Budgetudvikling, tildeling og økonomistyring Politikområde 5 - Dagtilbud og læring

Transkript

1 Budgetudvikling, tildeling og økonomistyring Politikområde 5 - Dagtilbud og læring Indledning Overskriften Politikområde 5 er Holbæk Kommunes betegnelse for den del af den kommunale virksomhed, som omfatter drift af dagtilbud til aldersgruppen 0-5 år. Det lovgivningsmæssige grundlag for politikområdet er beskrevet i dagtilbudsloven. Nærværende notat er tænkt som en introduktion til Udvalget for børn i byrådsperioden fra Notatet er ligeledes målrettet forældrebestyrelser m.fl., som har interesse i, at kende forudsætningerne for kommunens økonomiske styring af området. I notatet beskrives i store træk, hvordan økonomien på området er skruet sammen, samt hvordan tildelingen har udviklet sig i årene fra 2010 til i dag. Fra budgetramme til decentralt budget Ved den årlige budgetvedtagelse fastsætter Byrådet budgettet for det kommende år, samt de efterfølgende tre overslagsår. Ved budgetvedtagelsen fordeles det samlede budget på de enkelte politikområder. I dette tilfælde dagtilbudsområdet som hører under Udvalget for Børn. Efterfølgende fordeles den tildelte budgetramme mellem de forskellige aktiviteter på området. Langt størstedelen af rammen ca. 84 % - anvendes til finansiering af den kommunale dagpleje og daginstitutionsvirksomhed, og fordeles mellem kommunens otte dagtilbudsdistrikter efter de principper, som er fastsat af Udvalget for Børn i form af en tildelingsmodel. 1. Budgetramme Besluttes af byrådet. Indeholder budget til finansiering af det samlede område 2. Fordeling ud fra tildelingsmodel Modellen er besluttet af udvalget for Børn, og indeholder principper for, hvordan den decentrale andel af budgetrammen fordeles mellem dagtilbuds distrikterne. Et dagtilbudsdistrikt er en institution, mens de tilknyttede børnehuse er at betragte som afdelinger. Et distrikt er således kendetegnet ved: En leder Et budget og En bestyrelse 3. Decentralt budget Samlet ramme til drift af dagtilbudsdistriktets børnehuse. Anvendes efter pricipper fastsat i bestyrelsen. Når distriktet har fået udmøntet sit budget, er det ifølge dagtilbudsloven forældrebestyrelsen, der beslutter hvordan pengene anvendes. Dette indenfor de rammer byråd og udvalg har fastsat. Det Dagtilbudslovens 14) Den samlede budgetramme Tabel 1 viser budget 2014 og overslagsår for det samlede dagtilbudsområde. Som det fremgår forsættes det, at det samlede budget reduceres med 35 mio. fra 2013 til Reduktion skyldes, at det forventes, at børnetallet fortsat falder.

2 Tabel 1. Budget i 2014 priser, i mio. kr. 1 Konto Område R-2012 Primo B-2013 B-2014 BO-2015 BO-2016 BO Fælles formål 25,5 31,2 35,3 35,9 35,9 35, Dagpleje 53,0 51,8 42,9 36,6 33,6 30, Børnehaver -0,5 0,0 0,0 0,0 0,0 0, Integrerede daginstitutioner 190,5 176,5 171,9 163,9 158,8 155, Tilskud til private institutioner 13,9 14,8 17,1 17,1 17,1 17,1 I alt Almene dagtilbud 282,4 274,3 267,2 253,5 245,5 239,5 Ud over den demografiske tilpasning, er budgetrammen i den seneste byrådsperiode ( ) blevet tilpasset som følge af en række politiske beslutninger. Specielt blev der i forbindelse med budgetlægningen for 2011 gennemført en række udgiftsreduktioner på området. De forskellige tilpasninger for perioden gennemgås mere uddybende i vedlagte bilag 1. Den politiske beslutning om principper for tildeling Når byråd og udvalg skal forholde sig til, hvordan budgetrammen skal fordeles mellem kommunens dagtilbud, skal det besluttes hvilke principper, der skal lægges til grund for tildelingen. Her kan som udgangspunkt vælges mellem to principielt forskellige modeller: 1. Normeringsstyring, hvor tildelingen sker i form af personaletimer. 2. Budgetstyring, hvor tildelingen sker i form af penge. Budgetstyring kaldes typisk også lønsumsstyrring. Normeringsstyring Normeringsstyring forudsætter, at der politisk er taget stilling til en konkret bemanding f.eks. i form af et antal medarbejdertimer pr. indskrevet barn. Evt. suppleret med en fastsat norm for fordelingen af timer på medarbejderkategorier (pædagoger og pædagogmedhjælper), og en på forhånd fastlagt tildeling af timer til at åbne og lukke samt til ledelse. Ved normeringsstyring skal der på distrikts- og/eller børnehusniveau ikke tages hensyn til, hvad den enkelte medarbejder faktisk koster i løn. Én medarbejdertime er én time uanset, om der er tale om en erfaren og veluddannet medarbejder eller en helt nyuddannet. Udgifter i forbindelse med opsigelser og ophør vil typisk også blive afholdt centralt, og/eller reguleres på det tildelte timetal ud fra en gennemsnitsløn. Normeringsstyring forudsætter derfor en meget stram central styring, da det er den centrale administration, der har ansvaret for, at lønudgiften kan afholdes indenfor det tildelte budget. Det lokale råderum er tilsvarende begrænset. Normeringsstyring giver til dels sikkerhed for, at den faktiske fordeling mellem f.eks. pædagoger og pædagogmedhjælpere følger de forudsatte principper, men gør det lokalt vanskeligere at tage højde for f.eks. rekrutteringsmuligheder og lokale forhold, der taler for en anden prioritering af stillingsstruktur og/eller hvor der efterspørges specifikke kvalifikationer. Styringsprincippet er desuden ikke nødvendigvis en sikkerhed for, at den faktiske bemanding opleves ens på tværs af børnehuse, da erfaringer og kvalifikationer typisk vil variere. 1 Budgetbemærkninger 2014 (R=regnskab, B=budget, BO=budgetoverslag) 2

3 I Holbæk Kommune har man valgt en delvis normeringsstyring af dagplejen, hvor der sker en udligning af den faktiske lønudgift til dagplejere, mens tilsynet i dagplejen er budgetstyret. Modellen skyldes, at dagplejen ikke er velegnet til budgetstyring, da distrikterne kun har meget begrænsede muligheder for at justere på lønudgiften og tilpasse den budgettet. Budgetstyring Ved budgetstyring sker tildelingen som et kr. beløb til det enkelte distrikt. Herefter er det op til forældrebestyrelse og ledelse i samarbejde med medarbejderne at fastsætte principper for, hvordan budgettet fordeles mellem distriktets aktiviteter og i forhold til de enkelte børnehuse. De fleste distrikter har valgt en model, hvor fordelingen til de enkelte børnehuse sker i form af timer pr. indskrevet barn. I enkelte distrikter sker tildelingen på børnehusniveau som et kr. beløb pr. indskrevet barn. Tilsvarende er der forskellige modeller for, hvordan distrikterne disponere det samlede budget. Herunder forskelle på, hvor meget der disponeres til eksempelvis uddannelse, administration, børneaktiviteter, tildeling i forhold til sociale kriterier indenfor distriktet, mm.. Budgetstyring betyder, at ansvaret for afholdelsen af lønudgiften indenfor det tildelte budget er placeret decentralt. Det betyder, at distrikterne selv har ansvar for at tilpasse personaleforbruget til budgettet, og f.eks. skal finansiere udgifter i tilknytning til afgang af personale mm. Budgetstyring giver mulighed for, at stillingsstruktur mm. kan tilpasses lokale forhold og de aktuelle opgaver. Set under ét er forskellen på distrikternes gennemsnitsløn begrænset. Modelen kan dog give udfordringer, hvis en stor del af medarbejderne i et distrikt/børnehus oppebær en forholdsmæssig høj løn pga. anciennitet og/eller andre kvalifikationer. I givet fald vi den faktiske bemanding målt i timer pr. barn være lavere, men vil dog helt eller delvist opvejes af en mere kvalificeret medarbejdergruppe. Tidligere politiske beslutninger om tildeling Ved kommunesammenlægningen valgte det daværende byråd, at anvende budgetstyring på området. Valget var begrundet i, at denne model giver størst muligt indflydelse til forældre og medarbejdere samt understøtter, at ansvaret for prioriteringer og budgetoverholdelse er forankret decentralt. Som nævnt i ovenstående er budgettet til dagplejeløn undtaget fra denne beslutning. Tildelingsmodel Udvalget for Børn har senest i 2013 revideret den model, som der anvendes ved tildeling af budget til området. Til forskel fra tidligere er de statslige midler til bedre kvalitet i dagtilbud nu indarbejdet i modellen, og der er indført et bæredygtighedstillæg til opretholdelse af driften i de mindste børnehuse. Principperne for tildeling i 2014 er kort gengivet i nedenstående tabeller. En mere uddybende beskrivelse er vedlagt som bilag 2. Dagpleje Udmøntning Grundbeløb distrikt Tilsyn pr dagplejer (inkl. private pasningsordninger og flerlingeordninger) Socioøkonomisk tildeling I 2013 tildeles kr. pr. dagplejehjem Den socioøkonomiske pulje udgør i kr., som fordeles efter sociale kriterier. Kvalitetsmidlernes andel af den socioøkonomiske tilde- 3

4 ling udgør kr. Kvalitetsmidler Drift pr. dagplejer I 2014 fordeles en pulje på kr. til kvalitetsforbedringer i dagplejen. Beløbet udmøntes i forhold til antallet af kommunalt ansatte dagplejere. I 2014 udmøntes kr. pr. kommunalt ansat dagplejer til drift. Daginstitutioner Udmøntning Grundbeløb pr. distrikt Grundbeløb pr. børnehus Barnsbestemt beløb Fordeles efter den faktiske indskrivning. I 2014 tildeles kr. pr enhed. Bæredygtighedstillæg Der udmøntes kr. pr. enhed, når indskrivningen er under 80. Socioøkonomisk tildeling Central pulje på , som fordeles efter sociale kriterier. I 2014 udgør kvalitetsmidlernes andel af den samlede pulje kr. Kvalitetsmidler Drift pr. barn I 2014 udmøntes en samlet ramme på kr. i forhold til antallet af indskrevne enheder. Der udmøntes i kr. pr. barn. Den centrale del af budgettet De sidste 16 % af den samlede budgetramme på politikområde 5 omfatter en række udgifter, som for de flestes vedkommende er lovbundne ( skal-opgaver ). De mest udgiftstunge poster beskrives nedenfor. Søskenderabat og fripladser Kommunen er forpligtet til at reducere forældrebetalingen til familier med to eller flere børn i dagtilbud og SFO således, at forældrene betaler fuld pris for det dyreste tilbud og 50% af prisen på de tilbud, der i øvrigt benyttes. Forældre har derudover ret til hel eller delvis friplads, når indtægten er under en vis grænse. Udgifterne til søskenderabat og fripladser svarer til, at kommunen tilbagebetaler ca. 10 % af indtægterne fra forældrebetalingen. Udgifterne til søskenderabatter er stabile, mens udgifterne til fripladser er steget de sidste år pga. ændrede fripladsgrænser og en generel nedgang i forældrenes indkomstgrundlag. Særlig støtte til børn i daginstitution Kommunen skal efter dagtilbudsloven 4 give børn den nødvendige støtte for, at barnet kan få udbytte af opholdet i dagtilbuddet. Det er byrådet, der beslutter niveauet for hvor stor en del af budgettet, der anvendes til formålet. I Holbæk by har Børnehusene Villa Kulla og Bispehøjen mulighed for at indskrive børn i særlige pladser. Pladserne visiteres af Holbæk Kommunes Børnekonsulentcenter (BKC), som tillige har mulighed for, at bevilge enten konsultativ bistand til personalet eller en konkret individuel indsats overfor barnet. 4

5 Sammenlagt anvendes der omkring 14 mio. brutto til formålet. Midlerne understøtter den samlede inklusionsindsats på området. I 2013 havde tæt på 99 % af alle børn med behov for dagtilbud en plads i de almene dagtilbud. Tilskud til private pasningsordninger og private daginstitutioner Kommunen skal efter dagtilbudsloven godkende private pasningsordninger og private daginstitutioner, hvis disse opfylder samme krav som kommunens egne dagtilbud. Der er pt. 27 private pasningsordninger, 9 private institutioner og en puljeinstitution i kommunen. Forældre der vælger en privat pasningsordningen eller privat institution, er berettiget til at modtage et tilskud fra kommunen. Tilskuddet beregnes med udgangspunkt i driftsudgifterne til kommunens egne tilbud. Byrådet har ikke mulighed for at begrænse antallet af tilskud. Tilskud til et barn i en privat pasningsordning er lidt billigere for kommunen end udgifterne til drift af en dagplejeplads, mens udgifterne til tilskud til et barn, der anvender privat daginstitution er lidt dyrere end en daginstitutionsplads. Politiske puljer Udvalget for børn har siden 2011 valgt at afsætte særlige udviklingspuljer på en række politikområder. På dagtilbudsområdet er der afsat til 3 mio. kr. årligt til kompetenceudvikling. Desuden har der i 2012 og 2013 været afsat særlige midler til et kvalitetsløft i arbejdet med pædagogiske læreplaner og implementering af Børne og ungepolitikken. Uforbrugte puljemidler overføres mellem budgetårene og når overførslerne fra 2013 medregnes, så er der i 2014 ca. 5 mio. kr. til rådighed til udviklingsaktiviteter mm. på dagtilbudsområdet. Nøgletal Kommunen har gennem en årrække samarbejdet med 3 andre kommuner i Region Sjælland om nøgletalsanalyser 2. Nedenstående tabeller viser udviklingen i kommunernes udgifter til dagtilbud for børn samt private pasningsordninger og institutioner. Udgifter til specialbørnehaver er ikke medtaget, da de budgetteres uden for politikområde 5. Alle de budgetandele, der er beskrevet ovenfor indgår i tallene. Det understreges, at tallene ikke er korrigeret for udsving i den tilbudte service. Herunder f.eks. forskelle i den ugentlige åbningstid, antal lukkedage mm. Tallene for er regnskabstal (det vil sige den faktiske udgift). Mens tallet for 2013 er baseret på budgettal (de forventede udgifter). 2 Roskilde kommune indgik tidligere i samarbejdet, men har fra 2013 valgt at trække sig ud. Roskilde Kommune indgår derfor ikke i sammenligningen. 5

6 Udgifter til børnepasning pr årig priser. Regnskab 2010 Regnskab 2011 Regnskab 2012 Budget 2013 I 2010 blev dagtilbudsloven ændret, således at kommunerne blev forpligtet til at tilbyde et sundt frokostmåltid, som forældrene selv betaler. Det betød, at flere kommuner der indtil da havde finansieret frokost til f.eks. 0-2 årige børn, reducerede deres udgifter. Det er formentlig forklaringen på, at tre ud af de fire kommuner reducerer udgifterne til børnepasning fra 2010 til Endelig blev reglerne for kommunaludligning ændret på samme tid, og en række kommuner var derfor henvist til at reducere deres udgifter. Holbæks fald fra 2011 til 2012 skyldes, at en del udgiftsreduktioner fra budget 2011 først havde fuld effekt i Den forventede stigning fra 2012 til 2013 afspejler de tilførte kvalitetsmidler. Tilsvarende er formentlig også gældende for de øvrige kommuner i regionen og for landet som helhed. Som det fremgår af tallene har udgiftsniveauet i Holbæk Kommune bevæget sig i perioden. I 2010 var Holbæk den af de fire kommuner, der anvendte næst færrest ressourcer, i 2011 anvendte Holbæk Kommune næst flest ressourcer, og i 2012 anvendte Kommunen færrest ressourcer pr. barn. I sammenligning med regionen og resten af landet har Holbæk Kommune i hele perioden anvendt færre ressourcer. 6

7 Bilag 1. Ændringer af budgetrammen på Politikområde 5 fra Tabel 1 viser budget 2014 og overslagsår for det samlede dagtilbudsområde. Som det fremgår forventes det, at det samlede budget reduceres med 35 mio. fra 2013 til 2017 som følge af et faldende børnetal. Tabel 1. Budget i 2014 priser, i mio. kr. Konto Område R-2012 Primo B-2013 B-2014 BO-2015 BO-2016 BO Fælles formål 25,5 31,2 35,3 35,9 35,9 35, Dagpleje 53,0 51,8 42,9 36,6 33,6 30, Børnehaver -0,5 0,0 0,0 0,0 0,0 0, Integrerede daginstitutioner 190,5 176,5 171,9 163,9 158,8 155, Tilskud til private institutioner 13,9 14,8 17,1 17,1 17,1 17,1 I alt Almene dagtilbud 282,4 274,3 267,2 253,5 245,5 239,5 Tabel 2 viser de samlede ændringer af områdets budgetter fra 2010 til Som det fremgår, blev budgettet i perioden reduceret med 28 mio. kr. som følge af effektiviseringer, demografi og tekniske korrektioner. Disse ændringer er neutrale, og påvirker ikke serviceniveauet. Som en del af budgetlægningen for 2010 og 2011 blev der desuden gennemført besparelser på 16 mio. kr. Efterfølgende har området ved budgetlægningen for 2012, 13 og 14 fået tilført 5 mio. kr. i centrale udviklingspuljer samt 6,1 mio. kr. i kvalitetsmidler. Tabel 2 3 : Politikområde 5 (2013-priser) - mio. kr. Oprindeligt budget Demografi -10 Effektivisering -11 Tekniske korrektioner -5 Ompl. til og fra andre pol.områder -3 A: Sum af neutrale ændringer -28 Besparelser -16 Lov- og cirkulæreprogram 6 Udvidelsesforslag 5 B: Sum af serviceændringer -5 A+B: Ændring i budget 2010 til Oprindeligt budget Uddybning af ændringerne i tabel 2: Demografi: fra 2010 til 2013 faldt børnetallet med 10 pct. Effektiviseringer: omfatter bl.a. Byrådets beslutninger om harmonisering af rengøring, mindre sygefravær, indarbejdelse af udbudsgevinster og tilpasning af distriktsstruktur til ny skolestruktur. 3 Notat om økonomisk udvikling på børne- og ungeområdet , Økonomisk Afdeling foråret

8 Besparelser (i 2010 og 2011): omfatter nedsættelse af åbningstid fra 53 til 52 timer, nedlæggelse af 3 børnehuse, bortfald af mad til 0-2 årige, forbedring af dagplejeeffektiviteten, reduktion af barnsbestemte driftsudgifter med 25 %, bortfald af tilbud om gratis bleer, en uges ekstra sommerlukning, reduktion af udgifterne til frikøb af fællestillidsrepræsentanter samt reduktion at institutionernes uddannelsesmidler. Lov- og cirkulæreprogram: Regeringen udmøntede fra 2013 et særligt bloktilskud til kommunerne med det formål, at løfte kvaliteten på dagtilbudsområdet. Holbæk Kommunes andel af kvalitetsmidlerne udgjorde 6,1 mio. kr., som er fremskrevet og indgår i den decentrale tildeling i Puljer: I perioden 2010 til 2013 blev der oprettet politiske puljer til udvikling af dagtilbudsområdet for ca. 5 mio. kr. Heraf er Puljen til kompetenceløft/sammenhængende børnepolitik flerårig på oprindeligt 3 mio. kr. flerårig, mens de øvrige puljer ikke genbevilges i nyt budgetår. Tabel 3 viser ændringerne af budgetrammen fra 2013 til Tabel 3 4. Budget 2014, i mio. kr. i 2014 priser BO-2014 (2014-priser) 273,1 Politiske beslutninger Demografisk tilpasning dagpleje og daginstitutioner (BR 1) -5,7 Demografisk tilpasning Private institutioner (BR 1) 2,0 Korrektion af ejendomsbudgettet (BR 2) 2,7 Udmøntning af udbudsgevinst ,1 Tekniske rettelser 0,7 Styrkelse af bæredygtighed 2,6 Effektivisering af dagplejen til 3,6 børn pr. dagplejer -1,2 Administrative korrektioner Demografi, kommunale dagtilbud, budget ,4 Justering af private dagtilbud, budget ,7 Reduktion af Flerbørnspuljen, fjerne reserver, budget ,2 Oprindeligt Budget ,2 4 Budget 2014, Budgetbemærkninger politikområde 5 8

9 Bilag 2 Forudsætninger for tildeling af decentrale budgetter til dagtilbud. Byrådet træffer ved budgetlægningen beslutning om de overordnede rammer for budgetterne til dagtilbud i det kommende budgetår. Den decentrale andel af budgetterne fordeles mellem kommunens 8 dagtilbudsdistrikter efter nedenstående principper. De decentrale budgetter udgør den økonomiske ramme for den lokale drift af dagtilbud og SFO. Budgetterne dækker alle udgifter til den almindelige drift af ordningerne. Det centralt afsatte budget til ressourcepædagoger samt evt. andre særskilte bevillinger efter dagtilbudslovens 4 stk. 2 indgår ikke i de decentrale budgetter, men udmøntes specifikt. De udmøntede budgetter er a conto budgetter, som reguleres to gange årligt og opgøres endeligt i forbindelse med regnskabsafslutningen. Budgettet til dagplejen reguleres i forhold til antallet af ansatte dagplejere, mens budgetterne til SFO og daginstitution reguleres i forhold til antallet af indskrevne børn. Derudover kan der forekomme reguleringer i forbindelse med indarbejdelse af konsekvenserne af politiske beslutninger i løbet af budgetåret. Der udmøntes ikke a conto budgetter til ejendomsdrift og rengøring, idet disse områder administreres af Center for Ejendomme. Ved en eventuelt differentieret fremskrivning af budgetrammerne til nyt budgetår forudsættes lønbudgetterne i daginstitution og SFO sammensat af 62,5 % løn til medarbejdere med en pædagoguddannelse og 37,5 % løn til pædagogmedhjælpere. Ved fremskrivning fordeles forøgelsen af budgetrammerne på de demografisk bestemte andele af tildelingen, mens grundtildeling og socioøkonomiske puljer fastholdes som faste beløb. Kvalitetsmidler Kommunens bloktilskud til forbedring af kvaliteten i dagtilbud er på 6,2 mio. Midlerne fordeles mellem dagpleje og daginstitutioner i forhold til den forventede indskrivning. I 2014 udgør dagplejens andel 20 % og daginstitutionernes 80 % af midlerne. På begge områder anvendes 20 % af midlerne til forhøjelse af de socioøkonomiske puljer. I dagplejen fordeles den resterede del af midlerne i forhold til antallet af kommunalt ansatte dagplejere mens daginstitutionernes andel fordels i forhold antallet af indskrevne enheder. DAGPLEJE Budgetrammen for dagplejen er fastsat under forudsætning af, at der passes 3,6 børn i gennemsnit pr. dagplejer. Dagplejen har 19 årlige lukkedage heraf 2 ugers sommerferielukning. På lukkedage passes dagplejebørnene i 4 åbne børnehuse. Budgetterne pris- og lønfremskrives mellem budgetårene i overensstemmelse kommunens besluttede fremskrivningsprincipper. 9

10 Løn til dagplejere Der tildeles en gennemsnitsløn pr. ansat dagplejer. I 2014 er gennemsnitslønnen kr. Ved budgetårets slutning 0-stilles lønforbruget via en central pulje. Lønbudgettet kan alene anvendes til aflønning af dagplejere. Fordeling af den resterende del af budgetrammen Den resterende del af budgetrammen til dagplejen udmøntes som henholdsvis et grundbeløb pr. distrikt, en tildeling pr. dagplejer (inkl. private pasningsordninger og flerlingeordninger) og en forholdsmæssig fordeling af den socioøkonomiske pulje og kvalitetsmidlerne. Desuden tildeles et beløb pr. kommunal dagplejer til drift af dagplejen. Fordelingen af den decentrale budgetramme for dagplejen i 2014 fremgår af nedenstående tabel: Element Udmøntning Grundbeløb distrikt Tildeling pr dagplejer (inkl. private pasningsordninger og flerlingeordninger) Socioøkonomisk tildeling Kvalitetsmidler Drift pr. dagplejer I 2013 tildeles kr. pr dagplejehjem Den socioøkonomiske pulje udgør i kr., som fordeles efter sociale kriterier. Kvalitetsmidlernes andel af den socioøkonomiske tildeling udgør kr. I 2014 fordeles en pulje på kr. til kvalitetsforbedringer i dagplejen. Beløbet udmøntes i forhold til antallet af kommunalt ansatte dagplejere. I 2014 udmøntes kr. pr. kommunalt ansat dagplejer til drift. Distriktets samlede budget til dagpleje (ex. dagplejeløn) skal dække alle udgifter til ledelse, tilsyn med egne dagplejere, tilsyn med private pasningsordninger, uddannelse af ledere og medarbejdere, administration, inventar og legetøj. Budget overførsel Der er ikke adgang til at overføre over-/underskud mellem budgetår fra budgetterne til dagplejeløn. På øvrige konti er der fuld overførsel af over- og underskud. DAGINSTITUTIONER Budgetrammen til drift af daginstitutioner er fastsat under forudsætning af, at alle børnehuse holder åbent i 52 timer om ugen. Der er forudsat 19 årlige lukkedage, heraf to ugers sommerferielukning. Der etableres fællespasning i 4 børnehuse. 10

11 Fordeling af budgetrammen Budgetrammen til daginstitutioner udmøntes som henholdsvis et grundbeløb pr. distrikt, et grundbeløb pr. børnehus, en tildeling pr. indskrevet enhed, en forholdsmæssig fordeling af en socioøkonomisk pulje og en pulje til kvalitetsforbedringer. Desuden tildeles et beløb pr. barn til drift af distrikt og børnehuse. Derudover tildeles et bæredygtighedstillæg til børnehuse med færre end 80 indskrevne enheder. Ved udmøntning af det barnsbestemte beløb anvendes et enhedsbegreb, hvor børn under 3 år tæller to enheder, mens ældre børn tæller som en enhed. Fordelingen af den decentrale budgetramme for daginstitutioner i 2013 fremgår af nedenstående tabel: Element Udmøntning Grundbeløb pr. distrikt Grundbeløb pr. børnehus Barnsbestemt beløb En del af budgetrammen fordeles efter den faktiske indskrivning. I 2014 tildeles kr. pr enhed. Bæredygtighedstillæg Der udmøntes kr. pr. enhed indskrivningen er under 80. Socioøkonomisk tildeling Central pulje på , som fordeles efter sociale kriterier. I 2014 udgør kvalitetsmidlernes andel af den samlede pulje kr. Kvalitetsmidler Drift pr. barn I 2014 udmøntes en samlet ramme på kr. i forhold til antallet af indskrevne enheder. Der udmøntes i kr. pr. barn. Distriktets samlede budget skal dække alle udgifter til ledelse og drift af distriktet og dets børnehuse herunder udgifter til uddannelse. Budget overførsel Der er fuld overførsel af over og underskud. Åbningstid ud over 52 timer Der afsættes en central ramme til åbningstid ud over 52 timer i daginstitutioner og SFO. Dagtilbud og skoler kan indenfor rammen ansøge om tilskud til at udvide åbningstiden. Ved bevilling af ressourcer til udvidet åbningstid forudsættes det, at der i videst muligt omfang etableres et samarbejde mellem skole og dagtilbud, så flest muligt får glæde af den udvidede åbningstid. Tildelingen pr. time pr uge svarer til 2,7 times gennemsnitsløn. I 2014 tildeles 185 kr. pr 1 times åbningstid om ugen. 11