Nye incitamenter og en forbedret økonomisk styring i sundhedsvæsenet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nye incitamenter og en forbedret økonomisk styring i sundhedsvæsenet"

Transkript

1 N O T A T Sag nr. 12/2064 Nye incitamenter og en forbedret økonomisk styring i sundhedsvæsenet I dette notat argumenteres for, at der er behov for en ny incitamentsmodel på sundhedsområdet med udgangspunkt i rammefinansiering frem for aktivitetsfinansiering. Det vil give en bedre understøttelse af såvel de økonomiske som de sundhedspolitiske målsætninger på området. Modellen forudsætter fortsatte målinger af effektivitet/produktivitet, og takststyring på udvalgte (relevante) områder. Patientrettighederne, som nu også omfatter udredning, giver sikkerhed for at mindre aktivitetsfinansiering, ikke indebærer lavere service med risiko for længere ventetider for borgerne. Det danske sundhedsvæsen er aktivitetsstyret. Det gælder såvel sygehusene som alle yderne i praksissektoren. Praksisområdet er reguleret via overenskomsterne. På sygehusområdet skyldes aktivitetsstyringen primært de incitamenter, der er indlagt via den statslige aktivitetsafhængige finansiering og kommunal medfinansiering af sundhedsområdet. Endvidere har der via økonomiaftalerne været krav om takststyring. Aktivitetsstyringen har været hensigtsmæssig i en periode, hvor man ønskede en høj aktivitet og også var villig til at finansiere den. Det har således været et centralt politisk mål gennem de seneste 10 år, at afdelinger, der gjorde en ekstra indsats (opgjort som DRG-point), skulle belønnes. Opgaven i det danske sundhedsvæsen har nu ændret sig. Rammevilkårene i de kommende år vil være begrænsede med kontrolleret økonomisk vækst kombineret med et større fokus på effektive behandlingsmetoder (herunder telemedicin) og altid at lave den rigtige aktivitet, dvs. den der giver størst mulig sundhed. Endvidere er der større politisk fokus på mindsket ulighed i

2 sundhed og bedre forebyggelse, som heller ikke er foreneligt med et system der giver incitament til at have så høj aktivitet som muligt. Side 2 Internationalt er der samtidig en erkendelse af, at fee-for-service systemer, som det danske, fungerer uhensigtsmæssigt i forhold til en økonomisk presset situation, og det fokus på øget kvalitet man ønsker på sundhedsområdet. KPMG konkluderer således, at grunden til, at effekterne i sundhedsvæsenet ikke er optimale, er den måde finansieringen er skruet sammen på 1. Der er således taget store skridt i retning af alternativer til aktivitetsfinansiering i blandt andet USA, England, Skotland og Sverige i de senere år. Endelig kan det indvendes at den nuværende styringsmodel er præget af en række tekniske paradokser, som ikke er holdbare på sigt. Det har således været et centralt fælles mål at neutralisere virkningen af aktivitetspuljen ved de årlige økonomiforhandlinger, for at undgå at den virker udgiftsdrivende. Derudover er selve puljen præget af mange tekniske vanskeligheder, der giver sig udslag i mange forhandlede korrektioner og senest en fejl i opgørelsen på ½ mia.kr. Det vanskeliggør brugen af puljen som styringsredskab og taler i sig selv for en radikal ændring. Udfordringerne i den økonomiske styring i dag Incitamenterne i sundhedsvæsenet i dag understøtter ikke ønskerne om øget kvalitet og mere sammenhæng. Det skyldes blandt andet, at sundhedsvæsenet er aktivitetsstyret, det vil sige, at sundhedsaktører belønnes ud fra en afregning per ydelse. Dermed er det prisen for de enkelte ydelser og ydelsernes omfang, der får en afgørende betydning for indsatserne i sundhedsvæsenet. Incitamenterne burde i højere grad understøtte et fokus på kvalitet, det vil sige, at indsatser og prioriteringer baserer sig på, hvad der er samfundsøkonomisk mest hensigtsmæssigt og bedst for patienten. Aktivitetsstyring med den statslige aktivitetspulje og kommunal medfinansiering skal sikre en høj aktivitet og en stadig vækst på sygehusene - ellers får regionerne ikke de aftalte penge. DRG-systemet, som danner grundlag for aktivitetsstyringen på sygehusområdet, og takststyring gør, at sygehusene er fokuseret på aktivitet og på at tiltrække patienter. Denne styring giver dermed ikke i sig selv incitament til at holde patienter raske eller håndtere dem uden for sygehusregi. 1 Contracting value: shifting paradigms, KPMG International, 2012

3 Samtidig er produktivitetskravet i sygehusvæsenet alene en opgørelse af mere aktivitet for pengene. Der indgår ingen overvejelser om, hvorvidt det er den rigtige aktivitet til de rigtige ressourcer. Side 3 Den kommunale medfinansiering er baseret på en ide om, at det er kommunerne, der sidder med nøglen til - og har den primære interesse i - at begrænse udgifterne på sygehusene. Det er på trods af, at det er regionerne, der får langt den største besparelse ved at forebygge en indlæggelse eller et ambulant besøg. Organiseringen og honoreringen per ydelse i almen praksis medfører, at det er vanskeligt at give de praktiserende læger et større populationsansvar. Samtidig er der ingen sikkerhed for, at større udgifter i almen praksis indebærer mere sundhed og/eller lavere udgifter andre steder. Aktivitetsfinansieringen af regionerne svækker regionernes incitament til for eksempel at omlægge behandling under indlæggelse til ambulant, fordi det vil medføre en lavere afregning. Omlægning af aktivitet, vil også kunne medføre en besparelse for sygehusene, men den forringes, når finansieringen udebliver. Samtidig vil indsatser for at flytte aktivitet uden for sygehusene og til at agere mere udadvendt koste penge, men de vil ikke give nogen finansiering i det nuværende regime. Aktivitetsstyring har også haft en positiv effekt i og med, at aktiviteten er steget, og ventetiderne til sygehusbehandling er faldet. Samtidig er produktiviteten steget år for år, hvilket betyder, at der udføres flere behandlinger for de samme penge. Men samtidig har der været stor udgiftsvækst og vilje til at finansiere denne. Nu står vi overfor andre økonomiske udfordringer, der kræver, at vi vender blikket mod at skabe mest mulig sundhed for pengene. I den sammenhæng vender incitamenterne den forkerte vej og virker samtidig modsatrettede dels mellem regioner og kommuner dels i forhold til at nå målet om øget kvalitet i sundhedsvæsenet. Den økonomiske styring skal i højere grad understøtte omlægning af aktivitet fra indlæggelse til ambulant behandling, regionernes og kommunernes initiativer til at forebygge indlæggelser, at ekspertisen på sygehusene gøres tilgængelig for praksisområdet og kommunerne mv. Nedenfor beskrives eksempler på initiativer, der flytter behandlingsaktivitet væk fra sygehusene, og som flere regioner er i gang med på trods af incita-

4 menterne i den nuværende økonomiske styring. Initiativerne giver både sundhedspolitisk og samfundsøkonomisk gevinst, og det er derfor problematisk, at de nuværende incitamenter er en barriere for, at initiativerne implementeres i større skala eller flere steder. Side 4 De fælles akut modtagelser, FAM, skal sikre en hurtig diagnosticering, så patienten undgår at blive indlagt, hvis det er muligt. Den Tværfaglige udrednings enhed, TUE, er et samarbejdsprojekt mellem Region Hovedstaden, Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital. TUE har til formål at give sårbare ældre medicinske patienter et hurtigt, sammenhængende, målrettet patientforløb, så de undgår en indlæggelse. Speciallæger fra Bispebjerg Hospital samarbejder med sygeplejersker, ansat af København Kommune, om at udrede, behandle og pleje de akut syge ældre medicinske patienter. Projektet er dermed målrettet den gruppe af patienter, som ikke behøver indlægges. En undersøgelse fra Bispebjerg Hospital fra 2010 viser således, at 15 procent af indlæggelserne for de ældre medicinske patienter kunne have været forebygget, hvis patienten blev sat i behandling eksempelvis for en begyndende lungebetændelse eller urinvejsinfektion og derefter sendt hjem med umiddelbar opfølgning fra den kommunale hjemmepleje. Integrated Care projekter som TUE har til formål at undgå unødvendige indlæggelser og forbedre patientforløb, ved at regioner, sygehuse og kommuner samarbejder og koordinerer deres indsats. På den måde sikres et sammenhængende forløb for den enkelte patient og størst mulig kvalitet i behandlingen. Telemedicin kan i stadig større grad gøre det muligt at flytte behandlingen ud i patientens hjem, så patienten undgår at møde op til et ambulant besøg. Den økonomiske styring skal derfor understøtte sygehusenes udgående funktioner som for eksempel øget brug af telemedicin. Sygehusene skal være mere udadvendte og anvende deres ekspertise udadtil. Det indebærer blandt andet telefontilgængelig for rådgivning og vejledning. Der skal også være økonomisk incitament til at udføre sådanne aktiviteter, som ikke udløser finansiering, men som kræver investeringer og en indsats fra sygehusenes side. Fagfolkenes tid skal anvendes rigtigt uden hensyn til aktivitetsmål.

5 Det er desuden et afgørende element, at patienterne er en aktiv medspiller i deres behandlingsforløb. Det medfører, at det ikke skal være økonomiske incitamenter, der skal være styrende for valg af behandling, for eksempel operation fremfor træning, fordi operation medfører finansiering, og det gør træning ikke. Et andet eksempel er kræftkontroller, hvor patienten ofte er den bedste til at vurdere behovet. Derfor skal kontroller ikke gennemføres automatisk, men når der vurderes at være et behov. Side 5 Økonomisk styring skal fremme kvalitet og bedre sammenhæng Den økonomiske styring skal derfor ændres, så den understøtter samfundsøkonomiske hensigtsmæssige løsninger, herunder at behandlingen flyttes uden for sygehusenes mure og tættere på borgerne, når det er muligt. Den økonomiske styring skal ligeledes understøtte en mere udadvendt sygehussektor. Det naturlige alternativ til de nuværende finansieringssystemer er rammefinansiering af regionerne. Det vil sige, at midlerne til regionerne tildeles per indbygger ligesom bloktilskuddet. Det er også en trend, der ses internationalt, hvor flere lande gør op med aktivitetsstyring og bevæger sig over mod en kombination af forskellige styringsværktøjer og finansieringssystemer til at understøtte koordination og effektiv behandling. Det er således udtryk for en naturlig udvikling og modenhed i systemet, der fordrer en ny type finansieringsstruktur. Det er derudover en nødvendig udvikling for at imødekomme de stramme økonomiske rammer, som sundhedsvæsenet er underlagt i fremtiden. I England tvivler man på, at udfordringerne i sundhedsvæsenet imødekommes af resultaterne af de økonomiske incitamenter i aktivitetsstyringen. Blandt andet peger erfaringer på, at aktivitetsstyring ikke fører ressourcerne derhen, hvor behovet og effektiviteten er størst. Der er manglende effekt i forhold til at flytte aktivitet fra sygehusene til andre aktører, koordination af behandlingsforløb, forebyggelse og tidlige interventioner. Tværtimod er de økonomiske incitamenter i aktivitetsstyring måske med til at opstille barrierer for at flytte aktivitet ud fra sygehusene, tidlig intervention, forebyggelse og integrated care/shared care. Derfor er der behov for at arbejde med nye finansieringsmodeller, der flytter fokus fra aktivitet til effekt. Det er netop årsagen til, at aktivitetsbaseret styring diskuteres lige nu i England i forbindelse med deres QIPP Quality, Innovation, Productivity and Prevention - satsning og den tilknyttede struk-

6 turelle reform med etablering af Clinical Commissioning Groups (på almen praksis området). 2 Side 6 Rammefinansiering giver ideelt set optimal understøttelse af, at man overholder de økonomiske rammer, samtidig med at der gives et stærkt incitament til at vælge de mest effektive løsninger, også når det eksempelvis indebærer en lavere registrerbar aktivitet på sygehusene. Rammefinansiering giver dermed et stærkere incitament til øget forebyggelse og til at undgå unødig aktivitet for eksempel gennem mere samarbejde med kommuner, flere udgående funktioner, ny opgavefordeling med praksissektor og stratificering af patientgrupper (på basis af målrettede analyser af behandlingsbehov og effekt på sygehuse og afdelinger). Rammefinansiering skal kobles med patientrettighederne, og de økonomiske rammer skal overholdes. Samtidig skal regionerne løbende forbedre sig på udvalgte kvalitetsparametre og effektivitetsparametre. Det er vigtigt at understrege, at rammefinansiering forudsætter synlighed om effekter, herunder også at der fortsat er stort fokus på produktivitets- og effektivitetsudvikling. Rammestyring som bærende princip for sundhedsvæsenet vil i sin ideelle form indebære: 1) Afskaffelse af kommunal medfinansiering 2) Aktivitetspuljen udbetales over bloktilskuddet 3) Takststyring af sygehusene kan anvendes i regionerne i det omfang, de finder det relevant, for eksempel til at håndtere områder hvor der ønskes øget aktivitet eller særligt produktionsorienterede områder. 4) Aktivitetsregistrering skal fortsat bruges for regionernes styring og til brug for fortsatte produktivitetsmålinger, benchmarkings mv. Rammefinansiering vil dog næppe kunne stå alene i sin mest klassiske form som styringsmodel for sundhedsvæsnet. Der vil være behov for at supplere med øvrige styringsredskaber, som sikrer fortsat udvikling af produktivitet (som til en vis grad understøttes i det nuværende regime) og mere fokus på effektivitet og kvalitet. Ovenstående kunne derfor suppleres med: 2 Payment By Results, Kingsfund, 2012

7 5) Udvikling af produktivitetsmålinger, der i højere grad tager højde for, at der kan være behov for en omstilling af sygehusaktiviteten for at sikre bedre effektivitet af behandlingen. 6) Udvikling af supplerende målinger, der i højere grad viser effektiviteten af det samlede sundhedsvæsen i regionen (så det for eksempel bliver muligt at opgøre de samlede udgifter til et givet behandlingsområde i en region på tværs af sektorer og holde det op imod kvaliteten). 7) Regional forpligtelse til at anvende takststyring på udvalgte områder, hvor der er enighed med staten om, at det er særlig meningsfuldt. Herunder eventuelt også aftaler om særlige fokusområder. 8) Politisk forpligtelse til at forfølge overordnede kvalitetsmål (jf. triple aim i økonomiaftalen for 2013). Side 7 På baggrund af ovenstående bør rammefinansiering kombineret med eksisterende patientrettigheder og kvalitetsmål være det bærende princip for den økonomiske styring af sundhedsvæsenet.

Sammen skaber vi værdi for patienten

Sammen skaber vi værdi for patienten MODEL FOR VÆRDIBASERET SUNDHED I REGION HOVEDSTADEN Sammen skaber vi værdi for patienten Region Hovedstadens hospitaler har i en årrække været styret og afregnet med takststyring. Det har blandt andet

Læs mere

Styrings- og afregningsmodeller i sundhedsvæsenet Incitamentsstrukturer og DRG

Styrings- og afregningsmodeller i sundhedsvæsenet Incitamentsstrukturer og DRG Cheføkonom Kristian Heunicke Danske Regioner Styrings- og afregningsmodeller i sundhedsvæsenet Incitamentsstrukturer og DRG Payment models in Danish public hospitals Tendenser i styringen af sundhedsvæsenet

Læs mere

Sammen skaber vi værdi for patienten

Sammen skaber vi værdi for patienten FORSLAG TIL MODEL FOR VÆRDIBASERET STYRING AF SUNDHEDSVÆSENET I REGION HOVEDSTADEN Sammen skaber vi værdi for patienten Pejlemærker og ny styringsmodel Region Hovedstadens hospitaler har i en årrække været

Læs mere

Region Hovedstaden. VÆRDI FOR PATIENTEN principper og dilemmaer

Region Hovedstaden. VÆRDI FOR PATIENTEN principper og dilemmaer Region Hovedstaden VÆRDI FOR PATIENTEN principper og dilemmaer Princippapir om værdibaseret styring Denne pjece indeholder de foreløbige de politiske visioner for værdibaseret styring. Den beskriver forslag

Læs mere

Forsøg med finansieringsmodel i Region Syddanmark i DRG konference 5. oktober 2017

Forsøg med finansieringsmodel i Region Syddanmark i DRG konference 5. oktober 2017 Forsøg med finansieringsmodel i Region Syddanmark i 2017-2018 DRG konference 5. oktober 2017 Scenen Mangeårig aktivitetsstyring i RSD høj (ambulant) aktivitet ingen ventelister Erkendelse af at vi arbejder

Læs mere

Region Hovedstaden Center for Økonomi. Nærhedsfinansiering. Oplæg til forretningsudvalgets temadrøftelse den 9. oktober 2018.

Region Hovedstaden Center for Økonomi. Nærhedsfinansiering. Oplæg til forretningsudvalgets temadrøftelse den 9. oktober 2018. Nærhedsfinansiering Oplæg til forretningsudvalgets temadrøftelse den 9. oktober 2018 Jens Buch Nielsen 1 Økonomiaftale 2019 2% Afskaffelse af det årlige produktivitetsstigningskrav på 2% Afskaffelse af

Læs mere

Diagnostisk Center Udfordringer i styringsmodel. DRG-konferencen 2013, 3. oktober 2013 Økonomi & Planchef, Leif P. Christensen

Diagnostisk Center Udfordringer i styringsmodel. DRG-konferencen 2013, 3. oktober 2013 Økonomi & Planchef, Leif P. Christensen Diagnostisk Center Udfordringer i styringsmodel DRG-konferencen 2013, 3. oktober 2013 Økonomi & Planchef, Leif P. Christensen Program Diagnostisk Center, HE Midt hvad er det? Hvorfor er det svært at måle

Læs mere

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Udvalget for 19. marts 2012 Disposition: 1. Tidsplan 2. Afgrænsning af det nære sundhedsvæsen 3. Nye krav til kommunerne i det nære sundhedsvæsen 4.

Læs mere

DRG konferencen Kommunal medfinansiering

DRG konferencen Kommunal medfinansiering DRG konferencen 2013 Kommunal medfinansiering -Hvordan er det at arbejde med et område, som vi har beskeden indflydelse på? Anders Kjærulff Direktør for Kultur og Sundhed Holstebro Kommune 1 Generelt om

Læs mere

På vej mod.. en ny styring

På vej mod.. en ny styring Centerchef, Center for styring, økonomi og sammenhæng Naja Warrer Iversen Danske Regioner På vej mod.. en ny styring Ny styringsmodel fra stat til regioner Aftale om regionernes økonomi for 2018 Regeringen

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. Marts 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. Marts 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb Marts 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning

Læs mere

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal

Læs mere

Prioriteringer i sundhedsvæsenet, hvilke visioner og mål har det nye regionsråd

Prioriteringer i sundhedsvæsenet, hvilke visioner og mål har det nye regionsråd Prioriteringer i sundhedsvæsenet, hvilke visioner og mål har det nye regionsråd OUH Talks 27. juni 2018 Stephanie Lose Regionsrådsformand Region Syddanmark 1 Udgangspunkt for Region Syddanmark Sundhedsvæsenet

Læs mere

Udfordringer for styringen på sundhedsområdet. DRG-konference 2017

Udfordringer for styringen på sundhedsområdet. DRG-konference 2017 Udfordringer for styringen på sundhedsområdet DRG-konference 2017 Politisk pres for fjernelse risiko for at regering kunne komme i mindretal 2 Aftale om suspension af produktivitetskravet i 2018 Konkret

Læs mere

Udfordringer i den nuværende aktivitetsstyring. DRG konference i Herning oktober 2013 v. Jan Højgaard Funder, Region Syddanmark

Udfordringer i den nuværende aktivitetsstyring. DRG konference i Herning oktober 2013 v. Jan Højgaard Funder, Region Syddanmark Udfordringer i den nuværende aktivitetsstyring DRG konference i Herning oktober 2013 v. Jan Højgaard Funder, Region Syddanmark 1 En lille anekdote 2 Erfaringer med aktivitetsafregning Stabilt afregningsparadigme

Læs mere

Værdibaseret styring Region Midtjylland. RMU april 2017 v. regionsdirektør Jacob Stengaard Madsen og økonomidirektør Mette Jensen

Værdibaseret styring Region Midtjylland. RMU april 2017 v. regionsdirektør Jacob Stengaard Madsen og økonomidirektør Mette Jensen Værdibaseret styring i Region Midtjylland RMU april 2017 v. regionsdirektør Jacob Stengaard Madsen og økonomidirektør Mette Jensen Værdibaseret styring Udvikling i styringen i Region Midtjylland over årene

Læs mere

Regionernes budgetter i 2010

Regionernes budgetter i 2010 Kapitel 2 11 Regionernes budgetter i 2010 Regionerne vedtog i september 2009 deres budgetter for 2010. Regionerne holdt sig for fjerde år i træk inden for det udgiftsniveau, der blev aftalt i økonomiaftalen

Læs mere

Økonomisk styring af sygehuse

Økonomisk styring af sygehuse Økonomisk styring af sygehuse Line Planck Kongstad, Ph.d.-studerende COHERE Center for Sundhedsøkonomisk Forskning Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi Syddansk Universitet Økonomistyring Behov for

Læs mere

Region Hovedstaden Center for Økonomi. Nærhedsfinansiering. Oplæg til forretningsudvalgets temadrøftelse den 9. oktober 2018.

Region Hovedstaden Center for Økonomi. Nærhedsfinansiering. Oplæg til forretningsudvalgets temadrøftelse den 9. oktober 2018. Nærhedsfinansiering Oplæg til forretningsudvalgets temadrøftelse den 9. oktober 2018 Jens Buch Nielsen 1 Økonomiaftale 2019 2% Afskaffelse af det årlige produktivitetsstigningskrav på 2% Afskaffelse af

Læs mere

SYNLIGHEDSREFORMEN HVAD BETYDER KVALITETSARBEJDET? HVILKE DATAKILDER BRUGES? HAR KVALITETSFOKUSSET ØKONOMISKE KONSEKVENSER?

SYNLIGHEDSREFORMEN HVAD BETYDER KVALITETSARBEJDET? HVILKE DATAKILDER BRUGES? HAR KVALITETSFOKUSSET ØKONOMISKE KONSEKVENSER? SYNLIGHEDSREFORMEN HVAD BETYDER KVALITETSARBEJDET? HVILKE DATAKILDER BRUGES? HAR KVALITETSFOKUSSET ØKONOMISKE KONSEKVENSER? OKTOBER 2013 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK DISPOSITION 1. Hvad betyder kvalitetsarbejdet

Læs mere

Bedre incitamenter i sundhedsvæsenet

Bedre incitamenter i sundhedsvæsenet Bedre incitamenter i sundhedsvæsenet maj 2013 Danske Regioner KL Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse INDHOLD DEL I BAGGRUND... 5 1 INDLEDNING OG ANBEFALINGER

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

Videreudvikling af styringen på sundhedsområdet kommissorium for et styringseftersyn

Videreudvikling af styringen på sundhedsområdet kommissorium for et styringseftersyn Sundheds- og Ældreministeriet Finansministeriet Økonomi- og Indenrigsministeriet Videreudvikling af styringen på sundhedsområdet kommissorium for et styringseftersyn 27. juni 2017 Regeringen ønsker et

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i Marts 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i Marts 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i 2009 Marts 2013 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sygehusenes økonomi i 2009 (beretning nr. 2/2010)

Læs mere

Bidrag til en ny. sundhedspolitik

Bidrag til en ny. sundhedspolitik Bidrag til en ny sundhedspolitik Bidrag til en ny sundhedspolitik I Danmark har borgerne ret til fri og lige adgang til sundhedsydelser. Det er også kendetegnende, at sundhedsvæsenet finansieres solidarisk

Læs mere

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes vision for et helt og sammenhængende sundhedsvæsen Regionerne er meget mere end sygehuse Regionerne er også en række nære sundhedstilbud:

Læs mere

Bidrag til en ny. sundhedspolitik

Bidrag til en ny. sundhedspolitik Bidrag til en ny sundhedspolitik Bidrag til en ny sundhedspolitik Danske Regioner 2013 Layout: UHI, Danske Regioner Tryk: Danske Regioner ISBN trykt:978-87-7723-825-3 ISBN elektronisk: 978-87-7723-826-0

Læs mere

Strategi for fremtidens ambulante behandling

Strategi for fremtidens ambulante behandling Strategi for fremtidens ambulante behandling Sundhedsvæsenet i Danmark står over for markante udfordringer i de kommende år. Befolkningsudviklingen betyder, at der bliver flere ældre, og samtidig stiger

Læs mere

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 8/2011 om kvalitetsindsatser

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 8/2011 om kvalitetsindsatser Holbergsgade 6 DK-1057 København K Ministeren for sundhed og forebyggelse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Ændring af det statslige bidrag til finansiering af regionerne)

Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Ændring af det statslige bidrag til finansiering af regionerne) NOTAT Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Ændring af det statslige bidrag til finansiering af regionerne) 1 I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af

Læs mere

Sundhedssamordningsudvalget, 10. januar 2017 Sundhedsudvalget, 17. januar Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen

Sundhedssamordningsudvalget, 10. januar 2017 Sundhedsudvalget, 17. januar Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen Sundhedssamordningsudvalget, 10. januar 2017 Sundhedsudvalget, 17. januar 2017 Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen Fremtidens sundhedsvæsen i Syddanmark 2 Vores fælles udfordringer på tværs af sektorer

Læs mere

Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen

Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 31. MAJ 2017 Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 2019-2022 Baggrund En borgers sygdomsforløb kræver ofte både indsatser i kommunen, hos den praktiserende læge og på hospitalet. En positiv oplevelse af sygdomsforløbet

Læs mere

Viden til tiden. om patienten er til stede, når der er brug for dem. INDSATSOMRÅDE 2

Viden til tiden. om patienten er til stede, når der er brug for dem. INDSATSOMRÅDE 2 INDSATSOMRÅDE 2 Viden til tiden Bedre sammenhæng i patientforløb er en vigtig fælles målsætning, som KL, Danske Regioner og Sundheds- og Ældreministeriet på flere fronter samarbejder om. Parterne har med

Læs mere

Den danske model og dens skønhedsfejl

Den danske model og dens skønhedsfejl Den danske model og dens skønhedsfejl Hvordan virker systemet, og hvordan bør det virke optimalt? Giver mange interessenter en stigning i diagnoser og behandling? Hvilke sundhedsøkonomiske konsekvenser

Læs mere

Kapitel 3. Regionernes takststyringsmodeller

Kapitel 3. Regionernes takststyringsmodeller Kapitel 3. Regionernes takststyringsmodeller Takststyring er blevet brugt i regionerne fra første dag, regionerne overtog ansvaret for det danske sundhedsvæsen. Baggrunden var, at takststyring eksplicit

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i Juni 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i Juni 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i 2009 Juni 2011 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning

Læs mere

2. Sundhedsområdet. "Aftale om strukturreform"

2. Sundhedsområdet. Aftale om strukturreform "Aftale om strukturreform" 2. Sundhedsområdet Forligspartierne ønsker at understøtte og fremme et stærkt offentligt sundhedsvæsen, der skal tilbyde patienterne fri, lige og gratis adgang til forebyggelse,

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

TUE er et samarbejdsprojekt mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital med henblik på at reducere antallet af forebyggelige indlæggelser.

TUE er et samarbejdsprojekt mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital med henblik på at reducere antallet af forebyggelige indlæggelser. Hvad er TUE? TUE er et samarbejdsprojekt mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital med henblik på at reducere antallet af forebyggelige indlæggelser. Organiseret i fysisk enhed på Bispebjerg Hospital,

Læs mere

SUNDHEDSDATA I SPIL DECEMBER 2013 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK

SUNDHEDSDATA I SPIL DECEMBER 2013 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK SUNDHEDSDATA I SPIL DECEMBER 2013 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK DISPOSITION 1. Kvalitet som et sundhedspolitisk fokusområde 2. Sundhedsdata 3. Synlighedsreform 4. Vækstinitiativ DISPOSITION 1. Kvalitet som

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Kommunal medfinansiering af sygehussektoren Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Gennemgangsplan 1. Den danske finansieringsmodel 2. Kommunal medfinansiering Indhold, udfordringer og effekter

Læs mere

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen. N O TAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne

Læs mere

Ny model for kommunal medfinansiering. Sundhedskoordinationsudvalget 27. juni 2018

Ny model for kommunal medfinansiering. Sundhedskoordinationsudvalget 27. juni 2018 Ny model for kommunal medfinansiering Sundhedskoordinationsudvalget 27. juni 2018 1 Baggrund Kommunal medfinansiering blev indført i 2007 for at give kommunerne et større (økonomisk) incitament til at

Læs mere

Aktivitetspuljen 2017

Aktivitetspuljen 2017 Aktivitetspuljen 2017 Regeringen og Danske er indgik den 9. juni 2016 aftale om regionernes økonomi for 2017 (ØA17). Principperne for udbetaling af den statslige, aktivitetsbestemte pulje og fastsættelse

Læs mere

KOMMUNAL MEDFINANSIERING OG SUNDHEDSUDSPIL

KOMMUNAL MEDFINANSIERING OG SUNDHEDSUDSPIL KOMMUNAL MEDFINANSIERING OG SUNDHEDSUDSPIL KKR Syddanmark d. 4. februar 2019 v. Morten Mandøe, Cheføkonom, KL. Sundhed og finansiering Generelt om KMF modellen Udfordringer i 2018 - og generelt Sundhedsudspil

Læs mere

Beskrivelse og vurdering af incitamentsvirkninger i regionerne

Beskrivelse og vurdering af incitamentsvirkninger i regionerne Beskrivelse og vurdering af incitamentsvirkninger i regionerne MAJ 2015 KL Danske Regioner Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet Indledning I økonomiaftalen

Læs mere

Danske Regioner - Økonomisk Vejledning Regeringen og Danske Regioner indgik den aftale om regionernes økonomi for 2009.

Danske Regioner - Økonomisk Vejledning Regeringen og Danske Regioner indgik den aftale om regionernes økonomi for 2009. Dokumentnr. 37584/08 Kommunal medfinansiering 2009 Regeringen og Danske Regioner indgik den 14-06-2008 aftale om regionernes økonomi for 2009. Den kommunale medfinansiering er en af regionernes finansieringskilder

Læs mere

2 www.regionmidtjylland.dk

2 www.regionmidtjylland.dk DRG konference 2013 Udfordringer i den nuværende styring Mette Jensen, souschef Koncernøkonomi, Region Midt www.regionmidtjylland.dk Vores intention er at have økonomistyringsmodeller, der understøtter

Læs mere

Sundhed i Nordjylland. - Fælleskommunale fokusområder

Sundhed i Nordjylland. - Fælleskommunale fokusområder Sundhed i Nordjylland - Fælleskommunale fokusområder Sundhedspolitisk Dialogforum 2017 Forord De senere år er der både kommunalt og regionalt arbejdet hårdt med at indfri Sundhedsaftalen 2015-2018 og

Læs mere

Udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen

Udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen Udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen 2019-2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen i balance Alle borgere har krav på et sundhedsvæsen, der

Læs mere

DANSKE OG INTERNATIONALE ERFARINGER MED VÆRDIBASERET STYRING - UDFORDRINGER OG MULIGHEDER FOR UDVIKLING AF STYRING I FREMTIDEN

DANSKE OG INTERNATIONALE ERFARINGER MED VÆRDIBASERET STYRING - UDFORDRINGER OG MULIGHEDER FOR UDVIKLING AF STYRING I FREMTIDEN DANSKE OG INTERNATIONALE ERFARINGER MED VÆRDIBASERET STYRING - UDFORDRINGER OG MULIGHEDER FOR UDVIKLING AF STYRING I FREMTIDEN Mickael Bech DAGSORDEN / POINTER 1. Begrebet værdibaseret styring er under

Læs mere

Nedenfor vil betydningen for Helsingør kommune blive opgjort ud fra de tilgængelige informationer på nuværende tidspunkt.

Nedenfor vil betydningen for Helsingør kommune blive opgjort ud fra de tilgængelige informationer på nuværende tidspunkt. NOTAT Center for Økonomi og Ejendomme KL og regeringen har aftalt fire markante justeringer af den kommunale medfinansiering Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Cvr nr. 64 50 20 18 Dato 29. juni

Læs mere

N O T A T. 26-09-2012 Sag nr. 12/1683 Dokumentnr. Louise Broe Tel. 35 29 83 98 E-mail: Lbr@regioner.dk

N O T A T. 26-09-2012 Sag nr. 12/1683 Dokumentnr. Louise Broe Tel. 35 29 83 98 E-mail: Lbr@regioner.dk N O T A T Produktiviteten i den regionale sektor Produktivitetskommissionen har tilbudt Danske Regioner at bidrage med bud på drivkræfter og barrierer mv. for produktivitetsudviklingen i den offentlige

Læs mere

Sundhedsøkonomi & sundhedspolitik

Sundhedsøkonomi & sundhedspolitik Sundhedsøkonomi & sundhedspolitik Dansk Sygeplejeråd, Fyns Amtskreds 22. maj 2006 Eva Draborg IST Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet 1 Præsentation Sundhedsøkonomi og sundhedspolitik Organisering Finansiering

Læs mere

VISION FOR PRAKSISOMRÅDET. God kvalitet i praksis

VISION FOR PRAKSISOMRÅDET. God kvalitet i praksis VISION FOR PRAKSISOMRÅDET God kvalitet i praksis 1 Forord Med denne vision sætter Region Sjælland gang i en proces, der skal udvikle praksisområdet de kommende år. REGION SJÆLLAND STYRKER PRAKSISOMRÅDET

Læs mere

Danske Regioners Budgetvejledning 2007 Udsendt

Danske Regioners Budgetvejledning 2007 Udsendt Økonomisk politik Den statslige aktivitetsafhængige pulje i 2007 Regeringen og Danske Regioner indgik den 10-06-2006 aftale om regionernes økonomi i 2007. Hovedlinierne i aftalen er beskrevet i budgetvejledningspunktet

Læs mere

Værdibaseret styring i det danske sundhedsvæsen muligheder og udfordringer. Mickael Bech Direktør, professor

Værdibaseret styring i det danske sundhedsvæsen muligheder og udfordringer. Mickael Bech Direktør, professor Værdibaseret styring i det danske sundhedsvæsen muligheder og udfordringer Mickael Bech Direktør, professor Gammel vin på nye flasker? 2 Hvad er værdibaseret styring? Måling af og opfølgning på outcome

Læs mere

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sundhedsydelser

Kommunal medfinansiering af sundhedsydelser Ny rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Kommunal medfinansiering af sundhedsydelser Sammenfatning Anni Ankjær-Jensen Jannie Kilsmark Dansk Sundhedsinstitut August 2007 Yderligere information: Senior projektleder

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region 3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler

Læs mere

Bedre incitamenter i sundhedsvæsenet

Bedre incitamenter i sundhedsvæsenet Bedre incitamenter i sundhedsvæsenet maj 2013 Danske Regioner KL Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse INDHOLD DEL I BAGGRUND... 5 1 INDLEDNING OG ANBEFALINGER

Læs mere

Mål og Midler Sundhedsområdet

Mål og Midler Sundhedsområdet Fokusområder Sundhedsområdet er specielt i kommunal økonomisk sammenhæng, idet langt hovedparten af økonomien er knyttet til finansiering/medfinansiering af aktiviteter i det regionale sundhedsvæsen og

Læs mere

Økonomisk vejledning 2018: Aftale om regionernes økonomi

Økonomisk vejledning 2018: Aftale om regionernes økonomi NOTAT Økonomisk vejledning 2018: Aftale om regionernes økonomi 07-07-2017 EMN-2017-03127 1070218 Sanne Nørgaard Laursen Regeringen og Danske Regioner indgik tirsdag den 6. juni aftale om regionernes økonomi

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren. Februar 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren. Februar 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren Februar 2013 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen / det sammenhængende sundhedsvæsen. Prof. Jakob Kjellberg

Det nære sundhedsvæsen / det sammenhængende sundhedsvæsen. Prof. Jakob Kjellberg Det nære sundhedsvæsen / det sammenhængende sundhedsvæsen Prof. Jakob Kjellberg Aalborg 17. august 2017 Mest meningsfuldt at snakke om det sammenhængende sundhedsvæsen Fru. Hansens almen tilstand Indlagt

Læs mere

Økonomisk vejledning 2017: Aftale om regionernes økonomi

Økonomisk vejledning 2017: Aftale om regionernes økonomi N O T A T 27-06-2016 Sag nr. 16/1332 Dokumentnr. 32066/16 Økonomisk vejledning 2017: Aftale om regionernes økonomi Regeringen og Danske Regioner indgik torsdag den 9. juni aftale om regionernes økonomi

Læs mere

Hospitaler. Én indgang til sundhedssystemet. Akutbehandling

Hospitaler. Én indgang til sundhedssystemet. Akutbehandling Hospitaler Én indgang til sundhedssystemet I dag har sundhedssystemet nogle grundlæggende strukturelle udfordringer, da opgaverne er fordelt på henholdsvis regionerne og kommuner. Det er et problem for

Læs mere

Sundheds- og Ældreministeriets perspektiv

Sundheds- og Ældreministeriets perspektiv Sundheds- og Ældreministeriets perspektiv Primærsektorkonferencen, d. 1. november 2017 Udfordringer og næste skridt i forhold til at skabe et stærkt nært og sammenhængende Katrine Ring, kontorchef, Ældreområdet

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov. Sygehusenes nye rolle 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Dette papir beskriver, hvordan sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges

Læs mere

Kan de ambitiøse kvalitetsmål nås med de eksisterende økonomiske rammer for og økonomistyring i sundhedsvæsenet? Jes Søgaard, KB, AU

Kan de ambitiøse kvalitetsmål nås med de eksisterende økonomiske rammer for og økonomistyring i sundhedsvæsenet? Jes Søgaard, KB, AU Kvalitetsudvikling i Sundhedsvæsenet 2016-2025 DSKS, Nyborg Strand, 15-16. januar 2016 Kan de ambitiøse kvalitetsmål nås med de eksisterende økonomiske rammer for og økonomistyring i sundhedsvæsenet? Jes

Læs mere

Anvendelse II. Jónas Thor Björnsson Koncernøkonomi, Region Midtjylland.

Anvendelse II. Jónas Thor Björnsson Koncernøkonomi, Region Midtjylland. Anvendelse II Jónas Thor Björnsson Koncernøkonomi, Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Anvendelse Data fra landspatient registreret bruges til Opfølgning på baseline Udbetaling af aktivitetspuljen

Læs mere

Sundhedspolitisk Dialogforum

Sundhedspolitisk Dialogforum Sundhedspolitisk Dialogforum 22. oktober 2015 PROGRAM 8.30-8.35 Velkomst v/ Anders Broholm 8.35-9.00 Status Sundhedsaftale, praksisplan og økonomiaftale 9.00-9.15 Pause 9.15-10.00 KL s udspil vedr. det

Læs mere

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen Det nære sundhedsvæsen v/beskæftigelses-, social- og sundhedsdirektør Jesper Hosbond Jensen Økonomiaftalen for 2013 KL s udspil og anbefalinger Processen Uddrag af den politiske sundhedsaftale i Nordjylland

Læs mere

Regionshuset, Vejle 13. maj og 11. juni Sundhedsområdet. v/sundhedsdirektør Jens Elkjær

Regionshuset, Vejle 13. maj og 11. juni Sundhedsområdet. v/sundhedsdirektør Jens Elkjær Regionshuset, Vejle 13. maj og 11. juni 2013 Sundhedsområdet v/sundhedsdirektør Jens Elkjær Disposition: Præsentation af sundhedsvæsenet Vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Struktur og rammer

Læs mere

Flertallet bevæger sig på tværs af sektorer - og få har hospitalskontakter uden for deres bopælsregion

Flertallet bevæger sig på tværs af sektorer - og få har hospitalskontakter uden for deres bopælsregion 19. FEBRUAR 2019 Flertallet bevæger sig på tværs af sektorer - og få har hospitalskontakter uden Kontakter på tværs i det danske sundhedsvæsen Resumé I Danmark har størstedelen af befolkningen årligt kontakt

Læs mere

Regionernes takststyringsmodeller

Regionernes takststyringsmodeller Apendiks 119 Regionernes takststyringsmodeller Regionsrådene styrer produktionen på sygehusene gennem de vedtagne takststyringsmodeller. Modellerne er grundlæggende konstrueret ens, men har forskellige

Læs mere

forhold i primærsektoren, fx manglende kapacitet eller kompetence i hjemmeplejen

forhold i primærsektoren, fx manglende kapacitet eller kompetence i hjemmeplejen Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6102 Direkte 24798168 Mail cch@regionh.dk Dato: 6. august 2015 Driftsmålsstyring Genindlæggelser Akutte

Læs mere

Sammenfatning af afrapportering fra Udvalget for bedre incitamenter i sundhedsvæsenet

Sammenfatning af afrapportering fra Udvalget for bedre incitamenter i sundhedsvæsenet Sammenfatning af afrapportering fra Udvalget for bedre incitamenter i sundhedsvæsenet Regeringen nedsatte i april 2012 Udvalget for bedre incitamenter i sundhedsvæsenet med deltagelse af Danske Regioner,

Læs mere

Værdibaseret sundhed i en dansk kontekst

Værdibaseret sundhed i en dansk kontekst Svend Særkjær, Regionsdirektør i Region Nordjylland Værdibaseret sundhed i en dansk kontekst Regionernes Økonomi- og Styringskonference den 23. november 2018 Værdi som styrende mål for sundhedsvæsenet

Læs mere

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,

Læs mere

Mål og Midler Sundhedsområdet

Mål og Midler Sundhedsområdet Fokusområder i 2014 Overskriften for fokus i 2014 er konsolideringen og fortsat udvikling af det nære sundhedsvæsen med sigte på et kommunalt sundhedsvæsen som et kompetent tredje ben i trekanten bestående

Læs mere

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1.

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1. Maj 21 Aktivitet i det somatiske sygehusvæsen Behandlingen af en patient på sygehus vil altid involvere ambulante besøg og/eller udskrivninger efter indlæggelse. Udviklingen i antal udskrivninger henholdsvis

Læs mere

Ny strategi for kvalitet i sundhedsvæsenet

Ny strategi for kvalitet i sundhedsvæsenet Ny strategi for kvalitet i sundhedsvæsenet 6 strategiske temaer: a) Høj kvalitet i kerneydelserne løbende måling af kvaliteten. b) Ledelse en afgørende forudsætning. c) Læring fra viden til handling. d)

Læs mere

DEN KOMMUNALE (MED)FINANSIERING. DRG Konference Undervisningsdag Onsdag d. 4. oktober 2017

DEN KOMMUNALE (MED)FINANSIERING. DRG Konference Undervisningsdag Onsdag d. 4. oktober 2017 DEN KOMMUNALE (MED)FINANSIERING DRG Konference Undervisningsdag Onsdag d. 4. oktober 2017 Disposition To forskellige ordninger Kommunal medfinansiering Baggrund og formål Lovgrundlag Månedens gang, datagrundlag,

Læs mere

Økonomiske incitamenter som styringsredskab for sundhedsudgifter i det danske sundhedsvæsen

Økonomiske incitamenter som styringsredskab for sundhedsudgifter i det danske sundhedsvæsen Økonomiske incitamenter som styringsredskab for sundhedsudgifter i det danske sundhedsvæsen Konference om Kvalificering Effektivisering Incitamenter i sundhedsvæsenets opgaver CVU-Lillebælt 14. nov. 2007

Læs mere

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Statusnotat Værdibaseret sundhed

Statusnotat Værdibaseret sundhed Aalborg Universitetshospital - Økonomi Sundhedsøkonom Helene Cathrine Møholt Hedensted Direkte +4597661340 h.hedensted@rn.dk 9. august 2016 NOTAT Statusnotat Værdibaseret sundhed Baggrund og Formål Staten

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

STATUS PÅ DEN KOMMUNALE AKTIVITETSBESTEMTE MEDFINANSIERING I REGION SYDDANMARK

STATUS PÅ DEN KOMMUNALE AKTIVITETSBESTEMTE MEDFINANSIERING I REGION SYDDANMARK Ledelse og Udvikling Dato: 5. september 2018 Sagsbehandler: Morten Jessen-Hansen Direkte tlf.: 7376 7753 E-mail: mjh@aabenraa.dk STATUS PÅ DEN KOMMUNALE AKTIVITETSBESTEMTE MEDFINANSIERING I REGION SYDDANMARK

Læs mere

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig

Læs mere

Danske Regioner - Økonomisk Vejledning 2011 Udsendt juni 2011

Danske Regioner - Økonomisk Vejledning 2011 Udsendt juni 2011 Aftale om regionernes økonomi i 2012 Regeringen og Danske Regioner indgik torsdag den 2. juni 2011 aftale om regionernes økonomi for 2012. Aftalen kan downloades på www.regioner.dk under økonomi. Aftalen

Læs mere

Danske Regioner - Økonomisk Vejledning 2007 Udsendt

Danske Regioner - Økonomisk Vejledning 2007 Udsendt Dokumentnr. 35553/07 De statslige aktivitetsafhængige puljer i 2008 Regeringen og Danske Regioner indgik den 11-06-2007 aftale om regionernes økonomi i 2008. Hovedlinierne i aftalen er beskrevet i punktet

Læs mere

Kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2013

Kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2013 Region Sjælland Koncernøkonomi Enheden for Analyse og Afregning 24. september 2013 Kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2013 Den kommunale medfinansiering

Læs mere

Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:

Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner: Notat Danske Fysioterapeuter Folketingsvalget 2019 Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner: 1. Direkte adgang til fysioterapi 2. Målrettet og superviseret fysisk træning

Læs mere

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 I efteråret 2008 vedtog regionsrådene budgetterne for 2009. Budgetterne ligger for tredje år i træk inden for den aftalte udgiftsramme med regeringen. Budgetterne

Læs mere

Aktivitetsbestemt medfinansiering

Aktivitetsbestemt medfinansiering Aktivitetsbestemt medfinansiering Dette er et notat om den aktivitetsbestemte medfinansiering (kommunale medfinansiering). Der anvendes de senest tilgængelige data for udviklingen i aktiviteterne i Dragør

Læs mere

Værdibaseret styring i det danske sundhedsvæsen muligheder og udfordringer. Mickael Bech Direktør, professor

Værdibaseret styring i det danske sundhedsvæsen muligheder og udfordringer. Mickael Bech Direktør, professor Værdibaseret styring i det danske sundhedsvæsen muligheder og udfordringer Mickael Bech Direktør, professor Gammel vin på nye flasker? 2 3 Hvad er værdibaseret styring? Måling af og opfølgning på outcome

Læs mere

Aktivitetspuljen 2018

Aktivitetspuljen 2018 NOTAT Aktivitetspuljen 2018 07-07-2017 EMN-2017-02702 1060187 Thomas Ljungberg Jørgensen Regeringen og Danske Regioner indgik den 6. juni 2017 aftale om regionernes økonomi for 2018 (ØA18). Principperne

Læs mere