Vækst via oplevelser
|
|
- Edith Dideriksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vækst via oplevelser - en analyse af Danmark i oplevelsesøkonomien September 2008
2 Vækst via oplevelser - en analyse af Danmark i oplevelsesøkonomien Erhvervs- og Byggestyrelsen September 2008
3 Vækst via oplevelser - En analyse af Danmark i oplevelsesøkonomien Publikationen kan bestilles hos: Schultz Information Herstedvang 12 DK-2620 Albertslund Telefon: schultz@schultz.dk Publikationen han også hentes på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside Oplag 1000 stk. Pris Publikationen er gratis ISBN Trykt udgave: Elektronisk udgave: Design og tryk Schultz Grafisk Trykt i Danmark, september 2008 Erhvervs- og Byggestyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé København Ø Tlf: ebst@ebst.dk
4 Forord Det er efterhånden ti år siden, at forskere for første gang forudså, at oplevelser ville blive et af fremtidens vigtigste konkurrenceparametre. I dag indgår oplevelser som et vigtigt element i mange danske virksomheders forretningsudvikling. Og der er verden over kommet stigende fokus på betydningen af kreativitet og oplevelser som kilder til vækst, innovation og jobskabelse i hele samfundet. Oplevelsesøkonomien er en vigtig brik på en erhvervspolitisk dagsorden, der handler om at ruste Danmark til den globale konkurrence. Oplevelsesøkonomien opgjort som oplevelseserhverv udgør en stor del lidt over 10 pct. - af den samlede økonomiske værdiskabelse i Danmark og oplevelseserhvervene har en lidt højere produktivitet - målt i værditilvækst pr. beskæftiget end økonomien samlet set. Men oplevelsesøkonomien er også vigtig, fordi evnen til at tilbyde forbrugerne unikke oplevelser bliver stadig vigtigere i den globale konkurrence. Det var bl.a. baggrunden for, at regeringen sammen med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre i 2007 besluttede at etablere et nyt Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi og fire oplevelseszoner. I denne analyse Vækst via oplevelser gives et nyt videngrundlag for fremtidens arbejde med at styrke Danmarks position i oplevelsesøkonomien. Analysen viser, at oplevelser bruges på tværs af hele det danske erhvervsliv, og at mange virksomheder forventer, at de også fremover vil arbejde med oplevelsesbaseret forretningsudvikling. God læselyst! Finn Lauritzen Direktør, Erhvervs- og Byggestyrelsen 3
5 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Definition, dynamik og drivkræfter Indledning Hvad er oplevelsesøkonomi? Hvad er en oplevelse? Virksomhederne i oplevelsesøkonomien Oplevelseserhvervene Oplevelser som værdiskaber i hele erhvervslivet Kreativitet - en nøglekompetence i oplevelsesøkonomien Dynamik i oplevelsesøkonomien Drivkræfter i den globale oplevelsesøkonomi Velstandsstigning: Større købekraft og øget forbrug Informations- og kommunikationsteknologier (IKT) Nye forbrugsmønstre Oplevelseserhvervene i Danmark Indledning Oplevelseserhvervenes betydning for dynamikken i oplevelsesøkonomien Den økonomiske værdiskabelse i oplevelseserhvervene Værditilvæksten i de danske oplevelseserhverv Produktiviteten i oplevelseserhvervene Eksporten i de danske oplevelseserhverv Beskæftigelsen i de danske oplevelseserhverv Størrelsen af virksomhederne i oplevelseserhvervene Forskelle i oplevelseserhvervenes præstationer Oplevelseserhvervene i europæisk perspektiv Innovation i de danske oplevelseserhverv Oplevelseserhvervenes bidrag til værdiskabelsen i det øvrige erhvervsliv Oplevelseserhvervene som drivkraft for innovation og vækst i det øvrige erhvervsliv Oplevelsesbaseret forretningsudvikling i erhvervslivet Indledning Oplevelsesbaseret forretningsudvikling i praksis Anvendelsesmuligheder Danske virksomheders brug af oplevelsesbaseret forretningsudvikling Oplevelser er den vigtigste drivkraft for nye forretningsområder og radikal innovation Undersøgelse af danske virksomheders brug af oplevelsesbaseret forretningsudvikling Udbredelsen af oplevelsesbaseret forretningsudvikling Virksomheder der anvender oplevelsesbaseret forretningsudvikling Regionalt perspektiv Brug af ekstern bistand Effekterne af at anvende oplevelser Oplevelsers betydning fremover Kreative kompetencer i erhvervslivet Indledning Metode Effekten af kreative kompetencer Kreativt beskæftigede De kreativt beskæftigede arbejder i hele erhvervslivet
6 Virksomhedspræstationer og kreative kompetencer Lønnen blandt de kreativt beskæftigede Litteraturliste Bilag 1: Definitioner af oplevelsesøkonomien Bilag 2: Delbrancherne i de 13 oplevelseserhverv Bilag 3: Klassifikation af kreative jobfunktioner i denne analyse Bilag 4: Klassifikation af kreative uddannelser Bilag 5: Beskæftigelseskoncentrationer
7 Sammenfatning Erhvervs- og Byggestyrelsen har gennemført en analyse af oplevelsesøkonomien i Danmark. Analysen kombinerer flere forskellige analytiske tilgange til oplevelsesøkonomien. Det er nyt også internationalt set. De fleste internationale analyser handler om de kreative erhverv. Nærværende analyse går videre og analyserer oplevelseserhvervene i Danmark, og hvordan det øvrige erhvervsliv kan anvende oplevelser til at skabe innovation og vækst. Samtidig analyseres de kreative kompetencers bidrag til udviklingen i oplevelsesøkonomien. At virksomheder arbejder med oplevelser, er der efterhånden ikke noget nyt i. Det nye er imidlertid, at mange virksomheder på tværs af alle brancher gør det, og at oplevelser nu er et vigtigt konkurrenceparameter på det globale marked. Det er ingen let opgave at analysere oplevelsesøkonomien. Det er ikke entydigt, hvilke brancher der er en del af oplevelseserhvervene. Det er svært at isolere effekten af virksomheders brug af oplevelser. Ligesom det er vanskeligt at afgrænse, hvilke personer der besidder kreative kompetencer og dernæst at analysere, hvordan disse kompetencer påvirker en virksomheds præstation. Det er dog muligt at finde en række indikatorer, der viser, at oplevelser skaber vækst. Formålet med analysen er derfor at kortlægge oplevelsesøkonomien og skabe et solidt grundlag for en øget udnyttelse af det erhvervsmæssige potentiale i oplevelsesøkonomien. Neden for præsenteres analysens 10 centrale konklusioner. 7
8 1. Oplevelsesøkonomi defineres som økonomisk værdiskabelse, hvor oplevelser udgør en andel af produktet eller serviceydelsens værdi Der findes ikke én definition på oplevelsesøkonomi, der findes utallige! Udgangspunktet i rapporten er erhvervsøkonomisk, og oplevelsesøkonomi defineres som økonomisk værdiskabelse, hvor oplevelser udgør en andel af produktet eller serviceydelsens værdi. Modellen til højre viser afgrænsningen af oplevelsesøkonomien. Ring 1 & 2 indeholder afgrænsningen af oplevelseserhverv i Danmark. Erhvervene i Ring 1 & 2 er kendetegnet ved, at produkterne er oplevelser. Inden for oplevelseserhvervene kan der identificeres en gruppe af kreative erhverv (Ring1), som svarer til afgrænsningen af oplevelsesøkonomien i en række andre lande. Ring 3 indeholder det øvrige erhvervsliv, hvor oplevelser anvendes som supplement til virksomhedens kerneprodukt. Afgrænsningen i analysen er ny. Den indeholder både selve oplevelseserhvervene og det øvrige erhvervsliv, der anvender oplevelser som kilde til forretningsudvikling. Fælles for oplevelser er, at de stimulerer forbrugerens følelser og sanser. De bevæger, underholder og overrasker. De engagerer og involverer. Og tillægges på den måde en særlig værdi, som øger produkter og serviceydelsers markedsværdi ud over funktion og kvalitet. Det er fortsat vigtigt at have produkter af høj kvalitet og funktionalitet. Men det, der gør forskellen, er i stigende grad, hvorvidt det lykkes producenten at engagere brugeren i en oplevelse. Afgrænsning af oplevelsesøkonomien i kreative erhverv (Ring 1), oplevelseserhverv (Ring 1 & 2) og i det øvrige erhvervsliv (Ring 3) Forlystelsesparker, events mv. Sport & fritid Musik Ring 3 Oplevelser i det øvrige erhvervsliv Ring 1 & 2 Oplevelseserhverv Ring 1 Kreative erhverv Kilde: Erhvervs- og Byggestyrelsen Overnatninger & turistbureauer Gastronomi & natteliv Design Arkitektur Kunst & Film & video Reklame kunsthåndværk Indholdsproduktion Bøger & presse Radio & TV Værdiforøgelse for produkter og serviceydelser Funktion + Kvalitet + Oplevelse = Markedsværdien Kilde: Erhvervs- og Byggestyrelsen med inspiration fra Silverstein et al (2003): Trading Up the New Amarican Luxury. 8
9 2. Efterspørgslen på oplevelser og den globale handel med oplevelsesprodukter stiger Efterspørgslen efter oplevelser er vokset, og for virksomheder på tværs af brancher og sektorer er oplevelser i de senere år blevet et konkurrenceparameter på linje med fx kvalitet. Drivkræfter bag oplevelsesøkonomien Øget velstand i verden og udviklingen inden for informationsog kommunikationsteknologien (IKT) har bidraget til at åbne nye markedsmuligheder og fremme udviklingen i oplevelsesøkonomien. Derudover har forbrugerne ændret forbrugsmønstre. En større del af indkomsten bruges i dag på produkter, som også indeholder oplevelser (Silverstein et al. (2003)). Velstandstigning Oplevelsesøkonomi IKT Forbrugsmønstre Kilde: Erhvervs- og Byggestyrelsen 3. Oplevelseserhvervene i Danmark bidrager mere end fire gange så meget til hele økonomien som landbrug, gartneri og skovbrug Ring 1 & 2 Oplevelseserhverv Oplevelseserhvervene udgjorde i ,4 pct. af værditilvæksten i Danmark eller i alt 87 mia. kr. Dermed bidrager oplevelseserhvervene samlet set fire gange så meget til den danske økonomi som landbrug, gartneri og skovbrug. De senere år har oplevelseserhvervene oplevet en årlig stigning i værditilvæksten på ca. 6 pct., lidt langsommere end for hele økonomien. Oplevelseserhvervene er også mindre eksporttunge end den samlede økonomi. I 2006 eksporterede oplevelseserhvervene for 27 mia. kr., hvilket er 3,6 pct. af Danmarks samlede eksport. Medtages udenlandske turisters forbrug i Danmark i opgørelsen, eksporterer oplevelseserhvervene for ca. det dobbelte. Værditilvækst i forskellige erhverv i 2006 Værditilvækst 2006 Mia. kr. Industri i alt 194 Oplevelseserhverv 87 Finansiering og forsikring 76 Landbrug, gartneri og skovbrug 20 Møbelindustri 11 Tekstilindustri 4 Kilde: Danmarks Statistik og Erhvervs- og Byggestyrelsen Samlet har oplevelseserhvervene oplevet højere vækst i eksporten fra 2000 til 2006 end den samlede økonomi. Og oplevelse- 9
10 Nøgletal for oplevelseserhvervene Værditilvækst Eksport Beskæftigelse Mia. kr Årlig vækst i pct. Mia. kr Årlig vækst i pct. Tusinder Årlig vækst i pct Økonomien i alt 831 6, , ,6 Oplevelseserhverv i alt 87 5,8 27 6, ,2 Oplevelseerhverv ift. økonomien i alt (%) 10,4 3,6 10,1 Kilde: Danmarks Statistik og Erhvervs- og Byggestyrelsen serhvervene beskæftigede i alt personer eller hver tiende beskæftiget i økonomien i alt. Endelig er produktiviteten højere i oplevelseserhvervene end økonomien samlet set. Hver fuldtidsbeskæftiget i oplevelseserhvervene skabte i 2006 en værditilvækst på ca kr. - ca kr. mere end hver fuldtidsansat i hele økonomien. Den procentvise udvikling i produktiviteten fra 2000 til 2006 har dog været langsommere for oplevelseserhvervene end for hele økonomien. Spredningen mellem de enkelte oplevelseserhverv er dog betydelig. Områder som indholdsproduktion, arkitektur, radio og tv samt design ligger over økonomien som helhed. Det omvendte er tilfældet inden for gastronomi, sport og fritid, forlystelsesparker, besøgsmål og events samt reklame. Produktiviteten i økonomien i alt og oplevelseserhvervene fra 2000 til 2006 (Værditilvækst pr. fuldtidsbeskæftiget i kr.) Årlig vækst Økonomien i alt ,2 Oplevelseserhverv ,5 Kilde: Danmarks Statistik og Erhvervs- og Byggestyrelsen 10
11 4. Oplevelseserhvervene i Danmark står også stærkt internationalt men konkurrenterne haler ind Ring 1 Kreative erhverv Internationale sammenligninger af andre landes præstationer i oplevelsesøkonomien ser kun på de kreative erhverv i Ring 1. Danmark er blandt de lande i Europa, hvor de kreative erhverv fylder mest set i forhold til landenes samlede økonomi.* Men de danske kreative erhverv voksede langsommere end i andre europæiske lande i perioden Danmark oplevede faktisk - som det eneste land i EU - et fald i de kreative erhvervs andel af den samlede økonomi fra Internationale analyser viser samtidig, at væksten i de kreative erhverv i de andre europæiske lande er høj, og derfor haler flere lande ind på Danmark. * EU-Kommissionen har fået udarbejdet en analyse, som sammenligner de kreative erhverv i de europæiske lande. Analysen omfatter kun Ring 1 i Erhvervs- og Byggestyrelsens afgrænsning af oplevelsesøkonomien jf. pkt. 1 ovenfor. Analysen dækker kun fra 1999 til og med Størrelse og udvikling i de kreative erhverv (ring1) i EU frem til 2003 % af BNP 2003 Årlig vækst i omsætningen Frankrig (3,4) Spanien (10,5) Norge (3,2) Sverige (7,8) Danmark (3,1) Finland (7,1) Finland (3,1) Frankrig (6,7) Storbritannien (3,0) Storbritannien (6,6) Holland (2,7) Belgien (5,2) Belgien (2,7) Holland (5,0) Tyskland (2,5) Tyskland (4,9) Sverige (2,4) Norge (4,8) Spanien (2,3) Danmark (2,7) Kilde: EU-Kommissionen (2007): The Economy of Culture in Europe 5. De danske oplevelseserhverv er mere innovative end både industri- og servicesektorerne Ring 1 & 2 Oplevelseserhverv Oplevelseserhvervene i Danmark er samlet set mere innovative end det øvrige erhvervsliv. Fx angiver næsten 7 ud af 10 oplevelsesvirksomheder at være enten produkt- eller procesinnovative. Til sammenligning er det mindre end 4 ud af 10 danske virksomheder, der svarer det samme. Derudover viser analysen, at der er en signifikant positiv sammenhæng mellem innovation og udviklingen i omsætning. Endelig viser analysen, at oplevelsesvirksomheder i højere grad end virksomheder fra det øvrige erhvervsliv innoverer i samarbejde med andre. Innovation i danske virksomheder i alt og i oplevelsesvirksomheder Produkt og/eller procesinnovation Hele erhvervslivet Oplevelsesvirksomheder 37 pct. 69 pct Andele i procent Kilde: Fuglsang et al (2008): Innovation i oplevelsesvirksomheder og Dansk Center for Forskningsanalyse og Danmarks Statistik (2008): Innovation i dansk erhvervsliv, Innovationsstatistik
12 6. Virksomheder i det øvrige erhvervsliv, der får stort input fra oplevelseserhvervene, er mere innovative Ring 3 Oplevelser i det øvrige erhvervsliv Ring 1 Kreative erhverv De virksomheder i det øvrige erhvervsliv, der samarbejder mest med de kreative erhverv, er mere innovative. Det viser en britisk undersøgelse*. For eksempel er de virksomheder, der har et højt input fra de kreative erhverv, 12 procentpoint mere produktinnovative end øvrige virksomheder. Konkret viser undersøgelsen, at de virksomheder, der får et over gennemsnitligt input fra de kreative erhverv, er signifikant mere innovative end de virksomheder, der modtager et input under gennemsnittet. * NESTA (2008): Creating Innovation Do the creative industries support innovation in the wider economy? Innovationsaktiviteter for virksomheder med den stærkeste (=orange) og svageste (=blå) samhandel med de kreative erhverv. % af virksomheder pct. 44 pct. Produktinnovation Kilde: NESTA (2008): Creating Innovation Do the creative industries support innovation in the wider economy? 12
13 7. Oplevelser er den vigtigste drivkraft for nye forretningsområder og radikal innovation i hele erhvervslivet - og det har betydning for de økonomiske resultater Ring 3 Oplevelser i det øvrige erhvervsliv Ring 1 & 2 Oplevelseserhverv En ny innovationsundersøgelse, foretaget af Erhvervsog Byggestyrelsen blandt 1095 danske virksomheder, viser, at oplevelser er den vigtigste drivkraft i udviklingen af nye forretningsområder og for radikal innovation i hele erhvervslivet - vigtigere end bl.a. globalisering og klimaforandringer. En anden spørgeskemaundersøgelse foretaget i 2008 blandt 1200 virksomhedsledere i Danmark kortlægger erhvervslivets brug af oplevelsesbaseret forretningsudvikling. Analysen viser, at næsten tre ud af fire virksomheder anvender oplevelser i mindst ét led i deres værdikæde. Det kan fx være at integrere oplevelser i produkter, bruge oplevelser til markedsføring eller til organisationsudvikling. 41 pct. af danske virksomheder anvender oplevelser i tre eller flere led af deres værdikæde. Det betyder, at oplevelser fx bruges både til HR, markedsføring og produktudvikling. Analysen viser også, at i jo flere led i værdikæden virksomheden anvender oplevelser, jo større økonomisk effekt i form af øget omsætning har det haft - ifølge virksomhederne selv. Blandt alle de virksomheder, der har vurderet, at anvendelse af oplevelser I meget høj grad har haft betydning for det økonomiske resultat, udgør virksomheder, der anvender oplevelser i tre eller flere led, hele 77 pct. Denne gruppe udgør alene 24 pct. af de virksomheder, der har svaret, at det slet ikke har haft nogen betydning for omsætningen. Drivkræfter for nye forretningsområdet og radikal innovation (Andel, der har angivet i høj grad eller i nogen grad Skabe oplevelser Globalisering Klimaforandringer Forureningsbekæmpelse, rent drikkevand mm. Sundhed og fedme Ny alderssammensætning i befolkningen Sikkerhed og terrorisme Fattigdomsbekæmpelse I meget høj grad I høj grad 10 pct. 77 pct. 62 pct. 21 pct. 25 pct. 39 pct. 38 pct. 34 pct. Kilde: Innovationsundersøgelse foretaget af Gallup for Erhvervs- og Byggestyrelsen, pct. 47 pct. 57 pct. 76 pct Virksomheders vurdering af betydningen af brugen af oplevelser for det økonomiske resultat efter antal led oplevelser anvendes i værdikæden 23 pct. 38 pct. I mindre grad 43 pct. 57 pct. Slet ikke 24 pct. 76 pct Pct. af virksomheder, der anvender oplevelser i 3-6 led (orange) og i 1-2 led eller ved ikke (blå) Kilde: Spørgeskemaanalyse foretaget af Gallup for Erhvervsog Byggestyrelsen,
14 8. Tre ud af fire virksomheder vurderer, at oplevelser også i fremtiden vil få betydning for virksomhedens profilering og udvikling Undersøgelsen viser, at 74 pct. af virksomhederne forventer, at de i de kommende 3-5 år vil bruge oplevelser til profilering og udvikling af virksomheden, dens produkter og serviceydelser. Det er en indikation af, at oplevelser også i fremtiden vurderes at få stor betydning for virksomhedernes konkurrenceevne og evne til at produktdifferentiere sig til en højere pris på de globale markeder. 74 pct. af danske virksomheder forventer, at de fremover vil bruge oplevelser til profilering og udvikling Meget enig 24 pct. Enig 50 pct. Kilde: Spørgeskemaanalyse foretaget af Gallup for Erhvervs- og Byggestyrelsen, De virksomheder, der har en høj værditilvækst, har flere kreativt uddannede og flere kreative jobfunktioner Kreative kompetencer Ring 3 Oplevelser i det øvrige erhvervsliv Ring 1 & 2 Oplevelseserhverv Kreativitet er en kernekompetence i oplevelsesøkonomien. Alle mennesker kan naturligvis være kreative. Det er dog kun muligt statistisk at måle kreativitet ud fra uddannelsesretninger og jobfunktioner. Derfor er disse udgangspunktet i rapportens analyse af kreative kompetencer. Analysen af kreative kompetencer viser, at andelen af beskæftigede i kreative job, som fx designere, reklamefolk, kunstnere, journalister og skuespillere er vokset med 5 pct. fra 2001 til 2005 i Danmark. Det er væsentligt mere end for beskæftigelsen i hele økonomien, der i samme periode voksede med under 1 pct. De beskæftigede i kreative job har mange forskellige uddannelser. Heraf har kun en tredjedel en kreativ uddannelse bag sig. Beskæftigede i alt, i kreative jobfunktioner og med en kreativ uddannelse i 2005 angivet i tusinder Beskæftigede Beskæftigede Beskæftigede i kreativ i ikke-kreative i alt jobfunktion jobfunktioner Beskæftigede med kreativ uddannelse Beskæftigede uden kreativ uddannelse Beskæftigede i alt Kilde: Danmarks Statistik 14
15 I rapporten sammenlignes den bedste fjerdedel af de danske virksomheder - målt på værditilvækst pr. medarbejder - med de resterende virksomheder. Analysen viser, at de virksomheder, som klarer sig bedst, har flere kreativt uddannede og flere ansat i kreative jobfunktioner. Fx har de bedste virksomheder 2,9 pct. ansat i en kreativ jobfunktion, imod 1,2 pct. i de resterende virksomheder. De bedste virksomheder har også en lidt større andel af beskæftigede med en kreativ uddannelse. Sammenhæng mellem virksomhedernes præstationer og deres kreative input i 2005 Den bedste fjerdedel (Værditilvækst pr. medarbejder) De resterende virksomheder (Værditilvækst pr. medarbejder) Andel beskæftigede 2,9 pct. 1,2 pct. i kreativ jobfunktion Andel beskæftigede 5,1 pct. 4,8 pct. med kreativ uddannelse Kilde: Danmarks Statistik 10. Der er forskelle i de regionale styrker inden for oplevelsesøkonomien En undersøgelse af regionernes koncentration af oplevelseserhvervene (målt på beskæftigelseskoncentration) viser, at hver region har sine styrker*. Region Hovedstaden har den højeste koncentration af beskæftigede inden for oplevelseserhvervene, nemlig 23 pct. højere end for Danmark under et. Fx er regionens koncentration af beskæftigede inden for Film og Video mere end dobbelt så stor som i resten af landet. Oversigt over hver regions tre stærkeste kreativeog oplevelseserhverv i 2005 (målt i beskæftigelseskoncentration) Region Nordjylland 1. Reklame 2. Overnatning & turistbureauer 3. Gastronomi & natteliv Analysen af oplevelsesbaseret forretningsudvikling viser, at der ikke er særlig forskel på, hvor udbredt arbejdet med oplevelser er i de enkelte virksomheder, hvad enten de hører hjemme i fx Nordjylland eller på Sjælland. Måles oplevelsesvirksomhederne samlet set på deres innovationsaktivitet, så er det virksomhederne i Region Nordjylland, der ligger forrest. Næsten tre ud af fire oplevelsesvirksomheder er innovationsaktive her. Lige efter kommer Midtjylland og Hovedstaden, og i Syddanmark er to ud af tre oplevelsesvirksomheder innovationsaktive. På Sjælland er det godt halvdelen. * Beskæftigelseskoncentration måler, hvor mange ansatte en region har inden for fx reklame ift. den samlede beskæftigelse i regionen. Denne andel sættes i forhold til den samme andel for hele landet. Region Midtjylland 1. Arkitektur 2. Bøger & presse 3. Forlystelsesparker. besøgsmål & events Region Syddanmark 1. Sport & fritid 2. Overnatning & turistbureauer 3. Reklame Kilde: Erhvervs- og Byggestyrelsen Region Hovedstaden 1. Film & video 2. Indholdsproduktion 3. Kunst & kunsthåndværk Region Sjælland 1. Bøger & presse 2. Sport & fritid 3. Overnatning & turistbureauer 15
16 16
17 1. Definition, dynamik og drivkræfter Hovedkonklusioner Med et erhvervsøkonomisk udgangspunkt defineres oplevelsesøkonomi som økonomisk værdiskabelse, hvor oplevelser udgør en større eller mindre andel af produktets værdi. Rapporten introducerer en model, som viser virksomhederne i oplevelsesøkonomien. Den inderste ring indeholder de kreative erhverv, der bygger på kreative kompetencer, og hvis produkter er en oplevelse. Ring 2 er oplevelseserhvervene, hvis produkter i sig selv er en oplevelse. Den tredje ring indeholder det øvrige erhvervsliv, hvor oplevelser anvendes som supplement til virksomhedens kerneprodukt. Det er fortsat vigtigt at have produkter af høj kvalitet og funktionalitet, men det afgørende i forhold til afsætning er i stigende grad, hvorvidt det lykkes producenten at engagere brugeren i en oplevelse. Fælles for oplevelser er, at de stimulerer forbrugerens følelser og sanser. De bevæger, underholder og overrasker. De engagerer og involverer. Og tillægges på den måde en særlig værdi, som øger produkter og serviceydelsers markedsværdi. Øget global velstand og nye forretningsmuligheder, skabt bl.a. af IKT udviklingen, har drevet oplevelsesøkonomien frem. Derudover har forbrugerne ændret forbrugsmønstre, således at en forholdsvis større andel af forbruget bruges på produkter, som også indeholder oplevelser. 1.1 Indledning [V]alue is shifting from products to solutions to experiences... From cement to jet engines, education and health care, from children s toys to delivery of parcels... all industries are going through this transformation. If managers do not recognize this trend and get organized to compete in this new environment, they will be left behind. This transformation is not a choice. - C.K. Prahalad & M.S. Krishnan (2008): The new age of innovation For Danmark er oplevelsesøkonomien en vigtig brik i bestræbelserne på at fastholde en stærk dansk position i den globale konkurrence. Når resten af verden efterhånden kan levere de samme produkter, den samme teknologi og den samme høje kvalitet - ofte til en lavere pris - skal Danmark gå en anden vej. Danske virksomheder skal ikke kopiere konkurrenterne, men i stedet differentiere sig fra dem. Ved at satse målrettet på innovation og nytænkning. Og på at udvikle produkter, der rummer særlige historier, æstetiske udtryk eller identiteter, som giver forbrugeren en oplevelse. Danmark har gode forudsætninger for at klare sig godt i oplevelsesøkonomien. Vi har et godt fundament i form af en række stærke kreative erhverv. Den danske arbejdsstyrke er karakteriseret ved en høj grad af selvstændighed, nysgerrighed og evne til at tænke på tværs og ud af boksen. Og de danske virksomheder har tradition for at samarbejde tæt med forbrugerne om udviklingen af nye produkter og ydelser. 1.2 Hvad er oplevelsesøkonomi? Det er ikke en enkel opgave at definere præcis, hvad oplevelsesøkonomi er. I takt med at oplevelsesøkonomien er kommet på dagsordenen politisk, kulturelt og i det øvrige erhvervsliv, er der i dag en myriade af definitioner, forståelser, vinkler og perspektiver på oplevelsesøkonomi. Tilgangen til oplevelsesøkonomi må derfor nødvendigvis variere og afhænge af det perspektiv og det formål, man har. Perspektivet i denne rapport er erhvervsøkonomisk, og fokus i rapporten er først og fremmest spørgsmålet om, hvordan danske virksomheder - på tværs af erhvervslivet - kan udnytte de erhvervsmæssige potentialer i oplevelsesøkonomien til at skabe merværdi og vækst via oplevelser. Oplevelsesøkonomi kan i det perspektiv defineres som økonomisk værdiskabelse, hvor oplevelser udgør en andel af et produkt eller en serviceydelses værdi. Hvad er en oplevelse? En præcis definition af, hvad en oplevelse er, kan man ikke give. Det er i sidste ende forbrugeren, der definerer et produkts værdi og vurderer, om produktet indeholder en oplevelse. En oplevelse er således ikke statisk, men noget immaterielt, som kommer til udtryk i mødet mellem brugeren og produktet/serviceydelsen. 1 1 Fx LaSalle og Britton (2003): Priceless Turning ordinary product into extraordinary experiences. 17
18 I oplevelsesøkonomien er oplevelser et afgørende vilkår i udvikling og salg af produkter og services. Det er fortsat vigtigt at have produkter af høj kvalitet og funktionalitet, men det, som gør forskellen, er i stigende grad, hvorvidt det lykkes producenten at engagere brugeren i en oplevelse. 2 Som figur 1.1 viser, øges markedsværdien for produkter og services, når de indeholder både god funktion, kvalitet og oplevelser. Virksomheder, der på den måde sælger oplevelser, kan opnå en gunstig konkurrenceposition på markedet. Figur 1.1: Værdiforøgelse for produkter og serviceydelser Figur 1.2: To hovedgrupper af erhverv i oplevelsesøkonomien Forlystelsesparker, events mv. Sport & fritid Musik Ring 3 Oplevelser i det øvrige erhvervsliv Ring 1 & 2 Oplevelseserhverv Ring 1 Kreative erhverv Kilde: Erhvervs- og Byggestyrelsen Overnatninger & turistbureauer Gastronomi & natteliv Design Arkitektur Kunst & Film & video Reklame kunsthåndværk Indholdsproduktion Bøger & presse Radio & TV Værdiforøgelse for produkter og serviceydelser Funktion + Kvalitet + Oplevelse = Markedsværdien Kilde: Erhvervs- og Byggestyrelsen med inspiration fra Silverstein et al (2003): Trading Up the New American Luxury 1.3 Virksomhederne i oplevelsesøkonomien Med et erhvervsøkonomisk fokus er virksomhederne et naturligt udgangspunkt for en analyse af Danmark i oplevelsesøkonomien. Der sættes i rapporten fokus på to hovedgrupper af virksomheder i oplevelsesøkonomien: Oplevelseserhvervene og virksomheder i det øvrige erhvervsliv, som anvender oplevelser, jf. figur 1.2 nedenfor. Tilgangen til virksomheder i oplevelsesøkonomien er ny. Den indeholder både selve oplevelseserhvervene og den del af det øvrige erhvervsliv, der anvender oplevelser som kilde til vækst. Oplevelseserhvervene Oplevelseserhvervene er de erhverv, som lidt forenklet udtrykt lever af at sælge oplevelser. Det er de erhverv, hvor oplevelsen er den primære funktion ved produkterne. Hos oplevelseserhvervene er det at producere, formidle og kommercialisere oplevelser i centrum for værdiskabelsen. Oplevelseserhvervene er selvstændige leverandører af oplevelsesprodukter, som fx film, computerspil, forlystelser o.l. De er leverandører til det øvrige erhvervsliv af fx produkter, ideer og kompetencer. Oplevelseserhvervene bidrager desuden til samfundet mere generelt i kraft af deres rolle, som bærer og formidler af kultur, identitet og kreativitet. Oplevelseserhvervene afgrænses i denne rapport til 13 erhverv: Arkitektur, design, bøger & presse, kunst & kunsthåndværk, radio & tv, film & video, indholdsproduktion, musik, reklame, gastronomi & natteliv, overnatninger & turistbureauer, forlystelsesparker & event samt sport & fritid - jf. de to inderste ringe i figur I de europæiske sammenligninger og i flere europæiske lande afgrænses oplevelseserhvervene udelukkende til de kreative 2 Jf. Pine & Gilmore (1999): The experience economy: Work is theatre & every business a stage og Silverstein et al (2003): Trading Up - the New American Luxury. 3 Afgrænsningen af oplevelseserhvervene er foretaget af Erhvervs- og Byggestyrelsen. De konkrete brancher, delbrancher og NACE-koder fremgår af Bilag 2. 18
Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi. Virksomheder i spil. 18. maj 2011
Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi Virksomheder i spil 18. maj 2011 1 Hvorfor skal du arbejde med oplevelser? Skil dig ud fra mængden 2 Tre vinkler på oplevelsesøkonomi Oplevelsesøkonomi = Regionaludvikling
Læs mereNår oplevelser skaber værdi
Når oplevelser skaber værdi Sælg dig til vækst 16. november 2009 Bygholm, Horsens Projektet støttes af: Hvem er jeg? Jeppe Keller, Cand.Scient.Pol Udviklingskonsulent & Projektleder Strategi & Udvikling,
Læs mereANALYSENOTAT Analyse af de kreative erhverv. Økonomiske nøgletal for de kreative erhverv
ANALYSENOTAT Analyse af de kreative erhverv AF ØKONOM JONAS MEYER & STUDENT TOBIAS ALVIN ANDERSEN Økonomiske nøgletal for de kreative erhverv De kreative erhverv har traditionelt set udgjort et dansk kraftcenter,
Læs mereOplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning
Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig
Læs mereNotat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark
Notat Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Den overordnede udvikling i de kreative erhverv siden 2003 De kreative erhverv er en bred betegnelse, der dækker over meget forskelligartede brancher;
Læs mereCENTER FOR KUNST & INTERKULTUR 1
CENTER FOR KUNST & INTERKULTUR 1 UDFORDRINGEN KUNSTNERNE OG DE KREATIVE KULTUR SKABER VÆKST Kunstnerne og de kreative er en stor del af drivkraften i en af de største og hurtigst voksende sektorer i Danmark
Læs mereNye veje til vækst - Oplevelser (også) i traditionelle erhverv
Nye veje til vækst - Oplevelser (også) i traditionelle erhverv MEA - 18. maj 2010 Projektleder Jeppe Keller E-mail: jkj@silkeborg.dk Mobil: 5149 0242 Projektet støttes af: Hvem er jeg? Jeppe Keller, Cand.Scient.Pol
Læs merekompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK
kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15
Læs mere- jopa - 16.06.2010 Kontakt: Jørgen Pater - jopa@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00. Oplevelsesøkonomi
- jopa - 16.06.2010 Kontakt: Jørgen Pater - jopa@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Oplevelsesøkonomi Notatet beskriver med udgangspunkt i Erhvervs- og byggestyrelsens undersøgelse af oplevelsesøkonomien 10 centrale
Læs mereEt åbent Europa skal styrke europæisk industri
Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning
Læs mereByinnovation Baggrund, fakta og kompetencer
Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Den stigende urbanisering er en global tendens, som ikke er til at fornægte. Verdens befolkning er i en voldsom grad på vej mod byerne, hvilket i stigende grad
Læs mereVirksomheder samarbejder for at skabe nye markeder
Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af
Læs mereGRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Analyse af dansk cleantech:
Læs mereDANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: kl-oem Faktapapir om kultur-
Læs mereAJOUR MAJ 2010 MAJ 2010 VÆKSTFORUM SJÆLLAND
MAJ 2010 1 UDGIVELSE Vækstforum Sjælland September 2009 REDAKTION & LAYOUT Regional Udvikling Lars Tomlinson ltom@regionsjaellna.dk Anette Moss anettm@regionsjaelland.dk OPLAG 50 eksemplarer 2 Øget vækst
Læs mereInvio Innovationsnetværk for oplevelseserhverv
Invio Innovationsnetværk for oplevelseserhverv Jens F. Jensen, professor i interaktive digitale medier, Aalborg Universitet Netværksleder for Invio Innovationsnetværk for oplevelseserhverv Invio Innovationsnetværk
Læs mereFig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.)
Bilag A - Turismen statistisk set Turismen i de europæiske lande har de seneste mange år har leveret særdeles flotte resultater. Udviklingen kan bl.a. aflæses på udviklingen i de udenlandske overnatninger
Læs mereKina kan blive Danmarks tredjestørste
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK
Læs mere15. Åbne markeder og international handel
1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske
Læs mereBoks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer
MAJ 2017 Digitalisering og ny teknologi giver virksomhederne nye muligheder for at effektivisere produktion og arbejdsprocesser og skaber samtidig grobund for nye forretningsmodeller, innovation og nye
Læs mereTURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN
TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland
Læs mereEksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks
Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer
Læs mereEnergierhvervsanalyse 2009 November 2010
Energierhvervsanalyse 2009 November 2010 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen
Læs mereTøjbranchen i Danmark
Tøjbranchen i Danmark Vækst i eksporten af modetøj skaber bedre resultater hos producenter og engroshandler. Tøjbutikkerne har det stadig hårdt. Deloitte 2016 Tøjbranchen Indledning Deloitte præsenterer
Læs mereDet digitale økonomiske fodaftryk
ANALYSE Det digitale økonomiske fodaftryk www.danskerhverv.dk Det digitale økonomiske fodaftryk Hvor stor er den digitale økonomi? Digitaliseringen har ændret den måde, vi lever, arbejder, kommunikerer
Læs mereNye analyser og fremtidige behov
Nye analyser og fremtidige behov Trine Bille Associate Professor, cand.polit., Ph.D. Institut for Innovation og Organisationsøkonomi Copenhagen Business School Fra analyser til erhvervsudvikling Vidensdag
Læs mereBrug for flere digitale investeringer
Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.
Læs mereANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark
Kapitalforvaltning i Danmark 2016 KAPITALFORVALTNING I DANMARK 2016 FORORD Kapitalforvaltning er en ofte overset klynge i dansk erhvervsliv. I 2016 har den samlede formue, der kapitalforvaltes i Danmark,
Læs mereProduktivitetsrådet. Nationaløkonomisk Forenings årsmøde januar Jesper Linaa
Produktivitetsrådet Nationaløkonomisk Forenings årsmøde 12.-13. januar 2018 Jesper Linaa Vismændenes rolle som produktivitetsråd Er mere produktivitet altid godt? Produktivitet er altafgørende for den
Læs mereRekordmange jobs afhænger af eksport
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 APRIL 2019 Rekordmange jobs afhænger af eksport 825.000 eksportrelaterede jobs i Danmark. Aldrig nogensinde før har så mange danske jobs været afhængige
Læs mereTillidsrepræsentanterne i industrien ser positivt på globalisering
ØKONOMISK ANALYSE. september 8 Tillidsrepræsentanterne i industrien ser positivt på globalisering Tre ud af fire tillidsrepræsentanter i industrien er helt eller delvist enig i, at globalisering samlet
Læs mereHøjindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære
Læs mereKULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk
40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen
Læs mereSammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området
Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Sammenfatning Vitus Bering Innovation Park Chr. M. Østergaards Vej 4 DK-8700 Horsens Tlf. +45 70 26 37 48 www.energihorsens.dk
Læs mereThe Future for Creative Faroes
The Future for Creative Faroes The world as a work place implementation of (music) export strategies Kristian Riis Betyder de kreative virksomheders eksport noget på internationalt plan? På verdensplan
Læs mereAppendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK
Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK September 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Identifikation af socialøkonomiske virksomheder 3 Forskellige typer af socialøkonomiske
Læs mereProduktivitetsproblemet i den danske servicesektor
Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Peter Birch Sørensen Professor, Københavns Universitet Indlæg på seminar organiseret af Produktivitetskommisjonen i Oslo den 19. maj 2014 Pct. 5,0 De
Læs mereTuristoplevelsen i morgendagens oplevelsessamfund
Turistoplevelsen i morgendagens oplevelsessamfund Dansk Turismefremmes turistkonference 19. april 2012 Christian Have Oplevelsesøkonomiens tre ringe Ring 3: Oplevelser i det øvrige erhvervsliv Ring 2:
Læs mereDansk Erhvervs Perspektiv
DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund 319.000 fuldtidsbeskæftigede afhængige af det indre marked Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med udlandet både
Læs mereRådgiverbranchen en branche i vækst og udvikling
Pernille Langgaard-Lauridsen, seniorchefkonsulent pel@di.dk, 3377 4611 Sofie Laurentzius Nielsen, studentermedhjælper soln@di.dk, 3377 3173 MAJ 2018 Rådgiverbranchen en branche i vækst og udvikling Omsætningen
Læs mereHvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA
pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år
Læs mereRanders Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007
Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september
Læs mereENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012
ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede
Læs mereProduktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen
Produktivitet og velstand i Danmark Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen VELSTAND: BNP pr. indbygger købekraftskorrigeret, 2008 Velstand og produktivitet Et lands velstand
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA A8-0156/153. Ændringsforslag. Isabella Adinolfi, Rosa D'Amato, Rolandas Paksas for EFDD-Gruppen
21.3.2019 A8-0156/153 153 Betragtning 5 (5) Fremme af den europæiske kulturelle mangfoldighed afhænger af, at der eksisterer blomstrende og modstandsdygtige kulturelle og kreative sektorer, som er i stand
Læs mereHvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen
Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske
Læs mereENERGI- ERHVERVSANALYSEN 2011
ENERGI- ERHVERVSANALYSEN Danmark eksporterede i energiteknologi for en værdi af 63,4 mia. kr. Dette er en stigning på 18 pct. i forhold til, hvor eksporten var 53,7 mia. kr. Til sammenligning voksede den
Læs mereKortlægning af ingeniørlederne
Kortlægning af ingeniørlederne Januar 2018 Opsummering Boks 1 Konklusioner En højere andel af ingeniører arbejder som ledere end den samlede population af tilsvarende højtuddannede. Forskellen er markant
Læs mereDanmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000
Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen
Læs mereStigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland
10. juni 2008 Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland Innovation og udvikling. Omkring to tredjedele af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har de seneste 3
Læs mereFødevareingrediensbranchens betydning for Danmark. Analyse udarbejdet af DAMVAD Analytics for DI Fødevarer, april 2018
Fødevareingrediensbranchens betydning for Danmark Analyse udarbejdet af DAMVAD Analytics for DI Fødevarer, april 2018 Ingrediensbranchens betydning for Danmark 8.300 fuldtidsjobs Ingrediensbranchen står
Læs mereAnalysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger
Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,
Læs mereUdvikling i løn, priser og konkurrenceevne
Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.
Læs mereDansk handel hårdere ramt end i udlandet
Organisation for erhvervslivet April 2010 Dansk handel hårdere ramt end i udlandet AF KONSULENT PEDER SØGAARD, PESO@DI.DK Danske grossister har tabt mere omsætning og haft flere konkurser end engroserhvervet
Læs mereEksport giver job til rekordmange
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 OKTOBER 2018 Eksport giver job til rekordmange 805.000 danske jobs afhænger af eksport. Dette er det højeste niveau nogensinde. Virksomheder, der producerer
Læs mereDansk Erhvervs Perspektiv
DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund Hver 10. job i Danmark er tilknyttet rådgiverbranchen Resumé Der er stor fremgang i rådgiverbranchen. 2017 var det sjette
Læs mereBRANCHESTATISTIK VINDMØLLEINDUSTRIENS EKSPORT 2017
BRANCHESTATISTIK VINDMØLLEINDUSTRIENS EKSPORT 217 APRIL 218 WELCON Tal og data er udarbejdet af DAMVAD Analytics for Vindmølleindustrien. KONTAKT: Peter Alexandersen, presse- og kommunikationsansvarlig
Læs mereEKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2017
EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE I var Danmarks eksport af energiteknologi og service 85 mia. kr., hvilket er en stigning i forhold til 216 på 1,5 pct. Energiteknologieksporten udgjorde 11,1 pct.
Læs mereKonkursanalyse Færre konkurser i 2017 Iværksætterselskaber booster konkurstal
Færre konkurser i 2017 Iværksætterselskaber booster konkurstal Konkurstallet for december 2017 slog alle rekorder, hvilket bidrog væsentligt til, at antallet af konkurser i andet halvår 2017 ligger 21,5
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er styrket markant
ØKONOMISK ANALYSE 5. maj 018 Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen Den danske lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen. Det viser blandt andet store overskud på betalingsbalancen
Læs mereDiskussionspapir 17. november 2014
Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til
Læs mereDet går godt for dansk modeeksport
ANALYSE Det går godt for dansk modeeksport Modeeksporten bidrager positivt til den samlede danske vækst Den danske modeeksport bestående af beklædningsgenstande og -tilbehør samt fodtøj beløb sig på 32,9
Læs mereHighlights for foder- og fødevareingredienssektoren:
Økonomisk analyse 1. juni 2018 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Den danske foder- og fødevareingredienssektor Den danske foder- og fødevareingredienssektor
Læs mereGlobale ambitioner i Region Midtjylland
23. juni 2011 Globale ambitioner i Region Midtjylland Internationalt. Næsten halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har internationale aktiviteter, og jo større og mere vækstivrige
Læs mereVelfærd og velstand går hånd i hånd
Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i
Læs mereInnovation i dansk erhvervsliv. Innovationsstatistik 2002
Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Innovation i dansk erhvervsliv - Innovationsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af: Udgiver: Dansk Center
Læs mereDEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet
DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet Agenda Produktivitetsudviklingen: Hvor står vi? Produktivitetsmysteriet:
Læs mereOmkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport
3. juli 2018 2018:13 Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport Af Peter Rørmose Jensen, Michael Drescher og Emil Habes Beskæftigelsen er steget markant siden
Læs mereBiblioteker i oplevelsesøkonomien
Biblioteker i oplevelsesøkonomien Dorte Skot-Hansen Statsbiblioteket i Århus, maj 2007 Indhold Kulturpolitiske tendenser Oplevelse som omdrejningspunkt Hvad er oplevelsesøkonomi? Oplevelse som strategisk
Læs mereSundhedseksporten sætter skub i dansk økonomi
Mie Rasbech, sundhedspolitisk chef mras@di.dk, 3377 3936 Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 MARTS 2018 Sundhedseksporten sætter skub i dansk økonomi Dansk sundhedsindustri har
Læs mereHvad er de kreative erhverv?
Hvad er de kreative erhverv? 11 kreative brancher: Arkitektur Bøger og presse Design Film og video Indholdsproduktion og computere Musik Kunst og kunsthåndværk Mode og beklædning Møbler og interiør Radio
Læs mereFødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark
Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen
Læs mereErhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere. Charlotte Kjeldsen Krarup, Kontorchef
Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere Charlotte Kjeldsen Krarup, ckj@ebst.dk Kontorchef 1 Hvad er FORA? FORA er Erhvervs- og Byggestyrelsens enhed for erhvervsøkonomisk forskning og analyse Vi
Læs mereDanske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde
Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at
Læs mereDet indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,
Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3
Læs mereRegional udvikling i Danmark
Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,
Læs mereRegionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006
N O T A T Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006 Kort før nytår offentliggjorde VisitDenmark rapporten Tre forretningsområder i dansk turisme Kystferie, Storbyferie og Mødeturisme, der for første
Læs mereNationalregnskab og betalingsbalance
Dansk økonomi til Økonomisk vækst i Bruttonationalproduktet steg med, pct. i. Efter fire år med høje vækstrater i -7, økonomisk nedgang i 8 og den historiske tilbagegang på, pct. i 9 genvandt dansk økonomi
Læs mereIKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland
Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene
Læs mereUdgivet af: Eventuelle spørgsmål kan rettes til: Branchedirektør Henriette Sølftoft Telefon: Mail:
Om DI Videnrådgiverne DI Videnrådgiverne repræsenterer ca. 700 virksomheder, der har videnrådgivning som deres primære forretningsområde. Videnrådgivere lever af at udvikle, skabe, formidle og omsætte
Læs mereUnderskud i detail- og engrosvirksomheder
FSR ANALYSE / JANUAR 19 Underskud i detail- og engrosvirksomheder Detail- og engrosvirksomheder har historisk set haft stor betydning for den danske økonomi, hvor virksomhederne har bidraget med vækst
Læs mereVæksthus Midtjylland Profilanalyse 2015
Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse
Læs mereHvad kan forklare danmarks eksport mønster?
Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks
Læs mereProduktivitetsvækst: Danske industriansatte giver konkurrenter baghjul
14. august 217 Produktivitetsvækst: Danske industriansatte giver konkurrenter baghjul Siden krisen satte ind i 28 er produktiviteten for de beskæftigede i dansk industri vokset med ikke mindre end 43½
Læs mereEnergierhvervsanalyse
Energierhvervsanalyse 2010 Maj 2011 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen
Læs mereVækstbarometer. Automatisering og digitalisering. Region Hovedstaden
Vækstbarometer Region Hovedstaden Automatisering og digitalisering Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region
Læs mereKreative erhverv i Norden
Kreative erhverv i Norden Kreative erhverv i Norden Danmarks Statistik TemaNord 2015:554 Kreative erhverv i Norden Danmarks Statistik ISBN 978 92 893 4255 1 (PRINT) ISBN 978 92 893 4257 5 (PDF) ISBN
Læs mereVækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden
Vækstbarometer Region Hovedstaden Internationale medarbejdere Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden
Læs mereAdm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved
Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4
Læs mereRådgiverbranchen en branche i vækst og udvikling
Pernille Langgaard-Lauridsen, seniorchefkonsulent pel@di.dk, 3377 4611 Sofie Laurentzius Nielsen, studentermedhjælper soln@di.dk, 3377 3173 JULI 2018 Rådgiverbranchen en branche i vækst og udvikling Omsætningen
Læs mereGODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER
Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er brølstærk
ØKONOMISK ANALYSE. juni 019 Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk Den danske lønkonkurrenceevne, altså hvordan danske virksomheders lønomkostninger og produktivitet ligger i forhold til udlandet, er brølstærk.
Læs mereEKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV
Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ
Læs mereTyrkisk vækst lover godt for dansk eksport
Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største
Læs mereLønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad
Lønudviklingen. kvartal 9, International lønudvikling. juni 9 Lønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad Den danske lønstigningstakt i fremstilling viste en stigning i lønnen på, pct. i. kvartal 9,
Læs mereANALYSENOTAT Økonomisk status og udvikling i de kreative indholdsbrancher
ANALYSENOTAT Økonomisk status og udvikling i de kreative indholdsbrancher AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Branchens nøgletal De kreative indholdsbrancher dækker en række virksomheder, der udvikler og sælger
Læs mereEksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009
Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.
Læs mereEffekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015
Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække
Læs mereANALYSENOTAT Forandringstempoet i erhvervslivet er intenst højt
ANALYSENOTAT Forandringstempoet i erhvervslivet er intenst højt AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Forandringstempoet er højt Erhvervslivet ændrer sig i disse år, og forandringstempoet er højt. Digitalisering
Læs mereFAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse
FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FORORD Møder er noget vi alle går til. På vores arbejdsplads, i den lokale idrætsforening og på
Læs mere