En vidensbaseret social indsats - hvorfor og hvordan?

Transkript

1 En vidensbaseret social indsats - hvorfor og hvordan? Almannastovens 40 års jubilæum Knud Aarup Direktør for Socialstyrelsen 8. maj 2015

2 Hvad vil jeg sige noget om? 1. Socialsektoren og dens betydning 2. Vi bruger mange penge og laver mønsterbrydere 3. Vi får ikke tilstrækkelig effekt 4. Vi skal have bedre og mere sikker viden 5. Vi skal tættere på dem der træffer beslutninger 6. Vi har brug for klare mål for udviklingen de sociale 2020-mål 7. Hvordan arbejder Socialstyrelsen 8. Socialpolitikken og samfundsøkonomien

3 Den sociale sektor en grundsten i det danske velfærdssamfund Den sociale sektor er stor i Danmark Fra Børn og unge over handicappede og udsatte voksne til ældre Entydigt ansvar for indsatsen hos kommunerne efter 2007 Der gøres hver dag et stort arbejde af de socialarbejdere i sociale tilbud Der træffes dagligt gode og rigtige beslutninger af de kommunale sociale myndigheder Sociale problemer er meget komplekse Det kræver dagligt engagement og faglighed Et barn med multiple fysiske og psykiske funktionsnedsættelser En skoleelev med sociale, kognitive og psykiske funktionsnedsættelser En ung med misbrug, psykisk sårbarhed og antisocial adfærd

4 Der bruges mange offentlige midler til socialområdet og udgiften stiger Handicap Familie-området Dele af 00 erne stigning på mere end 1 mia.kr. årligt Stop ifm. Kommuneaftalen for 2010 Vækst igen i ca. 46 mia.kr Dertil kommer afledte udgifter: Sundhedsudg. Specialundervisning Kriminalforsorgen Boligsociale udg. Politi mv Osv Samfundsøkonomisk meget væsentligt

5 Mange eksempler på god social praksis Thomas anbragt som 10 årig mor alkoholiker God relation til empatiske voksne gjorde forskellen Resultat for Thomas: Et stabilt privatliv og en uddannelse med jobmuligheder

6 Men ofte er der ikke tilstrækkelig effekt - fx anbragte børn Anbragte børn som unge voksne: tidligere anbragte børn kommer ud af anbringelsen uden positive konsekvenser ( ) højere sandsynlighed for ikke at være under uddannelse eller i beskæftigelse, at have et dårligere somatisk og psykisk helbred og at begå kriminalitet SFI 2011

7 Ofte er der ikke tilstrækkelig effekt - fx handicappede og psykisk syge Beskæftigelsesgrad 42,6 Kun 24,5 for psykiske lidelser Knap 60% får konstateret psykiske lidelser inde 30 år Blindes beskæftigelsesgrad er nok under 15% Osv Overdødelighed for voksne med sociale problemer For få kommer ud af prostitution OSV

8 Evidencebased Policy is Common Sense The Danish Minister for Children, Gender Equality, Integration and Social Affairs Manu Sareen To use the best knowledge on what works, is taking responsibility in aiding citizens in the best possible way, and using the public expenses with greatest benefit. That is common sense... We need more not less common sense in social services

9 Vi skal udbygge viden om hvad der virker The Inflamatory Theory of depression Depression som en resultat af en betændelsestilstand og kroppens forsøg på at overkomme denne Den medicinske videnskab og psykiatrien flytter sig hele tiden datainformeret og kumulativ vidensbaseret Udvikling af sikker viden tager mange år det er et langt sejt træk Den sociale videnskab er ung start 1900-tallet

10 Vi skal vide mere om hvad virker og formidle klare svar! Spredt og ukoordineret SFI, lidt universitet, lidt UC Ca. 200 mill kr. Partnerskaber Med UC og andre også med civilsamfundets organisationer/ fonde De importerede evidensprogrammer et første vigtigt skridt Fokus på test, tilpasning og implementering Vigtigt med løbende udvikling af den sociale praksis Dokumentation af de gode eksempler så de bliver sikker social praksis Udvikling af dokumentationskultur Data om virkning frem for proces

11 TØNDERSAGEN (Politiken 5., 9. & 11. januar 2014) Pige svigtet i 8 år? Manglende opfølgning på underretning/ information Manglende socialfaglige undersøgelser Manglende eksekvering af beslutninger Manglende inddragelse af ledelsessystemet (L.Uggerhøj) Se også rtilnyheder/2012/ankestyrelsens_k ulegravning_ekstraheret.pdf

12 Vi skal tættere på kommunerne Børne-TaskForcen har påvist udfordringer: Lovgivningen er ikke altid implementeret Styringssystemet har huller fx mellem politisk niveau og konkrete beslutninger Ledelsessystemet er fagligt udfordret Socialfagligheden kan styrkes Tværfaglighed / tværsektortænkning skal mere i fokus Vi holder den negative sociale arv ved lige Nye TaskForce ift handicap og integration/bandevirksomhed Tættere dialoger med de kommunale ledelser SocialTilsyn vil påvirke såvel tilbudsniveauet som kommunerne som myndighed Nationale retningslinjer som ADHD, Hjerneskade, Sjældne Diagnoser vil støtte kommunerne i deres arbejde

13 Vi skal bruge sociale målsætninger de sociale 2020-mål Sociale 2020-mål: Udsatte børn og unge årige udsatte unge Sammenbrud i anbringelser Reduktion i antallet af hjemløse Kvinder på kvindekrisecentre Stoffri stofmisbrugere Narkorelaterede dødsfald Mål ift psykiatri og psykisk sårbare Man kunne også?? Kræftbehandlede børn kommer ud af behandlingen uden positiv effekt

14 Hvordan arbejder vi med udvikling af indsatser Udvikling af viden der virker Afprøvning og dokumentation af lovende metoder: CTI (Critical Time Intervention) ift bostøtte ACT (Assertive Community Treatment) ift dobbeltdiagnose Peer to peer Åben dialog Social færdighedstræning Egentlige forløbsprogrammer - udvikling Konkret vidensformidling: Nationale handleplan for ADHD Nationale retningslinjer ift spiseforstyrrelser VIDENSPORTALEN VISO-rådgivning i konkrete sager ABV-notater

15 Konkrete vidensbeskrivelser ( hvad ved vi nu! ) Aktuelt bedste viden til brug for kommuner og sociale tilbud. Foreløbigt på 15 områder, f.eks: Hjemløse Alkoholmisbrug Stofmisbrug Senfølger af seksuelle overgreb Sindslidende Vold i nære relationer Hverdagsrehabilitering for ældre Erhvervet hjerneskade Recovery i forhold til psykiatriske lidelser ADHD

16 Partnerskab med uddannelse og forskning Udvikling af socialfaglige uddannelser SFI Professionshøjskolerne Socialstyrelsen

17 Nordisk samarbejde

18 Effektive sociale indsatser er også god samfundsøkonomi (1)

19 Forskel mellem anbragte og ikke anbragte ift nettobidrag målt over livsforløb Potentiale 3,2 mio. kr. pr. person (Rambøll 2012)

20 Handicappede i beskæftigelse - Det Centrale Handicapråd fra førtidspension (=1%) til fleksjob Samfundsøkonomisk gevinst 3,3 mia.kr. (over 10 år) Offentlige økonomi forbedret med 1,6 mia.kr efter 10 år fra førtidspension til beskæftigelse Samfundsøkonomisk gevinst 10,1 mia.kr. (over 10 år) Offentlige økonomi forbedret med 5,9 mia.kr efter 10 år DCH, SAMFUNDSØKONOMISKE GEVINSTER VED ARBEJDSMARKEDS-RETTEDE INDSATSER FOR PERSONER MED HANDICAP, COWI jan 2014

21 Behov for nytænkning eller nyorientering af socialpolitikken Socialpolitik skal fylde mere Ift. til beskæftigelsespolitik, sundhedspolitik, uddannelsespolitik Skal tænkes som mere end satspulje tænke hele udgiftsområdet med Skal højere op på den politiske dagsorden Tænke samfundsøkonomiske gevinster ved godt socialt arbejde Har man glemt, at den sociale indsats er kittet i helhedsorientering?

22 Kan man skabe et paradigmeskifte en ny treklang i socialpolitikken? Progression Borgeren i centrum Fokus på progression, rehabilitering, mestring Viden Viden om hvad der virker Forskningsunderstøttelse af praksis, evidensbasering Inklusion Et samfund for alle Fokus på inklusion