fra fisf{~r1(ur~ktør~n

Transkript

1 n UkntUg mddlsr for norsk fjskrjbdrjft fra fisf{r(urktørn N'. 2 norsl( fis(rjer. Uken 4-0 januar. STRSLDFSKET var i hele uken hindret av uveir, saa ukefangsten blev ubetydelig. Litt indkom søndag, men senere var der kun landligge for uveir. Søndag indkom til Kristiansund fra strækningen Skolmen-Halten 7 dampskibe og 5 motorbaater med fangster fra -225 maal, igjennemsnit 78 maal. Senere intet fiske. Prisen var fra kr. pr. maal, middelpris 27. nsdag var der tilstede 30 fiskedampskiber, 54 motorbaater, 22 saltefartøier, 6 landsaltere med 058 mand. Stoksund var tilstede 7 fiskedampskibe, 70 motorbaater, 34 kjøpefartøier, 7 landkjøpere med 65 mand. Den samlede ukefangst blev kun 344 maal, hvorav til Kristiansund 727 'maal, Halten-Sulen 474 maal og til Stoksund 240maal. l tilsvarende uke ifjor blev der.opfisket maal og i rnaal. Til 0 januar er der ialt anmeldt opfisket maal mot ' i 99, i 98, i 97, , , 90' 476 i 94, i 93 og maal i 92 til omtrent samme tid. - aar er saltet maal mot i 99, i 98, i 97, i 96, i 95, 9003 i 94, j 93 og maal i 92. V ærdien av den samlede storsildfangst til 0 januar antages at kunne sættes til kroner mot i 99, i 98, i 97, i 96 og kroner i 95. Fet s i l d fis k e t. Finmarken foregaar der endnu noget sildefiske. r Komagfjord blev sat 3 større stæng agnsild og 3 mindre stæng i Lærredsfjord og endvidere er der Storfjord i Laksefjordbunden stængt BD kasser agnsild, med garn hadde man optil 20 rnaal Priser Talvik agnsild 8, fabrikvare 4 kr. maalet, i Lebesby for garnsild 0-8 og for agnsild 5 kr. maalet. alt er der i Finmarken opfisket maal, hvorav saltet 9230 tønder, og solgt til sildoljefabrikker maa]. 'For hele landet er ialt opfisket maal fetsild, hvorav iset 895 maal, solgt th sildoljefabrikker maal, solgt til hermetikfabrikker 4469 maal og saltet til landelsvare tell'. mot ifjor henholdsvis Sto rsi dfi skei. tdgrammr. pslag 5. 6/: Storsildfisleet : Stoksund mandag landligge, nordvest, snekave. Aalesund: Motorbaaterne klargjøres. Syd,. vestkuling, neppe ttseiling. oplagt, streiken vedvarer. Dampskibene pslag 5. 8/: Storsildfisket: Landligge for uveir siden søndag. Stoksund tilstede 7 landkjøpere, 34 kjøpefartøier, 7 fiskedampskibe, 70 moiorbaaier, 65 wand. Kristiansund tilsted e 30 fiskedampskibe, 54 motol'baatel', 22 saltefartøier, 6 landsaltere, 058 mand. Halten-Sulen ukefangst 3 pris desbr.-8 jan. 474 maal, pslag 5. 2/. Storsildfisket hindret hele uken av storm. Ukeangst 344 maal. Totalfangst til 0 januar : maal, hvorav saltet maal, iset 508 maal, resten 203 maal hjemmeforbruk. pslag 5. 3/: Storsildfisket: Til Kristiansund mandag fra Griphavet 4 dampskibe og 4 motorbaater maal, størrelse , pris Driverne ute, utrygt veil'. Til Titran mandag fra Titranhavet 0 drivere maal, pris 20. Stoksund mandag dampskib 25 maal, øvrige vendereise, igaaraftes landligge, frisk sydlig. Til Aalesund En motol'baat ra Storholmel 20 maal, størrelse ;:;60, slor utseiling, men ingen dampskite. Romsdalsværene delvis utseiling igaar, pslag 8. Trondhjem 0/: psynsbetjenten i Halten telegraferer 8 ds.: Halten-Sulen 3 desbr.-'-8 jan.: Ukeparti 474 maal, alt saltet. Pris 23-22, Halten 5, sidste 3 døgn veirhindring, som fremdeles vedvarer. alt 5287 maal, saltet handelsvare 7758 tønder. psynsbetjehten i Titran melder idag: Hersteds denne uke al fiskedrift helt hindret av uveir. Fylkesmanden. fetsildfisket. pslag 50. Vadso 0/: ptat ialt maal, hvorav S3.ltet handelsvare 2820; iset B, siidoljefabrikker 05000, agn 5620 og hjemmeforbruk 2G60 maal. 3 større stæng agnsild Komagfjord, 2 mindre stæng Lærredsfjord. Storfjord, Laksefjordbunden, stængt 3000 kasser agnsild, dagsfangst, garn 20 maal. Værdi sildefisket Talvik oktbr.-3 desbr. 99 ca kroner. Tilstede Lebesby 4 kjopere, hvorav Jandkjøper., 3 Jalldnotbruk, 9 motorskøiter, 0 smaagarnbaater, 00 mand. Priser TalviJ, agn 8 kroner, fabrikvare 4 kr. maalet, Lebesby garnsild 0-8 kr., agnsild 5 kr. maalet. Fylkesmanden. pslag 9. 2/: Til 0 desember anmeldt optat (j0544 maal fetsild, hvorav iset 895 maal, solgt sildoljefabrikker maal, hermetikfabrik 4469 maal og saltet handelsvare tønder. opgave kun fra Finmark. {tnlandsl( fisl,rir. Uken 4--0 januar. Ny S i de fis k e t B o hus len. Den (3 januar gjordes gode fang E:ter nord for Skagen, men senere har veiret hjndret fisket. Ukefangsten blev 5584 hl., som solgtes inden Sverige saagodtsom alt. Prisen paa den sidst fange de sild var kl pr. hl. til fiskerne. l ijtet saltedes i uken. Totalfangst til 0 januar hl., 5055 vaer og kg., Herav er der taltet 335 hl. Forskjellige utenlandske mddelelser, Barcelona, 8 januar 920. Kurs paa Paris 47.0, kurs paa London 9.84.

2 l maa 2977, \ 254, UKENtLGE MEDDELELSER FR NRSK FSKER3EbRlfT FRA FSKERDiREKTøREN_ 4 januar 920 Fra konsulatet i M ess i T a: Kurante priser: mport av klipfisk og stokfisk til Stokfisk: Sildefisket Bohuslen. Messina i november maaned 99: Hollænder, Bergen.. pslag 4. 2/: Sildefisket Bohuslen ukefangst ;. 'notsild, ingen saltning, Stokfisk: Hyse..'......'. Totalfangst 0370 hl., ellers som før. Fra Genua.... kg Klipfisk:» Neaple....» SanG'iovanni, ste kva litet.. kg Kurant.... \onsulatbtr-:tningtr. Klipfisk: Fra San Giovanni.. kg Fra generalkonsulatet i B i l b a o, ;) " Genua.....» 6000 dat. 27 desember 99: følge den sedvanlig'e efter uoffiei el opgave utførte statistik, har kg. 000 klipfiskimporten til Nordspanien været som følger i forløpne november versigt over vindforholdene ved den norske kyst i uken 4-:-0. januar 920. maaned: (Utdrag av de telegrafiske veirmeldinger til Geofysisk institut.) Til Bilbao kvintaler norsk, Vindstyrken er angit i Beauforts sjøskala fra kvintaler islandsk. Station 4 jan.! 5 jan. l 6 jan. 7 jan. 8 jan. 9 jan. l Til Vigo 5964 kvintaler norsk, 806 L 8 mrg. 8 mrg. 8 mrg. 8 mrg. 8 mrg. 8 mrg. ' kvintaler islandsk. cy T-=--=-- ---=-_=_==_==j=c_::- === : Til Santander 3032 kvintaler norsk, Færder fyr...!nnw 2N 2wsw 6 ssw 6SSW 760' kvintaler engelsk. ksø fyr... lin 3NNW 2iSSW 3 SW 3 SW Til Coruna 882 kvintajler norsk. List.er fyr..... NE 2 NNE 2 SSE 3 SW 3 WSW 8NW 6 Til Pasajes fandt ingen import Utslre fyr...,ne 2 NNE 4 SW 7 SW 5 WSW sted. Bulandet E 2 WSW 3 SSW 0 \VSW 6 SSW, Fra-generalkonsulatet i Gen u a, dat. 29 desember 99: Siden min sidste indbereming av 27 'f. m. er der ankommet hertil med s.s.»san Remo«400 ton (8000 baller) 'stokfisk ',fra Norge. Fiskekonsortiets salgspriser er fastsat somi følger: Stokfisk:»Primario«(torsk av alle slags Lit. 750 lire )'> » » jan. 8 mrg. 8WNW 4w 4 6W 4 WSW 4 'W 5 7NNW 6N 5 6NNW 5NNW 5 Runde... SW 3 SW 4 WSW 0 SW 6 NE na... WSW 5 SW 4 SW 8 SW 5 N NW 6 NW- 4 Titran... NW 5NW 5,W 6NE 2NW 8WNW 6 Sørgjæsl.gerne NW 6 NW 4 WSW 9 WSW 5 SW 2N 7W 6 Brønnøy... NW 4 NW 3 SW 9 SE 4 S 2NW 6SW 6 Bodø... N 4,WSW 4 SW 7 SW 6 SW 5 E l WSW 6 Røst... WNW 6NW 3SW 0SW 8NW 7NW 6WSW 9 Andenes... NNE 4 WNW 3 S 3 SSW 4 S 5wsw 3!S 4 Gjesvær... : N 7N 7 W 8\SW 6 SE 8i Stille _SW 8 Vardø... :... N 6 Stille. SE 2 Stille S 4 Stille W 5 Spitsbergen.. SE 2SE 2 E 6NNE 8 N 7 NE 9 Fetsildfisket til 0 januar 920. } Mercantile«(hyse, bros-! alt optatl- ---i-s!gtderavso!gi--,- - - me, langø, sei..» 450 Dis t ri k t, Klipfisk: \ set Sildlje-hermtik- Saltet maal faprik fabrik maal maal )Secco prim,ario (fuldvir-, kettq'l',sk) , " :> 350 ' i :>Sebco 'mei"cantile: (fuld- Finmark fylke t 9230 'lit{et anden fisk).. "» 300 Troms fylke... : , \: Nordland fylke... i »Morbido p.rimario«(let- Namdalen , virket torsk: Labrador, S. Trøndelag fylke Labrador st yle, lave, Møre fylke , ! 2 260,$.Åltfik) )'> 300 SHogd fi log dfjforlkdane...! : : >{Vforbido mercntile'((let or a an y e... '-'-' -' -' i l--. 'virket' anden fisk).... G» 250, Tilsamen :,' l 7' _29 alt pr, 00 kg. frit fra lager i enua, f'ortoldet, kontant ved levering, uten Mot i 98-7 '"..., i diskontb: i = i. : : : : : : : : : : : :: i g.., : 2- i i l?h,oldningetne saavel av stok H,sk SJ;Th - av,- khpfisk.er fremdeles , sm:åa 'o:g indførselen har'været ubetydelig.

3 7 26 brukt 4 jalluar 920 UKENTLGE MEDDELELSER FR NRSK FSKERBEDRFT FRA FSKERDREKTØREN 5 Storsil dfi s <e t t " 0' janua r. hvortil kommer»flat rate«samt indlastning i jernbanevogner og lei Derav l Total 'l---- ve ring paa markedet paa bestem- Ukefangst f t set Saltet Hjemme- meisesstedet = 3/ pr. ton Dis tri k t maal angs, ' maal maal maal Kortere strækninger: maal ---i:--- Leeds 5 miles: Rogaland fylke... - Møre fylke... - N. Trøndelag fylke... - Nordland fylke... - Troms fylke... -, Skotand Tils Røkt Kryddersaltet Tils ! l V ærdi brisling kr smaasild... o." mossa... _...,...: ". 26_6_5_6_0_.0_0 kr ndberetning fra Norges fiskeriagent i England, Hans Johnsen dat. Hull, 7 januar 920: Fis k e h a il del e n. Jernb a il e fra g ter il e. følge' en meddelelse fra den kol lektive jernbanekomite for Storbritannien og rland, vil selskaperne forhøie fragterne paa al slags varefrafik med 50 til 00 %, efter de forskjellige fragtsatser, hvorefter b 'odset er klassificert. Bestem.mel- sen trær ikraft 5 januar førstkommende. Den del av stigningen som rammer den norske sild og fisketrafik paa Storbritannien til de indenlandske markeder, henhører under klasse C 2, og blir 50 % for fersk sild og fisk med hurtigtog, mens røkt fisk blir 60 % høiere end de nuværende fragter, hvorefter fragterne for sild stiller sig slik: Til London pr. hurtigtog: pr. pr. ton kasse Gammel hagt 30/ == 3/9 50 % tillæg -,,- 5/ Godstog 3/ % = 20/ + ' Helgeland i flat rate -\- indlastning og: levering Namdalen paa markedet 3/ pr. ton = 24/ pr. Stoksund. : : : : : : : : : : : -: : : : : : : ton bruuovegt. Valdersund Efter ovenstaaende beregning be- Halten-Sulen... ' taler konsumenter 2 øre pr. kilo i Titran fragt. Kristiansund Det var før praksis, at jernbanens Aalesund..._._._._.. _7_ _-_ ar'beider'e' hentet kolliet fr'a fiske- Tilsammen _0 63_0_7_3 20_3 handlerens plads paa markedet, k hvor fisken pakkes, ises og mer es, Mot 98/ men i de sidste p,'lr aar maaue av- 97/ ' senderen selv levere kolliet til jern- 96/ banevognen mot d pr. l-::asse godt- 95/ gjørese for arbeidet. Det staar rau 94/5..., :.- 7 7_9 27_2 paa dagsordenen i fiskerikredsel, at Brisling etc. tilført Stavanger saasnart den første sildelast utlosi tiden / ses blir der intet kjøp, medmindre jernbanens folk henter sildekassen Brisling Pris pr. Smaasild Pris pr. Mossa Pris pr. Hvorfra og bringer den til vognen. Hvorvidt skje skje skje skj. skje skje jernbaneselskaperne indgaar herpaa vil tiden vise. For tiden er maksimalprisen paa fersk sild 3/6 pr. stone, mens grossisten har ret til at beregne sig 5/, og ved smaasalg i butik- og gatesalg 6/. Den første mellemhandler har saaledes adgang til at beregne sig en fortjeneste av 2/ kassen indbefattet fragt, arbeidspenger og omisning, og det maa vel sies, at administrationen har tiltænkt vedkommende en rundelig fortjenes.te, naar lages i hetragtning, at den samrr.e sælger før krigen var glad til om fortjenesten blev 6 pence og i heldigste tilfælde 2 pence kassen. Da imidlertid London og indandskjøperen ikke gik med paa dette, skal nok avancen dreie sig om 5/, i heldigste tilfælde, og til 2/6 il. /8 kassen 5 som ikke er saa liten fortjeneste for den som sælger flere hundrede kasser pr. dag, under rikelig tilførsel. Naar saa sildekassen tilsidst kommer tilsalgs i butik eller paa gaten, tillægger detaljisterne yderligere / pr. stone paa prisen, hvorefter den britiske husmor betaler kr for 6 / 2 kilo fersk sild. i

4 6 UKENTLGE MEDDELELSER FR NRSK FSKERBEDRFT FRA FSKERDREKTØREN 4 jalluar 920 Transportforholdene i T den l and s. Der var undør sidste norske sildesæsbng paa Storbritannien store vanskeligheter med jernbanetrans- porten, og den har i høi grad forværret sig; det hele jernbanesystem e'l' i et kaos. den anden gren av transportf'orholdene fremtrær arbeidsforholdene sig i de mest uhyggelige former, hvis illlake neppe kan præsteres i noget andet land. Man kan ikke være en dag sikker paa, at varetransporten ikke forrykkes i en eller anden branche, og stopper helt op. Det sam.me gjælder bunkerkul og sjauerne. Paa fiskem.arkedet er indført den regel, at. ingen sild og fisk mottages til indlastning i jernbanevogner efter kl. 4 eftermiddag, lørdag kl..30. Det vil være indlysende for enhver eksportør at jernbanens bestem.meser for indlastning i jernbanevogner virker hem,mende paa forretningen. Med den korte arbeidstid vil det være umulig at losse skibet, sælge lasten og faa silden transportert til indlandet pa samme dag som skibets ankomst. Nu forlyder det idag, at jernbanefolkene gjen vil gjøre streik, idet disse negter at akceptere den nye lønsforhøielse, som selskaperne foreslaar. Saalænge disse forhold vedvarer, er det haabløst at faa stabilitet i nogensomhelst bedrift hertillands. Der gaar nu rygter om herover, at der skal være 24 dampskibe befragtet for eksporten av sild fra Norge til England. Hvis saa blir tilfældet, er det haabløst at tænke paa at maksimalprisen opretholdes. Den eneste logiske utvei for at eksportørerne kan klare sig fra kolossale tap, er ved samim.e:nslutning. Der ankom hertil idag via Newcastle 20 kasser storsild, som solgtes til den kontrollerte pris av om kring 50i kassen. tdgrammr {lipfisl<marl<edet. psag 5. 0/: Generalkonsulen Bilbao telegrafere: mport norsk, 6872 islandsk, 547 færøisk, salg 0708 norsk, 7872 islandsk, 47 færøisk. Beholdning 4000 norsk, islandsk, 4000 færøisk, priser norsk, islandsk, færøisk. Santander : mport 490 norsk, 505 engelsk. Paris 47.00, London Sibirisl<e fiskerier. Efter»Fish Trades Gazette«. Der findes i den russisk-britiske handelskammers journal en inter- essant artikkel om. de sibiriske S a l t e m e t ode n. fiskerier. Den bedste maate at Salteproeessen er meget primitiv. iagua fiskerierne er at følge elvene mkring 70 % av fangsten blir sal b Jenesei og Amur opover. Amurs tet i stykker, det vil si at hver fisk fiskeindustri er den mest utviklede. er skaaret i 2, paastrødd salt, ned begrænses til fangsten og saltningen av»keta«-laksen, mindre fisk, av hvilke der er store mængder og mange sorter, fiskes slet ikke. Der er forholdsvis bra utrustede fi- lagt i tønder, i hvilke der er lake. skere færdig til at motta store fang- En nøiagtigere saltning av)'> balyk '" ster og samitidig salte (stør) og»semga«: (laks) tar mere pud ( pud = 6.38 kg'.).»keta:-lak- tid og kræver kjølerum. Da disse sen, Slli. fiskes der, kommer i stimer er meget sjelden er den meste del 3 ganger om. sommeren. Hver stim av fangsten av ringe kvalitet. Japabruker sjelden mere end en ukes nernes maate at salte fisken blir litt tid til at passere, og undertiden efter hvert optat. Efter denne metovarer det ikke mere end nogen de blir fisken lagt i rader med salt timer. denne korte tid ffi'aa fisken imellem. En stor del av denne fisk bli drevet ind bak speeielle indheg- gaar til Japan til konsum,skjønt ninger, opbygget efte:r japansk møn- en god del gaar til gjødning. Paa ster, derpaa gaar laksen ind i pose- grund av mangel paa kjølerum kan nøter Qg faar en foreløbig vask og ikke»keta«-laksen behandles paa saltning. Paa grund av det hurtige samme maate. Uheldigvis er det tempo, Sll: maa utvises under ar- lm sommeren at fisken blir ført beidet, er det nødvendig at ha store nedover elven i aapne baater eller mængder av salt og stor beholdning i dampskibenes varme rum, saaat av tønder, samt en stir stab av ar- det er bare den bedst saltede fisk, beidere forhaanden. Foretagendet som kan taale denne trafik. Norges fiskerier 97. Fiskeristatistikken for 97 er nu færdig til trykning. Den har i det væsentligste samme form som i aargangene 95 og 96. Vi skal her meddele nogen av de vigtigste fakta. Værdiutbyttet av fiskerierne i 97 var 35 mill. kr. mot kr. 62. mill. kr. i 96 som man ser betydelig mindre end i 96, hvilketaar maa betragtes som et rekordaar. Da endelopgaver for hval- og sæfangst fremdeles mangler for 97 kan ingen sammenligning foretages. Værdiutbyttet for 96 var 36.7 mill. kr. Fiskernes forbruk av egen fangst som anslaaes til en værdi av 35 mill. kr. er ikke medregnet i disse tal. Utbyttet av de 0 sidste aars fiskerier stiller sig saaledes idet dog utbyttet av sæl- og hvalfangst og fiskernes eget forbruk ikke er medregnet. Aar: Værdi Kvantum 000 kr. tons Gjennemsnit Stigning Do. i pct Do. over gjennemsnit Do. i pct ;-- }'6

5 o 8 97 i Værdi H januar 920 UKENTLGE MEDDELELSER fr NRSK FSKERBEDRFT FRA FSKERDREKTØREN _.. _ _ Nedenstaaende tabel gir en oversigt over værdien' av de forskjellige fiskesorter i de 3 aar Fiskeriet ved Skagen. Efter»Dansk fiskeritidende. Fiskearter i L Nr. Anført i nummerorden efter : ' -' okt ber m a ane d 9 9. værdiutbytte i 9 7 i 0/ Værdi i % Værdi % kr. o: 000 kr. i kr. ktober maaned henrandt med tiid;g;tid;ildl g 6: i i:;gi ig 2: ;:;'d::e:is:; ;!\::;e::' 3 Vaarsild ' l 7.94 kun kunde foregaa i ny og næ, med 4 Loddetorsk idelige avbrytelser. Rikelig fore- S Fetsild , " [.99 6 Kystmakre... _ [' [ komst av rundfisk, især hyse, be- 7 Sei virket imidlertid, at utbyttet allike- 8 Smaasild i FjordtorSk i vel blev nogenlunde godt. Det rel rrj7.: m i Hi m l im ' i: n!:e en samlet værdi av ca. 3 Laks... '_' 644 l l 064 l.22 Kutterne fisket i maanedens be- 4 Haakjerringlever , i l Kveite l l 044' gyn.delse i Skagerak og indbragte 6 Bankto k.. :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: : :27: 294 :48 ialt kg. fisk, mest hyse og. : : : 22. slandssild ttr::::::::::: t :\ :!f J!E:::t::::::;: ::r:r: 0.23 l siden av Skagen ialt kg-. fisk, l særlig ogsaa rundfisk, der solgtes _? for ca kro-nør. 8:it fg g: 3b g:; Fra Herthas Flak og fra Aalbæk bugten tilførte en del mindre mo torjoller og enkelte garnjoller ca kg. fisk, deriblandt en del l i i'':::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: t 8:8j! g'6 2} g: rødspætter. V ærdien var ca kr. ;,-V:::::::i i :\ l. :. :\ f::::::!;::;:jes!; 40 slandstorsk Svenske dæksbaater tilførte i 4 Nordsjømakrel... 0< <0.0' Svartkveite...! denne periode kun rent minimiale Andre og ikke særskilt næy!.l.":' _.:2L mængder av fisk til Skagenshavnen. Tilsa_ ,--J2-(C! oo.oo Kvasen»Karla«paabegyndte sine Saml:endrag: senere til stadighet fortsatte rei ser 50.0 til K'is,tiania med levende torsk. 43 Torskefiske (alle)..., reb.i.:.i..' :::::::::::::.::::::- r8 fg 5}: l 6 b 4l: 3 l 4g: Fiskepriserne stillet sig i oktbr. Variationen i opfisket kvantum av vore 5 vigtigste fiskearter sees av nedenstaaende tabel for aarene 90-97: Aar Sild Torsk Sei Brisling Makrel tons tons tls fons tons _ _ lill i _ _ _ Gjennemsnit Fortsættes side 8. maaned omltrent sua-ledes: Rødspæter 80 øre pr. kg., hyse (s.m-aa) 25 øre, pr. l{g.. torsk 50' øre pr. kg. l. n o v e m: ber m' a ane d 99. november m.aaned foregik fiskeriet fra Skagenshavnen som i oktbr. under meget ugunstige veirforhold, og utbyttet blev derfor ikke særlig stort, idet det kun repræsenterte en samlet værdi av ca kr. Kutterne, der i ringe tal fisket ved de hjemlig'e kyster, indbragte fra Skagerak ca ' kg. fisk, der fordelte sig mlecl omltrent likeligel vegtmængder paa rødspætter, hyse og torsk. Den samlede værdi androg til ca. 3D 000' kr. Fra nordsiden av Skagen ind-

6 604._. 8 UKENTLGE MEDDELELSER FR NRSK FSKERBEDRFT FRA FSKERDREKTØREN 4 januar 920 bragtes aven del større motorbaater ca kg. fisk, der solgtes før ca kr. De n:indre motorjoller og garnbaaterne fisket, dels. med snurrevad, dels med rødspættegarn, paa Herthas Flak og i Aalbækbugten, ca kg. fisk, repræsenterende en værdi av ca kr. Svenske dæksbaater utlosset ikke i denne maaned nogen fangst i Skagen. Pr'iserne var ret høie og stillet s.ig omtrent s.aaledes: Store rødspætter - de veiet i denne periode op til 5 kg. snesen - betaltes med indtil 20 øre pr. kg" torsk med 50 øre pr, kg., hyse med 30 øre pr. kg., krogfisk med 00 øre pr, kg. Kvasen Kada«overførte ukent kg. levende torsk til Kristiania. ll. cl ese ill ber ro a a T e d 9 9:, fra Skagen tilførtes av motorhaater med snurrevad ca kg. fisk. Hovedmængden rødspætler, der repræsenterte en værdi av kr. Seiljoller med garn og motorbaater med snurrevad indbragte fra Kattegat ca kg. fisk, der solgtes for kroner. Kutte rfl aatens hjemmeværende ba?:3r fisket i Skagerak ialt kg" fisk til en værdi av kr. Den svenske sildeflaate henlaa i omtrent en uke for jul uvirksom i Skagens havn patl. grund av storm. SvenskerEBs hele tilførsel til Skagen i desbr. androg kun til 800 hl. der indbragte et beløp av kr. Pdserne stillet sig i desember saaledes: Rødspætter øre, hyse 30 øre, torsk 50 øre, alt pr. kg. Fortsat fra side 7. Fordeles værdien av de egentlige fiskerier skjellige kyststrækninger blir forholdet følgende: Amter og kyststrækninger 97 paa de for- Smaalenenes arnt l Akershus. arnt... Bu... kerud arnt Jarlsberg og Larviks arnt l Bratsberg amt... Nedenes arnt l , Mandals fogderi , Skagerakkysten : Lister fogderi it:rihti:::::::::::::::::::::::::: mg! ig:gg ih l U: N. Bergenhus arnt..._..._..._..._ -!-._2_2_ Nordsjøens kyst _.5 Romsdals amt S. Trondhjems arnt N. Trondhjems amt Nordland arnt Tromsø amt _ Norskehavets kyst _ _ Finmarkens amt _.._..._.. _.. _ 5 4_68 9_.7 _5 _20_8..2_3 29_.5_. shavskysten ' alt Antallet av fiskere var i 97 ifølge beretning fra fiskerforsikringen mand. Efter lensmændenes opgaver utgjorde antallet 00936, hvorav drev fiske som eneste erhverv, som hovederhverv' 3503 som bierhverv personer deltok i fiskens tilvirkning og 524 arbeidet ved hermetik-, sildolje- og guanofabrikker o. l. Fiskerflaatens størrelse i 97 og utvikling i de sidste 0 aar vil sees av nedenstaaende tabel: i Dækkede fartøier: i ) Damper , ) Motorfartøier.... l ) Seilskøiter over] ton ' L Aapne baater: i i ) Motorbaater : ) Doryer ) Andre aapne baater Samlet værdi av alle !-- fiskefurkoer (000 i! utelilh) : Redska per. Her anføres antallet av de vigtigste redskaper, idet antallet for 96 tilføies: Statens fisiceriforsøkssfation i BerEn Kilenøter analyserer, undersøker og gir vei- Snurpenoter for sild ledning ved tilvirkning av fiskeri- Do. - brisling produkter. Stængenøter - sild Do. - brisling Do. sei og anden fisk Laasnøter og brislingtrængder.... l 09 Fortsættes side 9

7 -:: januar 920 UKENTLGE MEDDELELSER Fl-{ NRSK FSKERBEDRFT FRA FSKERDREKTØREN 9 Fortsat fra side Forskjel ton ton i pet. Synkenøter for sei Trawlere Garn for sild Andre dæks- Do. - torsk fartøier ;- Do. - makre Motorbaater Ræketrawler Robaater Teiner Tilsammen Ruser Hvis man tar hensyn til fartøiernes Desuten var der andre redskaper (liner, samlet værdi av kr., Anlæg paa land: Hermetikfabrikker.... SiJdoljefabrikker.... Røkerier..." shus Fryserier Andre..., l " Samlet værdi (000 utelatt) l Den samlede størrelse av den i fiskeribedriften og fisketilberedningen nedlagte kapital skulde efter ovenstaaende bli: Fiskefartøier.... Redskaper.... Anlæg paa land _ Tilsammen Utdrag av aarsberetning om slands tagende fartøier i 97 inddeles i fiskerier 96 og 97. følgende klasser: bundgarn o. s. v.) til en antal, falder gjennemsnitlig paa hvert kr. fartøi følgende mængde: ton ton Trawlere Andre dæksfartøier 7 65 Motorbaater Robaater 2 Som det vil sees, avtok seilfartøierne i antal fra 96 til 97, mens motortøierne tiltok. 97 har flere fartøier end nogensinde før drevet fiskeri. mkring en fjerdedel av fiskeriflaaten eller nøiagtig 52 fartøier utrustedes i 97 fra Reykjavik hvor de fleste trawlere hører hjemme. Efter arten av fiskeriet kan de del- ndberetning fra generalkonsulen Reykjavik Torskefiskeri alene 93 fartøier gaar herav - til Utenriksdepartementet, dat. 9 de og sildefiskeri 69 sember 99. og haakjærringfiskeri 3 silde- oghaakjærringfiskeri 2 henhold til officiel statistik var Sildefiskeri alene 32 antallet av dæksfartøier over 2 - oghaakjærringfiskeri 6 ton som deltok i fiskerierrie i aarene Haakjærringfiskeri alene 9 96 og 97 og deres tonnage Antallet av baater mindre end 2 som følger: følgende: ton som i aarene 96 og 97 drev fiskeri var følgende: Antal tons Antal tons Seilfartøier Motorfartøier Trawlere Andredan;psk Tilsammen Robaater 405 Motorbaater 976 Tilsammen i 6 mbord i dæksfartøierne var i 97 beskjæftiget henimot 3000 og i baatene omkring 7000 fiskere. Det av dæksfartøiene og baatene i 97 opfiskede kvantum var i flækket tilstand ton som er ca ton eller 2 pct.mindre end i det foregaaende aar. disse 2 aar fordeler fangsten sig paa fiskerflaaten som følger: Med hensyn til værdien av dæksfartøiernes fangst foreligger oplysninger, men derimot ikke for baatenes fangst. Hvis man imidlertid i begge tilfælde lægger den samme pris til grund blir den samlede værdi aval fangst i fersk ellp.r saltet tilstand for de forskjellige fartøier følgende: mill. kr. Trawlere 5,2 4,4 Andre dæksfartøier 2,8 3, Motorbaater 3,9 3,9 Robaater 2,6 3 Tilsammen 4,5 4,4 begge aar har - som det frem fiskeriet git omtrent det samme værdiutbytte til tro ds for at fangstmængden -- som anført i 97 var 2 pct. mindre sammenlignet med det foregaaende aar. henhold til fiskeriberetninger har utbyttet av lever i aarene 96 og 97 for de forskjellige fartøier være.t Mængde Værdi Mængde Værdi hl. 000 kr. hl. 000 kr. Trawlere Andre dæksfartøier Motorbaater Robaater _.. _ Tilsammen Av leveren var i aarene 96 og 97 henholdsvis 5837 hl. og 5935 hl. haakjærringslever. Sildefiskeriet gav i 97 ikke engang den halve fangstmængde av hvad det foregaaende aar utbragte. Der opfiskedes av efternævnte fartøier og ved notstæng fra land følgende kvantiteter;

8 ktober, ,' UKENTLGE MEDDELELSER FR NRSK FSKERBEDRFT FRA FSKERDREKTØREN 4 januar "-----' hl. hl. Norges utførsel av fiskeproduider i oktober 99. Trawlere Andre dæksfartøier Efter det 'Statistiske Centralbyraas maanedsopgave over vareomsæt- Motorbaater Hmgen med utlandet stiller utførselen av fiskeprodukter sig i oktober Robaater saaledes: Ved notstæng fra la!2? 47_0_ :-----: M d Januar-oktober Tilsammen Varernes navn æng e- enhet, Gjennemsnitsfangsten i efternævnte aar har for følgende fartøier andradd til: hl. hl. hl. Trawlere Andre dæksfartøier Værdien av dæksfartøiernes fangst har i efternævnte aar beløpet sig til: mill. kr. Trawlere,5 3,2,7 Andre dæksfartøier 0,8,6 0,9 Tilsammen 2,3 4,8 2,6 Utbyttet av sildefiskeri et i aaret 97 har saaledes væretrgodt og vel halvdelen av utbyttet i aaret 96, endskjønt prisen _paa silden var meget høiere i førstnævnte aar" og kroner mere end i 95 som opviser et betydelig større kvantum. Belgisl<e fiskerier. Efter Fish TradeiS Gazette«. De belgiske fiskerier er for nærværende meget lovende, og behovet for fisk er stort. stende var værdien av fisket i august fres., 90 fartøier indkom. augusil; 93 var værdielj fres. fordelt paa 259 fartøier. august iaar deltok kun belgiske baater, mens der i 93 jndkom baade danske, norske, franske og engelske ved siden av de helgiske. En moderne fiskehavn paa sland. Et selskap med en aktiekapital paa en halv million kroner er efter y Fiskerierna dannet for at bygge fiskehavner ved Geldingsnes i Reykjaviks umiddelbare nærhet.,der ' kommer til at bli opført pakhus samt anordne tørkepladser med alle mo- derne indretninger. Hermetik: Røkt brisling (sardiner).... Røkt vaarsild (kippered herrings).. Vaarsild i Tomat.. Anden sildehermetik... Fiskehermetik forøvrig.... Laks, fersk.... Makre, fersk.... Kveite, fersk:... Aal, fersk... Sild, fersk... Anden fisk, fersk.... Rundfisk... Rotskjær... Sei... Hyse..... Anden tørfisk.... Klipfisk..... Fetsild og skjæresild Vaarsild... Brisling... Nordsjøsild... Slosild (storsild, østlandssild)... slandssild... '... Makrel, saltet... Anden salt fisk i fustager... Do. i kasser... Do. i fartøi... Do. fisk (ikke haa- S dk t;ydditt:: Xj,kt (kydd ; H ;r b.risli.). :: :: Ræker..... Sælskind.... Hvalbarder..... Rogn.... Fiskeguano.... Benrnei..... Sildemel, fiskemel og hvalkjøtmel.. Tran, dampmedicin raamedicin... blank... brunblank.... brun.... av sæl....., av hval(-olje) sildetran.... " anden.... Trangrakse.... kg. " stk. kg. " " hl. " i :4000 ' [ 4090 l 846 l ' i '' ! li / [ , il ! [ i : ' !

9 J! januar 920 UKENTLGE MEDDELELSER fr NRSK fiskerbedrft FRA FSKERDREKTØREN 2 Dansk fiskeri i 99. Ved Fiskeridirektør F. V. Mortensen. :»Berlingske Tidende«for jan. gjr Fiskeridirektøren følgende aarsoversigt: Fiskeriets kaar bar ikke været gode i det forløpne aar. N ogen oversigt over værdiutbyttet haves vel endnu ikke, men efter alt foreliggende har dette det første fredsaars utbytte som helhet skuffet forventningerne, og vil formentlig, naar det er endelig opgjort, vise sig neppe at være synderlig forskjellig fra: utbyttet i det sidste krigsa,ar. Aarsakerne hertil er flere, men de kan, som det vil fremgaa av det følgende, alle føres tilbake til de ved sølve krigssituationen skapte forhold og disses vidtrækkende eftewvirkninger. aarets første kvartal raadet en siden foraaret 9'8 stedse føleligere lnangel paa motorbrændstof og paa l'uateriale til fiskeredskaper, mens den uforandret: sterkt begrænsede utførsel og de fikserte priser paa baade det uten- og det indenlandske marked bidrog deres til for fiskeriets utøvere at begrænse utbyttet av fangsten. Haardest føltes ulemperne for det sjøgaaende fiskeri med de støre fartøier av den dyre drift, men ogsaa for kystfiskeriet blev situationen stedse vanskeiligere, eftersom tiden gik. Med ankomsten her til landet saavel av brændselolje som av rtaastoffer til redskapsfabrikationen i mars-april bedredes utsigerne betydelig. Det blev ganske vist fra Statens side anset for nødvendig endnu en tid at opretholde kontrol med fordelingen og omsætningen av størstedelen av disse tilførg,ler, men de føleligste mangler maaue sies at være avhjulpne allerede ret tidlig paa aaret. Da omtrent samtidg begrænsningenav utførselen samt de indenrigske m,aksim.alpriser ophævedes, mente man at kunne se: ernde paa vanskeligheterne for erhvervet Det skulde dog' ikke vare længe, i'ørend der kom ny motgang og det tildels av meget alvorlig natur. Som vort fiskeri har utviklet s,ig maa det regne med at kunne platere langt den største del av fangsten paa utenlandsk marked. de allersidste aar har hjemmemarkedet tilsvarende stigning, maa staa overganske vist avtal et forholdsvis be- for de alvor-egste kalamiteter. tydeligere kvantum end tidligere, Fiskeriet i f'arvandene indenfor og da tilmed. petroleums- og red- Skagen, der overveiende forsyner skapsmangelen hemmet fiskeriet hjemmemarkedet, har forhldsvis som helhet i stegse stigende grad, bedst kunnet fortsætte bedriften fandt den til utførsel overskytende under de nuværende forhold; dels fangstmængde indenfor den givne er driftsutgifterne her mindre, dels begrænsning nogenlunde let avsæt- sta ar priserne, der her i landet bening til en antagelig pris. Ef ter- tales for fisken, som regel dog i et haanden som fiskeriet nu i løpet av nogenlunde rimelig forhold dertil. foraaret og forsommeren paany kom For det sjøgaaende fiskeri fra i gang i forøket omfang, mens sam- yore nordlige havner og fra vesttidig utførselsreguleringen ophørte, kysten stiller saken sig dermiot \'iste det sig imidlertid at være f'or- langt alvorligere. Fiskeriet her, der bunden med besvær at faa avsa! de leverer hovedkontingenten av vor utførte kvanta paa helt tilfredsstil- utførsel, har ikke kunnet svare reglende betingelser. ning. Der har været et altfor stort Vo.r 'e,'. f"ske l varer li tf ør t es saa go dt misforhold meuem driftsutgiften og sq!m udelukkende j fersk tilstand, og de priser, omregnet i danske pensaavel av den grund sim av flere ger, fangsten kunde opnaa paa det andre grunde ligger vort hoved- tyske mrked. Man har.d i stor market i vort nærmeste naboland utstræknlng været nødt hl helt at syd paa. Forholdene i dette land i indstille bedriften, og en del. av det forløpne aar har imidle'ftid stil- aa.ret har. det tore og kost?are!arlet sig saaledes, at man der dels tølsmate"lale lgget oplagt l EshJerg vedblivende har opretholdt stats- og. andre havner. Nogen av frkontrol med indførselen og dels tølerne. har "trods lli vaskehgpaa grund av forøket egenproduk- heter forts at NordsJflskeret,. ention i forbindelse med forøkede til- kelte andre har: søkt bl andre flskerørsler ad andre veier ikke har pladser, men som helhet har mlan været saa stadig og villig en avtager staat og sta ar desværre fremdeles av vore varer, som i de nærmest overfor nødvendigheten av em meget foregaaende aar. Dertil kom yderligere jevnlig transportforstyrr'elser, betydelig indskrænket drift. Foruten de økonolliiiske vanskeligheter har iøvrig særlig Nord der, særlig ef'terhaanden som som. mervarmen ildfandt sig, bidrog til sjøfiskeriet stadig minefaren at at forringe den tilstand, vore forsendeler fremkom i, og derigjennem kjæmpe med. Den har i aarets løp kostet flere av vore fiskere livet, og den pris., de opnaadde. den vil formentlig endnu i det kommende aar skaffe dem utrygge forhold at arbeide under. Paa forskjellig maate er der fra Statens side søkt at skaffe vor fiske Hvad der imidlertid efterhaanden foraarsaget de største vanskeligheter var vore kunders svigtende betalingsevne paa grund av peng'enes nedadgaaende værdi. Mens man nemig paa tysk side stod fast paa fiksere priser, gjorde den stadig synkende markkurs et utbytte av vor fiskeomsætning med Tyskland mere og mere problematisk, efter som aaret gik. Vort fiskeri har som alle øvrige erhverv stadig voksende driftsutgifter. Redskaper, brændselolje, farteier, arbeids- og forsendelsesom-, kostninger o. s. v., alt er i de sidste aar bet dyrere efter en saadan mlaalestok, at man, hvis indtægten ikke kan utvise en blot nogenlunde omsætningbedre vilkaar. Der har bl. a. flere ganger været ført direkte forhandlinger om en tilfredsstil.. lende ordning av saken med de paagjældende tyske myndigheter, uten at der dog paa grund.av de forannævnte forhold har kunnet op "naaes resultater av varig og nævneværdig betydning. Et lyspunkt i fiskerierhvervets ijele stilling er det; at utførselen til Fngland er blit gjenoptat og tildels i større maalestok end tidlige-re. l\oget tilsvarende gjælder avsa'tningen av levende fisk til Norge; men dette er dog langt fra tilstrækkelig

10 22 UKENTLGE MEDDELELSER FR NRSK FSKERBEDRFT FRA FSKERDR.EKTØREN 4 januar 920 til at avbøte miseren for vor fiske, fisket smaapartier med undtagelse og betale. Underhandlinger med utførse. Det er hovedsagelig specielle varer, der fra os finder av beløp sig til cwts. mot 4400 Hele omsætningen kommer sand av Charlotte distrikt, hvor fangsten Tyskland er allerede begyndt. sætning paa disse markeder, og cwts. ifjor. Det meste av denne synligvis til at bli' vanskeliggjort disse er under alle omstændigheter fangst er røkt. hvis fiskerne skulde gi kredit paa kun i stand til at avta en mindre del Der var en samlet forøkelse av en viss del av sildens salgsværdi. av vor overskudsfangst. Den hjemlige konserveindustri er i aarets den største del herav kom. fra Nova gaa alle stridigheter Slli. ellers lnakrelfangsten paa 5000' cwts.; Bedst synes det at være, for at und løp utvidet og forøket med enkelte Scotia. synes uundgaaelige, om fiskerne nye virksomheter, tildels av ret betydelig størrelse; ogsaa dette er et sulterte i en forøkelse av over 2 000' traadte i deres sted. Det kan med Sardinfisket i Funday-bugten re slap at yde kredit og at Staten lyspunkt for fiskerierhvervet, og tønder, men prisen vedblir at være bestemthet ikke dreie sig om illlere der er for dette kun grund til at lav. end høist et par millioner, for hvilke hilse disse virksomheter med glæde Hummerfisket blev i maaneden tyskørne - hvis eksporten kom og ønske dem! held og lykke til deres utøvet i nordvestrei halvdel av strædet vedl Northumberland, og 4030 sikkerhet. istand - maatte kunne stille fuld virken. Som helhet set, er det et ret kasser blev lagt til aarets pakning, mørkt billede, der ved aarsskiftet som nu utgjør kasser mot frembyr sig av forholdet indenfor kasser ifjor. vort fiskeri. Det, der særlig karakteriserer det forløpne aar, iah fald lor fisket ved Pacifickysten. Lakse Pacificlaks overflyttet til Atlanterhavet Veirforholdene var meget gunstige dettes sidste halvdel - de sterkt fangsten var næsten ' cwts. Efter )Fish Trades Gazette«. voksende driftsutgifter og de usikre større end i samme maaned foregaaende aar. Det nordlige distrikt avsætningsforhold for utførselens \ledkommende - vil utvilsomt ogsaa gavet utbytte av cwts. og De Forenedø Staters fiskeridirektorat kan være fornøiet med for komme til at præg'e situationen ind Vancouver ø distrikt 9000 cwts., i 920. Utsigterne for fiskerierhvervet er nøie knyttet til forhol nedgang av 3000 cwts. laks til Atlanterhavet. Den ameri men Fraserelven distriktet viser en søkene med at omplante pacific,tene paa markedet i en stor del av Kveitefangsten var større, ca. 7000' kanske fiskeridirektør meddelte Mellemeuropa, men for nærværende at uttale noget tilforladehg den anden side omkring 50' % min mængde av»humpbacks\;' (den vig cwts. Fangsten av pilchards var paa fornylig, at der var en anselig ll!, hvorledes forholdene her vil dre end i septemiber ifjor. tigste av de utsatte) paa feltet utvikle sig i det komiillende aar, lat Totalværdien av fisket paa første mellem Penobscot elv og Passamoquoddy bugt. Et anselig antal sig selvsagt ikke gjøre. haand ved begge kyster beløper sig til $ , en forøkelse av blev fanget, og sildefiskerne i Passamoquoddybugten (de pleier at $ '. fiske smaa sild til sardinindustrien) De kanadiske saltvandsfiskerier fik et betragtelig antal av»humpbacks«. En shdefiskel" fik en baatladning av den, som blev solgt for i september 99; Mørke utsigter for den svenske Efter»Canadian Fisherman«. sildeeksport til Tyskland. 6 cents pr. pund, andre fik 20 cents pr. pund, og fisken solgtes i detalj for 40'-50 cents pr. pund. Folk Fiskerierne ved Atlanterhavskysten i september blev drevet under temimelig ugunstige veirforhold. Den hele fangst av torsk, hyse, kul mule og lyr var imidlertid :FJæsten ' cwts. s,tørre end i samme maaned ifjor. Totalfangsten er ' cwts. iaar mot ' cwts. ifjor. Med undtagelse aven forøkelse paa cwts. av lyr i Charlotte distrikt, New' Brunswick, skriver den store fangstforøkelse sig helt fra Nova Scotia, Queebec, de nordlige distrikter av Brunswick og Prince Edvards ø, andre distrikter viser nedgang. Sildefangsten beløper sig til cwts. mot cwts. ifjor. Næsten fra alle steder blev der op- Vintersildfisket ligger nede, dels paa grund av helligdagene og daaf'lig veir, dels paa grund av usikre a:vsætlingsforholde. følge»fiskerierna«har der væ,rert gjentagende møter mellem fiskerne og eksportørerne, samt m.ellem eksportører og banker, for at ordne kreditforholdene. N 0- gen direkte indgripen fra Statens side synes ikke at foreligge. Endvidere synes det søm om eksporrerne vil forbeholde enkelte firmaer eksporten, idet man henviser til de krav Slli, bankerne stiller til den garanti, som hver maa yde forat bankerne vil overta risiklen. Men det hele beror selvfølgelig paa Tyskland og dets evne til at motta som. har sm,akt fisken, synes den er like god som Atlanterhavslaksen. Dette er vistnok tilfælde fot' den laks vedkommende som kom/mer direkte fra sjøen, men en hurtig forringelse av fiskens kvalitet opstaar efter at»humpbacks«kommerind i det ferske vand. H vad pengeværdi en av dette foretagende vil utgjøre f. eks. ti-femiten aar herefter bringer en til eftertanke.

11 norgs utf0rs il\' fiskp'oduktl+ fra l januar tu 3 d$mb' 99 og fr d$mbl H- Sei kg. Hyse, Anden D.m. Rogn rund tørfisk tran kg. kg. R.m. tran Blank Brun blank i Brun i Fet,ild. '<lipfisk, Nordsja- slands- Rot- T d t d,vaarsild og skaaret! Storsild Brisling {hpfisk, islandsk Rundfisk ose er sild; sild sild norsk etc. skjær kg. kg. l. kg. Haakjærr. p.:, ::i ::: (J;; v C Kristiaia ! 6 79 SandefJord...! i Kristiansand"l _ T Flekkefjord... 5 Stavanger ! Kopervik Haugesund ; Bergen florø Aalesund.:...! Kristiansund ' Trondhjem Bodø ', Svolvær... Narvik....! : 524, Tromsø..., Hamn erfest ", Vardø i Vadsø..., i Andre : 55 ah i i : fra 27-c-3/ ,! i , l ! i3 876 i ! 72Rl i ! ' ! ! 70 ' l 400: 8: ', 50: 2, i i, i ' , : ; 50 i 4t i 40 ' Si -i48 -i ! i , i! 030, i l aoni 582 i ' --;..,' : ' : , l !2?8 422 :48 5! "2 569_:U24 i76!_603 l ld! -' i Hærdet Hval- Sæln:{:'n Sild, Makrei, Malm. Laks, Levende Anden Toldsteder i hvalolje tran b'an Sildetran Sild, fersk raid saltet fersk fersk aal fersk fisk ks. kg. kg. kg. kg. kg. Kristitll.lia... i 407 i 264 '. Sandefjord... 97, 5 f j 40 i i, Stav:ange f:... : i --- l -! 25! c- '! Fisk, Hummer saltet stk. fartøi kg, /,. Fisk, saltet i Sildemel kg. Fiskeguano )'g. i Sælsklnd Hermetik kg. jeg. Ha\lgesund....; 0. Bergep... :, : : i 656, ' :, ' Florø,... : ;. l45! 35'. Aalesund... 7 i j :. 50, Kristiansund.. ',-, -' 290, 346 -;, 'i _ ",_ 8,.,'. TrondrJem ::",,: 2 i ,0747\", : 5 :) 683 ' ,. Bodø,...:....35! -, ;. -, 660" Svolvrr...;... --; -', -Li '.-': l ': '.,_ j 0000,: " ' :< ; t' ' 600i,,, " ); b! ' ' :69, h. L.., J. :". <5. " : TrolJø... :..!. li. -7 '=:! :.5 l600j..,.7l69-±'7:,l79',;:,' 244;70' Narv:i'\ l', " , - 'l - - ' ' i l,-,: ----J--- '-;- --;--',- -:--;:- - -;: '" ----.:--,-.. varø: ' ' : i::,!., '<,". :',-,',- _o' _ ': _--::,- --!, - i, _,-- :' 280q; : - ; (',' r, : Andrd :...!.4,9 i ' 'f' ': ::5 '_,- J-: - j- "! -:-, 9237 i -k ! ',','_: altl_l,2...5:-! 5 i 2023! ," i, '42448, Fra 27h-3!2!. -: i : 327! -- J c:.' --- 'b <. 963 : 8 S'()S5, ' 8)43":, :4.049 i4!:"p 08 f4'82 074:,.4 30,J359 J ;.:" '7' (" ; i. ::.-' i 5440' 63'325 c rn Z - l 5 ttl $: ttl v rr; l rn: t;; rn ::d '"l :=o Z Aj C/) '7l en rr:.!::q 53 ttl v 'AJ ::ri,..:.,l > '"l en ' /: ('Ti ;::o 6!i5 rn?s ;::o rr Z i : , 89 -!, " < :: 0

12 249 ' 24 UKENTLGE MEDDELELSER FR NRSK FSKERBEDRFT FRA fskerdrektøren l-l jcmuåf Y20 Fisket ved Eckernførde i oktober og novemberl99. Efter»Mitteilungen des deutschen Seefischerei-Vereins:. kt o ber. ndtil midten av maaneden blev der tilført srnaa fangster baade av sild og brisling, men fangsten tok av mot sllutlen av Di3'aneden. Den oktober tilførtes der 300 pund sud og brisling, 2 oktober 2000 pund, 5 oktbr. 500 pund, 20 oktbr. 400 pund, 27 oktbr. 20 pund, de slidsite dage blev intet opfisket Den samlede fangst beløp sig til pund sild og 60'50 pund brisling. Saltvandsfisket leverte i begyndeisen avmiaaneden kun ringe fangster av flyndre og torsk, henimot midten blev fangsten noget bedre, enkelte dage blev tilført 500 pund flyndre og 0.0 pund torsk, mot slutten av maneden blev intet fisket. Den samlede fangst av flyndre beløp sig til 8400 pund og av torsk pund. Av makret blev fisket 050 pund med garn og not. Det som' med not blev fisket av laks half man ingen oversigt over, da det meste: blev solgt' underhaanden. N o ve m ber. november blev der tat med garn 20.0 pund sild og 600 pund brisling, 5 november 00 pund sild. og 200 pund brisling. Paa grund av storm maaue fisket stanse en tid. Mot slutten av ill!aaneden blev der daglig tilført nogen mindre fangster. Den samlede fangst av sild og brisling beløp sig henholdsvis til pund og 4540 pund. Fisket efter flyndre og torsk beløp sig til henholdsvis 2240 pund og 8300' pund. Utbyttet av laksefisket kan heller ikke opgives i denne maaned. Hollandsk sild. Efter»Fish Trades Gazette". midten av desember hadde en delegation av sildehandlere fra Vlaardingen, Scheveningen, Ymuid en og Katwijk et møte med ministeren for Agrekultur, ndustri og Handel, med det forma al at bevise nødvendigheten av ophævelse av nugjældende system for licenser for eksport av saltet sild. Dette system blev opreuet under krigen for at sikre sig tilstrækkelig beholdning av sild til indenlands forbruk. Nødvendigheten av dette er for længst forbi, og de enorme beholdninger hos de handlende i Holland er dem til stor skade. Ministerens svar var gunstig, saaat systemet vil snart bli ophævet, den eneste undtagelse angaar sildefisket i Zuidersjøerr kommende vaar. N aar man overveier de forholdsvis lave priser, som opnaaddes i november og desember og de høie priser paa produktionen, mener man at industrien gaar med tap. Den største fiskerihavn i verden. Efter»BerJiner Fischmarkk. Frankrike gjør alt hvad der er mulig for at frernhjælpe fiskerierne, og anvender millioner dertil. Den største av alle pnner. er anlægget aven enorm fiskerihavn i Lorient, Bretagne, som vil komme til at koste 25 millioner frcs., foruten en is- og kjøleindretning til 6 millioner fres. De tre største fiskerihavner, Grimsby, Geestemilnde og y mulden, er paa orhaand nøie studert. Naar planen kommer til utførelse blir havnen i Lorient større end de forannævnte tre og endog den største i verden. Hvad der fiskes i uken, men anmeldes forsent til at komme med, optages i følgende ukes rapport. Qurmtities report cd loo lille to bc inrllldcd in tlle report for this week <ifc addedto totals for!lext week.) A. Skrei (torsl{e) fisket (Cod Fisbery), januar-juni...,... " mill. st. (pieces) Dampmedicintran (Cod liver oil)...,... hl. Lever tilovers til anden tran (Liver for other oils) hl. B. Sildefiskerierne (Herring Fisheries) : l. Vaarsildfisket (Spring Herring), februar-mars... rnaal a 50 liter 2. Fetsildfisket juli-desern ber l ) , saltet, fiskepakket (Fat Herring) (Barres salted) seapacked) 3. Storsildfjset (Large Herring), oktober, desember, februar: a. for vestlandet (the West Coast)... rnaal a 50 lite r b. for østlandet (the South Coast)... rnaal a 50 liter 4. Drivgarnsfisket i Nordsjøen, juni-desember ) '.'..,, saltet, fiskepakket (Fishing by drifters in the North-Sea) (Barres, salted, seapacked) 5. slandssild indkommet til norske havne , saltet, fiskepakket (Herring from celand landed in Norway) (Barreis, salted, seapacked) C, Makrelfisket ved dorgere i Nordsjøen, saltet for Amerika 2 ). tønder i fiskepakning (Seapacked mackerel anded in Norway from the North-Sea, salted for export to Ameriea) for llhll til i kvalltum til 0 92(, 0 ] 920 ) Al s.id forbrukt fersk er ikke medregnet. (All Herring used fresh is not included). 2) Al makret, som er forbrukt fersk, eksportert i is eller saltet rund for det skandinaviske marked, er ikke. llle.drcglct. (All mad,erel, used fresh or exp. in ice or salted for the Scandinavian market, is not included)_ General-rapport om de større norskefiskerier(norw.fisheries) Kvantum To[;) Ved eftertryk av disse meddelelser maa Fiskets Gang 4 angives som kilcic. AlS John Griegs boktrykkeri.