5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin
|
|
|
- Caspar Sommer
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kapitel 5.7 Illegale stoffer 5.7 Illegale stoffer Mange unge eksperimenterer med deres livsstil herunder med illegale stoffer ofte i sammenhæng med et stort forbrug af alkohol og cigaretter (1). Dog er dette et typisk ungdomsfænomen, og de fleste fortsætter ikke brugen (2). Brugen af illegale stoffer er belyst i Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2010, hvor en række stoffer var angivet (hash samt de hårde stoffer: amfetamin, ecstasy, kokain, LSD, heroin, psilocybinsvampe og andre lignende stoffer). Svarpersonerne blev bedt om at angive, om de nogensinde havde brugt det pågældende stof, og i givet fald om det var inden for den seneste måned, det seneste år eller tidligere. I alt 10,1 % af befolkningen i aldersgruppen år angiver, at de har brugt hash inden for det seneste år. Dette svarer til, at omkring personer i aldersgruppen år har brugt hash inden for det seneste år. Endvidere oplyser 3,0 % i den samme aldersgruppe, at de har brugt hårde stoffer inden for det seneste år. Hvad angår egentligt misbrug, skønnes der i 2009 at være omkring stofmisbrugere i Danmark (2). I 2010 var der i alt omkring personer i behandling for stofmisbrug heraf var knap i substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin (2). Stofmisbrug kan enten direkte eller indirekte (eksempelvis gennem selvmord, ulykker mv.) relateres til ca årlige dødsfald (3). Endvidere er stofmisbrug hvert år relateret til ca hospitalsindlæggelser, ca skadestuebesøg og ca ambulante besøg. I Danmark er andelen i den voksne befolkning, der nogensinde har prøvet hash, blandt de højeste i EU (4). Andelen er desuden stor i Tjekkiet, Frankrig, Spanien, Storbritannien og Italien. Hvad angår andelen i befolkningen, der har brugt hash inden for det seneste år, så ligger Danmark tæt på EUgennemsnittet. Brugen af kokain og ecstasy i Danmark svarer nogenlunde til EU-gennemsnittet, mens brugen af amfetamin er blandt den højeste i EU. Angivelserne må tages med visse forbehold, idet landene har benyttet meget forskellige dataindsamlingsmetoder og stikprøvestørrelser. Tabel viser, at 43,1 % af mændene og 27,6 % af kvinderne i aldersgruppen år oplyser, at de nogensinde har prøvet hash. Blandt mænd har 10,8 % nogensinde brugt amfetamin og 8,5 % har nogensinde brugt kokain. Tabel Brug af illegale stoffer blandt mænd og kvinder (16-64 år). Procent Inden for den seneste måned Inden for det seneste år Nogensinde Hash 4,5 9,1 43,1 Kokain 0,7 2,3 8,5 Amfetamin 0,6 1,6 10,8 Ecstacy 0,3 0,6 4,3 Psilocybinsvampe 0,3 0,6 5,6 Heroin 0,3 0,4 1,0 LSD 0,1 0,3 2,6 Andre stoffer 0,4 0,7 3,8 Hash 1,5 4,4 27,6 Kokain 0,1 0,4 3,0 Amfetamin 0,1 0,4 4,2 Ecstacy 0,0 0,2 1,5 Psilocybinsvampe 0,0 0,1 1,5 Heroin 0,0 0,0 0,4 LSD 0,0 0,0 0,6 Andre stoffer 0,1 0,3 1,5
2 Illegale stoffer Kapitel 5.7 I perioden fra 2000 til 2010 er andelen årige, der har brugt illegale stoffer inden for det seneste år, overordnet set uændret for både mænd og kvinder (tabel 5.7.2). Blandt mænd er andelen, der har brugt kokain inden for det seneste år, dog steget lidt i perioden. Tabel viser, at andelen af årige, der har brugt hash inden for det seneste år, er markant større i Region Hovedstaden end i øvrige regioner for både mænd og kvinder. De efterfølgende opslagstabeller viser andelen i alderen år, der har brugt hash inden for det seneste år, og andelen i alderen år, der har brugt andre illegale stoffer end hash inden for det seneste år. Tabel Andel, der har brugt illegale stoffer inden for det seneste år, blandt mænd og kvinder i 2000, 2005 og 2010 (16-64 år). Procent Hash 9,2 7,7 9,1 Kokain 1,4 2,0 2,3 Amfetamin 2,0 1,3 1,6 Ecstacy 0,6 0,6 0,6 Psilocybinsvampe 1,0 0,5 0,6 Heroin 0,1 0,2 0,4 LSD 0,2 0,1 0,3 Andre stoffer 0,9 0,1 0,7 Hash 4,0 3,9 4,4 Kokain 0,5 0,4 0,4 Amfetamin 0,6 0,4 0,4 Ecstacy 0,3 0,1 0,2 Psilocybinsvampe 0,2 0,1 0,1 Heroin 0,1 0,1 0,0 LSD 0,1 0,1 0,0 Andre stoffer 0,3 0,2 0,3 Tabel Andel, der har brugt illegale stoffer inden for det seneste år blandt årige mænd og kvinder i de fem regioner. Procent Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Hash 14,1 6,2 7,0 7,5 6,3 Kokain 3,5 2,1 1,3 1,7 2,6 Amfetamin 1,9 1,6 1,0 1,4 2,4 Ecstacy 1,2 0,5 0,1 0,5 0,2 Psilocybinsvampe 0,7 0,5 0,3 0,5 1,1 Heroin 0,9 0,0 0,1 0,4 0,2 LSD 0,5 0,2 0,1 0,5 0,0 Andre stoffer 1,1 0,4 0,3 0,8 0,5 Hash 7,1 3,5 3,7 3,0 2,2 Kokain 0,7 0,5 0,2 0,1 0,1 Amfetamin 0,6 0,6 0,3 0,3 0,3 Ecstacy 0,3 0,2 0,0 0,2 0,3 Psilocybinsvampe 0,1 0,0 0,1 0,1 0,0 Heroin 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 LSD 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 Andre stoffer 0,4 0,1 0,4 0,2 0,3 1. Sundhedsstyrelsen. National sundhedsprofil unge København: Sundhedsstyrelsen, Sundhedsstyrelsen. Narkotikasituationen i Danmark København: Sundhedsstyrelsen, Juel K, Sørensen J, Brønnum-Hansen H. Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark. København: Statens Institut for Folkesundhed, Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug. Årsberetning for 2011: Narkotikasituationen i Europa. Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2011.
3 Kapitel 5.7 Illegale stoffer Andel blandt årige, der har brugt hash inden for det seneste år Procent OR 95 % sikkerhedsgrænser Antal svarpersoner År ,5 1,05 (0,93-1,19) ,7 1,00 (0,87-1,16) ,8 1, år 23,9 7,01 (4,93-9,95) år 12,6 3,21 (2,19-4,70) år 5,5 1,31 (0,87-1,98) år 4,3 1, år 2,4 0,56 (0,34-0,92) Alle mænd 9, år 16,1 12,56 (7,51-21,0) år 5,5 3,79 (2,17-6,62) år 1,2 0,80 (0,37-1,74) år 1,5 1, år 0,3 0,19 (0,06-0,58) Alle kvinder 4, Uddannelse Under uddannelse 19, Grundskole 6,8 1,73 (1,05-2,83) 757 Kort uddannelse 5,7 0,91 (0,64-1,30) Kort videregående uddannelse 3,0 0,69 (0,41-1,15) Mellemlang videregående uddannelse 4,2 1, Lang videregående uddannelse 5,2 1,02 (0,68-1,53) Anden uddannelse 5,6 0,92 (0,49-1,72) 555 Erhvervsmæssig stilling Beskæftiget 4,7 1, Arbejdsløs, herunder i aktivering 12,9 2,71 (1,76-4,17) 433 Førtidspensionist 5,2 2,95 (1,79-4,86) 500 Efterlønsmodtager 0,2 524 Andet 3,1 376 Etnisk baggrund Dansk 6,7 1, Anden vestlig 10,1 1,36 (0,84-2,19) 295 Ikke-vestlig 6,0 0,64 (0,41-1,00) 452 Region Hovedstaden 10,6 1,93 (1,66-2,25) Sjælland 4,8 0,90 (0,71-1,15) Syddanmark 5,4 0,98 (0,80-1,19) Midtjylland 5,3 0,86 (0,71-1,04) Nordjylland 4,4 0,68 (0,52-0,91) 1.242
4 Illegale stoffer Kapitel 5.7 Brug af hash Køn og alder: I alt 6,8 % af de årige angiver, at de har brugt hash inden for det seneste år. Der ses en markant kønsforskel i denne andel, idet det gælder 9,1 % blandt mænd og 4,4 % blandt kvinder. Både for mænd og kvinder ses den største andel blandt personer i den yngste aldersgruppe (16-24 år). Uddannelse: Den højeste forekomst af personer, der har brugt hash inden for det seneste år, ses i gruppen med grundskole som højeste fuldførte uddannelsesniveau. Erhvervsmæssig stilling: Forekomsten af personer, der har brugt hash inden for det seneste år, er højere blandt arbejdsløse og førtidspensionister end blandt beskæftigede. Etnisk baggrund: Der er ingen systematiske forskelle i forekomsten af personer, der har brugt hash inden for det seneste år, mellem de forskellige etniske grupper. Region: Sammenlignet med landsgennemsnittet ses der en højere forekomst af personer, der har brugt hash inden for det seneste år, i Region Hovedstaden og en lavere forekomst i Region Nordjylland. Udvikling: Andelen af personer, der oplyser, at de har brugt hash inden for det seneste år, er konstant i perioden 2000 til Andel blandt årige, der har brugt hash inden for det seneste år Procent %
5 Kapitel 5.7 Illegale stoffer Andel blandt årige, der har brugt andre illegale stoffer end hash inden for det seneste år Procent OR 95 % sikkerhedsgrænser Antal svarpersoner År ,4 1,35 (1,08-1,67) ,7 1,05 (0,81-1,36) ,0 1, år 8,1 8,36 (4,23-16,5) år 4,9 4,91 (2,43-9,92) år 2,1 2,08 (0,94-4,60) år 1,0 1, år 0,4 0,42 (0,14-1,25) Alle mænd 3, år 2,6 7,51 (2,48-22,7) år 1,1 3,07 (0,94-10,0) år 0,4 1,13 (0,29-4,35) år 0,4 1, år 0,1 0,32 (0,06-1,76) Alle kvinder 0, Uddannelse Under uddannelse 3, Grundskole 2,9 5,55 (2,03-15,2) 760 Kort uddannelse 2,5 3,69 (1,69-8,07) Kort videregående uddannelse 1,2 1,56 (0,54-4,54) Mellemlang videregående uddannelse 0,7 1, Lang videregående uddannelse 1,1 1,59 (0,58-4,33) Anden uddannelse 3,3 3,71 (0,99-14,0) 549 Erhvervsmæssig stilling Beskæftiget 1,7 1, Arbejdsløs, herunder i aktivering 6,4 1,66 (0,73-3,77) 434 Førtidspensionist 1,4 2,94 (0,86-10,1) 500 Efterlønsmodtager 0,0 524 Andet 1,2 379 Etnisk baggrund Dansk 1,9 1, Anden vestlig 4,4 2,15 (1,04-4,44) 298 Ikke-vestlig 1,7 0,66 (0,27-1,65) 445 Region Hovedstaden 2,8 1,46 (1,10-1,94) Sjælland 1,9 1,18 (0,80-1,73) Syddanmark 1,2 0,68 (0,47-0,99) Midtjylland 1,4 0,71 (0,50-1,01) Nordjylland 2,4 1,20 (0,81-1,77) 1.233
6 Illegale stoffer Kapitel 5.7 Andre illegale stoffer end hash Køn og alder: I alt 2,0 % af de årige oplyser, at de har brugt andre illegale stoffer end hash (hårde stoffer) inden for det seneste år. I alle aldersgrupper gælder det, at en større andel blandt mænd end blandt kvinder har brugt hårde stoffer inden for det seneste år. Både blandt mænd og kvinder er andelen størst blandt de årige og aftager med stigende alder. Uddannelse: Den højeste forekomst af personer, der har brugt hårde stoffer inden for det seneste år, ses i gruppen med grundskole som højeste fuldførte uddannelsesniveau. Erhvervsmæssig stilling: Der ses ingen sammenhæng mellem beskæftigede, arbejdsløse, førtidspensionister og forekomsten af personer, der har brugt hårde stoffer inden for det seneste år. Etnisk baggrund: Forekomsten af personer, der har brugt hårde stoffer inden for det seneste år, er højere blandt personer med anden vestlig baggrund end blandt personer med dansk baggrund. Region: Sammenlignet med landsgennemsnittet ses der en højere forekomst af personer, der har brugt hårde stoffer inden for det seneste år, i Region Hovedstaden og en lavere forekomst i Region Syddanmark. Udvikling: Andelen af personer, der oplyser, at de har brugt hårde stoffer inden for det seneste år, er faldet lidt i perioden 2000 til Andel blandt årige, der har brugt andre illegale stoffer end hash inden for det seneste år Procent %
5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):
Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald
6 Sociale relationer
Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet
5.6 Overvægt og undervægt
Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type
4.4 Alternativ behandling
Kapitel 4.4 4.4 Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling, og hvad der ikke er, ændrer sig over tid, og grænsen mellem alternativ og konventionel behandling er ikke altid let at drage. Eksempelvis
3.2 Specifikke sygdomme og lidelser
Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende
Ola Ekholm Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Anne Illemann Christensen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Alternativ behandling
Ola Ekholm Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Anne Illemann Christensen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Alternativ behandling Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2017 Kolofon Alternativ
Sodavand, kager og fastfood
Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og
Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent
Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne
Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent
Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,
Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold.
Kapitel 7 Boligmiljø 7 Boligmiljø Danskerne opholder sig en stor del af tiden i deres bolig, og en væsentlig del af miljøpåvirkningerne i det daglige vil derfor stamme fra boligen og dens nære omgivelser
4.3 Brug af forebyggende ordninger
Kapitel 4.3 Brug af forebyggende ordninger 4.3 Brug af forebyggende ordninger Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder en række forebyggende ordninger til befolkningen, eksempelvis i form af skoletandpleje,
Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau
Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte
Funktionsniveau blandt 60-årige og derover
Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen
Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed
Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-
2.3 Fysisk og mentalt helbred
Kapitel 2.3 Fysisk og mentalt helbred 2.3 Fysisk og mentalt helbred Der eksisterer flere forskellige spørgsmål eller spørgsmålsbatterier, der kan anvendes til at beskrive befolkningens selvrapporterede
Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED.
Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Seksuel sundhed Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen 2013 Seksuel
5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning
Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,
2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover
Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes
Sammenfatning. Helbred og trivsel
Sammenfatning Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet, har i 1987, 1994, 2, 25 og 21 gennemført nationalt repræsentative sundheds- og sygelighedsundersøgelser af den danske befolkning
Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup
Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik 2008 Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Syddansk Universitet Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner
Boligmiljø. Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen Statens Institut for Folkesundhed
Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2017 Caroline Holt Udesen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Kolofon
Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup
Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik 2008 Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Syddansk Universitet Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner
5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller
5. Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet 5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller 5.2 Alternativ behandling Ola Ekholm 5.3 Brug af medicin Ulrik Hesse 5.4
Udbredelse af illegale stoffer i befolkningen og blandt de unge
2018 Udbredelse af illegale stoffer i befolkningen og blandt de unge Narkotikasituationen i Danmark delrapport 1 1 Udbredelsen af de illegale stoffer Delrapport 1 Denne delrapport er første del af en serie
Psykosocialt arbejdsmiljø
Kapitel 8 Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøet er en af mange faktorer, der har betydning for befolkningens sundhedstilstand. Det vurderes, at hver tiende sygdomstilfælde kan tilskrives arbejdsmiljøet (1). Arbejdstilsynets
sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen
9. Børns sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen Kapitel 9 Børns sundhed og sygelighed 9. Børns sundhed og sygelighed Set i et historisk lys har børn aldrig haft en bedre sundhedstilstand, end de
3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen. 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann
3. Sundhedsadfærd 3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann 3.3 Fysisk aktivitet Louise Eriksen &
3 DANSKERNES ALKOHOLVANER
3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke
Den Nationale Sundhedsprofil
Den Nationale Sundhedsprofil 2017 www.danskernessundhed.dk Anne Illemann Christensen Forskningschef Statens Institut for Folkesundhed 7. juni 2018 Danskeres sundhed Spørgeskemaet Nationale undersøgelser
DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017
DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2017 Sundhedsstyrelsen 2018. Udgivelsen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Udgiver: Sundhedsstyrelsen
Hvordan har du det? 2017
Knud Juel Social ulighed i sundhed blandt syddanskerne Hvordan har du det? 2017 Middelfart, 12. marts 2018 Der er artikler i ulighed Nationale mål Mål 1: Den sociale ulighed i sundhed skal mindskes Sundere
Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Materiale og metode
Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Materiale og metode Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2017 Kolofon Materiale og
Sundhed og sygelighed. i Danmark
Sundhed og sygelighed 2010 i Danmark & udviklingen siden 1987 Anne Illemann Christensen, Ola Ekholm, Michael Davidsen, Knud Juel 1 Sundhed og sygelighed i Danmark 2010 & udviklingen siden 1987 Anne Illemann
Hvor meget kan sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme egentlig bidrage med i forhold til at mindske forbruget af sygehusydelser?
Hvor meget kan sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme egentlig bidrage med i forhold til at mindske forbruget af sygehusydelser? Morten Grønbæk Formand, Vidensråd for Forebyggelse Direktør, professor, dr.
Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere
Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år Andelen,
Sodavand, slik, chokolade og fastfood
Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Ola Ekholm Anne Illemann Christensen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Sodavand, slik, chokolade og fastfood Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2017 Kolofon
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke
Befolkning og levevilkår
Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og
National Sundhedsprofil Unge
National Sundhedsprofil Unge 2 0 1 1 National Sundhedsprofil Unge 2011 Sundhedsstyrelsen 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København
SUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND. Rettelser. Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland
SUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND Rettelser Print dette dokument ud og læg det ind i den trykte rapport Følgende rettelser er foretaget: Kapitel 4: Sundhedskompetence (tabel 4.4.1 og 4.4.2) - Tallene
Sundhedsadfærd og helbred blandt patienter med kontakt til hospital og almen praksis
Camilla Gejl Pedersen Michael Davidsen Nanna Borup Johansen Anne Illemann Christensen Janne S. Tolstrup STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Sundhedsadfærd og helbred blandt patienter med kontakt til hospital
NARKOTIKA I EUROPA FAKTA OG TAL Årsberetning om narkotikasituationen i Europa og Statistisk bulletin for 2006 Frigivelse: KL CET DEN
NARKOTIKA I EUROPA FAKTA OG TAL Årsberetning om narkotikasituationen i Europa og Statistisk bulletin for 2006 Frigivelse: KL. 11.00 CET DEN 23.11.2006 Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og
FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL
FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på
Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede
Anders Arnfred Pia Vivian Pedersen Maria Holst Algren Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Indhold 1 2 Forord 3 Sammenfatning og konklusion
Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge
Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere
Brug af medicin. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed
Heidi Amalie Rosendahl Jensen Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Brug af medicin Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013
DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013
DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen
DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013
DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen
Social ulighed og alkohol
Social ulighed og alkohol Knud Juel Reykjavik, 26. august 2010 Mit program Danmark og andre lande Alkohol i forhold til andre risikofaktorer Konsekvenser af alkohol - alder Alkohol og økonomi Social ulighed
Sundhedsadfærd og helbred blandt patienter med kontakt til hospital og almen praksis
Camilla Gejl Pedersen Michael Davidsen Nanna Borup Johansen Anne Illemann Christensen Janne S. Tolstrup STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Sundhedsadfærd og helbred blandt patienter med kontakt til hospital
Yngre personer med stofmisbrug i behandling
Yngre personer med stofmisbrug i behandling Velfærdspolitisk Analyse E Et stofmisbrug kan have store fysiske, psykiske og sociale konsekvenser, som udgør en barriere for et aktivt liv med uddannelse og
2. RYGNING. Hvor mange ryger?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere
Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010
Alkohol og de kommunale konsekvenser Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Program Verden Danmark og andre lande Danmark (og kommuner) Alkohol i forhold til andre risikofaktorer
Dårlig mental sundhed i Region Sjælland
Dato: 18. september 2018 Dårlig mental sundhed i Region Sjælland PFI Alleen 15 4180 Sorø Sundhedsprofilen 2017 viser, at: 1) Mentalt helbred i befolkningen er blevet markant dårligere siden 2010 både i
UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER. Center for Rusmidler 2016
UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER Center for Rusmidler 2016 1 INDHOLDSFORTEGNELSE UNGES BRUG AF RUSMIDLER I VORDINGBORG... 3 RUSMIDDELSITUATIONEN I DANMARK... 4 UNDERSØGELSEN
Den folkesundhedsmæssige udfordring lige nu
Den folkesundhedsmæssige udfordring lige nu Morten Grønbæk Formand, Vidensråd for Forebyggelse Direktør, professor, dr. med., Statens Institut for Folkesundhed Sund i Naturen konference 2018 Middellevetid
Kapitel 14. Selvmordsadfærd
Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker
DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013
DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen
Kapitel 2: Befolkning.
7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig
Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011
Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i
8.1 Arbejdsmiljø Ola Ekholm & Louise Eriksen. 8.2 Boligmiljø Louise Eriksen
8. Arbejds- og boligmiljø 8.1 Arbejdsmiljø Ola Ekholm & Louise Eriksen 8.2 Boligmiljø Louise Eriksen Kapitel 8.1 Arbejdsmiljø 8.1 Arbejdsmiljø Der er i de senere år kommet større fokus på arbejdsmiljøets
DANSKERNES ALKOHOLVANER
DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,
Hjertekarsygdomme i 2011
Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
ÅRSRAPPORT 2008 - OM BEHANDLING AF STOFBRUGERE FRA HVIDOVRE KOMMUNE -
ÅRSRAPPORT 28 - OM BEHANDLING AF STOFBRUGERE FRA HVIDOVRE KOMMUNE - Årsrapporten er baseret på løbende registrering og dokumentation i KABS Klientregistreringssystem. Rapporten er udarbejdet af KABS Administration
Sundhedsstatistik : en guide
Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og
Sundhedsprofil for Nordjylland 2017
Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Forord Denne pjece er et sammendrag af udvalgte resultater fra undersøgelsen Hvordan har du det? 2017. Pjecen har til formål at give et kort indblik i nogle af de udfordringer
Register over stofmisbrugere i behandling 1997
Register over stofmisbrugere i behandling 1997 Kontaktperson: Civilingeniør Lene Haastrup, lokal 6201 Stofmisbrugsbehandling i amterne Amterne overtog den 1.1.1996 ansvaret for, at der tilbydes stofmisbrugsbehandling
Helbredstjek: Blodtryk, kolesterol og syn
Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Ola Ekholm Anne Illemann Christensen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Helbredstjek: Blodtryk, kolesterol og syn Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2017
Undersøgelse af uddannelsesniveauet i finanssektoren
Undersøgelse af uddannelsesniveauet i finanssektoren Uddannelsesniveauet er steget markant i finanssektoren de seneste 15 år. Andelen af medarbejdere med en videregående uddannelse er steget fra 21 pct.
Udfordringer for sundhedsarbejdet
Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes
IVÆRKSÆTTER- INDBLIKKET
Senest opdateret oktober 216 IVÆRKSÆTTER- INDBLIKKET Iværksætterindblikket er en samling af aktuel viden om dansk iværksætteri set i dansk og international sammenhæng og med fokus på både de etablerede
Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden
Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde
Sfindhedsstyrelsen. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : T2
Sfindhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : T2 60 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 Stofmisbrugere i behandling 2004 Denne udgave af Nye tal fra Sundhedsstyrelsen beskriver de personer,
Den nationale sundhedsprofil 2010
Den nationale sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? 2010 Den nationale sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Udgiver: Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Udarbejdet
Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).
Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,
Euforiserende stoffer
Euforiserende stoffer 23 n Euforiserende stoffer omfatter her hash og en række andre psykoaktive stoffer med stimulerende, sløvende og/eller hallucinogene virkninger. n Eksperimenterende brug af euforiserende
Anne Illemann Christensen
7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.
Knud Juel. Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status. Seminar i NETØK 4. marts 2016
Knud Juel Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status Seminar i NETØK 4. marts 2016 80 Middellevetid i Danmark (år) 70 60 Kvinder Mænd 50 40 30 1845 1855 1865 1875 1885 1895 1905 1915
SUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND. Rettelser. Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland juli 2018
Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland juli 2018 SUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND Rettelser Print dette dokument ud og læg det ind i den trykte rapport Den elektroniske version er rettet
Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse
1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en
Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter
Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige
Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner
Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter
Unges. LIVSSTIL OG DAGLIGDAG 2000 - forbrug af tobak, alkohol og stoffer. Forfattere Gert Allan Nielsen Lene Ringgaard
Unges LIVSSTIL OG DAGLIGDAG 2000 - forbrug af tobak, alkohol og stoffer Forfattere Gert Allan Nielsen Lene Ringgaard Forfattere Kit Broholm Anne-Marie Sindballe Stine Flod Olsen Unges livsstil og dagligdag
Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning
december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er
DANSK EUROSKEPSIS ER NUANCERET OG VARIERER I INTENSITET
. april 0 DANSK EUROSKEPSIS ER NUANCERET OG VARIERER I INTENSITET Kontakt: Projektmedarbejder, Kasper Skaaning + 0 0 ksk@thinkeuropa.dk RESUME: At være skeptisk over for EU-samarbejdet er ikke ensbetydende
Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020
23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og
Målinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig. Bilag 4
Målinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig baggrund Bilag 4 Modtagere af midlertidig offentlig forsørgelse med ikke-vestlig baggrund (Hovedmål) Figur 1. Ydelsesmodtagere
Deltidsansættelser i Danmark
Side 1 af 6 Deltidsansættelser i Danmark BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLIV Side 2 af 6 Indholdsfortegnelse 1. Deltidsansættelser fordelt på køn... 3 2. Deltidsansættelse blandt akademikere... 5 Hovedkonklusioner
Der er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa.
11 ÆLDRE OG ALKOHOL Dette afsnit belyser ældres alkoholvaner. Både i forhold til forbrug, men også sygelighed, sygehuskontakter og død som følge af alkohol samt behandling for alkoholoverforbrug, belyses.
Kvartalsstatistik nr. 1 2014
nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde
STOFMISBRUGERE I BEHANDLING 2005
STOFMISBRUGERE I BEHANDLING 2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 13 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:
Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU
Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også
STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017
STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2017 Forord Beboere i den almene boligsektor 2017 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse
48 BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER
48 BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER Bilkørsel med alkohol og andre stoffer Af seniorforsker Inger Marie Bernhoft BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER 49 Selv om forekomsten af alkohol hos bilister
Narkotikasituationen i Danmark 2016 NATIONALE DATA
Narkotikasituationen i Danmark 2016 NATIONALE DATA 2016 Nationale data Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København
Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden
Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og
Webtabel SR 11.1 Meget generet af nedtrykthed, deprimeret, ulykkelig samt ængstelse, nervøsitet, uro og angst inden for de seneste 14 dage
Webtabel SR 11.1 Meget generet af nedtrykthed, deprimeret, ulykkelig samt ængstelse, nervøsitet, uro og angst inden for de seneste 14 dage Nedtrykthed deprimeret ulykkelig Ængstelse nervøsitet uro angst
S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET
S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET Den 23. september 2010 Ref NKS nks@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt
Profil af den danske kiropraktorpatient
Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.