Legemet Bibeltime af Finn Wellejus

Transkript

1 Legemet Bibeltime af Finn Wellejus Kol.2.17 B: men sagen selv kom med Kristus. (I grundsproget står der her: men legemet er Kristus! ) Det er en dyb sandhed, der er gået tabt ved den nye oversættelse, vi først læste. Så tak og lov, at Ånden kommer os til hjælp, og underviser os om alt, hvad vi trænger til. Men legemet er Kristus. I disse få ord ligger hele frelsens mening gemt. Vi er så tilbøjelige til at mene, at frelsen er vejen til et lykkeligt og problemfrit liv på jord. Men set med Guds øjne, så er frelsen og genfødelsen vejen til at berede Kristi Legeme. Hebr.10.5: Derfor siger Han (Kristus), da Han træder ind i verden: Til slagt -og afgrødeoffer havde du ej lyst; men et legeme beredte du mig; Vi er kaldet til at være lemmer på Kristi legeme. 1.Kor.12.27: Og I er nu Kristi legeme og hver for sig Hans lemmer. Efes : I mænd! Elsk jeres hustruer, ligesom Kristus elskede menigheden og gav sig selv hen for den, for at Han kunne hellige den, idet Han rensede den ved vandbadet i ordet, og for at Han således kunne fremstille menigheden for sit åsyn som herlig, uden plet eller rynke eller andet sådant, nej, den skulle være hellig og dadelfri. På samme måde bør mændene elske deres hustruer som deres egne legemer; den, som elsker sin hustru, elsker sig selv. Ingen har jo nogen sinde hadet sit eget kød, men har givet det føde og har omhu for det, ligesom Kristus har for menigheden, fordi vi er lemmer på Hans legeme. Derfor skal en mand ( et menneske gr.sp.) forlade sin far og mor og holde sig til sin hustru, og de to skal være et kød (et legeme). Den hemmelighed, der ligger heri, er dyb; jeg sigter hermed til Kristus og menigheden. Hvilket herligt billede. Kristus elsker os sin menighed som sig selv og har ofret alt for os, for at vi kunne blive Hans hustu, Hans brud, og blive ét legeme med Ham. Alt det er fuldbragt og i orden fra Guds side, men spørgsmålet er: Elsker vi på samme

2 måde Kristus som vort eget kød? Her må vi ofte med skam melde, at der mangler noget. Herren længes efter at være sammen med os i alle forhold, men måske befinder vi os i forhold, hvor Herren ikke kan sætte sin hellige fod. Jeg tænker tit på fars beretning om Hansens drøm. Hansen drømte, at Jesus en dag kom på besøg for at følge ham dagen igennem. Og det viste sig, at der var flere situationer i løbet af dagen, hvor Hansen måtte erkende, at her kunne Jesus ikke gå med. Hvis det er tilfældet i vore liv, så lad os få ændret det i dag! Jesus skal kunne følge os i alt, hvad vi foretager os, fordi vi er et legeme med Ham. Hebr.13.18: Bed for os; thi vi er os bevidst, at vi har en god samvittighed, da vi i alle forhold gerne vil færdes på rette vis. Herren længes også efter at høre sin bruds røst. Men vi har så meget, vi skal nå, så lovprisningen og tilbedelsen må vente til senere. Det eneste, vi giver os tid til, er ønsker og krav om personlige forhold. Tænk, hvis vi aldrig hørte ordene jeg elsker dig fra vor jordiske ægtefælle, men kun krav og ønsker: Vil du ikke nok gøre dit, og vil du ikke nok gøre dat for mig? Hvilket fattigt og nedbrydende forhold, som er dømt til at ende med skilsmisse. Lad os ikke glemme lovsangen og lovprisningen kære søskende! Hebr.13.15: Lad os da ved Ham altid bringe Gud lovprisningsoffer, det er: Frugt af læber, som bekender Hans navn. Sal : Jubler i Herren, I retfærdige, for de oprigtige sømmer sig lovsang; lov Herren med citer, tak Ham til tistrenget harpe; en ny sang synge I Ham, leg lifligt på strenge til jubelråb! Thi sandt er Herrens ord, og al Hans gerning er trofast; Han elsker retfærd og ret, af Herrens miskundhed er jorden fuld. Sal : Lovsang skal du ofre til Gud og holde den Højeste dine løfter. Og (derefter) kald på mig på nødens dag; jeg vil udfri dig, og du skal ære mig. Vi er mere tilbøjelige til først at kalde på Gud, og når vi så har opnået det, vi bad om, da kan vi måske mande os op til at sige tak! Nej, vi må blive bedre til at lovsynge også i mørke stunder. Det er ikke rart at tænke på, at fordi vi er så tilbageholdende, har Herren beredt sig lovsang fra anden side.

3 Mat : Men da ypperstepræsterne og de skriftkloge så de undergerninger, Han gjorde, og børnene, der råbte i Helligdommen og sagde: Hosianna Davids søn! harmedes de og spurgte Ham: Hører du ikke, hvad de siger? Og Jesus svarede dem: Jo, men har I aldrig læst de ord: Af spædes og diendes mund har du beredt dig lovsang? Herren længes også efter at vi dagligt er stille for Ham, så vi kan lytte til Hans røst og gøre efter vor Brudgoms vilje, fordi vi elsker Ham som vort eget kød. Esaj.30.15: Thi således sagde den Herre Herren, Israels Hellige: Ved omvendelse og stilhed skal I frelses, i ro og tillid er jeres styrke. Zak.2.17: Hab.2.20: Stille, alt kød, for Herren, thi Han har rejst sig fra sin hellige bolig. Men Herren er i sin helligdom; stille for Ham, al jorden. Det er nok noget af det sværeste i vor fortravlede medietid at blive stille for Herren. Men, hvis man virkelig VIL, så kan det lade sig gøre. Det er et spørgsmål om valg og disciplin. Det er meget nemmere at sætte sig foran husalteret TV-et og lade sig under holde. Lad os ikke glemme at være stille for Herren. Mat.6.6: Men du, når du beder, så gå ind i dit kammer og luk din dør (til al forvirringen omkring dig) og bed til din Fader, som ser i det skjulte, og din Fader, som ser i det skjulte, skal betale dig. Så vil jeg spørge igen: Elsker vi Jesus som vort eget kød, så vi lever efter de anvisninger i ordet, vi lige har nævnt? Kan Jesus være med i alt, hvad du foretager dig med dit legeme? Priser og takker du din elskede Brudgom, som du er forenet med i legemet? Er du stille hver dag, så dit legeme kan høre Hovedet Kristus vilje med dig? Hvis vi kan svare ja til alt dette, så er vi på rette vej og er med til at opbygge Kristi legeme. Og det er netop den opgave, Gud har stillet de hellige. Efes : Og Han gav os nogle som apostle, andre som profeter, andre som evangelister, andre som hyrder

4 og lærere, for at gøre de hellige fuldt beredte til deres tjenestegerning, at opbygge Kristi legeme, indtil vi alle når frem til at være ét i troen på og erkendelsen af Guds Søn, til mands modenhed og det mål af vækst, da vi kan rumme Kristi fylde, så vi ikke mere skal være umyndige, der kastes og drives hid og did af alle mulige lærdomme, efter som vinden blæser, ved menneskers tærningespil, når de underfundigt forleder til vildfarelse. Nej, Sandheden tro skal vi i kærlighed i ét og alt vokse op til Ham, som er Hovedet, Kristus selv. Ham skyldes det, at hele legemet vokser sin vækst, så det opbygges i kærlighed, idet alle de enkelte led hjælper til at knytte og holde det hele sammen, efter den kraft, der er tilmålt hver enkelt del. Legemet er Kristus er ensbetydende med Kristus er legemet. Det er denne forunderlige hemmelighed Herren vil åbenbare os i dag. Når vi taler om, at vi er lemmer på Kristi legeme, så tænker vi mest på et åndeligt, usynligt legeme, som vi er døbt ind i ved Helligånden. Og det er også sandt og rigtigt. Men der er også en anden side af sagen. Dersom vi har iført os uforkrænkelighed, så er vore legemer Kristi legeme på jord, og vi kan forherlige Kristus ved at lade Ham leve og gennemstrømme hele vort liv både fysisk og åndeligt. Filip : som det da også er min inderlige længsel og mit håb, at jeg ikke skal blive til skamme i noget, men at Kristus nu som altid med al frimodighed må blive forherliget i mit legeme, enten det bliver gennem liv eller død. Thi for mig er det at leve Kristus og det at dø en vinding." Det er også derfor skriften taler hårdt til dem, der ødelægger deres legeme Guds tempel på forskellig vis. 1.Kor.16-17: Ved I ikke, at I er Guds tempel, og Guds Ånd bor i jer? Hvis nogen ødelægger Guds tempel, skal Gud ødelægge ham; thi Guds tempel er helligt, og I er jo Hans tempel! Og ved nadveren bliver vi også gjort opmærksomme på, at vore legemer er Kristi legeme, og dersom vi ikke agter på legemet, drikker og spiser vi os en dom til. 1.Kor : Thi den, som spiser og drikker uden at ænse, at det er Herrens legeme, spiser og drikker sig selv en dom til. Derfor er der mange svage og syge iblandt jer, og adskillige sover hen.

5 Vi må se nøje til, hvorledes vi vandrer, som der står. (Efes.5.15.) Vi har en hellig kaldelse som Kristi brud, og må være tro mod det forbillede, vi har i apostlene og profeterne. Vi kan være utro eller utugtige på to måder åndeligt og rent fysisk, kødeligt. Den åndelige utugt opstår, når vi ikke holder os til ordet = Jesus, vor brudgom. Hvis vi følger menneskebud og overleveringer, som ikke findes i bibelen, da bedriver vi åndelig utugt mod Herren. Vi bliver en del af skøgen dvs. alle de kristne, som har sat noget andet i stedet for Jesus og er derved med til at nedbryde Kristi legeme. Den fysiske, kødelige utugt opstår, når vi bruger vort legeme, som jo er Kristi legeme, til syndige ting, som Jesus aldrig ville bruge sit legeme til. Mon vi helt forstår dybden i denne form for utugt. Enhver må blive stille for Herren og søge svar fra Ham. Det er et spørgsmål om graden af indvielse, så der kan ikke siges noget generelt. 1.Kor : Fly utugt! Enhver anden synd, som et menneske kan gøre sig skyldig i, er uden for legemet; men den, som bedriver utugt, synder imod sit eget legeme. Eller ved I ikke, at jeres legeme er et tempel for Helligånden, som er i jer, og som I har fra Gud, og at I ikke tilhører jer selv? I er jo købt og prisen betalt; ær derfor Gud i jeres legeme! Det har jeg aldrig set før. At utugt er den eneste synd, som er indenfor legemet eller begås mod legemet. Alle andre synder er udenfor legemet. Men det er klart. Hvad enten det drejer sig om det åndelige eller fysiske legeme, så fører utugt til fordærvelse af legemet. Vi bliver, som der står, til skøgelemmer. Vi må i sandhed formane hinanden til at fly utugt og i stedet for ære Gud i vore legemer. Det er min bøn i dag, at vi alle må gå forvandlede herfra, fordi vi har set at : Legemet er Kristus. AMEN.

6