KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 2. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL TAG-HJEM OPGAVE, LYNPRØVE, EFTERÅR 2005

Transkript

1 SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 2. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL TAG-HJEM OPGAVE, LYNPRØVE, EFTERÅR 2005 THOMAS RENÉ SIDOR, Termer SÅ Statistisk Årbog 2004, Danmarks Statistik ST Statistisk Tiårsoversigt 2004, Danmarks Statistik 1 SB Statistikbanken, Danmarks Statistik 1 Med ST XX menes der Statistisk Tiårsoversigt 2004, side XX

2 Udviklingen i de offentlige udgifter siden 1993 Fordelinger Der findes tre forskellige overordnede fordelingsmetoder til opgørelse af de offentlige udgifter i forbindelse med offentlig service og forvaltning.. Dette værende sig den realøkonomiske fordeling, den funktionelle fordeling og opgave- / byrdefordelingen. I det følgende vil de forskellige fordelinger blive gennemgået. Den realøkonomiske fordeling Den realøkonomiske fordeling har til formål at opgøre den offentlige forvaltning og services udgifter (og indtægter, hvilket dog ikke er fokus i denne opgave) mellem sektorens reale aktiviteter, altså forbrug og investeringer og omfordelende aktiviteter, altså overførsler. Denne fordeling er yderst velegnet til sammenligning på tværs af lande og over tid grundet dens enkelthed og entydighed. Figur 1 - Andel af samlede udgifter til offentlig forvaltning og service, Kilde: ST % Konsum i alt Løbende overførsler i alt Kapitaludgifter 90% 80% 70% 60% Procent 50% 40% 30% 20% 10% 0% År Der er over perioden ikke sket væsentlige ændringer i fordelingen mellem samlede kapitaludgifter, løbende overførsler og offentligt forbrug, som det også ses af Figur 1. Fra, i 1993, at udgøre 43,8 %, altså 240,9 milliarder kroner af samlet 549,8 milliarder kroner, af samlede udgifter øges udgifterne til offentligt forbrug til at udgøre 48,2 %, altså en forøgelse på 4,4 procentpoint. De løbende overførsler derimod, falder fra at udgøre 52,5 % til 48,1 %, altså også - 2 -

3 4,4 procentpoint. Hvilket blot bekræfter hvad figuren viser, altså at de samlede kapitaludgifter ikke ændrer sig i andel over perioden. Gennemsnitlig årlig vækstrate Offentlig forbrug 4,36% Løbende overførsler 2,47% Kapitaludgifter 3,24% Tabel 1 Gennemsnitlig årlig vækstrate, Kilde: ST 146 I Tabel 1 ses de gennemsnitlige årlige vækstrater som afspejler det set i Figur 1 og Figur 2. Der er over perioden tale om en stødt udvikling som beskrevet ovenfor, dog med undtagelse for 1994 hvor det offentlige forbrugs andel af de samlede ufgifter rent faktisk mindskes til at udgøre 42,5 %, altså en reel stigning på 9,4 milliarder kroner (mod samlet forøgelse på 39 milliarder kroner), men en andelstilbagegang på 1,3 procentpoint. Figur 2 - Udvikling i udvalgte komponenter af udgifter til offentlig forvaltning og service, Kilde ST Konsum i alt Løbende overførsler i alt Kapitaludgifter Index, 1993 = År Som det ses af Figur 2 er stigningstaksten for offentligt forbrug væsentligt større end for de løbende overførsler, hvilket blot bekræfter udviklingen set i Figur 1. For kapitaludgifternes vedkommende er der over perioden tale om en stigning på 37,6 %. Denne posts trend følger dog det offentlige konsums trend pænt frem til 2001 hvorefter der ses stagnation efterfulgt af reel tilbagegang

4 Den funktionelle fordeling Den funktionelle fordeling, også kendt som formålsfordelingen, angiver de samlede udgifter til offentligt forvaltning og service efter formål. Fordelingen giver altså et godt billede af prioritering af og formål med afholdte udgifter. Denne fordeling er dog ikke så anvendelig til sammenligning over landegrænser grundet grundlæggende forskelle i opgørelse de enkelte formålsposter er uddannelse af sundhedspersonale f.eks. en udannelsesudgift eller en sundhedsudgift. Figur 3 - Fordeling af udgifter til offentlig forvaltning og service, Kilde: ST 147 Overordnede offentlige tjenester Undervisning Sundhedsvæsen Social tryghed og velfærd Boligforhold mv. Religiøse, rekreative og kulturelle tjenester Erhvervsøkonomiske forhold Ikke-funktionsfordelte udgifter Som det ses af Figur 3 er der over perioden sket en omfordeling af formålet med afholdte udgifter. Af Tabel 2 kan vi endvidere se at der primært er tale om en mindskende andel for de ikke funktionsfordelte udgifter 2 fra 11,8 % til 6,3 %. Endvidere er udgifter til de erhvervsøkonomiske forhold faldet fra en andel på 8,8 % til 6,7 % (dog en absolut stigning på 3 mia. fra 48,1 mia. til 51,1 mia.). Mio. kr. Procent I alt ,0% 100,0% Overordnede offentlige tjenester ,9% 13,1% Undervisning ,5% 14,9% Sundhedsvæsen ,2% 10,4% Social tryghed og velfærd ,7% 43,8% Boligforhold mv ,7% 1,8% Religiøse, rekreative og kulturelle tjenester ,5% 2,9% Erhvervsøkonomiske forhold ,8% 6,7% Ikke-funktionsfordelte udgifter ,8% 6,3% Tabel 2 - Udvalgte formålsfordelte udgifter ved offentlig forvaltning og service, Kilde: ST De ikke-funktionsfordelte udgifter svarer til renter og gæld på bloktilskud til kommunerne

5 Reelt set er der tale om en stigning på 39,2 % i de samlede udgifter, altså 3,36 procent per anno. Heraf står stigningen i gruppen Samfundsmæssige og sociale forhold for 35,4 procentpoint. Gruppen overordnede offentlige tjenester står for 6,3 procentpoint og de erhvervsøkonomiske forhold står for blot 0,5 procentpoint. Endeligt står de ikke-funktionsopdelte udgifter for -3,0 procentpoint.. Opgave- og byrdefordelingen Den opgave- og byrdefordelte opgørelse af udgifter til offentlig forvaltning og service har til formål at vise hvilke delsektorer der reelt udfører opgaverne og hvilke der reelt betaler for opgavens udførelse. Figur 4 - De enkelte sektorers opgave- og byrdefordeling, Kilde: ST Ydre ring = byrde, indre ring = opgave 22% 26% 34% 8% 42% % 45% % Den statslige sektor De sociale kasser og fonde Den amtskommunale sektor Den kommunale sektor 11% 3% 67% 7% 11% 10% 3% 14% Som det ses af Figur 6 så er der ikke umiddelbart større ændringer i opgave- og byrdefordelingen fra 1993 til Den mest væsentlige ændring ses for den statslige sektors opgave- og bryrdefordeling. Fra i 1993 at have en belastning på 67 % og en opgaveandel på 37 % er belastningen faldet 7 procentpoint frem til 2003 hvor opgaveandelen kun falder 3 procentpoint. Altså er der tale om at den statslige sektor betaler for en væsentlig mindre del af de samlede udgifter, i forhold til sin opgavebyrde, fra 1993 til Udvikling i overførslerne til husholdningerne Over perioden, fra 1993 til 2003, er der sket en umiddelbar klar ændring i hvorfra indkomstoverførslerne til husholdningerne kommer

6 Figur 5 - Fordeling af oprindelsessektor for samlede indkomstoverførsler, Kilde: ST % Fra den samlede kommunale sektor Fra den statslige sektor Fra de sociale kasser og fonde 90% 80% 70% 60% Procent 50% 40% 30% 20% 10% 0% År Som det ses af Figur 5 er belastningen på de sociale fonde og kasser reduceret væsentligt. Med en andel på 29,3 % af de samlede overførsler til 20,3 % i 2003 er der tale om en ændring på 9 procentpoint, altså lige under et procentpoint pr år. Byrden er derved overtaget af den statslige sektor og den samlede kommunale sektor som er steget med 3,9 procentpoint henholdsvis 5,0 procentpoint. Over perioden er der dog tale om en reel stigning, i 2000 priser, på 13,5 % med en gennemsnitlig årlig vækstrate på 1,27 %. Samlet er der udgifter, i 2000 priser, for 208,2 mia. kroner i 1993 og 236,2 mia. kroner i 2003, altså en forøgelse på 28 mia. kroner. Endvidere kan det ses, ud fra den realøkonomiske fordeling, at udgifterne til indkomstoverførsler til husholdningerne udgør 13,5 procentpoint af den samlede stigning, på 39,2 % i de samlede drifts- og kapitaludgifter til offentlig forvaltning og service. Af Figur 6 ses der nogle klar tendenser. Den kraftigste udvikling ses for arbejdsløshedsdagspengene. Disse falder over perioden til et niveau på kun 49,7 % af niveauet i 1993, der er altså tale om en årlig vækstrate på -6,75 %, fra 41,8 mia. til 20,8 mia. Dette betyder en klar reduktion i dette komponents andel af de samlede udgifter, fra 20,0 % til blot 8,8 %. Derimod er der tale om en klar kraftig positiv udvikling for efterløn og overgangsydelsernes og syge- og barselsdagpengenes vedkommende. Førstnævnte stiger over perioden med 61,7-6 -

7 %. Fra 1993 til 1996 ses den kraftigste udvikling, med en gennemsnitlig årlig vækstrate på 11,97 % efterfulgt af en gennemsnitlig årlig vækstrate på blot 2,04 %. Figur 6 - Udvikling i udvalgte komponenter af udgifter til offentlig forvaltning og service, 2000 priser, Kilde: ST Efterløn og overgangsydelse Arbejdsløshedsdagpenge Syge- og barselsdagpenge mv. Folkepension Førtidspension Øvrige indkomstoverførsler Andre pensioner Kontantydelser og bruttorevalidering Børn og unge Index, 1993 = År For syge- og barselsdagpengenes vedkommende ses den modsatte udvikling, altså en svag stigning frem til 2000 efterfulgt af en kraftig stigning frem til periodens afslutning hvor dette komponent ligger 45,7 % højere end i For de resterende komponenters vedkommende er der tale om stigninger på mellem 13,5 % og 29,9 %, dog med de fleste liggende omkring de 25 %. Forklaringer på udviklingen Udgifterne til offentlig forvaltning og service er over perioden steget med i alt 39,2 %. Nedenstående tabeller angiver udvalgte komponenters bidrag til den samlede vækst. Udvalgte komponenter af denne samling vil være i fokus i den følgende forklaring på udviklingen (forklaringen til stigningen i udgifterne til indkomstoverførsler til husholdningerne findes i næste afsnit). Der er selvfølgelig klare krydssammenhænge eftersom at fordelingerne er baserede på samme tal. F.eks. kan stigningen i de løbende indkomstoverførsler til husholdningerne i den erhvervsøkonomiske fordeling og stigningen i sikringsydelserne i den funktionelle stort set fordeling forklares ved én og samme analyse eftersom de to grupper i realiteten dækker over de samme håndfaste penge i virkeligheden

8 Andel af samlet Vækstbidrag Konsum 23,3 43,8% 48,2% Aflønning af ansatte 15,3 29,6% 32,3% Forbrug i produktionen 8,6 13,3% 15,7% Løbende overførsler 14,5 52,5% 48,1% Til husholdninger 13,5 32,5% 33,0% Kapitaludgifter 1,4 3,7% 3,7% Tabel 3 - Vækstbidrag og andel af samlede udgifter i den realøkonomiske fordeling, Kilde: ST 146 Andel af samlet Vækstbidrag Funktionsfordelte udgifter i alt 42,21 88,2 % 93,7 % Overordnede offentlige tjenester 6,31 11,9 % 13,1 % Generelle offentlige tjenester 4,47 7,2 % 8,4 % Samfundsmæssige og sociale forhold 35,37 67,5 % 73,9 % Undervisning 8,30 12,5 % 14,9 % Sundhedsvæsen 5,32 9,2 % 10,4 % Social tryghed og velfærd 19,32 41,7 % 43,8 % Sikringsydelser 12,06 30,3 % 30,4 % Velfærdsforanstaltninger 6,46 10,0 % 11,8 % Erhvervsøkonomiske forhold 0,53 8,8 % 6,7 % Ikke-funktionsfordelte udgifter -2,99 11,8 % 6,3 % Tabel 4 - Vækstbidrag og andel af samlede udgifter i den funktionelle fordeling, Kilde: ST 147 Aflønning af ansatte Som en del af det offentlige forbrug står aflønning af ansatte som en meget tung post. Denne udgør omkring en tredjedel af de samlede udgifter til offentlig forvaltning og service og er derfor værd at kigge på Statslige sektor, 1996 = ,3 107,7 Kommunale sektor, 1996 = ,5 Forbrugerprisindeks, 2000 = ,7 87,4 89,2 91,1 93,1 Reallønindeks, 2000 = ,1 113,8 115,6 Procentvis ændring i reallønindeks ,49% 1,58% Statslige sektor, 1996 = ,7 116, ,5 132,1 Kommunale sektor, 1996 = ,5 114,8 119,3 124,1 126,4 Forbrugerprisindeks, 2000 = ,8 97, ,4 104,8 Reallønindeks, 2000 = ,8 118,8 120,2 123,3 123,3 Procentvis ændring i reallønindeks 2,77% 0,00% 1,16% 2,65% -0,01% Tabel 5 - Udviklingen i reallønnen for offentligt ansatte, Kilde: SB PRIS6, ILON4, ILON5-8 -

9 I Tabel 5 er beregnet den procentvise ændring i reallønindekset 3. Som det ses er der siden 1997, og med vished også før 1997, tale om en klar stigning i reallønnen for de offentligt ansatte. Altså kan en væsentlig del af stigningen i udgiften til aflønning til de ansatte i den offentlige sektor forklares ved reallønsstigninger. Endvidere kan stigningen forklares ved et stigende antal præsterede arbejdstimer, se tabellen side 18. Der er over perioden tale om en stigning i antal præsterede arbejdstimer på 8,4 %. Undervisning og sundhedsvæsen Som det ses af Tabel 6 kan ændringen i udgifterne til sundhedsvæsenet og undervisningssektoren i høj grad forklares ved samme analyse som var tilfældet ved delkomponentet aflønning af ansatte. Mio. kr Aflønning af ansatte 1-10 I alt Generelle offentlige tjenester Forsvar Økonomiske anliggender Miljøbeskyttelse Boliger og offentlige faciliteter Sundhedsvæsen Fritid, kultur og religion Undervisning Social beskyttelse Tabel 6 - Krydstabel, realøkonomisk fordeling og funktionel fordeling, Kilde: SB OFF25 Sundhedsvæsenet står for 21,8 % af de samlede udgifter til aflønning af ansatte i Andelen til undervisningssektoren ligger i 1993 på 25,8 % og 25,9 % i Altså er det især lønudviklingen i disse sektorer (sammen med gruppen Social beskyttelse ) som ligger til grund for stigningen i udgifter til aflønning af ansatte i den offentlige forvaltning og service. Overførslerne til husholdningerne Udviklingen i oprindelsessektor for udbetaling af indkomstoverførslerne kan forklares ved ændringen i opgave- og byrdefordelingen af de samlede udgifter. Som det fremgår af ST er der en klar mindre belastning på de sociale kasser og fonde. De udbetalte ydelser kommer i stedet fra den statslige og den samlede kommunale sektor. Til gengæld er det ho- 3 Reallønindekset er beregnet som gennemsnittet af indeksene for den statslige sektor og den kommunale sektor i forhold til forbrugerprisindekset

10 vedsageligt de sociale kasser og fonde og den samlede kommunale sektor der betaler for opgaverne i forhold til den statslige sektor. Der er altså alene tale om en ændring i opgave- byrdefordelingen. Som det ses af Figur 7 er der tale om en svag omstrukturering af hvorledes de samlede indkomstoverførsler bliver udbetalt. Mest væsentlig må være udbetalingen af arbejdsløshedsdagspenge som er faldet fra en andel på 20,1 % til blot 8,8 %. En væsentlig del af denne ændring, altså i alt en reduktion på 50,3 %, kan forklares ved ledighedsudviklingen. Som det fremgår af ST 51 (registrerede fuldtidsledige) er der over perioden sket en væsentlig reduktion heri 4. Dette, samt det faktum at antallet af arbejdsløshedsforsikrede ikke har ændret sig væsentligt over perioden 5, må være hovedforklaringen på ændringen i udbetalingen af arbejdsløshedsdagpenge. Figur 7 - Udgifter til indkomstoverførsler, 2000 priser, Kilde: ST 150 Milliarder 250 Folkepension Førtidspension Andre pensioner Efterløn og overgangsydelse Arbejdsløshedsdagpenge Kontantydelser og bruttorevalidering Syge- og barselsdagpenge mv. Børn og unge Øvrige indkomstoverførsler 200 Kroner, 2000 priser År Anmærkning: Stigningen fra 1993 til 1994 skyldes at størstedelen af pensionsydelserne og kontanthjælpen i 1994 blev bruttoficeret, dvs. ændredes fra at være skattefri til at være skattepligtige ydelser. Et andet komponent der har ændret sig, mere eller mindre markant, er udbetalingen af efterløn og overgangsydelser. Fra at udgøre 6,9 % af de samlede indkomstoverførsler i 1993 forøges 4 Endvidere er ledighedsperioden ligeledes reduceret, ST 52 (Registrerede ledige efter ledighedens varighed) 5 ST 53 (Arbejdsløshedsforsikrede)

11 andelen til 9,8 % i Denne ændring er en konsekvens af efterlønsordningens tilknytning til arbejdsløshedsforsikringssystemet. Efterlønnen betragtes som en del af de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger og kan modtages af arbejdsløshedsforsikrede på år. Altså en del af reduktionen af personer på arbejdsløshedsdagspenge er i stedet trådt tilbage fra arbejdsmarkedet og indtrådt i en efterløns- eller overgangsydelsesordning. Endeligt er der udviklingen i udbetalingerne af syge- og barselsdagpenge. Disse udbetalinger er over perioden steget med 45,7 % (2000 priser). En del af denne stigning kan forklares ved en stigende sygedagpengesats 6. Endvidere er sygefraværet på landsplan endvidere steget 7. Især udviklingen i det lange sygefravær er betydningsfuld eftersom sygedagpenge udbetales af det offentlige ved sygefravær over 14 dage. Fra 1995 til 2000 er det lange sygefravær steget med 13 %. 6 Se tabellen side 18 (Dagpenge ved sygdom, fødsel og adoption, maks) hvor satsen er korrigeret med forbrugerprisindekset. 7 Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening (ArbejdsMarkedsRapport 2002: Sygefravær)

12 Bilag Realøkonomisk fordeling Millioner kroner, Kilde: ST Drifts- og kapitaludgifter i alt Driftsudgifter Konsum i alt Aflønning af ansatte Forbrug af fast realkapital Forbrug i produktionen Sociale ydelser i naturalier Salg af varer og tjenester Løbende overførsler i alt Renter mv Subsidier Til offentlige kvasi-selskaber Til andre virksomheder Andre løbende overførsler Til husholdninger Til NHIP'er Til udland Færørerne, netto Grønland, netto EU's institutioner Udland i øvrigt Kapitaludgifter Kapitalakkumulation i alt Faste bruttoinvesteringer Faste nyinvesteringer Køb af bygninger, netto Lagerændring Køb af jord og rettigheder, netto Kapitaloverførsler i alt Til indland Til udland Drifts- og kapitaludgifter i alt Driftsudgifter Konsum i alt Aflønning af ansatte Forbrug af fast realkapital Forbrug i produktionen Sociale ydelser i naturalier Salg af varer og tjenester Løbende overførsler i alt Renter mv Subsidier Til offentlige kvasi-selskaber Til andre virksomheder

13 Andre løbende overførsler Til husholdninger Til NHIP'er Til udland Færørerne, netto Grønland, netto EU's institutioner Udland i øvrigt Kapitaludgifter Kapitalakkumulation i alt Faste bruttoinvesteringer Faste nyinvesteringer Køb af bygninger, netto Lagerændring Køb af jord og rettigheder, netto Kapitaloverførsler i alt Til indland Til udland Realøkonomisk fordeling Indeks: 1993 = 100, Kilde: ST Konsum 100,0 103,9 108,0 114,0 118,1 124,7 Løbende overførsler 100,0 109,7 110,3 113,7 113,9 114,5 Kapitaludgifter 100,0 107,3 112,8 118,6 123,8 122,3 Kapitalakkumulation 100,0 104,4 109,7 123,7 127,6 120,7 Kapitaloverførsler 100,0 118,8 125,2 98,2 108,7 128, Konsum 129,6 134,2 142,5 148,8 153,3 Løbende overførsler 114,5 117,1 120,1 122,8 127,6 Kapitaludgifter 131,3 139,1 143,7 144,8 137,6 Kapitalakkumulation 123,2 130,0 139,4 145,2 136,8 Kapitaloverførsler 163,4 175,6 160,8 143,1 140,8 Funktionsopdelt fordeling Milliarder kroner, Kilde: ST I alt 549,8 588,8 601,6 626,7 638,5 655,7 Funktionsfordelte udgifter i alt 484,8 524,6 537,2 561,9 574,7 594,4 Overordnede offentlige tjenester 65,5 68,5 71,6 76,4 77,5 83,3 Generelle offentlige tjenester 39,4 40,8 43,5 47,6 47,8 52,3 Generel administration 16,8 16,3 18,5 14,5 19,7 20,8 Forholdet til udlandet 21,0 22,7 23,0 30,2 25,8 29,2 Iøvrigt 1,6 1,7 1,9 2,9 2,2 2,3 Forsvar mv. 17,8 18,1 18,3 18,8 19,4 20,0 Offentlig orden og sikkerhed 8,3 9,7 9,8 10,0 10,3 11,0 Samfundsmæssige og sociale forhold 371,1 408,7 416,4 432,6 443,1 456,5-13 -

14 Undervisning 68,8 71,3 74,7 80,9 83,4 88,7 Folkeskole og lignende 28,8 30,0 30,9 33,4 34,6 37,5 Ungdomsuddannelsesniveau 13,3 14,8 16,6 16,8 18,6 18,7 Højere og videregående uddannelse 14,0 14,1 15,3 17,1 16,1 17,7 Voksen- og efteruddannelse 10,1 9,7 8,9 10,6 11,0 11,5 Tjenester knyttet til uddannelse 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 Administration 1,8 2,0 2,2 2,3 2,4 2,5 I øvrigt 0,0 0,0 0,1 0,1 0,1 0,1 Sundhedsvæsen 50,3 51,8 52,7 55,2 57,7 60,9 Hospitaler mv. 36,1 37,8 38,6 40,5 42,4 44,7 Individuel sundhedstjeneste 13,1 13,0 13,1 13,6 14,3 15,0 Administration 0,7 0,6 0,8 0,8 0,8 0,9 I øvrigt 0,4 0,4 0,3 0,3 0,2 0,4 Social tryghed og velfærd 229,3 260,0 264,1 270,3 274,8 278,8 Sikringsydelser 166,7 193,1 194,9 211,5 196,3 196,4 Velfærdsforanstaltninger 55,1 57,7 60,6 49,6 68,7 72,6 Administration 7,5 9,2 8,5 9,1 9,8 9,7 I øvrigt 0,0 0,0 0,1 0,1 0,1 0,1 Boligforhold mv. 9,3 10,0 8,9 8,9 9,7 10,0 Boligforhold 7,0 7,6 5,7 5,6 5,9 5,8 Samfundsplanlægning 0,4 0,3 0,9 0,6 0,9 1,3 Sanitære tjenester 1,4 1,6 1,8 2,1 2,4 2,4 I øvrigt 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 Religiøse, rekreative og kulturelle tjenester 13,5 15,5 16,0 17,3 17,5 18,0 Religiøse tjenester 3,5 4,6 4,5 4,9 5,0 5,4 Rekreative tjenester 4,4 4,7 4,8 5,2 5,2 5,1 Kulturelle tjenester 5,5 6,1 6,5 7,0 7,1 7,2 I øvrigt 0,1 0,2 0,2 0,2 0,2 0,3 Erhvervsøkonomiske forhold 48,2 47,4 49,2 52,9 54,1 54,6 Energiforsyning 1,3 2,0 2,3 2,5 2,7 3,1 Landbrug, skovbrug og fiskeri mv. 3,7 2,7 2,4 2,9 3,5 3,7 Råstofudvinding, industri samt bygge- og anlæg 2,4 2,1 2,0 2,1 2,5 2,1 Samfærdsel og kommunikation 21,7 23,5 25,6 26,5 25,4 25,5 Veje og transport 14,4 15,4 16,3 16,6 15,6 15,5 Vandveje og havne 0,3 0,3 0,4 0,4 0,4 0,5 Kollektiv transport 6,9 7,8 8,9 9,5 9,4 9,5 I øvrigt 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Handel og service samt generel erhvervsudvikling 19,1 17,1 16,8 19,0 19,9 20,2 Generel erhvervsudvikling 2,0 1,9 2,5 2,7 2,2 2,2 Handel og service mv. 17,1 15,1 14,3 16,3 17,7 17,9 I øvrigt 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Ikke-funktionsfordelte udgifter 65,0 64,2 64,4 64,8 63,8 61, I alt 669,3 689,5 719,1 742,5 765,5 Funktionsfordelte udgifter i alt 610,4 633,3 665,0 689,6 716,9 Overordnede offentlige tjenester 86,2 88,3 93,5 96,9 100,2 Generelle offentlige tjenester 54,0 56,1 58,7 61,4 64,0 Generel administration 22,4 23,2 24,5 25,8 28,3 Forholdet til udlandet 29,0 30,4 31,8 32,9 33,0 Iøvrigt 2,6 2,5 2,4 2,8 2,7 Forsvar mv. 20,7 20,5 22,0 22,4 22,5 Offentlig orden og sikkerhed 11,6 11,7 12,8 13,1 13,7 Samfundsmæssige og sociale forhold 472,6 491,6 521,4 542,1 565,6-14 -

15 Undervisning 96,3 100,0 107,5 110,5 114,4 Folkeskole og lignende 39,1 41,5 45,3 47,6 49,8 Ungdomsuddannelsesniveau 18,3 17,5 18,1 18,0 19,3 Højere og videregående uddannelse 20,6 22,1 25,1 25,7 26,3 Voksen- og efteruddannelse 15,0 15,4 15,0 16,3 16,4 Tjenester knyttet til uddannelse 0,4 0,6 0,7 0,7 0,6 Administration 2,7 2,9 3,3 2,2 2,0 I øvrigt 0,1 0,1 0,0 0,1 0,0 Sundhedsvæsen 63,9 66,7 71,5 75,9 79,6 Hospitaler mv. 47,1 49,1 52,4 55,5 58,6 Individuel sundhedstjeneste 15,5 16,3 17,5 19,0 19,4 Administration 1,0 1,0 1,1 1,2 1,2 I øvrigt 0,4 0,3 0,5 0,2 0,4 Social tryghed og velfærd 280,5 291,4 306,6 319,7 335,5 Sikringsydelser 196,6 202,2 210,2 218,1 233,0 Velfærdsforanstaltninger 74,0 78,9 85,4 90,1 90,6 Administration 9,8 10,2 11,0 11,4 11,9 I øvrigt 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 Boligforhold mv. 11,8 12,4 13,0 13,1 13,6 Boligforhold 6,1 7,4 7,2 7,3 7,5 Samfundsplanlægning 2,2 2,0 2,8 2,6 2,7 Sanitære tjenester 3,1 2,7 2,6 2,8 3,0 I øvrigt 0,4 0,3 0,4 0,5 0,4 Religiøse, rekreative og kulturelle tjenester 20,1 21,0 22,8 22,9 22,6 Religiøse tjenester 5,9 5,5 6,1 6,2 6,2 Rekreative tjenester 5,7 7,0 7,5 7,6 7,3 Kulturelle tjenester 8,2 8,2 8,9 8,8 8,8 I øvrigt 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 Erhvervsøkonomiske forhold 51,5 53,5 50,0 50,5 51,1 Energiforsyning 3,2 3,0 2,4 2,1 1,7 Landbrug, skovbrug og fiskeri mv. 3,9 4,3 3,9 3,7 4,0 Råstofudvinding, industri samt bygge- og anlæg 2,2 1,9 2,1 1,3 1,3 Samfærdsel og kommunikation 22,6 25,0 24,3 24,2 25,5 Veje og transport 12,5 14,9 13,3 13,8 14,5 Vandveje og havne 0,5 0,5 0,1 0,4 0,5 Kollektiv transport 9,6 9,5 10,7 9,9 10,5 I øvrigt 0,0 0,0 0,1 0,0 0,0 Handel og service samt generel erhvervsudvikling 19,6 19,4 17,4 19,1 18,6 Generel erhvervsudvikling 2,2 2,3 0,6 2,3 2,1 Handel og service mv. 17,4 17,0 16,7 16,8 16,4 I øvrigt 0,0 0,0 0,1 0,0 0,1 Ikke-funktionsfordelte udgifter 58,9 56,2 54,1 52,9 48,6 Opgave- og byrdefordeling, Funktionelt grupperet Milliarder kroner, Kilde: ST Opgave Byrde Opgave Byrde Opgave Byrde Den statslige sektor 203,5 366,8 220,9 396,3 228,6 403,6 De sociale kasser og fonde 55,9 15,8 54,9 16,8 50,6 16,6 Den amtskommunale sektor 58,8 44,6 61,5 48,5 70,9 51,0 Den kommunale sektor 230,7 121,9 251,6 127,3 251,5 130,5-15 -

16 Opgave Byrde Opgave Byrde Opgave Byrde Den statslige sektor 239,7 410,7 241,6 411,2 247,6 419,1 De sociale kasser og fonde 50,0 17,1 49,1 17,5 45,4 16,8 Den amtskommunale sektor 74,7 56,4 78,5 59,3 83,7 63,7 Den kommunale sektor 262,4 142,5 269,4 150,5 278,9 156, Opgave Byrde Opgave Byrde Opgave Byrde Den statslige sektor 251,8 425,0 253,5 426,6 259,6 441,1 De sociale kasser og fonde 44,6 19,8 46,0 22,3 47,0 20,2 Den amtskommunale sektor 86,5 65,8 90,7 70,6 97,3 75,9 Den kommunale sektor 286,3 158,7 299,3 170,0 315,1 181, Opgave Byrde Opgave Byrde Den statslige sektor 261,2 450,2 260,6 460,8 De sociale kasser og fonde 49,6 21,4 56,0 24,1 Den amtskommunale sektor 102,9 78,7 106,3 83,6 Den kommunale sektor 328,8 192,1 342,6 197,0 Samlede indkomstoverførsler til husholdningerne Milliarder kroner, Kilde: ST Overførsler i alt 178,4 204,3 206,2 210,3 210,3 211,8 Fra den statslige sektor 22,5 30,2 35,6 37,4 36,9 38,3 Fra de sociale kasser og fonde 52,2 51,0 47,0 46,3 45,2 42,1 Fra den samlede kommunale sektor 103,7 123,0 123,6 126,6 128,1 131,4 Sociale ydelser 169,3 194,0 193,8 196,2 196,5 197,5 Tjenestemandspensioner 10,8 11,3 11,5 11,9 12,5 13,1 Generelle pensioner 61,2 76,8 79,4 81,2 81,1 82,7 Folkepension 38,9 49,8 51,2 52,2 52,0 53,0 Førtidspension 20,7 25,4 26,5 27,3 27,4 28,0 Personlige tillæg 1,6 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 Specielle pensioner, ATP mv. 2,0 2,2 2,3 2,5 2,7 2,9 Efterløn og overgangsydelse 12,3 12,9 15,0 18,3 19,1 19,8 Arbejdsløshedsdagpenge 35,8 34,7 29,6 25,7 23,7 19,5 Kontantydelser iflg. bistandsloven 12,6 16,5 14,2 15,5 15,7 16,0 Bruttorevalideringsydelse 1,8 2,0 2,1 2,3 2,4 2,9 Syge- og barselsdagpenge mv. 10,4 10,3 10,9 11,7 12,2 12,3 Børnetilskud, ungdomsydelser mv. 5,3 9,3 9,4 7,6 6,7 6,5 Børnefamilieydelse 7,2 7,7 8,3 9,0 9,4 9,9 Boligsikring og boligydelse 7,3 7,6 7,8 8,0 8,2 8,5 Øvrige sociale overførsler 2,5 2,7 3,0 2,7 2,9 3,2 Andre overførsler 9,2 10,3 12,3 14,1 13,8 14,3 Uddannelsesstøtte 5,3 5,6 5,5 6,1 6,8 7,3 Indekstillæg 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 Øvrige overførsler 2,9 3,7 5,8 6,9 5,9 6,

17 Overførsler i alt 214,7 221,2 229,6 238,6 252,8 Fra den statslige sektor 39,6 40,0 40,9 42,5 41,8 Fra de sociale kasser og fonde 41,0 42,2 42,8 45,0 51,4 Fra den samlede kommunale sektor 134,1 139,1 145,9 151,2 159,6 Sociale ydelser 199,0 205,4 213,5 222,4 237,2 Tjenestemandspensioner 13,9 14,6 15,4 16,1 16,7 Generelle pensioner 83,5 85,1 88,5 90,9 94,7 Folkepension 54,0 55,5 57,7 59,2 61,4 Førtidspension 28,1 28,3 29,4 30,3 31,8 Personlige tillæg 1,5 1,4 1,4 1,4 1,4 Specielle pensioner, ATP mv. 3,2 3,4 3,7 4,0 4,3 Efterløn og overgangsydelse 20,7 21,4 21,8 22,9 24,7 Arbejdsløshedsdagpenge 17,3 17,5 17,3 17,9 22,2 Kontantydelser iflg. bistandsloven 15,8 16,9 17,7 18,1 18,6 Bruttorevalideringsydelse 4,0 4,2 4,8 4,8 4,8 Syge- og barselsdagpenge mv. 12,2 13,1 14,3 15,7 18,9 Børnetilskud, ungdomsydelser mv. 6,8 7,1 7,3 7,4 6,5 Børnefamilieydelse 10,3 10,8 11,3 11,8 12,2 Boligsikring og boligydelse 8,7 8,6 8,9 9,2 9,5 Øvrige sociale overførsler 2,6 2,5 2,7 3,7 4,0 Andre overførsler 15,7 15,9 16,0 16,2 15,6 Uddannelsesstøtte 7,8 8,2 8,8 9,4 9,8 Indekstillæg 1,0 1,1 1,1 1,1 1,1 Øvrige overførsler 6,9 6,6 6,1 5,7 4,6 Samlede indkomstoverførsler til husholdningernerne 2000 priser, Milliarder kroner, Kilde: ST Indkomstoverførsler i alt 208,2 233,7 231,1 230,9 225,8 223,4 Folkepension 45,3 56,9 57,4 57,3 55,8 55,9 Førtidspension 24,2 29,1 29,8 29,9 29,5 29,6 Andre pensioner 16,9 17,3 17,5 17,6 18,1 18,7 Efterløn og overgangsydelse 14,3 14,8 16,8 20,1 20,5 20,9 Arbejdsløshedsdagpenge 41,8 39,7 33,2 28,3 25,4 20,6 Kontantydelser og bruttorevalidering 16,8 21,1 18,3 19,5 19,5 20,0 Syge- og barselsdagpenge mv. 12,1 11,8 12,3 12,8 13,1 13,0 Børn og unge 14,6 19,5 19,9 18,2 17,3 17,4 Øvrige indkomstoverførsler 22,2 23,6 26,0 27,1 26,7 27, Indkomstoverførsler i alt 220,9 221,2 224,2 227,7 236,2 Folkepension 55,5 55,5 56,3 56,5 57,4 Førtidspension 28,9 28,3 28,7 28,9 29,8 Andre pensioner 19,1 19,3 20,0 20,6 21,0 Efterløn og overgangsydelse 21,3 21,4 21,3 21,8 23,1 Arbejdsløshedsdagpenge 17,8 17,5 16,9 17,0 20,8 Kontantydelser og bruttorevalidering 20,3 21,1 22,0 21,8 21,8 Syge- og barselsdagpenge mv. 12,5 13,1 13,9 14,9 17,7 Børn og unge 17,7 17,9 18,1 18,3 17,6 Øvrige indkomstoverførsler 27,8 27,1 27,0 27,8 27,2-17 -

18 Samlede indkomstoverførsler til husholdningerne 2000 priser, indeks: 1993 = 100, Kilde: ST Indkomstoverførsler i alt Folkepension Førtidspension Andre pensioner Efterløn og overgangsydelse Arbejdsløshedsdagpenge Kontantydelser og bruttorevalidering Syge- og barselsdagpenge mv Børn og unge Øvrige indkomstoverførsler Indkomstoverførsler i alt Folkepension Førtidspension Andre pensioner Efterløn og overgangsydelse Arbejdsløshedsdagpenge Kontantydelser og bruttorevalidering Syge- og barselsdagpenge mv Børn og unge Øvrige indkomstoverførsler Samlet antal præsterede arbejdstimer 1000 timer, Kilde: SB NAT Offentlige og personlige tjeneste Offentlige og personlige tjeneste Offentlige og personlige tjeneste Dagpenge ved sygdom, fødsel og adoption, maks. Kroner pr. uge, Kilde: ST Forbrugerprisindeks 85,7 87,4 89,2 91,1 93,1 94,8 Sygedagpengesats Korrigeret sats

19 Forbrugerprisindeks 97, ,4 104,8 107 Sygedagpengesats Korrigeret sats