Rusmiddelundersøgelse
|
|
- Svend Christoffersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rusmiddelundersøgelse 7. til 10. klasse i Jammerbugt Kommune 2013
2 Indhold Indledning... 3 Metode og Validitet... 4 Databearbejdningsmetode... 4 Fejlkilder... 4 Rygning:... 5 Alkohol:... 8 Energidrikke Euforiserende stoffer Smertestillende medicin/hovedpinepiller Udvalgte fokusområder Forældrenes holdning til alkohol sammenholdt med Klasseelevers rusmiddeladfærd Tidlig rusmiddeldebut og risikoadfærd, hvilken betydning har det for unges forbrug af alkohol og rusmidler generelt Risikovillighed Konklusion og perspektivering Rådgivning m.m. i Jammerbugt Kommune Misbrugsrelaterede links: Ungdomskonsulenter i Jammerbugt Kommune
3 Indledning SSP Jammerbugt har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om forbrug af rusmidler blandt kommunens Klasses elever. Der er i alt 1502 elever i Klasse i Jammerbugt Kommune, hvoraf 1348 elever har deltaget i undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 89,7%. De er fordelt således: Tabel 1: Hvilken klasse går eleverne i /uddannelse hører de under 7. og 8. klasse Antal Procent 7. klasse % 8. klasse % Friskole 35 4 % Specialklasse 18 2 % Total % 9. og 10. klasse Antal Procent 9. klasse % 10. klasse % Ungdomsuddannelse 0 0 % Friskole 14 3 % Specialklasse 12 2 % Total % Besvarelserne er indhentet fra 4. januar 2013 til 14. februar 2013 Undersøgelsen er internetbaseret og spørgsmålene er udarbejdet med udgangspunkt i rusmiddelundersøgelse foretaget i Hjørring Det er planen at gennemføre tilsvarende undersøgelser hvert andet år fremover, altså næste gang i Dette for at følge udviklingen i unges forbrug af rusmidler. Vi har i undersøgelsen valgt at fokusere på elevernes forbrug af rusmidler og forældrenes holdning til samme hvilket gør, at spørgsmålene er målrettet elevernes erfaring med tobak, alkohol og stoffer. Vi har samtidigt ønsket at få et billede af, hvor udbredt/omfattende elevernes forbrug af energidrikke er. Der findes, på dette område, ikke et sammenligningsgrundlag. Vi finder dog området relevant og vil gerne undersøge, om øget forbrug af energidrikke kan føre til øget forbrug af alkohol. Vi kan følge udviklingen i lokalområdet ved undersøgelser hvert 2. år. SSP Jammerbugt vil benytte den viden vi får ved gennemførelse af undersøgelsen til at opdatere og udvikle relevant undervisningsmateriale til brug i undervisning og ved foredrag for forældre. Ligeledes vil vi bruge resultaterne til at påpege eventuelle behov for målrettet kommunal indsats. SSP Jammerbugt vil gerne rette en særlig stor tak til Poul Veje Pedersen fra udviklingsafdelingen i Jammerbugt Kommune, og SSP Hjørring for at have gjort hele processen mulig. 3
4 Metode og Validitet Vi har fortaget en kvantitativ undersøgelse blandt eleverne i klasse. Vi har, i undersøgelsen af målgruppens forhold til rusmidler m.v., anvendt elektroniske spørgeskemaer programmet Enalyzer. Der er, i forbindelse med dataindsamlingen, ikke foretaget andre manuelle indtastninger end dem, den enkelte elev har foretaget ved udfyldelsen af spørgeskemaet. Undersøgelsen er gennemført ude på skolerne, hvor ungdomskonsulent, Jesper Mørkholt, oftest i en hel klasse har givet en kort og enslydende introduktion og været til stede, mens eleverne har besvaret spørgeskemaerne. Her har det også været muligt, at eleverne kunne få hjælp til forståelsesspørgsmål. Vi har lagt vægt på at orientere eleverne om, at undersøgelsen er fuldstændig anonym, og vigtigheden af, at eleverne svarer så ærligt som muligt, er blevet understreget. Spørgeskemaerne er tilpasset elevernes alder/klassetrin, således at klasse har besvaret et spørgeskema og klasse et andet. Spørgeskemaerne er udformet sådan, at hvis man svarer nej til at have prøvet at drikke alkohol, så får man ikke flere spørgsmål om alkohol. Dette er gældende for samtlige spørgsmål i undersøgelsen. Hvis eleverne har svaret ved ikke til spørgsmålene fremgår disse svar ikke i statistikken. Derfor er der spørgsmål, hvor svarprocenten ikke er 100%. Databearbejdningsmetode I forbindelse med databearbejdningen, kategorisering og analyse af den indsamlede data, har vi, brugt programmet Enalyzer. Programmet gør det muligt at kategorisere, sammenholde og krydse det indsamlede data. Store dele af rapporten indeholder data, som er direkte sammenholdt med sammenligneligt data fra lignende undersøgelse i Hjørring. Vi har sammenlignet nogle af de indhentede svar for at tydeliggøre sammenhænge og tendenser. Fejlkilder Mulige fejlkilder i forbindelse med udfyldelsen af spørgeskemaet kan være: - Manglende forståelse af et spørgsmål og derfor en besvarelse, der ikke er i overensstemmelse med sandheden. - Manglende forståelse af et spørgsmål og efterfølgende hjælp af lærer eller SSPmedarbejder. Hjælpen har måske ført til, at eleven ikke svarer i henhold til sandheden, idet sandheden er for pinlig eller ikke er noget andre skal se. - Bevidst besvarelse af spørgsmål i uoverensstemmelse med sandheden. I forbindelse med undersøgelsen var der nogle elever der var fraværende, hvilket gør at ikke alle elever har svaret på undersøgelsen. De elever, der ikke har gennemført undersøgelsen på dagen, har ikke fået muligheden igen. Udeblivelse fra undersøgelsen kan skyldes sygdom, men der er en risiko for, at nogle elever er blevet væk, idet de var bange for at blive testet for brug af stoffer, hvilket vi er gjort opmærksom på, at der gik rygter om i nogle af de ældre klasser. 4
5 Undersøgelsen er lavet i januar-februar måned, hvilket kan give et forkert billede af unge, der har prøvet alkohol, idet nytår ofte bliver skålet ind med et glas champagne med forældrene. Derfor kan nogle de unge have valgt et svar der ikke svarer til normalen. Rygning: Jammerbugt Kommune blev i 2013 udvalgt til at være med i projekt Quitsmøgerne. Projektet vil bruge resultatet af denne undersøgelse som udgangspunkt, når det skydes i gang i august I undersøgelsen har vi spurgt ind til de unges erfaringer med rygning. Vi har spurgt om de har prøvet at ryge en cigaret. Hvis de svarede ja, fik de yderligere spørgsmål om deres forbrug. Der var mulighed for at svare : 1. Hver dag, 2. Mindst en gang om ugen, 3. Sjældnere end én gang om ugen, 4. Kun ved festlige lejligheder. I forbindelse med undersøgelsen var der mange elever, der gjorde opmærksomme på, at de havde prøvet at ryge 1 gang, men at de ikke røg fast. De var derfor i tvivl om, de skulle svare ja til at have røget. I dette tilfælde blev de rådet til at svare nej til, om de havde prøvet at ryge en cigaret. 5
6 Tabel 2: Hvor mange elever ryger? Samlede antal elever Ryger ikke Klasser Piger Drenge I alt Piger Drenge I alt Hjørring klasse ,7 % ,3 % ,5 % 84,0 % klasse ,8 % ,2 % ,2 % 79,8 % Samlet ,0 % ,7 % ,9 % 81,5 % 83,9 % af de unge på skolerne ryger ikke. 82,0 % af pigerne ryger ikke mod 85,7 % af drengene. På 7. og 8. klassetrin ryger 85,5 % ikke. Opdelt på køn ryger 85,7 % af pigerne ikke mod 85,3 % af drengene. På 9. og 10. klassetrin ryger 81,2 % ikke. Opdelt på køn ryger 75,8 % af pigerne ikke mod 86,2 % af drengene. Tabel 3: Hvor tit ryger de elever, der ryger? Ryger mindre end 1 mindst 1 gang Hver dag Hjørring gang om ugen Hjørring om ugen Hjørring Hjørring klasse ,5 % 16,0 % 89 72,9 % 79,4 % 13 10,7 % 6,0 % 20 16,4 % 14,7 % Piger 59 14,3 % 44 74,6 % 8 13,6 % 7 11,9 % Drenge 63 14,7 % 45 71,4 % 5 7,9 % 13 20,6 % klasse 95 18,8 % 20,2 % 37 38,9 % 30,9 % 15 15,8 % 10,3 % 43 45,3 % 58,9 % Piger 59 24,2 % 20 33,9 % 10 16,9 % 29 49,2 % Drenge 36 13,8 % 17 47,2 % 5 13,9 % 14 38,9 % Samlet ,1 % 17,6 % ,1 % 24,2 % 28 12,9 % 7,9 % 63 29,0 % 34,4 % Piger ,0 % 64 54,2 % 18 15,3 % 36 30,5 % Drenge 99 14,3 % 62 62,6 % 10 10,1 % 27 27,3 % Note: For 7. og 8. klasser indeholder kategorien "mindre end én gang om ugen også svarmuligheden "ved festlige lejligheder" 16,1 % af eleverne i Jammerbugt Kommune ryger. I Hjørring Kommune ryger 18,5 % af eleverne. Opdelt på klassetrin ryger 14,5 % i Klasse. I Hjørring Kommune ryger 16,0 % i Klasse. I Klasse ryger 18,8 %, mens der er 20,2 % der ryger i Hjørring. Af rygerne i Klasse er der 16,4 % af rygerne, der ryger hver dag, hvor det i Hjørring er 14,7%. Af rygerne i klasse er der 45,3% af rygerne, der ryger hver dag, hvor det i Hjørring er 58,9% Derudover har vi spurgt til de unges erfaring med vandpibe i klasse. Dette fordi mange, både unge og forældre, anser det for ganske ufarligt, og uden risiko for afhængighed. Dette er dog en fejlagtig opfattelse, idet vandpiberygning både er sundhedsskadelig og kan føre til afhængighed, og dermed starte en afhængighed af tobak. (se mere 6
7 Tabel 4: Elever, der ryger, har også prøvet at ryge vandpibe Ryger klasse ,5 % Piger 59 14,3 % Drenge 63 14,7 % Har prøvet at ryge vandpibe klasse 95 18,8 % 77 81,1 % Piger 59 24,2 % 51 86,4 % Drenge 36 13,8 % 26 72,2 % Her kan vi se at 81,1 % af rygerne har prøvet at ryge vandpibe. Vi har endvidere spurgt til de unges erfaringer med E-cigaret både i Klasse og Klasse. Vi oplever, at E-cigaretten vinder mere og mere frem. Den bruges ofte af rygere, der gerne vil stoppe tobaksrygning og ser E-cigaretten som en god måde at komme væk fra tobakken. Dog ved vi ikke noget om, hvilke stoffer der er i E-cigaretterne, og hvilke konsekvenser det har. Man kan købe E-cigaretten mange forskellige steder, på nettet og hos private, hvilket gør det umuligt at vide, hvad der er puttet i dampen. De findes med forskellig smag, med eller uden nikotin, og det er muligt at lave den blanding man selv ønsker. Tabel 5: Elever, der ryger, som også har prøvet at ryge e-cigaretter Ryger Har prøvet at ryge e-cigaretter klasse ,5 % 61 50,0 % Piger 59 14,3 % 22 37,3 % Drenge 63 14,7 % 39 61,9 % klasse 95 18,8 % 73 76,8 % Piger 59 24,2 % 45 76,3 % Drenge 36 13,8 % 28 77,8 % 50 % af rygerne i Klasse har prøvet at ryge E-cigaret. 76,8 % af rygerne i Klasse har prøvet at ryge E-cigaret. 7
8 Alkohol: I forbindelse med alkohol har vi ligesom Hjørring Kommune valgt at formulere spørgsmålene i Klasse anderledes end i Klasse. Vi har valgt at spørge forsigtigt ind til, om klasserne har prøvet at drikke en hel genstand og hvis svaret er nej, får de ikke flere spørgsmål omkring alkohol. Ved Klasserne lyder spørgsmålet derimod: hvor tit drikker du noget der indeholder alkohol. I vores kultur er det meget normalt, at vi drikker, både i weekender, til fester og når vi er sammen med vennerne. En adfærd hvor man vælger ikke at drikke alkohol bliver nærmest afvigende. At det i vores alkoholkultur også er meget almindeligt at drikke forholdsvis mange genstande, påvirker de unges alkoholvaner i samme retning. Samtidigt med at voksne accepterer de unges alkoholforbrug eller kun svagt protesterer, så er alkohol også let tilgængeligt og priserne relativt lave. Netop fordi forældrenes alkoholkultur og voksnes accept i almindelighed af alkoholforbruget blandt vore unger er vigtige faktorer, har vi spurgt de unge om forældrenes holdning hertil. Der er ca. 55 %(461 elever), der har prøvet at drikke en hel genstand i Klasse, heraf ca. 53 % drenge og ca. 47 % piger. Af de 461 elever synes forældrene til 198 (43 %), at det er ok at eleverne drikker alkohol derhjemme. 140 elever (30,4 %) har fået alkohol med hjemmefra. Ca. 45 % af eleverne i Klasse har ikke drukket alkohol. I Hjørring Kommune har 46 % ikke drukket alkohol. 8
9 Tabel 6: klasse elever, der har prøvet at drikke en hel genstand Har prøvet at drikke en hel genstand Har drukket en hel genstand inden for de sidste 30 dage Har drukket 5 eller flere genstande på én dag de sidste 30 dage Har købt drikkevarer, der indeholdt alkohol, i en butik inden for de sidste 30 dage Forældre synes, at det er okay at drikke alkohol derhjemme (mindst én genstand) Forældrene har givet alkohol med hjemmefra til en fest klasse ,7 % ,3 % ,5 % 76 16,5 % ,0 % ,4 % Piger ,0 % ,1 % 65 29,7 % 31 14,2 % 99 45,2 % 77 35,2 % Drenge ,3 % ,9 % 57 23,6 % 45 18,6 % 99 40,9 % 63 26,0 % Af de 461 elever i klasse, der har drukket en hel genstand, har 292 elever (63,3 %) drukket en hel genstand indenfor de sidste 30 dage. Der er endvidere 122 (26,5 %), der har drukket 5 genstande eller flere indenfor de sidste 30 dage. Af de 122 elever, der har drukket 5 eller flere genstande, er der 76 elever (ca.62 %), der har fået lov til at drikke alkohol derhjemme af forældrene I Hjørring er der ca. 46,5 % af forældrene til unge, der har drukket en hel genstand, der synes, at det er ok, at de unge drikker alkohol derhjemme. Ca. 20 % af disse forældre har givet deres børn alkohol med hjemmefra, når de skulle til fest. I Jammerbugt er der ca. 43 % af forældrene til unge, der har drukket en hel genstand, der synes, at det er ok at de unge drikker alkohol derhjemme. Ca. 30 % af disse forældre har givet deres børn alkohol med hjemmefra, når de skulle til fest. Tabel 7: Forældre der synes, at det er okay at drikke alkohol derhjemme (mindst én genstand) Forældre synes, at det er okay at drikke alkohol derhjemme (mindst én genstand) Har drukket en hel genstand inden for de sidste 30 dage Har drukket 5 eller flere genstande på én dag de sidste 30 dage Forældrene har givet alkohol med hjemmefra til en fest Elever ryger fast (ryger hver dag) klasse Piger % 100 % ,8 79,8 % Drenge % 79 79,8 % % 78 39, ,4 % 41 41,4 % % Ved ikke 5 2,5 % 8 4,0 % Piger 3 3,0 % 5 5,1 % Drenge 2 2,0 % 3 3,0 % 94 47, ,5 % 46 46,5 % % 10 5,1 % 4 4,0 % 6 6,1 % Blandt de 198 unge i klasse, hvor forældrene synes det ok at drikke alkohol derhjemme har 158 (ca. 80 %) drukket alkohol indenfor de sidste 30 dage. 78 af disse unge (Ca. 39 %) har drukket 5 eller flere genstande på én dag inden for de sidste 30 dage. 9
10 Tabel 8: Forældre der ikke synes, at det er okay at drikke alkohol derhjemme (mindst én genstand) Forældre synes ikke, at det er okay at drikke alkohol derhjemme (mindst én genstand) Har drukket en hel genstand inden for de sidste 30 dage Har drukket 5 eller flere genstande på én dag de sidste 30 dage Forældrene har givet alkohol med hjemmefra til en fest Elever ryger fast (ryger hver dag) klasse % 61 46,2 % 21 34,4 % 20 15,2 % 4 3,0 % Piger % 31 53,4 % 12 38,7 % 13 22,4 % 1 1,7 % Drenge % 30 40,5 % 9 30,0 % 15 20,3 % 3 4,1 % Ved ikke 9 6,8 % 2 3,3 % Piger 3 5,2 % 2 6,5 % Drenge 6 8,1 % 0 0,0 % Blandt de 132 unge i klasse, hvor forældrene ikke synes det er ok at drikke alkohol derhjemme, har 61 (ca. 46 %) drukket alkohol indenfor de sidste 30 dage. 21 af disse unge (ca. 34 %) har drukket 5 eller flere genstande på én dag inden for de sidste 30 dage. Vi kan se, at der er en markant forskel på hvor meget unge drikker, hvis de kommer fra et hjem, hvor de gerne må drikke alkohol, og hvis de kommer fra et hjem, hvor de ikke har lov til det. Hvor ofte drikker du noget der indeholder alkohol? Klasse Tabel 10: klasse: Hvor ofte drikkes noget, der indeholder alkohol klasse Hjørring Piger Drenge Aldrig 52 10,3 % 15,6 % 21 8,6 % 31 11,9 % Højest én gang om måneden ,5 % 28,8 % 76 31,1 % 68 26,1 % ca. 2-4 om måneden ,9 % 43,1 % ,6 % ,4 % ca.2-3 gange om ugen 41 8,1 % 10,1 % 13 5,3 % 28 10,7 % ca. 4 gange om ugen eller oftere 7 1,4 % 2,3 % 2 0,8 % 5 1,9 % Ved ikke 19 3,8 % 0 % 11 4,5 % 8 3,1 % 89,7 % af de unge i Klasse drikker alkohol, hvor det i Hjørring er 84 %, der drikker alkohol. 10
11 Hvor gammel var du første gang du drak dig fuld? Klasse Tabel 11: Alder for klasse elever, da de første gang drak sig fuld Aldersgruppe Antal elever Har drukket 5 eller flere genstande på én dag de sidste 30 dage ca. 16 år ,0 % 22 88,0 % Ca år ,8 % ,1 % Under 13 år 38 7,5 % 35 92,1 % Når vi ser på debutalderen for at være fuld, ser vi at ca. 60% af de unge var mellem år da de drak sig fulde 1. gang. 7,5% drak sig fulde 1.gang da de var under 13 år, og 5% var 16 år eller derover 1.gang de drak sig fulde. De resterende procenter op til 100% har svaret ved ikke til spørgsmålet om, hvornår de drak sig fulde 1. gang. Energidrikke Tabel 12: klasse: Forbrug af energidrik sammenholdt med forbrug af alkohol Forbrug af energidrik Mindst drukket en hel genstand inden for den sidste måned Heraf drukket 5+ genstande på én dag den sidste måned Aldrig 64 74,0 % 38 59,4 % 1 gang om måneden ,1 % ,9 % 2-4 gange om måneden ,0 % ,4 % 2-3 gange om ugen 40 95,2 % 35 87,5 % 4+ gange om ugen 12 85,7 % ,0 % Vi var også interesserede i at se, om forbruget af energidrik havde en sammenhæng med hvor meget alkohol eleverne drak. Vi kan se ud fra tabellen, at der tegner sig et billede af at jo flere energidrikke de unge drikker, jo mere alkohol drikker de også. Dermed bekræftes vores mistanke om, at energidrikke kan være med til at øge alkoholforbruget hos de unge. 11
12 Euforiserende stoffer Vi mener, at det at eksperimentere med euforiserende stoffer er et ungdomsfænomen. Næsten alle, som prøver at tage stoffer, gør det, inden de er fyldt 20 år, og kun de færreste fortsætter brugen. Hash er langt mere udbredt end andre illegale stoffer. Undersøgelser på landsplan viser, at unge der har et aktuelt forbrug af hash, dvs. at de har brugt det indenfor de sidste 30 dage, også har flere syge/pjækkedage end unge, som ikke har prøvet hash. Samtidigt har de unge, som har prøvet at tage andre stoffer typisk også prøvet hash. Næstmest udbredt er de stoffer, som de unge bruger i festmiljøet, dvs. amfetamin, kokain og ecstasy. Vi har i undersøgelsen spurgt om de unge nogensinde har prøvet at tage nogen former for stoffer, f.eks. hash, lightergas, speed, kokain osv. De som har svaret nej, har ikke fået yderligere spørgsmål om emnet. Til de som har svaret, at de har prøvet at tage stoffer er vi selvfølgeligt interesseret i at vide hvilke stoffer, de har taget. Vi vil også gerne vide, om det stadig er et aktuelt forbrug. 12
13 Vi er især nysgerrige på at finde ud af, om dem som prøver hash, også er dem, som prøver andre narkotiske stoffer. Som beskrevet senere kan vi danne os et billede af, hvilke unge, der er risikovillige med hensyn til at prøve stoffer. Ca. 98 % af eleverne i Klasse har ikke taget stoffer. I Hjørring havde 96 % af eleverne ikke taget stoffer Ca. 88 % af eleverne i Klasse har ikke taget stoffer. I Hjørring havde 86,5 % af eleverne ikke taget stoffer Tabel 13: Har prøvet at tage stoffer (hash, lightergas, speed, kokain mv.) Hjørring klasse 18 2,1 % 3,6 % Piger 8 1,9 % Drenge 10 2,3 % klasse 62 12,3 % 13,3 % Piger 34 13,9 % Drenge 28 10,7 % Samlet 80 5,9 % 7,3 % Piger 42 6,4 % Drenge 38 5,5 % Ca. 2 % af eleverne i Klasse på skolerne i Jammerbugt Kommune og ca.12 % af elverne i Klasse har prøvet at tage stoffer. 18 elever ud af de 843 adspurgte i 7.-8.klasse har svaret, at de har prøvet at tage stoffer, heraf er 8 piger og 10 drenge. Ud af de 18, som har prøvet at tage stoffer, har 13 af disse prøvet at ryge hash og 12 af dem indenfor det sidste år. 62 ud af 505 adspurgte elever i Klasse har svaret, at de har prøvet at tage stoffer, heraf 34 piger og 28 drenge. Ud af de 62 har 59 prøvet hash og 48 indenfor det sidste år. Ca. 6 % af alle adspurgte elever i Klasse har prøvet at tage stoffer. I Hjørring Kommune har ca. 7,5 % af alle adspurgte elever prøvet at tage stoffer. 13
14 Debutalderen på de elever, der har prøvet hash ligger for Klasserne oftest omkring års alderen, mens den for Klasserne har overvægt ved omkring års alderen Tabel 14: Alder på elever, der har prøvet hash klasse Piger Drenge ca år 1 7,7 % 1 76,9 ca år 10 % 4 16,7 % 0 0,0 % 66,7 85,7 % 6 % 14,3 % 16,7 % 0 0,0 % Under 13 år 1 7,7 % 0 0,0 % 1 Ved ikke 1 7,7 % klasse Piger Drenge ca. 17 år 1 1,7 % 0 0,0 % 1 3,6 % 67,8 64,5 71,4 ca år 40 % 20 % 20 % ca år 15 25,4 % 9 29,0 % 6 21,4 % Under ,7 % 1 3,2 % 0 0,0 % Ved ikke 2 3,4 % 1 3,2 % 1 3,6 % Samlet Piger Drenge ca. 17 år ca år 41 56,9 % 21 56,8 % 20 57,1 % ca år 25 34,7 % 13 35,1 % 12 34,3 % Under ,8 % 1 2,7 % 1 2,9 % Ved ikke 3 4,2 % 2 5,4 % 1 2,9 % Vi har spurgt eleverne i klasse om hvilke typer stoffer de har prøvet ud over hash. Der er 2 elever, der har prøvet at tage andre stoffer end hash. Én elev har prøvet at sniffe opløsningsmidler, og én har prøvet andre stoffer end de anførte. 14
15 Figur 1: Hvilke stoffer er de mest benyttede ud over hash i klasse Amfetamin/speed Esctasy Kokain LSD Heroin Rygeheroin Euforiserende svampe 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% Snifning af opløsningsmidler, eks. lightergas, deodorant 50% 50% Andre stoffer 50% 50% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Har aldrig prøvet For mere end et år siden Indenfor det sidste år Indenfor de sidste 30 dage Vi har ligeledes spurgt eleverne i klasse om, hvilke typer stoffer de har prøvet ud over hash. Der er 21 elever, der har prøvet at tage andre stoffer end hash. Det mest afprøvede stof er amfetamin, som 14 af de 21 elever har prøvet. Der er 10, som har prøvet kokain, og 6 der har prøvet ecstasy. Af de 21, der har prøvet andre stoffer end hash, er 16 piger og 5 drenge. Figur 2: Hvilke stoffer er de mest benyttede ud over hash i klasse Amfetamin/speed 33% 33% 19% 14% Esctasy 71% 14% 10% 5% Kokain 52% 29% 19% LSD 100% Heroin 90% 10% Rygeheroin 90% 10% Euforiserende svampe 86% 14% Snifning af opløsningsmidler, eks. lightergas, deodorant 76% 10% 14% Andre stoffer 62% 24% 10% 5% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Har aldrig prøvet For mere end et år siden Indenfor det sidste år Indenfor de sidste 30 dage 15
16 Smertestillende medicin/hovedpinepiller Der har været meget omtale i medierne om pilleforgiftninger hos de helt unge, især pigerne, som står for langt størstedelen af indlæggelser på grund af forgiftninger. Der er stor risiko forbundet med hyppig indtagelse af smertestillende medicin, da det kan forårsage leverskader, nyreskader og maveblødning. De unge tager pillerne som løsning på et helt andet problem end det, præparatet er lavet til. Det kan være problemer i forhold til familie, skole eller venner. En stor del af de ældre piger (16 år og opefter) som tager hovedpinepiller dagligt, henviser til, at de føler sig presset i skolesammenhæng, mht. lektier samt dårligt indeklima i skolerne. Disse piger oplever også ofte stor grad af utryghed og lavt selvværd. Vi er interesseret i at vide hvor udbredt smertestillende medicin er blandt ungdommen i vores lokalområde, så derfor har vi valgt at tage emnet med ind i vores undersøgelse. 16
17 Vi har spurgt alle, om de tager smertestillende medicin/hovedpinepiller, og hvis de svarede ja, har vi spurgt ind til hvor ofte. Her var svarmulighederne: 1. Hver dag, 2. Flere gange om ugen, 3. En gang om ugen, 4. Én gang om måneden, 5. Sjældent, kun ved sygdom Vi fik følgende svar: 1192 ud af 1348 adspurgte har prøvet at tage smertestillende medicin. Det svarer til 88,5 % af de adspurgte unge, der har taget smertestillende medicin. Til sammenligning havde 59 % af eleverne i Hjørring Kommune taget smertestillende medicin. Af de 1192 elever, der havde taget smertestillende, var der 898 elever, der kun brugte det sjældent/ved sygdom. 37 elever brugte smertestillende medicin flere dage om ugen. Af de 37 var 32 piger. Der var 16 elever ud af de 1192 elever, der brugte smertestillende medicin hver dag. Af de 16 elever var 15 piger. Tabel 15: Elever, der har prøvet at tage smertestillende midler/hovedpinepiller Har prøvet Sjælden/kun ved sygdom ca. én gang om måneden ca. én gang om ugen Flere dage om ugen Hver dag Ved ikke klasse ,7 % ,2 % 79 10,6 % 36 4,8 % 17 2,3 % 7 0,9 % 39 5,2 % Piger ,2 % ,2 % 52 13,4 % 17 4,4 % 13 3,3 % 6 1,5 % 20 5,1 % Drenge ,5 % ,5 % 27 7,5 % 19 5,3 % 4 1,1 % 1 0,3 % 19 5,3 % klasse ,9 % ,9 % 46 10,4 % 30 6,8 % 20 4,5 % 9 2,0 % 11 2,5 % Piger ,4 % ,4 % 34 14,9 % 21 9,2 % 19 8,3 % 9 3,9 % 5 2,2 % Drenge ,8 % ,0 % 12 5,6 % 9 4,2 % 1 0,5 % 0 0,0 % 6 2,8 % Samlet ,4 % ,6 % 125 9,3 % 66 4,9 % 37 2,7 % 16 1,2 % 50 3,7 % Piger ,9 % ,1 % 86 13,1 % 38 5,8 % 32 4,9 % 15 2,3 % 25 3,8 % Drenge ,2 % ,0 % 39 5,6 % 28 4,1 % 5 0,7 % 1 0,1 % 25 3,6 % Hvad har de unge, der tager smertestillende hver dag, ellers prøvet? Tabel 16: Elever, der tager smertestillende midler/hovedpinepiller hver dag Tager smertestillende midler hver dag Har drukket 5 eller flere genstande på én dag de sidste 30 dage Har prøvet at tage stoffer Ryger Forældre synes, at det er okay at drikke alkohol derhjemme (mindst én genstand) Har set én eller begge forældre fulde inden for de sidste 30 dage klasse 7 0,8 % 3 42,9 % 1 14,3 % 2 28,6 % 2 28,6 % 1 14,3 % klasse 9 1,8 % 7 77,8 % 4 44,4 % 4 44,4 % 4 44,4 % Samlet 16 1,2 % 10 62,5 % 5 31,3 % 6 37,5 % 5 31,3 % Vi kan se, at de unge, der tager smertestillende hver dag, bruger flere rusmidler end deres jævnaldrene. De er mere risikovillige i forhold til at prøve stoffer og ryger mere. 17
18 Udvalgte fokusområder Afgrænsning Vi har valgt at fokusere på resultaterne som har at gøre med: 1. Forældrenes holdning til alkohol sammenholdt med Klasseelevers rusmiddel adfærd. 2. Tidlig rusmiddeldebut og risikoadfærd, og hvilken betydning det har for unges forbrug af alkohol og af rusmidler generelt. Vi kunne vælge at undersøge mange andre sammenhænge/områder, men vi finder disse både interessante og relevante for vores forbyggende arbejde og undervisning rundt på skolerne. Både i forhold til undervisning og forebyggelse hos eleverne, men også som (forebyggende) oplysning til lærere og forældre. Forældrenes holdning til alkohol sammenholdt med Klasseelevers rusmiddeladfærd Tabel 17: Forældre synes, at det er okay at drikke alkohol derhjemme (mindst én genstand) Forældre synes, at det er okay at drikke alkohol derhjemme (mindst én genstand) Har drukket en hel genstand inden for de sidste 30 dage Har drukket 5 eller flere genstande på én dag de sidste 30 dage Forældrene har givet alkohol med hjemmefra til en fest Elever ryger fast (ryger hver dag) Klasse Piger % 100 % ,8 79,8 % Drenge % 79 79,8 % % 78 39, ,4 % 41 41,4 % % Ved ikke 5 2,5 % 8 4,0 % Piger 3 3,0 % 5 5,1 % Drenge 2 2,0 % 3 3,0 % 94 47, ,5 % 46 46,5 % % 10 5,1 % 4 4,0 % 6 6,1 % Blandt de 198 unge i klasse, hvor forældrene synes, det er ok at drikke alkohol derhjemme, har 158 (ca. 80 %) drukket alkohol indenfor de sidste 30 dage. 78 unge (Ca. 48 %) har drukket 5 eller flere genstande på én dag inden for de sidste 30 dage. 18
19 Tabel 18: Forældre synes ikke, at det er okay at drikke alkohol derhjemme (mindst én genstand) Forældre synes ikke, at det er okay at drikke alkohol derhjemme (mindst én genstand) Har drukket en hel genstand inden for de sidste 30 dage Har drukket 5 eller flere genstande på én dag de sidste 30 dage Forældrene har givet alkohol med hjemmefra til en fest Elever ryger fast (ryger hver dag) Klasse % 61 46,2 % 21 34,4 % 20 15,2 % 4 3,0 % Piger % 31 53,4 % 12 38,7 % 13 22,4 % 1 1,7 % Drenge % 30 40,5 % 9 30,0 % 15 20,3 % 3 4,1 % Ved ikke 9 6,8 % 2 3,3 % Piger 3 5,2 % 2 6,5 % Drenge 6 8,1 % 0 0,0 % Blandt de 132 unge i klasse, hvor forældrene ikke synes, det er ok at drikke alkohol derhjemme, har 61 (46 %) drukket alkohol indenfor de sidste 30 dage. 21 unge (30 %) har drukket 5 eller flere genstande på én dag inden for de sidste 30 dage. Tabel 19: klasse elever, der har drukket 5 eller flere genstande på én dag de sidste 30 dage Forældre Har drukket 5 synes, at det Forældrene har eller flere genstande på én drikke alkohol er okay at givet alkohol med hjemmefra dag de sidste derhjemme til en fest 30 dage (mindst én genstand) klasse % % % Piger % % % Drenge % % % Vi kan se, at elever der har tilladelse til at drikke hjemmefra, drikker mere alkohol end elever, der ikke har lov til det af forældrene. Dvs. at vi ligesom i andre landsdækkende undersøgelser, samt i Hjørring Kommunes undersøgelse kan konkludere, at der er en sammenhæng mellem forældres holdninger og grænsesætning i forhold til alkohol og omfanget af deres børns forbrug af alkohol. 19
20 Tidlig rusmiddeldebut og risikoadfærd, hvilken betydning har det for unges forbrug af alkohol og rusmidler generelt Tabel 20: Alder for klasse elever, da de første gang drak sig fuld Aldersgruppe Antal elever Har drukket 5 eller flere genstande på én dag de sidste 30 dage Elever ryger fast (ryger hver dag) Elever har prøvet at tage hash Har du prøvet andre stoffer end hash? Har prøvet at tage smertestillende midler/hovedpinepiller ca. 16 år ,0 % 22 88,0 % 2 8,0 % 1 4,0 % 0 0,0 % 22 88,0 % Ca år ,8 % ,1 % 29 9,6 % 46 15,2 % 15 5,0 % ,7 % Under 13 år 38 7,5 % 35 92,1 % 12 31,6 % 12 31,6 % 3 7,9 % 34 89,5 % I rusmiddelundersøgelsen er der en klar sammenhæng mellem de unges debutalder og deres aktuelle forbrug af rusmidler generelt. Tidlig debut giver et højt aktuelt forbrug af rusmidler. Der er ved begge undersøgelser ingen nævneværdig forskel på forbruget af alkohol, kønnene imellem. Men når vi ser på hash og andre rusmidler(amfetamin, ecstasy, kokain), viser undersøgelsen, at det primært er drenge, der ryger hash, mens pigerne foretrækker de andre typer rusmidler, som amfetamin, kokain, ecstasy osv. Risikovillighed De unge, der starter tidligt med at drikke sig fulde samt ryge cigaretter, har en større risikovillighed i forhold til at afprøve illegale rusmidler. Der er en klar tendens i retning af, at unge der begynder tidligt med at drikke alkohol, også har et større aktuelt forbrug af alkohol og tobak samt illegale rusmidler. Unge, der venter med at drikke sig fulde til de er år, tager væsentligt færre stoffer og drikker generelt mindre alkohol. Tabel 21: Elever, der ryger hver dag Ryger hver dag Heraf prøvet at tage stoffer (hash, lightergas, speed, kokain mv.) klasse 20 2,4 % 7 35,0 % klasse 43 8,5 % 29 67,4 % Samlet 63 4,7 % 36 57,1 % 20
SSP Rapport om rusmiddel undersøgelsen blandt 7. til 10. klasseelever på Hjørring kommunes skoler i 2011
SSP Rapport om rusmiddel undersøgelsen blandt 7. til 10. klasseelever på Hjørring kommunes skoler i 2011 0 Rapport om rusmiddel undersøgelsen blandt 7. til 10. klasseelever på Hjørring kommunes skoler
Læs mereRusmiddelundersøgelse 2014, foretaget i 7., 8. og 9. klasse i Folkeskolerne i Hjørring Kommune.
Rusmiddelundersøgelse 2014, foretaget i 7., 8. og 9. klasse i Folkeskolerne i Hjørring Kommune. I 2011 gennemførte vi i SSP samarbejdet i Hjørring Kommune en tilsvarende rusmiddelundersøgelse. Vi har derfor
Læs mereRapport over Rusmiddelundersøgelsen 2017, udarbejdet af SSP samarbejdet i Hjørring Kommune
Rapport over Rusmiddelundersøgelsen 2017, udarbejdet af SSP samarbejdet i Hjørring Kommune Baggrund for rapporten og undersøgelsen Rapporten er udarbejdet i efteråret 2017. Undersøgelsen er foretaget på
Læs mereRusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium
Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med
Læs mereUnge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse
Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Langeland Kommune foråret 2011 - 1 - Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...- 2-2. Sammenligning
Læs mereLivsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2010
Livsstilsundersøgelse 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2010 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens
Læs mereLivsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008
Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode
Læs mereLivsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2011
Livsstilsundersøgelse 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2011 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens
Læs mere9. klasses-undersøgelse
9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed September - oktober 2012 Trivsel og Sundhed 374 elever fra 9. klasse i Syddjurs Kommune 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed SSP og skolerne i
Læs mere788 elever ud af 844 har deltaget i undersøgelsen på 9. klassetrin. Dette giver en svarprocent på 94 %.
Indledning Næstved Kommunes SSP-samarbejde har i ugerne 44 og 45 2014 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt alle 9. og 10. klasseelever i kommunen. Undersøgelsen er tidligere gennemført i 1999 og
Læs mere1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2
Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes
Læs mereLivsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2009
Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2009 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens
Læs mereUngeprofilundersøgelsen årg. 2016/2017
Ungeprofilundersøgelsen årg. 2016/2017 En SSP rapport om Frederikssunds unges trivsel, sociale kapital, brug af rusmidler samt kriminalitet og risikoadfærd. Indholdsfortegnelse Forord & metode... 3 Tema
Læs mereLivsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2013
Livsstilsundersøgelse 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2013 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens
Læs mereLivsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold
Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8
Læs mereBørn, unge og alkohol 1997-2002
Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred
Læs mereLayout og tryk: Grafisk værksted, april 2007
Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Horsens Kommune Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 16 9. klasse elevers ryge- og alkoholvaner Indholdsfortegnelse Sammenfatning og perspektiver
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33
Læs mereNotat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19
Notat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19 Indledning I Odense Kommune har børn og unge siden 2011 hvert år deltaget i en spørgeskemaundersøgelse om deres sundhed og trivsel. Sundhedsprofilundersøgelsen,
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen
Læs mereUngeprofil Syd- og Sønderjylland 2014. - Varde Kommune
Ungeprofil Syd- og Sønderjylland 2014 - Kommune Ungeprofil 2014 Dataindsamling forår 2014 Aabenraa, Esbjerg, Fanø, Haderslev,, Vejen, Sønderborg, Tønder kommuner Alle grundskoler folkeskoler, friskoler,
Læs mereUNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER. Center for Rusmidler 2016
UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER Center for Rusmidler 2016 1 INDHOLDSFORTEGNELSE UNGES BRUG AF RUSMIDLER I VORDINGBORG... 3 RUSMIDDELSITUATIONEN I DANMARK... 4 UNDERSØGELSEN
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33
Læs mereOrientering om status på forebyggelsesseminarerne
Punkt 4. Orientering om status på forebyggelsesseminarerne 2019-012839 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen fremsender til s og Skoleudvalgets orientering status på forebyggelsesseminarerne,
Læs mere1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...
Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING
Læs mereBørn- og Ungesundhedsprofilen 2017
Børn- og Ungesundhedsprofilen 2017 I 2010 og 2013 har Svendborg Kommune suppleret den landsdækkende sundhedsprofil Hvordan har du det? for voksne med en trivsels- og sundhedsundersøgelse for folkeskolernes
Læs mereSammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820
RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym ungeprofilundersøgelse for GRUNDLAG Horsens
Læs mereUnges. livsstil og dagligdag 2008. MULD-rapport nr. 7
Unges livsstil og dagligdag 2008 MULD-rapport nr. 7 Unges livsstil og dagligdag 2008 Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen 1. udgave, august 2009 Copyright Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen Rapporten
Læs mereUNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015
Notat UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015 Dato: 18. februar 2016 Sags nr.: 15/8630 Sagsbehandler: mnn Nordmarks Allé 1 2620 Albertslund skoleroguddannelse@albertslund.dk Indhold A. Indledning...3 1. Antal svar
Læs mereMy Story. Undersøgelsen
My Story Undersøgelsen Denne undersøgelse er absolut anonym! Vær venlig at svare helt ærligt, så kan vi nemlig fortælle jer lidt om hvordan I tænker hver især. 2 Klikkerne skal startes I skal tænde klikkerne
Læs merePige ,1% Dreng ,9% I alt ,0%
Samlet opgørelse for 9. årgang Svarprocent: 86% Antal elever i alt på 9. årgang: 652 Er du? Pige 358 55,1% Dreng 292 44,9% I alt 650 100,0% Hvilken skole går du på? Besvarelses% Afd. Fensmark, Holmegaardskolen
Læs mereBillund Kommunes Ungeprofilundersøgelse 2017
s Ungeprofilundersøgelse 7., 8., og 9. klassetrin. Indledning har i oktober og november deltaget i en landsdækkende undersøgelse af unges trivsel, kaldet Ungeprofilundersøgelsen. Det er fjerde gang kommunen
Læs mereMålgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.
Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der
Læs mere7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter
Figur. Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter 5 Hvis man kigger på, hvor mange der har røget e-cigaretter inden for den sidste måned, gælder dette i gennemsnit for af de -5-årige. Igen stiger tallene
Læs mereLivsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT
NOTAT Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse og Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi...
Læs mereRAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse
RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse GRUNDLAG Henriette Hørlucks Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER
Læs mereRAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og klasse
RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse GRUNDLAG Tingløkkeskolen - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER 114 Indholdsfortegnelse
Læs mereSammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603
RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen 2015 - Fredericia GRUNDLAG
Læs mereRAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning
RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL
Læs mereSKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014
SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund
Læs mere8. Kl. SSP ldremøde. de. SSP kontaktlærer,
8. Kl. SSP forældrem ldremøde. de. SSP kontaktlærer, De fleste 14-15 15-årige: Er hjemme de fleste aftener om ugen (77 %) Spiser tit aftensmad sammen med forældrene (86 %) Skal altid sige derhjemme, hvor
Læs mereUnge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser
Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.
Læs mereSammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator
Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober 28 Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator I oktober måned blev der gennemført en undersøgelse af skoleeleverne i Albertslunds livsstil. Undersøgelsen
Læs mereForældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 19.00 19.45 Oplæg g ved Charlie Lywood. 19.45 20.25 Gruppearbejde klassevis. 20.25 21.00 Opsamling i plenum. ldremøde.
Læs mereSammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin (8): Klassetrin (8) 2: Horsens - Klassetrin (9): Klassetrin (9)
RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym GRUNDLAG Horsens - Klassetrin (7) RESPONDENT
Læs mereUngeprofilundersøgelsen
Ungeprofilundersøgelsen 2015 Pilotrapport om danske unges sundhed og trivsel, sociale kapital, brug af rusmidler samt kriminalitet og risikoadfærd Ungeprofilundersøgelsen 2015 Copyright Komiteen for Sundhedsoplysning,
Læs mereRedigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed
Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 4 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 4 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille
Læs mereALKOHOL TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER
ALKOHOL TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER TAG STILLING Inden du tager snakken om alkohol med din teenager, er det vigtigt, at du gør dig klart, hvad du vil have ud af samtalen. Giv dig god tid og overvej
Læs mereOrientering om Rusmiddelundersøgelse 2015
Punkt 11. Orientering om Rusmiddelundersøgelse 2015 2016-004962 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, Rusmiddelundersøgelsen 2015. Familie- og Socialudvalget orienteres ligeledes
Læs mereBilag 3 til spritstrategien 2011-13
Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo
Læs mereForældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood 19.00-19.45 Gruppearbejde klassevis 19.45 20.20 Opsamling i plenum. 20.20 21.00 SSP Furesø
Læs mereDrikker dit barn for meget?
Drikker dit barn for meget? Ny undersøgelse viser, at unge i Hedensted Kommune 5 drikker mere end unge i de omkringliggende kommuner. Stærke alkoholtraditioner, misforståelser og kedsomhed er nogle af
Læs mereRusmiddelundersøgelse - Børn og unges forbrug af, holdning til og viden om alkohol, stoffer og cigaretter
Rusmiddelundersøgelse - Børn og unges forbrug af, holdning til og viden om alkohol, stoffer og cigaretter 2005 S S P Skole- og Kulturforvaltningen Social- og Sundhedsforvaltningen Politiet 1 Forord SSP-chefgruppen
Læs mereSammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603
RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen 2015 GRUNDLAG Kolding
Læs mereUdskolingsprofil 9. årgang
Udskolingsprofil 9. årgang Skoleåret 16-17 Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Baggrund og materiale Sundhedstjenesten i Rudersdal Kommune tilbyder udskolingsundersøgelse til alle kommunens 9. klasseelever.
Læs mereReferat fra mødet i Sundhedsudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Frances Emily O Donovan-Sadat (V) Susanne Eilersen (O)
Sundhedsudvalget, 09-05-2016 Referat fra mødet i Sundhedsudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Mandag den 9. maj 2016 Mødested: Meldahls Rådhus Byens Tingstue Mødetidspunkt: Kl. 18:00-18:45
Læs mereUngeprofil 2014. Aabenraa kommune
Ungeprofil 2014 Aabenraa kommune En ungdomsundersøgelse foretaget af kommunerne Esbjerg, Fanø, Haderslev, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Aabenraa og Syd- og Sønderjyllands politi. Cand.scient.soc. Julie
Læs mere2015 Resultater fra SSP s indledende analyse
Skanderborg kommune 2015 Resultater fra SSP s indledende analyse Trivsel Udskoling: Unge i Skanderborg har det som landsgennemsnittet. 4% føler sig mobbet 2-3 gange om måneden eller oftere er som gennemsnittet
Læs mereKØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED
KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret
Læs mere2: Landsplan - Klassetrin (9) - Antal besvarelser: 8611
RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2016/2017 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen Skanderborg GRUNDLAG
Læs mereUngeprofil. En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Kolding Kommuner.
Ungeprofil En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Kolding Kommuner Oktober 2010 SYDØSTJYLLANDS KREDS Undersøgelsen er gennemført i samarbejde
Læs mereUdskolingsprofil 9. årgang
Udskolingsprofil 9. årgang Skoleårene 2014-2015 og 2015-2016 Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Baggrund og materiale Sundhedstjenesten i Rudersdal Kommune tilbyder udskolingsundersøgelse til alle kommunens
Læs mereKapitel 1. Kort og godt
Kapitel 1. Kort og godt 1.1 Ideen bag rusmiddelundersøgelserne En væsentlig grund til, at det er interessant at beskæftige sig med børn og unges brug af rusmidler, er, at det er her, det starter. Det betyder,
Læs mereUnge i Aalborg. HoldningsDanerne S S P
Unge i Aalborg HoldningsDanerne S S P Indsatsområder Uheldige grupperinger og rekruttering til uheldige grupperinger Rygning Omsætningen af den vedtagne rusmiddelpolitik. Herunder alkohol og tidlig debutalder
Læs mereUdskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune
Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel
Læs mereVelkommen til temaaften om rusmidler. SSP-samarbejdet i Struer Kommune
Velkommen til temaaften om rusmidler. SSP-samarbejdet i Struer Kommune Alkohol og stoffer! En pejling af forbrug af rusmidler blandt 16 19 årige på Struer Statsgymnasium og. klasserne i Struer. Temaaften
Læs mereRusmiddelforebyggende. undervisning MODUL 3. Sociale overdrivelser
Rusmiddelforebyggende undervisning MODUL 3 MODUL 3 Aktiviteter Øvelse 3: Gæt hvor mange. Læreroplæg:. Holddiskussion: Hvordan opstår sociale overdrivelser? Læreroplæg: Mediernes rolle. Formål Gæt hvor
Læs mere350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre
35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.
Læs mereUNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland
UNGES FESTMILJØ -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland Målet med første del i aften At give et billede af den aktuelle udvikling og tendenser indenfor alkoholkulturen blandt de unge Skabe
Læs mereUngeprofil 2014. Varde kommune
Ungeprofil 2014 Varde kommune En ungdomsundersøgelse foretaget af kommunerne Esbjerg, Fanø, Haderslev, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Aabenraa og Syd- og Sønderjyllands politi Cand.scient.soc. Julie
Læs mereOMRÅDERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 48% Antal besvarelser: 44 EUD
OMRÅDERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 Svarprocent: 48% beelser: 44 EUD OM RAPPORTEN DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 I maj og juni 9 gennemførte den kommunale sundhedsmåling blandt samtlige elever
Læs mereKommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16
Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere
Læs mereSKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 64% Antal besvarelser: 27 Heltidsundervisningen
SKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 Svarprocent: 6% beelser: 7 Heltidsundervisningen OM RAPPORTEN DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 I maj og juni 9 gennemførte den kommunale sundhedsmåling blandt
Læs mereUdskolingsprofil 9. årgang
Udskolingsprofil 9. årgang Skoleåret 2012-2013 og 2013-2014 Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Baggrund og materiale Sundhedstjenesten i Rudersdal Kommune tilbyder udskolingsundersøgelse til alle kommunens
Læs mereRyge- og rusmiddelvaner
Ryge- og rusmiddelvaner blandt unge Samlet rapport for 9. og 10. klassetrin Skoleåret 2011/2012 FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 2 RESUME 3 ANBEFALINGER 4 BAGGRUND
Læs mereSKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 78% Antal besvarelser: 579 Højvangskolen
SKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 Svarprocent: 78% beelser: 579 Højvangskolen OM RAPPORTEN DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 I maj og juni 9 gennemførte den kommunale sundhedsmåling blandt samtlige
Læs mereForældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood 17.00-17.45 Gruppearbejde klassevis 17.45 18.20 Opsamling i plenum. 18.20 19.00 SSP Furesø
Læs mereRyge- og rusmiddelvaner
Ryge- og rusmiddelvaner blandt unge 9. klassetrin, skoleåret 2011/2012 FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse RESUME 3 ANBEFALINGER 4 BAGGRUND 5 DELTAGELSE OG SVARPROCENT 6 TOBAK OG RUSMIDLER
Læs mereUngeprofilundersøgelse 2014
Ungeprofilundersøgelse 2014 SSP & Forebyggelse Ungeprofil 2014 Kommune En ungdomsundersøgelse foretaget af kommunerne, Fanø, Haderslev, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Aabenraa og Syd- og Sønderjyllands
Læs mereEvaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013
Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 213 83 respondenter har gennemført undersøgelsen. Respondenternes baggrund På figur 1 kan det ses at de fleste respondenter har været henholdsvis
Læs mereSKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 68% Antal besvarelser: 398 Katrinebjergskolen
SKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 Svarprocent: 68% beelser: 98 Katrinebjergskolen OM RAPPORTEN DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 I maj og juni 9 gennemførte den kommunale sundhedsmåling blandt samtlige
Læs mereEgedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen
Egedal RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR /2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofil-undersøgelse GRUNDLAG Egedal -
Læs mereEgedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen
Egedal RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR /2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofil-undersøgelse GRUNDLAG Egedal -
Læs mereSKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 44% Antal besvarelser: 265 Beder Skole
SKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 Svarprocent: 44% beelser: 65 Beder Skole OM RAPPORTEN DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 I maj og juni 9 gennemførte den kommunale sundhedsmåling blandt samtlige
Læs mereSKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 66% Antal besvarelser: 168 Tovshøjskolen
SKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 Svarprocent: 66% beelser: 68 Tovshøjskolen OM RAPPORTEN DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 I maj og juni 9 gennemførte den kommunale sundhedsmåling blandt samtlige
Læs mereSKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 65% Antal besvarelser: 22 Aarhus Tech
SKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 Svarprocent: 6 beelser: Tech OM RAPPORTEN DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 I maj og juni 9 gennemførte den kommunale sundhedsmåling blandt samtlige elever i -.
Læs mereKøn. Hvilken klasse går du i? Hvor gammel er du? Hvad synes du om at gå i skole? Hvordan synes du, at du klarer dig i skolen? (1) Pige.
Køn (1) Pige (2) Dreng Hvilken klasse går du i? (1) 8. klasse (2) 9. klasse Hvor gammel er du? (3) 13 år (4) 14 år (5) 15 år (6) 16 år Hvad synes du om at gå i skole? (1) Vældig godt (2) Temmelig godt
Læs mere3 DANSKERNES ALKOHOLVANER
3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke
Læs mereEgedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen
Egedal RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR /2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofil-undersøgelse GRUNDLAG Egedal -
Læs mereUNGEPROFILUNDERSØGELSE TØNDER KOMMUNE 2010
Forside UNGEPROFILUNDERSØGELSE TØNDER KOMMUNE 2010 TRIVSEL, SUNDHED, RUSMIDLER MV. Ungeprofilundersøgelse 2010 af Jesper Lilhauge Læborg Konsulentfirmaet Lilhauge Svarrer i samarbejde med 2 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereSundhedsprofil for 9 årgang Rudersdal Kommune. Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste
Sundhedsprofil for årgang - Kommune Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste Formål Formålet med sundhedsprofilen for. årgang er at følge sundhedsadfærden blandt. klasseeleverne
Læs mereSKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 79% Antal besvarelser: 532 Hasle Skole
SKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 Svarprocent: 79% beelser: 5 Hasle Skole OM RAPPORTEN DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 I maj og juni 9 gennemførte den kommunale sundhedsmåling blandt samtlige
Læs mere1. SAMMENDRAG... 5 2. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...11
1 Indholdsfortegnelse 1. SAMMENDRAG... 5 2. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...11 2.1 BAGGRUND... 11 2.2 FORMÅL... 11 3. MÅLGRUPPE...13 4. TRIVSEL...16 4.1 GENEREL TRIVSEL... 16 4.1.1 Ensomhed... 16 4.1.2
Læs mereSKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 22% Antal besvarelser: 9 Aarhus Business college
SKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 Svarprocent: % beelser: 9 Business college OM RAPPORTEN DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 I maj og juni 9 gennemførte den kommunale sundhedsmåling blandt samtlige
Læs mereUnge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013
Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013 Introduktion Hvem er vi, og hvad er vores erfaring? Hvorfor er vi her i dag? Inviteret af Klubben. Rusmidler
Læs mere- vi søger langsigtede resultater
Hedensted chat amfetamin forældre ssp hash butikstyveri alkohol børn ansvar unge fuld stoffer Skoleår 11-12 ungdomskultur mobning lærer SSP - vi søger langsigtede resultater I Hedensted Kommune er SSP
Læs mereBørne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009
Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 OM ÅRSOPGØRELSEN Nærværende årsopgørelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2009. Det er kun de samtaler, hvor
Læs mereKapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol
Kapitel 3. Alkohol Der er flere gode grunde til at beskæftige sig med alkoholvaner. Alkohol er f.eks. ubetinget danskernes foretrukne rusmiddel. Hver dansker over 14 år drikker således gennemsnitlig godt
Læs mereOMRÅDERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 44% Antal besvarelser: 120 Specialtilbud
OMRÅDERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 Svarprocent: % beelser: Specialtilbud OM RAPPORTEN DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 I maj og juni 9 gennemførte den kommunale sundhedsmåling blandt samtlige elever
Læs mere