Vejen til uddannelse og beskæftigelse

Transkript

1 Vejen til uddannelse og beskæftigelse - for udsatte unge mellem 15 og 23 år Til beslutningstagere i kommuner 1

2 Vejen til uddannelse og beskæftigelse for anbragte udsatte unge og tidligere mellem anbragte 15 og 23 år unge mellem 15 og 23 år 2

3 Indhold Vejen til uddannelse og beskæftigelse en bedre overgang til voksenlivet Samarbejdsmodellens syv kerneelementer Positive resultater Hvordan kommer jeres kommune i gang? Yderligere information

4 Vejen til uddannelse og beskæftigelse for udsatte unge mellem 15 og 23 år Vejen til uddannelse og beskæftigelse en bedre overgang til voksenlivet Vejen til uddannelse og beskæftigelse er en samarbejdsmodel, der sikrer, at flere unge kommer i uddannelse og beskæftigelse. Samarbejdsmodellen støtter de involverede fagpersoner på tværs af forvaltninger i at koordinere mål og indsatser i et struktureret forløb med den unge. Samarbejdsmodellen tager udgangspunkt i anbragte og tidligere anbragte unge mellem 15 og 23 år, men kan også anvendes i samarbejdet med andre udsatte unge, som har brug for støtte i forhold til uddannelse og beskæftigelse. Hvorfor en særlig samarbejdsmodel for anbragte unge? Kommunernes nuværende samarbejde sikrer ikke i tilstrækkelig grad, at anbragte unge fastholdes i uddannelse, kommer i beskæftigelse og klarer sig godt i voksenlivet. Derfor er der behov for en ny tilgang til indsatsen med fokus på koordination og samarbejde, og hvor den unges ønsker til uddannelse og beskæftigelse står i centrum. Med Vejen til uddannelse og beskæftigelse får kommunen en samarbejdsmodel, der: Skaber et tværfagligt samarbejde med en klar ansvarsfordeling og koordination af indsatser for unge Giver en mere målrettet uddannelses- og beskæftigelsesindsats for unge inden for den eksisterende økonomiske ramme Sikrer, at flere unge kommer i uddannelse og beskæftigelse Alt for mange anbragte unge tabes med den nuværende indsats Gruppen af anbragte unge klarer sig væsentligt dårligere i forhold til uddannelse og beskæftigelse end andre unge. Over halvdelen af Danmarks befolkning har en erhvervskompetencegivende uddannelse og næsten 3 ud af 4 er også i beskæftigelse. Blandt tidligere anbragte unge er det færre end 1 ud af 4, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse og kun lidt under halvdelen af unge over 21 år er i beskæftigelse, viser tal fra Hald Andersen, Rockwool Fondens Forskningsenhed 1. 4

5 Jeg synes, det er svært nu. Jeg har allermest lyst til at være under 18 år igen (Ung, 19 år) Uddannelse og beskæftigelse i forhold til udsatte unge har ikke været prioriteret nok tidligere, det har vi med denne samarbejdsmodel fået mulighed for. (Medarbejder i projektkommune) Disse tal tyder på, at kommunernes nuværende indsats ikke er god nok. Alt for mange tidligere anbragte unge dropper ud af uddannelse og beskæftigelse. Det er vanskeligt at koordinere gode forløb for de unge En af årsagerne til, at indsatsen ikke altid lykkes, er manglende samarbejde og koordination mellem de mange fagpersoner, der indgår i den unges liv. Fagpersoner fra børne- og ungeforvaltningen, voksenforvaltningen, uddannelsesvejleder, kontaktperson, anbringelsessted, jobcenterkonsulent med flere gør allerede i dag en stor indsats for at hjælpe den unge. Men både forskning og kommunernes erfaringer viser, at det er vanskeligt at få koordineret indsatserne. 1 Hald Andersen, Signe (red) 2010 Når man anbringer et barn Baggrund, stabilitet i anbringelsen og det videre liv, Rockwool Fondens Forskningsenhed. 5

6 Vejen til uddannelse og beskæftigelse for udsatte unge mellem 15 og 23 år Samarbejdsmodellens syv kerneelementer Samarbejdsmodellen indeholder syv elementer: 1. Ansvarlig tværgående koordinator: Den unge får én fast koordinator, som er ansvarlig for at koordinere og skabe sammenhæng i den unges forløb. 2. Tværfagligt team om den enkelte unge: Den unge får et tværfagligt team, som støtter den unge i at komme i gang med uddannelse og beskæftigelse. 3. Faste tværfaglige teammøder, hvor den unge deltager: Den unge og koordinatoren afholder sammen med det tværfaglige team og øvrige relevante fagpersoner minimum tre lovbestemte møder, når den unge er 16 år, 17½ år og 18½ år. Ekstra møder indlægges efter behov. 4. Forpligtende aftaler om mål og handlinger: Sammen med den unge indgår det tværfaglige team forpligtende aftaler med den unge. 5. Den unges voksen: Den unge vælger sammen med koordinatoren en voksen fra sit netværk, der kan støtte den unge i forløbet. 6. Dokumentation af resultater: Den unges udvikling i forhold til uddannelse og beskæftigelse følges løbende og systematisk i en mødetjekliste, både for at kunne målrette indsatsen og for at kunne dokumentere aktiviteterne og resultaterne af samarbejdet. 7. Tværgående ledergruppe: Ledergruppen har til opgave at prioritere ressourcer til det tværfaglige samarbejde og den indsats, som skal hjælpe den unge i uddannelse og beskæftigelse. Ledergruppen følger aktiviteterne og resultaterne tæt via data fra mødetjeklisten og afrapporterer disse til direktører og politikere. 6

7 Samarbejdsmodellen vejen til uddannelse og beskæftigelse

8 Vejen til uddannelse og beskæftigelse for udsatte unge mellem 15 og 23 år Positive resultater Vejen til uddannelse og beskæftigelse er afprøvet i fire projektkommuner, der alle har valgt at arbejdere videre med modellen. Erfaringerne fra de første 100 unge, der har deltaget i afprøvningen, viser, at: 64 pct. er i gang med en uddannelse 18 pct. er i beskæftigelse Sammenholdt med, at det generelt kun er omkring 25 pct. af anbragte unge, der får en erhvervskompetencegivende uddannelse 2, viser de foreløbige erfaringer fra Vejen til uddannelse og beskæftigelse en klar positiv effekt i forhold til at få anbragte unge i uddannelse og beskæftigelse. Projektkommunernes erfaringer peger på, at modellen også skaber: Større forpligtelse og ansvar hos den unge Skarpt fokus på uddannelse og beskæftigelse Mere struktur på den unges vej til uddannelse og beskæftigelse Øget fokus på betydningen af at inddrage den unges nære miljø Involvering af flere aktører Oplevelsen af fremdrift for den unge Større klarhed over, hvem der gør hvad i forhold til den unge Større indblik for ledelsen i, hvad det kræver at lede et samarbejde på tværs 2 Hald Andersen, Signe (red) 2010 Når man anbringer et barn Baggrund, stabilitet i anbringelsen og det videre liv, Rockwool Fondens Forskningsenhed. 8

9 Det kan betale sig at gøre noget både for den unge og for økonomien En bedre indsats medfører store menneskelige gevinster i form af flere unge, der kommer i uddannelse og beskæftigelse med større selvstændighed og selvforsørgelse til følge. Ud over de menneskelige gevinster, er der en betydelig økonomisk gevinst ved en mere effektiv indsats for de unge. En analyse viser, at den samlede økonomiske gevinst ved omlægning til mere virkningsfulde indsatser over for anbragte børn og unge generelt er 29,5 mia. kr. årligt hvis det antages, at indsatsen bevirker, at alle anbragte børn og unge opnår et normalt livsforløb. Livsforløbet for én anbragt ung er forbundet med 6,7 mio. kr. i øgede offentlige udgifter sammenlignet med ikke-anbragte. Dette skyldes dels udgifter til støtteforanstaltninger, forsørgelse, fængselsophold og misbrugsbehandling. Dels at anbragte børn og unge over et helt liv generelt set har en langt lavere indkomst end ikke-anbragte (Socialministeriet 2011). Figuren på næste side viser livsforløbet for normalbefolkningen og gruppen af anbragte børn og unge. Figuren illustrerer forskellene i det såkaldte nettobidrag som er den enkeltes omkostninger for samfundet fratrukket indbetalinger i form af skat med videre. 9

10 Vejen til uddannelse og beskæftigelse for udsatte unge mellem 15 og 23 år Livsforløb for anbragte børn og unge samt for normalbefolkningen Normal Anbragte børn og unge Figuren viser, at den menneskelige gevinst og den økonomiske gevinst er størst, hvis samarbejdet og indsatsen fokuseres og intensiveres for unge i alderen 15 til 23 år, hvilket er målgruppen for Vejen til uddannelse og beskæftigelse. Med mere koordinerede og sammenhængende forløb for de 15 til 23-årige unge, vil flere komme i uddannelse og beskæftigelse. Dette vil både øge livskvaliteten for de unge og medføre en betydelig samfundsøkonomisk gevinst.

11 Hvordan kommer jeres kommune i gang? At arbejde med Vejen til uddannelse og beskæftigelse forudsætter en række centrale beslutninger i kommunen, herunder en fælles forpligtelse fra de berørte forvaltninger til at samarbejde på tværs og med den unge. Der er udarbejdet en implementeringsguide til kommunen. Følgende implementeringsplan anbefales: Forløbet for implementeringen 2 måneder 4 måneder 10 måneder 1. Beslutning 2. Opstart 2. Pilottest 4. Drift > > Input til den politiske beslutning > > Centrale afklaringspunkter > > Beslutning om it-understøttelse af samarbejdsmodellen > > Udpeg projektejer og projektleder > > Udpeg tværfaglig ledergruppe > > Udpeg en tværfaglig implementeringsgruppe (medarbejdere) > > Fælles vision og mål forandringsteori > > Inddrag alle relevante samarbejdspartnere > > Udvælg sager til afprøvning > > Udarbejd en dokumentationsmodel > > Pilottest af samarbejdsmodellen på udvalgte sager > > Fælles opstartsdag for alle medarbejdere >Kompetenceudvikling > for koordinatorer > > Løbende opfølgning af implementeringsgruppen > > Læringsmøder hver tredje måned > > Samarbejdsmodellen anvendes på alle sager > > Løbende dokumentation af aktiviteter og resultater > > Halvårlige møder i den tværfaglige ledergruppe > > Løbende opfølgningsmøder for nye medarbejdere > > Udarbejd en samlet implementeringsplan >Opsamlingsmøde > og beslutning om drift > > Formidling af samarbejdsmodellen 11

12 Yderligere Information Yderligere information og materiale om Vejen til uddannelse og beskæftigelse kan findes på Socialstyrelsens hjemmeside; under Børn og unge, Efterværn. Har du spørgsmål til modellen, kan du kontakte Socialstyrelsens Børn- og ungeenhed via Her kan du finde: En metodehåndbog til sagsbehandlere og fagpersoner, der giver en guide til samarbejdsmodellens elementer og redskaber En implementeringsguide til kommuner, der ønsker at arbejde med samarbejdsmodellen En pjece til den unge Alle relevante skemaer og redskaber i printvenligt format Den samlede evaluering af samarbejdsmodellen