Naturstyrelsen Thy att. Henrik Schjødt Kristensen Søholtvej Thisted

Transkript

1 Naturstyrelsen Thy att. Henrik Schjødt Kristensen Søholtvej Thisted Plan- og Miljøafdelingen 9. juni 2016 BrevID.: Medarbejder: mpt Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til udførelse af vådområdeprojekt Flade Sø Naturstyrelsen Thy har ansøgt Thisted Kommune om dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til at gennemføre et vådområdeprojekt ved Flade Sø. Projektet medfører bl.a. at flere 3 beskyttede naturtyper varigt får ændret hydrologien, gennembrydning af Roddenbjergdiget i 3 registreret natur, etablering af fordelingsø og opgravning af materiale til denne i 3 beskyttet sø, forlandsforstærkning i 3 beskyttet natur, etablering af slæbesteder til kanoer, etablering af et nyt udløb fra Flade Sø gennem beskyttet mose samt en ny bådeplads og tærskel med stryg. Projektet kræver derfor en dispensation fra beskyttelsen. Se også kortbilag 1, 2, 3 og 4. Projektet er en del af den statslige vådområde indsats. Afgørelse Thisted Kommune meddeler hermed dispensation til udførelse af vådområdeprojekt Flade Sø. Dispensationen er givet efter naturbeskyttelseslovens 65, idet der dispenseres fra naturbeskyttelseslovens 3 (beskyttede naturtyper jf. lovbekendtgørelse nr af 8. december 2015). Dispensationen bortfalder automatisk, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt. Dispensationen må ikke udnyttes, før klagefristen på 4 uger er udløbet. Se nærmere om klageregler sidst i brevet. Dispensationen vedrører alene naturbeskyttelseslovens 3. Tilladelser efter anden lovgivning kan være nødvendig. Se også afsnittet Yderligere oplysninger Der gælder følgende vilkår for dispensationen: Generelle vilkår: Vilkår stillet i forbindelse med anden myndighedsbehandling herunder fredningen, vandløbsloven, okkerloven samt naturbeskyttelseslovens 16 skal overholdes. Oplag af materiale, maskiner m.m. (herunder også midlertidige oplag) skal ske uden for beskyttede områder, er dette ikke muligt, skal kommunen kontaktes og der skal laves en vurdering af, om det vil kræve en midlertidig dispensation at have en oplagsplads. Thisted Kommune skal kontaktes ved projektets start og ved projektets afslutning for at sikre, at vilkårene bliver overholdt. Thisted Kommune, Kirkevej 9, 7760 Hurup thistedkommune@thisted.dk CVR

2 Skal der tilføres materialer, må der kun tilføres rene materialer. Opstår eller graves der i projektet midlertidige huller, render o.l. skal disse efterfølgende retableres ved, at det eksisterende vækstlag genbruges og anvendes som det afsluttende øverste lag. Færdsel i området skal ske med størst mulig hensyntagen til beskyttet natur, hvilket indebærer at: o allerede eksisterende veje, spor o.l. skal anvendes o hvis dette ikke er muligt skal den korteste vej anvendes o Hvis der køres/arbejdes på beskyttet natur, skal der anvendes køreplader e.l. således, at der ikke opstår kørespor, huller, render o.l. Ved oppumpning af sand til øen skal sedimentspildet reduceres mest muligt. Dette kan evt. udføres som beskrevet af Rambøll side 50 i forundersøgelsen således, at det først indpumpede sand, med dozer, skubbes til øens kanter som et lavt dige, så sandet efterfølgende pumpes ind i et bassin, hvor der kan foregå en sedimentation af de finere partikler, inden vandet løber tilbage til søen. Sagsfremstilling Fra ansøgningen: Der er i denne afgørelse taget udgangspunkt i definitionen af projektgrænsen defineret side 64 i forundersøgelsen 1 dog inklusiv Flade Sø. Dette vil sige Flade Sø samt ca. 100 ha enge, moser og andre beskyttede naturtyper omkring Flade Sø. Påvirkningerne udenfor dette område vurderes på baggrund af forundersøgelsen, Naturstyrelsens bemærkninger samt Natur- og Miljøklagenævnets (NMKN) behandling af sagen, at være af underordnet betydning. Flade Sø, Roddenbjerg Sø og Ørum Sø var oprindeligt én sammenhængende sø, men forsøg på tørlægning af søen i 1800-tallet samt kystsikring i 1958 i form af digebygning syd, øst og vest omkring Flade Sø, har ført til den nuværende situation med tre søer. Det ansøgte projekt, der er en del af den statslige vådområde indsats, vil genskabe sammenhængen i søernes vandsystem, således at vandet fra Hvidbjerg Å-systemet ledes igennem alle søerne inden det når Limfjorden. Formålet med projektet er at skabe en større fjernelse af kvælstof fra vandet inden det når Limfjorden. Denne indsats skal være med til at opfylde EU`s vandrammedirektiv og de statslige vandplaner. Forbindelsen mellem søerne genskabes ved at gennembryde diget ind til Flade Sø fra Roddenbjerg Sø, hvor Kastet Å begynder. Kastet Å vil blive delvis lukket, således at kun fem procent af vandet vil ledes gennem åløbet og resten vil ledes igennem Flade Sø. Ind- og udløb til Flade Sø vil blive gennem to tunnelrør af beton, udstyret med spjæld. Der bliver lavet en fordelingsø i Flade Sø, som skal sikre at indløbsvandet bliver fordelt rundt i søen, for at sikre maksimal kvælstoffjernelse. For at belyse ændringerne i vandstanden, er der i forundersøgelsen blevet udarbejdet modeller for vandstanden i Ørum Sø og Flade Sø hhv. med og uden effekterne af dette projekt for perioden I Flade Sø vil medianvandstanden falde både om sommeren og vinteren, men det er kun med få centimeter. Den nuværende græsning ved Flade Sø vil fortsættes og evt. udvides efter projektet er blevet gennemført. Der er vedlagt et kort over de nuværende græsningsarealer indenfor projektområdet (se kortbilag 5). Som grundlag for denne ansøgning har Rambøll udarbejdet en forundersøgelse, der beskriver anlægsprojektet. Denne er suppleret med en botanisk registrering og vurdering af arealer omkring Flade 1 Forundersøgelse vådområdeprojekt Flade Sø. Rambøll 15. april

3 Sø, som er blevet foretaget den 19. juni 2013 af botaniker Tage Burholt fra Naturstyrelsen Himmerland samt udtalelse fra DTU Aqua den 24. november Sagsgangen indtil videre Naturstyrelsen traf den 12. juni 2014 afgørelse om, at det statslige vådområdeprojekt Flade Sø ikke er VVM pligtigt. Denne blev påklaget af Danmarks Naturfredningsforening-Thy (DN-Thy) og den 28. august 2015 stadfæstede Natur- og Miljøklagenævnet (NMKN) Naturstyrelsens afgørelse om at projektet ikke er VVM pligtigt. NMKN lagde i afgørelsen vægt på at projektet ikke væsentligt vil påvirke områder eller arter omfattet af habitatbekendtgørelsen, samt at øvrige naturtyper knyttet til området ej heller vurderes at blive væsentligt påvirket af projektet. Begrundelse for dispensationen Alle former for tilstandsændring i beskyttet natur kræver dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3. Formålet med beskyttelsen er at bevare naturtyperne som levesteder for vilde dyr og planter. Der skal foreligge særlige omstændigheder, før der kan gives dispensation til foranstaltninger, som ændrer tilstanden i de beskyttede naturtyper. Reglerne er under ét udtryk for en generel samfundsmæssig interesse i at de beskyttede naturtyper opretholdes og ikke løbende forringes. Det er således ikke nok, at der er påvist en væsentlig jordbrugs- eller anden økonomisk eller rekreativ interesse i at et indgreb finder sted. For at et indgreb i områdets tilstand eventuelt kan accepteres, må der tillige enten være tale om et område, som ud fra naturbeskyttelseshensyn vurderes som uden særlig interesse, om et indgreb, der i sig selv ikke skønnes at medføre nogen afgørende forrykning af tilstanden i området eller at indgrebet vurderes at være naturforbedrende. De hydrologiske ændringer: Jævnfør ovenstående projektbeskrivelse har Flade Sø i mange år været lukket af fra resten af sø- og åsystemet, hvilket bl.a. har medført, at der er en relativ stationær vandstand med få periodevise oversvømmelser, da søen har et meget lille opland på ca. 6 km 2 inkl. søens egne 5 km 2. Ifølge oplysninger fra lodsejerne er der ingen dræn i engene omkring Flade Sø og der er kun i det nordøstlige hjørne af søen, et lille stykke dyrket opland, der tilfører lidt kvælstofholdigt vand via en åben grøft. På engene nord og syd for Flade Sø er der dele af den tidligere landkanal, der er bevaret, men som er afvandet med grøfter til søen. Der projekteres med, at der, grundet påvirkning både fra Limfjorden og Hvidbjerg Å systemet, vil opstå nye hydrologiske forhold, hvor bl.a. sommer- og vintermedian vandstanden vil falde få centimeter. Dette medfører bl.a. at visse naturtyper, vil få længere til grundvand (se også kortbilag 6 og 7). Herudover projekteres det, at der vil forekomme hyppigere periodevise oversvømmelser i forhold til i dag, hvilket vil medføre, at naturtyperne rundt om Flade Sø vil oversvømmes hyppigere samt, at de vil modtage mere kvælstof og fosfor som følge af de hyppigere oversvømmelser. Ifølge Naturstyrelsen vil vandstanden efter projektet i 15 % af tiden være over den nuværende vandstand i Flade Sø. Det periodevise vanddækkede areal vil ved nuværende maksimale median vandstand (kote 0,32 m) dække et areal på ca. 484 ha, mens den efter projektet vil dække ca. 537 ha (kote 0,63). 3

4 Oversigt over de eksisterende og projekterede vandspejlsforhold. Der er af Naturstyrelsen foretaget en registrering af plantearter i udvalgte områder omkring Flade Sø samt en vurdering af projektets påvirkning på disse områders naturværdi (se kortbilag 8 samt bilag på hjemmesiden). Naturstyrelsen har vurderet, at de botaniske interesser ikke vil blive påvirket væsentligt, da de botanisk mest værdifulde arealer ligger udenfor projektområdet eller ligger så højt, at de ikke vil blive påvirket af projektet. Herunder er også vurderet, at projektet ikke vil påvirke fredede arter. Opbygning af ind-og udløb til/fra Flade Sø Afvandingen af Flade Sø sker gennem et rørlagt udløb Ø 1,00 m med en indløbskote på 0,35 m og med udløb nedstrøms slusen i Tåbel Bro. Udløbet er forsynet med højvandslukke. Indløbet og udløbet gennem diget udføres af U-formede tunnelelementer, der samles til firkant-tunnel på byggepladsen. Beregningerne viser, at en 10 m bred åbning bedst muligt vil give samme middelvandstand i Ørum Sø og give den ønskede fordeling af vandføringen. Ind- og udløb udføres af to tunnelrør med en indvendig bredde på 5,00 m og højde på 2,00 m med en bundkote på 0,70 m. Tunnelelementerne har 0,30 m tykke vægge og bund. De placeres på et 0,20 0,30 m tykt afrettet lag af knust stenmateriale. Konstruktionsbredden af det samlede indløb er derfor 11,20 m og højden inkl. stenlaget er 2,80 m. Figuren herunder viser et foto fra monteringen af en firkantselementtunnel. Montering af tunnelelement. OBS: der nedlægges ikke sten og grus i tunnelrørene. 4

5 Indløbet skal bestå af op til 20 elementer á 2,40 m = 48 m. Mod Flade Sø skal der udføres ca. 10 m fløjmure med faldende højde og mod Kastet Å udføres ca. 7 m fløjmure. Fløjmurene udføres i en vinkel 30 væk fra tunnelaksen, så siderne på kanalen, til en bundkote i ca. -1, 0 m, kan erosionssikres med sten på den sidste strækning. Indløbet i Flade Sø er placeret, så vandet kan ledes mod nord til et naturligt dybt område, væk fra udløbet og så det ikke berører det nærved liggende odderfristed. Udløbet fra Flade Sø skal bestå af 15 elementer á 2,40 m = 36,0 m. Mod Flade Sø skal der udføres ca. 7 m fløjmure med faldende højde og mod Kastet Å udføres også ca. 7 m fløjmure. Fløjmurene udføres i en vinkel 30 væk fra tunnelaksen, så siderne på kanalen til kote ca. -1, 0 m kan erosionssikres med sten på den sidste strækning. Udløbet er placeret syd for det naturlige rev som fyldes yderligere op, så en direkte strømning mellem indløb og udløb minimeres. Samtidigt er der et naturligt dybdepunkt i søen mod udløbet, som uddybes yderligere med oppumpning af sand til øen. Udgravning af kanal til udløb: Der vil med projektet ske et større indgreb i beskyttet natur, hvor 3 beskyttet mose/eng vil blive erstattet af et udløb fra Flade Sø. Dette indebærer, at der fra Flade Sø til udløbsbygværket, gennem den beskyttede natur, skal graves en ca. 200 m lang kanal i et let snoet forløb med en bundbredde på 15 m og en bundkote på ca. - 0,8 m. De nærmeste 10 m til fløjmurene udføres med stensikring af skråningen, resten af kanalen udføres med naturlig skråning med anlæg 1:1,5. På forsiden af diget udføres en 4 m bred passage for kvæg og maskiner over tunnelrøret. Kanalen graves gennem den eksisterende markvej, som omlægges til digets bagside. Kanalens sider erosionssikres op til kote + 1,0 m. 5

6 Etablering af ø og vandfordeling i Flade Sø For at sikre en tilstrækkelig fordeling af vandet fra Kastet Å i Flade Sø og dermed en tilstrækkelig kvælstofomsætning etableres en fordelings-ø der har til formål at tvinge det tilledte vand rundt i hele søen. Øen har et areal på m2. Øen etableres som en flad ø af sand til kote + 0,8 med en tolerance på +/- 0,25 m med naturlige former. Placeringen af øen er valgt ud fra dels modelleringer i MIKE21 2 og dels ud fra bathymetrien i den eksisterende Flade Sø. Det vil sige at øen placeres på det laveste sted i søen, hvor bundkoten er mellem -2,0 m og 1,5 m for at begrænse materialeforbruget. Øen med revet er formet, så den tvinger vandet fra indløbet rundt i søen. Skitse af fordelings-ø med strand og rev under kote 0,0 m Der regnes med at pumpe sandede materialer op fra søbunden vest for øen med en gravedybde på 1 1,5 m afhængigt af tykkelsen af sandlagene. Se kortbilag 1 for oppumpningsområde og placering af fordelingsøen. En kunstig ø af sandmaterialer vil være stærkt udsat for erosion fra bølgerne i søen. Øen er derfor udformet, med naturlige former, hvor der kan indstille sig en ligevægt med bølgepåvirkningen. Bredderne opbygges med et fladt anlæg på 1:40 fra kote 1,0 m til oversiden i ca. + 0,8 m. Under kote 1,0 m kan anlægget være 1:10. Mod nord og vest udformes kysten som en bugt, der afgrænses af stenrev. Disse vil virke som høfder, der begrænser sandvandringen rundt om øen, så de to eksponerede strande mod vest og nord kan etablere en kyst i ligevægt mellem stenrevene. Bagsiden mod øst vil være mindre eksponeret over for bølgepåvirkning. Øen er som udgangspunkt ret bred ( m) for at tillade nogen erosion, uden at miste sin funktion. 2 Udviklet af DHI og er et 2 dimensionalt modelleringsprogram, der består af en række forskellige moduler, blandt andet det hydrodynamiske modul MIKE 21 HD. Med dette modul simuleres forhold som vandstandsvariationer og strømninger drevet/skabt af påvirkninger som eksempelvis: Dybdeforhold dybdevariationer (bathymetri), Vindpåvirkning forskydningsspændingerne i vandoverfladen), Bundruheden, Tilløb og udløb, Oversvømmelse af områder / udtørring af områder 6

7 Syd for den fremtidige ø oppumpes der sand til kote 0,5 m, således der skabes et lavvandet område mellem øen og diget. Dette sker med henblik på at minimere en sydvestlig strømning om øen og dermed medvirke til, at sikre, at der ikke sker en direkte strømning mellem ind- og udløb i Flade Sø. Ifølge Naturstyrelsen vil projektet ikke ødelægge eksisterende bundvegetation, men vil grundet dannelsen af læ for bølgepåvirkning skabe grundlag for en udbredt bundvegetation. Tilgroning af øen vil være uønsket. Opbygning af sand fra søbunden betyder, at der ikke tilføres frø eller rødder. Et årligt højvande til ca. + 0,60 m vil også reducere opvæksten på de lave arealer. Forlandsforstærkning: Projektet medfører, at vandstanden i Flade Sø normalt vil være lavere end i dag på grund af det store udløb til Kastet Å. Til gengæld vil der kortvarigt være højere vandstand op til 0,9 m i forbindelse med store afstrømninger med højvande i Limfjorden. Den del af diget, der ligger omkring og nord for indløbet vil blive udsat for erosion med den projekterede højere vandstand. Diget er i dag erosionsbeskyttet på en strækning på 200 m syd for det kommende indløb og 600 m nord for indløbet ud for Roddenbjerg Sø. Strækningen vil dog stadig være eksponeret for bølger ved storm fra nordnordvest. Strækningen nord for indløbet vil blive beskyttet af stenrev og øen fra retningerne vest og sydvest, men stadig eksponeret fra nordvest. Der skal derfor etableres et stenrev foran/vest for udløbet i Flade sø (se placering på kort herunder). Stenrevet anlægges med en længde på 40 meter og en bundbredde på 6 meter. Toppen af stenrevet vil ligge i kote 1,0 m. Der anvendes ca. 200 m 3 store sten, der anlægges på grusmaterialer adskilt af fiberdug. Herudover skal stormflodsdiget sikres mod erosion ved, at påfylde materiale foran diget, der skal sikre en eng i kote + 1,00 m med jævnt fald mod søen. Ved udgravning af gennemløbene i diget og gravning af en 200 m lang kanal til udløbet vil der blive et jordoverskud på i alt 6900 m 3 efter fradrag for tilflytninger. Der er i projektforslaget regnet med, at der på de 800 m udføres en 10 m bred banket fra terrænkoten + 1,0 m på digefoden til kote + 0,75 m 10 m herfra. Der er indregnet ca. 6 m 3 pr. m banket eller i alt m 3. Der er regnet med, at fylden udlægges som strandfodring på den eksisterende erosionsbeskyttelse uden afdækning med sten af den nye banket. Den resterende del på m 3 af jordoverskuddet kan placeres som en strand med hældning 1:10 foran den nye banket, svarende til ekstra 3 m 3 pr. m banket. 7

8 Slæbesteder for kanoer: Der etableres to slæbesteder for kanoer for, at sikre publikum adgang med kano til Flade Sø. Der vil kunne sejles gennem både ind- og udløb i sommerhalvåret men da tunnelrørene er temmelig lange, kan der være publikum, der ikke ønsker, at benytte denne mulighed. Udformningen bliver ca. som angivet på kortbilag 9. Hvilket vil sige, at der på begge sider af diget anlægges en trappe med slisk med en samlet bredde på ca. 120 cm mens toppen holdes fri af anlægget. Herudover etableres broer ved brinken til Flade Sø og Kastet Å så op- og nedstigning i kanoerne er mulig. Disse udføres med en længde på 5 m, bredde på 1 m og 0,5 m over vandspejlets sommerkote. Det hele konstrueres i certificeret egetræ. Bådeplads Bådepladserne (Fritidsfiskere) ved det nuværende udløb i den sydlige ende af søen vil være udsat for hyppigere oversvømmelser. Der er derfor som en del af projektet foreslået, at der i forbindelse med udgravningen af kanalen til udløbet etableres en terrænhævning til kote + 1,50 m ved kanalen, som kan anvendes som en fremtidig bådplads med adgang til søen ad den nye kanal. Se også kortbilag 1 og 2. 8

9 Etablering af stryg i Lorkær grøft Principskitse af længdeprofil Stryget etableres som afværgeforanstaltning og har til formål at hindre øget okkerudvaskning til Flade Sø i perioder, hvor vandstanden i søen er lav. Tærskel og stryg er 8 m lang og 4 m bred og anlægges i den eksisterende grøft. Det etableres ved afgravning af muldlag, udlægning af geotekstil og ovenpå dette natursten i størrelsen ca mm. Tværprofilet skal være som den eksisterende grøft. Tærskelen er i den NØ ende af anlægget og overkant færdig grøftebund anlægges i kote -0,10 DVR90. Fra tærsklen anlægges stryg med et fald på 10 o/oo ud mod søen. Muldjorden lægges tilbage langs grøftekanten, så anlægget falder naturligt ind i terrænet. Placering af stryg ses på kortbilag 10. Samlet vurdering i forhold til 3 Det er Thisted Kommunes vurdering at naturværdien i enkelte områder, forventes at falde som følge af projektet. Dette vurderes ud fra den drænende effekt projektet har på de våde naturtyper samt, at der vil blive tilført flere næringsstoffer i form af kvælstof og fosfor til nogle naturområder som følge af de mere fluktuerende vandstande. Ifølge Naturstyrelsens besigtigelser af de beskyttede naturtyper samt kommunens gamle registreringer for området, er der generelt tale om områder med en middel til lav naturværdi. Store dele af de beskyttede naturtyper omkring Flade Sø er afgræsset, og på Naturstyrelsens arealer vil de fortsat være det (se kortbilag 5). Dette vurderes i disse områder, at modvirke, den tilgroning med høje græsser og stauder, der som følge af mere tørre forhold og øget næringsstoftilførsel ellers ville forventes at ske. Som følge af de ændrede afvandingsforhold kan der potentielt ske en frigivelse af ferrojern og svovlsyre i engene, der også kan udvaskes som okker fra engene til Flade Sø. Det vurderes ikke, at den frigivne mængde af jern og svovlsyre vil medføre nogen stor påvirkning af engene. Samtidig vurderes udvaskningen af okker til Flade Sø, at være beskedent og da der vil ske en betydelig opblanding af det udsivende vand med vandet fra Hvidbjerg Å, vil der ske en fortynding til et niveau, der ikke vurderes, at kunne skade fisk m.m. Flade sø er målsat til God Økologisk tilstand i Vandplan , men lever pt. ikke op til målsætningen. Den nuværende økologiske tilstand er i kategorien Dårlig. Undersøgelser har vist, at sigtdybden i Flade Sø er faldet med 9 % fra 1985 til I perioden 2005 til 2012 er dækningsgraden af bundvegetation faldet fra 4 % til 0,79 %. Undervandsvegetationen er nu næsten ikke tilstedeværende hvilket indikerer, at søen er i ubalance. Flade Sø har med mellemrum oplevet opblomstringer af algen Prymnesium parvum som er giftige for fisk. Algen trives bedst ved en salinitet mellem 8-34 og temperaturer mellem 15 og 26 C. Falder saliniteten til under 1 reduceres væksten af algen kraftigt. Ved gennemførelse af projektet ændres opholdstiden for vandet i søen fra de nuværende 857 dage til 29 dage. Det vil medføre en større gennemstrømning i søen, hvilket vil bringe saliniteten ned fra ca. 5 til omkring nul. Det forventes derfor, at Flade Sø vil opnå en vandkvalitet tilsvarende Ørum Sø. 9

10 Når saliniteten sænkes til ca. nul vil det eliminere opblomstringerne af den giftige brakvandsalge Prymnesium parvum, som kan medføre fiskedød. Undgås disse hændelser med fiskedød vil den forstyrrelse af fiskebestanden og dermed den økologiske balance undgås og der vil være mulighed for en mere stabil udvikling i søen. Endvidere vil oppumpning af sand fra søens bund kunne skabe mere varierende bundforhold i søen, hvilket vil skabe bedre vilkår for en varieret fiskebestand i Flade Sø. Det vurderes, at Flade Sø ved gennemførelse af projektet, vil opnå en bedre tilstand, da der skabes mere naturlige og dynamiske forhold, der sikrer større udskiftning, iltning og omsætning i søen samt en lavere salinitet. Det formodes, at projektet på sigt vil skabe en bedre vandkvalitet og sigtdybde, hvilket kan medvirke til at bundvegetationen igen får en større udbredelse, som vil bidrage til en væsentlig bedre tilstand i søen og forbedre de fysiske forhold. Det vurderes samlet set, at projektet vil have en positiv effekt på den beskyttede natur i området og i særdeleshed for den 3 beskyttede Flade Sø. Projektet vil skabe mere dynamiske forhold til gavn for Flade Sø og der vil ske en omsætning af næringsstoffer i søen således, at der lukkes mindre kvælstof ud i Limfjorden og Natura 2000-område nr. 28, hvilket forventes at øge naturkvaliteten i området. NMKN lagde i deres afgørelse vægt på at projektet ikke væsentligt vil påvirke områder eller arter omfattet af habitatbekendtgørelsen, samt at øvrige naturtyper knyttet til området ej heller vurderes at blive væsentligt påvirket af projektet. Thisted Kommune er enig i denne betragtning og vurderer således, at de indgreb, der forekommer i den beskyttede natur, samlet set ikke medfører nogen væsentlig forrykning af tilstanden i området. Det vurderes endvidere, at sikringen af stormflodsdiget er af samfundsmæssig interesse, da projektet vil øge belastningen på denne strækning og at der derfor kan meddeles dispensation til denne del. Det vurderes dermed, at der er tale om et særligt tilfælde, der kan begrunde en dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 og at afgørelsen er i overensstemmelse med lovens formål. Natura 2000 og Bilag IV Projektet ligger umiddelbart op ad i Natura 2000-område nr. 27: Hvidbjerg Å, Ove Sø og Ørum Sø habitatområde nr. 27 og med udløb til Natura 2000-område nr. 28: Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø habitatområde nr. 28 og fuglebeskyttelsesområde nr. 23. DN-Thy påklagede afgørelsen om, at det statslige vådområdeprojekt Flade Sø ikke er VVM pligtigt på baggrund af flere forhold heriblandt, at der efter deres vurdering sker en forringelse af områdets botaniske værdi og tilstand omkring både Ørum Sø og Flade Sø. Derudover vurderede DN-Thy, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag til, at konkludere, at projektet ikke vil påvirke Natura 2000-områder eller bilag IV-arter i væsentlig grad. De henviser bl.a. til en manglende vurdering ift. bilag IV-arterne spidssnudet frø, strandtudse, stor vandsalamander, markfirben, flagermus og birkemus. Naturstyrelsen Thy afviste i denne forbindelse, at lave vurderingen af arterne (ud over odder, stor vandsalamander og lampretterne), da disse ikke er registrerede i projektområdet. Dog konkluderes det, på baggrund af forundersøgelsen, at projektet ikke vil beskadige eller ødelægge yngle- og rastesteder for de arter, der er på habitatdirektivets bilag IV. Naturstyrelsen har endvidere vurderet 3, at habitatnaturtyperne rundt om Ørum Sø ikke vil blive påvirket i væsentlig grad af projektet og at projektet vil forbedre yngle- og fourageringsmulighederne for eksempelvis måger, terner, ande- og vadefugle i området. 3 På baggrund af de seneste to kortlægninger af habitatnaturen. 10

11 I et notat udarbejdet af DTU Aqua den 24. november 2015 fremgår at ud fra en helhedsbetragtning med afvejning af de fordele, der er beskrevet vedrørende vådområdeprojektet, vil DTU Aqua ikke fraråde, at projektet gennemføres. Dette notat er udarbejdet særligt med henblik på påvirkningen af fisk herunder lampretter, der er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område nr. 27. Naturstyrelsen har efterfølgende udtalt, at projektet er forelagt for Julie Dahl Møller, der er ekspert på birkemus, ved et møde den Her blev konklusionen, at det ikke skønnes nødvendigt at foretage afværgeforanstaltninger for birkemusen, samt at: 1. Hele det store dige (over 4 km langt med top i kote 5,5 m med store skræntflader på begge sider) kan fungere som overvintringssted. 2. Ændringerne i vandspejlssvingningerne genereret af projektet er så små i forhold til digets dimensioner, at birkemusen vil kunne tilpasse sig. 3. Anlægsarbejdet vil foregå i sommerhalvåret, hvor birkemusen er mobil. Konklusion På baggrund af ovenstående vurderer Thisted Kommune ikke, at projektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter har nogen væsentlig indflydelse på arter eller naturtyper på udpegningsgrundlaget eller at projektet vil forringe den økologiske funktionalitet for de bilag IV-arter, der potentielt findes i området. Kommuneplan Projektområdet er i kommuneplanen udpeget som økologisk forbindelseslinje, landskabeligt interesseområde og stille- og mørkeområder. I disse områder skal hensynet til natur, landskab og muligheden for at opleve stille- og ødeområder vægte højt, og der må ikke gennemføres projekter, der tilsidesætter beskyttelseshensynene for de pågældende områder. Samtidig må projekter ikke forhindre, at der på længere sigt kan ske en udbygning af de økologiske forbindelseslinjer inden for det udpegede område. I stille- og mørkeområder bør der ikke opføres tekniske anlæg eller udføres aktiviteter, der støjer eller udsender lys. Thisted Kommune vurderer at projektet ikke vil påvirke naturen og landskabet negativt og kun have en meget kortvarig påvirkning på stille- og mørkeområdet under udførelsen af projektet. Yderligere oplysninger Fredningsnævnet for Nordjylland meddelte den 21. december 2015 dispensation fra fredningen af hedeog klitarealer mellem Lyngby og Flade Sø. Kystdirektoratet er i gang med en større restaurering af Roddenbjergdiget. Begge parter er informerede om projekternes sammenfald og de koordinerer indbyrdes, hvordan det praktisk kommer til at forløbe. Projektet kræver tilladelser fra andre lovgivninger herunder bl.a. vandløbsloven, okkerloven og dispensation fra sø- og åbeskyttelseslinjen (naturbeskyttelseslovens 16), der henvises til disse afgørelser for uddybning af vurderinger, der relaterer sig til disse. Disse kan ses på kommunens hjemmeside under - Borger Natur og miljø - Tilladelser efter Vandløbsloven og Naturbeskyttelsesloven Aktuelle tilladelser. 11

12 Høring Thisted Kommune har i forbindelse med myndighedsarbejdet foretaget en høring af de berørte lodsejere samt klageberettigede og interessenter, der har vist interesse for projektet. Der var høringsfrist den 18. maj Thisted Kommune har modtaget 1 henvendelse om, at der ikke var nogen kommentarer til projektet og der er således ikke fremkommet oplysninger, der ændrer på kommunens vurdering af sagen. Offentliggørelse Det vurderes at projektet er af almindelig offentlig interesse, hvorfor afgørelsen offentliggøres den 9. juni 2016 på kommunens hjemmeside under - Borger Natur og miljø - Tilladelser efter Vandløbsloven og Naturbeskyttelsesloven Aktuelle tilladelser. Klagevejledning Afgørelsen kan ifølge Naturbeskyttelseslovens 78 påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, må dispensationen ikke udnyttes, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet opretholder dispensationen. Klagenævnet kan dog i særlige tilfælde ophæve klagens opsættende virkning. Ansøger kan klage over afgørelsen. Ejere af beskyttet natur, der berøres af projektet, kan klage over afgørelsen. Offentlige myndigheder, Danmarks Naturfredningsforening og lokale foreninger med væsentlig interesse i afgørelsen er klageberettiget efter Naturbeskyttelsesloven. Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Du klager via klageportalen, som du finder et link til på forsiden af Klageportalen ligger på og Du logger på eller ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. En klage skal være indsendt til klageportalen inden 4 uger efter modtagelsen af afgørelsen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den relevante myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Hvis der bliver klaget, giver kommunen ansøger besked. Giver klagen ikke anledning til, at kommunen ændrer sin afgørelse, sender kommunen inden 3 uger sagens akter og kommunens bemærkninger videre via Klageportalen. Samtidig vil parterne i sagen blive orienteret herom i Klageportalen. Parterne har herefter 3 uger til at afgive bemærkninger i Klageportalen. Hvis du vil indbringe afgørelsen for domstolene, skal det ske inden 6 måneder, fra du har modtaget dette brev. Gebyr for klage Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af en klage, at klager indbetaler et gebyr. Gebyret er på 500 kr. og skal betales når du klager. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. Gebyret tilbagebetales, hvis klager får helt eller delvis medhold i sin klage. 12

13 Gebyrordningen er beskrevet i BEK nr. 754 af 16/06/2012. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside Klageberettigede Ejere af den påvirkede 3 beskyttede natur Ansøger Naturstyrelsen Thy Naturstyrelsen Danmarks Naturfredningsforening Friluftsrådet Nordvest att. Jørn Schjøtler Dansk Ornitologisk Forening DOF Nordvestjylland att. Jan Kristensen Dansk Botanisk Forening Vester Vandet Naturbeskyttelsesforening Nationalpark Thy Thisted Museum Danmarks Sportsfiskerforbund Bilag til denne afgørelse kan ses på under Tilladelser efter vandløbsloven og naturbeskyttelsesloven Bilag Forundersøgelse Vådområde Flade Sø. Rambøll 2013 VVM screening af 12. juni 2014 Ansøgning af 22. januar 2014 Skitse af Tærskel af stryg i Lorkær grøft, Januar 2015, NST. Notat vedr. fiskebiologisk vurdering af forslag til vådområdeprojekt, DTU Aqua. Botanisk registrering Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til afgørelsen kan undertegnede kontaktes på telefon eller på mpt@thisted.dk Med venlig hilsen Marie Paarup Thomsen Natursagsbehandler 13

14 Kortbilag 1: Oversigt over de fysiske tiltag. Med rød markering er angivet projektgrænsen. Thisted Kommune, Kirkevej 9, 7760 Hurup thistedkommune@thisted.dk CVR

15 Kortbilag 2: Beskrivelse af de tekniske anlæg. 15

16 Kortbilag 3: Fra Naturstyrelsen Thys ansøgning. Naturstyrelsens egen vurdering af projektets påvirkning af 3 beskyttet natur. Tallene i venstre kolonne refererer til de numre, der er angivet på kortbilag 1. 16

17 Kortbilag 4: Oversigt over vejledende registreret natur i projektområdet. 17

18 Kortbilag 5: Oversigt over de afgræssede arealer. 18

19 Kortbilag 6: Eksisterende afvandingsforhold i Flade Sø 19

20 Kortbilag 7: Fremtidige afvandingsforhold ved Flade Sø 20

21 Kortbilag 8: Oversigt over de områder, der er besigtiget i forbindelse med projektet. 21

22 Kortbilag 9: Udformning af kanoovergange. Thisted Kommune, Kirkevej 9, 7760 Hurup thistedkommune@thisted.dk CVR

23 Kortbilag 10: Placering af stryg i Lorkær grøft. 23