Fisket. Bergen Onsdag 19 november Nr. 47. fet s i l df is k et har ogsaa sidste uke været d i evet i finmark og Nordland fylker, men silden er

Transkript

1 fi Efterretningsblad for norsk fiskeribedrin, utgit av fiskeridirektøren. 5 aarg. ABONNEMENT kr pr. aar tegnes ved alle postanstalter og paa Fiskeri direktørens kontor. Bergen Onsdag 9 november 924 ANNONCEPRS: lste side kr pr. cm. pr. gang, øvrige sider kr ved, henvendelse til Fiskeridirektv,fens kontor. Nr. 47 Fiskeutbytte indtil (De store fiskerier). Sto r s i l d i hl.: opfisket , iset , saltet , anvendt til sildvlje 9370, hjemmeforbrukt Værdi ca. kr Sild fisket i Sogn og Fjordane i hl.: opfisket 65230, iset 22067, saltet Værdi ca. kr V i a r s i l d i hl.: opfisket , iset , saltet , anvendt til sudolje 52500, anvendt til hermetik 90000, bjcmmeforbrukt Værdi ca. kr Tor s k (skrei og loddetorsk) i stk.: opfisket , anvendt til tørfisk , anvendt til kjipfisk , Biprodukter i hl.: dampmedicintran 5286, lever til andre transorter 9976, rogn Værdi ca. kr K y s t mak rei i : opfisket , solgt fersk , saltet og flekket , saltet rund V ærdi kr Nordsjøsild i tdr.: ilandbragtl066. s i and s s i l d, hjemført i tdr.: Værdi (værdien av salt og tønder fratrukket) ca. kr. 4: Br i s l ing og sm a a s i l d i skj.: Tilførsler til fabrikkene i Stavanger (indtil 3 /0), Bergen (indti~/), Trondhjem (indtil ao/lo Aalesund) indti 5 /), Haugesund (indtil ;)%) og Kopervik (lndtil 3Ofg): Brisling , blanding 9266, smaasild , moss a Værdi ialt kr l. Fet s i l d i hl.: (fra l juli) opfisket , set 3220, saltet 66832, anvendt til sildolje O~ 956, ~nvendt til hermetik Væ!di (til lill) ca Anmeldt ukdangst: fetshd hl., bankhsk (Aalesund) kg, kystmakrei 2680 fet s i l df is k et har ogsaa sidste uke været d i evet i finmark og Nordland fylker, men silden er hexde~es smaafaldende og gaar hovedsagelig til sildel jeindushien. Møre fylke er siden sidste beretning optisket 2250 som alt blev saltet tii skjæresild. alt er nu i Møre hl. mest smaasild,hvorav solgt til hermetik hl.) anvendt til skjæresild hl. og saltet til handelsvare 7920 :hl. Sør- Trøndelag har der igjen været noget sildefiske. Saaledes blev der i Bjugn i sidste uke sat 6 nothvorav optat 2400 hl. smaasild. Herav blev set 300 hl. og solgt tii hermetimabrik 900 hl., ;pris 9-24 kr. pr. hl. Aafjord blev sat et notstæng \paa 200 hl., Fisket. Oversigt - utarbeidet efter de indkomne rapporter. Uke il 9-5 n O V e ill b e f. alt til hermetik, pris 7~ kr. alt er nu opfisket hl, hvorav iset 720 hl., solgt til sildolje 7237 hl., hermdik 4559 h., til skjæresild 230 og saltet til handelsvare 3870 hl. Namdalen er der,fremdeles intet fetsildfiske. Nordland fylke har fisket været godt i Nesna, hvor der blev opisket 4600 hl. i Sjana. Herav blev solgt tii sildoljefabrik 3400 hl. og til hermetik 200 hl., pris S S kr. Stamnes blev sat 4sildestæng i Leirfjord, hvorav optat 350 hl. til hermetik. Litt smaasildhske hadde man ogsaa i Tjøtta, hvor der blev aptat 600 hl., hvorav t~ hermetik 400 og til agn 200 h., pris 0-2 kr. pr. hl. Der var omtrent intet sildefiske i Eidsfjord i Hadsel i sidste uke. Med drivgarn i Vesteraasfjorden hadde roan optil 8 hl, men intet notfiske. Optat blev 220 hl., sem blev saltet til handelsvare, pris kr. pl hl

2 30226: FS KETS GAN G 9 november Eidsfjord er nu tilstede 5 landnotbruk, 2 snurpere, 50 dr,ivgarnsbaater og 0 kjøpefartøier. alt er nu opfisket i Nordland fylke hl., hvorav saltet til handelsvare hl. og til skjæresild 2745 hl. Troms fylke var fisket smaat. Fra Tromsøysund meldes at der i Vaagan i Kvalsund blev opfisket med garn 80 hl. soim blev saltet til handelsvare, pris 60 kr. Her er tilstede 7 kjøpere. forøvrig intet sildefiske anmeldt i fylket, hvor der nu ialt er opfisket hl., hvorav saltet til handelsvare 6620 hl. og solgt til sildoljefabrikker 3725 hl. Sildefisket i Lerbesby i Finmark har været noget mindre i de sidste dager, men utsigtene ansees 'fremdeles for gode. første!halvdel av forløpne uke blev der opfisket i Lebesby ca hl. smaasild som er solgt til hermetik for kr. 0 pr. hl. Belægget var onsdag 5 snunpenøter og 2 landnotbruk. Sildenopgives at være meget ;liten, nærmest kril blandet med smaa bladsild. Talvik blev :i uken sat Here mindre stæng og paa garn hadde man optil 6 hl. Lebesby blev ogsaa sat endel stæng. Prisen var i Talvik for sild til handelsvare kr. 60 og til fabrikvare kr. 5-2 pr. hl. Den samlede ukefangst for finmarken blev hl. alt er nu her opfisket hl., hvorav saltet til handelsvare 9490 hl. og solgt til sildoljefabrikker hl. For hele landet er der i tiden l juli-5 november anmeldt opfisket: Distrikt alt Derav hl. set- sil~o~fi~fa_~~~if~~l~~-- Sa-tet-- ~ il _~ hl. _brikker hl. hl. hl. ~-.- --~--:::=i=;===;= = l' Fmmarken :: Troms fylke : 3725 Nordland fylke Namdalen S. Trøndelagfylke l Møre fylke : -, Sogn og Fj. fylke! 4600, alt 303 ~~~ ~ i i Mot i l' ~ ~--~------~------~------~ B ank fis k 'e t fra Aalesund er nu mindre. sidste uke indkom 8 damipsk~be fra linefiskefefter kveite og nogen,mindre iillotobaater ifra hjemmefisket. Uke.fangsten blev fisk, hvorav 3000 l\ve it e, 0000 hyse og 6000' anden fisk. Pris kiveite /kr og for hyse og anden fisk kr pr. Den samlede værdi blev kr Der fiskes endnu litt kysfmakrel. uken indlbragtes til Egersund 2000, f re.drikstad 80 og f redrikshald 500, ialt 2680 Brisling- og smaasildfisket. ndkomne rapporter. THførsel til Aalesund og Søndmør 8/ _5/ 924. Brisling skj. Pris pr. skj. Blanding skj. ===============i===='===- -=- Møre fylke... Hvorfra _~~. ~._._~ 2_0_2 7_.5_0 :. Pris pr. skj. -c=-"= 425_ J_3_.,?0 Værdi kr Tilførsler til Bergen og omegn /- 7 / 924. b.o..:..: ~ ;.,...; o..... ~...:., 0..,...;:0...:., :., i ~~ æ~ ]~æ~i ~~ læ~i ===~ =='::====:= i Hordaland fylke ! 2.50 Sogn og Fjordane! i i ' fylke : i Møre fylke..... l , Nordland fy~~:-.:'-58s5i~ i _. ~. ~~~ Værdi l~ 4437~-50-~ ~ S()oj-=- '4664 ~ ~' -, Fetsildfisket. Fylkesmanden, Vadsø, beretter 7/: Flere mindre sildestæng Talvik forløpne uke, garnfisket 0-6 hl., Lebesby endel stæng, priser Talvik handelsvare 60, fabrikvare b-2, Lebesby fabrikvare 0, tilstede Lebesby 5 posere, 2 landnotbruk. Optat ialt hl., hvorav saltet hande8vare 9490, fabrikval'e , agn 50, hjemmeforbruk 200. Fylkesmanden, Tromsø, beretter 5/ : Tromsøysulld: Siden sidste indberetning opfisket Vaagan i Kvalsund 80 hl. paa garn, saltet handelsvare, pris 60, tilstede 7 kjøpere. Fylkesmanden, Bodø, beretter 5/: Tjøtta: Denne uke optat 600 hl. smaasild, 400 solgt hermetikfabrik, 200 solgt agn, pris 0-2. Stamnes: Forrige uke 4 sildestæng Leirfjord hittil optat 350 hl. smaasild solgt hermetikfabrik. Nesna: alt opfisket Sjona 4600 hl., hvorav solgt sildoljefabrjk 3400, hermetikfabrik 200, pris 8-5. Hadsel: Forrige uke omtrent intet fiske Eidsfjorden, drivgarn Vesteraalsfjord optil 2 maal, intet notfiske, opfisket 22 hl. saltet handelsvare, 220 tønder. pris 5-58, tilstede 0 kjøpefartøier, 5 landbruk, 2 snurpere, 50 drivgarnsskøiter. alt opfisket inden fylket 5420 hl., hvoray saltet handelsvare tønder, skjæresild 2745, solgt sildoljefabrik 555 hl., hermetikfabrik 690, eksportert :300, restell agn og hjemmeforbruk. Fylkesmanden, Troridhjem, beretter 5/: Bjugn lensmandsdistrikt: uken 8-5/ er sat 6 notstæng, opfisket 2400 hl. smaasild, hvorav iset 500 hl., solgt hermetikfabrik 900 hl., pris 9-,24. Aafjord lensmandsdistrikt: uken 8-5/ er sat e notstæng, opfisket 200 hl., hvilket,alt er solgt hermetikfabrik, pris 7.50 pr. hl. alt er meldt opfisket inden fylket iaar hl., hvorav iset 720 hl., solgt sildoljefabrik 7237 hl., hermetimabrik 4559 hl.,,saltet handelsvare 680. Fylkesmanden, Molde, beretter 0/ : Sidste uke el' anmeldt ophsket 2250 hl. skjærøsild i Bolsøy. Pris kr pr. hl. alt anmeldt optisket i fylket hl., hvorav saltet som skjæresild hl., til handelsvare 7920 hl., hermetik hl., agn 2063 hl, sildoljefabrik 549 hl. og til hjemmeforbruk 57 hl.

3 r 9 november 924 F S K E T S o A N O Fylkesmanden, Molde, beretter 5/: denne uke anmeldt o.pfisket 90 hl. smaasild (hermetikvare) i Bolsøy. alt anmeldt opfisket i fylket hl., hvorav saltet som skjæresild hl., til handelsvare 7920 hl., hermetik hl., agn 20G3 hl., silcloljefabrik 549 hl. og hjemmerorbruk 57 hl. Fisket utenlands. Det hollandske sildefiske Fiskeriagenten, Hamburg, beretter 5/: Fisket indtil 5/ : Sid ste 2 uker tdr Det engelske sildefiske. Fisket Yarmouth--Lowestoft: Aar Opfisket uken som endte Opfisket ialt til Saltet ialt til alt tdr Utført ialt til crans crans tdr. tdr / / / n /? G/ / / / 5545 Konsulatet, L'OwestoH, beretter 8/: Opfisket Yarmoutih-Lowestoft mandag 7/ 797 crans. Det svenske sildefiske, Saltet uken Opfiske! ial! Salte! ialt Aar Opfiske! uken som endte som endte til til 924./25 hl. hl. hl. hl. 923/24 7/ ' 5388 ~ /! 7 8 5/ - 5/ / / - 7/ / 500 Efter fiskeriintendentens rapport stiller fisket sig som følger indtil 8--24: landbragt (a. storsild, b. blandsild, c. smaasild). Tid Garnsild Trawisild Snurpevalar hl. not sild hl. -=--==,,~--=c-, =- === ================='=== Gøteborg.... Lysekil, '... ; Sverige... ~ ~-~-~-~-~U,. Svenge... ; Danmark... : 285 a 742 a 72a Uken / _8/ Fra sæsongens beg / Total Herav er saltet 2328 hl. Ukens fangststeder : Garnsild : V Vinga. Trawlsild: N. Skagen og snurpenotsild : Anholt. Ukens priser: Garnsild, middelpris 4 kr. pr. val., trawlsild kr pr. hl., gjennemsnitlig kr. 32, snurpenotsild kr pr. hl., gjennemsnitlig kr For uken som endte 5/ orpfiskedes 3562 hl. trawlsild, 3556 hl. notsild, mjiddelpris Gøteborg respektive 38 og 30 kr. Garnsildfisket slut. Totalfangst valar garns.hd, hl. trawlsild, 6 82 hl. notsild, totalsaltning 2328 hl. Det tyske sildefiske. Fiskeriagenten, Hamburg, beretter 5/: Fisket indtil 0/: ' Sid ste uke kantjes alt kantjes Det nyfundlandske torskefiske. Opfisket Tilvirket Utført indtil /0 924 indtil 3 /9 92i U~før:seilen som,følger: av!klipfisk fra S tjo h n 's stiller sig Uken som endte 24ho 24 / 8 _ Portugal Spanien talien Britisk Vest-ndien Brasilien Kanada England U. S. A Porto Rico... } Grækenland Havana... Det kanadiske torskefiske. Opfisket Tilvirket indtil 3 /6 indtil 3,'6 Utført indtil 3/ Uopgit +, " - ~ Det islandske torskefiske. Tilvirket Utført til indtil 3/0 924 [ / / S Generalkonsul Henry Bay, Reykjavik, beretter 5/: sidste halvdel av olktober maaned er utført fra sland

4 tons klipfisk for hvilket kvantum bestemmelsesstedene er opgitsom følger: Bilbao tolls Barcelona 356» Santander 26» Sevilla.. 487» Valenoia.. 342» Sipanien.. 36» Bibao eller Barcelona.. 44» Spansk euer italiensk ihavn 23» Oenua.. 806» Neapel.. " 65» Aberdeen.. 68» Leitth.... 5» England.. ".. 5» Norge.. 5» Danmark... 82» 3223 tons Herav stammet 304 tons fra Reykjavik og denne f~skemængde fordelte sig med hensyn til bestemmelsessteder og rriskesorter saaledes: Bilbao.. " tons Storfisk.. Lange.. " Brosme.. ".. 20 Sei Barcelona: Storfisk.... ".. 3» SeviUa » Storfisk.. " Lange.. " Valencia: Labrador 79» Oenua... " 22» Smaafisk " Hyse... " Labrador Labradorhyse Storfisk... " Neapel: Smaafisk 65» j\ berdeen : Sei ".. 68» Kjøbenihavn.... ".. ".. 24» Smaafisk " " 8 Sei "... "... " tons Det portugisiske sardinfiske. Legationen, L issabon, beretter 6/: følge nu foreliggende oplysninger har der i sidste 'maaned været et betydeug opsving i sardin:fisket ved Setuba,l, idet maanedens ~angst anslaaes til ca kurver motsvarende ca kasser hermetisk nedlagt vare. Dette er det næstbedste resultat nngen enkelt maaned i indeværende aar har git. Blot januar bød paa et større utbytte med en isamlet fangst av 56000!kurver. o A N (" 9 november 924 Den videre utvikling paa omraadet imøtesees med den størs,te spænding i fagkredse, idet overmaade store interesser er avhængig aven varig bedring i fisket. Tysklands fiskerier. Efter opgave fra Reichsministerium fur Ernåhrung und Landwir,tscihafter der i tiden jan.-juli ilandbragt i tyske fiskehavner for auktionssalg fisk og den gjennemsnitlige maanedsfangst i dette tidsrum utgjør For juli maaned utgjør fangsten , mens den for den foregaaende juni maaned utgjorde følgende lfangststeder: Sydlige Nordsjø Skagerak Nordlige Nordsjø ".. sland.. ".. ".. Forskjellige fangststeder Juli-fangsten skriver sig fra » » » » Torsk og sei utgjør hovedmængden av fangstene, {or juli maaned henholdsvis og l For juli maanedfordel,te videre fangstene sig paa følgende fiskehavner: Oeestemunde Altona... Cuxhaven.. Bremerhaven Hambur'g.. Emden... Nordenham.. Det portugisiske torskefiske » » » 3746» 66345» 7 57» Legationen, Lissabon, beretter 0/: Den portugisiske HskeHaate som driver torskefiske paa Nyfundlanashankene, pleier vanligvis efter avsluttet fiske at komme hjem i løpet av oktober. De f;leste av de iaar deltagende fartøier hvis antal skal ha utgjort ca. 80, er nu vendt tilbake til sine respektive hjemsteder, og der resterer blot nogen faa efternølere som kan ventes,i løpet av den auer nærmeste fremtid. Et fartøi oiplyses at være forlist og dets mandsikap reddet ombord i en av de nu hjemvendte baater. forøvrig vites der ikke at være indtrujflfet nogen større ulykker under Esket. fisket berettes at være faldt meget ujevnt ut for de forskjellige Æartøier. Nogen skal ha hat,forholdsvis god fangst, mens andre og 'vilstnok de neste blot har hat et magert re!sultat. Det er endnu Jor tidlig at faa nogen samlet oversigt over sæsongens utbytte; men det forlyder at det oplfiskede kvantum, Nltrods for det økede antal fartøier som iaar drog ut til bankene, neppe kan ventes at bli mere end 70 a 75 ipd. av,fjoraarers rproduktion som skal ha dreiet sig om ca ton saltfisk motsvarende ca ton 'færdigtørket vare. Jeg har ha et enkelt presumptivt sakkyndig holdfaat opgit at aarets utbytte av tilvirket whpnsk skulde kunne anslaaes til mel-

5 Cwts /8 9 november 924 S K E T S em il kvlintaler a 60 eller med et rundt tal omkring 4500 ton - en angivelse som dog hitsættes med alt,forbehold. Det gjennemsnitlige økonomiske resultat av sæsongen vil efter dette neppe kunne bli tilfredsstillende, og adskilligefiskese:lskaper vil vistnok komme til at lide tildels meget betydeliige tap., Særlig skal dette gjælde de kompanier som dri'ver med nyerhvervede fartøier indkjøpt til forholdsvis høie priser. Det sies at diisse kompemjer m.aate sælge sin fisk for esc. 480 pr. kvintal,for at driften sikulde svare si'g, og saaledes som situationen i øieblikket ligger an med middeln0tednger i Lissabon av ca. esc. 380 og i Oporio av ca. esc. 400 pr. kvintal,for norsk klipfisk, synes det urmuliig at opnaa en saa høi pris for portugisisk vare som antydet. Saavidt vites er det portugisiske produkt endnu ikke kommet paa markedet hersteds og nogen notering har derfor ikke kunnet lfastsættes. Skotlands fiskerier. Efter»F,ishery Boards«oipgave er der ilandbragt Skotlandfølgende mængder i okt. og jan.-okt. 924: FiSk:O~_~_~9;~t~92~ Jl:n2:arl~k;b2:.. Alle fiskesorter (undtat Cwts. Cwts. Cwts. skaldyr) Derav: Sild ,5 858 Brisling og smaasild Makrel Torsk Lange Brosme Sei... : Hyse Hvitting Kveite Flyndre.... 5, Skate og rokke Den samlede værdi av ovenanførte ilandbragte mængder utgjør (tallene iparantes angaar tilsvarende tid 923): Oktober,f:: (230669), jan.-okt. C (289673). Utenom ovennævnte mæn~der er av fremmede fartøier ilandbragt i sept cwts. til en værdi av f EnKlands fiskerier. Efter opgavie fra»minisiry of Agriculture and Fisheries«er der ilandbragt :i England og Wales fø- gende mængder i okt. og jan.-okt. 924: G A N O 48 Oktober Januar-oktober =F=is=ke=s=or=t==~~=9--=2=4 =7~=9~2; ~~~-~-~923 - :~e---~skesorter (undtat'll Cwts.--c~ts. Cwts. Cwts. skaldyr) , Derav: l Sild Brisling og smaasild Makrei..., i Torsk... [ Lange Brosme... ~... Sei Hyse l Hvitting Flyndre Kveite Skate og rokke Fiskelever Fiskerogn Den samlede værdi av ovenanførte \mængder utgjør (tallene i tparantes angaar tilsvarende tid 923): Oktober f (l ), jan.-oktbr. f l ( '). Hertil kommer iværdien av skaldyr (krabbe, hummer, østers m. v.), som utgjør: Oktober f (45 83), jan.-oikt. f (343432). Totalværdien blir saaledes: Oktober f ( ), jan. okt. f ( ). c:: <l) e..o <l) co Vekselkursene (salgskurser). Utenlandsk mynt London.... kr. pr. f.. Berlin... " guldmark Paris fres. Stockholm sv. kr. Kjøbenhavn d. kr. Amsterdam gylden Ziirich sw. fres. New-York... dollar Antwerpen belg. fres. Helsingfors f. mark Madrid pesetas Rom lire Prag czck. kr. sland, nom in el 00 s!. kr. Wien, østerr. kroner pr. æ... Warschau, polske mark (mill.) pr. æ r Lissabon, pence pr. escudo... Tyske mark pr. æ... (3 Buenos Aires, pence pr. peso g Rio de Janeiro, pence pr. mils.... o Yokohama, sh/d. pr. yen l Manila, sh/d. pr. dollar l Meksiko, pence pr. dollar..... Shanghai, sh/d. pr. tael Bombay, sh/d.... Honkong, sh/d... Pari kurs 0/ 24 l. 7/ / DO jOOO /4! 2 9 / /8 i : 3 /: /8 3 hg i- 3/33/43/32 /5 7 s,/5 27 /:2 2/4 7 /s 2/4-2 Til støtte av den spanske sal'dinindustri er der ved kgl. dekret av 0 okt. 924 git adgang til toldfri indførsel av sardiner i spanske skiber, uanset hvor sardinene er fanget.

6 482 FS KE TS o A N O 9 november 924 Fiskemarkedet indenlands. Nedenstaaende prisnoteringer angaar indenbys handel mellem kjøbmænd for varer leveret fra lager paa almindelige befaingsvilkaar, netto kontant. for Bergens vedk. er noteringene uttryk for hvad der ansees som markedspris, mens noteringene for Aalesunds og Kristiansunds vedk. gjælder priser, hvortil omsætning har fundet sted. Tran: Bergen. Uklaret damptran, nordlands.... -"- finmarks.... Do. seidamptran... ". Prima koldklaret damptran.... Raa mediein, Nordlands.... Blank do. do..... "... Blank industriel.... Brunblank medicin, nordlands.... do. industriel.... Bruntran.... Pressetran, bundklar.... Sildolje, brunblank.... Rundfisk: fyldig vestre, hollænder.... Almindelig ".... Bremer.... Samfængt, (taliener).... Høsfrundfisk.... Usorteret finmarks over 200 gr.... finmarks, gr.... do do. over Titling: finmarks, gr..... Hollænder... '" Bremer... ".... Rotskjær: Zartfisk.... V ækkerfisk.... Høkkerfisk.... Danskfisk.... Sei: Prima storsei do. middelssei Afrikasei do. Smaasei 50/ / / / / Brosmer: flekket.... Rund.... Hyser: Samf. vaarhyse Almindelig do. Afrika høsthyse do. hyse 40/50..., / / / Længer: Skrulænger.... Klipfisk: ste sort, Lofots.... finmarks.... Fetsild: Skjæresild, fiskepakket.... Garnsild, fiskepakket.... / 4/ Kr. Kr pr. tønde pr. kilo pr. tønde.0.0 pr pr. vegt pr. / Storsild: Kr. Kr. Eksportpakket pr. 0 kg pr. tønde slandssild pr. Vaarsild: Exportpakket pr. 0 kg.... pr. tønde Aalesund. 7/ n 4/ Tran: Uklaret damptran, Søndmørs Kr. Kr. eller Nordlands /50 50/52 ~r. tønde Do. Finmarks... 40/45 45/47 Koldklaret damptran Bruntran /0.93 Sæltran....0/.2.2/.5 4 / Klipfisk: Søndmørsk... t Lofots... j32.00/ Finmarks / /3.00 Længe... "., Brosme pr, vegt S i d: Storsild, eksportpakket 0 kg / /32.00 pr. td. slandssild / /0.90 pr. Kristiansund N. Tr an: Uklaret damptran... 40/44 45/48.00 pr. td. Blank medicintran pr. Brunblank / /0.97 Bruntran / Rogn: Samf. stavfyldt tønde... 58/ /62.00 Tørfisk: Prima storsei 50/60 cm,....25/.30 Sekunda 50/60... ~.oo Samt. middels " 40/50 " Smaa 20/40 " " Klipfisk: Lofots og Nordmørs /3.50 Finmarks /30.50 Længe : f Blanklænge l Blaalænge Brosme /23.00 Sei /9.00 Kr. Sil d: Sto r s i l d, eksportpakket pr Kr..25/.30 pr pr. vegt 30/ / / pr. td.

7 fs KETS o A N O november P ris ene angaar omsætning fra utenlandsk importør til grossist og detaljist. K l i P fis k p ris ene noteres i Spanien i pesetas (ptas.) pr. kvintal (kv.). Kvintalen har forskjellig vegtindhold paa de forskjellige spanske markeder. Den e'r i Bilbao, Vigo, Santander, Kartagena og Malaga = 50, i Barcelona og Taragona =~ 40 Portugal noteres prisen i escudos (esc.) pr. :.vintal = 60 Paa de oversjøiske markeder angis prisen pr. kasse (ks.). Havana noteres prisen i kubanske dollars ($) pr. kasse = 45, i Buenos Aires i pesos pr. kasse = 45 og i Rio de Janeiro i milreis pr. kasse = 58 K li P fis k- og tør ti s k p l' ise nei talien noteres i lire pr. 00 Fiskemarkedet utenlands. De tyske f e r skf i s k p ris e r noteres i mark (M) pr. pund = % Fersksildprisene noteres pr. kasse = Prisen paa indført saltsild til det tyske marked noteres for tiden i vedk. uuør,selslands mynt. Pristallene i parantes angir den ved Fiskeridirektøretts kontor foretatte omregning til norsk mynt og vegt i øre pr. nor s ken het (, tdr. m. v.) efter valutakursene paa den dag, som prisene antas at gjælde fo,r. Denne dag er i almindelighet den, hvortil beholdningsopgavene refererer. Paa grund av de ustabile værdiforhold mellem de forskjelli~el landes penger maa disse tal kun opfattes som et i forskjellig grad efter omstændighetene o m tre n t l i g uttrykk for d~ faktiske prisp.r. Klipfisk og tørfisk. Lissabon: Legationen, Lissabon, meddeler 7/ følgende om markedet i sidste halvdel av oktober: Tilførsel: Skotsk import.. Beholdninger: Norsk.. slandsk.... Skotsk.... alt ca. 400 ton Priser: Norsk Esc. 380 (kr.. 90 pr. ). slandsk Esc. 380 (kr..90 pr. ). Skotsk Esc. 320, alt pr. kvintal il 60 fortoldet. D.S.»Bretagne«er ventende her'til fra Norge med ca. 755 ton norsk fisk. Paa grund av streik blandt besætningene paa de fiskefartøier som regelmmss,ig forsyner Lissahon med fersk fisk, kommer der for tiden kun meget smaa kvantiteter saadan vare hertil, hvorfor der indtil videre skulde kunne paaregnes en jevn avsætning av klipfisk hersteds. Omsætninge:q til landdistriktene synes paa den anden side at være noksaa træg. Markedsutsigtene maa i det hele karakter,iseres som ret gode, idet det dog maa tages i betragtning at den portugisiske bankfisk nu i den nærmeste fremtid vil begynde at komme paa markedet i konkurrance med det importerte produkt. Prisene der som tidligere bebudet er sunket i t,iden siden avgivelsen av legationens forrige markedsrapport, synes nu at ha en fastere tendens og ventes foreløbig at ville holde sig omtrent paa sa:mme nivaa SQim nu. Den med d.s..»bretagne< ventede kl~pfisk O,pgis at være kjøpt til høiere priser i :E sterling end de senest hitførte partier men til gjengjæld fortsætter bedringen av den portugisis]~e valuta saaledes at prisstigningen i Norge derved utjevnes. Kurs pr. dags dato: Esc pr. pund sterling. ca. 40 ton ca. 300 ton» 80»» 20» Oporto: Legationen, Lissabon, meddeler 7/ følgende om markedet i sidste halvdel arv oktober: Tilførsel: Norsk.... ca. 79 ton N yfundl andsk..» 466» Skotsk....» 43» Tysk....» 356» alt ca. 944 ton Beholdninger: Norsk.... slandsk.... N yfundlandsk.. Skotsk.. Tysk.... ca. 40 ton» 80»» 226»» 90»» 285» alt ca ton Priser: Norsk fisk, stor Esc. 430 (kr. 2.5 pr. ), middels Esc. 40 (kr pr. ), liten Esc. 370 il 400 (kr pr. ). slandsk fisk Esc. 330 il 350. Nyfundlandsk fisk, middels sortert ESlc. 500, liten Esc. 380 il 450. Skotsk fisk, middels Es.c. 40, liten Esc. 390, lange Esc Tysk fisk, stor Esc. 300, liten Es.c. 260; alt pr. kvintal il 60 fortoldet. Bilbao: Generalkonsulatet, Bilbao, ber'etter 2/: Markedet er for øiebliikket temmelig usikkert og det er yanskelig at bestemme tendensen. Kjøperne er noget tilbakeholdne, da de nødig vil betale de nuværende høie priser og foretar derfor kun de indkjøp, som er nødvendige til dæikning av deres øieblikkelige behov. midlertid har fisket langs kysten i den senere tid været hindret av daarlig veir og omsætningen av klijpfisk har derfor i den forløpne uke været noget livligere. Priisene er dog de samme som i de sidste par uker; enkelte salg har fund et sted til ptas. 7-8, men gjenneiffigaaende har prisene været ptas. 3-6 for første sort norsk og islandsk fisk levert fra Jager Bilbao. Beholdningene av islandsk fisk er fremdeles temmelig store og man anslaar at her i Bilbao i øieblikket Haaer lagret ca bund,ter. Av norsk fisk Jigger ""heu neppe mer end ca bundter. nteressen for no'l"sk fisk har i den senere tid været liten og synes stadig at være avtagende, da det har vist sig at flere,av de avskibede norske klipfiskpartier tar mid, saasnart som fisken blir lagret her. Kjøperne er av den grund noget tilbakeholdne overfo'l' norsk fisk. Havana: Legationen, Havana, beretter 4/: Klipfisktilførs.el siden 23 oktqiber 400 kasser, beholdning 0000 kasser. Pris norsk.50 amerikanske dollar kassen. Efterspørselen normal, prisene stigende tendens. Rio de Janeiro: Legationen, Rio de Janeiro, beretter 4/: Klipfisktilførsel siden 25 oktober 7600 kas.ser. Beholdning Rio de Janeil~o

8 484 F S K E T S O A N O 9 november 924 ~~ ~ kasser. Pris norsk 64 milreis kassen (kr. 2.2 pr. ). Kurs 6 pence pr. milreis. Markedet uforandret. Ankommet 7200 kaser skotsk fisk. Gen u a: Generalkonsulatet, Genua, beretter 4/: Siden generalkonsulatets sidste rapport er følgende kvanta tørfisk og kl,ipfisk, deriblandt saltfisk allkommet hertil: StoMisk: 235 baller. Klipfisk: Fra Frankrik..» sland..» Norge...» Tyskland..» England....» Holland tons 00» 72» 23» 6» 5»» U. S. A » Markedet har fæ,gtnet sig y;derligere og prisene, specielt i det sid ste er steget ret betydelig, delvis paa grund av valutaforholdene. Hvad tøl'fisk angaar,saa er beholdningene, specielt av Finmarksfisk ganske store, og naar man medregner de 500 tons som nu er underveis, er man tilbøielig til at tro, at beholdningene vh strække til en tid fremover. Hvad klipfisk angaar, saa er situationen ganske anderledeis idet lagrene er næsten uttømt, og man er bange for ikke at kunne erholde tilstrækkelig forsyning til at møte forbruket i den nærmeste.fremtid. Nedenfor hitsættes engrosprisene i Lire pr. 00 frit paa kjøperens jernbanestation i Norditalien, for de vigtigste fiskesorter. Tørfisk: Tynd we'stre Lire , fyldig westre Lire ,. Finmarlclisk Lire Tendens rolig. Klipd'isk: slandsk smaaifisk nr. Lire , Labrador st yle nr. Lire , saltfisk nr. Lire , Fransk lavee Lire Tendens meget livlig. Fersk fisk og sild. Wesermunde: Fiskeriagenten beretter 5/: uken fra 6 til 2 ds. ankom til Wesermunde lfiskemarked 4 trawlere med tilsammen pund fer,sk.fisk. Derav 5 fra sland med pund, gjennemsnitlig ca pund, 7 fra Nordsjøen med pund, gjennemsnitlig ca pund, 3 fra shavet (østenfor Nordkap ) med og 6 fra østersjøen med pund. Fra England ankom ca pund fersk sild. Prisene var: Hyse.. M pr. pund» l..» Torsk..» » l...» Sei.. "..» Rødspætter Pigvar.. Kveite..» » » Ham burg: Fiskeriagenten beretter 5/: Til St. Pauli fiskemarked (Hamburger Fischauktion G. m. b. H.) ankom fra Norge ca pund kveite, som i auktionen opnaadde M pr. pund og ca. 200 pund aal, ;som bragte en pris av M..20 pr. pund. Til Altona fiskemarked (H. Koser) ankom fra Norge ca. 2'00'0' pund kveite, 330 pund lerflyndre og 350 pund aal. Prisene var: Lerflyndre; stor...'... M pr. pund Lerflyndre, middels M pr. pund» s,maa» 0.26 Aal...».2,0-.28 Kveite » Fra Lowestoft og Gt. Yarmouth ankom i ukens løp 4 dampskibe med :4 206 kasser, 455/2 kasser og ca. 590 tons løs sild. DesfOTuten ankom fra Leith 369 kasser. Prisen for engel,sk sild var fra 2,0 til 2,2 pr. pundet for god vare og 7-8 pi. pundet.for»overdays~. Der var ingen tilførsler av tysk trawlsild og dette fislke er nu slut. Hummer. Hamburg: Fiskeriagenten beretter 5/: Med ruteskibene ankom fra Norge 3 kasser levende hummer og fra Danmark ca. 20,0 pund. Prisen var uforandret M. 7 pr. pund fortoldet og efterspørselen var litt flauere. Paa Altona fiskemarked solgtes ved auktion 70 pund hummer,som opnaadde M pr. pund for levende og M. 4.0'0 pr. pund for flaue. 38 pund døde hummer blev bortkastet før fortoldningen for at spare tolden. gul dmark er idag = kr..6'0. Tran. Hamburg: Fiskeriagenten beretter 5/: Fra Norge ankom 275 fate og 57 tdr. og desforuten 055 fate hærdet tran. F'ra England og Skotland ankom 22:4 fate, fra Holland 744 fate, fra Spanien og Portugal 22 fate, fra Sverige 3D fate og ~ fate.fra Belgien. Tranmarkedet og noteringene er uforandret. Linolje var fast og stigende og forlanges nu fl. 58% pr. 0,0 for loko vare. Rogn. Spanien: Generalkonsulatet, Bilbao, beretter / : Sardinfisket' Vigo forrige uke 2800 kurver. Nordkysten daarlig fiske grundet ugunstig veil'. Liten omsætning rogn, priser ngen nye rogntuførsler. Smaa beholdninger. Generalkonsulatet, Bilbao, beretter 2/: Fra kysten ved Santander meldes om endel fiske i den forløpne uke, men fra hele Nordkysten ellers foreligger meldinger om daarlig veil' og som følge derav ubetydelig fiske. Fra Vigo rapporteres om en ukerfangst paa 28,00 kurver. ngen nye tilførsler av rogn har fund et sted og man anslaar at rognbeholdningene langs hele Nordkysten for tiden kun utgjør ca tønder. Hvis det skulde bli godt fiske, kan man kanske derfor gjøre regning paa ganske bra priser. den sidst forløpne uke har endel omsætning i rogn fundet sted til ptas pr. tønde»extra SuperioN levert fra lager Bilbao. Frankrike: Konsul,atet beretter 4/: Lorient: Fisket avsluttet. Concarneau: ntet fisket. Douarnenez: Middels en dag, de øvrige dage intet. Smaa sardiner solgt for 0,0 il 30 francs pr Motorbaat»Prospect<: ankommet Bodo og losset 2000 tønder rogn. Salt sild. Konigsberg: Konsulatet, Konigsberg, beretter 8/: denne uke er damperne»mineral«og»planet«ankommet fra Great Yarmoutih med sild.

9 9 november 924 fs K ETS Damper»Mineral«med 3700/ og 625/2 tdr. Damper»Planet«med 4900/ og 655/2 tdr. Som følge av de store fordringer i England maatte prisene orhøies her hvilket oraarsaket at bare nogen smaa partier blev solgt til provinsen og Ukesaa el' der bare blit avsat mindre partier til randstatene. Her blev betalt: Matties, gjennemsnitssaltet ca. 6/, L trade matties ca. 64/. Danzig: Norge 460 hele og 75 halve tdr. sild. Markedet er fremdeles fast og tendensen stigende. Der notertes følgende priser: Hamburg: Skotland og 00 Mr. fra Holland. priser end hvad der orlanges ra Norge. 65/ og for mauies 62/,pr. td. " Stettin: ca tdr. billigere. For skotsk crownfulls forlanges sh. 82/-83/, for Cl'ownmatfulls sh. 75/-76/ og for crownmatties sh. 59/-60/. 8-0 og 2-4 pr. Prisen var G.M. 55 pr. td. Prisene for slo- og vaarsild er uiorandret. For slosild kr , kr , kr. 35. Alle sorter vaarsild kr. 35 pr. td. Man kan vel regne med, at de herværende beholdninger av slo- og vaarsild v,il bli rømmet, førend den nye vare kommer 'paa markedet. Ved kgl. resolution av 24 okt. d. a. er det bestemt at det i henhold til 36 i lov om maskinister paa motorfal'tøier av handelsmarinen, av 9 febr. 923 bestemmes at den ved kgl. res. av 23 nov. 923 fastsatte utsættelse med lovens ikrafttræden forlænges; til jan Det norske sildefiske ved sland EHerat alle norske fartøier som iaar deltok i sildeilisket ved sland var hjem\~ommet har 'man forsøkt paa 'den øvrige saltede sild 87 øre pr. Som det vil sees av.foranstaaende paa f,qrskjellig maate indjhentede opgaver blir det endelige resultat noksaa like i begge 'Op-gaver. Efter vrakernes otpgaver er der altsaa hjemført 83 20'3 tdr. islandssild fisket av norske ~artøier, mens hr. Buvik klommer til et noget mindre [wantum nemlig tdr. i fiskepakning. V ærdien av nordmændenes sildehske ved sland iaar er noksaa vanskelig at beregne efter de i opgavene meddelte varierende priser, men e~ter et løselig iskjøn forskjellige maater atfaa bragt paa det rene hvor meget nordmændene har fisket ved sland iaar. En saadan opgave er imidlernd med nogenlunde sikkehet vanskelig at tiliveiebringe av!forskjellige grunde, hvorav kan nævnes: En stor del av den tidlig fangede sild blir s,qlgt paa sland væsentlig til sildoljefabrikker. Senere blir endel saltet sild sendt direkte fra fangstfeltet til utlandet uten at n,qrsk havn anløpes, og endeug er der Here norske fiflmaer :som kjøper sild iland av islændingenes egen,fangst,og indfører den til Norge. Efter de av statens sildevrakere indsamlede opgaver er der iaar hjemført til Norge ialt tdr. islandssild,!hvorav til Aalesund , Haugesund 4 20, Bergen l 445, Kristiansund 6044, Espevær 675, Stavanger 936, Maaløy 860 og Trondhjem 42 tdr. Av det samlede parti opglives D 458 tdr. at være saltet iland, saaledes at den hjemførte nor s k e fangst skulde være tdr. AN det hjemførte kvantum er 4969 tdr. krydret, hvorav 4286 tdr. ~alder paa nordmændenes egen ~ang'st. Etfter 'fiskets ajvslutning ihar fiskeriinspektør Buvik paa anmodning rpaa anden maate indihentet opgave 'Over nor,dmændenes sildefiske ved sland iaar og har derefter avgit sin indberetning herom og hv,qrav hitsættes: Med snurpenotdamipere antages at være optat ca tdr. og med dfiivgarn ca ' tdr., altsaa ialt ,tdr. :sild. Av snurpenotsilden hjembragte 03 baater tdr. sild i nskepakning til Norge, lworhos 30 av de nordenfor Stat hjemmehørende baater avhændet paa sland ca tdr. tidliglfanget sild til guano til en pris av kr. 4 pr. maal (50 liier). Den øvrige snurpenotanglst, 9600 tdr. er sendt direkte til utlandet eller a\nhændet paa anden maate. Prisen paa den hjemførte norsmangede 'sild opgives gjennemsnitlig til 85 øre pr. Av garnsilden blev 4375 tdr. :solgt paa sland, pris 40 kr. pr. tønde og av resten 3 25 tdr. blev hjem:ført krydret 328 tdr. og saltet 9844 tdr. Pris,for krydret sild 50 kr. pr. tønde (ekskl. tønde og krydder),og for o A N O Konsulatet, Danzig, beretter /: l uken 3 til 8 november ankom hertil fra Yarmouth ca. 980 tell'. og fra Ve5t Yarmouth,. trademark matties / -»- mattfuis..., 70/ Skotsk trademark matties 69/ --»- matfulls.. 75/ -»- fulls / -»- largespents 52/ Crownfulls., 80/ Crownmatfulls.. 75/ Cro\vnmaUies / Crownlargespents.. 50/ Vaarsild /» /» / Slosild, / Fiskeriagenten beretter 5/: Tilførslene androg til 943 tm. Derav 540 tdr. fra Norge, 303 tdr. fra England og Markedet for norsk sild var uforandret rolig og den fastere stemning i Norge har endnu ikke gjort ~ig gjædende her. Man kan tildels fremdeles kjøpe loko vare til billigere Engelsk sild er fast og forlanges for fulls 72/, for matulls Fiskeriagenten, Hamburg, beretter 5/: ukens løp ankom 4 dampskibe fra Gt. Yarlffiouth og LowestoH med Grossistene holder sig tilbake, da forretningen i detaljhandelen er stille. Prisene varierer efter varens kvalitet. Der har været flere avraldende sildepartier, som tildels er blit refusert og stillet til de skotske cif.-sælgeres disposition. For gode mau,ies betales sh, 57/-58/, for matfulls 64/ og for funs 74/, men kombinert med matties kan man kjøpe Fra Norge.ankom et litet seilskib med ca. 700 tdr. saakaldt nordsjøfetspd. Silden, som er fanget ved den skotske kyst, hadde melk og rogn og var uten fett Størrelsene var

10 486 FS KE TS GAN O 9 november 924 kan man antagelig beregne det samlede værdiutbytte til omkring 4 /2 million kroner netto, atsaa utgiftene til træ og salt fratrukket. Olm sildefisket har rfiskeriinspeiktør Buvik anført, at [fisket efter storsilden, som først optraadte i aater, begyndfe i,første halvdel av jul i.og mange baade islandske og norske snurpenotbaater fisket ganske bra en stund. Fangsten gik da for det meste til sildoljefabriik'kene, bare en mindre del sahedes. begyndelsen avaugiust ophørte aaten og senere fik man bare henci.elsesvis nogetmed 'snullpenøtene. Drivgarnsfisket paabegyndtes i slutten av juli, men det gik smaat en tid paa grund av de lyse nætler; efterhaanden tok det sig op, men de Heste maatte - del'vis paa grund av for smaamaskede garn - holde paa sæsongen utfor at faa last. Fiskerier paa Stillehavskysten og i Alaska. Av konsul Nils Voll, San Francisco. Den fremgang for sa r din in dus tri e n i Kalifornien, som begyndte i 922, fortsahe gjennem hele aaret 923. Beholdningene var ved aareis begyndelse meget smaa og blev fuldsltændig uttømt i første halvaar sammen med det utover vaaren nedlagte kvantum. A v sætningen tiltok saavel indenlands som i Orienten. Som følge av den store efterspørsel var 'fabrikkene i livlig virksomhet med det resultat, at det nedlagte kvantum blev meget større end i de to nærmest foregaaende aar og cærmer sig 'produktionen i 920. Prisene holdt sig godt men viste liten stigning. Der er nu i Kalifornien 36 fabrikker for nedlægning av sardiner og tunfisk, av hvilke 29 var i virksomhet i 923. Der klages over, at denne industri endnu ikke gir saa stor fortjeneste, som den deri nedlagte kapital skulde berettig,e til. Hølge den nu foreliggende statistik har nedlægningen av sardiner i hele Kalifornien i de sidste fem aar været som følger (kasser il 50 pund): , , , , 923 ca. l 0, Sardiner av samme sort som i KaHfornien (cupea pichardus) skal forekomme i store mængder utenfor Vancouver i British Columbia. 923 blev der aven fabrik nedlagt omtrent 000 kasser. Da varen paa giund av tolden ikke med,fordel kan sælges i De Forenede Stater, arbeides der for at faa den avsat spedeu i Australien og New Zealand. Av den saakaldte t ill n fis k blev der i 923 nedlagt noget mere end i 922, men der var liten tilgang av albacore, saa størstedelen av det nedlagte kvantum bestod av simplere fiskesorter. Mere end balvdelen av den indbragte fisk blev fanget utenfor den mexikanske kyst (Baja California). Prisene var høie. En netop paalagt mexikansk toldavgift vil formentlig gjøre det umulig at ifortsætte dette Eske. De av»tuna«i de sidste fem aar nedlagte kvanta er opgit at ha været følgende {kasser il 48 pund): , , , , 923 ca L aks e fis k e r i e ne var i 923 betydelig bedre end i de nærmestforegaaende aar, og da konjunkturene for avsætningen var gode, hadde selskapene i det store og hele tat en betydelig fortjeneste. Forretningen kan derfor nu siges atter at være kommet i normal gjænge. forholdene har imidlertid undergaat store forandringer. Saaledes synes der ikke at være tilstrækkelig tilgang paa laks,til fortsat utvj,delse av virksomrheten. Regjeringen har derfor indført fredningsbestemmelser. Arbeidsomkostningene er steget, og prisene paa al slags utstyr er fremddes i s,tigning. Det samme kan siges om skattebyrdene. Der blev i 923 nedlagt følgende kvanta laks av alle sorter i de forskjellige distrikter (kasser il 48 pund): Alaska Puget Sound Columbia River m. v British Columbia Sibirien Tilsammen Til sammenligning anføres, at der i 922 blev nedlagt kasser og i 92 bare kasser. 97 blev der nedlagt kasser. Ved siden av nedlægningen i kasser blev der i 923 pakket ate il 800 pund av saakaldt mild eured laks (mot 5666 fate i 922) og 044 (fate (a 20'0 pund) saltet laks. Desuten blev der frosset pund laks. Værdien av De Forenede Staters eksport av laks har i de senere aar været som følger (dollar): ' '., o,.., '. " Tor s k e,f i s k et var daarhg ogsaa i 923. Rigtignok blev der indbragt stykker mere end i 922, men fisken veiet gjennemsnitlig et pund mindre pr. stykke, saa vegtutbyttet blev omtrent det samme i de to aar. fisket var anlagt i større omfang i 923, og drift& omkostningene blev derfor ogsaa noget større. Paa den anden side var der nogen bedring med hensyn til avsætning og priser. Vistnok var der ikke nogen videre eksport, men det indenlandske marked var livlig. Av japanere blev der heller ikke i 923 tilført Stllehavskysten nogen -fisk. Fangsten i de sidste fire aar har været som følger (stykker) : '

11 9 november 924 FS KETS Av det i 923 opfiskede kvantum faldt stykker paafartøier fra San Francisco og paa fartøier :fra Puget Sound. Kve i te fis k eter ikke nogen gammel næringsvei paa Stillehavskysten. Noget Eske av betydning var der ikke før eher aaret 900, og som levevei blev det neppe drevet før omkring aaret 905. Det er næsten udelukkende nordmænd, som driver dette fiske. Aaret 923 var et av de bedste for ikveitefisket. fangsten var vistnok ikke ualmindelig stor, men stod dog over gjennemsnitsfangsten i de sidste oue aar. Prisene var høie og avsætningen god. Det opfiskede kvantum var betydelig større end i 922, men var dog noget mindre end fangstutbyttet i 92. Av fartøier fra De Forenede Stater og British Columbia har der i de sidste fire aar været opfisket følgende kvanta kveite (pund): " Endel av fangsten er ilandbragt i Alaska. S i lde:f is k e r i ene viste i 923, sammenlignet med aaret i forveien, kvantitativt et daarlig utbytte. Derimot var prisene tildels meget høie, saa forretningen for mange firmaers vedkommende blev lønnende. Der blev saltet tønder mindre end i 922. lvens pakningen i hele og halve tønder i 922 var av omtrent samme antal, blev der i 923 nedlagt næsten dobbelt saa mange halve som hele tønder. 922 opstod der tildels tap paa grund aven tilbøielighet til at forsøke sig med altfor letsaltet sild, mens man i 923 synes at være ga at til den anden yderlighet, Hten at der dog har været nogen klager i saa henseende. Alaska blev der i 923 saltet hele og halve tønder. Næsten alt var skotskbehandlet. Beregnet efter hele tønder har der i Alaska i de sidste fire aar været nedlagt følgende kvanta sild: 92,0... " ".... " Tilførselen til ferskfiskmarkedet av de foran nævnte og and ref i s k es ort er, saasom alose, flyndre, uer og krabbe, var ogsaa i 923 tilfredsstillende. Flere nye fabrikker for utnyttelse av fiskeav,faid blev i 923 anlagt baade paa Stillehavskysten og i Alaska. Produktionen av s i l d-, s a r cl i n- og ånd e n fis k e G l j e og av s i de mel og fis k eg u a n o tiltok derfor i aarets løp, hvad der vil ifremgaa av nedenstaaende opgaver over de producerte kvanta i de sidste tre aar Fiskeoljer gallons 2048 gallons gallon Silernei og guano 6795 ton 326 ton 3493 ron For al slags fiskeoljer er der et godt marked i De Forenede. Stater, saa prisene holdt sig nogenlunde oppe og steg utover høsten. Eksporten av sildemel til Japan o A N O 487 ophørte umiddelbart efter jordskjælvet men tok sig siden op igjen. Prisene var noget lavere 'end,i 922. H val fan g ste n paa Stillehavskysten i 923 var i det sore og hele tat ganske tihredsstihende. Der blev fanget Here hval end i 922, men det producerte kvantum olje blev gauons mindre. Alaska var fangsten i virkeligheten indskrænket til en station, Akutan. Ardk Whaling & Fishing Company i Golovin producerte bare nogen faa tøndei' hvalolje. The United States Whaling Company solg,te alle sine skibe til norske selskaper, hvorfor stationen i Port Armstrong blev omlagt til utnyttelse av sild. hegyndesen av sæsongen gav fangsten ved Akutan storartede resultater, men paa grund av daarlig veir senere blev lltbytlet for den hele sæsong betydelig mindre end i 922. British Columbia var alle tre stationer tilhørende Consolidated Whaling Corporation i virksomhet. Fangsten var næsten to og en halv gange saa stor som i 922, og utbyttet av olje, benmel og guano var i forhold dertil. Ved stationen i Rose Harbor blev der indbragt 24 hval paafire dage. Ved stationen i Moss Landing i Kaliforllien var der bare to maaneders virksomhet med en baat i begyndelsen av aaret. Ved stat ionen i Trinidad var der ca. syv maaneders virksomhet med to skihe og fire maaneders med tre skibe. Fangsten ved de to stationer var 2520 fate olje, 720 tan tørret hvalguano, 0 ton hvalkjød og ben, samt 40 ton benmel. Dette opgives at være en ikke ubetydelig tilbakegang ha aaret i forveien. begyndesen av mai blev der ved stationen i Trinidad fanget 29 hval paa syv dage, samlet vegt 740 ton. alt var der i 923 i virksomhet 7 stationer, hvorav en (to) i Alaska (fangst 362 hval), tre i British Columbia (455 hval), en i Washington (36 hval) og to i Kalifornien (40 hval). Aarsutbyttet Æor samtlige stationer ogives at ha været: Hvalolje og spermolje gallons Hvalguanoetc ton Benrne.... " » Hvalbarder ".... " 30» Under verdenskrigen blev der solgt hvalkjøt til menneskeføde, men siden har denne forretning ikke været av nogen større betydning før i 923, da der av nedlagt hvalkjøt blev solgt ca kasser fra British Columbia, vistnok til britiske kolonier. Det er ikke usandsynlig, at forretningen i denne vare vil tilta. Av saltede hvalfinner blev der i 923 solgt ikke mindre end 85 ton, mot 5 ton i 922. Næsten hele produktionen av hvalolje i 923 paa Stillehavskysten og i Alaska var solgt paa forhaand til fordelagtige priser. S æ l fan g ste n i Beringihavet avtok i 923 idet der i dette blev fanget 4039 stykker mot 3 56 i '922. Særbestanden er nu beregnet til at vææ stykker, hvorav ungsæl, ialt en tilvekst fra 923 av ).76 pet.

12 i : : i [ l fiskeutførselen f ra januar til 8 november 924 og uken som endte' 8 november. Toldsteder i Fetsiid. Vaarsild log skanret Storsild tdr. sild tdl l tdr. tdr. islands siid tdr. ill' fl,!oipfisk ri t ~j / d D D Ul '. P Sl'., '. k,]l..l~. t no ~. nyse, Mil en Fl'.m. nrnl laanorsk b anus. nuluus skjær' "lijl nmd tnrftsl< 0{) tran t'all kjærr. etc. kg. tdr. ) kg, )<g.. <g.. kg, tell [dl tdr. 40 i i Kristiania... GG6 S : G30 +0' q 57 Kristansand ! Egersund i Stavanger i: 5 - Kopervik ) , ' Haugesund 2) ergen 3 ) ') : :236620:39935 H~ florø) Måløy R ,- - - l Aalesu~d5) ~ ; ~2i ': ~ 758 Molde) vo 535 :535-, , Kristansun d 7 ) (JOl 985 l ' i -, Trondhjem 8) i ~ [ [ ' 6 Bodø [ Svolvær 9) i i i 333 Narvik Tromsø l0)... 75,' ' Hammeifest ) 04 ' f : Vardø 2 ) l 70, - [ l' - -, - Vadsø i , - - Andre 3) _8_ [ i~_: alt o2--' 3HlO = \298480[ iS C~ l.!!~ uken 375! l i 65 5~\0 6320\ 65270[ l Hærdet! Hval" Sæltran nosetran Bottle- Toldsteder 'hvaltran i tran tdr. tdr. tdr. tdr. Sildetran tdr. Sild, fersk Sild, rakt ks. Makrei, Makrei, Laks, saltet fersk fersk tdr. Levende aal Anden fersk fisk Hummer stk. Fisk saltet fartei Fisk saltet i tdr. Sildemel Fiske~ guano Sælskind Hermetik Kristiania ±8 Kristiansand Egersund Stavanger Kopervik ).... Haugesund 2 ) Bergen 3) [ 5 Florø")... - ~!l:lu~d.. 5j:::: Molde G)... Kristiansund Trondhjem 8 ) : Bodø... Svolvær 9 )... - Narvk... - Tromsø 0 )..., Hammerfestll) 062 i ~:~~: ~?:.:::::: = = 352' Andre 3 ) , -alt [27 6i5-~- 708 l uke;- 4? 689; [ ' _ [ [ ~6 l _ 25i_~_ O! ~i---!-= ' ' : [ ! 40: ! l l ;) i () ] ! H [ i - ' - l q5-7763' ~ 3 3) ' [ ! s80i0-: , i ) Desuten 804 ræker. 2) Desuten 5888 ræker. 3) Desuten ræker, 3740 hvalrosskind og levermel. 4) Desuten 685 ræker. 5) Desuten ræker og fiskemel. 6) Desuten 582 ræker. 7) Desuten ræker. 8) Desuten 494 ræker. :J) Desuten 4570 fiskemel og 3920 levermel. 0) Desuten 600 røkt fisk. ) Desuten 550 hvalrosskind. 2) Desuten 2372 hvalrosskind. 3) Desuten fiskemel, levermel, ræker, 2347'28 margarit, 568 idr. hvaloljefett syre, 620 tdr. fettsyretran, 8640 tdr. spisefett u Herav tde fra Fredrikstad og 4095 tdr. fra Sandefjord (fra Jh-s/ll).