Unges. livsstil og dagligdag MULD-rapport nr. 7

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Unges. livsstil og dagligdag 2008. MULD-rapport nr. 7"

Transkript

1 Unges livsstil og dagligdag 2008 MULD-rapport nr. 7

2 Unges livsstil og dagligdag 2008 Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen 1. udgave, august 2009 Copyright Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen Rapporten citeres: Unges livsstil og dagligdag MULD-rapport nr. 7. Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen. Rapporten kan hentes i elektronisk form på og Projektleder: Inge Haunstrup Clemmensen, overlæge, Kræftens Bekæmpelse Analyse: Brian Køster, cand.scient., Kræftens Bekæmpelse Rapport: Anne-Line Brink, cand.scient., Kræftens Bekæmpelse Projektgruppe Kræftens Bekæmpelse: Anne-Line Brink, cand.scient., Kræftens Bekæmpelse Brian Køster, cand.scient., Kræftens Bekæmpelse Inge Haunstrup Clemmensen, overlæge, Kræftens Bekæmpelse Projektgruppe Sundhedsstyrelsen: Anne-Marie Sindballe, specialkonsulent, Sundhedsstyrelsen Jørgen Falk, chefkonsulent, Sundhedsstyrelsen Kit Broholm, specialkonsulent, Sundhedsstyrelsen Niss Skov Nielsen, specialkonsulent, Sundhedsstyrelsen Peter Aagaard, projektleder, Sundhedsstyrelsen Styregruppe: Anne-Marie Sindballe, specialkonsulent, Sundhedsstyrelsen Hans H. Storm, afdelingschef, Kræftens Bekæmpelse Inge Haunstrup Clemmensen, overlæge, Kræftens Bekæmpelse Jørgen Falk, chefkonsulent, Sundhedsstyrelsen Kræftens Bekæmpelse: ISBN Sundhedsstyrelsen: ISBN Foto: Kommunikation, Sundhedsstyrelsen

3 Forord MULD står for Monitoreringen af unges livsstil og dagligdag, og der sættes fokus på unge i alderen år - deres sundhedsvaner, livsstil og dagligdag. Monitoreringen er et samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse. MULD-rapporten 2008 er den syvende rapport i MULD serien. I 2008 er metoden for dataindsamling ændret, og hele undersøgelsen er nu internetbaseret. Stikprøven er repræsentativ på køn og alder. MULD-rapporten er tænkt som et opslagsværk med hovedvægt på sundhedsvaner på områderne rygning, alkohol, fysisk aktivitet og stoffer, og giver et faktuelt grundlag for forebyggelse inden for disse vigtige arbejdsområder. Det er desuden tanken, at de mange data, der er indhentet, skal danne grundlag for yderligere analyser til undersøgelse af mere komplekse aspekter af unges livsstil og dagligdag. Tak til alle de mange unge, som har brugt tid på at deltage i undersøgelsen. København, august 2009 Inge Haunstrup Clemmensen Projektchef, Forebyggelse og Dokumentation, Kræftens Bekæmpelse Hans Storm Afdelingschef, Forebyggelse og Dokumentation, Kræftens Bekæmpelse Else Smith, Centerchef, Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen MULD 2008 Side 1

4 MULD 2008 Side 2

5 Indholdsfortegnelse Indledning Alkohol Rygning Euforiserende stoffer Fysisk aktivitet Muld en ny dataindsamlingsmetode Spørgeskema.. 57 MULD 2008 Side 3

6 MULD 2008 Side 4

7 Indledning MULD-undersøgelserne startede i år 2000 for at undersøge de åriges livsstil og vaner. De årige er ikke genstand for mange undersøgelser men er en vigtig aldersgruppe at undersøge, da deres liv er præget af store forandringer, som påvirker livsstilen. Fra blev der foretaget en MULD-undersøgelse hvert år, herefter kun hvert andet år. I MULD-undersøgelsen 2008 har 1539 unge svaret på spørgsmål om deres livsstil og dagligdag - herunder fysisk aktivitet, trivsel, familieforhold og brug af alkohol, tobak og euforiserende stoffer. Spørgsmål om kostvaner er valgt fra af hensyn til spørgeskemaets længde. I denne rapport præsenteres udvalgte tal for de unges fysiske aktivitet og brug af alkohol, tobak og euforiserende stoffer. I rapporten vises de unges svar som procenttal i tabeller og figurer. Tabellerne og figurerne er opdelt på køn og alder. For første gang er hele undersøgelsen internetbaseret. De unge i MULD-undersøgelsen 2008 er rekrutteret via Userneeds Danmarkspanel. Dataindsamlingen er således ændret i forhold til de foregående undersøgelser, og tallene er derfor ikke direkte sammenlignelige med tidligere år. Deltagerne til dette års MULD-undersøgelse er repræsentativt fordelt på køn og alder i forhold til den danske befolkning. Dvs. 50 % er drenge, og 50 % er piger, og de 16- og 17-årige udgør hver 21 %, de 18-årige 20 % og de 19- og 20-årige udgør hver især 19 %. Det er i MULD-2008 ikke lykkedes at få stikprøven repræsentativ på uddannelsesgrupper. Spørgeskemaet og en beskrivelse af metoden findes bagerst i rapporten. MULD 2008 Side 5

8 MULD 2008 Side 6

9 1. Alkohol RESUMÉ 94 % af de årige drenge og piger drikker alkohol. 13 % af drengene overskred genstandsgrænsen for voksne mænd (21 genstande/uge), og 13 % af pigerne overskred genstandsgrænsen for voksne kvinder (14 genstande/uge). 73 % af de unge har ved mindst én lejlighed drukket mere end 5 genstande i løbet af de sidste 30 dage. 63 % af de unge var under 16 år første gang, de drak sig fulde. 33 % af de drenge og 34 % af de piger, som drikker alkohol, angiver at have haft nedsat præstation i skolen eller på arbejdet, fordi de har drukket. 28 % af de drenge og 43 % af de piger, som drikker, har oplevet problemer med venner, fordi de har drukket. Siden år 2000 er der sket et fald i procentdelen af drenge, som har drukket over genstandsgrænsen for voksne. Procentdelen af piger, som har drukket over genstandsgrænsen for voksne, ligger i alle årene på %. INDLEDNING Det at drikke alkohol og ofte drikke mere end 5 genstande, når man drikker, er en del af den danske alkoholkultur og en så udbredt adfærd blandt de 16-20årige, at det ikke at drikke alkohol bliver det afvigende. I det seneste europæiske skoleundersøgelsesprojekt om alkohol og andre rusmidler har danske unge europarekord i alkoholforbrug. Faktorer, der påvirker unges alkoholvaner, er forældres alkoholkultur, tilgængelighed og de voksnes accept af alkoholforbrug blandt unge. Mht. tilgængelighed er det muligt gennem lovgivning at arbejde med forbud mod salg til unge, og i indsatsen for at udskyde de unges alkoholdebut blev en 15-års aldersgrænse indført i 1998 og en 16-års aldersgrænse i Ydermere har der været kampagner for forældres muligheder for at påvirke børns forbrug gennem normsætning og forældreaftaler i klasser. Høje priser er også blandt de effektive måder at reducere alkoholforbruget på, men danske alkoholpriser har i en årrække været lave. UNGES ALKOHOLFORBRUG OG DRIKKEMØNSTRE I undersøgelsen blev de unge spurgt til deres alkoholvaner. Følgende spørgsmål blev stillet: Hvor tit drikker du noget, der indeholder alkohol?, Hvor mange genstande drak du på hver af dagene i sidste uge?, Hvor gammel var du, da du første gang drak dig fuld? Derudover blev de bedt om at tænke tilbage på de sidste 30 dage og dernæst besvare: Ved hvor mange lejligheder har du drukket mere end 5 genstande?, Ved hvor mange lejligheder har du været fuld? og Ved hvor mange lejligheder har du drukket alm. øl, stærk øl, vin, sodavandsprodukter med alkohol, spiritus? Tabel 1.1 viser, at 94,0 % af de unge drikker alkohol. Der er ingen forskel mellem kønnene. På alle alderstrin (16-20-årige) drikker over 90 % af de unge alkohol. MULD 2008 Side 7

10 Tabel 1.1 Procentdel af unge, der drikker alkohol og Alder 16 år 17 år 18 år 19 år 20 år Alle 16 år 17 år 18 år 19 år 20 år Alle Alle Drikker alkohol 91,9 93,2 96,7 94,5 94,5 94,1 93,2 92,6 93,5 97,3 92,5 93,8 94,0 Drikker aldrig alkohol 8,1 6,8 3,3 5,5 5,5 5,9 6,8 7,4 6,5 2,7 7,5 6,2 6,0 Total % Antal Spørgsmålet lød: Hvor tit drikker du noget, der indeholder alkohol? Svarkategorierne var: Aldrig, Højst en gang om måneden, 2-4 gange om måneden, 2-3 gange om ugen og 4 gange om ugen eller oftere. I tabellen er dem, der drikker alkohol, summen af de fire kategorier, som angiver et månedligt eller ugentligt forbrug. Figur 1.A viser, at 13,4 % af drengene har drukket mere end 21 genstande, og 13,4 % af pigerne har drukket mere end 14 genstande i sidste uge. Det vil sige, at 13,4 % af både drengene og pigerne overskrider genstandsgrænsen for voksne mænd og kvinder. Figuren viser også, at der er flere piger end drenge, som ikke har drukket alkohol i sidste uge - 34,8 % af pigerne og 27,0 % af drengene. Figur 1.A Procentdel unge, der drikker alkohol, fordelt på hvor mange genstande de drak i sidste uge 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 8,1 6,8 3,3 5,5 5,5 5,9 2,7 6,8 7,4 6,5 7,5 6,2 15,6 15,1 19,9 22,2 21,1 23,4 30,1 31,7 32,1 29,0 28,1 28,6 26,0 21,2 28,8 21,0 25,6 29,0 39,0 30,1 26,7 31,2 31,1 21,4 30,9 26,0 17,8 23,5 20,9 13,6 21,9 17,8 21,0 16,2 14,8 13,0 13,1 17,9 16,9 26,0 20,7 6,8 20,1 8,9 11,7 14,4 15,1 13,4 10,5 11,7 11,7 8,2 10,3 6,2 1,9 1,9 6,9 2,6 2,7 3,1 16år 17år 18år 19år 20år Alle 16år 17år 18år 19år 20år Alle Drikker aldrig alkohol 0 genstande 1-7 genstande 8-14 genstande genstande Mere end 21 genstande Spørgsmålet lød: Hvor mange genstande drak du på hver af dagene i sidste uge? Spørgsmålet er kun stillet til de unge, som drikker alkohol, men procentdelene er beregnet af alle unge, der indgår i undersøgelsen (769 drenge og 770 piger). Tabel 1.2 viser, at størstedelen af de unge har drukket mere end 5 genstande på én gang i løbet af de sidste 30 dage (74,9 % af drengene og 70,3 % af pigerne). 12,6 % af drengene og 6,6 % af pigerne har gjort det 6 gange eller flere i den seneste måned. De 18-årige drenge er den aldersgruppe, hvor flest har drukket mere end 5 genstande på én gang 6 gange eller mere i den seneste måned. MULD 2008 Side 8

11 Tabel 1.2 Procentdel af unge, som har drukket mere end 5 genstande ved en lejlighed i løbet af de sidste 30 dage og Alder 16 år 17 år 18 år 19 år 20 år Alle 16 år 17 år 18 år 19 år 20 år Alle Alle 0 gange 26,1 14,8 20,1 9,6 17,8 17,8 22,8 19,1 24,0 20,6 26,0 22,5 20,1 1-2 gange 39,8 34,0 28,6 32,9 23,3 31,9 31,5 44,4 40,3 46,6 36,3 39,7 35,8 3-5 gange 18,0 30,9 29,2 37,0 38,4 30,4 32,1 24,1 19,5 21,9 21,9 24,0 27,2 6 gange eller flere 6,2 12,3 17,5 13,7 13,7 12,6 6,2 4,9 8,4 6,2 7,5 6,6 9,6 Uoplyst 1,9 1,2 1,3 1,4 1,4 1,4 0,6 0,0 1,3 2,1 0,7 0,9 1,2 Drikker aldrig 8,1 6,8 3,3 5,5 5,5 5,9 6,8 7,4 6,5 2,7 7,5 6,2 6,0 Total % Antal Spørgsmålet lød: Tænk tilbage på de sidste 30 dage. Ved hvor mange lejligheder har du drukket mere end 5 genstande? Spørgsmålet er kun stillet til dem, der drikker alkohol, men procentdelene er beregnet af alle unge, der indgår i undersøgelsen. Det fremgår af Tabel 1.3, at 67,2 % af de unge (drenge og piger) har været fulde i løbet af de sidste 30 dage. Blandt drengene har 9,2 % været fulde 6 gange eller mere i løbet af de sidste 30 dage. Tabel 1.3 Procentdel af unge, som har været fulde i løbet af de sidste 30 dage og Alder 16 år 17 år 18 år 19 år 20 år Alle 16 år 17 år 18 år 19 år 20 år Alle Alle 0 gange 29,8 20,4 24,7 14,4 28,8 23,7 24,1 24,7 26,6 28,8 28,1 26,4 25,0 1-2 gange 38,5 35,2 26,6 39,7 23,3 32,8 37,7 45,7 42,9 41,1 39,0 41,3 37,0 3-5 gange 16,2 25,3 30,5 27,4 30,8 25,9 26,5 17,3 18,8 18,5 18,5 20,0 22,9 6 gange eller flere 6,2 9,3 11,7 9,6 9,6 9,2 3,7 4,3 3,9 8,2 6,8 5,3 7,3 Uoplyst 1,2 3,1 3,3 3,4 2,1 2,6 1,2 0,6 1,3 0,7 0,0 0,8 1,7 Drikker aldrig 8,1 6,8 3,3 5,5 5,5 5,9 6,8 7,4 6,5 2,7 7,5 6,2 6,0 Total % Antal Spørgsmålet lød: Tænk tilbage på de sidste 30 dage. Ved hvor mange lejligheder har du været fuld? Spørgsmålet er kun stillet til dem, der drikker alkohol, men procentdelene er beregnet af alle unge, der indgår i undersøgelsen. Af Tabel 1.4 fremgår det, at 63,3 % af både drengene og pigerne var under 16 år første gang, de drak sig fulde. Det ses også, at 4,7 % af drengene og 5,5 % af pigerne aldrig har været fulde, selv om de drikker alkohol. MULD 2008 Side 9

12 Tabel 1.4 Debutalder for fuld første gang (i procent) Under 13 år 4,4 3, år 58,9 59,4 16+ år 26,0 25,1 Aldrig været fuld, men drikker alkohol 4,7 5,5 Drikker aldrig alkohol 5,9 6,2 Uoplyst 0,1 0,0 Total % Antal Spørgsmålet lød: Hvor gammel var du, da du første gang drak dig fuld? Spørgsmålet er kun stillet til dem, der drikker alkohol, men procentdelene er beregnet af alle unge, der indgår i undersøgelsen. Figur 1.B viser, at almindelig øl er det mest brugte alkoholprodukt blandt drenge. 80,0 % af drengene har drukket det inden for de sidste 30 dage, og 25,2 % har drukket det 6 gange eller mere. Spiritus er det næst mest brugte produkt blandt drenge - 65,8 % af drengene har drukket spiritus inden for de sidste 30 dage. Blandt pigerne er spiritus, den type alkohol, flest har drukket. 66,8 % af pigerne har drukket spiritus i løbet af de sidste 30 dage. Almindelig øl, vin og sodavandsprodukter med alkohol bruges også af pigerne. Figur 1.B Typer alkohol unge har drukket inden for de sidste 30 dage (i procent) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 5,9 5,9 5,9 5,9 5,9 6,2 0,8 6,1 6,4 4,2 2,3 0,8 13,4 26,1 35,6 24,2 47,5 50,9 51,6 38,4 30,6 30,0 25,8 28,0 26,3 22,8 18,2 25,2 12,7 6,8 7,3 2,5 2,6 4,0 4,6 9,2 6,2 6,2 6,2 6,2 5,2 3,9 2,2 1,4 70,8 13,9 3,6 0,3 25,5 37,0 41,0 41,0 35,2 34,0 20,1 16,6 11,8 3,0 5,7 2,7 Alm. øl Stærk øl Vin Sodavand Spiritus Alm. øl Stærk øl Vin Sodavand Spiritus m. alkohol m. alkohol Drikker aldrig alkohol Uoplyst 0 gange 1-2 gange 3-5 gange 6 eller flere gange Spørgsmålet lød: Tænk tilbage på de sidste 30 dage. Ved hvor mange lejligheder har du drukket: alm. øl, stærk øl, vin, sodavandsprodukter med alkohol (f.eks. Bacardi Breezer, Smirnoff Ice), spiritus (f. eks rom, gin, tequila)? Spørgsmålet er kun stillet til dem, der drikker alkohol, men procentdelene er beregnet af alle unge, der indgår i undersøgelsen (769 drenge og 770 piger). MULD 2008 Side 10

13 PROBLEMER SOM FØLGE AF ALKOHOLFORBRUG I undersøgelsen blev de unge spurgt: Har du nogensinde haft et eller flere af følgende problemer, fordi du har drukket øl, vin eller spiritus? Dernæst var listet en række problemer - eksempelvis været i slagsmål, mistet penge eller andre ting af værdi og nedsat præstation i skolen eller på arbejdet. Tabel 1.5 viser, at blandt unge, der drikker alkohol, angiver 33,1 % af drengene og 34,2 % af pigerne at have haft nedsat præstation i skolen eller på arbejdet, fordi de har drukket. Mange af de unge, der drikker alkohol, angiver også at have mistet penge eller andre ting af værdi, fordi de har drukket. For drengene er tallet 30,5 % og for pigerne er det 34,3 %. Derudover angiver mange, at de har oplevet problemer med venner eller forældre, fordi de har drukket. Blandt de unge, der drikker alkohol, har 27,6 % af drengene og 42,9 % af pigerne haft problemer med venner, fordi de har drukket. Tilsvarende har 17,8 % af drengene og 20,2 % af pigerne haft problemer med forældre, fordi de har drukket. Det ses, at 17,3 % af de drenge, der drikker alkohol, har været i slagsmål, fordi de har drukket. 15,9 % af de piger, der drikker alkohol, har haft uønsket samleje, fordi de har drukket. Tabel 1.5 Procentdel af unge, som har oplevet problemer, fordi de har drukket alkohol Aldrig oplevet problem Oplevet problem Uoplyst Aldrig oplevet problem Oplevet problem Uoplyst Været i slagsmål 82,6 17,3 0,1 92,9 6,9 0,1 Involveret i ulykke/uheld 90,3 9,5 0,1 93,8 6,2 0,0 Mistet penge eller andre ting af værdi 69,5 30,5 0,0 65,5 34,3 0,1 Haft problemer med forældre 82,2 17,8 0,0 79,8 20,2 0,0 Haft problemer med venner 72,2 27,6 0,1 57,1 42,9 0,0 Nedsat præstation i skolen eller på arbejdet 66,9 33,1 0,0 65,7 34,2 0,1 Haft uønsket samleje 91,3 8,7 0,0 84,1 15,9 0,0 Kørt motorcykel/bil under påvirkning af alkohol 89,5 10,5 0,0 95,4 4,6 0,0 Problemer med politiet 89,9 9,9 0,1 95,6 4,2 0,3 Været på hospitalet eller skadestue 90,3 9,3 0,4 92,5 7,5 0,0 Taget stoffer man ikke ville have taget hvis ædru 92,5 7,2 0,3 94,2 5,8 0,0 Procentdelene er beregnet af de unge, der drikker alkohol (724 drenge og 722 piger). Spørgsmålet lød: Har du nogensinde haft et eller flere af følgende problemer, fordi du har drukket øl, vin eller spiritus? Dernæst var listet en række problemer eksempelvis Været i slagsmål, Involveret i ulykke/uheld, Kørt motorcykel/bil under påvirkning af alkohol. Tabel 1.6 viser, at blandt unge, der drikker alkohol, har 13,7 % af drengene og 12,9 % af pigerne, 3 eller flere gange haft nedsat præstation i skolen eller på arbejdet, fordi de har drukket. MULD 2008 Side 11

14 Tabel 1.6 Procentdel unge, som én eller flere gange har oplevet problemer, fordi de har drukket alkohol Aldrig 1 gang 2 gange 3 el. flere gange Uoplyst Aldrig 1 gang 2gange 3 el. flere gange Uoplyst Været i slagsmål 82,6 9,0 4,0 4,3 0,1 92,9 5,4 0,8 0,7 0,1 Involveret i ulykke/uheld 90,3 6,2 2,1 1,2 0,1 93,8 5,0 0,6 0,7 0,0 Mistet penge eller andre ting af værdi 69,5 19,2 4,4 6,9 0,0 65,5 20,1 6,4 7,9 0,1 Haft problemer med forældre 82,2 8,8 3,3 5,7 0,0 79,8 10,3 3,7 6,2 0,0 Haft problemer med venner 72,2 14,1 5,4 8,1 0,1 57,1 19,4 12,1 11,5 0,0 Nedsat præstation i skolen eller på arbejdet 66,9 11,3 8,2 13,7 0,0 65,7 14,0 7,3 12,9 0,1 Haft uønsket samleje 91,3 5,7 1,7 1,4 0,0 84,1 11,2 2,2 2,5 0,0 Kørt motorcykel/bil under påvirkning af alkohol 89,5 5,9 1,0 3,6 0,0 95,4 2,9 1,0 0,7 0,0 Problemer med politiet 89,9 6,2 1,8 1,9 0,1 95,6 3,5 0,4 0,3 0,3 Været på hospitalet eller skadestue 90,3 7,3 1,1 0,8 0,4 92,5 5,8 1,0 0,7 0,0 Taget stoffer man ikke ville have taget hvis ædru 92,5 3,7 2,1 1,4 0,3 94,2 3,6 1,3 1,0 0,0 Procentdelene er beregnet af de unge, der drikker alkohol (724 drenge og 722 piger). Spørgsmålet lød: Har du nogensinde haft et eller flere af følgende problemer, fordi du har drukket øl, vin eller spiritus? Dernæst var listet en række problemer eksempelvis Været i slagsmål, Involveret i ulykke/uheld, Kørt motorcykel/bil under påvirkning af alkohol. I tabel 1.7 ses procentdelen af unge, som har haft sygedage fra skole eller arbejde i sidste måned, opdelt efter hvor mange genstande, de har drukket i sidste uge. Blandt de piger, som har drukket mere end 21 genstande i sidste uge, har en større procentdel haft sygedage sammenlignet med de andre grupper. Tabel 1.7 Sygedage i sidste måned relateret til alkoholindtag i sidste uge (i procent) Sygedage \ Genstande 0 genstande 1-7 genstande 8-14 genstande genstande Mere end 21 genstande Drikker aldrig 0 sygedage 63,6 62,4 64,0 62,4 62,1 60,0 1-2 sygedage 23,5 23,4 24,8 23,8 24,3 26,7 3+ sygedage 8,0 11,7 5,0 5,9 11,7 11,1 Uoplyst 4,9 2,5 6,2 7,9 1,9 2,2 Total % Antal MULD 2008 Side 12

15 Sygedage \ Genstande 0 genstande 1-7 genstande 8-14 genstande genstande Mere end 21 genstande Drikker aldrig 0 sygedage 57,7 56,3 53,5 51,9 37,5 58,3 1-2 sygedage 27,3 28,8 34,0 25,3 29,2 22,9 3+ sygedage 12,7 13,3 9,4 17,7 29,2 16,7 Uoplyst 2,3 1,7 3,1 5,1 4,2 2,1 Total % Antal Spørgsmålene lød: Hvor mange genstande drak du på hver af dagene i sidste uge? og Hvor mange hele skoledage / arbejdsdage har du været fraværende de sidste 30 dage? I svarkategorierne indgik, om fraværet skyldtes sygdom eller pjæk. I tabel 1.8 ses procentdelen af unge, som har pjækket fra skole eller arbejde i sidste måned, opdelt efter hvor mange genstande, de har drukket i sidste uge. Blandt de drenge, som har drukket mere end 21 genstande, har 20,4 % haft 3 pjækkedage eller mere i løbet af seneste måned. Det er en større andel sammenlignet med de andre grupper. De piger, som har drukket 15 genstande eller mere i sidste uge, har også markant flere pjækkedage sammenlignet med pigerne i de andre grupper. Eksempelvis er det 33,3 % af de piger, der har drukket mere end 21 genstande i sidste uge, der har haft tre pjækkedage eller mere i seneste måned. Tabel 1.8 Pjækkedage i sidste måned relateret til alkoholindtag i sidste uge (i procent) Pjækkedage \ Genstande 0 genstande 1-7 genstande 8-14 genstande genstande Mere end 21 genstande Drikker aldrig 0 pjækkedage 64,8 66,5 64,0 50,5 50,5 68,9 1-2 pjækkedage 24,7 22,3 26,7 39,6 25,2 15,6 3+ pjækkedage 4,9 8,6 8,1 8,9 20,4 8,9 Uoplyst 5,6 2,5 1,2 1,0 3,9 6,7 Total % Antal Pjækkedage \ Genstande 0 genstande 1-7 genstande 8-14 genstande genstande Mere end 21 genstande Drikker aldrig 0 pjækkedage 70,0 66,7 67,3 55,7 45,8 72,9 1-2 pjækkedage 18,6 21,7 18,2 19,0 12,5 16,7 3+ pjækkedage 7,3 5,8 9,4 21,5 33,3 4,2 Uoplyst 4,1 5,8 5,0 3,8 8,3 6,3 Total % Antal Spørgsmålene lød: Hvor mange genstande drak du på hver af dagene i sidste uge? og Hvor mange hele skoledage/ arbejdsdage har du været fraværende de sidste 30 dage? I svarene indgik om fraværet skyldtes sygdom eller pjæk. MULD 2008 Side 13

16 SOCIOØKONOMISKE INDIKATORER OG GENSTANDSGRÆNSER Som et led i undersøgelsen blev der stillet spørgsmål om egen uddannelse, og om forældrene var skilt eller ej. Figur 1C viser, at forskellen mellem drenge og pigers drikkeadfærd er størst i grundskolen og på erhvervsuddannelser. Eksempelvis overskred 18,0 % af de drenge, der er i gang med en erhvervsuddannelse, genstandsgrænserne for voksne mænd i sidste uge. Det er en højere procentdel sammenlignet med de piger, som er i gang med en erhvervsuddannelse - her er tallet 4,9 %. Blandt de drenge, som er i gang med en erhvervsuddannelse, er der desuden flere, der overskred genstandsgrænserne, sammenlignet med drengene i de andre uddannelsesgrupper. Figur 1C Procentdel unge, der overskred genstandsgrænserne for voksne i sidste uge, fordelt på køn og egen uddannelse 100,0 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 0,0 18,0 11,4 11,3 11,9 11,8 4,9 12,7 14,0 12,3 Spørgsmålene lød: Hvor mange genstande drak du på hver af dagene i sidste uge?, Går du i skole, er under uddannelse eller andet? og Hvilken skole / uddannelse går du på? I figuren er kun medtaget de hyppigst forekommende uddannelser samt dem, som ikke er under uddannelse. Procentdelene er beregnet af alle unge, der indgår i undersøgelsen (769 drenge og 770 piger). Grundskole Erhvervsuddannelse Gymnasial uddannelse Videregående uddannelse Ikke under uddannelse Grundskole Erhvervsuddannelse Gymnasial uddannelse Videregående uddannelse Ikke under uddannelse MULD 2008 Side 14

17 Figur 1.D viser, at på alle uddannelser over grundskole-niveau har mere end 1/3 af drengene og mere end 1/4 af pigerne haft et forbrug, hvor de mindst tre gange har drukket mere end 5 genstande ved en lejlighed i de sidste 30 dage. Derudover ses, at drenge i gang med en videregående uddannelse er den gruppe, hvor flest har haft et så stort forbrug af alkohol (57,5 %). Figur 1.D Procentdel unge, der mindst tre gange har drukket mere end 5 genstande ved en lejlighed i de sidste 30 dage, fordelt på køn og egen uddannelse 100,0 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 17,4 37,1 42,9 57,5 48,3 26,5 29,3 33,3 30,2 26,0 Spørgsmålene lød: Tænk tilbage på de sidste 30 dage. Ved hvor mange lejligheder har du drukket mere end 5 genstande?, Går du i skole, er under uddannelse eller andet? og Hvilken skole/uddannelse går du på? I tabellen er kun medtaget de hyppigst forekommende uddannelser samt dem, som ikke er under uddannelse. Procentdelene er beregnet af alle unge, der indgår i undersøgelsen (769 drenge og 770 piger). 0,0 Grundskole Erhvervsuddannelse Gymnasial Videregående uddannelse Ikke under uddannelse Grundskole Erhvervsuddannelse Gymnasial Videregående uddannelse Ikke under uddannelse Figur 1.E viser, at procentdelen af drenge, der overskred genstandsgrænserne for voksne i sidste uge, er lidt større blandt dem, som har forældre, der er skilt. MULD 2008 Side 15

18 Figur 1.E Procentdel unge, der overskred genstandsgrænserne for voksne i sidste uge, fordelt på køn og om forældre er skilt eller ej ,8 9,7 13,1 11,4 Skilt Ikke skilt Skilt Ikke skilt Spørgsmålene lød: Hvor mange genstande drak du på hver af dagene i sidste uge? Er dine forældre skilt/separeret/flyttet fra hinanden? Procentdelene er beregnet af alle unge, der indgår i undersøgelsen (769 drenge og 770 piger) Figur 1.F viser, at procentdelen af unge, der mindst tre gange har drukket mere end 5 genstande ved en lejlighed i de sidste 30 dage, er størst blandt drenge, hvis forældre er skilt (49,0 %). Figur 1.F Procentdel unge, der mindst tre gange har drukket mere end 5 genstande ved en lejlighed i de sidste 30 dage, fordelt på køn og om forældre er skilt eller ej 100,0 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 49,0 40,4 32,0 30,1 Skilt Ikke skilt Skilt Ikke skilt Spørgsmålene lød: Tænk tilbage på de sidste 30 dage. Ved hvor mange lejligheder har du drukket mere end 5 genstande? og Er dine forældre skilt / separeret / flyttet fra hinanden? Procentdelene er beregnet af alle unge, der indgår i undersøgelsen (769 drenge og 770 piger) UNGES ALKOHOLFORBRUG, Figur 1.G viser for årene procentdelen af unge som har drukket over genstandsgrænsen for voksne i sidste uge. Det ses, at der for drengene har været et fald fra 25 % til 13 % i denne årrække, dog er tallene fra 2008 ikke direkte sammenlignelige med de øvrige år pga. et metodeskifte i dataindsamlingen. Procentdelen af piger, som har drukket over genstandsgrænserne, har i årene været % er det første år, hvor der ikke er forskel mellem kønnene mht. hvor mange, der har drukket mere end genstandsgrænserne. MULD 2008 Side 16

19 Figur 1.G Procentdel unge, der drak mere end genstandsgrænserne for voksne i sidste uge, Tallene fra 2008 er ikke direkte sammenlignelige med tallene fra de øvrige år pga. metodeskifte i dataindsamlingen. Procentdelene er beregnet af alle unge Figur 1.H viser for årene procentdelen af unge som mindst tre gange har drukket mere end 5 genstande ved en lejlighed i de sidste 30 dage. Det ses, at der for drengene har været et fald siden 2000, så de nærmer sig pigernes niveau. Procentdelen af piger, som har drukket mere end 5 genstande ved en lejlighed i de sidste 30 dage er stagneret til at ligge på ca. 30 %. Derudover ses, at i alle årene er procentdelen større blandt drengene end pigerne. Figur 1.H Procentdel unge, der mindst tre gange har drukket mere end 5 genstande ved en lejlighed i de sidste 30 dage, Tallene fra 2008 er ikke direkte sammenlignelige med tallene fra de øvrige år pga. metodeskifte i dataindsamlingen. Procentdelene er beregnet af alle unge MULD 2008 Side 17

20 MULD 2008 Side 18

21 2. Rygning RESUMÉ 24 % af de unge ryger. 11 % ryger hver dag, og 3 % er storrygere. Der er ingen forskel mellem kønnene. 58 % af drengene og 53 % af pigerne har aldrig røget. 62 % af drengene og 58 % af pigerne har røget vandpibe én eller flere gange. De fleste af dem, der har røget vandpibe, har højst røget fem gange i alt. Flere drenge end piger har prøvet snus/skrå - 17 % af drengene og 7 % af pigerne. Næsten alle unge har kendskab til, at der er en aldersgrænse for salg af cigaretter. I alt 97 % af drengene og 98 % af pigerne svarede, at der er en aldersgrænse. 81 % af de unge ved, at aldersgrænsen er 18 år. 35 % af drengene og 41 % af pigerne er udsat for passiv rygning på deres skole eller uddannelsesinstitution. 22 % af drengene og 25 % af pigerne er udsat for passiv rygning i hjemmet. Fra er andelen af rygere faldet. Størstedelen af faldet skete før INDLEDNING I MULD-undersøgelsen 2008 er spurgt til de unges vaner og forbrug af cigaretter, vandpibe og snus/skrå. Derudover er spurgt til deres udsættelse for passiv rygning. Undersøgelsens resultater skal ses i lyset af de seneste års lovgivning på tobaksområdet og kulturændringer i samfundet. Eksempelvis er det blevet mere udbredt at ryge vandpibe blandt unge. Vandpiben appellerer til unge og uerfarne tobaksrygere blandt andet pga. tobakkens søde smag og det sociale element, men måske også fordi unge og deres forældre fejlagtigt tror, at det ikke er afhængighedsskabende at ryge vandpibe, og at det ikke er så farligt som at ryge cigaretter. Vandpiberygning betragtes ikke som rygning. For få år siden var snus og skrå sjældne produkter, men erfaringer fra de øvrige nordiske lande viser, at salget af snus, skrå og tobakspastiller stiger i takt med udbredelsen af røgfri miljøer. I 2001 blev det forbudt for elever i folkeskoler og ungdomsskoler at ryge på skolens område. Tre år senere, dvs. i 2004, blev det forbudt at sælge tobak til unge under 16 år. Siden august 2007 har det på skoler, opholdssteder og lignende - der fortrinsvis har elever under 16 år - ikke været tilladt for unge at ryge på institutionens område. Det er også forbudt for lærere at ryge på institutionens udendørsarealer, hvor børn og unge færdes. Formålet med loven er at udbrede røgfri miljøer og forebygge sundhedsskadelige effekter af passiv rygning. Det er også et ønske, at rygning ikke længere er så synligt i de miljøer, hvor unge færdes, for at forebygge, at de unge begynder at ryge. Fra september 2008 har det ydermere været forbudt at sælge tobak til unge under 18 år. Det gælder både for cigaretter, snus, skrå og tobak til vandpiber. Der er også lagt begrænsninger på placeringen af tobaksvarer i butikkerne. UNGES TOBAKSVANER OG FORBRUG I undersøgelsen blev de unge spurgt: Ryger du? Svarkategorierne var: Ja, hver dag, Ja, mindst MULD 2008 Side 19

22 én gang om ugen, Ja, men sjældnere end hver uge og Nej. I undersøgelsen blev også spurgt: Hvor mange cigaretter ryger du dagligt? Tabel 2.1 viser procentdelen af rygere blandt unge fordelt på alder og køn. Rygere er defineret som de unge, der har svaret, at de ryger hver dag, mindst én gang om ugen eller sjældnere end hver uge. Det ses, at 24,4 % af de unge ryger, og at der ikke er stor forskel mellem kønnene mht. hvor mange af drengene og pigerne, der ryger. Blandt drengene er der færrest rygere blandt de 16-årige (17,4 %) og flest blandt de 17-årige (28,4 %). Rygeprævalensen blandt piger varierer næsten ikke mellem de forskellige aldersgrupper. Tabel. 2.1 Rygere fordelt på køn og alder (i procent) og Alder 16 år 17 år 18 år 19 år 20 år Alle 16 år 17 år 18 år 19 år 20 år Alle Alle Rygere 17,4 28,4 22,7 26,7 23,3 23,7 25,3 25,3 25,3 24,0 25,3 25,1 24,4 Ikkerygere 82,6 71,6 77,3 73,3 76,7 76,3 74,7 74,7 74,7 76,0 74,7 74,9 75,6 Total % Antal Spørgsmålet lød: Ryger du? Tabel 2.2.viser dagligrygerne fordelt på dem, der ryger mindre end 15 cigaretter dagligt og dem, der ryger 15 cigaretter eller mere dagligt. Sidstnævnte gruppe betegnes som storrygere. Af tabellen ses, at 3,1 % af de unge er storrygere. Det svarer til, at hver fjerde unge dagligryger, er storryger. Der er næsten ingen forskel mellem kønnene. Blandt unge rygere er der mange, som kun ryger lejlighedsvis, hvilket er defineret som ugentligt eller sjældnere. 12,5 % af drengene ryger lejlighedsvis, og blandt pigerne er tallet 14,3 %. Tabel 2.2 Dagligrygere, lejlighedsrygere og storrygere fordelt på køn og alder (i procent) og Alder 16 år 17 år 18 år 19 år 20 år Alle 16 år 17 år 18 år 19 år 20 år Alle Alle Dagligrygere 6,8 13,0 14,9 11,6 9,6 11,2 11,7 10,5 11,0 8,2 12,3 10,8 11,0 < 15 cigaretter dagligt 6,8 7,4 13,0 7,5 5,5 8,1 8,6 7,4 7,1 5,5 10,3 7,8 7, cigaretter dagligt 0,0 5,6 2,0 4,1 4,1 3,1 3,1 3,1 3,9 2,7 2,1 3,0 3,1.. Lejlighedsrygere 10,5 15,4 7,9 15,0 13,7 12,5 13,6 14,8 14,3 15,7 13,0 14,3 13,4 Ikkerygere 82,6 71,6 77,3 73,3 76,7 76,3 74,7 74,7 74,7 76,0 74,7 74,9 75,6 Total % Antal Spørgsmålet lød: Hvor mange cigaretter ryger du dagligt? MULD 2008 Side 20

Unges RYGNING VENNER ALKOHOL HELBRED STOFFER MULD-RAPPORT NR 6. livsstil og dagligdag 2006

Unges RYGNING VENNER ALKOHOL HELBRED STOFFER MULD-RAPPORT NR 6. livsstil og dagligdag 2006 Unges livsstil og dagligdag 26 STOFFER KROP LIVSSTIL ALKOHOL VENNERRYGNING HELBRED MULD-RAPPORT NR 6 LIVSSTIL KROP HELBRED ALKOHOL RYGNING VENNER FRITID STOFFER Unges livsstil og dagligdag 26 Forfattere:

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

SSP Rapport om rusmiddel undersøgelsen blandt 7. til 10. klasseelever på Hjørring kommunes skoler i 2011

SSP Rapport om rusmiddel undersøgelsen blandt 7. til 10. klasseelever på Hjørring kommunes skoler i 2011 SSP Rapport om rusmiddel undersøgelsen blandt 7. til 10. klasseelever på Hjørring kommunes skoler i 2011 0 Rapport om rusmiddel undersøgelsen blandt 7. til 10. klasseelever på Hjørring kommunes skoler

Læs mere

Ungeprofilundersøgelsen

Ungeprofilundersøgelsen Ungeprofilundersøgelsen 2015 Pilotrapport om danske unges sundhed og trivsel, sociale kapital, brug af rusmidler samt kriminalitet og risikoadfærd Ungeprofilundersøgelsen 2015 Copyright Komiteen for Sundhedsoplysning,

Læs mere

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Langeland Kommune foråret 2011 - 1 - Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...- 2-2. Sammenligning

Læs mere

Rusmiddelundersøgelse 2014, foretaget i 7., 8. og 9. klasse i Folkeskolerne i Hjørring Kommune.

Rusmiddelundersøgelse 2014, foretaget i 7., 8. og 9. klasse i Folkeskolerne i Hjørring Kommune. Rusmiddelundersøgelse 2014, foretaget i 7., 8. og 9. klasse i Folkeskolerne i Hjørring Kommune. I 2011 gennemførte vi i SSP samarbejdet i Hjørring Kommune en tilsvarende rusmiddelundersøgelse. Vi har derfor

Læs mere

Unges. LIVSSTIL OG DAGLIGDAG 2000 - forbrug af tobak, alkohol og stoffer. Forfattere Gert Allan Nielsen Lene Ringgaard

Unges. LIVSSTIL OG DAGLIGDAG 2000 - forbrug af tobak, alkohol og stoffer. Forfattere Gert Allan Nielsen Lene Ringgaard Unges LIVSSTIL OG DAGLIGDAG 2000 - forbrug af tobak, alkohol og stoffer Forfattere Gert Allan Nielsen Lene Ringgaard Forfattere Kit Broholm Anne-Marie Sindballe Stine Flod Olsen Unges livsstil og dagligdag

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 4 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 4 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille

Læs mere

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter Figur. Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter 5 Hvis man kigger på, hvor mange der har røget e-cigaretter inden for den sidste måned, gælder dette i gennemsnit for af de -5-årige. Igen stiger tallene

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL

Læs mere

Copyright: Sundhedsstyrelsen, publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse

Copyright: Sundhedsstyrelsen, publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse UNDERSØGELSE AF 11-15-ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-8 1 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-8 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Horsens Kommune Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 16 9. klasse elevers ryge- og alkoholvaner Indholdsfortegnelse Sammenfatning og perspektiver

Læs mere

National Sundhedsprofil Unge

National Sundhedsprofil Unge National Sundhedsprofil Unge 2 0 1 1 National Sundhedsprofil Unge 2011 Sundhedsstyrelsen 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København

Læs mere

Rusmiddelundersøgelse

Rusmiddelundersøgelse Rusmiddelundersøgelse 7. til 10. klasse i Jammerbugt Kommune 2013 Indhold Indledning... 3 Metode og Validitet... 4 Databearbejdningsmetode... 4 Fejlkilder... 4 Rygning:... 5 Alkohol:... 8 Energidrikke...

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og klasse

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og klasse RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse GRUNDLAG Tingløkkeskolen - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER 114 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner, 2009, hele stikprøven Overblik over data: Side 1 af 88. år er du. år er du. år er du

Monitorering af danskernes rygevaner, 2009, hele stikprøven Overblik over data: Side 1 af 88. år er du. år er du. år er du Overblik over data: Side 1 af 88 Kvinde Mand 15-19 år 20-29 år 30-39 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år og Abs % Under 15 år 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 15-19 år 395 8 192 8 203 8 395 100 0 0

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2010

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2010 Livsstilsundersøgelse 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2010 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere

Ungeprofil Syd- og Sønderjylland 2014. - Varde Kommune

Ungeprofil Syd- og Sønderjylland 2014. - Varde Kommune Ungeprofil Syd- og Sønderjylland 2014 - Kommune Ungeprofil 2014 Dataindsamling forår 2014 Aabenraa, Esbjerg, Fanø, Haderslev,, Vejen, Sønderborg, Tønder kommuner Alle grundskoler folkeskoler, friskoler,

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Unge og alkohol Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Ungdomsårene Svært at gå gennem ungdomsårene uden kontakt m. alkohol Jeg drikker ikke alkohol endnu,

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

SSP-årsmøde 17. marts 2015. Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv

SSP-årsmøde 17. marts 2015. Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv SSP-årsmøde 17. marts 2015 Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv Det overordnede formål At forebygge alkoholrelaterede kræfttilfælde og at bidrage til skabelsen

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2013

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2013 Livsstilsundersøgelse 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2013 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere

SKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 78% Antal besvarelser: 579 Højvangskolen

SKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 78% Antal besvarelser: 579 Højvangskolen SKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 Svarprocent: 78% beelser: 579 Højvangskolen OM RAPPORTEN DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 I maj og juni 9 gennemførte den kommunale sundhedsmåling blandt samtlige

Læs mere

Ryge- og rusmiddelvaner

Ryge- og rusmiddelvaner Ryge- og rusmiddelvaner blandt unge Samlet rapport for 9. og 10. klassetrin Skoleåret 2011/2012 FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 2 RESUME 3 ANBEFALINGER 4 BAGGRUND

Læs mere

Udbredelse af illegale stoffer i befolkningen og blandt de unge

Udbredelse af illegale stoffer i befolkningen og blandt de unge 2018 Udbredelse af illegale stoffer i befolkningen og blandt de unge Narkotikasituationen i Danmark delrapport 1 1 Udbredelsen af de illegale stoffer Delrapport 1 Denne delrapport er første del af en serie

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

SKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 68% Antal besvarelser: 398 Katrinebjergskolen

SKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 68% Antal besvarelser: 398 Katrinebjergskolen SKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 Svarprocent: 68% beelser: 98 Katrinebjergskolen OM RAPPORTEN DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 I maj og juni 9 gennemførte den kommunale sundhedsmåling blandt samtlige

Læs mere

Børn- og Ungesundhedsprofilen 2017

Børn- og Ungesundhedsprofilen 2017 Børn- og Ungesundhedsprofilen 2017 I 2010 og 2013 har Svendborg Kommune suppleret den landsdækkende sundhedsprofil Hvordan har du det? for voksne med en trivsels- og sundhedsundersøgelse for folkeskolernes

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2009

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2009 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2009 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere

Unges livsstil og dagligdag 2004

Unges livsstil og dagligdag 2004 Unges livsstil og dagligdag 2004 Forfattere: Lene Winther Ringgaard Gert Allan Nielsen Copyright Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen, August 2005 Layout: Dorte Ringgaard Jensen Uddrag, herunder fi

Læs mere

SKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 44% Antal besvarelser: 265 Beder Skole

SKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 44% Antal besvarelser: 265 Beder Skole SKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 Svarprocent: 44% beelser: 65 Beder Skole OM RAPPORTEN DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 I maj og juni 9 gennemførte den kommunale sundhedsmåling blandt samtlige

Læs mere

SKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 66% Antal besvarelser: 168 Tovshøjskolen

SKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 66% Antal besvarelser: 168 Tovshøjskolen SKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 Svarprocent: 66% beelser: 68 Tovshøjskolen OM RAPPORTEN DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 I maj og juni 9 gennemførte den kommunale sundhedsmåling blandt samtlige

Læs mere

Udskolingsprofil 9. årgang

Udskolingsprofil 9. årgang Udskolingsprofil 9. årgang Skoleåret 16-17 Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Baggrund og materiale Sundhedstjenesten i Rudersdal Kommune tilbyder udskolingsundersøgelse til alle kommunens 9. klasseelever.

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2011

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2011 Livsstilsundersøgelse 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2011 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere

OMRÅDERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 48% Antal besvarelser: 44 EUD

OMRÅDERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 48% Antal besvarelser: 44 EUD OMRÅDERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 Svarprocent: 48% beelser: 44 EUD OM RAPPORTEN DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 I maj og juni 9 gennemførte den kommunale sundhedsmåling blandt samtlige elever

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym ungeprofilundersøgelse for GRUNDLAG Horsens

Læs mere

SKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 64% Antal besvarelser: 27 Heltidsundervisningen

SKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 64% Antal besvarelser: 27 Heltidsundervisningen SKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 Svarprocent: 6% beelser: 7 Heltidsundervisningen OM RAPPORTEN DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 I maj og juni 9 gennemførte den kommunale sundhedsmåling blandt

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8

Læs mere

SKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 79% Antal besvarelser: 532 Hasle Skole

SKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 79% Antal besvarelser: 532 Hasle Skole SKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 Svarprocent: 79% beelser: 5 Hasle Skole OM RAPPORTEN DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 I maj og juni 9 gennemførte den kommunale sundhedsmåling blandt samtlige

Læs mere

Sundhedsprofil for 9 årgang Rudersdal Kommune. Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste

Sundhedsprofil for 9 årgang Rudersdal Kommune. Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste Sundhedsprofil for årgang - Kommune Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste Formål Formålet med sundhedsprofilen for. årgang er at følge sundhedsadfærden blandt. klasseeleverne

Læs mere

Ryge- og rusmiddelvaner

Ryge- og rusmiddelvaner Ryge- og rusmiddelvaner blandt unge 9. klassetrin, skoleåret 2011/2012 FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse RESUME 3 ANBEFALINGER 4 BAGGRUND 5 DELTAGELSE OG SVARPROCENT 6 TOBAK OG RUSMIDLER

Læs mere

2: Landsplan - Klassetrin (9) - Antal besvarelser: 8611

2: Landsplan - Klassetrin (9) - Antal besvarelser: 8611 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2016/2017 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen Skanderborg GRUNDLAG

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

OMRÅDERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 44% Antal besvarelser: 120 Specialtilbud

OMRÅDERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 44% Antal besvarelser: 120 Specialtilbud OMRÅDERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 Svarprocent: % beelser: Specialtilbud OM RAPPORTEN DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 I maj og juni 9 gennemførte den kommunale sundhedsmåling blandt samtlige elever

Læs mere

Orientering om status på forebyggelsesseminarerne

Orientering om status på forebyggelsesseminarerne Punkt 4. Orientering om status på forebyggelsesseminarerne 2019-012839 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen fremsender til s og Skoleudvalgets orientering status på forebyggelsesseminarerne,

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

SKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 65% Antal besvarelser: 22 Aarhus Tech

SKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 65% Antal besvarelser: 22 Aarhus Tech SKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 Svarprocent: 6 beelser: Tech OM RAPPORTEN DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 I maj og juni 9 gennemførte den kommunale sundhedsmåling blandt samtlige elever i -.

Læs mere

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin Kapitel 5.7 Illegale stoffer 5.7 Illegale stoffer Mange unge eksperimenterer med deres livsstil herunder med illegale stoffer ofte i sammenhæng med et stort forbrug af alkohol og cigaretter (1). Dog er

Læs mere

Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2006. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.

Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2006. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst. UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-26 28 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-26 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

OMRÅDERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 71% Antal besvarelser: Syd

OMRÅDERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 71% Antal besvarelser: Syd OMRÅDERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 29 Svarprocent: 7% beelser: 4.995 Syd OM RAPPORTEN DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 29 I maj og juni 29 gennemførte den kommunale sundhedsmåling blandt samtlige elever

Læs mere

undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2008 2010

undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2008 2010 undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-8 1 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-8 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen

Læs mere

OMRÅDERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 71% Antal besvarelser: Øst

OMRÅDERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 71% Antal besvarelser: Øst OMRÅDERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 Svarprocent: 7% beelser: 3.8 Øst OM RAPPORTEN DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 I maj og juni 9 gennemførte den kommunale sundhedsmåling blandt samtlige elever

Læs mere

Rygning og alkohol. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Rygning og alkohol. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Rygning. Oversæt til eget sprog - forklar

Rygning og alkohol. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Rygning og alkohol. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Rygning. Oversæt til eget sprog - forklar ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Rygning og alkohol Her kan du lære danske ord om rygning og alkohol. Du kan også få viden om, hvad rygning og

Læs mere

Rygning og alkohol. Sundhedsdansk. NYE ORD Rygning

Rygning og alkohol. Sundhedsdansk. NYE ORD Rygning Sundhedsdansk Rygning og alkohol Her kan du lære danske ord om rygning og alkohol. Du kan også få viden om, hvad rygning og alkohol gør ved kroppen. NYE ORD Rygning Match tekst med billede. Læs sætningen.

Læs mere

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd Ungeprofil Allerød Kommune De unges sundhedsadfærd Udarbejdet af forebyggelsesenheden Allerød Kommune 07.07.2014 Indhold Sundhedsprofil for unge i Allerød Kommune... 2 Udtræk fra Statistikbanken... 3 Rygning...

Læs mere

Sundhedsprofil på Det 10. Element, Albertslund, efterår 2010.

Sundhedsprofil på Det 10. Element, Albertslund, efterår 2010. Notat Sundhedsprofil på Det 10. Element, Albertslund, efterår 2010. Det 10. element er Albertslund kommunes skole for 10. klasse elever. Skolen har i alt 8 forskellige temalinier: Idræts linie, Kreativ-musisk

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

Pige ,1% Dreng ,9% I alt ,0%

Pige ,1% Dreng ,9% I alt ,0% Samlet opgørelse for 9. årgang Svarprocent: 86% Antal elever i alt på 9. årgang: 652 Er du? Pige 358 55,1% Dreng 292 44,9% I alt 650 100,0% Hvilken skole går du på? Besvarelses% Afd. Fensmark, Holmegaardskolen

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

SKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 81% Antal besvarelser: 13 SOSU Østjylland

SKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 81% Antal besvarelser: 13 SOSU Østjylland SKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 Svarprocent: 8% beelser: SOSU Østjylland OM RAPPORTEN DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 I maj og juni 9 gennemførte den kommunale sundhedsmåling blandt samtlige

Læs mere

Notat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19

Notat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19 Notat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19 Indledning I Odense Kommune har børn og unge siden 2011 hvert år deltaget i en spørgeskemaundersøgelse om deres sundhed og trivsel. Sundhedsprofilundersøgelsen,

Læs mere

I både Junior- og ungdomsklubben har vi taget stilling til, hvilken rusmiddelpolitik, vi ønsker at føre i vores hus.

I både Junior- og ungdomsklubben har vi taget stilling til, hvilken rusmiddelpolitik, vi ønsker at føre i vores hus. Politik For Rusmidler Og Rygning 2016-2017 I både Junior- og ungdomsklubben har vi taget stilling til, hvilken rusmiddelpolitik, vi ønsker at føre i vores hus. Det er ikke tilladt at indtage/medbringe

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever

Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever Skoleåret 212-213 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh 1 Indholdsfortegnelse: Side Indledning 3. Generel trivsel, skoletrivsel 4. Selvvurderet helbred

Læs mere

Nye tal og vigtige forebyggelsesarenaer. Pernille Bendtsen og Veronica Pisinger, Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed, SDU

Nye tal og vigtige forebyggelsesarenaer. Pernille Bendtsen og Veronica Pisinger, Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Nye tal og vigtige forebyggelsesarenaer Pernille Bendtsen og Veronica Pisinger, Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Unge og alkohol Ungdomsårene Svært at gå gennem ungdomsårene uden

Læs mere

A&N i Danmark Status til Nordisk Rusmiddel Seminar, Reykjavik, Anne-Marie Sindballe, Center for Forebyggelse

A&N i Danmark Status til Nordisk Rusmiddel Seminar, Reykjavik, Anne-Marie Sindballe, Center for Forebyggelse A&N i Danmark 2010 Status til Nordisk Rusmiddel Seminar, Reykjavik, 25-27.8.2010 Anne-Marie Sindballe, Center for Forebyggelse Situationen er HØJT niveau i alkohol-konsumption, men faldende tendens knap

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Rapport SAMMENLIGNING Genereret 7. februar 2018

Rapport SAMMENLIGNING Genereret 7. februar 2018 Rapport SAMMENLIGNING Genereret 7. februar 2018 Årstal: 2017/2018 Område: GRUNDSKOLE Rapportniveau: Institution - Kommune Skolesundhed.dk Rapport udarbejdet for Odense Kommune Genereret d. 07-02-2018 Valg

Læs mere

OMRÅDERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 70% Antal besvarelser: Sydvest

OMRÅDERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 70% Antal besvarelser: Sydvest OMRÅDERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 Svarprocent: 7% beelser: 3.9 Sydvest OM RAPPORTEN DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 I maj og juni 9 gennemførte den kommunale sundhedsmåling blandt samtlige elever

Læs mere

Unges livsstil og dagligdag 2003

Unges livsstil og dagligdag 2003 1 Unges livsstil og dagligdag 2003 Forfattere: Lene Winther Ringgaard Stine Birk Nissen Gert Allan Nielsen Copyright Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen, Februar 2005 Layout: Dorte Ringgaard Jensen

Læs mere

UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER. Center for Rusmidler 2016

UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER. Center for Rusmidler 2016 UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER Center for Rusmidler 2016 1 INDHOLDSFORTEGNELSE UNGES BRUG AF RUSMIDLER I VORDINGBORG... 3 RUSMIDDELSITUATIONEN I DANMARK... 4 UNDERSØGELSEN

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse GRUNDLAG Henriette Hørlucks Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER

Læs mere

Ungeprofil. En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Kolding Kommuner.

Ungeprofil. En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Kolding Kommuner. Ungeprofil En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Kolding Kommuner Oktober 2010 SYDØSTJYLLANDS KREDS Undersøgelsen er gennemført i samarbejde

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Folkeskoler STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS KNUD JUEL MARTS 2012 UDARBEJDET AF STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED, SYDDANSK

Læs mere

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik 2008 Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Syddansk Universitet Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner

Læs mere

SKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 22% Antal besvarelser: 9 Aarhus Business college

SKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 22% Antal besvarelser: 9 Aarhus Business college SKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 Svarprocent: % beelser: 9 Business college OM RAPPORTEN DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 I maj og juni 9 gennemførte den kommunale sundhedsmåling blandt samtlige

Læs mere

788 elever ud af 844 har deltaget i undersøgelsen på 9. klassetrin. Dette giver en svarprocent på 94 %.

788 elever ud af 844 har deltaget i undersøgelsen på 9. klassetrin. Dette giver en svarprocent på 94 %. Indledning Næstved Kommunes SSP-samarbejde har i ugerne 44 og 45 2014 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt alle 9. og 10. klasseelever i kommunen. Undersøgelsen er tidligere gennemført i 1999 og

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik 2008 Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Syddansk Universitet Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Unges. LIVSSTIL OG DAGLIGDAG 2002 - aldersforskelle i sundhedsvaner og trivsel. Forfattere Stine Birk Nissen Gert Allan Nielsen

Unges. LIVSSTIL OG DAGLIGDAG 2002 - aldersforskelle i sundhedsvaner og trivsel. Forfattere Stine Birk Nissen Gert Allan Nielsen Unges - aldersforskelle i sundhedsvaner og trivsel XXXXXXXXX LIVSSTIL OG DAGLIGDAG 2002 - aldersforskelle i sundhedsvaner og trivsel Forfattere Stine Birk Nissen Gert Allan Nielsen - aldersforskelle i

Læs mere

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland UNGES FESTMILJØ -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland Målet med første del i aften At give et billede af den aktuelle udvikling og tendenser indenfor alkoholkulturen blandt de unge Skabe

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator

Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober 28 Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator I oktober måned blev der gennemført en undersøgelse af skoleeleverne i Albertslunds livsstil. Undersøgelsen

Læs mere

TNS Gallup December 2007

TNS Gallup December 2007 Køn MAND 1230 100,0% KVINDE 0 - Alder 15-19 år 126 10,3% 20-29 år 140 11,4% 30-39 år 223 18,1% 40-49 år 229 18,6% 50-59 år 206 16,7% 60-69 år 172 14,0% 70+ år 134 10,9% Region Hovedstaden 388 31,6% Sjælland

Læs mere

Udskolingsprofil 9. årgang

Udskolingsprofil 9. årgang Udskolingsprofil 9. årgang Skoleårene 2014-2015 og 2015-2016 Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Baggrund og materiale Sundhedstjenesten i Rudersdal Kommune tilbyder udskolingsundersøgelse til alle kommunens

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Ungeprofilundersøgelsen årg. 2016/2017

Ungeprofilundersøgelsen årg. 2016/2017 Ungeprofilundersøgelsen årg. 2016/2017 En SSP rapport om Frederikssunds unges trivsel, sociale kapital, brug af rusmidler samt kriminalitet og risikoadfærd. Indholdsfortegnelse Forord & metode... 3 Tema

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen 2015 GRUNDLAG Kolding

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Ungeprofil. En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Kolding Kommuner.

Ungeprofil. En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Kolding Kommuner. Ungeprofil En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Kolding Kommuner Oktober 2010 SYDØSTJYLLANDS KREDS Indholdsfortegnelse Baggrundsoplysninger

Læs mere

Fælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed

Fælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed KKR-Hovedstaden Fælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed KKR-Hovedstaden Fælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed for kommunerne i Region Hovedstaden Sammen er vi stærkere I foråret

Læs mere

Sådan udfylder du spørgeskemaet

Sådan udfylder du spørgeskemaet Sådan udfylder du spørgeskemaet 1) Brug kun en sort eller blå kuglepen. 2) Læs hvert enkelt spørgsmål og alle svarkategorier igennem før du svarer og vær opmærksom på, om du må sætte ét eller flere krydser.

Læs mere