Aarhus Kommune Plan for Beredskab og Fortsat Drift Opdateret 15. januar Aarhus Kommune Plan for Beredskab og Fortsat Drift

Transkript

1 Aarhus Kommune Plan for Beredskab og Fortsat Drift 1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 0 INDLEDNING FORORD AF BEREDSKABSCHEF I AARHUS KOMMUNE FORMÅL MED AARHUS KOMMUNES PLAN FOR BEREDSKAB OG FORTSAT DRIFT OMFANG OG AFGRÆNSNING HANDLINGER AJOURFØRING, AFPRØVNING OG EVALUERING PLANENS HØRING PLANENS GODKENDELSE, GYLDIGHED OG REVISION PLANENS SAMMENHÆNG MED ØVRIGE BEREDSKABSAKTØRER LOVGRUNDLAGET FOR AARHUS KOMMUNES SAMLEDE BEREDSKAB AKTIVERING OG DRIFT AF AARHUS KOMMUNES KRISESTYRING AARHUS KOMMUNES DRIFTSNIVEAUER PROCEDURE FOR AKTIVERING ORGANISERING AF DEN KOORDINERENDE STYREGRUPPE (DRIFTSNIVEAU 2) ORGANISERING AF KRISELEDELSEN (DRIFTSNIVEAU 3) MANDAT TIL KRISESTYRING PÅ DRIFTSNIVEAU 2 OG DRIFTSNIVEAU KRISEKOMMUNIKATION AKTIVERING AF KRISEKOMMUNIKATIONSTEAM (KKT) HÅNDTERING AF KRISEKOMMUNIKATION I AARHUS KOMMUNE OPERATIV INDSATS INDSATSPLANER OG PLANER FOR FORTSAT DRIFT I AARHUS KOMMUNE RISICI OG BEREDSKABSPLANLÆGNING I AARHUS KOMMUNE PRIORITEREDE PLANER I DEN KOMMENDE BYRÅDSPERIODE MAGISTRATSAFDELINGERNES PLANLÆGNING KONKLUSION PÅ PLANLÆGNINGSARBEJDET I AARHUS KOMMUNE LOVPLIGTIGE BEREDSKABSPLANER GÆLDENDE FOR AARHUS KOMMUNE PLAN FOR REDNINGSBEREDSKABET I AARHUS KOMMUNE SUNDHEDSBEREDSKABSPLAN PLAN FOR INDSATS VED FORURENING AF KYSTER OG HAVNE

3 0 Indledning 0.1 Forord af Beredskabschef i Aarhus Kommune Aarhus Kommune bør betragtes som én samlet organisation én enhed med kritiske driftsfunktioner, som skal opretholdes. Af hensyn til Kommunens borgere og Kommunens troværdighed er det ambitionen, at Aarhus Kommunes drifts- og serviceniveau opretholdes eller hurtigst muligt reetableres, uanset hvilke hændelser, der indtræffer. Det er med andre ord ambitionen, at Aarhus Kommune er en robust og sikker organisation. Robusthed skal måles på Aarhus Kommunes evne til at opretholde det aftalte serviceniveau over for borgerne også når større og uventede hændelser indtræffer. Kommunens beredskabsplan skal medvirke til at understøtte robustheden. Der anlægges således et helhedsorienteret syn på planlægningen af de forebyggelses- og beredskabsinitiativer, som skal gøre Kommunens organisation i stand til at fortsætte driften, hvis større eller uventede hændelser indtræffer. Aarhus Kommunes beredskabsplan betegnes derfor. Med denne plan ønskes det at skabe et fremtidssikret og ensartet respons på de hændelser, der måtte ramme Aarhus Kommune. Kommunen skal være på forkant med situationen inden større eller uventede hændelser kompromitterer serviceniveauet. Det er målet, at Aarhus Kommune som helhed udviser størst mulig grad af rettidig omhu til gavn for byens borgere og virksomheder. En stor del af denne plan omhandler ledelse og beslutningskompetencer i tilfælde af en større eller uventet hændelse. Et robust beredskab handler i høj grad om stærk ledelse. Planen sikrer, at de rette kompetencer forenes med det rigtige mandat. Dette sikres ved, at der er en entydig og enstrenget beslutnings- og kommandovej ved håndtering af større eller uventede hændelser. Ledelsesansvaret for Kommunens fortsatte drift, når større eller uventede hændelser indtræffer, placeres derfor entydigt med denne plan. Det påhviler den enkelte rådmand og direktør at sikre planlægningen for fortsat drift i egen magistratsafdeling. Det følger af Beredskabsloven 25, stk. 1, at kommunalbestyrelsen har pligt til at udarbejde en samlet plan for kommunens beredskab. En sådan plan skal jævnfør Beredskabsloven 25, stk. 3 revideres efter behov og mindst én gang i hver valgperiode. Med vedtagelse af denne betragtes dette som værende opfyldt. Planen erstatter Århus Kommunes Plan for Fortsat Drift fra januar Aarhus, den 15. januar 2014 Lars Hviid Beredskabschef 3

4 0.2 Formål med Aarhus Kommunes Aarhus Kommunes er udarbejdet med udgangspunkt i Beredskabsstyrelsens vejledning i Helhedsorienteret beredskabsplanlægning. Planen er forankret i den kommunale topledelse og udgøres af et planlægningsgrundlag, som omfatter identifikation af specifikke kritiske kommunale funktioner og ydelser samt overvågning af trusler mod disse. Der vil naturligt forekomme hændelser inden for kommunegrænsen 1 i Aarhus, som ikke på forhånd kan forudsiges. Hændelser kan således ikke løses alene ved forebyggelse, eller ved at forberede sig på at sikre udpegede kritiske ydelser. En kommunal kriseledelse med et veldefineret ansvar er derfor altafgørende for, at der kan træffes strategiske beslutninger i Aarhus Kommune uanset hændelsens form og omfang. Denne plan har derfor et særligt fokus på at sikre en stærk ledelse i tilfælde af en større/alvorligere trussel eller større hændelse af tværgående karakter inden for kommunegrænsen i Aarhus uanset om der er tale om en forudset hændelse eller ej. Hovedformålet med planen er derfor, at der gennem etablering og opretholdelse af Kommunens Kriseledelse ved en større/alvorligere trussel mod Aarhus Kommunes drift eller større hændelser af tværgående karakter sikres følgende: Løsning af hændelsen hvis muligt Fortsat drift af Aarhus Kommunes kritiske ydelser Figur 1: Aarhus Kommunes to opgaver ved en krise eller usædvanlig hændelse 1 Med betegnelsen Indenfor kommunegrænsen i denne plan menes der de hændelser, som har direkte virkning på Aarhus Kommune. Der kan således i praksis også være tale om hændelser i omkringliggende kommuner, som har virkning ind i Aarhus Kommune (fx hændelser i Aarhus Lufthavn i Tirstrup, større uheld på motorvej E45, røg som driver ind over kommunegrænsen etc.) 4

5 Kritisk ydelse Aarhus Kommune leverer en lang række kritiske ydelser. De enkelte magistratsafdelinger har i deres delplaner udpeget de kritiske ydelser i magistratsafdelingen, som borgerne er afhængige af, eksempelvis madudbringning, personlig pleje, børnepasning med videre. For de mest kritiske ydelser findes en række konkrete indsatsplaner eller planer for fortsat drift af kritiske ydelser. Kritiske funktioner Sikring af de kritiske ydelser sker gennem opretholdelse af en række kritiske funktioner, herunder sekretariatsbetjening af rådmand, direktør og ledelsen; kommunikation (krisekommunikation til borgere og medarbejdere); fysiske faciliteter til kriseledelsen samt opretholdelse af forskellige internt kommunale IT-systemer. De enkelte magistratsafdelinger har ligeledes hver især defineret deres kritiske funktioner i deres delplaner. 0.3 Omfang og afgrænsning Denne plan er Aarhus Kommunes overordnede beredskabsplan. Den omfatter således Borgmesterens Afdeling og Kommunens øvrige magistratsafdelinger samt Aarhus Havn. Aarhus Brandvæsen varetager den interne samordning af planen samt den eksterne koordinering med øvrige beredskabsaktører. Under denne plan har de enkelte magistratsafdelinger udarbejdet hver deres Delplan for Fortsat Drift. Delplanerne beskriver, hvordan hver magistratsafdelings kriseorganisation er opbygget, samt hvilke indsatsplaner og planer for fortsat drift, der ligger i magistratsafdelingens eget regi. Hierarkiet for det samlede plankompleks i Aarhus Kommune er illustreret i figur 2 på næste side. 5

6 Indsatsplan for Kriseledelsen Indsatsplan for Krisekommunikation Aarhus Kommunes Indsatsplan for Aktivering af nøglepersoner Delplaner for magistratsafdelingerne i Aarhus Kommune Delplan Delplan Delplan Delplan Delplan Delplan Aarhus for BA for MSB for MTM for MSO for MKB for MBU Havn Magistratsafdelingernes indsatsplaner og planer for fortsat drift af kritiske ydelser IP X IP Y IP X IP Y IP X IP Y IP X IP Y IP X IP Y IP X IP Y IP X IP Y Kommunale institutionsplaner og bygningsplaner Figur 2: Illustration af hierarkiet i Aarhus Kommunes beredskabsplans-kompleks 6

7 0.4 Handlinger De nødvendige operationelle handlinger i tilfælde af større/alvorligere trusler eller hændelser af større omfang er beskrevet i en række indsatsplaner og planer for fortsat drift af kritiske ydelser, som skal kunne opretholdes uanset hændelse. I indsatsplanerne og planerne for fortsat drift af kritiske ydelser findes en række konkrete og handlingsorienterede instrukser, som beskriver de nødvendige overvejelser og handlinger i tilfælde, hvor den kritiske ydelse er truet. En oversigt over de væsentligste planer i Aarhus Kommune kan ses i tabellerne 1-8 på side I afsnit 4.1 kan det desuden læses, hvilke planer der opprioriteres i den kommende byrådsperiode. 0.5 Ajourføring, afprøvning og evaluering skal løbende ajourføres Ajourføring skal ske, hvis: Erfaringer fra en hændelse eller øvelse eller hvis en risiko- og sårbarhedsanalyse tilsiger det. Der er indikationer på, at trusselsbilledet har forandret sig væsentligt. Myndighedernes struktur eller ansvarsområde ændres. Planen skal til enhver tid være tilgængelig for de relevante medarbejdere i Aarhus Kommune, og alle medarbejdere og chefer, som berøres af planen, skal være bekendt med de seneste opdateringer heraf. Planen samt dennes Indsatsplan for Kriseledelsen afprøves regelmæssigt ved øvelser af forskellig type for at sikre, at alle involverede er bekendt med deres opgaver og ansvar, og at indholdet fortsat er hensigtsmæssigt og tidssvarende. Reelle hændelser kan erstatte planlagte øvelser. Endelig evalueres øvelserne/hændelserne for at opnå læring og erfaring med henblik på fortsat udvikling af Aarhus Kommunes planer. 0.6 Planens høring Aarhus Kommunes er sendt i skriftlig høring hos: Magistratsafdelingerne i Aarhus Kommune Aarhus Kommunes Krisekommunikationsteam Beredskabsstyrelsen Midtjylland Totalforsvarsregion Nord- og Midtjylland Østjyllands Politi Sundhedsberedskabet i Region Midtjylland 7

8 Randers Kommune, Syddjurs Kommune, Favrskov Kommune, Skanderborg Kommune, Odder Kommune Planen er herefter behandlet af Beredskabskommissionen i Aarhus Kommune på møde efter forudgående skriftlig høring. Afslutningsvist er Direktørgruppen i Aarhus Kommune orienteret om planen for at sikre forankring i Kommunens topledelse. 0.7 Planens godkendelse, gyldighed og revision Aarhus Brandvæsen har ejerskab og er ansvarlig for at ajourføre, afprøve og evaluere planen, samt sikre kendskabet hos de relevante medarbejdere i Aarhus Kommune. Planen vedtages på møde i Byrådet efter endt høringsperiode. Seneste udgave af planen er udarbejdet 15. januar 2014 af Jakob Larsen, Aarhus Brandvæsens afdeling for Planlægning & Analyse. Seneste godkendelse Dato (tal). måned (bogstaver) 2014 Borgmester / Stadsdirektør Rådmand i Teknik og Miljø / Direktør i Teknik og Miljø Planen er gældende i 4 år og revideres efter behov senest i starten af den kommende byrådsperiode. Planens kontaktdata på Kriseledelsen er samlet i en selvstændig Indsatsplan for Kriseledelsen. Kontaktdata på øvrige beredskabsmæssige nøglepersoner er samlet i en selvstændig Indsatsplan for Aktivering af nøglepersoner. Begge disse planer opdateres løbende af Aarhus Brandvæsens afdeling for Planlægning & Analyse. 8

9 0.8 Planens sammenhæng med øvrige beredskabsaktører Aarhus Kommunes koordineres løbende med Politidirektøren for Østjyllands Plan for Lokal Beredskabsstab Region Midts Plan for Sundhedsberedskabet og det Præhospitale beredskab i Region Midtjylland Beredskabscenter Midtjylland Totalforsvarsregion Nord- og Midtjylland Aktiveres én eller flere af ovenstående planer, er Aarhus Kommune forpligtet til at udsende forbindelsesofficerer, hvis der anmodes om dette, til den eller de krisestab(e), der oprettes. 0.9 Lovgrundlaget for Aarhus Kommunes samlede beredskab Aarhus Kommunes samlede beredskab bygger på en række lovkrav rettet mod Kommunalbestyrelsen. I det følgende oplistes den væsentligste lovgivning, som Aarhus Kommunes samlede beredskab bygger på. Opremsningen er ikke udtømmende. Det påhviler det kommunale redningsberedskab, jævnfør Beredskabsloven: At forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger, eller overhængende fare herfor ( 1, stk. 1) At kunne yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Redningsberedskabet skal endvidere kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte ( 12, stk. 1) Det påhviler Kommunalbestyrelsen, jævnfør Beredskabsloven: At nedsætte en Beredskabskommission til varetagelse af det kommunale redningsberedskabs umiddelbare forvaltning ( 9, stk. 2) At der er tilstrækkelig vandforsyning til brandslukning ( 15, stk. 1) At udarbejde en samlet plan for Kommunens beredskab, som vedtages i et møde ( 25, stk. 1) At det landsdækkende radiokommunikationssystem anvendes til løsning af indsatser ( 29, stk. 1) At godkende oprettelse, væsentlige ombygninger, udvidelser eller forandringer i driften af virksomheder i det omfang, der er fastsat regler om i medfør af 33, stk. 1 ( 34, stk. 1) At foretage brandsyn ( 36, stk. 1) 9

10 Det påhviler Kommunalbestyrelsen, jævnfør Bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt redningsberedskab: At fastlægge niveauet for det kommunale redningsberedskabs opgavevaretagelse (serviceniveau) på grundlag af risikoprofilen, som udarbejdes af det kommunale redningsberedskab ( 2, stk. 2) At fastlægge redningsberedskabets organisation, virksomhed, dimensionering og materiel på grundlag af risikoprofilen og serviceniveauet ( 2, stk. 3) At vedtage en planen for det kommunale redningsberedskab i et møde, jf. beredskabslovens 25, og revideres i det omfang, udviklingen gør det nødvendigt, dog mindst én gang i hver kommunal valgperiode ( 4, stk. 3) Det påhviler Kommunalbestyrelsen, jævnfør Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskab og det præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulancepersonale m.v. (i medfør af Sundhedsloven 210, stk. 4): At planlægge for og opbygge et sundhedsberedskab ( 6) At udarbejde og vedtage en plan for sundhedsberedskabet ( 7, stk. 1) At koordinere sundhedsberedskabsplanen med det øvrige beredskab i Kommunen ( 7, stk. 2) Det påhviler Kommunalbestyrelsen jævnfør Havmiljøloven 35: At tilvejebringe en beredskabsplan for iværksættelse af sanering af kyststrækninger i tilfælde af væsentlige forureninger af kyster i Kommunen og for bekæmpelse af forurening i havne i Kommunen ( 35, stk. 2) At underrette Miljøministeren og Forsvarsministeren om indholdet af beredskabsplanerne og ændringer og tillæg til disse ( 35, stk. 4) Det påhviler Kommunalbestyrelsen jævnfør Beskyttelsesrumsloven 1: At varetage opførelse, vedligeholdelse, drift og klargøring af offentlige beskyttelsesrum. 10

11 1 Aktivering og drift af Aarhus Kommunes krisestyring 1.1 Aarhus Kommunes driftsniveauer Ved en større/alvorligere trussel eller hændelser af større omfang, som afviger fra en eller flere magistratsafdelingers eller den enkelte forvaltnings normale driftssituation, kategoriseres driften i Aarhus Kommune i ét af tre driftsniveauer. De forskellige driftsniveauer beskrives overordnet nedenfor: Driftsniveau 0 Alle forvaltninger i Aarhus Kommune er i daglig drift Driftsniveau 1 Almindeligt forekomne hændelser med intakt serviceniveau Hændelsen håndteres i egen magistratsafdeling Beredskabschefen underrettes efter aftale Driftsniveau 2 Koordinerende styregruppe Risiko for nedjusteret serviceniveau Hændelsen håndteres tværmagistratsligt eller er af særlig karakter En koordinerende styregruppe nedsættes/aktiveres Beredskabschefen er formand for den koordinerende styregruppe Driftsniveau 3 - Kriseledelsen Større/alvorligere eller omfattende trusler/hændelser Nedjusteret serviceniveau Hændelsen håndteres tværmagistratsligt Indsatsplan for Kriseledelsen aktiveres 1.2 Procedure for aktivering Når hændelser indtræffer, som afviger fra magistratsafdelingernes eller den enkelte forvaltnings normale driftssituation, indledes håndtering af opgaven i egen magistratsafdeling på baggrund af de udarbejdede instrukser i den relevante magistratsafdelings delplan eller relevante indsatsplan. Den ansvarlige forvaltningschef foretager ud fra magistratsafdelingens delplan en hurtig vurdering af egnet driftsniveau for opgaveløsningen. Den ansvarlige forvaltningschef bør desuden underrette Beredskabschefen i Aarhus Kommune, når hændelsen har et vist omfang. Forvaltningscheferne underretter Beredskabschefen via Aarhus Brandvæsens hovednummer: Tlf.: Beredskabschefen fastsætter herefter endeligt driftsniveau for Aarhus Kommune. 11

12 Hvis Beredskabschefen vurderer, at der er tale om en hændelse på niveau 2 eller 3 orienteres Borgmesteren eller Stadsdirektøren af Beredskabschefen. Borgmesteren eller Stadsdirektøren beslutter herefter enten: 1) at opgavens håndtering varetages af en koordinerende styregruppe på et driftsniveau 2 2) at opgavens håndtering varetages af Kriseledelsen i Aarhus Kommune, og dermed opgraderes til driftsniveau 3 De beskrevne aktiveringstrin for er illustreret i figur 3. Er der taget beslutning om aktivering af Kriseledelsen, alarmeres Kriseledelsen rent praktisk af Beredskabschefen (typisk via Brandvæsenets Vagtcentral). Procedure herfor er beskrevet i Indsatsplan for Kriseledelsen Instruks 1. Alle forvaltninger er i daglig drift (Driftsniveau 0) Større/alvorligere trussel eller hændelse, som afviger fra normal driftssituation, opstår Ansvarlig forvaltningschef foretager: 1) Hurtig vurdering af driftsniveau i egen magistratsafdeling 2) Underretning af Beredskabschefen Aarhus Kommunes driftsniveau fastsættes af Beredskabschefen Borgmester eller Stadsdirektør underrettes Driftsniveau 1 Driftsniveau 2 Driftsniveau 3 Håndtering i egen Aktivering af den Koordinerende Aktivering af Indsatsplan magistratsafdeling styregruppe for Kriseledelsen 12 Figur 3: Aktivering af Aarhus Kommunes

13 1.3 Organisering af Den Koordinerende Styregruppe (Driftsniveau 2) Nedsættes Den Koordinerende Styregruppe vil Beredskabschefen fungere som formand. Gruppen vil desuden bestå af Kriseledelsens stab, relevante forvaltninger fra de berørte magistratsafdelinger samt relevante interne og eksterne rådgivere. Beredskabschefen sørger for løbende underretning til Borgmesteren og/eller Stadsdirektøren. Aarhus Kommunes Krisekommunikationsteam kan desuden blive aktiveret, hvis Beredskabschefen eller Den Koordinerende Styregruppe finder det nødvendigt Figur 4: Illustration af Den Koordinerende Styregruppes organisering 13

14 1.4 Organisering af Kriseledelsen (Driftsniveau 3) Nedsættes Kriseledelsen, skal den ses som en dynamisk organisation, der primært består af tre hovedgrupper: Borgmester og Rådmænd (Strategiske beslutninger) Direktørgruppen (Operativ ledelse) Krisekommunikationsteamet (pressehåndtering, Kommunens hjemmeside, m.v.) Illustrationen i figur 5 viser de tre hovedgrupper, som Kriseledelsen består af. De tre grupper vil afholde møder hver for sig, men knyttes sammen af personer, som deltager i begge gruppers møder og herved skaber forbindelse jævnfør nedenstående figur. Heraf følger, at gruppernes møder bør ligge forskudt. Kriseledelsens arbejde understøttes desuden af: Beredskabschefen Kriseledelsens stab Kriseledelsens sekretariat Figur 5: Illustration af Kriseledelsens organisering Formandskab Formand for Borgmester og Rådmænd, og dermed den strategiske kriseledelse, er Borgmesteren. I Borgmesterens fravær fungerer den af viceborgmestrene, som måtte være medlem af Magistraten, som dennes formand. Er begge viceborgmestre medlemmer af Magistraten, går 1. viceborgmesteren forud. 14

15 Er ingen af viceborgmestrene medlemmer af Magistraten, fungerer den rådmand, der i flest år har haft sæde i Magistraten som formand. Står flere rådmænd lige i denne henseende, fungerer den af dem, der er ældst, som formand. Borgmesteren er ligeledes formand for Byrådet. I Borgmesterens fravær fungerer 1. viceborgmesteren som formand. Stadsdirektøren er formand for Direktørgruppen, og dermed den operationelle kriseledelse. I tilfælde af Stadsdirektørens fravær fungerer vicedirektøren (Økonomidirektøren) i hans sted. Formand for Krisekommunikationsteamet er Borgmesterens pressechef. I hans fravær varetager Magistratsafdelingen for Teknik og Miljøs pressechef formandskabet. Beredskabschefen Beredskabschefen deltager i en krisesituation i Direktørgruppens møder. Beredskabschefen er desuden leder af Kriseledelsens stab. Med benævnelsen Beredskabschef menes i resten af planen: Aarhus Kommunes beredskabschef eller dennes stedfortræder i den aktuelle situation. Indsatsplan for Kriseledelsen En mere konkret og praktisk beskrivelse af Kriseledelsens opgaver, sammensætning, ansvar, mødested, stabsfunktion, sekretariatsfunktion, alarmering med videre er beskrevet i Indsatsplan for Kriseledelsen. 1.5 Mandat til krisestyring på driftsniveau 2 og driftsniveau 3 Den koordinerende styregruppes mandat Den koordinerende styregruppe arbejder tværmagistratsligt på mandat fra Borgmester og Stadsdirektør. Den koordinerende styregruppe kan ikke træffe økonomiske dispositioner ud over egne, vedtagne budgetter. Ekstraordinære omkostninger skal godkendes af Borgmesteren eller Stadsdirektøren. Magistraten skal af Borgmesteren og Stadsdirektøren orienteres på førstkommende magistratsmøde om hændelsen og trufne dispositioner. Kriseledelsens mandat Det følger af den kommunale styrelseslov, at Magistraten overtager Kommunalbestyrelsens beføjelser, når det under krise eller krig ikke er muligt at samle en beslutningsdygtig kommunalbestyrelse jf. 69, stk. 1, 2. pkt. Af lov om kommuners styrelse under krise eller krig følger det i 3, stk. 2 at Borgmesteren varetager Magistratens funktioner, når en beslutningsdygtig Magistrat grundet krise eller krig ikke kan samles. Så snart en beslutningsdygtig Magistrat igen kan samles, varetager Magistraten Kommunalbestyrelsens funktioner. 15

16 Med vedtagelsen af giver Byrådet bemyndigelse til, at Kriseledelsen i forening uden foregående accept i Magistraten eller Byrådet kan træffe dispositioner uden økonomisk loft. Dette kan udelukkende finde sted i tilfælde af en krisesituation, der kan påføre Aarhus Kommune uoverskuelige økonomiske konsekvenser. I sådanne tilfælde er rettidige og omkostningstunge dispositioner tvingende nødvendige til imødegåelse eller forebyggelse af truende eller igangværende krisesituationer. Så hurtigt som muligt - og senest ved førstkommende møde - skal Magistraten og efterfølgende Byrådet orienteres om sådanne eksekutive dispositioner. 16

17 2 Krisekommunikation 2.1 Aktivering af Krisekommunikationsteam (KKT) Ved Driftsniveau 0 og 1 anvendes magistratsafdelingernes interne kommunikationsmedarbejdere. Såvel intern som ekstern kommunikation varetages i egen magistratsafdeling. Ved driftsniveau 2 skal det overvejes at aktivere Krisekommunikationsteamet. Aktivering af Krisekommunikationsteamet sker efter beslutning i Den Koordinerende Styregruppe. Ekstern kommunikation koordineres herefter for alle magistratsafdelinger i Krisekommunikationsteamet. Ved driftsniveau 3 aktiveres Krisekommunikationsteamet altid. Kontaktoplysninger på Krisekommunikationsteamet kan ses i Indsatsplan for Kriseledelsen. 2.2 Håndtering af krisekommunikation i Aarhus Kommune Krisekommunikationsteamet er ansvarligt for medieovervågning og pressehåndtering (herunder bemanding af pressevagt) og øvrig ekstern kommunikation, herunder opdatering af Kommunens hjemmeside. Teamet refererer til Kriseledelsen, og den ledes i forbindelse med krisesituationer af pressechefen i Borgmesterens Afdeling. For teamets opgaver og procedurer se endvidere Indsatsplan for Krisekommunikation. 17

18 3 Operativ indsats 3.1 Indsatsplaner og planer for fortsat drift i Aarhus Kommune fungerer som beskrevet i figur 2 på side 6 som en paraplyplan for Kommunens indsatsplaner og planer for fortsat drift af kritiske ydelser. I tilfælde af større/alvorligere trusler mod Kommunens drift eller hændelser af større omfang har Aarhus Kommune som tidligere nævnt to opgaver: Løsning af hændelsen hvis muligt Fortsat drift af Aarhus Kommunes kritiske ydelser Figur 6: Aarhus Kommunes to opgaver ved en krise eller usædvanlig hændelse Til at løse Aarhus Kommunes ovenstående to opgaver rådes der over en række planer for konkrete hændelsestyper. Planerne kan ses i tabellerne 1-8 på de følgende sider. 18

19 Overordnede planer i Aarhus Kommune Hovedplan * Indsatsplaner Indsatsplan for Aktivering af nøglepersoner * Indsatsplan for Kriseledelsen * Indsatsplan for Krisekommunikation Tabel 1: Overordnede planer i Aarhus Kommune Planer udarbejdet i Borgmesterens Afdeling Delplan Delplan for Borgmesterens afdeling * Indsatsplaner Indsatsplan IT Indsatsplan for Kommunens udøvende politiske ledelse (under udarbejdelse) Planer for Fortsat drift af kriti- (under udarbejdelse) Plan for fortsat drift, sekretariatsbetjening af Magistrat og Byråd ske ydelser Plan for fortsat drift, Løn (under udarbejdelse) Plan for fortsat drift, Indkøb (under udarbejdelse) Plan for fortsat drift, Økonomistyring og Finans (under udarbejdelse) Tabel 2: Planer udarbejdet i Borgmesterens Afdeling Planer udarbejdet i Magistratsafdeling for Sociale forhold og Beskæftigelse Delplan Delplan for Sociale forhold og Beskæftigelse * Tabel 3: Planer udarbejdet i Magistratsafdeling for Sociale forhold og Beskæftigelse Planer udarbejdet i Magistratsafdeling for Teknik og Miljø Delplan Delplan for Teknik og Miljø * Indsatsplaner Indsatsplan for Strømsvigt Indsatsplan for Varmeforsyning Indsatsplan for Drikkevandsforurening * Indsatsplan for Håndtering af affald Indsatsplan for Udbringning af mad i ekstraordinære situationer Indsatsplan for Indkvartering og forplejning Indsatsplan for Oversvømmelse * Indsatsplan for Store snemængder Indsatsplan for Storm og Orkan Plan for Indsats ved forurening af kyster og havne * Indsatsplan for Brandslukning Tabel 4: Planer udarbejdet i Magistratsafdeling for Teknik og Miljø 19

20 Planer udarbejdet i Magistratsafdeling for Sundhed og Omsorg Delplan Delplan for Sundhed og Omsorg * Indsatsplaner Indsatsplan for Sundhedsberedskab (herunder pandemi) * Planer for Fortsat drift af kriti- (under udarbejdelse) Fortsat drift af pleje og omsorg af ældre og handicappede ske ydelser Fortsat drift af madudbringning (under udarbejdelse) Fortsat drift af indkøb (under udarbejdelse) Fortsat drift af transport til læge/behandling (under udarbejdelse) Tabel 5: Planer udarbejdet i Magistratsafdeling for Sundhed og Omsorg Planer udarbejdet i Magistratsafdeling for Kultur og Borgerservice Delplan Delplan for Kultur og Borgerservice * Indsatsplaner Indsatsplan for IT (netværk og særskilte IT-systemer for MKB) (under udarbejdelse) Indsatsplan for hovedtelefonomstillingen Planer for Fortsat drift af kriti- Afholdelse af valg Udstedelse af cpr.-nummer, pas og kørekort ske ydelser Opretholdelse af Kommunens hovedtelefonomstilling Gennemførelse af vielser Tabel 6: Planer udarbejdet i Magistratsafdeling for Kultur og Borgerservice Planer udarbejdet i Magistratsafdeling for Børn og Unge Delplan Delplan for Børn og Unge * Indsatsplaner Retningslinjerne Respekt for grænser ved pædofilisager Plan for håndtering af sorg og krise Planer for Fortsat drift af kriti- Plan for opretholdelse af undervisning og skolefritidsordninger i eks- Plan for opretholdelse af børnepasning i ekstraordinære situationer ske ydelser traordinære situationer Plan for opretholdelse af IT Tabel 7: Planer udarbejdet i Magistratsafdeling for Børn og Unge Planer udarbejdet for Aarhus Havn Delplan Delplan for Aarhus Havn * Tabel 8: Planer udarbejdet for Aarhus Havn Planer markeret med en stjerne i tabellerne 1-8 er blevet udarbejdet, eller har gennemgået en større opdatering i I den kommende valgperiode opprioriteres bestemte planer i Kommunens beredskabsplanlægning. Dette sker blandt andet på baggrund af de største nationale risici. Dette er beskrevet i det følgende afsnit. 20

21 4 Risici og beredskabsplanlægning i Aarhus Kommune Trussels- og risikobilledet har globalt set ændret sig markant de senere år. Det er også tilfældet for Danmark og for landets næststørste kommune. Til at vurdere, hvad der aktuelt er de største risici inden for Kommunegrænsen i Aarhus tages udgangspunkt i Beredskabsstyrelsens nationale vurdering. Beredskabsstyrelsen udgav i foråret 2013 Nationalt Risikobillede, der giver et bud på de ti alvorligste naturskabte og menneskeskabte risici i et dansk perspektiv. De udpegede ti hændelsestyper, som vurderes at udgøre den største nationale risici er: 1) Orkaner, storme og stormfloder 2) Kraftig regn og skybrud 3) Pandemisk influenza 4) Husdyrsygdomme og zoonoser 5) Transportulykker 6) Ulykker med farlige stoffer på land 7) Forureningsulykker til søs 8) Nukleare ulykker 9) Terrorhandlinger 10) Cyberangreb Flere af de opstillede hændelsestyper vil ligeledes kunne sætte driften under pres i Aarhus Kommune. I det følgende beskrives de hændelsestyper, som prioriteres i det aarhusianske planlægningsarbejde i denne byrådsperiode: 4.1 Prioriterede planer i den kommende byrådsperiode Følgende planer prioriteres i Aarhus Kommune i denne byrådsperiode på baggrund af de ti nationale risici: Vejrfænomener (1 og 2): Aarhus er en kommune omgivet af vand. Dels er der en lang kyststrækning mod Aarhus Bugt og Kattegat. Dels løber Aarhus Å og Egå igennem kommunen. Og dels er der en række større søer i Kommunen som eksempelvis Brabrand Sø og Egå Engsø. En potentiel oversvømmelse i Aarhus kan således både ske ved højvande fra kyst og fra vandløb. Derudover kan en oversvømmelse i Aarhus ske ved kraftig skybrud, stormflod og snesmeltning. Beredskabsstyrelsen peger blandt andet på, at storbyområder er mere udsatte for skybrud end resten af landet. 21

22 Aarhus er således disponeret for oversvømmelse. Dette faktum har ført til, at en ny Indsatsplan for Oversvømmelse er blevet udarbejdet i juli 2013 lå en ny oversvømmelsesplan klar med Instruks for skybrud. Denne plan vil i 2014 blive udbygget med instrukser for snesmeltning, højvande og stormflod. Der er derudover ambitioner om, at Indsatsplan for Storm og Indsatsplan for store snemængder skal igennem en større opdatering i den kommende valgperiode. Pandemisk influenza (3): Aarhus Kommunes Indsatsplan for Sundhedsberedskab er blevet opdateret med henblik på vedtagelse i Aarhus Byråd i starten af 2014, jævnfør afsnit 5.2. Ulykker med farlige stoffer på land (6): Miljøvagtsfunktionen under Natur og Miljøforvaltningen i Aarhus Kommune har sammen med Aarhus Brandvæsens afdeling for Planlægning og Analyse lavet en målsætning om, at der i denne byrådsperiode skal udarbejdes en ny Indsatsplan for miljøuheld på land. I 2013 er der derudover af Aarhus Kommunes Natur og Miljøforvaltning blevet udarbejdet en ny Indsatsplan for Drikkevandsforsyning, der aktiveres i tilfælde af en større drikkevandforurening i Kommunen. Forureningsulykker til søs (7): Aarhus Kommune indgår i et planlægningssamarbejde med Randers, Norddjurs, Syddjurs, Odder og Samsø Kommuner omkring en fælles Plan for indsats ved forurening af kyster og havne. Denne plan er udarbejdet i slutningen af 2013, jævnfør afsnit 5.3. Terrorhandlinger (9): Trusselsbilledet i Aarhus har ændret sig som følge af den såkaldte tegningesag. Center for Terroranalyse konkluderede i deres Vurdering af terrortruslen mod Danmark af 8. januar 2013 : at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. De skriver endvidere: Truslen er hovedsageligt rettet mod mål med tilknytning til tegningesagen 22

23 Aarhus Kommune opererer ikke med en plan for terrorhændelser, da det er særdeles svært at forudsige en sådan hændelsestype. Der er derfor i stedet i 2014 blevet udarbejdet en ny Indsatsplan for Kriseledelsen, der træder i kraft ved større hændelser inden for kommunegrænsen i Aarhus. En plan der afprøves ved øvelse og opdateres løbende i den kommende byrådsperiode. Der er ligeledes i 2012 blevet udarbejdet en ny version af Indsatsplan for Krisekommunikation. Cyberangreb (10): Kommunerne bliver mere og mere afhængig af en velfungerende infrastruktur. Det betyder samtidig, at kommunerne bliver mere og mere sårbare over for cyberangreb. Aarhus Kommune har derfor både udarbejdet en Indsatsplan for IT og en Indsatsplan for Strømsvigt. IT og strømforsyning er afgørende forudsætninger for, at Kommunen kan fortsætte sin drift i tilfælde af større hændelser. I 2014 afprøves Indsatsplan for IT ved en kriseøvelse, ligesom der i 2014 skal ske en opdatering af Indsatsplan for Strømsvigt i samarbejde med elselskaberne i Aarhus. 4.2 Magistratsafdelingernes planlægning Foruden ovennævnte prioriteringer i Aarhus Kommunes overordnede beredskabsplanlægning finder der også beredskabsplanlægning sted i de enkelte magistratsafdelinger. Hver magistratsafdeling i Aarhus Kommune, samt Aarhus Havn, har i 2013 hver især udarbejdet en ny Delplan for Magistratsafdelingen. I disse delplaner har hver magistratsafdeling udpeget deres kritiske funktioner og kritiske ydelser. På baggrund af disse har hver magistratsafdeling i delplanen udpeget, om der er behov for at udarbejde nye planer internt i magistratsafdelingen i denne byrådsperiode. 4.3 Konklusion på planlægningsarbejdet i Aarhus Kommune Alt i alt må det konkluderes, at der er en tæt sammenhæng mellem de udpegede nationale risici og det planlægningsarbejde, der prioriteres i Aarhus Kommune i de kommende år. Syv ud af de ti udvalgte nationale hændelsestyper prioriteres således i Aarhus Kommune i den kommende byrådsperiode med henblik på at opretholde et robust planlægningsgrundlag i Kommunen. 23

24 5 Lovpligtige beredskabsplaner gældende for Aarhus Kommune 5.1 Plan for Redningsberedskabet i Aarhus Kommune 2013 I hver valgperiode skal kommunerne udarbejde en overordnet plan for det kommunale redningsberedskab, jævnfør Bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt redningsberedskab. Seneste version af Plan for Redningsberedskabet i Aarhus Kommune er udarbejdet i Samlet set konkluderede planen, at Aarhus Kommune aktuelt råder over et professionelt og robust beredskab, der igennem både forebyggende og afhjælpende tiltag sikrer borgerne i Aarhus mod ulykker i hverdagen og følgerne heraf. Analyserne, der lå til grund for rapporten, herunder det statistiske materiale, viste, at der på nuværende tidspunkt ikke er grundlag for at foretage større dimensioneringsmæssige ændringer af Aarhus Brandvæsens eksisterende kapacitet. Herunder eksisterende beslutninger omkring maksimale afgangstider og responstider samt beslutning om førsteudrykningens sammensætning. Fremadrettet står Aarhus Brandvæsen og Aarhus Kommune dog over for en række udfordringer, som vil kræve en tilpasning af dimensioneringen. Aarhus Byråd har vedtaget en planstrategi, der har som målsætning, at Aarhus Kommune inden 2030 skal vokse med: indbyggere arbejdspladser boliger studerende Et mål som ifølge Kommuneplanen derudover kan betyde 25 procent flere besøgende i byens turistattraktioner, butikker med videre. Gennemføres målsætningen er det nødvendigt med et brand- og redningsberedskab, der kan modsvare denne positive udvikling. Der iværksættes derfor i byrådsperioden en række analyser, blandt andet med henblik på en styrkelse af kommunens slukningstog, den operative ledelse, placering af Aarhus Brandvæsens lokaliteter med videre. Plan for Redningsberedskabet i Aarhus Kommune og de deraf følgende forslag til analyser blev behandlet og vedtaget af Byrådet i Aarhus Kommune i november

25 5.2 Sundhedsberedskabsplan Ifølge sundhedsloven 210, stk. 1 er det Kommunalbestyrelsens opgave at vedtage en sundhedsberedskabsplan, der sikrer syge og tilskadekomne nødvendig behandling i tilfælde af ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. I slutningen af 2013 har Aarhus Kommune derfor udarbejdet en ny Indsatsplan for Sundhedsberedskab. Planen for Aarhus Kommune er ansvars- og ledelsesmæssigt forankret i kommunens Magistratsafdeling for Sundhed og Omsorg, Faglig stab. Planen er udarbejdet i en tværfaglig projektgruppe med deltagelse af Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg og Aarhus Brandvæsen. Fra Aarhus Brandvæsen deltog afdelingen for Planlægning & Analyse. Inden vedtagelse i Kommunalbestyrelsen i starten af 2014 har planen været i høring hos Sundhedsstyrelsen, Region Midt, Magistratsafdeling for Sociale forhold og Beskæftigelse samt Magistratsafdeling for Børn og Unge. Forud for vedtagelse i kommunalbestyrelsen er Beredskabskommissionen i Aarhus Kommune desuden blevet orienteret om den nye plan. 25

26 5.3 Plan for indsats ved forurening af kyster og havne I tilfælde af olie- eller kemikalieforurening forestås sanering af kyststrækninger og bekæmpelse af forurening i havne af kommunerne. I hver valgperiode skal kommunerne derfor tilvejebringe en plan for strandrensning, jævnfør havmiljøloven 35 stk. 2. I slutningen af 2013 har Aarhus Kommune udarbejdet en ny Plan for Indsats ved forurening af kyster og havne i samarbejde med de fem østjyske nabokommuner: Randers, Norddjurs, Syddjurs, Odder og Samsø. Indsatsplanen beskriver de overordnede forholdsregler ved: Olieforurening af kyster, strande og havne, samt bortskaffelse af ilanddrevne tromler. Planen er opbygget af en overordnet hovedplan og en række fælles bilag gældende for alle seks kommuner i samarbejdet, samt en række bilag der gælder specifikt for de enkelte kommuner. I henhold til Havmiljøloven 35 stk. 4 er Miljøministeriet og Forsvarsministeriet blevet underrettet om den østjyske Plan for Indsats ved forurening af kyster og havne. Forud for underretning af disse to ministerier er Beredskabskommissionen i Aarhus Kommune blevet orienteret om den nye plan. 26