, at den studerende skal opnå praktiske færdigheder, således at vedkommende sikkerhedsmæssigt forsvarligt dels kan anvende svejseudstyr og egnede svejsemetoder til at udføre svejseopgaver og dels kan udføre loddeopgaver i form af hård- og blødlodning. Den studerende skal i aktuelle arbejdssituationer kunne vælge egnede og hensigtsmæssige sammenføjningsmetoder. Formålet med Lysbuesvejsning med beklædt elektrode er, at den studerende skal opnå teoretiske og praktiske færdigheder, således at vedkommende dels kan anvende svejseudstyr og gennemføre svejseopgaver i forbindelse med denne svejsmetode. Målbeskrivelse Efter afsluttet uddannelse er det målet, at den studerende skal: 1. Kunne anvende og vedligeholde svejseanlæg og udstyr og herunder kunne foretage indretning af en arbejdsplads, hvor der udføres svejsning 2. Kunne udføre forekommende svejseopgaver ved anvendelse af lysbuesvejsning med beklædt elektrode for sammenføjning af jern/stål med ringe kulstofindhold. Tidsramme Modulet udgør 5,4 ECTS point svarende til 18 dage. Undervisningsmidler V. Utkes værkstøjsteknik ESAB svejse håndbog Industrien forlag svejsebøger anvendes som supplement til ESAB svejsehåndbog Mappe svejsning med beklædt elektrode

49 Lysbue-svejsning Intern MARTEC Dokument Modulbeskrivelse MOB_BM1_LS Undervisnings indhold og delmål VS-gruppe Mål/ Punkt Beskrivelse af tekst Kapitel eller side Taksonomi Strenge på plade Side 1 3 Hæftninger på krydsprofil Side 2 3 Liggende indv. kantsøm 1 strenge Side 3 3 Liggende indv. kantsøm 3 strenge Side 4 3 Liggende udv. kantsøm 3 strenge Side 5 3 Stående indv. kantsøm 3 strenge - Amål 5 Side 6 3 Rør på plade Side 7 3 Fladjern på plade Side 8 3 Indv. kantsøm L/F 1 streng (rutil/basisk) Side 9 3 Indv.kantsøm L/S 1 streng (rutil/basisk) Side 10 3 Indv. kantsøm U/O 1 streng Side 11 3 Rundsøm på rør (5/4 in.) Side 12 3 Stuts på rør (5/4) Side 13 3 Arb. prøve nr. 1- kantsømme L/F-L/S- U/O- S/K- O/N Side 14 3 V - jern på plade Side 15 3 Rundsøm på rør - -(3 in.) Reparationssvejsning Side 16 3 Flammeskæring Side 17 3 Flammeskæring Side 18 3 Undervisningsmetoder: Der undervises i praksis i termisk sammenføjning på emner, som danner grundlag for en god forståelse af de håndværksmæssige muligheder, som lysbuesvejsning med beklædt elektrode giver i en konkret arbejdssituation. Evaluering Undervisningen evalueres mundtligt, og det foregår løbende, idet alle problemer af undervisningsmæssig art diskuteres og løses ved samtale med klassen, når de opstår. Evalueringen vil danne grundlag for evt. ændringer i undervisningsmetoden. Evalueringen skal dokumenteres. Evaluering af de studerende Hvert emne bedømmes særskilt efter 6 - skalaen, som omkonverteres til 7-trins skalaen Obligatoriske opgaver Alle opgaver i mappen svejsning med beklædt elektrode

50 Materialelære Intern MARTEC Dokument Modulbeskrivelse MOB_BM1_ML VS-gruppe Formål Den studerende skal opnå sådanne kvalifikationer, at vedkommende kan vælge egnede materialer i form af konstruktions-, sammenføjnings- og pakningsmaterialer, der benyttes indenfor maskin- og elteknisk vedligehold og ved reparationer. Målbeskrivelse Efter afsluttet uddannelse er det målet, at den studerende skal: 1. - Kunne forstå hensigtsmæssig anvendelse af konstruktionsmaterialer i form af jern, stål, kobber, aluminium og metaller, herunder lejemetaller, med vægt på disse materialers begrænsninger, således at krav til styrke, formstabilitet, tæthed og korrosion samt egnede fremstillings- og arbejdsmetoder tilgodeses Kunne forstå hensigtsmæssig anvendelse af sammenføjningsmaterialer og metoder i form af skrue og boltesamlinger, termisk sammenføjning - svejsning, hård- og blødlodning - og hertil anvendte tilsatsmaterialer, således at krav til styrke, formstabilitet, tæthed og korrosion samt egnede fremstillings- og arbejdsmetoder tilgodeses Kunne forstå hensigtsmæssig anvendelse af pakningsmaterialer i form af natur- og kunststofprodukter, således at krav til styrke, formstabilitet, tæthed og korrosion samt egnede fremstillings- og arbejdsmetoder tilgodeses Have praktisk kendskab til metoder for materialeprøvning, herunder trækprøve, slagsejhedsprøve, hårdhedsmåling. Endvidere praktisk kendskab til spændingstilstande i konstruktioner samt til begreber som krybning og udmattelse og kunne benytte denne viden, således at krav til styrke, formstabilitet, og andre materialeegenskaber samt egnede fremstillings- og arbejdsmetoder tilgodeses. 5. Have kendskab til metoder, omfattende af bl.a. varmebehandling, overfladebehandling og deformations-hærdning, der anvendes til ændring af materialestruktur og / eller materialespændinger. Tidsramme Modulet udgør 1,5 ECTS point svarende til 5 dage. Undervisningsmidler Materialelære K. Offer Andersen. Materialelære B. Pedersen M. Andersen. Materialeforståelse 1 Industriens forlag. Materialeforståelse 3 Industriens forlag.

51 Materialelære Intern MARTEC Dokument Modulbeskrivelse MOB_BM1_ML Undervisnings indhold og delmål VS-gruppe Mål/ Punkt Beskrivelse af tekst Kapitel eller side Taksonomi Historisk tilbageblik Kemiske og fysiske tilstande Fremstilling af råjern Stålfremstilling Støbejern og tempergods Metallers struktur og egenskaber Jern og stål Stålets styrke Ståltyper Letmetaller De tunge metaller De lavtsmeltende metaller Loddemetaller og lejemetaller Korrosion og beskyttelse Ikke metalliske materialer Materialeprøvning Undervisningsmetoder: Der undervises teoretisk i faget materialelære, og praktiske øvelser i værkstedet, som danner grundlag for en god forståelse, omkring materialerne og deres egenskaber. Der laves 3 små projekter 3-5 sider i emnerne råjern stål støbejern Evaluering Undervisningen evalueres mundtligt, og det foregår løbende, idet alle problemer af undervisningsmæssig art diskuteres og løses ved samtale med klassen, når de opstår. Evalueringen vil danne grundlag for evt. ændringer i undervisningsmetoden. Evalueringen skal dokumenteres. Evaluering af de studerende Evalueringen foregår ved hjælp af skriftlige opgaver, der omhandler alle de gennemgåede afsnit i bogen. De 3 projekter evalueres for sig selv. Men indgår i den samlede evaluering. Der evalueres løbende og efter 7-trins skalaen. Obligatoriske opgaver

52 Materialelære Intern MARTEC Dokument Modulbeskrivelse MOB_BM1_ML Alle opgaver i mappen materialelære. Projekter i råjern stål støbejern. VS-gruppe

53 Motormontage Intern MARTEC Dokument Modulbeskrivelse MOB_BM1_MO VS-gruppe Formål Den studerende skal opnå grundlæggende praktiske færdigheder, således at vedkommende på baggrund af relevant dokumentation og under vejledning kan udføre vedligehold, reparation og montageopgaver, herunder vælge og anvende egnede materialer, metoder og tilhørende værktøj. Den studerende skal sammensatte opgaver anvende sine håndværksmæssige færdigheder individuelt og i samarbejde med andre studerende. Målbeskrivelse Efter afsluttet uddannelse er det målet, at den studerende skal: Kunne redegøre for dieselmotorens opbygning og virkemåde. 1. Kunne anvende det til dieselmotorens vedligehold nødvendige specialværktøj og måleudstyr. 2. Kunne foretage adskillelse, kontrol, reparation, og montage af dieselmotorens sliddele. 3. Kunne foretage adskillelse, kontrol, reparation, justering og montage af dieselmotorens brændstofsystem. 4. Kunne foretage adskillelse, kontrol, reparation, justering og montage af dieselmotorens smøreolie, kølevandssystemer og starteanlæg. 5. Kunne foretage korrekt sammenspænding i henhold til eventuelle momentkrav eller længdeudvidelseskrav. Tidsramme Modulet udgør 1,2 ECTS point svarende til 4 dage. Undervisningsmidler Mappen motormontage. Eget materiale.

54 Motormontage Intern MARTEC Dokument Modulbeskrivelse MOB_BM1_MO Undervisnings indhold og delmål Mål/ Punkt Beskrivelse af tekst VS-gruppe Kapitel eller side Taksonomi Opstart af dieselmotor. 3 Adskillelse af dieselmotor. 3 Opmåling af foringer, lejer og søler. 3 Slibning af ind- og udstødningsventiler. 3 Autolok- måling. 3 Afprøvning af brændstofventiler. 3 Samling og opstart af dieselmotor. 3 Undervisningsmetoder: Værkstedsundervisning: 100% Evaluering Undervisningen evalueres mundtligt, og det foregår løbende, idet alle problemer af undervisningsmæssig art diskuteres og løses ved samtale med klassen, når de opstår. Evalueringen vil danne grundlag for evt. ændringer i undervisningsmetoden. Evalueringen skal dokumenteres. Evaluering af de studerende De pågældende lærere bedømmer de studerende løbende for selvstændighed, kreavitet og effektivitet, hvorefter lærerne i plenum bedømmer de udførte opgaver efter 13 skalaen. Obligatoriske opgaver Adskillelse, samling og funktion af dieselmotor.

55 MAG-svejsning Intern MARTEC Dokument Modulbeskrivelse MOB_BM1_MS VS-gruppe Formål Det overordnede formål med emnet termisk sammenføjning herunder TIG-svejsning, MAGsvejsning, Lysbuesvejsning med beklædt elektrode, Autogensvejsning og lodning er, at den studerende skal opnå praktiske færdigheder, således at vedkommende sikkerhedsmæssigt forsvarligt dels kan anvende svejseudstyr og egnede svejsemetoder til at udføre svejseopgaver og dels kan udføre loddeopgaver i form af hård- og blødlodning. Den studerende skal i aktuelle arbejdssituationer kunne vælge egnede og hensigtsmæssige sammenføjningsmetoder. Formålet med MAG-svejsning er, at den studerende skal opnå teoretiske og praktiske færdigheder, således at vedkommende dels kan anvende svejseudstyr og gennemføre svejseopgaver i forbindelse med denne svejsmetode. Målbeskrivelse Efter afsluttet uddannelse er det målet, at den studerende skal: 3. Kunne anvende og vedligeholde svejseanlæg og udstyr og herunder kunne foretage indretning af en arbejdsplads, hvor der udføres svejsning 4. Kunne udføre forekommende svejseopgaver ved anvendelse af MAG for sammenføjning af jern/stål med ringe kulstofindhold. Tidsramme Modulet udgør 1,2 ECTS point svarende til 4 dage. Undervisningsmidler Esab svejsehåndbog MAG mappen Instruktion, opgaver, industriens forlag, MAG svejsning

56 MAG-svejsning Intern MARTEC Dokument Modulbeskrivelse MOB_BM1_MS Undervisnings indhold og delmål VS-gruppe Mål/ Punkt Beskrivelse af tekst Kapitel eller side Taksonomi Kantsøm ovenned 1 streng på krydsprofil 3 Kantsøm lodret faldende på krydsprofil 3 Kantsøm lodret stigende på krydsprofil 3 Kantsøm lodret faldende udvendig 2 strenge 3 Stumpsøm ovenned 2 mm 3 Stumpsøm lodret faldende 2 mm 3 Kantsøm lodret faldende 2mm udv. 1 streng 3 Kantsøm underop 1 streng på krydsprofil 3 Kantsøm ovenned 1 streng på krydsprofil 3 Kantsøm lodret faldende på krydsprofil 3 Undervisningsmetoder: Der gives eksempler på, hvor den pågældende svejseopgave kan bruges i det virkelige liv efterfulgt af en demonstration i selve udførelsen af den aktuelle opgave. Den studerende tilses med jævne mellemrum og eventuelle fejl og misforståelser angående opgavens udførelse rettes løbende. Evaluering Undervisningen evalueres mundtligt, og det foregår løbende, idet alle problemer af undervisningsmæssig art diskuteres og løses ved samtale med klassen, når de opstår. Evalueringen vil danne grundlag for evt. ændringer i undervisningsmetoden. Evalueringen skal dokumenteres. Evaluering af de studerende Hvert emne bedømmes særskilt efter den interne 6 - skala, som omkonverteres til 7-trins skalaen Obligatoriske opgaver Alle opgaver i mappen MAG mappen

57 MARTEC Dokument Modulbeskrivelse Skruestiks- og pladearbejde Intern MOB_BM1_SP VS-gruppe Formål Den studerende skal opnå praktiske færdigheder i brug af håndværktøj samt måleudstyr og diverse værktøjsmaskiner, der tilhører dette arbejdsområde, således at vedkommende kan anvende relevant værktøj og udstyr ved arbejdsopgaver, der omfatter fremstilling, reparation, afprøvning og vedligehold indenfor maskinanlæg med tilhørende systemer og komponenter samt andre beslægtede konstruktioner og tekniske installationer. Målbeskrivelse Efter afsluttet uddannelse er det målet, at den studerende skal: 1. Kunne anvende de til et maskinteknisk vedligeholds og reparationsværksted normalt hørende håndværktøjer og måleudstyr til almindelig forekommende fremstillings, vedligeholds- og reparationsopgaver og kunne demonstrere dette ved praktiske opgaver i pladebearbejdning, hvor de grundlæggende færdigheder udvikles ved praktisk udførelse af egnede og godkendte maskintekniske opgaver med en gradvis stigende selvstændighed, sværhedsgrad og kompleksitet. 2. Kunne foretage almindelig brugerkontrol og vedligehold af værktøj og andet udstyr. 3. Kunne anvende gængse metoder til at adskillelse af vanskelige problematiske gevindsamlinger samt metoder til reparation af ødelagt eller beskadiget gevind. Tidsramme Modulet udgør 1,5 ECTS point svarende til 5 dage. Undervisningsmidler Værkstedsteknik UTKE Mappen i skruestiksarbejde Mappen i pladearbejde

58 MARTEC Dokument Modulbeskrivelse Skruestiks- og pladearbejde Intern MOB_BM1_SP Undervisnings indhold og delmål VS-gruppe Beskrivelse af tekst Kapitel eller side Taksonom i Sikkerhed og miljø 3 VVS rør-opgaver 3 Pladekasser 3 Værktøjskasse 3 Relevant skruestiks- / reparationsarbejde i værkstedet 3 Undervisningsmetoder: Der undervises i praktiske opgaver i værkstedet suppleret med teori. Evaluering Undervisningen evalueres mundtligt, og det foregår løbende, idet alle problemer af undervisningsmæssig art diskuteres og løses ved samtale med klassen, når de opstår. Evalueringen vil danne grundlag for evt. ændringer i undervisningsmetoden. Evalueringen skal dokumenteres. Evaluering af de studerende Der evalueres løbende på alle opgaverne, der bedømmes efter 7-trins skalaen. Obligatoriske opgaver Alle emnerne i mappen skruestiksarbejde + pladearbejde.

59 MARTEC Dokument Modulbeskrivelse Teknisk dokumentation Intern MOB_BM1_TD VS-gruppe Formål Den studerende skal opnå teoretiske og praktiske færdigheder, således at vedkommende kan anvende og fremstille teknisk dokumentation i form af tekniske tegninger, håndværksmæssige Instruktioner og andre tekniske vedligeholdsforskrifter eller anvisninger til brug inden for vedkommendes tekniske uddannelse og arbejdsområder. Målbeskrivelse Efter afsluttet uddannelse er det målet, at den studerende skal: 1. kunne anvende relevante tegneregler og tegningsanvisninger ( målsætning, tolerancer, kanter og overfladebeskaffenhed mv. ) med henblik på at kunne fremstille egnede tekniske tegninger og arbejdsinstruktioner, 2. kunne fremstille egnet dokumentationsmateriale, gerne ved benyttelse af EDB- baserede dokumentationsprogrammer, 3. kunne anvende og udvikle kendskabet til teknisk dokumentation i den fortsatte læringsproces, 4. kunne anvende teknisk dokumentation ved fremstilling af maskintekniske komponenter og konstruktioner, 5. kunne anvende teknisk dokumentation ved planlægning og udførelse af vedligehold og reparationer, 6. kunne anvende teknisk dokumentation som værktøj ved eventuelle forslag til forbedringer og ændringer. Tidsramme Modulet udgør 1,5 ECTS point svarende til 5 dage. Undervisningsmidler Teknisk Fagtegning Grundkursus Eget materiale.

60 MARTEC Dokument Modulbeskrivelse Teknisk dokumentation Intern MOB_BM1_TD Undervisnings indhold og delmål VS-gruppe Beskrivelse af tekst Kapitel eller side Taksonomi Afbildning Målsætning Snit Signaturer / gevind Målforhold Svejse- og loddesymboler Geometri 3 Udfoldningsøvelser 3 Undervisningsmetoder: Der undervises på et teoretisk samt praktisk plan i emner, som danner grundlag for en dybere forståelse af opbygning, brug af ISO standarter samt tegneregler for at kunne fremstille teknisk dokumentation. Der tages udgangspunkt i den studerendes standpunkt, således at der sikres en videreudvikling af forståelsen for brug af teknisk dokumentation og fremover vedligeholdelse af denne. Evaluering Undervisningen evalueres mundtligt, og det foregår løbende, idet alle problemer af undervisningsmæssig art diskuteres og løses ved samtale med klassen, når de opstår. Evalueringen vil danne grundlag for evt. ændringer i undervisningsmetoden. Evalueringen skal dokumenteres. Evaluering af de studerende Skriftlig intern tegningsprøve varighed 2 lektioner. Obligatoriske opgaver Ingen

61 TIG-svejsning Intern MARTEC Dokument Modulbeskrivelse MOB_BM1_TS VS-gruppe Formål Det overordnede formål med emnet termisk sammenføjning herunder TIG-svejsning, MAGsvejsning, Lysbuesvejsning med beklædt elektrode, Autogensvejsning og lodning er, at den studerende skal opnå praktiske færdigheder, således at vedkommende sikkerhedsmæssigt forsvarligt dels kan anvende svejseudstyr og egnede svejsemetoder til at udføre svejseopgaver og dels kan udføre loddeopgaver i form af hård- og blødlodning. Den studerende skal i aktuelle arbejdssituationer kunne vælge egnede og hensigtsmæssige sammenføjningsmetoder. Formålet med TIG-svejsning er, at den studerende skal opnå teoretiske og praktiske færdigheder, således at vedkommende dels kan anvende svejseudstyr og gennemføre svejseopgaver i forbindelse med denne svejsmetode. Målbeskrivelse Efter afsluttet uddannelse er det målet, at den studerende skal: 1. kunne anvende og vedligeholde svejseanlæg og udstyr og herunder at kunne foretage indretning af en arbejdsplads, hvor der udføres svejsning 2. kunne udføre forekommende svejseopgaver ved anvendelse af TIG for sammen føjning af jern/stål med ringe kulstofindhold. Samt en teoretisk gennemgang af svejsning i rustfrit stål. 3. kunne udføre mindre svejseopgaver ved anvendelse af TIG- svejsning for sammenføjning af aluminium Tidsramme Modulet udgør 0,9 ECTS point svarende til 3 dage. Undervisningsmidler Tig svejsning adgangskursus, industriens forlag, instruktion opgaver. Eget materiele

62 TIG-svejsning Intern MARTEC Dokument Modulbeskrivelse MOB_BM1_TS Undervisnings indhold og delmål VS-gruppe Mål/ Beskrivelse af tekst Kapitel eller side Taksonomi Punkt 25 Udvendig hjørne frit træk, kulstofstål nr Stumpsøm uden tråd, kulstofstål nr Stumpsøm med tråd, kulstofstål nr S/K m. tråd, kulstofstål nr Udenvendig hjørne frit træk, aluminium (som nr. 1) 3 30 S/K m. tråd, aluminium (som nr. 4) 3 25 Svejsning i rustfrit stål, eget materiel (teoretisk gennemgang) 3 Undervisningsmetoder: Der gives eksempler på,hvor den pågældende svejseopgave kan bruges i det virkelige liv efterfulgt af en demonstration i selve udførelsen af den aktuelle opgave. Den studerende tilses med jævne mellemrum og eventuelle fejl og misforståelser angående opgavens udførelse rettes løbende. Evaluering Undervisningen evalueres mundtligt, og det foregår løbende, idet alle problemer af undervisningsmæssig art diskuteres og løses ved samtale med klassen, når de opstår. Evalueringen vil danne grundlag for evt. ændringer i undervisningsmetoden. Evalueringen skal dokumenteres. Evaluering af de studerende Hvert emne bedømmes særskilt efter den interne 6 - skala, som omkonverteres til 7-trins skalaen Obligatoriske opgaver Alle TIG svejseopgaver i mappen MAG og TIG svejsning

63 Værkstedsteknik Intern MARTEC Dokument Modulbeskrivelse MOB_BM1_VT VS-gruppe Formål Den studerende skal opnå sådanne kvalifikationer at vedkommende i praksis kan vælge egnede og hensigtsmæssige metoder og værktøjer samt kontroludstyr til maskintekniske processer inden for fremstilling, vedligehold, reparation og montage Målbeskrivelse Efter afsluttet uddannelse er det målet, at den studerende skal: 1. Have forståelse af de korrekte funktioner for håndværktøjer og måleudstyr samt værktøjsmaskiner inklusive tilhørende værktøjer. 2. Have forståelse af form og positionstolerancer samt kunne vælge egnede måleteknikker ved kontol og fremstillingsprocesser. 3. Kunne vælge korrekt anvendelse af normalt forkommende komponenter i form af skruer, bolte, skiver, møtrikker, stifter, splitter, låseringe, lejer og tætninger mm. samt hertil hørende principper og metoder, som anvendes ved samling/adskillelse og montage/demontage af maskinkomponenter, herunder at forstå sikringsmetoder imod at komponenterne utilsigtet løsner sig. 4. Have kendskab til udstyr og metoder, der anvendes til tæthedskontrol og lækagesøgning. 5. Have forståelse af ikke destruktive metoder ved revneundersøgelse af maskinkomponenter i form af magnaflux, penetrerende væske og ultralyd. 6. Have forståelse af metoder til at konstatere/vurdere et lejes tilstand Tidsramme Modulet udgør 1,5 ECTS point svarende til 5 dage. Undervisningsmidler V. Utkes værkstøjsteknik ESAB svejsehåndbog SKF- rulningsleje hæfte Industrien forlag svejsebøger anvendes som supplement til ESAB svejse håndbog Eget materiale

64 Værkstedsteknik Intern MARTEC Dokument Modulbeskrivelse MOB_BM1_VT Undervisnings indhold og delmål VS-gruppe Beskrivelse af tekst Kapitel eller side Taksonom i Skydelære Filen Save Mejsler Måling Mikrometerskrue Tolerancer, pasninger, overfladeruhed Drejning, standtider og skære hastighed Fræsning Håndværktøj, skruer, bolte og Bor, sænkning, rivning Gevind, snittappe, bakke Tæthedskontrol, lækage, søgning, revneundersøgelse Eget mat. 3 Mål ved ESAB svejse håndbog Svejsning, MIG, MAG,TIG Side Mål ved SKF- rulningsleje hæfte Rulningsleje Hele bogen 1 Undervisningsmetoder: Der undervises på et teoretisk plan i emner, som danner grundlag for en dybere forståelse af de håndværksmæssige fag og kvalifikationer, som er en nødvendighed for at blive en dygtig maskinmester. Der tages løbende hensyn til den udvikling og nytænkning i nye metoder, som foregår i industrien. Ligesom det er af stor vigtighed at krydre undervisningen med gode eksempler fra de virksomheder og skibe, hvor de studerende skal i praktik. Der skal dog altid lægges stor vægt på den grundfaglige forståelse, der for den studerende skal danne basis for egen udvikling og mulighed for at løse de opgaver der stilles i værkstedet. Evaluering Undervisningen evalueres mundtligt, og det foregår løbende, idet alle problemer af undervisningsmæssig art diskuteres og løses ved samtale med klassen, når de opstår. Evalueringen vil danne grundlag for evt. ændringer i undervisningsmetoden. Evalueringen skal dokumenteres.

65 Værkstedsteknik Intern MARTEC Dokument Modulbeskrivelse Evaluering af de studerende MOB_BM1_VT Skriftlig intern prøve - varighed 2 lektioner. Obligatoriske opgaver Ingen VS-gruppe

66 MARTEC Dokument Modulbeskrivelse Fag: Tekniske anlæg (motorlære, køleteknik, vedligehold, hydraulik og el-anlæg) Intern prøve MOB_BM2_TA Formål Den studerende skal opnå grundlæggende teoretisk viden om tekniske anlæg og de for disse anlæg gældende miljø- og sikkerhedsregler, således at vedkommende sikkerhedsmæssigt forsvarligt og under vejledning kan udføre vedligehold, reparation og montageopgaver. Målbeskrivelse Efter afsluttet uddannelse er det målet, at den studerende skal: 1. have kendskab til opbygning af elektriske anlæg 2. have kendskab til el-sikkerhed 3. have forståelse af, hvorledes en korrekt elektrisk forbindelse udføres samt kunne forstå principperne for korrekt brug af normalt anvendte materialer og komponenter i forbindelse hermed, 4. have kendskab til mindre dieselmotorers opbygning og virkemåde, 5. have kendskab til mindre kommercielle køleanlægs opbygning og virkemåde, 6. have kendskab til pneumatiske anlægs opbygning og virkemåde, herunder kompressorer og luftbehandlingssystemer, 7. have kendskab til enkle hydrauliske anlægs opbygning og virkemåde, 8. have kendskab til den almindeligt anvendte vedligeholdsterminologi, 9. have kendskab til principperne for de almindeligt forekommende vedligeholdsformer, 10. have forståelse for, at vedligehold skal kunne betale sig. Tidsramme Modulet udgør 6 ECTS point svarende til 4 uger. Undervisningsmidler Industriteknologi, Poul Henning Olesen m.fl. Erhvervsskolernes forlag Motorlære: Knud H. Friis, Søfartsstyrelsen

67 MARTEC Dokument Modulbeskrivelse Fag: Tekniske anlæg (motorlære, køleteknik, vedligehold, hydraulik og el-anlæg) Intern prøve MOB_BM2_TA Undervisnings indhold og delmål 1. For at have kendskab til opbygning af elektriske anlæg skal den studerende redegøre for begreberne strøm og spænding og frekvens samt redegøre for den principielle opbygning af det danske lavspændings forsyningsnet. Den studerende skal redegøre for opdeling i kredsløb for effektkredse og kredsløb for styring. Den studerende skal kunne redegøre for svejseanlægs elektriske opbygning. Den studerende skal redegøre for elektriske startanlæg for jævnspænding for mindre dieselmotorer. 2. for at have kendskab til el-sikkerhed skal den studerende kunne redegøre for ohms lov og de grundlæggende faremomenter ved elektriske anlæg. Den studerende skal redegøre for sikkerhedsudstyr der normalt indgår i elektriske anlæg for at imødegå disse faremomenter. Den studerende skal redegøre for særlige sikkerhedsforanstaltninger, der skal træffes før der igangsættes reparations og vedligeholdsarbejder.på elektriske anlæg 3. for at have forståelse af, hvorledes en korrekt elektrisk forbindelse udføres samt kunne forstå principperne for korrekt brug af normalt anvendte materialer og komponenter i forbindelse hermed, skal den studerende redegøre for almindeligt forekommende klemrækker og muffer samt elektriskmateriel og udstyr i lavspændingsanlæg. 4. for at have kendskab til mindre dieselmotorers opbygning og virkemåde skal den studerende redegøre for Diesel og Otto princippet samt 2- og 4-taktsmotorer og de til disse motorer tilknyttede hjælpesystemer. Den studerende skal redegøre for særlige sikkerhedsforanstaltninger der skal træffes før der igangsættes reparations og vedligeholdsarbejder.på motorerne. 5. for at have kendskab til mindre kommercielle køleanlægs opbygning og virkemåde, skal den studerende de i et køleanlæg normalt forekommende komponenter og deres funktion og virkemåde. Den studerende skal redegøre for hvilke miljø og sikkerhedsforanstaltninger der skal træffes før der igangsættes reparations- og vedligeholdsarbejder på køleanlæg. 6. for at have kendskab til pneumatiske anlægs opbygning og virkemåde, herunder kompressorer og luftbehandlingssystemer skal den studerende redegøre for de i anlægget forekommende komponenter, maskiner og udstyr samt redegøre for hvilke sikkerhedsforanstaltninger, der skal træffes før der igangsættes reparations- og vedligeholdsarbejder. Den studerende skal på baggrund af teknisk dokumentation kunne gøre rede for enkle anlægs virkemåde. 7. for at have kendskab til enkle hydrauliske anlægs opbygning og virkemåde, skal den studerende den studerende redegøre for de i anlægget forekommende komponenter, maskiner og udstyr samt redegøre for hvilke sikkerhedsforanstaltninger, der skal træffes før der igangsættes reparations- og vedligeholdsarbejder. Den studerende skal på baggrund af teknisk dokumentation kunne gøre rede for enkle anlægs virkemåde. Den studerende skal gøre rede for anlægget særlige krav til renhed. 8. for at have kendskab til den almindeligt anvendte vedligeholdsterminologi, skal den studerende kunne se sammenhængen mellem begreber som tilgængelighed, pålidelighed, vedligeholdsegnethed, takt, udbytte og anlægsvirkningsgrad samt kunne anvende de dertil hørende forkortelser. 9. for at have kendskab til principperne for de almindeligt forekommende vedligeholdsformer, skal den studerende kunne redegøre for forskellen mellem disse. Den studerende skal kunne

68 MARTEC Dokument Modulbeskrivelse Fag: Tekniske anlæg (motorlære, køleteknik, vedligehold, hydraulik og el-anlæg) Intern prøve MOB_BM2_TA redegøre for de strategiske overvejelser og argumenter, såvel sikkerhedsmæssige, miljømæssige, produktionsøkonomiske, der er grundlaget for valg af vedligeholdsmetoden, samt de fordele og eventuelle ulemper, der følger heraf. 10. for at have forståelse for, at vedligehold skal kunne betale sig, skal den studerende kende fordele og ulemper ved forskellige former for vedligehold, og derudfra vælge vedligeholdsløsninger, der over en længere driftsperiode, skal kunne betale sig. Undervisningsmetoder: klasseundervisning/opgaveregning: 100 % Evaluering af de studerende. Der afholdes en 2 timers intern skriftlig prøve med alle hjælpemidler. Der gives én karakter for prøven der skal bestås med minimum karakteren 2. Karakteren er en delkarakter og indgår sammen med karakteren for VS-projekt. Obligatoriske opgaver Der løses relevante opgaver efter behov.

69 VS-projekt Eksamen MARTEC Dokument Modulbeskrivelse MOB_BM2_VSPR Formål Den studerende skal i sammensatte opgaver indøve håndværksmæssige færdigheder i fremstilling, montage og fejlfinding i samarbejde med andre studerende. Heri kan indgå følgende emner: Forbrændingsmotorer, elanlæg, køleteknik, pneumatik og hydraulik. I projektarbejdet anser MARTEC det for vigtigt at proces og produkt opleves som en helhed der forudsætter hinanden. Uddannelsesplanen stiller krav om, at projektarbejdet skal munde ud i en skriftlig rapport, men ud over dette stiller MARTEC krav om, at projektet skal munde ud i et færdigt produkt, så den studerende oplever sammenhængen mellem alle processerne: Beslutte Planlægge Udføre Evaluere Gruppedannelse: Det anbefales, at der dannes grupper med 3-5 mand i hver gruppe (helst 4). Det kan ikke accepteres at der dannes enmandsgruppe. Ved opstart på projektperioden vil de studerende blive præsenteret for et projektkatalog, der er udarbejdet af lærerteamet. Der studerende danner grupper i forhold til deres interesseområder og projektkataloget. Tidsramme Faget er placeret i BM2 og har et omfang af 9 ECTS-points. Den skriftlige rapport: Projektbeskrivelse: En beskrivelse af produktet og mulige problemstillinger i arbejdsprocessen, herunder produktionstid pr. produkt, materialedimensionering, anvendelse af evt. svejseprocesser og øvrige bearbejdningsmetoder. Begrundelse af opgaveløsning: Faglig og teknisk begrundelse for valgte opgaveløsninger, samt en beskrivelse af, hvad den enkelte i gruppen har udført på projektproduktet. Kvalitetskrav: Beskrivelse af kvalitetskrav til produktet jf. standarder. (DS/Dansk værft standard). Tegninger og styklister: Der udarbejdes og samles et tegningssæt som dokumentation for projektopgavens løsning. Materialet skal indeholde: Operationsbeskrivelse med tegninger med angivelser af mål, dimensioner, tolerancer og pasninger jf. DS.

70 VS-projekt Eksamen MARTEC Dokument Modulbeskrivelse MOB_BM2_VSPR Isometrisk tegning af projektet. Styklister med angivelser af tegningsnummer og anvendte materialer. (Styklisten skal udarbejdes i et valgfrit Pc-program). Konklusionen: En fælles evaluering af det færdige produkt, herunder evt. konstruktionsændringer og fremstillingsproblemer. Arbejdsprocessen, herunder samarbejdet i gruppen, holdninger og forståelse evalueres enkeltvis. Rapportens omfang: Rapporten må normalt have et omfang svarende til højst 10 sider à 2400 enheder (eller samlet enheder) per studerende (eksklusiv indholdsfortegnelse, litteraturhenvisninger osv.). Projekt produktet. Med udgangspunkt i den fremstillede tekniske dokumentation (tegninger mv.) dimensioneres og fremstilles produktet, der med valgte maskintekniske komponenter fremstår som beskrevet i de studerendes projektopgave. Der vil blive lagt stor vægt og bedømt på: Overholdelse af arbejdsmiljø og gældende regler: Anvendes der personlige værnemidler (briller, høreværn handsker m.v.)? Anvendes der stationære og mobile sikkerhedsforanstaltninger. (udsuger osv.) Medvirker den studerende til højnelse af det generelle arbejdsmiljø, herunder oprydning, anvendelse af støjsvage processer m.v.?. Samarbejde: Deltager den studerende aktivt i projektet/processen? Bidrager den studerende aktivt til løsning af problemer og evt. konflikter? Udviser den studerende lydhørhed overfor andres idéer og forslag? Udvises der initiativ som fremmer gruppens arbejde? Udvises der hjælpsomhed? Bidrager den studerende aktivt til det sociale miljø? Kreativitet: Deltager den studerende i idéfasen og kommer med løsningsforslag (f.eks. omkring design, materialevalg og metoder mv.)? Er den studerende med i fremstillingsfasen i forbindelse med løsning af faglige problemstillinger herunder bl.a. ressourceudnyttelse m.v.? Indeholder processen og/eller produktet elementer af nytænkning eller produktudvikling? Projektvejledning:

71 VS-projekt Eksamen MARTEC Dokument Modulbeskrivelse MOB_BM2_VSPR Hver gruppe får en vejleder stillet til rådighed i op til 4 timer pr. projektuge. Vejledningsmøder aftales med vejleder (max. 2 pr. uge) af hensyn til skemalægningen på skolen. På første vejledningsmøde aftales fremtidige mødeaktiviteter. Senest 2 dage før et vejledningsmøde afleverer gruppen dagsorden for mødet. Eks.: 1. Status 1. Særlige problemstillinger 2. Næste møde 3. Evt. Ressourcer: Der er adgang til værkstedsskolen inden for normal undervisningstid når der er undervisere tilstede på værkstedsskolen samt efter aftale til el- og maskinværksteder med fornødent udstyr. Økonomi Projektgruppen har kr. 1250,-/gruppemedlem til rådighed til specielle materialer og komponenter, der ikke findes på værkstedsskolens lager. Alle indkøb skal godkendes af projektvejlederen.

72 VS-projekt Eksamen MARTEC Dokument Modulbeskrivelse MOB_BM2_VSPR Eksamen afvikles som en mundtlig eksamen, hvor projektarbejdet (rapport og produkt) bedømmes og der gives en karakter efter 7-trins skalaen. Gruppen afleverer projektrapport og det i projektforløbet fremstillede produkt til aftalt tid. Indenfor ca. 1 uge efter afleveringen afholdes den mundtlige prøve. Hvert gruppemedlem eksamineres enkeltvis. Gruppens projektvejleder er eksaminator. Der medvirker der ud over en ekstern censor ved eksaminationen. Der vil ved eksaminationen blive stillet spørgsmål til projektrapporten og der vil ud over projektrapporten især blive lagt vægt på eksaminandens holdning til: Produktets kvalitet Produktets design Fremstillingstid og økonomi Materialevalg Processer og metodevalg Der gives én karakter for prøven der skal bestås med minimum karakteren 2. Karakteren er en delkarakter og indgår sammen med karakteren for Tekniske anlæg.

73 Det fysiske grundlag Ingen MARTEC Dokument Modulbeskrivelse Dok.betgn. MOB_BM4-5_FY Version 2 (7. aug 2009) ANI 1. januar 2009 Formål Den studerende skal opnå en sådan teoretisk viden vedrørende mekanisk fysik og varmelære, at det sætter vedkommende i stand til at forstå og anvende de fysiske termer, principper og beregninger, der forekommer i de centrale temaer inden for Termiske maskiner og anlæg. Mål og delmål Efter afsluttet modul er det målet at den studerende skal: Mål: kunne forstå og anvende bevægelseslærens kinematik og dynamik i rotationsmæssige sammenhænge i de maskintekniske fag, kunne forstå og anvende principper for arbejde, effekt og energi i rotation, samt begrebet virkningsgrad, kunne forstå og anvende såvel hydrostatik som hydrodynamik i de maskintekniske fag, kunne forstå og anvende teorier om fugtig luft, kunne forstå og anvende de termodynamiske love og teorier i forbrændingsteori og de maskintekniske fag, Delmål: kunne forstå og anvende teorien om jævn og ujævn cirkelbevægelse samt translation og rotation, kunne forstå og anvende teorien om centripetalkraft, moment, ligevægt, friktionskræfter samt masseinertimoment for et roterende legeme. kunne forstå og anvende principper for arbejde, effekt og energi i rotationsmæssige sammenhænge i de maskintekniske fag, samt begrebet virkningsgrad, såvel for enkelte komponenter som for sammensatte systemer. kunne forstå og anvende relevante trykenheder samt en væskesøjles statiske tryk, opdrift, stabilitet, hydraulisk forstærkning og væsker i rotation, kunne anvende trykenergi, Kontinuitetsligningen, Bernoullis ligning, væskeudstrømning fra en beholder, venturimeteret, begrebet viskositet og væskepumpning med rørmodstand. kunne forstå og anvende begreberne absolut fugtighed og relativ fugtighed, kunne forstå og anvende tilstandsligningen, gaskonstanten, Boyle-Mariottes lov og Gay-Lussac s 1. og 2. lov, varmeteoriens 1. og 2. hovedsætning, kunne forstå og anvende begreberne entalpi, entropi, gassers varmefylde samt de forskellige relevante tilstandsforandringer, som gassen kan tænkes at blive udsat for, kunne forstå og anvende arbejdet ved åbne systemer, energiligningen, tilstandsdiagrammer, ideale og virkelige kredsprocesser for forskellige maskintekniske anlæg.

74 Det fysiske grundlag Ingen MARTEC Dokument Modulbeskrivelse Dok.betgn. MOB_BM4-5_FY Version 2 (7. aug 2009) ANI 1. januar 2009 Tidsramme Faget er placeret med de første 3 hovedmål om mekanik i BM4, der har et omfang af 1,5 ECTSpoints svarende til 15 minimoduler, og det sidste hovedmål om termodynamik i BM5, der ligeledes har et omfang af 1,5 ECTS-points svarende til 15 minimoduler. Delmål udlagt til projektarbejde Der er ikke planlagt særskilte projektarbejder i faget. Undervisningsmaterialer Arly Nielsen: Mekanisk fysik og varmelære og den tilhørende opgavebog, 2007 Tidligere eksamensopgaver Anvisninger om undervisningen Da faget Det fysiske grundlag skal give de studerende det nødvendige rygstød til at forstå de maskintekniske hovedfag, er det vigtigt, at der bruges megen tid på at beregne opgaveeksempler, der kan lægge grunden for forståelsen af Det fysiske grundlag. Skriftligt arbejde Hjemmeopgaver efter den tilhørende opgavebog og tidligere eksamensopgaver. Undervisningsmetoder Da fagets varighed er meget begrænset (15 minimoduler) vil undervisningen med fordel kunne afvikles med lærerstyret gennemgang af nye stofområder, hvorefter de studerende regner opgaveeksempler enten i grupper, hver for sig eller i fællesskab på klassen alt efter lyst og behov, alt sammen naturligvis under lærerens vejledning og støtte. Evaluering Undervisningen evalueres mundtligt, og det foregår løbende, idet alle problemer af undervisningsmæssig art diskuteres og løses ved samtale med klassen, når de opstår. Evalueringen vil danne grundlag for evt. ændringer i undervisningsmetoden. I slutningen af semesteret foretages en samlet evaluering for alle fag, der dokumenteres. Indstillingsret Betingelsen for indstilling til den interne prøve er, at den studerende er studieaktiv, og dette måles bl.a. på: der skal afleveres hjemmeopgaver i en sådan mængde og i en sådan kvalitet, at en bedømmelse, set over hele bedømmelsesperioden/undervisningsperioden, skal være mere end 50 % rigtige, svarende til karakteren 2 efter 7-trinsskalaen. Hjemmeopgaverne skal være

75 Det fysiske grundlag Ingen MARTEC Dokument Modulbeskrivelse Dok.betgn. MOB_BM4-5_FY Version 2 (7. aug 2009) ANI 1. januar 2009 afleveret rettidigt for at kunne godkendes af MARTEC og dermed indregnes i bedømmelsen.

76 Elektroteknik (EL1) Intern Prøve MARTEC Dokument Modulbeskrivelse MOB_BM4_EL1 EL-gruppe Formål Den studerende skal opnå en elektroteknisk viden i et sådant omfang, at vedkommende kan varetage drift og vedligehold af elektriske anlæg om bord i skibe. Den studerende skal være i stand til at betjene det elektriske udstyr under såvel normale som unormale forhold, samt kunne udføre simple fejlfindingsopgaver. Mål og delmål Efter afsluttet modul er det målet at den studerende skal: Mål: Kunne anvende elektriske måleenheder. Kunne anvende elektriske love på DC kredsløb. Kunne anvende teorier om magnetiske felter. Kunne anvende teorier om vekselstrøm. Kunne anvende beregningsteknikker på effekt i vekselstrøms kredse. Have forståelse for tre-faset vekselspænding. Kunne anvende teorier til beregninger på en-fasede vekselstrøms kredse, Delmål: Definitioner. Specifik modstand / ledningsmodstand. Ledningsevne / strømtæthed. Temperaturafhængige resistanser. Ohms lov. Kirchoff 1. og 2. lov. Thevenin 1. sætning. Erstatningskredsløb. Effekt og arbejde. Magnetisme. Magnetisk felt. Magnetisering af jern. Regneteknik på magnetiske kredse. Permanente magneter. Induktion. Selvinduktion. Kraftpåvirkning på en leder i et magnetfelt. Induktanser i serie og parallel. Fremstilling af vekselspænding og strøm / matematisk formulering af vekselspænding og formfaktoren. Vektorer. Faseforskydning. Vekselstrømskredse, impedans. Induktiv reaktans. Kapacitiv reaktans. Effektkurven. Watt- og wattløs strøm. Virkeeffekt, reaktiv effekt og tilsyneladende effekt. Den tre- fasede generators princip. Stjerneforbindelse af generator. (Trekantforbindelse af generator). Serieforbindelse af resistans og induktans. Serieforbindelse af resistans og kapacitans. Serieforbindelse af resistans, induktans og kapacitans.

77 Elektroteknik (EL1) Intern Prøve MARTEC Dokument Modulbeskrivelse MOB_BM4_EL1 EL-gruppe herunder blandede forbindelser. Kunne anvende instrumenter og udføre målinger. Kunne anvende teori om spoler med jernkerne. Kunne anvende beregnings metodik på 3 fasede symmetriske belastninger. Have forståelse for AC og DC målebroer. Serieresonans. Parallelforbindelse af resistans og induktans. Parallelforbindelse af resistans og kapacitans. Parallelforbindelse af resistans, induktans og kapacitans. Parallelresonans. Blandede forbindelser. Generelt om instrumenttyper ( analog og digitalt), og deres visning. Generelt om måleopstillinger. Instrumentklasser og mærkning. Måling af spænding og strøm. Måling af modstand. Måling af effekt i både en - og trefasede systemer. Måling af reaktiv effekt i en - og trefasede systemer. Hysterese- og hvirvelstrømstab. Variabel induktiv reaktans. Grundtone og overharmoniske. Tre- fasede symmetriske belastninger koblet i stjerne og trekant forbindelser. Stjerne / trekant transformation. Beregne effekter i trefasede systemer. Wheatstones målebro ved DC ( bestemmelse af R ) Bestemmelse af L og C ved AC målebroer. Tidsramme Faget er placeret i BM4 og har et omfang af 10 ECTS-points svarende til ca. 100 minimoduler. Delmål udlagt til projektarbejde Der er planlagt et mindre projektarbejde i faget. Undervisningsmaterialer Elektroteknik 1, 4 udgave Bogfondens forlag A/S, ISBN Elektroteknik 2, 3 udgave Bogfondens forlag A/S, ISBN Elektroteknik, opgavesamling, 3 udgave Bogfondens forlag A/S, ISBN Tavlenoter Anvisninger om undervisningen Mulige laboratorie-/simulatorøvelser: 1. Kobling af modstande i DC kredse ( ohms og kirchoffs love ) 2. Undersøgelse af glødelamper ( modstand / effekt / temperatur karakteristikker ). 3. Instrumentfejl ( korrektion / fejlprocent karakteristikker, instrumentklasse ).

78 Elektroteknik (EL1) Intern Prøve MARTEC Dokument Modulbeskrivelse MOB_BM4_EL1 EL-gruppe 4. Spoler med og uden jernkerne ( evt. med variabel luftspalte i jernkerne ). 5. Trefasede systemer med symmetrisk belastninger, herunder målinger af spænding, 6. strømme og effekter 7. Instrumentvisninger ved AC / DC. 8. Serie og parallelforbindelser af resistanser induktive og kapacitive reaktanser (RLCkredse) overfor AC. 9. Målebro undersøgelse: DC og AC målinger. Skriftligt arbejde Hjemmeopgaver Laboratorierapporter / journaler Mini projekt Undervisningsmetoder Klasseundervisning / gruppearbejde Laboratoriearbejde Lærerstyret projektarbejde Casearbejde Evaluering Undervisningen evalueres mundtligt, og det foregår løbende, idet alle problemer af undervisningsmæssig art diskuteres og løses ved samtale med klassen, når de opstår. Evalueringen vil danne grundlag for evt. ændringer i undervisningsmetoden. Evalueringen skal dokumenteres. De studerende evalueres ved en intern 4 timers skriftlig prøve, der skal bestås med karakteren 2 eller derover. Bemærkning: El-teoriundervisning i 1`ste semester er grundlaget for den videre elektrotekniske undervisning og eksamineres ved en mundtlig og skriftlig eksamen ultimo MM3. Indstillingsret Diverse skriftlige arbejde skal være afleveret.

79 Engelsk Eksamen MARTEC Dokument Modulbeskrivelse MOB_BM4_EN NAN Formål Den studerende skal opnå sådanne færdigheder i at kommunikere mundtligt og skriftligt på engelsk, der er nødvendige for at kunne virke i et internationalt miljø. Tidsrammer Modulet udgør 4 ECTS points og afvikles på BM4. Målbeskrivelse Efter afsluttet uddannelse er det målet, at den studerende skal: 1. kunne samtale på engelsk om observationer og hændelser i forbindelse med det daglige arbejde og kunne kommunikere med de øvrige ansatte vedrørende sikkerhed og daglig drift 2. kunne forstå indholdet af almindeligt forekommende engelsksprogede publikationer og tekniske manualer 3. kunne udfærdige ukomplicerede skrivelser på engelsk 4. kunne skrive rapporter 5. have viden om geografiske og kulturelle forskelle Undervisningens indhold For at nå de nævnte mål indeholder undervisningen følgende elementer: 1. For at kunne samtale på engelsk om observationer og hændelser i forbindelse med det daglige arbejde og kunne kommunikere med de øvrige ansatte vedrørende sikkerhed og daglig drift læses der en række relevante tekster, som bearbejdes gennem dialog og andre mundtlige sprogøvelser, som fx oplæsning, fremlæggelse for klassen eller debatoplæg. 2. For at kunne forstå indholdet af almindeligt forekommende engelsksprogede publikationer og tekniske manualer læses der et antal tekster med speciel fokus på opbyggelsen af et aktivt ordforråd. Det sker fx gennem oversættelse, ordforrådsøvelser eller ekstemporaltekser. 3. For at kunne udfærdige ukomplicerede skrivelser på engelsk arbejdes der i dagligdagen med skriftlig fremstilling i form af forskellige opgaver til de tekster, der læses. Der anlægges en kommunikativ vinkel på det skriftlige arbejde, således at den mest basale grammatik gennemgås, hvor det er relevant. 4. For at kunne skrive rapporter gives der en introduktion til skriftlig kommunikation i bred forstand med vægt på kommunikationssituation, struktur og formalia. Et konkret eksempel gennemgås på klassen, og den studerende afslutter faget med at udfærdige en individuel rapport om et emne med relevans for maskinmesteruddannelsen. 5. For at opnå viden om kulturelle og geografiske forskelle gennemgås kort noget grundlæggende teori om kultur og kulturelle forskelle. Der læses et landeportræt, som

80 Engelsk Eksamen MARTEC Dokument Modulbeskrivelse MOB_BM4_EN NAN gennemgås mundtligt på klassen, og forløbet afsluttes med en case, hvor de studerende i grupper beskæftiger sig med et geografisk område efter eget valg. Undervisningsmateriale Relevante tekniske tekster (fx bøger, manualer og brochurer) Aktuelle emner (fx aviser og tidsskrifter) Elektronisk materiale (fx grammatik- og skriveøvelser) Geografi og kultur (fx vejledninger til erhvervslivet) Undervisningsformer Klasseundervisning Selvstændige opgaver Gruppearbejde Case Projektarbejde Anvisninger om undervisningen I undervisningstiden bør engelsk mest muligt være kommunikationssproget. Samtale og diskussion bør prioriteres højt. Der bør anlægges en kommunikativ vinkel på det skriftlige arbejde. Som udgangspunkt bør undervisningen planlægges, således at der først gennemgås noget teori, som derefter bruges på at løse forskellige opgaver. Der bør veksles mellem de forskellige undervisningsformer for at styrke den studerendes evne til at indgå i nye sammenhænge og arbejde i gruppe såvel som på egen hånd. Skriftligt arbejde Der afleveres i alt 5 opgaver, som spænder fra oversættelse til selvstændige formulering og rapport. Evaluering Undervisningen evalueres mundtligt, og det foregår løbende, idet alle problemer af undervisningsmæssig art diskuteres og løses ved samtale med klassen, når de opstår. Evalueringen vil danne grundlag for evt. ændringer i undervisningsmetoden. Evalueringen skal dokumenteres. Evaluering af de studerende Mundtlig prøve og skriftlig rapport.

81 Engelsk Eksamen MARTEC Dokument Modulbeskrivelse MOB_BM4_EN NAN Den afsluttende eksamen i engelsk på maskinmesteruddannelsen består af 3 dele, og der gives i alt én samlet karakter efter 7-trins skalaen. De tre dele, der indgår i bedømmelsen, er: En rapport, der vurderes som et skriftligt stykke arbejde. Der gives en karakter efter 7-trins skalaen, som tæller 25% af den samlede karakter. Rapporten skal præsenteres på engelsk til eksamen med brug af relevante præsentationsværktøjer, fx overhead eller Power Point. Også hér gives der en karakter, som udgør 25% af den samlede karakter. Et spørgsmål baseret på en gruppe af kendte tekster med fælles tema. Der samtales med udgangspunkt i det stillede spørgsmål. Denne del af eksamen tæller 50% af den samlede karakter. Eksamen varer 30 min. med votering og karaktergivning, og der gives 30 minutters forberedelse. Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte.

82 Metodelære P0-projekt MARTEC Dokument Modulbeskrivelse MOB_BM4_ME EJM Formål At bibringe den studerende færdigheder inden for fagområderne: a) kvalitativ metodelære b) kvantitativ metodelære c) projektstyring og ledelse d) informationssøgning Mål og delmål Kvalitativ metodelære: Vedrører kvaliteten af et genstandsområde, hvilket typisk belyses gennem interview og observationer. Det indebærer, at den studerende skal tilegne sig viden om: a) udformning og gennemførelse af interview/observationer b) analyse af interview/observationer Kvantitativ metodelære: Vedrører mængden eller størrelsen af et genstandsområde, hvilket typisk belyses gennem statistik og indsamling af data. Det indebærer, at den studerende skal tilegne sig viden om: a) indhentning af statistik/data b) behandling og analyse af statistik/data Projektarbejde: Vedrører den studerendes evne til at udarbejde studieprojekter, herunder: c) udarbejdelse af en problemformulering d) udarbejdelse af en disposition e) informationssøgning f) kilde og litteraturanvendelse g) naturvidenskabelige teorier og metoder, herunder kvalitativ og kvantitativ metode h) gruppearbejde i) projektrapport j) udnyttelse af vejledningsressourcer Målet er at den studerende skal: kunne udarbejde en problemformulering udfyldende gængse normer kunne udarbejde en disposition til en der passer til problemformuleringen kunne indsamle information på bibliotek og internet, samt kunne forholde sig kritisk og vurderende til den indsamlede information kunne anvende kilder korrekt i forbindelse med projektrapporter have baggrundsviden om naturvidenskabelige teorier og modeller

83 Metodelære P0-projekt MARTEC Dokument Modulbeskrivelse MOB_BM4_ME EJM kunne arbejde i projektgrupper kunne udarbejde en projektrapport kunne anvende vejleder i forbindelse med projektarbejde Studieteknik: Vedrører den studerendes evne til indlæring, herunder: c) læseteknik d) notatteknik e) studieteknik f) præsentationsteknik Målet er at den studerende skal: kunne beherske forskellige læseteknikker, og have viden om hvornår man bør anvende disse kunne beherske forskellige notatteknikker kunne planlægge skolearbejdet og have gode lektie og læsevaner kunne beherske præsentationsmetoder Tidsramme Faget har et omfang af 5 ECTC point, hvoraf 2 ECTS-point er udlagt til P0-projektet. Faget og P0- projektet afvikles i BM4. Delmål udlagt til projektarbejde At den studerende skal: kunne udarbejde en problemformulering udfyldende gængse normer kunne udarbejde en disposition til en der passer til problemformuleringen kunne indsamle information på bibliotek og internet, samt kunne forholde sig kritisk og vurderende til den indsamlede information kunne anvende kilder korrekt i forbindelse med projektrapporter kunne arbejde i projektgrupper kunne udarbejde en projektrapport kunne anvende vejleder i forbindelse med projektarbejde Undervisningsmaterialer

84 Metodelære P0-projekt MARTEC Dokument Modulbeskrivelse MOB_BM4_ME EJM Lotte Reinecker og Peter Stray Jørgensen: Den gode opgave, Samfundslitteratur, 3. udgave, suppleret med eget matertiale. Anvisninger om undervisningen Ingen Skriftligt arbejde P0-projekt Undervisningsmetoder Undervisningsmetoden er en kombination mellem klasseundervisning, småøvelser samt gruppearbejde. Evaluering Undervisningen evalueres mundtligt, og det foregår løbende, idet alle problemer af undervisningsmæssig art diskuteres og løses ved samtale med klassen, når de opstår. Evalueringen vil danne grundlag for evt. ændringer i undervisningsmetoden. Evalueringen skal dokumenteres. Evalueringen og godkendelse af faget foregår på baggrund af P0-projektet. Indstillingsret Tværfagligt projektarbejde skal gennemføres med overbevisende seriøs indsats og med overholdelse af gældende regler, både skrevne og uskrevne for arbejde i projektgrupper. Tværfaglig projektrapport afleveres på det aftalte tidspunkt.

85 MARTEC Dokument Modulbeskrivelse Forbrændingsmotorer og tilhørende systemer Eksamen Professionsbachelor - maskinmester MOB_BM4_TM1 PTR Aug Formål. Den studerende skal opnå en sådan viden om forbrændingsmotorer og tilhørende systemer, at vedkommende er i stand til på en forsvarlig måde at varetage drift og vedligehold af motoranlæg, således at anlægget arbejder driftsikkert og driftsøkonomisk uden fare for omgivelserne og under fuld hensyntagen til miljøet. Undervisningen skal opfylde STCW III/1. Mål og delmål Efter afsluttet modul er det målet at den studerende skal: kunne forstå de grundlæggende arbejdsprincipper og motorteori for 2- og 4-takts dieselmotorer. Have forståelse for 4-takts motorens arbejdsproces og diagrammer. Have forståelse for 2-takts motorens arbejdsproces og diagrammer. Kunne analysere og finde fejl ved forbrændingen på en dieselmotor. kunne forstå typiske brændsels- og smøreoliespecifikationer i relation til drift af dieselmotorer. kunne udføre beregninger på dieselmotorer med hensyn til effekter, virkningsgrader, luft- og røggasmængder samt køle- og varmemængder. kunne forstå opbygning, virkemåde, konstruktionsmæssige detaljer, regulering, manøvrering og drift for MAN B&W 2 og 4-takts motorer kunne forstå opbygning og virkemåde af interne og primære hjælpesystemer samt disses enkeltkomponenter, for dieselmotorer på heavy fuel. Under primære hjælpesystemer henregnes fuelsystem, smøreoliesystem, fersk og sø kølevandsystemer, starteluftsystem. kunne gennemføre klargøring, opstart og drift, af primære hjælpesystemer samt 2 og 4-takts dieselmotor (simulator). Have kendskab til emissionsforhold for dieselmotorer ved sejlads world wide og i SECA områder samt når skibet ligger i havn Tidsramme. Faget har et omfang af 8,5 ECTS point uden projekt P2 Faget afvikles i BM4, dog et det tværfaglige projekt med generatoranlæg også en del af denne modulbeskrivelse. Delmål udlagt til projektarbejde Projektarbejdet P0 skal gøre de studerende i stand til at: forstå håndteringen af brændolier og smøreolier således at de rustes til at stå for den daglige drift af systemer som håndterer disse. Forstå en olieanalyses enkelte specifikationsdata for såvel brændselsolier som smøreolier

86 MARTEC Dokument Modulbeskrivelse Forbrændingsmotorer og tilhørende systemer Eksamen Professionsbachelor - maskinmester MOB_BM4_TM1 PTR Aug Projekt P2 omhandler 4-takts dieselmotoren anvendt som drivmiddel i elproducerende anlæg med hovedvægt på konstruktive, driftsmæssige, regulerings og styringsmæssige forhold samt forhold som adskiller denne driftform fra 4-takts motoren anvendt som direkte fremdrivningsmiddel i skibe. Projektarbejdet skal gøre de studerende i stand til at forestå drift og vedligehold af generatoranlæg Undervisningsmaterialer. Peter Storegård Jensen, Skibsdieselmotorer 2.udgave Christen KNAK Motorlære Marine dieselmotorer Øystein Jørgensen / Svein Erik Pedersen Integreret Skibskontrol, Svend Erik Lem og Andreas Nordseth. MARPOL Annex IV Formelsamling for MM-uddannelsen Håndbog for maskinmestre Udarbejdede kompendier Simulator MC90-IV Tidligere eksamensopgaver Diverse tekniske publikationer Internettet

87 MARTEC Dokument Modulbeskrivelse Forbrændingsmotorer og tilhørende systemer Eksamen Professionsbachelor - maskinmester MOB_BM4_TM1 PTR Aug Anvisninger om undervisningen. Det vil være mest hensigtsmæssigt hvis undervisningen gennemføres af samme underviser. Undervisningen skal være afsluttet ved udgangen af BM4, dog ligger der et tværfagligt projekt i BM5 (P1-projektet). Undervisningen bør gøres så problemorienteret som muligt. Undervisningsmetode bør varieres gennem hele forløbet Simulatortræning kan med fordel anvendes i forbindelse med start, drift, indregulering, stop af hovedmotor og hjælpemotoranlæg på MC90 delen. Simulator kan med fordel anvendes i forbindelse med motorens interne, primære og sekundære hjælpesystemer Der er mulighed for klargøring, start, stop, drift og afrigning af ældre dieselmotor i skolens maskinlaboratorium Korte DVD film fra MAN BW vedrørende højtrykspumper, VIT system, Alpha lubricator, 2 taktsmotoren kan med fordel anvendes, idet de giver en god indsigt og gør undervisningen mere praksisnær Korte film fra Alfa laval vedrørende separatorer for fuel og smøreolie kan med fordel anvendes, idet de giver en god indsigt og gør undervisningen mere praksisnær Hensigtsmæssigt undervisningsforløb : Kort gennemgang af motortypernes opbygning efterfulgt af motorteori med forståelse af : - arbejdsprincip, forbrændingsproces og skylleprincipper i 2 og 4-takts dieselmotorer - begreber som kompressionsforhold, trykladning og fyldningsgrad. - Afbremsning og belastningsprøver på prøvestand - 2 og 4-taktsdieselmotorens diagrammer, herunder optagelse af pv diagram, kompressions og forbrændingstryk med elektronisk udstyr PMI samt fastlæggelse af indiceret middeltryk. - Forskellige forbrændingsfejl på dieselmotorer. - Beregninger vedrørende dieselmotorens luftforbrug. - Beregninger vedrørende dieselmotorens røggasmængder. - Beregninger vedrørende dieselmotorens nyttiggjorte effekter og tab samt virkningsgrader - Brændselsolieforbrug og specifikt brændselsolieforbrug - Termisk balance for en dieselmotor. 2-takts dieselmotoren - Kendskab til hoveddata og anvendelsesområder for 2 takts krydshovedmotorer. - Forståelse for motorens opbygning, virkemåde, konstruktionsmæssige detaljer og motorens fastgørelse til skibets skrog. - Kendskab til praktisk udførelse af autolog målinger og tolkning af måleresultat - Forståelse for skylleluft - og turboladersystemer.

88 MARTEC Dokument Modulbeskrivelse Forbrændingsmotorer og tilhørende systemer Eksamen Professionsbachelor - maskinmester MOB_BM4_TM1 PTR Aug Forståelse for internt brændselsoliesystem, højtrykspumper, brændstofventiler, VITregulering. - Forståelse for motorens styringsvinkler (timing). - Have forståelse for instrumentering og alarmovervågning for dieselgeneratoranlæg for ubemandet drift - Forståelse for motorens manøvresystem herunder reversering, slow down og shut down. 2-takts dieselmotorens primære hjælpesystemer - Forståelse for opbygning, virkemåde og komponenter i søvands kølesystemer, lavtemperatur - og højtemperatur ferskkølevandssystemer. - Forståelse for opbygning, virkemåde og komponenter i smøreoliesystemer. - Forståelse for opbygning, virkemåde og komponenter i diesel- og fuelolie systemer, herunder kendskab til anvendelsen af fuel additiver.. - Forståelse for opbygning, virkemåde og driftsformer for centrifuger til brændsels- og smøreolier. - Forståelse for opbygning, virkemåde og komponenter i start- og serviceluftsystemer. 4-takts dieselmotoren - Forstå opbygning, virkemåde specielle konstruktive detaljer for motortyperne MAN B&W 12V 28/32 og 6L28/32 - Have forståelse for motorens interne, brændselsoliesystem, smøreoliesystem, kølevandssystem, turboladersystem og startsystemer samt enkelt komponenter i disse. - Have forståelse for turboladerprincip og type. - Have forståelse for motorens styringsvinkler (timing) - Have forståelse for instrumentering og alarmovervågning for dieselgeneratoranlæg for ubemandet drift - Have kendskab til parametre der har indflydelse på vedligehold og slitage. 4-takts dieselmotorens primære hjælpesystemer - Forståelse for opbygning, virkemåde og komponenter i søvands kølesystemer, lavtemperatur - og højtemperatur ferskkølevandssystemer. - Forståelse for opbygning, virkemåde og komponenter i smøreoliesystemer. - Forståelse for opbygning, virkemåde og komponenter i diesel- og fuelolie systemer, herunder kendskab til anvendelsen af fuel additiver. - Forståelse for opbygning, virkemåde og driftsformer for seperatorer til rensning af brændsels- og smøreolier. - Forståelse for opbygning, virkemåde og komponenter i start- og serviceluftsystemer. Emissionsforhold for skibs dieselmotorer ved sejlads world wide, i SECA områder og i havn lovgivning og regler samt opfyldelse af disse.

89 MARTEC Dokument Modulbeskrivelse Forbrændingsmotorer og tilhørende systemer Eksamen Professionsbachelor - maskinmester MOB_BM4_TM1 PTR Aug Sekundære hjælpesystemer - Forståelse for ferskvandsgeneratorens konstruktion og funktion samt normale og unormale driftforhold - Gennemførelse af beregninger på ferskvandsgeneratoren, såsom varmebalance og saltbalance Skriftligt arbejde. Der udarbejdes en projektrapport ifm. P0-projektet Der udarbejdes en projektrapport ifm. P2 projektet Motorberegningsopgaver. Tema opgaver (fremlæggelse af emne på klassen / spørgsmål til udvalgte emner) Mindre projektarbejder Undervisningsmetoder. Der bør i undervisningen lægges vægt på det induktive læringsprincip. Det vil sige at den studerende i større omfang selv skal tilegne sig viden om faget. Det søges opnået gennem selvstændigt arbejde med problemorienterede indlæringsarbejder, beregningsopgaver og simulatorøvelser Undervisningen kan gennemføres efter følgende metode: 1. Introduktion / oplæg. 2. Behandling af emnet ved selvstudium i grupper iberegnet en del vejledning. 3. Evaluering af emnet. (fremlæggelse på klassen, besvarelse af spørgsmål, samtale og diskussion, tilførsel af yderligere viden, inddragelse af ny teknologi). Simulator kan med fordel anvendes som udgangspunkt for såvel systemforståelse som oplæg til beregningsopgaver, hvorved opnås en praksisnær indlæring Undervisningsmetode bør varieres gennem hele forløbet Evaluering. Undervisningen evalueres mundtligt, og det foregår løbende, idet alle problemer af undervisningsmæssig art diskuteres og løses ved samtale med klassen, når de opstår. Evalueringen vil danne grundlag for evt. ændringer i undervisningsmetoden. Evalueringen skal dokumenteres. Evalueringsformen hvor de studerende evalueres bør tilpasses den gennemførte undervisning således at et undervisningsforløb med stor vægt på fremlæggelse og præsentation bør eksamineres mundtligt medens et undervisningsforløb med mindre vægt på disse områder bør eksamineres skriftligt. Eventuelt kan evalueringen kombineres skriftlig/mundtlig. Foreløbig sigtes mod en 4 timers skriftlig eksamen efter BM4. I forbindelse med det tværfaglige projekt på 2.semester P2, laves en mundtlig evaluering på dette projektarbejde.

90 MARTEC Dokument Modulbeskrivelse Forbrændingsmotorer og tilhørende systemer Eksamen Professionsbachelor - maskinmester MOB_BM4_TM1 PTR Aug Indstillingsret. Betingelsen for at blive indstillet til eksamen er at den studerende er studieaktiv, hvilket blandt andet måles på følgende : Skriftlige opgaver skal afleveres til tiden og godkendes af MARTEC. Simulatorøvelser skal udføres. Den tværfaglige projektrapport skal afleveres på det aftalte tidspunkt.

91 MARTEC Dokument Modulbeskrivelse Stationære kedel og turbineanlæg Eksamen MOB_BM5-6_KD FLN Formål Den studerende skal opnå en sådan teoretisk og praktisk viden om dampkedler og turbineanlæg, at vedkommende er i stand til, på en forsvarlig måde at varetage drift og vedligehold af disse anlæg, således at de fungerer driftsikkert og driftsøkonomisk, uden fare for omgivelserne og med fuld hensyntagen til miljøet. Mål og delmål Efter afsluttet modul er det målet at den studerende skal: Efter afsluttet uddannelse er det målet at den studerende skal: - kunne forstå konstruktionsprincipper, virkemåde og anvendelse for følgende kedeltyper: o Fyrede ild og vandrørskedler o Udstødskedler o Beholderkedler o Tvangsgennemløbskedler - kunne foretage beregning af varmeoverførsel i kedler og varmevekslere - kunne redegøre for tab, nyttiggjort effekt og virkningsgrad på kedler - kunne forstå konstruktionsprincipper og virkemåde for kedelarmatur og sikkerhedsudstyr - have forståelse for regulering af fødevand, damptryk samt brændstof og luftmængde - have forståelse for konstruktion og funktion samt indreguleringsmæssige forhold for brændertyperne trykforstøvningsbrænder, dampforstøvningsbrænder, rotationsbrænder og low NOx brænder - kunne forstå forbrændingstekniske forhold i forbindelse med forbrænding af olie, kul, naturgas, herunder optimering af forbrændingsprocessen - have forståelse for kedlers brændstofsystemer, forbrændingsluftsystemer, fødevandssystemer og dampsystemer ved anvendelse af ovennævnte brændsler - have forståelse for emissionsforhold ved afbrænding af ovennævnte brændsler - have forståelse for betydningen af vandkvaliteten for drift af dampkedelanlæg - have forståelse for vandkonditionerings metoder ved små, mellem og store kedelanlæg - have kendskab til kontrol af vandets tilstand - have forståelse for konstruktion og funktion af turbinetyper og deres anvendelsesområder - have forståelse for energiomsætning i turbiner - kunne foretage beregning af turbiners ydelse - kunne redegøre for tab, nyttiggjort effekt og virkningsgrader på turbiner - have forståelse for dampturbineanlægs sikkerhedsanordninger - have forståelse for dampturbiners hastigheds og effektregulering, herunder delbestråling, dyseregulering og glidetryksregulering - have forståelse for turbineanlægs hjælpesystemer

92 MARTEC Dokument Modulbeskrivelse Stationære kedel og turbineanlæg Eksamen MOB_BM5-6_KD FLN - have forståelse for kondensatorers konstruktion og funktion - have forståelse for konstatering af luft i kondensator, luftudsugningsforhold samt lufts uheldig indvirkning på turbinedriften - have forståelse for undersøgelse af kondensatorers tæthed mht. indtrængning af hhv. luft eller saltvand og skal kunne lokalisere en lækage og forestå udbedring af denne - have forståelse for fjernvarmeproduktion på såvel centrale som decentrale kraftvarmeværker - have forståelse for sammenhængen mellem fjernvarmeproduktion og elproduktion samt værker af typen kondensationsværk, udtagsværk og modtryksværk - have procesforståelse for decentrale kraftvarmeværker, opbygget som combined cycle anlæg hvor kedelanlægget er udført med forbrænding af affald eller biomassse - have forståelse for gasturbine konstruktion og funktion - kunne foretage beregning af gasturbiners ydelse - kunne redegøre for tab, nyttiggjort effekt og virkningsgrader på gasturbiner - have forståelse for principielle styrings og reguleringsmetoder på komplekse kedel og turbineanlæg - kunne redegøre for tab, nyttiggjort effekt og virkningsgrader i komplekse kedel og turbineanlæg, i form af varmebalance beregninger - på simulator kunne gennemføre opstart og varetage drift af kedelanlæg og turbineanlæg, herunder betjening af kedlers fyrings, forbrændingsluft, fødevand og dampsystem, samt kunne analysere måle- og alarmværdier og foretage relevante indgreb Tidsramme Faget har et omfang af 9,5 ECTC point og afvikles med 4,5 ECTS-point i BM5 og 5 ECTS-point i BM6. Delmål udlagt til projektarbejde Der kan med fordel afvikles mindre projektarbejder med udgangspunkt i simulatorens MC 90 del, med hensyn til : Systemoverblik for oliefyret kedel kombineret med udstødsgaskedel Regulering og styring af komplekse anlæg Kedel, turbine og kondensatoranlæg og deres hjælpesystemer Der kan med fordel afvikles mindre projektarbejder med udgangspunkt i simulatorens kraftværksdel, med hensyn til: Systemoverblik Regulering og styring af komplekse anlæg Kedel,turbine og kondensatoranlæg og deres hjælpesystemer Emissiosforhold Undervisningsmaterialer

93 MARTEC Dokument Modulbeskrivelse Stationære kedel og turbineanlæg Eksamen MOB_BM5-6_KD FLN Lærebogen Dampkedler v. K.F.Larsen Lærebogen kraftværksteknik v. bogfondens forlag Lærebogen Regulering af kraftværker v. K.F.Larsen Gasståbi Varme ståbi Håndbog for maskinmestre Udarbejdede kompendier Manualer Internet info Opgavesamling af Arly Nielsen Tidligere eksamensopgaver Opgaver udarbejdet af underviser Damptabeller Anvisninger om undervisningen Det vil være mest hensigtsmæssigt hvis undervisningen i modulet gennemføres af samme underviser. Undervisningen skal være afsluttet ved udgangen af BM6 men der planlægges efter eksamination medio BM6. Umiddelbart efter endt undervisning. Undervisningen bør gøres så problemorienteret som muligt. Grundet undervisningsperiodens længde bør der holdes fokus på kerneområderne som skal sikre de studrendes evne til at varetage drift og vedligehold af komplekse kedel og turbineanlæg. Simulatortræning kan med fordel anvendes i forbindelse med start, drift, indregulering, stop af kedel og turbineanlæg på såvel MC90 delen som kraftværksdelen Undervisningsmetode bør variere gennem hele forløbet Emission af NOx, SOx og støv omhandler kun dannelse af disse og driftsmæssige forhold som kan nedbringe emissionen af disse. Metoder til rensning af røggas for disse emissioner hører under undervisningen i miljøteknik. Hensigtsmæssigt undervisningsforløb : Mindre kedlers konstruktion og funktion, f.eks. almindeligt anvendte hjælpekedler. Armaturer anvendt på kedler med fokus på det sikkerhedsmæssige. Hjælpesystemer. Varmevekslere af typen væske/væske og damp/væske. Beregninger på kedel og varmeveksler. Større kedler, eventuelt kombineret med udstødskedler, med dampproduktion til såvel opvarmningsformål som turbinedrift Armaturer anvendt på kedler, turbiner og kondensatorer med fokus på det sikkerhedsmæssige. Hjælpesystemer. Varmevekslere af typen væske/væske og damp/væske. Beregninger på kedel, turbine, kondensator og varmeveksler.

94 MARTEC Dokument Modulbeskrivelse Stationære kedel og turbineanlæg Eksamen MOB_BM5-6_KD FLN Tvangsgennemløbskedler og kedeltyper på decentrale kraftvarmeværker samt tilhørende gas og dampturbiner, kondensatoranlæg samt hjælpesystemer Armaturer anvendt på kedler, turbiner og kondensatorer med fokus på det sikkerhedsmæssige. Hjælpesystemer. Varmevekslere af typen væske/væske og damp/væske. Beregninger på kedel, gas og dampturbine, kondensator og varmeveksler. Skriftligt arbejde Beregningsopgaver : Kedelanlæg af forskellig størrelse og med forskellige brænstoffer som olie, kul, naturgas og affald, herunder varmebalancer, nyttiggjort effekt, tab og virkningsgrader Turbineanlæg herunder varmebalancer, nyttiggjort effekt, tab og virkningsgrader Kondensatorer og fjernvarmevarmevekslere, herunder varmebalancer og forhold vedrørende tæthed mod luftindtrængning Varmevekslere af typen væske/væske og damp/væske, herunder varmebalancer, varmetransmission og temperaturforløb Undervisningsmetoder Der bør i undervisningen lægges vægt på det induktive læringsprincip. Det vil sige at den studerende i større omfang selv skal tilegne sig viden om faget. Det søges opnået gennem selvstændigt arbejde med problemorienterede indlæringsarbejder, beregningsopgaver og simulatorøvelser Undervisningen kan gennemføres efter følgende metode: 4. Introduktion / oplæg. 5. Behandling af emnet ved selvstudium i grupper iberegnet en del vejledning. 6. Evaluering af emnet. (fremlæggelse på klassen, besvarelse af spørgsmål, samtale og diskussion, tilførsel af yderligere viden, inddragelse af ny teknologi). Simulator kan med fordel anvendes som udgangspunkt for såvel systemforståelse som oplæg til beregningsopgaver, hvorved opnås en praksisnær indlæring Evaluering Undervisningen evalueres mundtligt, og det foregår løbende, idet alle problemer af undervisningsmæssig art diskuteres og løses ved samtale med klassen, når de opstår. Evalueringen vil danne grundlag for evt. ændringer i undervisningsmetoden. Evalueringen skal dokumenteres. Evaluering af de studerende foretages umiddelbart efter gennemført undervisning og bør planlægges til medio BM6. Evalueringen foregår dels ved en 4 timers skriftlig eksamen og dels ved en mundtlig eksamen. Bemærkning: Evalueringsformen bør tilpasses den gennemførte undervisning således at et undervisningsforløb med stor vægt på fremlæggelse og præsentation bør eksamineres mundtligt medens et undervisningsforløb med mindre vægt på disse områder bør eksamineres skriftligt.

95 MARTEC Dokument Modulbeskrivelse Stationære kedel og turbineanlæg Eksamen MOB_BM5-6_KD FLN (Eventuelt kan evalueringen kombineres skriftlig/mundtlig sammen med faget køleteknik ved en 4 timers skriftlig eksamen påbm8) Indstillingsret Betingelsen for at blive indstillet til eksamen er at den studerende er studieaktiv, hvilket blandt andet måles på følgende: Skriftlige opgaver/projekter skal udføres til tiden og godkendes af MARTEC. Simulatorøvelser skal udføres.

96 Management MARTEC Dokument MOB_BM5-6_MNG Version 2 (7. aug 2009) Modulbeskrivelse 1. januar 2009 Eksamen EJM Formål Uddannelsen i ledelse skal danne grundlag for maskinmesterens virke som fremtidens leder. Fagene indenfor emnet Management skal give den studerende en grundlæggende viden om en række centrale områder inden for den økonomiske styring af en virksomhed samt kunne fremme den personlige udviklingsproces hos medarbejdere og ledere i en virksomhed. Den studerende skal opnå færdigheder, der er nødvendige for at kunne varetage sit miljø, sikkerheds- og kvalitetsansvar som arbejdsleder samt kunne varetage driftsledelse af miljøforurenende anlæg. Endvidere skal den studerende opnå de nødvendige praktiske færdigheder vedrørende tilstandskontrol og teoretisk viden om vedligehold såvel om bord på et skib som i en landbaseret virksomhed. Mål og delmål Økonomi og ledelse Målet med undervisningen er at give den studerende en grundlæggende viden med henblik på deltagelse i virksomhedens beslutningsprocesser indenfor emnerne økonomi, personaleledelse, kvalitet og sikkerhed. Undervisningen i økonomi skal give den studerende en grundlæggende viden om en række centrale områder inden for den økonomiske styring af en virksomhed. Undervisningen i organisation og personaleledelse er, at den studerende kan bidrage til: at fremme den personlige udviklingsproces hos medarbejdere og ledere i en virksomhed, at fremme det sociale samspil mellem medarbejdere, at udvikle egen/kollegers/medarbejderes motivation og holdning til arbejdet i en positiv retning, at løse/håndtere ledelses- og samarbejdsmæssige problemer konstruktivt under forandringer, at fremme et effektivt samarbejde mellem medarbejdere og ledelse ved at leve sig ind i både medarbejderrollen og lederrollen, at påvirke styringsmæssige processer og kulturer i en virksomhedsorganisation. Sikkerheds- og kvalitetsledelse Målet med undervisningen i kvalitetsledelse og sikkerhedsledelse er at bidrage til at den studerende opnår færdigheder, der er nødvendige for at kunne varetage sikkerheds- og kvalitetsansvar som arbejdsleder. Miljøteknik og ledelse Målet med undervisningen i miljøteknik og -ledelse er at den studerende skal opnå en grundlæggende viden om de påvirkninger, som restprodukter og forureningsprodukter fra husholdninger, transportanlæg, skibsanlæg og/eller industrielle procesanlæg forårsager på miljøet. Vedkommende skal kunne varetage driftsledelse af miljøforurenende anlæg på en

97 Management MARTEC Dokument MOB_BM5-6_MNG Version 2 (7. aug 2009) Modulbeskrivelse 1. januar 2009 Eksamen EJM sådan måde, at forureningerne begrænses mest muligt. Vedkommende skal kunne varetage driftsledelse af rensningsanlæg, således at rensningsprocesserne optimeres mest muligt. Vedligehold og vedligeholdsledelse Målet med undervisningen er at den studerende skal opnå sådanne færdigheder vedrørende tilstandskontrol og teoretisk viden om vedligehold, at det sætter vedkommende i stand til at kunne varetage hvervet som vedligeholdschef. Økonomi Indenfor området Virksomhedsanalyse skal den studerende: have viden om opbygning af virksomhedens informationssystemer og opbygning af årsregnskabet, herunder relevant regnskabslovgivning have viden om baggrunden for virksomhedens indtægter og handlingsparametre samt omkostningstyper og - struktur samt break-even-analyser kunne omarbejde et årsregnskab til analysebrug kunne gennemføre analyse af rentabilitet kunne analysere indtjeningsevne, kapitaltilpasningsevne og børsrelaterede nøgletal kunne vurdere virksomheden på baggrund af delanalyser og andre informationer, herunder også kvalitativ og ikke-finansiel information som kvalitets- og videnregnskaber, balanced scorecard, sociale regnskaber og miljøregnskaber. Indenfor området Investering og finansiering skal den studerende: kunne beregne og vurdere investeringers lønsomhed og virksomhedens investeringsbehov kunne vurdere forskellige finansieringsformer og deres karakteristika i forbindelse med investeringer i omsætnings- og anlægsaktiver. Indenfor området Økonomistyring skal den studerende: kunne analysere, hvilken indflydelse efterspørgselsforhold på bl.a. konsument- og producentmarked, konkurrenceforhold mv. har på virksomhedens afsætningsfunktion kunne analysere virksomhedens omkostningsstruktur og -forløb ved forskellig faktorindsats og kapacitetsudnyttelse kunne optimere parameterindsatsen ud fra omkostnings- og afsætningsforhold ved brug af totalmetoden, enhedsmetoden og differensmetoden kunne forstå, hvordan virksomhedens samlede planlægning vurderes i virksomhedens budgetsystem kunne udarbejde resultatbudget efter såvel indirekte som direkte metode; likviditetsbudgetter; balancebudgetter.

98 Management MARTEC Dokument MOB_BM5-6_MNG Version 2 (7. aug 2009) Modulbeskrivelse 1. januar 2009 Eksamen EJM Organisation og personaleledelse Indenfor området Struktur og kultur skal den studerende: kunne analysere virksomhedens struktur og dens kultur. I denne sammenhæng skal virksomheden, hvor det er relevant ses som en del af et netværk. Indenfor området Ledelse skal den studerende: kunne analysere forskellige ledelsesformer, ledertyper, menneskeopfattelser og ledelsesopgaver. Den studerende skal kunne vurdere ledelsesformers effektivitet i konkrete situationer, samt kunne anvende ledelses- og motivationsteorier i forbindelse med problemløsning. Indenfor området Individ og grupper skal den studerende: have forståelse af, hvorledes individet opfatter, kommunikerer og motiveres kunne analysere krav til fremtidens medarbejder og dennes kompetencer kunne anvende metoder til personlighedsudvikling endvidere opnå forståelse af forskellige forsvarsmekanismer og stresshåndtering i organisationen have forståelse af gruppedannelsers og gruppeprocessers betydning for udviklingen af værdier, holdninger, normer og roller endvidere kunne analysere intra- og intergruppekonflikter Indenfor området Organisationsudvikling skal den studerende: have en forståelse af organisationsudvikling og forandringsledelse kende forskellige metoder til at udvikle organisationer kunne identificere behov for ændringer, komme med forslag til ændringer og udarbejde en plan for hvordan ændringer kan implementeres og bringes til at fungere i organisationen. Indenfor området Projektledelse skal den studerende: kunne indgå i, lede og styre projekter kunne indgå i forskellige roller, herunder kreative samarbejdsformer, der har betydning for innovationsaktiviteten i virksomheder. Indenfor området Analyse af Supply Chain skal den studerende: kunne foretage en analyse af virksomhedens Supply Chain ved hjælp af relevante redskaber og metoder. Sikkerheds- og kvalitetsledelse Den studerende:

99 Management MARTEC Dokument MOB_BM5-6_MNG Version 2 (7. aug 2009) Modulbeskrivelse 1. januar 2009 Eksamen EJM skal have kendskab til sikkerhedsledelse skal have kendskab til principperne omkring sikkerhedsledelse kan opbygge og tilpasse en sikkerhedsorganisation til den enkelte virksomhed har viden om forudsætninger for god sikkerhedsledelse kan viden om sikkerhedsstyring har kendskab til forandringsledelse har kendskab til de mest anvendte metoder til kvalitetsledelse har en forståelse af kvalitetsstyring i produktionsvirksomheder. Miljøteknik og -ledelse Den studerende: har kendskab til kredsløb og balancetilstande i naturen kan forstå årsagerne til og konsekvenserne af vand- og luftforurening har kendskab til metoder til rensning af forurenet vand og luft har kendskab til metoder, der anvendes til bekæmpelse af olieforurening til søs kan forstå det organiske vandrensningsanlægs opbygning, virkemåde og drift kan forstå konsekvenserne ved deponering af restprodukter og forureningsprodukter i naturen kan forstå opbygning, virkemåde og drift af rensningsanlæg for luft, udstøds- og røggas kan forstå elementær lydteori, herunder lydudbredelse kan udføre støjmålinger, og kunne forstå måleresultaterne kan forstå konsekvenserne af kort- og lang-tids støjpåvirkning kan anvende principper for støjbekæmpelse har kendskab til relevante lokale, nationale og internationale miljøregler har kendskab til miljøregnskaber. Vedligehold og vedligeholdsledelse Den studerende: kan anvende vibrationsmåling og analyse til elementær tilstandskontrol kan vælge egnede ikke-destruktive prøvemetoder (NDE) og værktøjer til bestemmelse af vedligeholdstilstande kan afgøre hvilke vedligeholdsmetoder, der vil være mest hensigtsmæssige at bruge i almindelig forekommende situationer har forståelse for betydningen af vedligeholdsstandarder, vedligeholdsnøgletal og benchmarking inden for vedligehold har forståelse for sammenhæng mellem vedligehold og økonomi har kendskab til økonomiske modeller, herunder livscyklusomkostninger har forståelse for begreberne pålidelighed og tilgængelighed har kendskab til brug og valg af egnede administrative vedligeholdsstyringsværktøjer har kendskab til brug og valg af egnede projektstyringsværktøjer, samt deres anvendelse

100 Management MARTEC Dokument MOB_BM5-6_MNG Version 2 (7. aug 2009) Modulbeskrivelse 1. januar 2009 Eksamen EJM kan organisere ledelse af vedligeholds- og reparationsarbejder har kendskab til risikoanalyser har kendskab til almindeligt forekommende ledelsesfilosofier så som RCM (Reliability Centered Maintenance) og TPM (Total Productive Maintenance) har kendskab til klasse, forsikrings- og myndighedskrav i forbindelse med vedligehold.

101 Management MARTEC Dokument MOB_BM5-6_MNG Version 2 (7. aug 2009) Modulbeskrivelse 1. januar 2009 Eksamen EJM Tidsramme Faget har et omfang på i alt 15 ECTS point og er planlagt afviklet med hhv.5 ECTS-point i BM5 og 10 ECTS-point i BM8, hvoraf 3 ECTS-point er udlagt til projektarbejde. BM5 (i alt ca. 50 minimoduler) Økonomi (35 MM) Organisation og personaleledelse (15 MM) BM6 (i alt 100 minimoduler) Ledelse mm (20 MM) Sikkerheds- og kvalitetsledelse (10 MM) Miljøteknik og ledelse (20 MM) Vedligehold og vedligeholdsledelse (20 MM) Projektarbejde (30 MM) Delmål udlagt til projektarbejde Se projektoplæg nedenfor Undervisningsmaterialer Økonomi: Sejr Steen Steensen: Erhvervsøkonomi Akademimerkonom, Forlaget Økonom 2007, med tilhørende opgavesamling. Ledelse: Henrik Kjær, Hans Jørgen Skriver, Erik Staustrup: Organisation, Trojka, 4. udgave Sikkerheds- og kvalitetsledelse Det Norske Veritas: Forebyggelse af arbejdsulykker. Sikkerhedsledelse og sikkerhedspolitik: 1.1 Sikkerhedsledelse og sikkerhedspolitik. 1.2 Sikkerhedsledelse elementer og arbejdsformer. 1.3 Forandringsledelse og orkestrering. 1.4 Målstyring og måldialog. Findes på Henrik Kjær, Hans Jørgen Skriver, Erik Staustrup: Organisation, Trojka, 4. udgave 2007 Eget materiale. Miljøteknik og ledelse: Jørgen Nielsen: Miljøteknik, 5 udgave, 2. oplag, Egne opgaver og materialer. Vedligehold og vedligeholdsledelse: Svend Åge West: Vedligehold, Bogfondens Forlag, 1. udgave, May-Britt Rasmussen og Arly Nielsen: Tilstandskontrol ved hjælp af vibrationsmåling og vibrationsanalyse, 2005

102 Management MARTEC Dokument MOB_BM5-6_MNG Version 2 (7. aug 2009) Modulbeskrivelse 1. januar 2009 Eksamen EJM Birgitta Estberg: Vedligeholdsspillet, Birgitta Estberg AB. Diverse egne opgaver og materialer. DVS, databaseret vedligeholdssystem Anvisninger om undervisningen Økonomi: Der arbejdes med følgende emner: 1. Virksomhedens omkostninger herunder, herunder offeromkostninger, variable omkostninger, grænseomkostninger, differensomkostninger, kapacitetsomkostninger, spring i kapacitetsomkostninger, samlede totale omkostninger, samt omkostningsarter. 2. Virksomhedens marked, herunder konsumentmarked, producentmarked, markedsformer, konkurrenceformer, samt handlingsparametre. 3. Virksomhedens værdikæde, herunder primæraktiviteter og støtteaktiviteter. 4. Optimering herunder prisdifferentiering, substituerende og komplementære produkter, samt nulpunktsberegninger. 5. Budgettering herunder resultatbudget, likviditetsbudget og budgetteret balance, samt budgetsimulering og budgetopfølgning. 6. Investering herunder kapitalværdimetoden, den interne rentefods metode, annuitetsmetoden samt tilbagebetalingsmetoden. 7. Finansiering herunder leverandørkredit og valgt af finansieringsform. 8. Virksomhedens regnskab, herunder resultatopgørelsen og balancen i enkeltmandsvirksomheder samt mindre aktie- og anpartsselskaber. 9. Regnskabsanalyse, herunder rentabilitet, indtjeningsevne og kapitaltilpasning. 10. Cost benefit-analyser (overordnet). Organisation og personaleledelse: Der arbejdes med følgende emner: 1. Introduktion til organisation, herunder klassisk organisationsteori, Humans relation og moderne organisationsteorier, samt organisation og omverdenen. 2. Individet i organisationen, herunder personlighed, roller, motivation og jobdesign. 3. Kommunikation, herunder kommunikationsprocessen, samtaleprocessen og kommunikationsværktøjer. 4. Team herunder gruppetyper, rolle, normer status, samt teambuilding. 5. Ledelse, herunder lederopgaver, Blake og Moutons ledergitter, ledelsesstile, autoritetskilder, autoritetsformer, menneskesyn, lederegenskaber, Adizes ledelsesroller, lewins ledelsesformer, samt situationsbestemt ledelse. 6. Selvledelse, hen under selvstyrende vidensarbejder. 7. Organisationsdesign, herunder situationsvariable, jobvariable, samt opgaveusikkerhed. 8. Organisationsformer, herunder linjeprincip, linjestabsprincip, det funktionelle princip, funktionsprincip, objektprincip, kombination af objekt og funktion, projektorganisation, matrixorganisation, samt netværksorganisation. 9. Organisationskultur, herunder kulturens funktioner, kulturanalyser, kulturtyper, samt nationale forskelle 10. Strategi, herunder værdikæde, Porter 5 forces, samt swot-analyse.

103 Management MARTEC Dokument MOB_BM5-6_MNG Version 2 (7. aug 2009) Modulbeskrivelse 1. januar 2009 Eksamen EJM 11. Innovation og forandringsprocesser, herunder beslutningsmodeller, og Leavitts systemmodel. 12. Projektledelse og projektstyring herunder projekttyper, projektfaser og projektorganisering. Sikkerheds- og kvalitetsledelse Der arbejdes med følgende emner: 1. Ledelse af sikkerheden 2. Sikkerhed og ulykker 3. Sikkerhedsorganisation og linjeorganisation 4. Hvordan etableres sikkerhedsledelse 5. Forudsætninger for god sikkerhedsledelse 6. Sikkerhedsstyring 7. Målstyring 8. Kvalitetsbegreber 9. Kvalitetsomkostninger 10. TQM 11. ISO 9000 certificering 12. Business Excellence-modeller og kvalitetsprismodeller 13. Audit og vedligeholdelse af kvalitetsstyring Miljøteknik og ledelse: Der arbejdes med følgende emner: 1. Vandforbrug, spildevand, forurenende stoffer, biologiske og kemiske processer, spildevandsanalyser og målinger. 2. Rensningsanlægstyper, fjernelse af næringssalte og organisk materiale, behandling af slam, drift, vedligehold, og arbejdsmiljø ifm. rensningsanlæg. 3. Luftforurenende stoffer og deres indvirkning på miljøet, arbejdsmiljø og grænseværdier. 4. Luft- og røgrensningsmetoder vha.: filtre, luftvaskere, katalysatorer, vådabsorbtions-, sprayabsorbtions- og SNOX-anlæg. 5. Lydopfattelse, lydmåling, støjs skadevirkninger, lyd dæmpning, støjbekæmpelse, støjmåling og støjanalyse. 6. Miljølovgivning og miljøregnskab. Vedligehold og vedligeholdsledelse: Der arbejdes med følgende emner: 1. Nøgletal som tilgængelighed, pålidelighed, OEE, LCC og LCP samt benchmarking og optimering af virksomhedens vedligehold, såvel under drift som ved anskaffelse at nyt udstyr. 2. Den inden for vedligehold anvendte terminologi. 3. De oftest forekommende fejlmønstre, forskellen på aldersbaserede og tilfældighedsbaserede fejl, og hvordan man herudfra afgør hvilke vedligeholdsformer, der bør anvendes på et givent udstyr,. 4. Forskellige vedligeholdsledelsesfilosofier som RCM og TPM. 5. Tilstandskontrol som værktøj til optimering af virksomhedens vedligehold. 6. Administrative styringsværktøjer til vedligehold.

104 Management MARTEC Dokument MOB_BM5-6_MNG Version 2 (7. aug 2009) Modulbeskrivelse 1. januar 2009 Eksamen EJM

105 Management MARTEC Dokument MOB_BM5-6_MNG Version 2 (7. aug 2009) Modulbeskrivelse 1. januar 2009 Eksamen EJM Skriftligt arbejde Økonomi: Der afleveres 10 hjemmeopgaver Organisation og personaleledelse: Ingen afleveringsopgaver Sikkerheds- og kvalitetsledelse Ingen afleveringsopgaver Miljøteknik og ledelse: Der løses opgaver på klassen og der laves en rapport over øvelsen: Støjmåling, støjanalyse og støjdæmpning. Vedligehold og vedligeholdsledelse: Der er ingen skriftligt hjemmearbejde, derimod løses der en del opgaver på klassen ofte som gruppearbejde. Modulet afsluttes med, at der arbejdes med et projekt, der omfatter hele emnekredsen i faget management, og som evalueres ved en efterfølgende mundtlig eksamen (se senere). Undervisningsmetoder Økonomi: Undervisningsmetoden er en kombination mellem klasseundervisning og gruppearbejde. Organisation og personaleledelse Undervisningsmetoden er en kombination mellem klasseundervisning og gruppearbejde. Sikkerheds- og kvalitetsledelse Undervisningsmetoden er en kombination mellem klasseundervisning og gruppearbejde Miljøteknik og ledelse: Vedligehold og vedligeholdsledelse: Undervisningsmetoden er en kombination mellem klasseundervisning og gruppearbejde. Evaluering Undervisningen evalueres mundtligt, og det foregår løbende, idet alle problemer af undervisningsmæssig art diskuteres og løses ved samtale med klassen, når de opstår. Evalueringen vil danne grundlag for evt. ændringer i undervisningsmetoden. I slutningen af semesteret foretages en samlet evaluering for alle fag, der dokumenteres.

106 Management MARTEC Dokument MOB_BM5-6_MNG Version 2 (7. aug 2009) Modulbeskrivelse 1. januar 2009 Eksamen EJM Evaluering af de studerende foregår dels ved en 4 timers skriftlig eksamen i BM5 og dels ved en Mundtlig eksamen på baggrund af projekt i BM6 De studerende vælger et eller flere emner inden for faget, som de vælger at skrive projekt om i grupper. Det tilstræbes at de valgte problemstillingerne er praksisnære og relevante for professionen som maskinmester. Indstillingsret Økonomi: Betingelsen for indstilling til eksamen er, at den studerende er studieaktiv, og dette måles på: at den studerende er aktiv i undervisningen, samt at den studerende har afleveret et tilfredsstillende antal hjemmeopgaver Organisation og personaleledelse: Betingelsen for indstilling til eksamen er, at den studerende er studieaktiv, og dette måles på: at den studerende er aktiv i undervisningen Sikkerheds- og kvalitetsledelse: Betingelsen for indstilling til eksamen er, at den studerende er studieaktiv, og dette måles på: at den studerende er aktiv i undervisningen Miljøteknik og ledelse: Det er en betingelse for indstilling til eksamen, at den studerende har været studieaktiv i faget, har deltaget i virksomhedsbesøg og at rapporten er godkendt. Vedligehold og vedligeholdsledelse: Betingelsen for indstilling til eksamen er, at den studerende er studieaktiv, og dette måles bl.a. på: at den studerende er aktiv i undervisningen, og at den studerende har deltaget i Vedligeholdsspillet.

107 Management MARTEC Dokument MOB_BM5-6_MNG Version 2 (7. aug 2009) Modulbeskrivelse 1. januar 2009 Eksamen EJM Projektoplæg Projektoplæg (P2 projekt) Temabeskrivelse Projektet tager udgangspunkt i et konkret miljøanlæg eller et andet teknisk anlæg, og der eksamineres i fagene: miljøteknik sikkerheds- og kvalitetsledelse vedligeholdsledelse samt organisation og personaleledelse Projektet bør derfor behandle det pågældende anlæg ud fra en: miljømæssig sikkerheds- og kvalitetsmæssig vedligeholdsmæssig samt organisations- og personalemæssig synsvinkel, således at eventuelle optimerings og forbedringsforslag diskuteres ud fra disse synsvinkler. Stof, der udelukkende er beskrivende, vægtes lavere end stof, der er selvstændigt bearbejdet, undersøgt, vurderet og analyseret. For at opgaven kan være udført tilfredsstillende, skal gruppens holdning og stillingtagen til de behandlede emner komme til udtryk. Spørgeordene hvorfor? og hvordan? er væsentlige i forbindelse med analysen af stoffet. Formål Formålet er at den studerende: opnår en grundlæggende viden med henblik på deltagelse i virksomhedens beslutningsprocesser indenfor emnerne økonomi, personaleledelse, kvalitet og sikkerhed. undervisningen i økonomi skal give den studerende en grundlæggende viden om en række centrale områder inden for den økonomiske styring af en virksomhed. undervisningen i organisation og personaleledelse skal medføre, at den studerende kan bidrage til: at fremme den personlige udviklingsproces hos medarbejdere og ledere i en virksomhed, at fremme det sociale samspil mellem medarbejdere,

108 Management MARTEC Dokument MOB_BM5-6_MNG Version 2 (7. aug 2009) Modulbeskrivelse 1. januar 2009 Eksamen EJM at udvikle egen/kollegers/medarbejderes motivation og holdning til arbejdet i en positiv retning, at løse/håndtere ledelses- og samarbejdsmæssige problemer konstruktivt under forandringer, at fremme et effektivt samarbejde mellem medarbejdere og ledelse ved at leve sig ind i både medarbejderrollen og lederrollen, at påvirke styringsmæssige processer og kulturer i en virksomhedsorganisation. undervisning i sikkerheds- og kvalitetsledelse skal bidrage til, at den studerende skal opnå sådanne praktiske og teoretiske færdigheder, som er nødvendige for at den pågældende kan varetage sit sikkerheds- og kvalitetsansvar som arbejdsleder. undervisningen i miljøteknik og ledelse skal bidrage til, at den studerende opnår en grundlæggende viden om de påvirkninger, som restprodukter og forureningsprodukter fra industrielle procesanlæg forårsager på miljøet. Vedkommende skal kunne varetage driftsledelse af miljøforurenende anlæg på en sådan måde, at forureningerne begrænses mest muligt. Vedkommende skal kunne varetage driftsledelsen af rensningsanlæg, således at rensningsprocesserne optimeres mest muligt. undervisningen i vedligehold skal bidrage til, at den studerende opnår sådanne færdigheder vedrørende tilstandskontrol og teoretisk viden om vedligehold, at det sætter vedkommende i stand til at kunne varetage hvervet som vedligeholdschef. Mål Målet med projektarbejdet er, at den studerende kan: vurdere og analysere et afgrænset centralt område eller problem af både teoretisk og praktisk karakter inden for det miljømæssige, det vedligeholdsmæssige, det virksomhedsøkonomiske/ledelsesmæssige område indsamle, bearbejde, anvende og bedømme relevant information diskutere egne fagligt begrundede opfattelser Emnet for et projekt skal være godkendt af MARTEC, og den studerende vejledes i forbindelse med arbejdet af vejledere fra MARTEC. Projektforløb Projektarbejdet udføres i et antal grupper, der som udgangspunkt er fastlagt af MARTEC. Klassen kan dog selv danne nye grupper, blot resultatet holdes indenfor et nærmere bestemt antal grupper på 3-5 studerende. Ingen grupper er dannet og kan starte arbejdet, før alle studerende i placeret i én af fem grupper. Der er mulighed for 8 vejledningsmøder af 45 minutters varighed pr. gruppe. For at få mest muligt ud af vejledningsmøderne bør gruppen indkalde vejlederen med en dagsorden, der specificerer hvilke emner, der ønskes drøftet på mødet.

109 Management MARTEC Dokument MOB_BM5-6_MNG Version 2 (7. aug 2009) Modulbeskrivelse 1. januar 2009 Eksamen EJM Rapportens omfang Projektrapporten bør fylde ca. 10 sider pr. deltager ekskl. apparat dvs. bilag, billeder osv. Midtvejsevaluering Ca. midt i projektforløbet er der mulighed for en midtvejsevaluering. Vejlederne deltager sammen med alle projektgrupperne. Projektgrupperne præsenterer på skift deres problemformulering og fremlægger deres foreløbige arbejde, og hvordan man har til hensigt at strukturere resten af projektarbejdet, hvorefter vejledere og øvrige klassekammerater giver konstruktiv kritik og gode råd til evt. forbedringer. Aflevering af projektrapporten Der er sat en nærmere specificeret deadline for aflevering af projektrapporten. Eksamensafvikling Eksamen afholdes på et nærmere angivet tidspunkt, for så vidt at det stemmer med censors kalender. Eksamen afvikles ved, at ca. 20 minutter anvender projektgruppen til en fælles præsentation af projektarbejdet. Derefter forlader projektgruppen eksamenslokalet, og den individuelle eksamination på ca. 20 minutter begynder. Eksaminanden får karakteren umiddelbart efter sin eksamination. Hele projektgruppens eksamination varer en tid ca. svarende til (antal gruppemedlemmer + 1) gange 20 minutter. For en gruppe med 4 medlemmer vil eksamen altså vare ca. 1 time og 40 minutter. Under karaktergivningen vægtes rapporten og det mundtlige forsvar som en helhed. Stof, der udelukkende er beskrivende, vægtes lavere end stof, der er selvstændigt bearbejdet.

110 MARTEC Dokument Procesanalyse og automation Eksamen MOB_BM5-7_AU El-gruppe Modulbeskrivelse Formål Den studerende skal opnå en sådan viden om dataopsamling, datalogning samt regulerings- og styringsteknik at vedkommende handler rationelt og korrekt ved overvågning og betjening af skibskontrolsystemer. Endvidere skal den studerende bibringes en sådan viden, at vedkommende kan varetage opgaver inden for området procesanalyse, optimering af drift, valg af udstyr, fejlfinding og vedligehold i forbindelse med automatisering af tekniske processer inden for transport-, forsynings-, produktions- og miljøområdet. Mål og delmål Efter afsluttet modul er det målet at den studerende skal: Mål: Have kendskab til transducere Have kendskab til transmittere og signaltilpasning Have kendskab til digitale signalgivere Have kendskab til forskellige styreelementer og aktuatorer Have kendskab til relæteknik og motorstyringer Have kendskab til skibskontrolsystemers opbygning Kunne analysere egenskaberne for en reguleringssløjfes enkelte delelementer Kunne analysere egenskaberne for en reguleringssløjfe Kunne anvende digitale regulatorer, herunder PLC/Controllerbaserede regulatorer Have kendskab til fuzzy-regulering Delmål: Måletransducere for tryk, flow, temperatur, fugtighed, ph-værdi, lysstyrke, vridning, moment, niveau, luft/gasindhold. Følere, transmittere, signaltilpasning, liniarisering, målefejl, transmissionsfejl Termostater, pressostater, niveauvagter, induktive følere, kapacitive følere, optiske følere Reguleringsventiler, elmotorer, fasesnitstyring, frekvensomformeren, centrifugalpumper, ventilatorer Relæteknik, kredsskemaer, kontaktorer, Boolsk Algebra Stand-alone kontrolsystemer Brandalarmanlæg Blokdiagram, P, PI, PID regulering, forstærkning, integrale- og differentialvirkning, 1. ordenssystemer, 2. ordenssystemer, tidskonstanter, Regulatorligninger, filtervirkning, dæmpning, trinrespons, indsvingsningskurver, overføringsfunktioner, simulering Stand-alone regulatoren, PLC-controlleren, PID sløjfer i PLC, praktiske øvelser Grundprincipper, eksempler på anvendelse

111 MARTEC Dokument Procesanalyse og automation Eksamen MOB_BM5-7_AU El-gruppe Modulbeskrivelse Have forståelse for SRO-, CTS- og integrerede styrings- og reguleringssystemer Have forståelse for sammensatte reguleringssystemers opbygning og virkemåde Kunne anvende praktiske reguleringsindstillingsmetoder Have forståelse for komponenter, funktion og egenskaber ved PLC/controller udstyr Kunne udvikle og programmere, samt afprøve og dokumentere simple sekvensstyringer Have kendskab til begreberne processikkerhed og personsikkerhed Have kendskab til love, bekendtgørelser, direktiver mm. i relation til automatiske processer Have kendskab til HMI brugerfladen Have forståelse for datatransmission og netværk SCADA, IBI, LON, PC, PLC Split-rangeregulering, feedforwardregulering, programregulering kaskadereulering, forholdsregulering, Håndregler, Ziegler-Nichols metoden, trinsvarmetoden, autotuning Opbygning, arbejdsmåder, programmering, LD, FDB, SFC, ST Praktisk programmering, øvelser, overførsel af program til PLC, afprøvning af program, EN , CAD software CIP, Safety Control, redundans, Failsafeproblematikker, maskindirektiv, EN 60204, Integratet Safety Solutions Maskindirektiv, EN SCADA software, operatørpaneler, praktiske programmeringsøvelser Feltbus, Ethernet, Devicenet, trådløst net, OPC, datasikkerhed, praktiske øvelser Tidsramme Faget har et omfang på i alt 15 ECTS point og er planlagt afviklet med hhv. 5 ECTS-point i BM5, 5 ECTS-point i BM6 og 5 ECTS-point i BM7, hvoraf 4 ECTS-point er udlagt til projektarbejde. Delmål udlagt til projektarbejde Der er ikke planlagt særskilte projektarbejder i faget. Undervisningsmaterialer Praktisk regulering og instrumentering, af Thomas Heilmann, seneste udgave, Heilmanns Forlag

112 MARTEC Dokument Procesanalyse og automation Eksamen MOB_BM5-7_AU El-gruppe Modulbeskrivelse Logisk styring med PLC, af Thomas Heilmann, seneste udgave Heilmanns Forlag Automatiske anlæg fra Elfagets uddannelsesnævn, seneste udgave Siemens LOGO mini PLC Siemens LogoSoft programmeringssoftware AB PLC Hardware AB programmeringssoftware, RS Logix 5000+emulator, RS View Studie ME Mattlab, Simulink Anvisninger om undervisningen Så snart man har gennemgået Molliers diagram og klimaanlæggets processer, bør man påbegynde opgaveregningen, for at give de studerende så meget opgaverutine som muligt. Der lægges vægt på procesforståelse og anvendelse af Molliers diagram for fugtig luft. Skriftligt arbejde Laboratoriejournaler Automationsprojekt Undervisningsmetoder Klasseundervisning / gruppearbejde Workshops laboratorie Automationsprojekt medio/ultimo BM7 Evaluering Undervisningen evalueres mundtligt, og det foregår løbende, idet alle problemer af undervisningsmæssig art diskuteres og løses ved samtale med klassen, når de opstår. Evalueringen vil danne grundlag for evt. ændringer i undervisningsmetoden. Evalueringen skal dokumenteres. Evaluering af de studerende foregår ved: Skriftlig/praktisk intern prøve ultimo BM6 Projekteksamen ultimo BM7 Bestået: Der kræves mindst karakteren 2 efter 7-trinsskalaen for begge eksaminer. Indstillingsret Diverse skriftlige arbejder skal være afleveret

113 MARTEC Dokument Fag: Elektroteknik (EL2.1) (Roterende maskiner og skibshovedfordelingsanlæg) Eksamen BM6 MOB_BM5_EL2.1 EL-gruppe Modulbeskrivelse Formål Den studerende skal opnå en elektroteknisk viden i et sådant omfang, at vedkommende kan varetage drift og vedligehold af elektriske anlæg om bord i skibe. Den studerende skal være i stand til at betjene det elektriske udstyr under såvel normale som unormale forhold, samt kunne udføre simple fejlfindingsopgaver. Mål og delmål Efter afsluttet modul er det målet at den studerende skal: Mål: Kunne analysere DC motor teorier. Kunne analysere driftsforhold omkring asynkronmaskinen. Kunne analysere driftsforhold omkring synkrongeneratoren. Kunne anvende teorier omkring skibshovedfordelingsanlæg. Delmål: Teori og regneteknik på serie, shunt og kompoundmotor, herunder forhold omkring igangsætning, moment og omdrejningstal. Teori og regneteknik for asynkronmaskinen. Start og driftsforhold for en og trefasede asynkronmotorer. Magnetisering - og slipforhold ved asynkrongeneratoren. Opnå kendskab til specielt designede motorer. Forklaring til det enfasede erstatningsdiagram ( E f - R g - X g ) Regneteknikker på synkronmaskine. Redegørelse for maskinens driftsegenskaber v. h. a. karakteristikker og vektordiagrammer. Spændingsregulering (skibshovedfordeling). Synkronisering og paralleldrift af synkronmaskiner. Opnå kendskab til komponenter og udstyr i el-anlæg. Opnå kendskab til typisk opdeling af forsyningssystem. Lastfordeling herunder frekvens, spænding, P og Q fordeling. Tidsramme Faget er placeret i BM5 og har et omfang af 5 ECTS-points, hvoraf 2 ECTS-point er udlagt til P1- projektet. Delmål udlagt til projektarbejde Opnå kendskab til komponenter og udstyr i el-anlæg. Opnå kendskab til typisk opdeling af forsyningssystem. Lastfordeling herunder frekvens, spænding, P og Q fordeling.

114 MARTEC Dokument Fag: Elektroteknik (EL2.1) (Roterende maskiner og skibshovedfordelingsanlæg) Eksamen BM6 MOB_BM5_EL2.1 EL-gruppe Modulbeskrivelse Undervisningsmaterialer Elektroteknik 1, 4 udgave Bogfondens forlag A/S, ISBN Elektroteknik 2, 3 udgave Bogfondens forlag A/S, ISBN Elektroteknik, opgavesamling, 3 udgave Bogfondens forlag A/S, ISBN Elektroteknik 3, 4 udgave, Bogfondens forlag A/S, ISBN Skibshovedfordelingsanlæg, Tekst og tegninger, K Bodi Bogfondens forlag A/S, ISBN Tavlenoter Anvisninger om undervisningen Mulige laboratorie-/simulatorøvelser: 10. Undersøgelse af DC-motorer. 11. Undersøgelse af asynkronmotorer. 12. Undersøgelse af synkrongenerator. Samt instrumentering og fordelingssystem for denne. Skriftligt arbejde Hjemmeopgaver Laboratorierapporter / journaler P1-projekt Undervisningsmetoder Klasseundervisning / gruppearbejde Laboratoriearbejde Lærerstyret projektarbejde Casearbejde Evaluering Undervisningen evalueres mundtligt, og det foregår løbende, idet alle problemer af undervisningsmæssig art diskuteres og løses ved samtale med klassen, når de opstår. Evalueringen vil danne grundlag for evt. ændringer i undervisningsmetoden. Evalueringen skal dokumenteres. Ultimo BM5 afholdes en projekteksamen i skibshovedfordelingsanlæg. Bemærkning: El-teoriundervisning i BM4 og BM5 er grundlaget for den videre elektrotekniske undervisning og eksamineres ved en mundtlig og skriftlig eksamen ultimo BM6 Indstillingsret

115 MARTEC Dokument Fag: Elektroteknik (EL2.1) (Roterende maskiner og skibshovedfordelingsanlæg) Eksamen BM6 MOB_BM5_EL2.1 EL-gruppe Modulbeskrivelse Diverse skriftlige arbejde skal være afleveret.

116 MARTEC Dokument Fag: Hydrauliske og pneumatiske systemer med tilhørende komponenter Skriftlig Intern prøve MOB_BM5_HY FLN Modulbeskrivelse Formål Den studerende skal opnå grundlæggende viden om hydrauliske og pneumatiske systemer med tilhørende komponenter, således at vedkommende kan varetage drift og vedligehold af disse systemer og komponenter på en forsvarlig måde. Mål og delmål Efter afsluttet modul er det målet, at den studerende skal: have forståelse for komponenters opbygning og virkemåde herunder pumper, motorer, cylindre, akkumulatorer, tanke samt retnings-, tryk-, afspærrings- og mængdereguleringsventiler, have kendskab til hydrauliksymboler og kunne anvende dokumentationsmateriale, have forståelse vedrørende behandling af hydraulikolie, kunne forstå konstruktionsprincipper for og opbygning af de i skibe normalt forekommende anlæg herunder styremaskiner og stilbare drivskruer, have kendskab til pneumatiske systemer, komponenter og symboler, kunne varetage drift og vedligehold af hydrauliske og pneumatiske systemer. Tidsramme Faget har et omfang af 2,5 ECTS point i BM5, svarende til ca. 25 minimoduler. Delmål udlagt til projektarbejde. Faget indgår ikke i projektarbejde. Undervisningsmaterialer Lærebogen Hydraulik for driftsteknikere, af Leif Terkelsen Materiale og øvelsesopgaver fra Erhvervsskolernes Forlag Kompendium om pneumatik Oplæg til gruppearbejder, simulator- og laboratorie-øvelser. Skriftligt arbejde Der er beregningsopgaver omhandlende cylindre, pumper og motorer. Derudover indgår der skriftligt arbejde i forbindelse med opgaver/cases, indenfor en større del af pensumet. Anvisninger om undervisningen Det er vigtigt at det fysiske grundlag for hydraulik gennemgås først i undervisningsforløbet. Det er ligeledes vigtigt at der lægges stor vægt på symbol og diagramforståelse. Nyeste viden inddrages i undervisningen blandt andet ved at underviseren deltager i messer, gennem virksomhedsbesøg og ved at underviseren løbende holder sig ajour gennem fagblade og relevante hjemmesider.

117 MARTEC Dokument Fag: Hydrauliske og pneumatiske systemer med tilhørende komponenter Skriftlig Intern prøve MOB_BM5_HY FLN Modulbeskrivelse Undervisningsmetoder Undervisningen afvikles, dels som klasseundervisning og dels som gruppearbejde og selvstændigt arbejde med beregningsopgaver, cases og laboratorie-øvelser. Der bør indgå laboratorieøvelser og simulatorøvelser om hydrauliske og pneumatiske systemer/anlæg. Evaluering. Evaluering sker i forbindelse med en 2 timers skriftlig intern prøve i BM5. Indstillingsret. For at blive indstillet til eksamen kræves følgende: Den studerende har været studieaktiv i faget. Skriftlige opgaver skal udføres. Simulatorøvelser og laboratorieøvelser skal udføres.

118 MARTEC Dokument Proceskemi 5 semester Skriftlig eksamen sammen med matematik og fysik MOB_BM5_KE Version 2 (7. aug 2009) EPE Modulbeskrivelse 1. januar 2009 Formål Den studerende skal bibringes en sådan viden, at vedkommende kan sætte sig ind i kemiske processer omfattende: Vandrensning og vandbehandling, røggasrensning og spildevandsrensning, gæringsprocesser og fremstilling af biobrændsel, brændselsceller og korrosion, "cracking" og dekomponering af stoffer samt elektrolyse. Mål og delmål Efter afsluttet modul er det målet at den studerende skal: Mål: Delmål: Kunne genkende og forklare sammensætningen af molekyler og ioner. Kunne genkende og læse organisk kemi Kende den kemiske baggrund bag gæringsprocesser og fremstilling af biobrændsel Kende og forstå begreber som "cracking" og dekomponering. Kunne forstå, anvende og afstemme med kemisk notation og støkiometri. Opskrive og navngivning af ionforbindelser. Kemisk forståelse af processer fra røggasrensning og spildevandsrensning Være i stand til at sætte sig ind i emner som vandrensning og vandbehandling Brændselsceller, korrosion samt elektrolyse Kunne forstå og genkende opbygningen af atomer, ioner og molekyler, herunder molekylbindinger. Kunne skelne mellem uorganiske, organiske stoffer. Samt kunne anvende det periodiske system. Forståelse af opbygning og nomenklatur af simple alkaner. Kunne opskrive og afstemme gæringsprocesser samt organiske forbrændingsprocesser. Opnå kendskab til begreber som cracking, dekomponering samt reforming. Kunne opskrive og læse kemiske reaktionsligninger, samt lave støkiometriske beregninger. Nomenklatur og opbygning af salte, samt hydratisering. Forståelse af fældnings- og katalytiske processer med eksempler fra røggasrensning og spildevandsrensning Kende opbygningen af ionbytter, og andre vandbehandlingsanlæg, samt dannelse af kedelsten. Opnå forståelse af redox kemi og brændselsceller samt elektrolyseanlæg. Tidsramme Faget er placeret i 5. semester og har et omfang af 1.9 ECTS-points svarende til 19 minimoduler. Delmål udlagt til projektarbejde Der er ikke planlagt særskilte projektarbejder i faget.

119 MARTEC Dokument Proceskemi 5 semester Skriftlig eksamen sammen med matematik og fysik MOB_BM5_KE Version 2 (7. aug 2009) EPE Modulbeskrivelse 1. januar 2009 Undervisningsmaterialer Kim Bruun, Hans Birger Jensen, Karsten Ulrik Jensen, Søren Munthe: ISIS kemi C. forlaget Systime. Dennis Hansen. Kemigrundbog for teknikere udleveret ark Anvisninger om undervisningen De grundlæggende principper for molekyledannelse og opbygning gennemgås først som afsæt til forståelse af reaktionstyper og reaktionsligninger. Herefter vil støkiometriske beregninger og opgaver benyttes som eksempler ved gennemgang af det videre stof. Det vil indgå en del opgaveregning. Skriftligt arbejde Det vil forekomme en del skriftligopgave regning. Undervisningsmetoder Da fagets varighed er meget begrænset (19 minimoduler) vil undervisningen med fordel kunne afvikles som klasseundervisning med understøttende opgaveregning i grupper. Evaluering Undervisningen evalueres mundtligt, og det foregår løbende, idet alle problemer af undervisningsmæssig art diskuteres og løses ved samtale med klassen, når de opstår. Evalueringen vil danne grundlag for evt. ændringer i undervisningsmetoden. Men da evalueringen, for at tilfredsstille Søfartsstyrelsen, også skal dokumenteres, er vi nødt til at anvende defgo.net til en skriftlig evaluering. Da faget er et grundlæggende kursus der giver mulighed for bedre forståelse af andre fag, vil faget passende kunne evalueres med en 2 timers skriftlig prøve (E3) bestået /ikke bestået, intern censur. Indstillingsret Betingelsen for indstilling til eksamen er, at den studerende er studieaktiv, og dette måles på: der skal afleveres hjemmeopgaver i en sådan mængde og i en sådan kvalitet, at en bedømmelse, set over hele bedømmelsesperioden/undervisningsperioden, skal være til mindst 51 % rigtige, svarende til karakteren 2 efter7-trinsskalaen. Hjemmeopgaverne skal være afleveret rettidigt for at kunne godkendes af MARTEC og dermed indregnes i bedømmelsen.

120 MARTEC Dokument Proceskemi 5 semester Skriftlig eksamen sammen med matematik og fysik MOB_BM5_KE Version 2 (7. aug 2009) EPE Modulbeskrivelse 1. januar 2009

121 MARTEC Dokument Styrke- og materialelære Intern prøve MOB_BM5_ST JLI Modulbeskrivelse Formål Den studerende skal opnå en sådan teoretisk viden om materialers sammensætning, egenskaber og styrke, at det sætter vedkommende i stand til på forsvarlig måde at forestå drift og vedligehold af maskinkomponenter, således at de fungerer driftssikkert og driftsøkonomisk optimalt uden fare for omgivelserne. Efter afsluttet modul er det målet at den studerende skal: have forståelse for jern-kulstofdiagrammet og stålets varmebehandling kunne anvende relevante materialedata samt klassificere ståltyper kunne anvende materialeprøvning med henblik på at vurdere maskinkomponenters tilstand kunne anvende beregningsmetoder for relevante tværsnitskonstanter kunne anvende simple beregningsmetoder for spændinger i statisk bestemte konstruktioner kunne anvende beregningsmetoder for almindelige trykbeholderkonstruktioner Tidsramme Faget er placeret i BM5 og har et omfang på 2,5 ECTS point svarende til ca. 25 minimoduler. Undervisningsmaterialer Mogens Dahl Hansen: Styrkeberegning og materialelære Diverse noter og opgaver udarbejdet af underviseren Supplerende litteratur: Preben Madsen: Teknisk Styrkelære Maskinståbi Undervisningens indhold og delmål 1. Materialelære herunder jern-kulstofdiagrammet, ståltyper, støbejernstyper, stålets varmebehandling, materialeprøvning og tolkning af data. 2. Kræfter og momenter herunder introduktion af frigjort legeme, understøtninger, ydre kræfter, indre kræfter, tværkraftkurver og momentkurver. 3. Tværsnitskonstanter herunder beregning af tyngdepunkt, aksialt og polært inertimoment, aksialt og polært modstandsmoment, gennemgang af profiltabeller. 4. Spændingsberegninger herunder beregning af normal-, bøjnings-, forskydnings-, vridningsspændinger i statiske bestemte konstruktioner. Beregning af sammensat spænding. 5. Trykbeholdere herunder beregning iht. DS 458.

122 MARTEC Dokument Styrke- og materialelære Intern prøve MOB_BM5_ST JLI Modulbeskrivelse Skriftligt arbejde Det skriftlige arbejde omfatter gruppeopgaver og hjemmeopgaver. I slutningen af forløbet erstattes hjemmeopgaverne af gamle eksamensopgaver, idet der fokuseres på repetition mod skriftlig eksamen i slutningen af forløbet. Anvisninger om undervisningen De studerendes niveau inden for det fysiske grundlag for beregning af kræfter og momenter bør afdækkes inden gennemgang af emnet. Materialelæren er velegnet som indledning til faget, da emnet på trods af dets kompleksitet har den laveste taksonomi. Det vil ofte blive nødvendigt at repetere dele af materialelæren i forbindelse med gennemgang af styrkelæren. Undervisningen suppleres evt. med et virksomhedsbesøg på maskinfabrik eller støberi. Undervisningsmetoder Undervisningen afvikles som klasseundervisning, suppleret med opgaver løst i grupper. Evaluering Undervisningen evalueres mundtligt, og det foregår løbende, idet alle problemer af undervisningsmæssig art diskuteres og løses ved samtale med klassen, når de opstår. Evalueringen vil danne grundlag for evt. ændringer i undervisningsmetoden. Evalueringen skal dokumenteres. De studerende evalueres med 2-timers skriftlig intern prøve med karakter efter 7-trinsskalaen. Indstillingsret Betingelsen for indstilling til eksamen er, at den studerende er studieaktiv, og dette måles på: der skal afleveres hjemmeopgaver i en sådan mængde og i en sådan kvalitet, at en bedømmelse, set over hele bedømmelsesperioden/undervisningsperioden, skal svare til karakteren 2. Hjemmeopgaverne skal være afleveret rettidigt for at kunne godkendes af MARTEC og dermed indregnes i bedømmelsen.

123 MARTEC Dokument Fag: Elektroteknik (EL2.2) (Elektronic-Transformer-Netsystemer) Eksamen MOB_BM6_EL2.2 EL-gruppe Modulbeskrivelse Formål Den studerende skal opnå en elektroteknisk viden i et sådant omfang, at vedkommende kan varetage drift og vedligehold af elektriske anlæg om bord i skibe. Den studerende skal være i stand til at betjene det elektriske udstyr under såvel normale som unormale forhold, samt kunne udføre simple fejlfindingsopgaver. Mål og delmål Efter afsluttet modul er det målet at den studerende skal: Mål: Kunne anvende regneteknikker på trefasede usymmetriske belastninger. Kunne anvende teorier omkring elektronikkomponenter og elektroniksystemer. Kunne anvende måleteknik på elektronikkomponenter og elektroniksystemer. Have kendskab til hastighedsregulering af AC og DC motorer. Delmål: Kompleks regneteknik og vektordiagrammer anvendes på trefasede kredsløb. Diode, transistor, thyristor, RC-kredsløb, ensretning Operationsforstærker i analoge koblinger (regulatoropsætninger). Optage karakteristik for diode/zenerdiode. Tændkredsløb for thyristor/triac (Danfoss analog forstærker). Enkelt og dobbeltensretning. Karakteristik for RC-kredsløb (tidskonstant = tau). Karakteristikoptagelse for Pt-100 føler / Transmitter. Anvendelse af scoopmeter, fluke 124 og fluke 41. Matematisk formulering af omdrejningstal for AC og DC motorer. Effektregulator for DC motor. Statisk frekvensomformer for AC motor. Blokdiagrammer for div. hastigheds reguleringssløjfer. Kunne analysere 1-faset og 3- faset transformers driftsforhold. Kunne beregningsmetoder spændingsfald overføringssystemer. anvende for i Kunne anvende beregningsmetoder for fasekompensering i en og trefasede systemer. Transformerens erstatningsdiagram. Regneteknikker på transformere. 3- faset transformers koblingsciffer og paralleldrift. Definition på begrebet spændingsfald. Spændingsfald i højspændingsnet (redekam). Spændingsfald i 3 og 4 leder systemer ved symmetrisk og usymmetrisk belastninger. Formålet med fasekompensering. Fasekompensering i enfaset system. Fasekompensering i trefaset system (stjerne- og trekantkobling af batterier). Teori omkring automatisk fasekompensering.

124 MARTEC Dokument Fag: Elektroteknik (EL2.2) (Elektronic-Transformer-Netsystemer) Eksamen MOB_BM6_EL2.2 EL-gruppe Modulbeskrivelse Kunne anvende viden om el-felter i relation til kondensatorkredse. Definition af el-felt, samt symboler og regneteknikker. RC-kredse overfor DC. Matematisk formulering for op og afladning af kondensator. Def. af tidskonstant og steadi state for 1`ste ordens system Regneteknikker på RC-kredse. Tidsramme Faget er placeret i BM6 og har et omfang af 10 ECTS-point, svarende til ca. 100 minimoduler. Delmål udlagt til projektarbejde Undervisningsmaterialer Elektroteknik 1, 4 udgave, Bogfondens forlag A/S, ISBN Elektroteknik 2, 3 udgave, Bogfondens forlag A/S, ISBN Elektroteknik, opgavesamling, 3 udgave, Bogfondens forlag A/S, ISBN Elektroteknik 6, 3 udgave Bogfondens forlag A/S, ISBN Analog- og digitalteknik 6. udgave Bogfondens forlag A/S, ISBN Tavlenoter Anvisninger om undervisningen Mulige laboratorie-/simulatorøvelser: 13. Undersøgelse af DC-motorer. 14. Undersøgelse af asynkronmotorer. 15. Undersøgelse af synkrongenerator. Samt instrumentering og fordelingssystem for denne. Skriftligt arbejde Hjemmeopgaver Laboratorierapporter / journaler Miniprojekt Undervisningsmetoder Klasseundervisning / gruppearbejde Laboratoriearbejde Lærerstyret projektarbejde Casearbejde Evaluering

125 MARTEC Dokument Fag: Elektroteknik (EL2.2) (Elektronic-Transformer-Netsystemer) Eksamen MOB_BM6_EL2.2 EL-gruppe Modulbeskrivelse Undervisningen evalueres mundtligt, og det foregår løbende, idet alle problemer af undervisningsmæssig art diskuteres og løses ved samtale med klassen, når de opstår. Evalueringen vil danne grundlag for evt. ændringer i undervisningsmetoden. Evalueringen skal dokumenteres. Evaluering af de studerende: Ultimo BM6 afholdes eksamen Denne består af: a) Skriftlig eksamen af 4 timers varighed. b) Mundtlig eksamen i teori fra BM4-BM5-BM6. Beståkriterier: Hver eksamen bestås med karakteren 2 ifølge 7-trins skalaen. Opnås karakteren 2 ikke i en af eksamenerne tages begge om. Indstillingsret Diverse skriftlige arbejde skal være afleveret.

126 MARTEC Dokument Køleteknik og køleteknologi Eksamen sammen med klimateknik i BM8 MOB_BM7-8_KØ FLN Modulbeskrivelse Formål Den studerende skal opnå en sådan teoretisk viden om køleteknik og køleteknologi, at det sætter vedkommende i stand til på forsvarlig måde at forestå drift og vedligehold af køleanlæg, således at disse anlæg fungerer driftsikkert og økonomisk optimalt uden fare for omgivelserne og med mindst mulig skadevirkning på miljøet. Mål og delmål Efter afsluttet modul er det målet, at den studerende skal: kunne forstå køleprocessen, herunder fordampning, kompression og kondensation, have kendskab til opbygning af karakteristiske køleanlæg, herunder et-trinsanlæg og totrinsanlæg., have kendskab til køle- og frysemetoder (naturlig og tvungen luftcirkulation, tørre fordampere og oversvømmede fordampere) kunne forstå kølemidlers fysiske og kemiske egenskaber, samt kølemidlers påvirkning på miljøet, kunne forstå konstruktionsprincipper for fordampere, kompressorer og kondensatorer, kunne forstå fordamperens betydning for temperaturfordelingen samt luftfugtigheden i køleog fryserum, kunne forstå principper for betjening og indstilling af køleanlæggets regulerings-, styringsog sikringssystem, kunne analysere køleanlægs driftsforhold, herunder kunne forstå fordamper- og kondensatortrykkets betydning for kompressionseffekten og den volumetriske virkningsgrad, kunne anvende diagrammer for kølemidler, kunne beregne fordamper-, kompressor- og kondensatoreffekt, samt kunne opstille varmebalance for køleanlæg, kunne anvende udstyr til at tømme og fylde køleanlæg uden fare for kølemiddeludslip til atmosfæren, have kendskab til love, bekendtgørelser og tekniske forskrifter, som vedrører køleanlæg Tidsramme. Faget er placeret i BM7 og BM8 og har et omfang af 6 ECTS point, svarende til 60 minimoduler. 3 ECTS point ligger i BM7 og 3 ECTS point i BM8. Delmål udlagt til projektarbejde. Faget indgår ikke i projektarbejde. Undervisningsmaterialer. Lærebogen: Noget om køleteknik, af Egil Nielsen.

127 MARTEC Dokument Køleteknik og køleteknologi Eksamen sammen med klimateknik i BM8 MOB_BM7-8_KØ FLN Modulbeskrivelse Beregningsprogrammet Coolpack fra DTU. Undervisningsprogrammet Interaktiv køleteknik. Øvelsesopgaver og gamle eksamensopgaver. Oplæg til gruppearbejder, CBT-, simulator- og laboratorieøvelser. Skriftligt arbejde. Der er beregningsopgaver indenfor 1 og 2-trins-køleanlæg, hvoraf en del skal afleveres. Der skal laves rapporter over laboratorieøvelser. Derudover indgår der skriftligt arbejde i forbindelse med gruppeopgaver. Anvisninger om undervisningen. Det er vigtigt at køleprocessen gennemgås som noget af det første og at der startes relativt tidligt op med opgaveregning. Der skal lægges vægt på udførelse af simulatorøvelser og laboratorieøvelser og der bør indgå 1 til 2 virksomhedsbesøg i undervisningen. Nyeste viden inddrages i undervisningen blandt andet ved at underviseren deltager i messer som f.eks. Dansk Køledag, gennem virksomhedsbesøg og ved at underviseren løbende holder sig ajour gennem fagblade og relevante hjemmesider. Undervisningsmetoder. Undervisningen afvikles, dels som klasseundervisning og dels som gruppearbejde og selvstændigt arbejde med beregningsopgaver, cases, simulator- CBT- og laboratorie-øvelser. Der bør indgå laboratorieøvelser og simulatorøvelser om: klargøring, start, drift og stop af køleanlæg fejlfinding på køleanlæg Det er en god ide at arbejde med cases om køleanlæg i industrien, og efterfølgende tage ud og se anlæggene, hvis det er muligt. Evaluering. Undervisningen evalueres mundtligt, og det foregår løbende, idet alle problemer af undervisningsmæssig art diskuteres og løses ved samtale med klassen, når de opstår. Evalueringen vil danne grundlag for evt. ændringer i undervisningsmetoden. Evalueringen skal dokumenteres. Evaluering af de studerende sker i forbindelse med en 4 timers skriftlig eksamen i BM8 sammen med faget Klimateknik. Indstillingsret. For at blive indstillet til eksamen kræves følgende:

128 MARTEC Dokument Køleteknik og køleteknologi Eksamen sammen med klimateknik i BM8 MOB_BM7-8_KØ FLN Modulbeskrivelse Den studerende har været studieaktiv i faget. Skriftlige opgaver skal afleveres til tiden og godkendes af MARTEC. Simulator-, CBT og laboratorie-øvelser skal udføres.

129 Elektroteknik (EL3) (Projektering) Eksamen BM8 MARTEC Dokument MOB_BM7-8_EL3 EL-gruppe Modulbeskrivelse Formål Den studerende skal være i stand til, under hensyntagen til sikkerhed, brugerkrav og myndighedskrav, at udføre projektering af elektriske forsyningsnet under 20kV, i overensstemmelse med relevante bekendtgørelser, regulativer og direktiver. Den studerende skal opnå det teoretiske grundlag, som kræves for at kunne erhverve autorisation som installatør, når kravene til praktik i henhold til Elinstallatørloven er opfyldt. Mål og delmål Den studerende skal opnå en sådan viden at vedkommende kan opnå autorisationsretten iht. installatørloven og stærkstrømsloven. Endvidere skal den studerende opnå en sådan viden at vedkommende kan foretage drift og vedligeholdelse af stærkstrømsanlæg på såvel land som på skibe. Efter afsluttet modul er det målet at den studerende skal: Mål: Have kendskab til el-produktion, kraftværker, transmissionsnettet, hovedtransformerstationer samt kortslutnings og fejlstrømsbeskyttelse for højspændingsinstallationer Kunne analysere opbygningen af transformerstationer i distributionsnet Kunne vælge transformere og tilhørende koblings- og beskyttelsesudstyr Kunne dimensionere kabler på høj- og lavspændingssiden Kunne dimensionere jordingsanlæg på transformerstationer Have forståelse for opbygningen og formål med jordingsanlæg i højspændingsdistributionsnet, samt have kendskab til registrering af jordfejl på højspændingsdistributionsnettene Skal kunne dimensionere og projektere lavspændingsdistributionsnet, kabler samt koblings- og beskyttelsesudstyr Kunne foretage analyse af Delmål: Opbygning af transmissionsnettene Generator og transformerbeskyttelse Redegøre for materiel til kortslutnings og jordslutningsbeskyttelse herunder strømrelæer, spændingsrelæer, impedansrelæer, differentialrelæer, sumstrømsrelæer, buchholzrelæer Den studerende skal ud fra stærkstrømbekendtgørelsens afsnit 2 og Defu`s rekommandationer kunne analysere, dimensionere og projektere en transformerstation ved såvel enkelte transformere som ved paralleldrift. Krav til koblingsudstyr, beskyttelsesudrustning, kabler og jordingsudstyr ved såvel belastning, kortslutning og selektivitet skal være overholdt Den studerende skal kunne vurdere jordfejlsstrømme og deres betydning ud fra fabrikantoplysninger og manualer for højspændingskabler i højspændingsdistributionsnettene Den studerende skal kunne forklare opbygningen af jordingssystemer og kunne beregne jordfejlstrømmen Ud fra stærkstrømsbekendtgørelsen skal den studerende kunne analysere, dimensionere og projektere et lavspændingsdistributionsnet. Endvidere til enhver tid at kunne garantere for spændingskvalitet, kortslutnings- og overstrømsbeskyttelse, selektivitet og beskyttelse mod

130 Elektroteknik (EL3) (Projektering) Eksamen BM8 MARTEC Dokument MOB_BM7-8_EL3 EL-gruppe Modulbeskrivelse spændingskvaliteten iht. Defu`s rekommandationer. Kunne sikre selektivitet Have kendskab til vindmøller og anden alternativ elproduktion Have kendskab til lavspændingsinstallationsmateriel og lavspændingskabler Skal kunne anvende bekendtgørelserne for lavspændingsinstallationer Skal kunne redegøre for lavspændingsinstallationers opbygning Skal kunne udføre overstrømsbeskyttelse i lavspændingsinstallationer Skal kunne udføre beskyttelse mod elektrisk stød Skal kunne sikre beskyttelse mod termiske påvirkninger Skal kunne sikre beskyttelse mod dynamiske påvirkninger Skal kunne udføre beskyttelse mod over- og underspænding Skal kunne redegøre for adskillelse og indirekte berøring Ud over almen viden skal den studerende have kendskab til de tilslutningsmæssige og driftsmæssige forhold ved tilslutning af vindmøller og solceller til elnettet Kabeltyper, automatsikringer, sikringer, maksimalafbrydere, fejlstrømsafbrydere, afbrydere og øvrigt installationsmateriel gennemgås med henblik på at kunne fortage et korrekt valg i forbindelse med projektering af en installation Den studerende skal kunne redegøre for de almindelige bestemmelser i stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit 6 samt de specielle krav i del 7 og 8 Den studerende skal ud fra stærkstrømsbekendtgørelsen og fællesregulativet kunne projektere, dimensionere og dokumentere lavspændingsinstallationer Den studerende skal ud fra stærkstrømsbekendtgørelsen kunne projektere og dimensionere lavspændingsinstallationer, så de er beskyttet mod overbelastninger og kortslutninger Den studerende skal ud fra stærkstrømsbekendtgørelsen kunne projektere og dimensionere lavspændingsinstallationer, så de er beskyttet mod direkte- og indirekte berøring Den studerende skal ud fra stærkstrømsbekendtgørelsen kunne projektere og dimensionere lavspændingsinstallationer, så de er beskyttet mod termiske påvirkninger, herunder krav til belastning og under kortslutninger samt krav til valg og placering af materiel og brugsgenstande Den studerende skal ud fra stærkstrømsbekendtgørelsen kunne projektere og dimensionere lavspændingsinstallationer, så de er beskyttet mod dynamiske påvirkninger under kortslutninger Den studerende skal ud fra stærkstrømsbekendtgørelsen og DEFU s rekommandationer kunne projektere og dimensionere lavspændingsinstallationer, så de er beskyttet mod over- og underspændinger, spændingssvigt samt sikring mod atmosfæriske overspændinger med overspændingsafledere Den studerende skal ud fra stærkstrømsbekendtgørelsen kunne projektere og dimensionere

131 Elektroteknik (EL3) (Projektering) Eksamen BM8 MARTEC Dokument MOB_BM7-8_EL3 EL-gruppe Modulbeskrivelse afbrydning Have forståelse for forskrifter for eftersyn og afprøvning af installationer før idriftsætning Have forståelse for forskrifter for drift og vedligehold af lavspændingsinstallationer Have forståelse for forskrifter for drift og vedligehold af højspændingsinstallationer Kunne anvende forskrifter for maskinsikkerhed og elektrisk materiel på maskiner. Have forståelse for forskrifter for lavspændingstavler, herunder kanalskinnesystemer. Kunne anvende regler og bestemmelser for sekundære højspændingsinstallationer. lavspændingsinstallationer, så der er mulighed for at kunne adskille eller afbryde installationen, for at undgå fare under brug eller ved arbejde på elektriske installationer Den studerende skal ud fra stærkstrømsbekendtgørelsen regler kunne efterse, afprøve og idriftsætte installationer, så de opfylder kravene i stærkstømsbekendtgørelsens afsnit 6 Den studerende skal ud fra stærkstrømsbekendtgørelsen regler kunne drive og vedligeholde installationer, så de opfylder kravene i stærkstømsbekendtgørerelsens afsnit 6 Den studerende skal ud fra stærkstrømbekendtgørelsens afsnit 5 kunne forestå drift, samt planlægning og gennemførelse af arbejde på eller i nærheden af højeller lavspændingsanlæg Den studerende skal ud fra stærkstrømsbekendtgørelsens regler kunne efterse, afprøve, idriftsætte, og vedligeholde elektrisk materiel på maskiner, så de opfylder de regler der er beskrevet i DS/EN afsnit Elektriske materiel på maskiner, og de krav der stilles af arbejdstilsynet og andre myndigheder. Den studerende skal kunne anvende stærkstrømsbekendtgørelsens regler samt DS/EN Elektriske lavspændingstavler i forbindelse med eftersyn, afprøvning, idriftsættelse og vedligeholdelse af installationer Den studerende skal ud fra stærkstrømsbekendtgørelsens regler kunne dimensionere installationer, så de opfylder de specielle krav der er beskrevet i stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit 9 del 3 højspændingsinstallationer. Tidsramme Faget har et omfang på i alt 20 ECTS point og er planlagt afviklet med 10 ECTS-point i hhv. BM7 og 10 ECTS-point i BM8. Delmål udlagt til projektarbejde Undervisningsmaterialer Carsten Dahl Petersen, Elektroteknik 5(bog 5) Forsyningsnet og transformerstationer

132 Elektroteknik (EL3) (Projektering) Eksamen BM8 MARTEC Dokument MOB_BM7-8_EL3 EL-gruppe Modulbeskrivelse Niels Windel Kringlum, Elektroteknik 6 (bog 6) El-tekniske beregninger Poul Erik Petersen Elektroteknik 8 (bog 8) El-installationsmateriel Følgende Stærkstrømsbekendtgørelser i nyeste udgave: Afsnit 2 Afsnit 5 Afsnit 6 Afsnit 6A Afsnit 6B Afsnit 8 Afsnit 9 Følgende standarder i nyeste udgave: EN60439, 1-5 EN DS-hæfte Elektriske installationer i eksplosionsfarlige områder ATEX direktiv EN50014 Anvisninger om undervisningen Skriftligt arbejde Projektopgaver Laboratoriejournaler Undervisningsmetoder Klasseundervisning / gruppearbejde Laboratoriearbejde Evaluering Undervisningen evalueres mundtligt, og det foregår løbende, idet alle problemer af undervisningsmæssig art diskuteres og løses ved samtale med klassen, når de opstår. Evalueringen vil danne grundlag for evt. ændringer i undervisningsmetoden. Evalueringen skal dokumenteres. Evaluering af de studerende: Der afholdes eksamen ultimo BM9, der består af: Skriftlig 6 timers eksamen (autorisationsprøven). Mundtlig eksamen

133 Elektroteknik (EL3) (Projektering) Eksamen BM8 MARTEC Dokument MOB_BM7-8_EL3 EL-gruppe Modulbeskrivelse Beståkriterier: Der kræves mindst karakteren 2 efter 7-trinsskalaen for hver af de to eksaminationer. Bemærkning: Det kan ifølge aftale med sikkerhedsstyrelsen komme på tale, at lave en anden form for eksamination end den traditionelle 6 timers skr. autorisationsprøve. Indstillingsret Diverse skriftlige arbejde skal være afleveret.

134 MARTEC Dokument Pumper og kompressorer Eksamen MOB_BM7_PU Version 2 (7. aug 2009) ANI Modulbeskrivelse 1. januar 2009 Formål Den studerende skal opnå en sådan teoretisk viden vedrørende pumper, kompressorer og tilhørende rørsystemer, at det sætter vedkommende i stand til på forsvarlig måde at forestå drift og vedligehold af disse, således at de fungerer driftssikkert og driftsøkonomisk optimalt uden fare for omgivelserne. Mål og delmål Efter afsluttet modul er det målet at den studerende skal: Mål: kunne forstå funktionsprincipper for fortrængnings- og centrifugalpumper, kunne anvende pumpe- og strømningsteori i forbindelse med transport af væsker, kunne anvende pumpe- og rørkarakteristikker, kunne konstatere, hvornår der er risiko for kavitation, og kunne foretage fornøden afhjælpning, samt kunne anvende begrebet Net Positive Suction Head (NPSH), kunne analysere en given driftssituation og angive de driftsøkonomiske og driftstekniske muligheder for optimering, kunne anvende principper for regulering af massestrømmen kunne forstå principper for anvendelse af pumper i parallelkobling og seriekobling, konstatere, hvornår der er risiko for stalling, og kunne foretage fornøden afhjælpning. Delmål: kunne forstå det fysiske grundlag for både centrifugalpumper og forskellige typer af deplacementspumper, herunder Kontinuitetsligningen, Bernoullis ligning og en pumpes samlede trykhøjde. kunne anvende informationer om dynamisk og statisk modstand til fremstilling af en rørkarakteristik, herunder tryk-/energiforhold ved strømning. kunne anvende pumpe- og anlægskarakteristikker til at finde driftspunkt, effektforbrug og virkningsgrader for en given driftssituation. kunne forstå problemerne omkring kavitation og kavitationsskader, samt forstå hvordan kavitation minimeres. kunne forstå såvel pumpens som rørets NPSH samt hvilken indflydelse disse har på kavitation, og hvordan de minimeres. kunne anvende affinitetsligningerne til forskellige former for omregning, f.eks. fra ét omdrejningstal til et andet kunne anvende forskellige reguleringsprincipper som eksempelvis drøvle-, by pass-, on/off- og omdrejningsregulering til optimering. kunne fremstille pumpekarakteristikker for paralleldrift og seriedrift, samt forstå principper for on/off og trinløs regulering af pumper i paralleldrift og seriedrift kunne forstå problemer omkring ustabilt driftsområde, og forskellige typer af centrifugalpumpekarakteristikker. Tidsramme Faget er placeret i BM7 og har et omfang af 2 ECTS-points svarende til 20 minimoduler.

135 MARTEC Dokument Pumper og kompressorer Eksamen MOB_BM7_PU Version 2 (7. aug 2009) ANI Modulbeskrivelse 1. januar 2009 Delmål udlagt til projektarbejde Der er ikke planlagt særskilte projektarbejder i faget. Undervisningsmaterialer Thomas Heilmann: Pumpedrift og energi, 4. udgave, Heilmanns Forlag, 2003 Arly Nielsen: Det fysiske grundlag Pumper og kompressorer, 2008 Arly Nielsen: Opgavesamling til faget Pumpe- og kompressorteknik, 2005 Tidligere eksamensopgaver Anvisninger om undervisningen Det fysiske grundlag, beregningsteori og karakteristikker gennemgås først for hurtigt at kunne komme i gang med beregningsopgaver. Der lægges vægt på forståelse og anvendelse af karakteristikkerne. Der tilstræbes et studiebesøg på en større pumpefabrik for på denne måde at inddrage nyeste viden i undervisningen. Skriftligt arbejde Hjemmeopgaver i pumpeberegninger efter Arly Nielsen: Opgavesamling til faget Pumpe- og kompressorteknik, Undervisningsmetoder Da fagets varighed er meget begrænset (20 minimoduler) vil undervisningen med fordel kunne afvikles som klasseundervisning med understøttende opgaveregning i grupper. Evaluering Undervisningen evalueres mundtligt, og det foregår løbende, idet alle problemer af undervisningsmæssig art diskuteres og løses ved samtale med klassen, når de opstår. Evalueringen vil danne grundlag for evt. ændringer i undervisningsmetoden. I slutningen af semesteret foretages en samlet evaluering for alle fag, der dokumenteres. Indstillingsret Betingelsen for indstilling til eksamen er, at den studerende er studieaktiv, og dette måles bl.a. på: der skal afleveres hjemmeopgaver i en sådan mængde og i en sådan kvalitet, at en bedømmelse, set over hele bedømmelsesperioden/undervisningsperioden, skal være mere end 50 % rigtige, svarende til karakteren 2 efter 7-trinsskalaen. Hjemmeopgaverne skal være afleveret rettidigt for at kunne godkendes af MARTEC og dermed indregnes i bedømmelsen.

136 MARTEC Dokument Arbejdssikkerhed og miljøbeskyttelse Eksamen MOB_BM8_AM Modulbeskrivelse Formål Den studerende skal opnå de nødvendige praktiske og teoretiske færdigheder, som kvalificerer den pågældende til at kunne varetage sit sikkerheds- og miljøansvar som maskinofficer i et handelsskib eller som arbejdsleder i en virksomhed på land. Mål Efter afsluttet uddannelse er det målet, at den studerende skal: Kunne påse, at der udvises ansvarlig adfærd vedrørende beskyttelse af det omgivende miljø Have kendskab til forholdsregler vedrørende beskyttelse af ombordværende i forbindelse med nødsituationer Have kendskab til forholdsregler i havari- og ulykkessituationer Opfylde kravene i STCW-konventionens reglement V/1 ( Tanker Familiarization Course ) Kunne tilrettelægge og gennemføre nødvendig instruktion af personer om bord vedrørende miljøbeskyttelse, arbejdssikkerhed og brug af personlige værnemidler Kunne varetage vedligehold af nød- og sikkerhedsudstyr samt personlige værnemidler herunder luftforsyning Kunne deltage i skibets sikkerhedsorganisation Have kendskab til evaluering og revision af skibets SMS ( Safety Management System ), herunder kunne anvende og identificere procedurer hertil Have forståelse for det psykiske arbejdsmiljø og kemiske arbejdsmiljø Kunne udarbejde risikovurderinger Kunne udarbejde og anvende arbejdspladsvurderinger (APV) og arbejdspladsbrugsanvisninger (APB). Have kendskab til evaluering og revision af skibets instruktioner og procedurer vedrørende arbejdsmiljø og arbejdssikkerhed Delmål Emne Sikkerhedsstyringssystemer Arbejdsmiljøsystemet Delemne Arbejdsmiljø på land og til søs De studerende kan anvende Kapitel Xl til opbygning og funktion af skibets sikkerhedsorganisation De studerende kan udarbejde en risikovurdering for en arbejdsfunktion Arbejdsmiljøpåvirkninger. De studerende får forståelse for fysisk, kemisk og psykisk arbejdsmiljø, og forståelse for unødighedsbegrebet og forebyggelsesprincipper

137 MARTEC Dokument Arbejdssikkerhed og miljøbeskyttelse Eksamen MOB_BM8_AM Modulbeskrivelse Arbejdsmiljøpåvirkninger. De studerende kan ud fra konkrete arbejdsfunktioner udarbejde skriftlig APV og APB De studerende kan udvælge relevant nød- og sikkerhedsudstyr samt personlige værnemidler ud fra den konkrete arbejdsfunktion. ISM og SMS Formål og indhold Procedurer og checklister Tanker Safety Ulykke- og havarisituationer De studerende får kendskab til STCW afsnitv/l Tidsramme Faget er placeret i BM8 og har et omfang af 1,5 ECTS-point svarende til 15 minimoduler. Delmål udlagt til projektarbejde Der er ikke planlagt særskilte projektarbejder i faget. Undervisningsmaterialer Søfartsstyrelsens meddelelser A Søfartens Arbejdsmiljøråd: Søfartens Arbejdsmiljøråd: Arbejdsmiljø i danske handelsskibe: Pjecer fra Søfartsstyrelsen Sikkerhed i tankskibe Diverse egne materialer. Kapitel l ll Xl Arbejdsmiljømanual Cd-rom om arbejdsmiljø Cresten Dahlgaard Marstal Navigationsskole Anvisninger om undervisningen Tanker Safety For at kunne opfylde kravene om kendskab til sikkerhed i tankskibe Tanker Familiarization Course skal de studerende kunne redegøre for olie-, kemikalie- og gastankskibes konstruktion og sikkerhedssystemer, herunder metoder til gasmåling, inertgasanlæg og brandslukningssystemer. Der undervises i det nævnte i fagene: Skibsteknik og Brandbekæmpelse. De studerende får i faget arbejdsmiljø kendskab til sikkerhedsrisici ved at arbejde i et tankskib på grund af farer for forgiftning og langtidspåvirkning ISM/SMS

138 MARTEC Dokument Arbejdssikkerhed og miljøbeskyttelse Eksamen MOB_BM8_AM Modulbeskrivelse De studerende får kendskab til baggrunde for etablering af ISM-system, hvilke hovedafsnit systemet indeholder og hvordan systemet anvendes. De studerende får endvidere kendskab til samspil/forbindelse mellem ISM og arbejdsmiljø. Skriftligt arbejde Udarbejdelse af risikovurdering Udarbejdelse af skriftlig APV Udarbejdelse af APB Undervisningsmetoder Undervisningen kan udmærket udføres ved projektarbejde på Margrete Læsø og dertil i et tværfagligt projekt med søsikkerhed og brandbekæmpelse. Evaluering Undervisningen evalueres mundtligt, og det foregår løbende, idet alle problemer af undervisningsmæssig art diskuteres og løses ved samtale med klassen, når de opstår. Evalueringen vil danne grundlag for evt. ændringer i undervisningsmetoden. Evalueringen skal dokumenteres. De studerendes erhvervede kundskaber på området evalueres ved afvikling af en skriftlig eksamen. Indstillingsret For at kunne indstilles til eksamen skal den studerende under undervisningsforløbet være studieaktiv, det vil sige deltage aktivt i den berammede undervisning og i projektarbejde, samt aflevere de stillede skriftlige opgaver.

139 Klimateknik Eksamen MARTEC Dokument MOB_BM8_KL Version 2 (7. aug 2009) ANI Modulbeskrivelse 1. januar 2009 Formål Den studerende skal opnå en sådan teoretisk viden vedrørende klimateknik, at det sætter vedkommende i stand til på forsvarlig måde at forestå drift og vedligehold af klimaanlæg, herunder regulering af anlægget således at et specificeret indeklima opretholdes, og anlægget arbejder driftssikkert og driftsøkonomisk optimalt. Mål og delmål Efter afsluttet modul er det målet at den studerende skal: Mål: kunne anvende de termodynamiske love i forbindelse med transport og behandling af luft, kunne forstå indeklimaets betydning for menneskets komfort, kunne forstå de tilstandsforandringer, som atmosfærisk luft underkastes i et klimaanlæg, have kendskab til klimaanlæggets komponenter og luftkanalsystemer, herunder brandsikring, have kendskab til ventilationsprincipper og lufts indblæsning i rum, kunne forstå principper for betjening og indstilling af ventilationsanlæggets regulerings- og beskyttelsessystem. Delmål: kunne forstå konstruktion af Molliers diagram for fugtig luft, klimaanlæggets processer, temperatur- og entalpivirkningsgrad. kunne forstå legemets fysiologi, termiske indeklima, komfortområde og atmosfærisk indeklima. kunne forstå teorien bag opvarmning, afkøling, befugtning, affugtning og blanding af luftstrømme samt samt CAV- og VAV-anlæg. kunne forstå problemerne omkring luftindtag, filtre, spjæld, varme- og køleflader, ventilator og varmeveksler. have kendskab til fortrængnings-, opblandings- og stempelprincip samt den termiske og den forureningsmæssige belastning på et rum. kunne forstå teori om kastelængde, stråleafbøjning, faldhøjde, Coandaeffekt, dimensionering af volumenstrømsbehov, trykforhold, tæthed, indstilling af fordelerspjæld, måling af luftvolumen og brandsikring. Tidsramme Faget er placeret i BM8 og har et omfang af 2 ECTS-points svarende til 20 minimoduler. Delmål udlagt til projektarbejde Der er ikke planlagt særskilte projektarbejder i faget. Undervisningsmaterialer K. F. Larsen: Ventilationsteknik, 2. udgave, K. F. Larsens forlag, Arly Nielsen: Opgavesamling til faget Klimateknik, 2005 Tidligere eksamensopgaver. Diverse egne materialer.

140 Klimateknik Eksamen MARTEC Dokument MOB_BM8_KL Version 2 (7. aug 2009) ANI Modulbeskrivelse 1. januar 2009 Anvisninger om undervisningen Så snart man har gennemgået Molliers diagram for fugtig luft og klimaanlæggets processer, bør man påbegynde opgaveregningen, for at give de studerende så meget opgaverutine som muligt. Der lægges vægt på procesforståelse og anvendelse af Molliers diagram for fugtig luft. Skriftligt arbejde Hjemmeopgaver i klimaberegninger efter Arly Nielsen: Opgavesamling til faget Klimateknik, 2005 og tidligere eksamensopgaver. Undervisningsmetoder Da fagets varighed er meget begrænset (20 minimoduler) vil det hovedsagelig afvikles som klasseundervisning med understøttende opgaveregning i grupper. Evaluering Undervisningen evalueres mundtligt, og det foregår løbende, idet alle problemer af undervisningsmæssig art diskuteres og løses ved samtale med klassen, når de opstår. Evalueringen vil danne grundlag for evt. ændringer i undervisningsmetoden. I slutningen af semesteret foretages en samlet evaluering for alle fag, der dokumenteres. Indstillingsret Betingelsen for indstilling til eksamen er, at den studerende er studieaktiv, og dette måles bl.a. på: der skal afleveres hjemmeopgaver i en sådan mængde og i en sådan kvalitet, at en bedømmelse, set over hele bedømmelsesperioden/undervisningsperioden, skal være mere end 50 % rigtige, svarende til karakteren 2 efter 7-trinsskalaen. Hjemmeopgaverne skal være afleveret rettidigt for at kunne godkendes af MARTEC og dermed indregnes i bedømmelsen.

141 Skibsfremdrivning Eksamen MARTEC Dokument : MOB_BM8_SF Version 2 (7. aug 2009) ANI Modulbeskrivelse 1. januar 2009 Formål Den studerende skal opnå en sådan teoretisk viden vedrørende belastningsmæssige forhold for fremdrivningsmaskineriet og propelleren, at sikker og økonomisk drift tilgodeses. Mål og delmål Efter afsluttet modul er det målet at den studerende skal: Mål: kunne anvende propellerkurver og drejningsmomentkurver, herunder belastningsdiagrammer for fremdrivningsmaskineriet. have kendskab til kavitations- og resonansområder, kunne forstå de enkelte elementer der indgår i et skibs fremdrivningsmodstand, have kendskab til drivskruers virkemåde samt geometri, kunne forstå stilbare og faste propelleres forskelle med hensyn til driftsmåde, herunder driftsområde og begrænsninger, have kendskab til indirekte drivskruedrift, have kendskab til andre former for fremdrivning, kunne foretage driftsprøver, have færdigheder i betjening af fremdrivningsmaskineriet under såvel normale som unormale forhold, opnået f.eks. ved simulatortræning. Delmål: have indsigt i forskellige prøver på land og til søs med fremdrivningsmaskineriet, herunder belastningsdiagrammer, fartprøver og andre forbrugsprøver, have kendskab til kavitationens fysiske grundlag, modelforsøg og kavitationens skadevirkninger, kunne forstå sammensætningen af vandmodstand og luftmodstand samt hvordan de impiriske forhold og admiralitetskoefficenter spiller ind, have kendskab til drivskruens virkemåde, geometri og design, kunne forstå de forskelle, der er på drivskruer med faste og stilbare blade med hensyn til arbejdsområdet for dieselmotoren, regulering af motoren, ændring i motorens udrustning, forskellige driftsmåder, sikring mod overbelastning og gunstigste driftsområde, have kendskab til indirekte drivskruedrift, herunder gear, koblinger og dieselelektrisk fremdrift, have kendskab til andre former for fremdrivning, herunder water-jet, Voight Schneider- propeller, Asimuth-propeller, rotatable thrusters, pods og skruedyser have gennemført relevante simulatorøvelser på et fremdrivningssystem i drift med tilfredsstillende resultat, Tidsramme Faget er placeret i BM8 og har et omfang af 1,5 ECTS-points svarende til 15 minimoduler. Delmål udlagt til projektarbejde Der er ikke planlagt særskilte projektarbejder i faget.

142 Skibsfremdrivning Eksamen MARTEC Dokument : MOB_BM8_SF Version 2 (7. aug 2009) ANI Modulbeskrivelse 1. januar 2009 Undervisningsmaterialer Christen Knak: Skibsmotorlære, 19. udgave, GADS Forlag, 2002 Uddrag af MAN-Diesels Basic Principles of Ship Propulsion Jan Tornblad Propellers, Thrusters and Jets Arly Nielsen: Opgavesamling til faget Skibsfremdrivning, 2007 Tidligere eksamensopgaver Anvisninger om undervisningen Det er vigtigt, at det fysiske grundlag, propellerkurver og beregningsteori med kræfter, effekter, virkningsgrader og admiralitetskoefficient samt drivskruens slip gennemgås først for hurtigt at kunne komme i gang med beregningsopgaver. Der lægges vægt på forståelse og anvendelse af propellerkurver. Der tilstræbes et studiebesøg hos en større propellerfabrikant, f.eks. Rolls-Royce i Sverige, for på denne måde at inddrage nyeste viden om propellere, thrusters, water-jets, pods og lignende i undervisningen. Skriftligt arbejde Hjemmeopgaver efter Arly Nielsen: Opgavesamling til faget Skibsfremdrivning, Undervisningsmetoder Da fagets varighed er meget begrænset (20 minimoduler) vil undervisningen med fordel kunne afvikles som klasseundervisning med understøttende opgaveregning i grupper. Evaluering Undervisningen evalueres mundtligt, og det foregår løbende, idet alle problemer af undervisningsmæssig art diskuteres og løses ved samtale med klassen, når de opstår. Evalueringen vil danne grundlag for evt. ændringer i undervisningsmetoden. I slutningen af semesteret foretages en samlet evaluering for alle fag, der dokumenteres. Indstillingsret Betingelsen for indstilling til eksamen er, at den studerende er studieaktiv, og dette måles bl.a. på: der skal afleveres hjemmeopgaver i en sådan mængde og i en sådan kvalitet, at en bedømmelse, set over hele bedømmelsesperioden/undervisningsperioden, skal være mere end 50 % rigtige, svarende til karakteren 2 efter 7-trinsskalaen. Hjemmeopgaverne skal være afleveret rettidigt for at kunne godkendes af MARTEC og dermed indregnes i bedømmelsen..

143 Skibsteknik Eksamen MARTEC Dokument : MOB_BM8_ST Version 2 (7. aug 2009) ANI Modulbeskrivelse 1. januar 2009 Formål Den studerende skal opnå et kendskab til skibes opbygning og til forhold vedrørende skibes stabilitet, opdrift, dybgang, trim og skrogpåvirkninger, der er nødvendigt for at virke som maskinofficer i handelsskibe. Mål og delmål Efter afsluttet modul er det målet at den studerende skal: Mål: Delmål: kunne beskrive forskellige skibstypers almindelige opbygning, indretning, udrustning og karakteristika under anvendelse af de navne og benævnelser, der benyttes om bord, have kendskab til skibskonstruktionstegninger, have kendskab til skibes lastelinjemærker, have forståelse af begreberne tyngdepunkt, opdriftscenter, flydecenter, dybgang og styrlastighed, have forståelse for faktorer, der har indflydelse på skibes stabilitet, herunder tab af opdrift, indvirkning fra vind, sø, lækager, frie væskeoverflader og ladningsforskydning, kunne anvende hydrostatiske oplysninger ved en given lastkondition kunne anvende skibsskrogets terminologi om opbygning af et skib med såvel et tværskibs, et langskibs som et kombineret spantesystem, have kendskab til linjetegning med opstalt, vandlinjeplan og spanterids samt skibets hoveddimensioner og tonnagemål, have kendskab til lastelinjemærkers betydning og deres anvendelse ved sejlads i forskellige farvandszoner, have forståelse af placeringen af det tomme skibs og det lastede skibs tyngdepunkt, opdriftscenter, flydecenter, dybgang og styrlastighed, have forståelse for betydningen af: tyngdepunktets og metacenterets placering, metacenterhøjde, stor, lille, passende fribord, overisning slingreskotter imod lastforskydning, frie væskeoverflader, stabilitetskriterier, ved hjælp af hydrostatiske oplysninger at kunne: beregne skibets stilling på vandet, kontrollere, om skibet opfylder gældende stabilitetskriterier, Tidsramme Faget er placeret i BM8 og har et omfang af 1 ECTS-points svarende til 10 minimoduler.

144 Skibsteknik Eksamen MARTEC Dokument : MOB_BM8_ST Version 2 (7. aug 2009) ANI Modulbeskrivelse 1. januar 2009 Delmål udlagt til projektarbejde Der er ikke planlagt særskilte projektarbejder i faget. Undervisningsmaterialer Ole Nielsen: Skibsbygning og Stabilitet, 1997 Relevante opgaver Anvisninger om undervisningen Der lægges især vægt på balanceberegninger og skibets stabilitet. Den studerende skal kunne indse vigtigheden af placeringen af det lastede skibs tyngdepunkt samt vigtigheden af, at den aktuelle metacenterhøjde har en passende værdi. I undervisningsforløbet gennemgås et par udvalgte eksempler på, hvordan man kontrollerer om gældende stabilitetskriterier er opfyldt. Virkelighedsnære eksempler med lastelinjezonekort gennemgås også. Skriftligt arbejde Der gives ikke hjemmeopgaver i faget; men der gennemregnes forskellige opgaver i klassen. Undervisningsmetoder Da fagets varighed er meget begrænset (10 minimoduler) vil undervisningen med fordel kunne afvikles som klasseundervisning med understøttende opgaveregning i grupper. Evaluering Undervisningen evalueres mundtligt, og det foregår løbende, idet alle problemer af undervisningsmæssig art diskuteres og løses ved samtale med klassen, når de opstår. Evalueringen vil danne grundlag for evt. ændringer i undervisningsmetoden. I slutningen af semesteret foretages en samlet evaluering for alle fag, der dokumenteres. Indstillingsret Betingelsen for indstilling til eksamen er, at den studerende er studieaktiv, og dette måles bl.a. på: at den studerende deltager aktivt i undervisningen,

145 MARTEC Dokument Søret og skibsadministration Eksamen MOB_BM8_SR Modulbeskrivelse Formål Den studerende skal opnå et sådant kendskab til national og international lovgivning, samt administrative, sikkerheds- og miljømæssige forhold, der er nødvendige, for at vedkommende i sit virke som maskinofficer har viden om pligter og ansvar i forbindelse hermed. Mål Efter afsluttet uddannelse er det målet, at den studerende skal: Mål: have kendskab til sølovens og sømandslovens formål og indhold have kendskab til søforklaring og anmeldelse af denne Delmål: Her gennemgås bøgerne til faget og der gives en indledning til faget. I særdeleshed pointeres forskellen på søloven og sømandsloven Her gennemgås de forskellige anledninger til afholdelse af søforklaring. De studerende går selv på og ser om de kan finde vejledning ved afholdelse af søforklaring. have kendskab til den lovpligtige arbejdsskadeforsikring være orienteret om ladningsdokumenter, herunder certepartier og konnossementer have kendskab til skibsførerens pligter og ansvar i almindelighed De studerende søger selv viden angående dette på siden: Relevant kendskab til de anvendte dokumenter Her gennemgås skibsførerens pligter. Men også den søfarendes pligter og rettigheder gennemgås have kendskab til internationale konventioner, deres implementering i den danske lovgivning, og forståelse af de deraf følgende danske regler, herunder regler for tilsyn og klasning af skibe, certifikatudstedelse og port state control, kunne medvirke ved udvikling og revision af procedurer til opfyldelse af kvalitets-, miljø- og sikkerhedsstyresystemer have forståelse af arbejdsmiljølovgivningen og kunne anvende Søfartsstyrelsens Meddelelser A. Gennemgang af IMO, SOLAS, STCW MV. De studerende søger selv viden angående Port state control på siden: Der tages udgangspunkt i skoleskibet Danmark s SMS system. Der tages udgangspunkt i søfartsstyrelsens meddelelser generelt. være orienteret om ISPS-coden De studerende søger selv viden om ISPS via

146 MARTEC Dokument Søret og skibsadministration Eksamen MOB_BM8_SR Modulbeskrivelse (International Ship & Port Facility Security Code), herunder forholdsregler i forbindelse med risiko for pirateri, og forståelse for vigtigheden af ansvarsbevist optræden og adfærd ved trussel om terror under safety og FAQ on ISPS Code and maritime security. Tidsramme Faget er placeret i BM8 og har et omfang af 1 ECTS-points svarende til 10 minimoduler. Evaluering Evaluering af undervisningen Underviseren og de studerende gennemfører evaluering af undervisningen i en ligeværdig dialog med respekt for begge parters roller. Evalueringen foregår efter en procedure, der er fastlagt i skolens kvalitetssystem, og som danne basis for eventuelle ændringer eller korrektioner af den fremtidige undervisningsform. Evalueringen skal dokumenteres. Evaluering af de studerende Undervisningen afsluttes med en 2 timers skriftlig eksamen. Obligatoriske opgaver Ingen. Undervisningsmateriale Primær litteratur: Søfartsregler 1 og 2 af Jesper Dyre Jespersen Varighed Der er 21 lektioner til rådighed til undervisningen i søret og skibsadministration

147 Søsikkerhed Eksamen MARTEC Dokument MOB_BM8_SØSIK Modulbeskrivelse Formål Den studerende har et sådant kendskab til skibets sikkerhedsorganisation og sikkerhedsruller (båd-, brand- og MOB-ruller), at vedkommende kan indgå i rullerne på funktionsniveau. Den studerende skal kunne anvende personlige redningsmidler og overlevelsesteknikker og skal endvidere under ledelse og faglig vejledning kunne anvende og vedligeholde skibes sikkerhedsudrustning, herunder redningsbåde og redningsflåder. Mål Efter afsluttet modul er det målet at den studerende skal: Kunne anvende og afprøve personlige redningsmidler korrekt Kunne skelne de alarmsignaler, der anvendes i handelsskibe. Kunne forklare opbygningen og anvendelsen af et handelsskibs sikkerhedsruller og kunne demonstrere korrekt optræden i henhold til disse. Kunne redegøre for redningsbådes og redningsflåders indretning og anvendelse samt om forholdsregler ved ophold i sådanne, Kunne anvende pyroteknisk nødsignalmateriel samt kunne redegøre for brugen af nødradioer og nødbøjer, Kunne demonstrere udsætning af redningsbåd og redningsflåde samt af MOB-båd. Delmål Emne Delemne Myndighedskrav til omfang af redningsudstyr i konvensionsskibe ifølge SOLAS og Søfarts styrelsens meddelelser B. Personlige redningsmidler Mønstringsruller Typer, placering, anvendelse og vedligehold Redningsbåde Redningsflåder Typer, placering, anvendelse og vedligehold MOB båd Helikopterredning

148 Søsikkerhed Eksamen MARTEC Dokument MOB_BM8_SØSIK Modulbeskrivelse Hypotermi EPIRB Forholdsregler ved ophold i vand Skibets EPIRB Nød EPIRB Pyroteknisk nødsignalsmateriel Redningssignaler Tidsramme Faget er placeret i BM8 og har et omfang af 1 ECTS-points svarende til 10 minimoduler. Delmål udlagt til projektarbejde Der er ikke planlagt særskilte projektarbejder i faget. Undervisningsmaterialer Kurt Skytte: Redningsmidler i skibe, 2. udgave, 1999, Weilbach s forlag. Brochurer fra Viking Life Diverse videofilm om redningsmidler Anvisninger om undervisningen Skriftligt arbejde Ingen Undervisningsmetoder Praktisk og teoretisk undervisning Evaluering De studerende skal jf. gældende rundskrivelse gennemføre et godkendt kursus i betjening af redningsbåde, - flåder og MOB både (ikke FRB). Ved godkendt gennemførelse udstedes bevis iht. STCW konventionens reglement VI/2 paragraf 1, vedrørende redningsflåder og både.

149 MARTEC Dokument Fag: Vagttjeneste i maskinen og full-mission maskinrumssimulatorkursus (Del 1) Eksamen : MOB_BM8_VGT FLN Modulbeskrivelse Formål. Den studerende skal opnå de færdigheder indenfor emnet vagttjeneste herunder regler om vagthold, der er nødvendige for selvstændigt at kunne varetage funktionen som vagthavende maskinofficer/driftsvagt. Mål og delmål. Efter afsluttet uddannelse er det målet, at den studerende: kan anvende bekendtgørelse om vagthold i skibe og kunne udføre de heri nævnte pligter for vagthavende maskinofficer, kan føre maskinjournal og dagbog og anvende checklister, procedurer og instruktioner i forbindelse med vagthold, kan anvende såvel den danske som engelske terminologi, der anvendes i forbindelse med vagthold, kan bedømme en given situation, som den vagthavende maskinofficer kan blive udsat for, når skibet er i søen, til ankers eller i havn, og kunne afgøre, hvorledes han/hun skal forholde sig samt kontrollere, at situationen afvikles som bedømt, kan betjene simulatoren på operatør niveau, har gennemført et godkendt full-mission maskinrumssimulatorkursus iht UDDANNELSESPLAN FOR KURSUS I MASKINVAGT I JUNIOROFFICERSUDDANNELSEN.0 Dato: 13. oktober Tidsramme. Faget har et omfang af 3 ECTC point i BM8 og består af 2 dele. Del 1 er på 2 ECTS-point og omhandler teori og grundlæggende simulatortræning. Denne del undervises der i på MARTEC og skal afsluttes først. Del 2 er på 1 ECTS-point og består af et full-mission maskinrumssimulatorkursus som afvikles af en ekstern undervisningsinstitution. Undervisningsmaterialer. Bekendtgørelse om vagthold i skibe MC90 instruktionsbog fra Kongsberg - Norcontrol Vejledning i føring af maskindagbog og oliejournal Checklister og procedurer Tidligere eksamensopgaver

150 MARTEC Dokument Fag: Vagttjeneste i maskinen og full-mission maskinrumssimulatorkursus (Del 1) Eksamen : MOB_BM8_VGT FLN Modulbeskrivelse Delmål udlagt til projektarbejde Faget indgår ikke i projektarbejde Skriftligt arbejde. I forbindelse med øvelserne på simulatoren skal der udføres skriftlig dokumentation. Anvisninger om undervisningen. Det er vigtigt at den studerende tidligt i undervisningsforløbet lære at betjene simulatoren, Der skal lægges vægt på simulatorøvelser omhandlende opstart, drift og stop af hoved og hjælpemaskineri. Undervisningsmetoder. Undervisningen er bygget op omkring senarier/øvelser på MC90 simulatoren. Til hver øvelse gives et oplæg og der er briefing/debriefing før og efter øvelserne. Evaluering. Undervisningen evalueres mundtligt, og det foregår løbende, idet alle problemer af undervisningsmæssig art diskuteres og løses ved samtale med klassen, når de opstår. Evalueringen vil danne grundlag for evt. ændringer i undervisningsmetoden. Evaluering af de studerende Evaluering af del 1 sker ved en 3 timers skriftlig eksamen, der foregår ved simulatoren. Karaktergivningen er bestået/ikke bestået. Indstillingsret. For at blive indstillet til eksamen (del 1) kræves følgende: Den studerende har været studieaktiv i faget. Simulatorøvelser skal udføres. For at blive indstillet til full-mission maskinrumssimulatorkurset (del 2) skal del 1 være bestået.

151 MARTEC Dokument Fag: Vagttjeneste i maskinen og full-mission maskinrumssimulatorkursus (Del 2) Eksamen : MOB_BM8_VGT Modulbeskrivelse Efterår 2008 Kursusplan for FULL-mission Simulatorkursus på Chalmers Semester BM8 Timer 12 Gyldigheds-periode Efterår Overordnede mål: Formål: Formålet med kurset er, i fortsættelse af tidligere indlærte færdigheder, at bibringe kursisten færdigheder inden for emnet vagttjeneste ved brug af simulatorudstyr, således at vedkommende efter endt uddannelse til maskinmester har tilegnet sig kvalifikationer til selvstændigt at kunne varetage funktionen som vagthavende officer i maskinrum i henhold til STCW-95 reg. III/1. Målbeskrivelse: Målet med kurset er, at kursisten efter dette kan: - passe, overlevere og varetage en maskinvagt til søs og i havn, i henhold til Bekendtgørelsen om vagthold i skibe, - anvende maskindagbog og oliejournal korrekt, - foretage omskiftning til de vigtigste nødsystemer og anvende nødsystemerne korrekt, - iagttage sikkerhedsmæssige forsigtighedsregler i forbindelse med vagtens pasning og foretage korrekte indgreb ved brand eller ulykker med særlig hensyntagen til oliesystemer, - bedømme i hvilken grad en given driftsforstyrrelse påvirker skibets fremdrivning og manøvreevne og foretage nødvendige indgreb under behørig hensyntagen til den drifts- og manøvremæssige situation, - vurdere og videregive vigtige informationer i forbindelse med driftsforstyrrelser, der kan påvirke skibets fremdrivning og manøvreevne, - anvende forskrifter, procedurer og checklister ved tilrettelægning, klargøring og drift af hoved- og hjælpesystemer i forbindelse med afgang, søpassage og ankomst havn med henblik på størst mulig grad af driftssikkerhed og forholdsregler til at undgå forurening, - anvende interskibskommununikation korrekt, - anvende engelsk terminologi i forbindelse med vagttjenesten, - anvende effektiv kommunikation samt teamwork og situationsbedømmelse i samspillet med andre besætningsmedlemmer. Undervisning skal tilrettelægges således, at kompetencekrav beskrevet i STCW-95 Code section A-III/1 sikres opfyldt i størst muligt omfang. Der skal lægges vægt på at bibringe kursisten en ansvarsbevidst holdning til vagttjeneste.

152 MARTEC Dokument Fag: Vagttjeneste i maskinen og full-mission maskinrumssimulatorkursus (Del 2) Eksamen : MOB_BM8_VGT Modulbeskrivelse Efterår Kursusforløbet: a) 4 hours: Up to four students training in Full mission Simulator. The programme contains starting up and departure from harbour with our dwt tanker, a short seavoyage and arrival and closing down at port. The training will end with unloading the cargo. Steam turbine generator and Shaft generator will be engaged. Training also includes remedy of reasonable faults. b) 4 hours: Continue training c) 4 hours: Examination of up to two students two hours at a time. Examination programme and Training programme will be the same but with different faults. The entire examination will be recorded. All communication will be in English During the seavoyage we have planned for Handing over of watch between the two students in ECR. The procedure will be in front of examiner and will of course be considered at the evaluation. Completion of Engine Log Book and Oil Record Book will be done during the training period. Instructions needed will be given by teacher. During the training hours we intend to simulate Fault in Steering System which will make it necessary to manouvre the rudder from Local Position. The Fire Alarm will also be released and actions taken will be recorded. Cause of fire is likely to be oil dripping on hot spot in Engine room. It is possible to put out the fire with a simple extinguisher. Each of the two students will be set up with Walkie talkies. These can be overheard from a third set in hands of the examiner or teacher. There is also a regular telephone which should be used in all communication with the Bridge. The students will be put under pressure with a lot of unnecessary information over the phone. 3. Anvendte undervisningsmaterialer: All manuals regarding the Simulator plans will be available during the entire course. So will DNV Rules and Regulations, STCW textbook and other publications needed

153 MARTEC Dokument Fag: Vagttjeneste i maskinen og full-mission maskinrumssimulatorkursus (Del 2) Eksamen : MOB_BM8_VGT Modulbeskrivelse Efterår Hjemmeopgaver: Normally our own regular students do not do any homework included in this course. However, it is recommended that the students bring a copy of Simulator manual and study it at home. 5. Evaluering af undervisningen: A form will be prepared for each student to fill in regarding the educational status, They will be copied and sent to MARTEC. 6. Evaluering af de studerende: Minimumskrav til kursistens viden, forståelse og færdigheder skal være i overensstemmelse med de under Formål og Kursusmål beskrevne rammer. I bedømmelsen lægges der primært vægt på principielle sikkerhedsmæssige aspekter vedrørende maskinvagt og sekundært på maskinfaglige færdigheder. Der skal foregå en individuel vurdering/evaluering af den enkelte kursist, der dokumenteres skriftligt. Evalueringen/vurderingen omfatter en samlet vurdering, om kursisten har bestået eller ikke bestået kurset. Såfremt kurset ikke bestås, udarbejder Chalmers i samarbejde med MARTEC for vedkommende en handlingsplan, der beskriver de kritisable forhold vedrørende præstationen, og hvorledes disse via uddannelse kan forbedres. Handlingsplanen iværksætters i samarbejde med kursisten af MARTEC, der har det endelige ansvar for gennemførelsen. Chalmers udsteder bevis for gennemført kursus med tilfredsstillende resultat og fremsender disse til MARTEC. MARTEC registrerer de enkelte kursisters gennemførelse på baggrund af de udstedte beviser.

154 H Eksamen MARTEC Dokument : MOB_BM8_VGT (7. aug 2009) Modulbeskrivelse 1. januar 2009 Formål Den studerende skal opnå en sådan viden om dieselmotorers og skibes hjælpesystemer at de på betryggende vis kan forestå drift og vedligehold af systemer og komponenter heri. Den studerende skal kunne betjene et skibs hjælpesystemer under såvel normale som unormale driftsforhold. Mål Efter afsluttet modul er det målet at den studerende skal: Kunne forstå formålet med og principper for opbygning af hjælpe- og servicesystemer Kunne forstå konstruktionsprincipper for anlæg til last- og spildevandsbehandling herunder kendskab til gældende miljøregler Kunne forstå konstruktionsprincipper for anlæg til fremstilling af ferskvand herunder kendskab til gældende regler Kunne forstå konstruktionsprincipper og virkemåde for centrifugalpumper herunder uacceptable driftsforhold Kunne forstå konstruktionsprincipper for hånd- og servobetjente afspærringsmidler herunder forståelse af uacceptable driftsforhold Kunne varetage drift af hjælpe- og servicesystemer, samt kunne analysere måle og alarmværdier og foretage relevante indgreb Have kendskab til muligheder og driftsegenskaber med ME-motoren Tidsramme Faget er placeret i BM8 og har et omfang af 1,5 ECTS-point svarende til 15 minimoduler. Delmål udlagt til projektarbejde Der er ikke planlagt særskilte projektarbejder i faget. Undervisningsmaterialer Knak, ISK, Maskinrumssimulator og ME-simulator, leverandørkataloger og internettet Anvisninger om undervisningen Undervisningen gennemføres overvejende efter følgende metode: Introduktion / oplæg. Behandling af emnet ved selvstudium i grupper iberegnet en del vejledning. Evaluering af emnet. (fremlæggelse på klassen, besvarelse af spørgsmål, samtale og diskussion). Skriftligt arbejde Opgaver vedrørende ferskvandsgeneratoren

155 H Eksamen MARTEC Dokument : MOB_BM8_VGT (7. aug 2009) Modulbeskrivelse 1. januar 2009 Evaluering Undervisningen evalueres løbende før afholdte lærerteammøder. Slutevaluering foretages som en skriftlig eksamen af en times varighed. Indstillingsret For at blive indstillet til eksamen kræves følgende: Simulatoropgaver skal gennemføres.

156 MARTEC Dokument Fag: Bachelorprojekt - projektbeskrivelse Mundtlig eksamen : MOB_BM9_BCH_ PRO Professionsbachelor maskinmester (7. aug 2009) Vejledere Modulbeskrivelse Januar 2009 Tema Bachelor projektets tema skal være centralt i forhold til professionen maskinmester. Formål Bachelor projektet er et problemorienteret projekt. Projektarbejdet hensigt er at udvikle følgende kompetencer: Planlægning af projektforløb. Systematisk anvendelse af kendt viden til at identificere, præcisere, analysere og løse problemstillinger, for frembringelse af ny viden. Undersøgelse af forskellige hypoteser eller mulige konklusioner for derved at afgrænse analysens fokus. Anvende tilegnet viden til at udvikle en præciseret problemformulering. Udarbejdelse af veldokumenterede, realistiske delkonklusioner og endelig konklusion. Anvendelse af resultater fra forsknings og udviklingsarbejder, således at der opnås problemløsningskompetencer som kan anvendes i sammenhænge hvor der udføres reelt forsknings og udviklingsarbejde. Diskutere et projekts perspektiv, konklusion og delkonklusioner med kompetente interessenter. Præsentation af projektarbejde. Taksonomi Under udvikling af problemformulering anvendes Blooms Taksonomi til at definere de enkelte problemstillinger, for på denne måde at afgrænse analysens fokus. Blooms taksonomi er vist på bilag 1 i denne skrivelse. Forløb Der er afsat 10 uger til projektarbejdet inklusiv eksamination, dette svarer til 15 ECTS-point. Det er en forudsætning for start af bachelorprojektarbejdet, at alle øvrige moduler i uddannelsen er bestået. Enkelte valgfag kan undtagelsesvis afvikles parallelt med projektperioden. Projektarbejdet gennemføres som gruppearbejde med højst tre personer eller som enkeltmandsarbejde, efter den studerendes eget valg. Projektets ide, tema og problemfelt bør udvikles i praktikperioden og præsenteres for procesvejleder. Med ovennævnte godkendt af procesvejleder, kan projektarbejdet påbegyndes. Det skal defineres hvem projektrapporten henvender sig til, således skal anvendt sprogbrug være rettet mod denne person eller gruppe. Arbejdet med vidensøgning, databearbejdning og udarbejdelse af løsningsforslag samt delkonklusioner sigter i første omgang mod yderligere præcisering af problemformulering.

157 MARTEC Dokument Fag: Bachelorprojekt - projektbeskrivelse Mundtlig eksamen : MOB_BM9_BCH_ PRO Professionsbachelor maskinmester (7. aug 2009) Vejledere Modulbeskrivelse Januar 2009 Endelig problemformulering skal godkendes af procesvejleder senest 3 uger før rapporten skal afleveres Endelig, præciseret problemformulering bearbejdes ved yderligere vidensøgning, databearbejdning og udarbejdelse af løsningsforslag, hvilket danner grundlag den endelige konklusion. Dokumentation Projektarbejdet dokumenteres i en rapport som skal være på maksimalt 30 maskinskrevne normalsider tekst hvis en studerende arbejder alene, 40 normalsider ved 2 studerende i en gruppe og 50 normalsider ved tre studerende i en gruppe. Tekstsiderne er foruden bilag, tegninger, forside, forord, indholdsfortegnelse, referenceliste, litteraturliste og lignende. En normalside indeholder 2400 tegn, inklusiv mellemrum, figurer, billeder, tabeller, slutnoter og fodnoter. Det betyder at en tekst som f.eks. fylder 30 normalsider kan stå på mere end 30 sider. Rapportens forside skal indeholde oplysning om navn og cpr. nummer på studerende, navn på procesvejleder, studieretning, emne og titel samt afleveringstidspunkt angivet som dato - måned år. Det skal i rapporten tydeligt fremgå hvis man citerer andre og der skal være tydelig angivelse af og henvisning til anvendte informationskilder. Ved litteraturhenvisninger skal som minimum angives: Forfatter(e), titel, forlag og udgivelsesår. Ved henvisning til tidsskriftsartikler angives endvidere tidsskriftets navn, årgang og nummer. Ved henvisning til internetsider skal følgende angives: Forfatter (Ansvarlig myndighed, firma eller lignende), webadresse og dato for sidste anvendelse af websiden. Rapporten afleveres i tre eksemplarer i papir samt et enkelt på elektronisk form på skolens kontor Diverse forhold Projektarbejdet skal ikke være forskning men have en videnskabsteoretisk tilgang. Ny viden samt eventuelle forskningsresultater skal inddrages. Nationale såvel som internationale regler med indflydelse på projektarbejdet skal inddrages. Offentliggørelseserklæringen på side seks i dette skrift skal vedlægges projektrapporten i udfyldt stand. Fortrolighedserklæringen på side syv i dette skrift kan anvendes såfremt virksomheden ønsker fortrolighed. Afleveringstidspunkt aftales med procesvejleder, normalt er seneste afleveringstidspunkt 14 dage før eksaminationen. Vejledning

158 MARTEC Dokument Fag: Bachelorprojekt - projektbeskrivelse Mundtlig eksamen : MOB_BM9_BCH_ PRO Professionsbachelor maskinmester (7. aug 2009) Vejledere Modulbeskrivelse Januar 2009 MARTEC udpeger en procesvejleder til hvert enkelt projektarbejde, normalt en af institutionens undervisere. Efter ønske fra studerende er det endvidere muligt at knytte eksterne faglige vejledere til projektarbejdet. Kontakt mellem studerende og procesvejleder etableres af praktikkoordinator. Kontaktinformation skal omfatte telefonnummer og adresse. Der vil blive stillet 20 arbejdstimer til rådighed for procesvejleder pr. projektarbejde. Denne tid omfatter ud over direkte vejledning, procesvejlederens forberedelse til vejledning samt forberedelse til og afholdelse af den afsluttende eksamen. Vejlederens opgaver er at vejlede i forbindelse med udarbejdelse af problemformulering, arbejdsplanlægning, metodevalg, disponering, faglige sammenhænge, samt at forholde sig kritisk/konstruktivt til projektarbejdet. Procesvejleder har ansvar for at læse 3-5 udvalgte sider af projektrapporten, relativt tidligt i forløbet, for at bedømme skrivestil og opsætning og give tilbagemelding herpå. Det er ikke procesvejlederens opgave at læse hele projektrapporten inden denne afleveres. Det er procesvejlederens opgave at bedømme det færdige projektarbejde og at gennemføre eksamination. Vejledning sker på de studerendes initiativ. Projektets indhold og gennemførelse er den studerendes ansvar. En god vejleder kan: Lytte og stille spørgsmål Vurdere udført arbejde og komme med forbedringsforslag Assistere den studerende mht. optimal anvendelse af de tidsmæssige ressourcer Assistere med vurdering af begrænsninger og afgrænsninger Assistere med problemløsningsmetoder Ikke løse problemstillinger i projektarbejdet Evaluering Individuel mundtlig eksamen med ekstern censur. Projektarbejdet vægtes ud fra følende kriterier: Projektarbejdets problemformulering Projektarbejdets konklusion, anbefalinger og perspektivering set i relation til problemformulering Anvendte metoder og kritik af samme Anvendelse af viden, kilder og teorier samt kritik af samme Analyse og diskussion Fagligt indhold

159 MARTEC Dokument Fag: Bachelorprojekt - projektbeskrivelse Mundtlig eksamen : MOB_BM9_BCH_ PRO Professionsbachelor maskinmester (7. aug 2009) Vejledere Modulbeskrivelse Januar 2009 Opfyldelse af regler og vejledninger i dette skrift Der gives en samlet karakter. Ved karaktergivningen anvendes 7-trins skalaen. Eksaminationen varer maksimalt en time, inklusiv karakterfastsættelse. Eksaminationen indledes med et indlæg fra eksaminanden som maksimalt må vare 15 minutter, resten af eksaminationen foregår ved besvarelse af spørgsmål stillet af procesvejleder og censor. Bilag 2 er en vejledning til bedømmelse af projektarbejder som typisk anvendes af eksaminator og censor.

160 MARTEC Dokument Fag: : Bachelorprojekt - projektbeskrivelse Mundtlig eksamen Bilag 1 MOB_BM9_BCH_ PRO Professionsbachelor maskinmester Modulbeskrivelse (7. aug 2009) Januar 2009 Vejledere

161 MARTEC Dokument Fag: : Bachelorprojekt - projektbeskrivelse Mundtlig eksamen Bilag 2 MOB_BM9_BCH_ PRO Professionsbachelor maskinmester Modulbeskrivelse (7. aug 2009) Januar 2009 Vejledere

162 MARTEC Dokument Fag: Bachelorprojekt - projektbeskrivelse Mundtlig eksamen : MOB_BM9_BCH_ PRO Professionsbachelor maskinmester (7. aug 2009) Vejledere Modulbeskrivelse Januar 2009 Offentliggørelseserklæring Undertegnede (navn), har bachelorprojekt med titlen: (titel) erklærer at MARTEC (sæt X): Skal behandle projektet fortroligt og ikke må offentliggøre det eller anvende det i undervisningen Gerne må offentliggøre projektet og anvende det i undervisningen Ikke må offentliggøre projektet, men gerne må anvende det i undervisningen Dato: Sted: Studerendes underskrift:

163 MARTEC Dokument Fag: Bachelorprojekt - projektbeskrivelse Mundtlig eksamen : MOB_BM9_BCH_ PRO Professionsbachelor maskinmester (7. aug 2009) Vejledere Modulbeskrivelse Januar 2009 Udkast til standard fortrolighedserklæring Fortrolighedserklæring Efter aftale mellem MARTEC og (virksomhed) om gennemførelse af et projekt for studerende fra Maskinmesterstudiet er et projekt omhandlende (kort titel) formuleret. Idet (virksomheden) selv bidrager til projektets gennemførelse, bl.a. ved at stille erfaringsmateriale til rådighed, betragtes rapporten som værende af fortrolig karakter. Den, der er i tjeneste- eller samarbejdsforhold til eller en virksomhed eller udfører et hverv for denne, må ikke på utilbørlig måde skaffe sig eller forsøge at skaffe sig kendskab til eller rådighed over virksomhedens erhvervshemmeligheder. Har den pågældende fået kendskab til eller rådighed over virksomhedens erhvervshemmeligheder på retsmæssig måde, må denne ikke ubeføjet viderebringe eller benytte sådanne hemmeligheder indtil 3 år efter samarbejdets ophør. Undertegnede studerende og vejleder erklærer sig indforståede hermed. Der skal dog gøres opmærksom på, at projektrapporten er tilgængelig for MARTEC og Søfartsstyrelsen. Projektrapporten vil ikke blive offentliggjort andetsteds. For aftalens gyldighed underskriver: Dato: Sted: Virksomheden: Studerende: Vejleder:

164 Bachelorprojekt Eksamen MARTEC Dokument : MOB_BM9_BCP Professionsbachelor - maskinmester (7. aug 2009) Modulbeskrivelse Januar 2009 Dette projekt udarbejdes i sidste halvdel af 9. semester i forlængelse af/samtidigt med professionspraktikken. Omfanget svarer til 10 ECTS-point. Forudsætninger for start og bedømmelse Alle øvrige moduler i uddannelsen skal være bestået. Enkelte valgfag kan undtagelsesvist afvikles parallelt med projekt perioden. En foreløbig problemformulering samt tidsplan for projektet skal godkendes af procesvejlederen senest 4 uger efter projektet påbegyndes. Ændring af problemformuleringen undervejs i projektet skal altid ske i samarbejde med procesvejlederen. Endelig problemformulering skal godkendes af vejlederen senest 3 uger før rapporten skal afleveres. Formål Den studerende skal arbejde udviklingsorienteret med planlægning og gennemførelse af et problemorienteret projekt. Den studerende skal ved at drage sammenhænge mellem erfaringer, praktiske færdigheder og teoretisk viden kunne identificere og analysere en selvvalgt problemstilling, der er central i forhold til professionen som maskinmester. Den studerende skal tilegne sig en særlig indsigt i et emne, område eller problem og skal gennem projektarbejdet lære systematisk problemformulering og -behandling samt indsamling og analyse af datamateriale, herunder relevante resultater fra forskning- og udviklingsarbejder. Den studerende skal styrke sin problemløsningskompetence og opnå forudsætninger for at kunne indgå i sammenhænge, hvor der udføres forsknings- og udviklingsarbejde. Målbeskrivelse og taksonomi Den studerende skal ved afslutning af bachelorprojektet kunne: opstille en relevant problemformulering indsamle, bearbejde og anvende relevant viden og teorier præsentere og diskutere sit projekts resultater med kompetente interessenter planlægge et projektforløb identificere og analysere en problemstilling, der er relevant for professionen

165 Bachelorprojekt Eksamen MARTEC Dokument : MOB_BM9_BCP Professionsbachelor - maskinmester (7. aug 2009) Modulbeskrivelse Januar 2009 reflektere over professionens praksis og anvendelse af teori og metoder Projekterne kan f.eks. omhandle: Optimering af maskiner eller anlæg. Konsekvenser (ressource og driftsmæssige) ved ændringer af en maskine, et anlæg eller et system. Konsekvenser ved ændring af driftsformer. Muligheder og konsekvenser ved at indføre nye/andre teknologier i en virksomhed. Projektering af et anlæg/delanlæg Vejledning mv. Undervisningen i modulet Metodelære danner grundlag for bachelorprojektet. Studerende kan efter eget valg arbejde med projektet alene eller i grupper på højest 3 personer. Det er de(n) studerende der har initiativet med hensyn til at søge vejledning i henhold til nedenstående. MARTEC udpeger en procesvejleder til hver studerende eller gruppe af studerende, normalt blandt de fasttilknyttede undervisere. Den/de studerende kan selv komme med forslag til vejleder, men i tilfælde af, at MARTEC ikke kan efterkomme alles vejlederønsker knytter MARTEC vejledere til de enkelte projekter iht. de forhåndenværende ressourcer. Der kan desuden tilknyttes en eller flere eksterne faglige vejledere til projektet. Det er de(n) studerendes ansvar at bidrage til udvælgelsen af ekstern vejleder. Vejledningen skal støtte udviklingen af den studerendes metodiske og faglige kompetence, men arbejdet med projektet er alene de(n) studerendes ansvar. Vejledere på projektet er kun forpligtet til at gøre sig bekendt med produktet i det omfang, som er nødvendigt for at løse opgaven som vejleder.

166 Bachelorprojekt Eksamen MARTEC Dokument : MOB_BM9_BCP Professionsbachelor - maskinmester (7. aug 2009) Modulbeskrivelse Januar 2009 I forbindelse med spørgsmålet om vejlederens rolle er det vigtig at være klar over, at projektets indhold og gennemførelse er den studerendes ansvar. Det er vejlederens opgave at give de(n) studerende vejledning i forbindelse med problemformulering, arbejdsplanlægning, metodevalg, disponering af arbejdet o. lign. Det er desuden vejlederens rolle at forholde sig kritisk/konstruktivt til udarbejdelsen af opgaven. Vejlederen står til rådighed for spørgsmål under skriveprocessen og læser nogle udvalgte sider (3-5 sider) af projektet for at tjekke skrivestil og opsætning. Det er ikke vejlederens opgave at læse hele projektrapporten, inden denne afleveres. Det er vejlederens opgave at bedømme den færdige bacheloropgave og at gennemføre eksamination. Hver studerende vil blive stillet ca. 20 vejlederarbejdstimer til rådighed i projektforløbet. Denne tid omfatter også vejlederens forberedelse til vejledning samt vejlederens forberedelse til og afholdelse af den afsluttende eksamen. Bachelorpraktikken kan anvendes til indsamling af viden og /eller inspiration og perspektivering af problemstillingen Supplerende oplysninger om undervisningsmetoder og materialer Der forekommer ikke direkte undervisning i forbindelse med bachelorprojektet, der er mulighed for vejledning i faglige og metodemæssige sammenhænge. Vejlederen kan give oplæg til refleksion og diskussion. Det er de(n) studerendes ansvar at etablere samarbejde og planlægning med vejlederen. Med hensyn til metodemæssige spørgsmål forventes det, at studerende læser relevante kapitler i følgende bøger (ref. modulet Metodelære): Rienecker, Lotte og Jørgensen, Peter Stray: Den gode opgave. Fra forlaget

167 Bachelorprojekt Eksamen MARTEC Dokument : MOB_BM9_BCP Professionsbachelor - maskinmester (7. aug 2009) Modulbeskrivelse Januar 2009 Samfundslitteratur Thurén, Torsten: Videnskabsteori for begyndere. (1992), forlaget Rosinante. Aflevering Ved den afsluttende aflevering skal der afleveres 3 papirkopier samt en kopi i elektronisk form (i PDF format på CD eller memory stik). Rapportens omfang og formalia i rapporten Projektarbejdet dokumenteres i en skriftlig projektrapport. Rapporten må højest have et omfang på 30 normalsider, hvis en studerende arbejder alene, 40 normalsider ved 2 studerende i gruppe og 50 normalsider ved 3 studerende i gruppe. Derudover må afleveres relevante bilag. En normalside indeholder i den forbindelse 2400 tegn inklusiv mellemrum, figurer, billeder, tabeller, slutnoter og fodnoter. Det fastsatte sidetal omfatter den skriftlige fremstilling eksklusiv forside, forord, indholdsfortegnelse, referenceliste og litteraturliste. Bilag tæller ikke med. Det betyder, at en tekst der f.eks. fylder 30 normalsider kan stå på mere end 30 sider. Projektet skal være forsynet med en forside, af hvilken følgende oplysninger fremgår: Navn, cpr.nr., studieretning, vejleder, emne/titel. På rapportens forside eller i forordet skal der angives, hvor mange tegn arbejdet fylder. Det skal i rapporten tydeligt fremgå, hvis man i teksten citerer andre, og der skal være tydelig angivelse af og henvisning til kilder. Ved litteraturhenvisninger skal der som minimum angives: Forfatter(e), titel, forlag og udgivelsesår. Ved henvisning til tidsskriftsartikler skal tidsskriftets navn, årgang og nummer desuden angives. Ved henvisning til internetside skal forfatter (ansvarlig myndighed, firma el.lign.), web-adressen og dato for, hvornår siden sidst er lokaliseret, angives. Bedømmelse/Evaluering

168 Bachelorprojekt Eksamen MARTEC Dokument : MOB_BM9_BCP Professionsbachelor - maskinmester (7. aug 2009) Modulbeskrivelse Januar 2009 Det skriftlige bachelorprojekt bedømmes ved en individuel mundtlig eksamen med ekstern censur. Eksamen varer ca. 1 time inklusiv votering, bedømmelse og tilbagemelding. Der gives en karakter efter 7-trins-skalaen. Den studerende indleder eksaminationen med et oplæg, der maksimalt må vare 15 minutter. Derefter får procesvejlederen og evt. censor lejlighed til at stille spørgsmål til projektet. Ved bedømmelsen til eksamen vægtes projektarbejdet både på det faglige indhold, metodevalg og rapporten. Følgende parametre indgår i bedømmelsen: problemformulering inklusiv afgrænsning metodevalg og kritik af anvendt metode anvendelse af viden, kilder og teorier analyse og diskussion konklusioner, anbefalinger og perspektivering det faglige indhold

169 MARTEC Dokument Undervisningsplan Fag: Duelighedskursus i betjening af (oktober 2008) redningsbåde, - flåder og MOB-både Semester: FBN Ref. til STCW Ref. SFS: Uddannelsesplan for kursus i code: betjening af redningsbåde-, flåder og MOBbåde version 2.0, dateret 26. maj VI/ oktober FORMÅL Kursisten skal kunne tage kommandoen over en redningsbåd, -flåde eller MOB-båd under og efter udsætningen samt opnå viden og færdigheder i redningsmidlernes brug og vedligeholdelse. Endvidere skal kursisten kunne: betjene motoren i en redningsbåd, håndtere overlevende og båd/flåde efter at skibet er forladt, anvende udstyr til positionsangivelse samt yde overlevende førstehjælp. 2. Deltagerforudsætninger Før optagelse på kursus skal kursisten være fyldt 18 år, have erhvervet 6 måneders fartstid i søgående handelsskibe med en bruttotonnage på 20 eller derover, og være i besiddelse af gyldigt sundhedsbevis for søfarende. Bemærk: Personer, der ikke forud for kurset har opnået den krævede sejltid, kan tillades at deltage i kurset, men vil ikke kunne få udstedt duelighedsbevis, før tilstrækkelig sejltid er opnået. 3. Varighed Kurset er normeret til 4 dage. 4. Mål Efter afsluttet kursus er det målet, at kursisten skal: kunne løse teoretiske opgaver vedrørende farer og forlis, ophold i koldt vand samt behandling af kuldeskadede personer, kunne redegøre for krav til og brug af redningsmidler og deres udrustning, kunne redegøre for betjening af evakueringssystemer i forbindelse med redningsflåder og -både, kunne anvende nødkommunikationsudstyr og nødsignaler korrekt, kunne redegøre for søredningstjenestens organisation og for en helikopterredningsoperation, kunne reagere og handle korrekt i henhold til mønstringsrulle, alarmsignaler og evakueringsplaner, kunne ro og styre en båd efter kompas, kunne lede udsætning/sejlads/optagning af redningsbåd og nedfirbar flåde under iagttagelse af alle sikkerhedsmæssige forskrifter, kunne vise færdighed i opretning af kæntret flåde, kunne anvende personlige redningsmidler og helikoptersele, kunne udføre eftersyn af motorredningsbåde samt udføre almindelig vedligeholdelse af redningsmidler.

170 MARTEC Dokument Undervisningsplan Fag: Duelighedskursus i betjening af (oktober 2008) redningsbåde, - flåder og MOB-både Semester: FBN Ref. til STCW Ref. SFS: Uddannelsesplan for kursus i code: betjening af redningsbåde-, flåder og MOBbåde version 2.0, dateret 26. maj VI/ Undervisningsmaterialer Søfartens ABC, seneste udgave MARTEC-kompendium Instruktionsbog og servicebog Søfartsstyrelsens Meddelelser B Videofilm Personlige redningsmidler Pyroteknik Nødkommunikationsudstyr Davider og kran Redningsbåde og MOB-båd Oppustelige flåder Heli-hoist og sele Jason s Cradle Udrustning til både og flåder. Transportable brandslukkere Førstehjælpsudstyr: AMBU-mand mv.. 1. oktober Delmål 6.1 Teori: Uv.-materialer Taksonomi Forebyggelse af søulykker Instruktionsbog 2 Lov om skibes sikkerhed Instruktionsbog og Søfartsstyrelsens Medd. B 2 Alarmsignaler, mønstringsruller og evakueringsplaner Instruktionsbog, kompendium og Søfartens ABC 3 Vejledning af passagerer Kompendium 2 Overlevelsesteknik, herunder beskyttelse mod kulde Instruktionsbog,Søfartens ABC, kompendium 3 Personlige redningsmidler Søfartens ABC, kompendium 3 Flåder, udsætningsarrangementer og udrustning Søfartens ABC, kompendium 3 Både, udsætningsarrangementer og udrustning Søfartens ABC, kompendium 3 Marine Escape Slides Søfartens ABC, kompendium 2 Nødkommunikationsudstyr Søfartens ABC, kompendium 3 Redningstjenestens organisation Søfartens ABC, kompendium 1 Standsning af blødning og behandling af shock Kompendium 3

171 MARTEC Dokument Undervisningsplan Fag: Duelighedskursus i betjening af (oktober 2008) redningsbåde, - flåder og MOB-både Semester: FBN Ref. til STCW Ref. SFS: Uddannelsesplan for kursus i code: betjening af redningsbåde-, flåder og MOBbåde version 2.0, dateret 26. maj VI/ oktober Praktik: Uv.-materialer Taksonomi Eftersyn og vedligeholdelse af redningsmidler Redningsbåde og davidssystemer 3 Spring fra højde iført redningsdragt Redningsdragt 3 Heli-hoist med helikoptersele Redningsdragt og helikoptersele 3 Roning samt kommandoføring af roredningsbåd Robåd 3 Tilrigning af oversejl i åbne redningsbåde Åben redningsbåd og oversejl 3 Tilrigning af radarreflektor Redningsbåde og radarreflektor 3 Udsætning, sejlads og optagning af redningsbåde Åben og lukket redningsbåd 3 Demonstration af sprinkleranlæg og luftforsyning Lukket redningsbåd 3 Udsætning, sejlads og optagning af MOB-både MOB-både 3 Mand over bord manøvre med redningsbåde og MOB-både, her- Rednings- og MOB-både, under brug af Jason s Cradle redningsdragter og Jason s Cradle 3 Udsætning af nedfirbar flåde Nedfirbar flåde, kran, slipkrog 3 Eftersyn, opstart og betjening af de forskellige redningsbådsmotorer Redningsbåde 3 Brug af bådes brandslukningsudstyr Brandslukkere i både 3 Ophold i redningsflåde Redningsflåde og udstyr 3 Vending af kæntret flåde Redningsflåde 3 Hjerte-Lungeredning AMBU-mand Taksonomi: 1. Have kendskab til, kunne beskrive, redegøre for eller identificere. 2. Have forståelse for, kunne forklare, fortolke. 3. Kunne anvende, vælge, afprøve, bruge.

172 MARTEC Dokument Undervisningsplan Fag: Duelighedskursus i betjening af (oktober 2008) redningsbåde, - flåder og MOB-både Semester: FBN Ref. til STCW Ref. SFS: Uddannelsesplan for kursus i code: betjening af redningsbåde-, flåder og MOBbåde version 2.0, dateret 26. maj VI/ oktober Udstedelse af bevis Kursisten skal opfylde kriterierne under punkt 2. Beviset skal udformes som beskrevet under pkt. 10 i Søfartsstyrelsens uddannelsesplan for kurset. Se endvidere uddannelsesplan for nærmere bestemmelser, såfremt kursisten ikke opfylder forudsætningskravene for deltagelse. 8. Eksamen/evaluering med kriterier Kursisten skal have deltaget fyldestgørende i hele kurset. 9. GRUNDLAG Søfartsstyrelsens uddannelsesplan for kursus i betjening af redningsbåde-, flåder og MOB-både, version 2.0, dateret 26. maj 2008 Procedure for udarbejdelse af undervisningsplaner. Procedure for evaluering af undervisningen. Procedure for evaluering af underviseren. 10. De overordnede pædagogiske krav til undervisningen Praktik: Undervisningen vil foregå som demonstration, øvelse og gruppearbejde, dog med enkelte individuelle opgaver. Teori: Undervisningen vil som hovedregel foregå som klasseundervisning, øvelse og gruppearbejde, dog med enkelte individuelle opgaver. 11. Særlige forhold Instruktører på kurset skal have en erhvervsmæssig uddannelse som navigatør.

173 MARTEC Dokument Undervisningsplan Fag: Søsikkerhed for skibskokke (oktober 2008) Semester: FBN Ref. til STCW Ref: Bekendtgørelse nr. 67 af 10. januar code: 2005 om uddannelse af skibskokke samt VI/1-1, VI/1-3 og bilag 1 til bekendtgørelsen: Uddannelsesplan VI/1-4 for uddannelsen til skibskok 1. november FORMÅL Kursisten opnår sådanne teoretiske og praktiske færdigheder, som er nødvendige for at overleve til søs i tilfælde af, at skibet må forlades samt at vedkommende kan handle hensigtsmæssigt og forsvarligt ved opdagelse af ulykke eller anden medicinsk nødsituation. Kursisten opnår praktiske færdigheder i slukning af mindre brande ved anvendelse af almindeligt forekommende transportable slukkere og brandtæppe. Endvidere opnår kursisten kendskab til personlig sikkerhed og omsorg for menneskeliv og miljø. 2 Deltagerforudsætninger Kursisten skal have erhvervet svendebrev inden for kokkefaget eller anden tilsvarende uddannelse. Deltageren skal have gyldigt sundhedsbevis, som ikke må indeholde begrænsninger i arbejdsområde, der hindrer kabystjeneste. 3 Varighed Undervisningen på søsikkerhedskurset er normeret til 37 timer pr. kursist. 4 Mål Efter afsluttet kursus er det målet, at kursusdeltageren skal: have kendskab til skibsbesætninger, deres sammensætning og arbejdsområder, have kendskab til skibskokkens pligter og rettigheder i henhold til sømandsloven, have kendskab til dokumenter, som er vigtige/nødvendige for udmønstring og tjeneste om bord, have kendskab til sikkerhedsorganisationen om bord, have kendskab til sundhedsforhold til søs, herunder tropesygdomme, hiv-smitte og seksuelt overførte sygdomme, have kendskab til farerne ved stof- og alkoholmisbrug, have kendskab til udsætning af redningsmidler, have kendskab til brand- og slukningsteori, have kendskab til forebyggelse af brand om bord, have færdighed i slukning af forskellige typer mindre brande ved anvendelse af almindeligt forekommende transportable slukkere og brandtæppe, herunder slukning af brand i frituregryde og kip-steger.

174 MARTEC Dokument Undervisningsplan Fag: Søsikkerhed for skibskokke (oktober 2008) Semester: FBN Ref. til STCW Ref: Bekendtgørelse nr. 67 af 10. januar code: 2005 om uddannelse af skibskokke samt VI/1-1, VI/1-3 og bilag 1 til bekendtgørelsen: Uddannelsesplan VI/1-4 for uddannelsen til skibskok 1. november 2008 Endvidere skal deltageren opfylde kravene til uddannelse i: personlige redningsteknikker i henhold til STCW-Kodens tabel A-VI/1-1, grundlæggende førstehjælp i henhold til STCW-Kodens tabel A-VI/1-3, personlig sikkerhed og omsorg for menneskeliv og miljø i henhold til STCW-Kodens tabel A-VI/ Undervisningsmaterialer Søfartens ABC seneste udgave. Instruktionsbog i betjening af redningsmidler Videofilm Personlige redningsmidler Pyroteknik Nødkommunikationsudstyr Davider og kran Redningsbåde og MOB-båd Oppustelige flåder Heli-hoist og sele Udrustning til både og flåder. Transportable brandslukkere og -tæpper 6 Delmål 6.1 Teori/praktik: Taksonomi Generel information om skibet som arbejdsplads, hvad der kræves for at kunne udmønstre, samt hvilke pligter og rettigheder, der generelt følger med jobbet. Forskellige nødsituationer, som kan indtræffe (kollision, grundstødning, brand, forlis mv.). Nødvendigheden af altid at være beredt til at handle rigtigt i en hvilken som helst nødsituation, herunder værdien af uddannelse og øvelser Instruktionsbog i brug af redningsmidler. 1

175 MARTEC Dokument Undervisningsplan Fag: Søsikkerhed for skibskokke (oktober 2008) Semester: FBN Ref. til STCW Ref: Bekendtgørelse nr. 67 af 10. januar code: 2005 om uddannelse af skibskokke samt VI/1-1, VI/1-3 og bilag 1 til bekendtgørelsen: Uddannelsesplan VI/1-4 for uddannelsen til skibskok 1. november 2008 Sikkerhedsopslag, -skiltning og deres betydning. 2 Mønstringsruller, alarmsignaler og deres betydning, mødested og opgaver, afholdelse af mønstringer. Almindeligt forekommende redningsudstyr, dets særlige egenskaber og anvendelse. 2 1 Anvendelse og kontrol af redningsvest og dragt. 3 Udspring fra en vis højde og entring af en redningsflåde fra vandet iført redningsvest. 3 Vending af en redningsflåde, der har bunden i vejret. 3 Iværksættelse af umiddelbare foranstaltninger, der øger chancen for overlevelse under ophold i redningsbåd/-flåde. Anvendelse og betjening af udstyr om bord i redningsbåd/-flåde, herunder radioudstyr. Generel orientering om sundhedsforhold til søs, herunder faren for infektionssygdomme, tropesygdomme, hiv-smitte og seksuelt overførte sygdomme. Forekommende arbejdsulykker i kabyssen og håndtering af disse og andre medicinske nødsituationer Sikkerhedsorganisationens opgaver, pligter og rettigheder. 1 Brandtrekanten, brandklasser og brandårsager. 1 Brandfarer og forebyggelse af brand om bord. 2 Praktisk brandbekæmpelse ved anvendelse af transportable slukkere. 3 Kendskab til forholdsregler til at undgå forurening af havmiljøet, som kan henføres til skibets drift. 1

176 MARTEC Dokument Undervisningsplan Fag: Søsikkerhed for skibskokke (oktober 2008) Semester: FBN Ref. til STCW Ref: Bekendtgørelse nr. 67 af 10. januar code: 2005 om uddannelse af skibskokke samt VI/1-1, VI/1-3 og bilag 1 til bekendtgørelsen: Uddannelsesplan VI/1-4 for uddannelsen til skibskok 1. november 2008 Vigtigheden af altid at følge sikre arbejdsrutiner. 2 Vigtigheden af at opretholde gode menneskelige relationer og et godt arbejdsfællesskab om bord Taksonomi: 1. Have kendskab til, kunne beskrive, redegøre for eller identificere. 2. Have forståelse for, kunne forklare, fortolke. 3. Kunne anvende, vælge, afprøve, bruge. 7 Bedømmelse af og beståkriterier for kursister Kursisten skal for at bestå kurset som hovedregel have deltaget i samtlige lektioner samt opfylde minimumskrav til viden, forståelse og færdigheder som beskrevet under mål og delmål i nærværende undervisningsplan. I bedømmelsen lægges der primært vægt på principielle sikkerhedsmæssige aspekter og deltagerens engagement. Kursisten orienteres grundigt om bedømmelsesformen og beståkriterier ved start af kurset. Såfremt kurset bestås, indfører MARTEC dette i kursistens uddannelsesbog under afsnittet Til søfartsskolens påtegning. 8 Prøve/evaluering med kriterier Den del af kurset, der indeholder grundlæggende førstehjælp, afsluttes med en praktisk handleprøve. Kursisten får udstedt Dansk Røde Kors bevis for 6 timers kursus i livreddende førstehjælp. Kursisten får udstedt bevis for kursus i brandbekæmpelse (1 dag). For de øvrige målbeskrivelser af kurset afsluttes der med en skriftlig prøve. Der gives karakteren bestået eller ikke bestået. - Karakteren meddeles kursisten efter, at eksaminator og censor har evalueret prøvepræstationen. - Efter prøven indsender MARTEC meddelelse til Søfartsstyrelsen om de kursister, der har bestået kurset.

177 MARTEC Dokument Undervisningsplan Fag: Søsikkerhed for skibskokke (oktober 2008) Semester: FBN Ref. til STCW Ref: Bekendtgørelse nr. 67 af 10. januar code: 2005 om uddannelse af skibskokke samt VI/1-1, VI/1-3 og bilag 1 til bekendtgørelsen: Uddannelsesplan VI/1-4 for uddannelsen til skibskok 1. november GRUNDLAG Bekendtgørelse nr. 67 af 10. januar 2005 om uddannelse af skibskokke samt tilhørende uddannelsesplan. Bekendtgørelse nr. 55 af 18/ om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser MARTEC s procedure for udarbejdelse af undervisningsplaner. MARTEC s procedure for evaluering af undervisningen. MARTEC s procedure for evaluering af underviseren. 10 De overordnede pædagogiske krav til undervisningen Praktik: Undervisningen vil foregå som demonstration, øvelse og gruppearbejde, dog med enkelte individuelle opgaver. Teori: Undervisningen vil som hovedregel foregå som klasseundervisning, øvelse og gruppearbejde, dog med enkelte individuelle opgaver.

178 MARTEC Dokument Undervisningsplan Fag: ROC radiokursus (oktober 2008) Semester: CME Ref. til STCW Ref: Udd.-plan EU-kurser for code: skibsassistenter m.fl. SØ 004, ver. 2,0, 1999 VI/1 og II/4 samt bkg. nr. 861 af 12. august 2004 om radioprøver og certifikater i GMDSS 1. oktober FORMÅL Kursisten har fået en sådan indsigt i radiokommunikation, at de ved erhvervelse af begrænset certifikat som radiooperatør kan betjene udstyret i overensstemmelse med gældende radioreglement og regler i øvrigt. 2. Deltagerforudsætninger Kursisten skal være fyldt 16 år. Kursisten må ikke være i besiddelse af gyldigt GOC- eller ROC-bevis 3. Varighed Undervisningen på ROC-kurset vurderes til 33 lektioner á 45 minutter pr. kursist. 4. Mål Efter afsluttet kursus er det målet, at eleven skal: Have kendskab til grundlæggende principper for de maritime radiotjenester, herunder kommuni-kationstyper, stationstyper, VHF- og UHF-frekvenser( kanaler), VHF- og UHFradiobølgers udbredelse, antenner og strømforsyninger (inkl. batterier). Kunne anvende VHF radioanlæg, antenner, batterier, radioredningsmidler såsom nødradiopejl-sendere (EPIRB s), radartranspondere (SART) og bærbare VHF-radioanlæg digitalt selektivt kald (DSC) og NAVTEX-modtagere. Kunne anvende operationelle procedurer for nød-, il- og sikkerhedskommunikation - både i GMDSS og med skibe, der ikke har GMDSS-udstyr samt modtagelse af maritim sikkerhedsinformation (MSI). Have forståelse for den praktiske operation af GMDSS og eftersøgnings- og redningstjenester (SAR). Kunne anvende det engelske sprog, såvel skriftligt som mundtligt, for tilfredsstillende udveksling af den kommunikation, som er relevant for sikkerheden for menneskeliv på søen. Kunne anvende de reglementer og instrukser, der kræves om bord i skibe, herunder føring af radiodagbog. Have kendskab til procedurer for generel kommunikation i havområde A1 herunder trafiklister, radiotelefonsamtaler, takster, praktiske trafikrutiner, de vigtigste skibsfartsruter i Nordeuropa og placering af de vigtigste VHF-kystradiostationer i Nordeuropa. 5. Undervisningsmaterialer VHF/DSC-anlæg Radiostationer i skibe VHF-håndbog Radiostationer i skibe tillæg

179 MARTEC Dokument Undervisningsplan Fag: ROC radiokursus (oktober 2008) Semester: CME Ref. til STCW Ref: Udd.-plan EU-kurser for code: skibsassistenter m.fl. SØ 004, ver. 2,0, 1999 VI/1 og II/4 samt bkg. nr. 861 af 12. august 2004 om radioprøver og certifikater i GMDSS 1. oktober 2008 Bærbar VHF-radio NAVTEX EPIRB og SART 6. Delmål 6.1 Teori/praktik: Taksonomi Maritime radiotjenester kommunikationstyper, stationstyper, VHF- og UHF-frekvenser (kanaler), VHF- og UHF-radiobølgers udbredelse, antenner og strømforsyninger 1 VHF radioanlæg, antenner, batterier, radioredningsmidler såsom nødradiopejl-sendere (EPIRB s), radartranspondere (SART) og bærbare VHF-radioanlæg digitalt selektivt kald (DSC) og NAVTEX-modtagere. 3 operationelle procedurer for nød-, il- og sikkerhedskommunikation både i GMDSS og med skibe, der ikke har GMDSS-udstyr samt modtagelse af maritim sikkerhedsinformation (MSI). 3 praktisk operation af GMDSS og eftersøgnings- og redningstjenester (SAR). 2 engelsk, såvel skriftligt som mundtligt, for tilfredsstillende udveksling af den kommunikation, som er relevant for sikkerheden for menneskeliv på søen. 3 reglementer og instrukser, der kræves om bord i skibe, herunder føring af radiodagbog. 3 procedurer for generel kommunikation i havområde A1 herunder trafiklister, radiotelefonsamtaler, takster, praktiske trafikrutiner, de vigtigste skibsfartsruter i Nordeuropa og placering af de vigtigste VHF-kystradiostationer i Nordeuropa. 1 Taksonomi: 1. Have kendskab til, kunne beskrive, redegøre for eller identificere. 2. Have forståelse for, kunne forklare, fortolke. 3. Kunne anvende, vælge, afprøve, bruge. 7. Indstilling til eksamen Den studerende skal have afleveret et pasfoto, der skal vedlægges en af Søfartsstyrelsen udarbejdet formular Indstilling om aflæggelse af radioprøve. På formularen underskriver kursisten erklæring om, at vedkommende er bekendt med bestemmelsen i det internationale radioreglement om tavshedspligt.

180 MARTEC Dokument Undervisningsplan Fag: ROC radiokursus (oktober 2008) Semester: CME Ref. til STCW Ref: Udd.-plan EU-kurser for code: skibsassistenter m.fl. SØ 004, ver. 2,0, 1999 VI/1 og II/4 samt bkg. nr. 861 af 12. august 2004 om radioprøver og certifikater i GMDSS 1. oktober Eksamen/evaluering med kriterier Prøven aflægges som en mundtlig prøve, hvoraf en del er en praktisk handleprøve. Prøven aflægges over for underviseren og en censor, som er udpeget af MARTEC s ledelse. - Der gives karakteren bestået eller ikke bestået. - Karakteren meddeles kursisten efter, at eksaminator og censor har evalueret prøvepræstationen. - Efter prøven indsender MARTEC indstillingen vedlagt evt. forældede certifikater til Søfartsstyrelsen. 9. GRUNDLAG Søfartsstyrelsens uddannelsesplan: Efteruddannelseskurser for skibsassistenter m.fl. ver. 2.0, 1999 Procedure for udarbejdelse af undervisningsplaner. Procedure for evaluering af undervisningen. Procedure for evaluering af underviseren. 10. De overordnede pædagogiske krav til undervisningen Praktik: Undervisningen vil foregå som demonstration, øvelse og gruppearbejde, dog med enkelte individuelle opgaver. Teori: Undervisningen vil som hovedregel foregå som klasseundervisning, øvelse og gruppearbejde, dog med enkelte individuelle opgaver.

181 Dokument 9.8.1, august 2008 Undervisningsplan for: Grundmodul for Skibsassistenter Skoleskibet DANMARK og MARTEC Se den løse pdf-fil på 25 sider (9 8 1 Undervisningsplan for skoleskibetdk)