Velfærd og velstand går hånd i hånd

Transkript

1 Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i nogen anden periode gennemsnitligt 2,42 pct. om året i perioden Til sammenligning var væksten i perioden ,65 pct. i gennemsnit. I går velfærd og velstand hånd i hånd. Figur 1 viser s økonomiske udvikling i løbet af de sidste 200 år. Den viser, at BNP per indbygger er vokset i stort set hele perioden, med verdenskrigene og den nuværende krise som de væsentligste undtagelser. I perioden voksede det danske BNP med gennemsnitligt 1,65 pct. om året. Under opbygningen af velfærdsamfundet, i perioden fra , steg BNP til gengæld med gennemsnitligt 2,42 pct. årligt. Fra 1870 til 1930 blev danskerne således 167 pct. rigere, mens de fra 1950 til 2000 blev 231 pct. rigere. Desuden er sammenlignet med de 19 andre vestlige lande gået fra det sjette-højeste BNP per indbygger i 1950 til det tredje-højeste FIGUR 1: KØBEKRAFTSKORRIGERET BNP PER INDB. I GK$*, LOG SKALA Gennemsnitlig årlig vækst : 1,65 pct. Gennemsnitlig årlig vækst : 2,42 pct Kilde: Madison Projekt Database *Se metodeboksen på sidste side for uddybninger Kontakt Jens Jonatan Steen, analysechef T E. [email protected] Forfatter Pil Berner Strandgaard, projektleder, & Morten Wendler Jørgensen, analysepraktikant. Notat Tema: Velfærd Publiceret d Nærværende rapport må kun citeres med udtrykkelig kildehenvisning til Cevea

2 Logaritmisk skala Figur 2 viser udviklingen i BNP i (orange linje) sammenlignet med 19 andre vestlige lande, som der findes data for (grå linjer). Grafen viser, hvordan er gået fra at ligge i midten af gruppen i den første halvdel af 1800-tallet, til at ligge i den bedre ende fra omkring 1930 og i efterkrigstiden har bevæget sig helt op til toppen af gruppen, lige bag USA og Schweiz. FIGUR 2: KØBEKRAFTSKORRIGERET BNP PER INDB. I GK$*, LOG SKALA andre vestlige lande* Kilde: Madison Projekt Database *Se metodeboksen på sidste side for uddybninger Catch-up effekten skabte markante stigninger i væksten i den periode, hvor vi opbyggede velfærdsstaten, men den succes ser lidt anderledes ud, hvis man ser på den i et relativt perspektiv. Det er altså klart, at skabte store stigninger i velstanden år efter år i perioden efter Men hvis man ser det i et relativt perspektiv, kan det fremstilles som om, at er blevet relativt fattigere i forhold til de andre 19 lande tilsammen: Danskernes velstandsniveau lå i år pct. over gennemsnittet mod knap 15 pct. i år Som det ses i figur 2 er der en stor gruppe lande, som frem til omkring 1970 var langt fattigere end de rigeste lande. Den forskel er svundet ind, og det er derfor, at s velstandsniveau ikke ligger lige så højt over gennemsnittet i år 2000, som den gjorde i år At forskellen mellem landende er svundet ind, skyldes udelukkende, at flere af de mindre rige vestlige lande, vi sædvanligvis sammenligner os selv med, fra havde en større procentmæssig vækst i BNP per indbygger end s, men altså startede fra et meget lavere udgangspunkt. At lande med lavt BNP per indbygger oplever stor vækst og dermed indhenter rigere lande kaldes inden for økonomisk teori for catch up-effekten. De økonomisk mindre udviklede lande importerer teknologier og økonomiske strukturer fra de mere udviklede lande, og i takt med at de mindre udviklede lande vækster og bliver mere udviklet, falder den procentmæssige vækst i BNP igen og catch up-effekten bliver gradvist udvisket. Som grafen viser, er der langt mindre forskelle i 2

3 Procent BNP per indbygger landende imellem i år 2000 end der var i 1950: I 1950 var det rigeste land næsten 5 gange rigere end det fattigste, i 2000 var det rigeste land kun 2,4 gange rigere. At derfor ser ud til at være blevet relativt mindre velstående, betyder altså ikke at vi er blevet fattigere, men blot at de fattigste lande er kommet med på vognen og har nærmet sig vores velstandsniveau. Alle vestlige lande er blevet langt rigere i efterkrigstiden de mindst udviklede økonomier er bare vokset endnu mere end dem, der allerede inden 1950 var relativt højt udviklede økonomisk. Hvordan har klaret sig, hvis man har dette i baghovedet? Ganske godt: I 1950 var det rigeste land (USA) næsten 38 pct. rigere end. I 2000 var denne forskel mindsket til 25 pct. Fra kom s velstandsniveau altså endnu nærmere på verdens højeste. Velfærd har ført til markant mindre ulighed Som figur 2 viser, er den danske ulighed blevet markant mindre i perioden I 1950 lå den rigeste 1 pct. af danskernes indkomstandel således på 9,44 pct. Den laveste procentdel ses i 1991, hvor den rigeste 1 pct. indkomstandel er blot 5 pct. Siden er den steget igen til 6,41 pct. FIGUR 2: INDKOMSTANDEL FOR DE RIGESTE 1 PCT USA Storbritannien Kilde: The World Top Incomes Database Udviklingen er dog stadigvæk tydeligt anderledes end i UK og USA, hvor den rigeste 1 pct. indkomstandel i 2010 lå på hhv. 12,55 pct. og 17,45 pct. De tre landes udvikling er mere eller mindre ens indtil omkring 1970, hvor uligheden til stadighed falder i, mens den stiger i UK og USA. 3

4 Velfærd og tillid hænger sammen Ikke bare er uligheden mindre i end i USA og Storbritannien danskerne nærer også mere tillid til andre mennesker end amerikanerne og englænderne. Figur 3 giver et overblik over udviklingen i tilliden over tid. FIGUR 3: PROCENT ENIGE I UDSAGNET DE FLESTE ER TIL AT STOLE PÅ USA 35 Storbritannien /60/ Kilde: Christian Albrekt Larsen, 2013: The rise and fall of Social Cohesion Som det ses, erklærede 47 pct. af danskerne sig enige i, at de fleste er til at stole på. I sidste måleperiode, , var dette tal steget til hele 76 pct. Samtidig er tilliden i USA og Storbritannien faldet fra hhv. 55 pct. og 56 pct. i første måling til 40 pct. og 30 pct. i sidste måleperiode. Parallelt med at den danske tillid er steget under udbygningen af velfærdssamfundet, er den amerikanske og engelske tillid altså faldet tilsvarende i takt med deres liberaliseringer og afmonteringen af den velfærd, de lige som havde opbygget i efterkrigstiden. Det kan være en indikation på, at et velfærdssamfund også er med til at opbygge tillid. Lav ulighed følges af høj tillid Det er ikke kun historisk, at der ser til ud til at være en sammenhæng mellem s høje tillid og relativt lave ulighed. Figur 4 viser, hvordan tillid hænger sammen med graden af ulighed i verdens rigeste lande. Hver orange prik viser et lands placering inden for ulighed (x-aksen) og tillid (y-aksen). Uligheden er målt ved 20:20-ratioen, der måler hvor mange gange højere indkomsterne er for de 20 pct. rigeste i forhold til de 20 pct. fattigste. I tjener de rigeste 20 pct. 4,3 gang e så meget som de fattigste 20 pct. i USA er det 8,55 gange så meget. Tilliden på y-aksen er målt ud fra samme parameter som i figuren ovenfor og viser dermed hvor mange, der mener, at de fleste mennesker er til at stole på. I er 66,5 pct. enige i dét udsagn. Den sorte linje viser tendenslinjen for, hvordan sammenhængen for de tillid og ulighed gennemsnitligt ser ud. 1 Udsagnet lød Most people can be trusted på engelsk. Ved ikke -svar er ikke medtaget. Første årstal dækker over, at de tidligste tal fra er fra 1979, mens de i USA er fra 1960 og i England er fra De øvrige årstal dækker over, at tallene stammer fra en international undersøgelse, der er blevet lavet i flere omgange. Data for de tre lande er altså ikke indhentet præcis samtidig, men inden for den viste periode. I den seneste omgang af undersøgelsen, indhentede man altså data i perioden

5 Lav Tillid Høj FIGUR 4: 23 RIGE LANDES TILLID- OG ULIGHEDSNIVEAUER Sverige Norge Finland Holland Japan Canada Tyskland Østrig Belgien Schweiz Frankrig Spanien New Zealand Irland Australien Italien UK Israel Grækenland USA Singapore 10 Portugal Lav Ulighed Høj Kilde: The Spirit Level, Richard Wilkinson & Kate Pickett Som det ses, er der en klar tendens til, at lande med høj ulighed har lav tillid og omvendt. Selvom sammenhængen ikke er absolut, ses det, at lige lande som de skandinaviske scorer langt højere på tillidsparameteret, end ulige lande såsom USA, Portugal og Singapore. Det danske velfærdssamfund er blevet bygget op i gennem mange år, men tog for alvor fart i efterkrigstiden. I den periode er danskerne blevet mere lige og har fået mere tillid til hinanden. Og i samme periode har væksten været højere end i nogen anden periode i shistorien. Man kan derudfra ikke direkte konkludere, at velfærden i sig selv har øget væksten. Men man kan konkludere, at har formået at blive og forblive et af verdens absolut rigeste lande, samtidig med at vi har opbygget velfærden, samt øget ligheden og tilliden. 2 Se boksen Metode for talforklaringer m.m. 5

6 METODE I figur 1 er de 19 nævnte lande: Australien, Belgien, Canada, Finland, Frankrig, Grækenland, Italien, Irland, Holland, New Zealand, Norge, Portugal, Spanien, Schweiz, Storbritannien, Sverige, Tyskland, USA og Østrig. Perioden er valgt, fordi den af andre er udpeget som der, opbyggede sin velstand. Perioden er valgt, for at repræsenterer efterkrigstiden. Årene efter 2000 er udeladt, for at undgå at effekten af de seneste 15 års høj- og lavkonjunkturer. Hvis der i stedet var taget tal for perioden (som er det nyeste datapunkt) ville den gennemsnitlige årlige vækst være 2,02 pct.. GK-dollars, der også kaldes internationale dollars, er en hypotetisk valutaenhed, der angiver købekraft i amerikanske dollars efter en kurs på et givent tidspunkt i historien. I figur 3 dækker første målepunkt over tre årstal. Dette er fordi de tidligste tillidstal for hhv., Storbritannien og USA er fra hhv. 1979, 1959 og Tillid er mål som procentdel der svarer positivt på spørgsmålet De fleste er til at stole på. I figur 4 er rige lande verdens 50 rigeste lande i 2005 frataget lande med under 3 millioner indbyggere samt lande uden sammenlignelige data. Tilbage står 23 rige lande. Ulighed måles således at en score på 0 betyder at alle har lige stor indkomst, mens en score på 10 betyder at én person har al indkomsten. De viste data er landenes gennemsnit i perioden