Nye incitamenter og en forbedret økonomisk styring i sundhedsvæsenet
|
|
- David Kristensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 N O T A T Sag nr. 12/2064 Nye incitamenter og en forbedret økonomisk styring i sundhedsvæsenet I dette notat argumenteres for, at der er behov for en ny incitamentsmodel på sundhedsområdet med udgangspunkt i rammefinansiering frem for aktivitetsfinansiering. Det vil give en bedre understøttelse af såvel de økonomiske som de sundhedspolitiske målsætninger på området. Modellen forudsætter fortsatte målinger af effektivitet/produktivitet, og takststyring på udvalgte (relevante) områder. Patientrettighederne, som nu også omfatter udredning, giver sikkerhed for at mindre aktivitetsfinansiering, ikke indebærer lavere service med risiko for længere ventetider for borgerne. Det danske sundhedsvæsen er aktivitetsstyret. Det gælder såvel sygehusene som alle yderne i praksissektoren. Praksisområdet er reguleret via overenskomsterne. På sygehusområdet skyldes aktivitetsstyringen primært de incitamenter, der er indlagt via den statslige aktivitetsafhængige finansiering og kommunal medfinansiering af sundhedsområdet. Endvidere har der via økonomiaftalerne været krav om takststyring. Aktivitetsstyringen har været hensigtsmæssig i en periode, hvor man ønskede en høj aktivitet og også var villig til at finansiere den. Det har således været et centralt politisk mål gennem de seneste 10 år, at afdelinger, der gjorde en ekstra indsats (opgjort som DRG-point), skulle belønnes. Opgaven i det danske sundhedsvæsen har nu ændret sig. Rammevilkårene i de kommende år vil være begrænsede med kontrolleret økonomisk vækst kombineret med et større fokus på effektive behandlingsmetoder (herunder telemedicin) og altid at lave den rigtige aktivitet, dvs. den der giver størst mulig sundhed. Endvidere er der større politisk fokus på mindsket ulighed i
2 sundhed og bedre forebyggelse, som heller ikke er foreneligt med et system der giver incitament til at have så høj aktivitet som muligt. Side 2 Internationalt er der samtidig en erkendelse af, at fee-for-service systemer, som det danske, fungerer uhensigtsmæssigt i forhold til en økonomisk presset situation, og det fokus på øget kvalitet man ønsker på sundhedsområdet. KPMG konkluderer således, at grunden til, at effekterne i sundhedsvæsenet ikke er optimale, er den måde finansieringen er skruet sammen på 1. Der er således taget store skridt i retning af alternativer til aktivitetsfinansiering i blandt andet USA, England, Skotland og Sverige i de senere år. Endelig kan det indvendes at den nuværende styringsmodel er præget af en række tekniske paradokser, som ikke er holdbare på sigt. Det har således været et centralt fælles mål at neutralisere virkningen af aktivitetspuljen ved de årlige økonomiforhandlinger, for at undgå at den virker udgiftsdrivende. Derudover er selve puljen præget af mange tekniske vanskeligheder, der giver sig udslag i mange forhandlede korrektioner og senest en fejl i opgørelsen på ½ mia.kr. Det vanskeliggør brugen af puljen som styringsredskab og taler i sig selv for en radikal ændring. Udfordringerne i den økonomiske styring i dag Incitamenterne i sundhedsvæsenet i dag understøtter ikke ønskerne om øget kvalitet og mere sammenhæng. Det skyldes blandt andet, at sundhedsvæsenet er aktivitetsstyret, det vil sige, at sundhedsaktører belønnes ud fra en afregning per ydelse. Dermed er det prisen for de enkelte ydelser og ydelsernes omfang, der får en afgørende betydning for indsatserne i sundhedsvæsenet. Incitamenterne burde i højere grad understøtte et fokus på kvalitet, det vil sige, at indsatser og prioriteringer baserer sig på, hvad der er samfundsøkonomisk mest hensigtsmæssigt og bedst for patienten. Aktivitetsstyring med den statslige aktivitetspulje og kommunal medfinansiering skal sikre en høj aktivitet og en stadig vækst på sygehusene - ellers får regionerne ikke de aftalte penge. DRG-systemet, som danner grundlag for aktivitetsstyringen på sygehusområdet, og takststyring gør, at sygehusene er fokuseret på aktivitet og på at tiltrække patienter. Denne styring giver dermed ikke i sig selv incitament til at holde patienter raske eller håndtere dem uden for sygehusregi. 1 Contracting value: shifting paradigms, KPMG International, 2012
3 Samtidig er produktivitetskravet i sygehusvæsenet alene en opgørelse af mere aktivitet for pengene. Der indgår ingen overvejelser om, hvorvidt det er den rigtige aktivitet til de rigtige ressourcer. Side 3 Den kommunale medfinansiering er baseret på en ide om, at det er kommunerne, der sidder med nøglen til - og har den primære interesse i - at begrænse udgifterne på sygehusene. Det er på trods af, at det er regionerne, der får langt den største besparelse ved at forebygge en indlæggelse eller et ambulant besøg. Organiseringen og honoreringen per ydelse i almen praksis medfører, at det er vanskeligt at give de praktiserende læger et større populationsansvar. Samtidig er der ingen sikkerhed for, at større udgifter i almen praksis indebærer mere sundhed og/eller lavere udgifter andre steder. Aktivitetsfinansieringen af regionerne svækker regionernes incitament til for eksempel at omlægge behandling under indlæggelse til ambulant, fordi det vil medføre en lavere afregning. Omlægning af aktivitet, vil også kunne medføre en besparelse for sygehusene, men den forringes, når finansieringen udebliver. Samtidig vil indsatser for at flytte aktivitet uden for sygehusene og til at agere mere udadvendt koste penge, men de vil ikke give nogen finansiering i det nuværende regime. Aktivitetsstyring har også haft en positiv effekt i og med, at aktiviteten er steget, og ventetiderne til sygehusbehandling er faldet. Samtidig er produktiviteten steget år for år, hvilket betyder, at der udføres flere behandlinger for de samme penge. Men samtidig har der været stor udgiftsvækst og vilje til at finansiere denne. Nu står vi overfor andre økonomiske udfordringer, der kræver, at vi vender blikket mod at skabe mest mulig sundhed for pengene. I den sammenhæng vender incitamenterne den forkerte vej og virker samtidig modsatrettede dels mellem regioner og kommuner dels i forhold til at nå målet om øget kvalitet i sundhedsvæsenet. Den økonomiske styring skal i højere grad understøtte omlægning af aktivitet fra indlæggelse til ambulant behandling, regionernes og kommunernes initiativer til at forebygge indlæggelser, at ekspertisen på sygehusene gøres tilgængelig for praksisområdet og kommunerne mv. Nedenfor beskrives eksempler på initiativer, der flytter behandlingsaktivitet væk fra sygehusene, og som flere regioner er i gang med på trods af incita-
4 menterne i den nuværende økonomiske styring. Initiativerne giver både sundhedspolitisk og samfundsøkonomisk gevinst, og det er derfor problematisk, at de nuværende incitamenter er en barriere for, at initiativerne implementeres i større skala eller flere steder. Side 4 De fælles akut modtagelser, FAM, skal sikre en hurtig diagnosticering, så patienten undgår at blive indlagt, hvis det er muligt. Den Tværfaglige udrednings enhed, TUE, er et samarbejdsprojekt mellem Region Hovedstaden, Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital. TUE har til formål at give sårbare ældre medicinske patienter et hurtigt, sammenhængende, målrettet patientforløb, så de undgår en indlæggelse. Speciallæger fra Bispebjerg Hospital samarbejder med sygeplejersker, ansat af København Kommune, om at udrede, behandle og pleje de akut syge ældre medicinske patienter. Projektet er dermed målrettet den gruppe af patienter, som ikke behøver indlægges. En undersøgelse fra Bispebjerg Hospital fra 2010 viser således, at 15 procent af indlæggelserne for de ældre medicinske patienter kunne have været forebygget, hvis patienten blev sat i behandling eksempelvis for en begyndende lungebetændelse eller urinvejsinfektion og derefter sendt hjem med umiddelbar opfølgning fra den kommunale hjemmepleje. Integrated Care projekter som TUE har til formål at undgå unødvendige indlæggelser og forbedre patientforløb, ved at regioner, sygehuse og kommuner samarbejder og koordinerer deres indsats. På den måde sikres et sammenhængende forløb for den enkelte patient og størst mulig kvalitet i behandlingen. Telemedicin kan i stadig større grad gøre det muligt at flytte behandlingen ud i patientens hjem, så patienten undgår at møde op til et ambulant besøg. Den økonomiske styring skal derfor understøtte sygehusenes udgående funktioner som for eksempel øget brug af telemedicin. Sygehusene skal være mere udadvendte og anvende deres ekspertise udadtil. Det indebærer blandt andet telefontilgængelig for rådgivning og vejledning. Der skal også være økonomisk incitament til at udføre sådanne aktiviteter, som ikke udløser finansiering, men som kræver investeringer og en indsats fra sygehusenes side. Fagfolkenes tid skal anvendes rigtigt uden hensyn til aktivitetsmål.
5 Det er desuden et afgørende element, at patienterne er en aktiv medspiller i deres behandlingsforløb. Det medfører, at det ikke skal være økonomiske incitamenter, der skal være styrende for valg af behandling, for eksempel operation fremfor træning, fordi operation medfører finansiering, og det gør træning ikke. Et andet eksempel er kræftkontroller, hvor patienten ofte er den bedste til at vurdere behovet. Derfor skal kontroller ikke gennemføres automatisk, men når der vurderes at være et behov. Side 5 Økonomisk styring skal fremme kvalitet og bedre sammenhæng Den økonomiske styring skal derfor ændres, så den understøtter samfundsøkonomiske hensigtsmæssige løsninger, herunder at behandlingen flyttes uden for sygehusenes mure og tættere på borgerne, når det er muligt. Den økonomiske styring skal ligeledes understøtte en mere udadvendt sygehussektor. Det naturlige alternativ til de nuværende finansieringssystemer er rammefinansiering af regionerne. Det vil sige, at midlerne til regionerne tildeles per indbygger ligesom bloktilskuddet. Det er også en trend, der ses internationalt, hvor flere lande gør op med aktivitetsstyring og bevæger sig over mod en kombination af forskellige styringsværktøjer og finansieringssystemer til at understøtte koordination og effektiv behandling. Det er således udtryk for en naturlig udvikling og modenhed i systemet, der fordrer en ny type finansieringsstruktur. Det er derudover en nødvendig udvikling for at imødekomme de stramme økonomiske rammer, som sundhedsvæsenet er underlagt i fremtiden. I England tvivler man på, at udfordringerne i sundhedsvæsenet imødekommes af resultaterne af de økonomiske incitamenter i aktivitetsstyringen. Blandt andet peger erfaringer på, at aktivitetsstyring ikke fører ressourcerne derhen, hvor behovet og effektiviteten er størst. Der er manglende effekt i forhold til at flytte aktivitet fra sygehusene til andre aktører, koordination af behandlingsforløb, forebyggelse og tidlige interventioner. Tværtimod er de økonomiske incitamenter i aktivitetsstyring måske med til at opstille barrierer for at flytte aktivitet ud fra sygehusene, tidlig intervention, forebyggelse og integrated care/shared care. Derfor er der behov for at arbejde med nye finansieringsmodeller, der flytter fokus fra aktivitet til effekt. Det er netop årsagen til, at aktivitetsbaseret styring diskuteres lige nu i England i forbindelse med deres QIPP Quality, Innovation, Productivity and Prevention - satsning og den tilknyttede struk-
6 turelle reform med etablering af Clinical Commissioning Groups (på almen praksis området). 2 Side 6 Rammefinansiering giver ideelt set optimal understøttelse af, at man overholder de økonomiske rammer, samtidig med at der gives et stærkt incitament til at vælge de mest effektive løsninger, også når det eksempelvis indebærer en lavere registrerbar aktivitet på sygehusene. Rammefinansiering giver dermed et stærkere incitament til øget forebyggelse og til at undgå unødig aktivitet for eksempel gennem mere samarbejde med kommuner, flere udgående funktioner, ny opgavefordeling med praksissektor og stratificering af patientgrupper (på basis af målrettede analyser af behandlingsbehov og effekt på sygehuse og afdelinger). Rammefinansiering skal kobles med patientrettighederne, og de økonomiske rammer skal overholdes. Samtidig skal regionerne løbende forbedre sig på udvalgte kvalitetsparametre og effektivitetsparametre. Det er vigtigt at understrege, at rammefinansiering forudsætter synlighed om effekter, herunder også at der fortsat er stort fokus på produktivitets- og effektivitetsudvikling. Rammestyring som bærende princip for sundhedsvæsenet vil i sin ideelle form indebære: 1) Afskaffelse af kommunal medfinansiering 2) Aktivitetspuljen udbetales over bloktilskuddet 3) Takststyring af sygehusene kan anvendes i regionerne i det omfang, de finder det relevant, for eksempel til at håndtere områder hvor der ønskes øget aktivitet eller særligt produktionsorienterede områder. 4) Aktivitetsregistrering skal fortsat bruges for regionernes styring og til brug for fortsatte produktivitetsmålinger, benchmarkings mv. Rammefinansiering vil dog næppe kunne stå alene i sin mest klassiske form som styringsmodel for sundhedsvæsnet. Der vil være behov for at supplere med øvrige styringsredskaber, som sikrer fortsat udvikling af produktivitet (som til en vis grad understøttes i det nuværende regime) og mere fokus på effektivitet og kvalitet. Ovenstående kunne derfor suppleres med: 2 Payment By Results, Kingsfund, 2012
7 5) Udvikling af produktivitetsmålinger, der i højere grad tager højde for, at der kan være behov for en omstilling af sygehusaktiviteten for at sikre bedre effektivitet af behandlingen. 6) Udvikling af supplerende målinger, der i højere grad viser effektiviteten af det samlede sundhedsvæsen i regionen (så det for eksempel bliver muligt at opgøre de samlede udgifter til et givet behandlingsområde i en region på tværs af sektorer og holde det op imod kvaliteten). 7) Regional forpligtelse til at anvende takststyring på udvalgte områder, hvor der er enighed med staten om, at det er særlig meningsfuldt. Herunder eventuelt også aftaler om særlige fokusområder. 8) Politisk forpligtelse til at forfølge overordnede kvalitetsmål (jf. triple aim i økonomiaftalen for 2013). Side 7 På baggrund af ovenstående bør rammefinansiering kombineret med eksisterende patientrettigheder og kvalitetsmål være det bærende princip for den økonomiske styring af sundhedsvæsenet.
Sammen skaber vi værdi for patienten
MODEL FOR VÆRDIBASERET SUNDHED I REGION HOVEDSTADEN Sammen skaber vi værdi for patienten Region Hovedstadens hospitaler har i en årrække været styret og afregnet med takststyring. Det har blandt andet
Læs mereStyrings- og afregningsmodeller i sundhedsvæsenet Incitamentsstrukturer og DRG
Cheføkonom Kristian Heunicke Danske Regioner Styrings- og afregningsmodeller i sundhedsvæsenet Incitamentsstrukturer og DRG Payment models in Danish public hospitals Tendenser i styringen af sundhedsvæsenet
Læs mereSammen skaber vi værdi for patienten
FORSLAG TIL MODEL FOR VÆRDIBASERET STYRING AF SUNDHEDSVÆSENET I REGION HOVEDSTADEN Sammen skaber vi værdi for patienten Pejlemærker og ny styringsmodel Region Hovedstadens hospitaler har i en årrække været
Læs mereRegion Hovedstaden. VÆRDI FOR PATIENTEN principper og dilemmaer
Region Hovedstaden VÆRDI FOR PATIENTEN principper og dilemmaer Princippapir om værdibaseret styring Denne pjece indeholder de foreløbige de politiske visioner for værdibaseret styring. Den beskriver forslag
Læs mereForsøg med finansieringsmodel i Region Syddanmark i DRG konference 5. oktober 2017
Forsøg med finansieringsmodel i Region Syddanmark i 2017-2018 DRG konference 5. oktober 2017 Scenen Mangeårig aktivitetsstyring i RSD høj (ambulant) aktivitet ingen ventelister Erkendelse af at vi arbejder
Læs mereRegion Hovedstaden Center for Økonomi. Nærhedsfinansiering. Oplæg til forretningsudvalgets temadrøftelse den 9. oktober 2018.
Nærhedsfinansiering Oplæg til forretningsudvalgets temadrøftelse den 9. oktober 2018 Jens Buch Nielsen 1 Økonomiaftale 2019 2% Afskaffelse af det årlige produktivitetsstigningskrav på 2% Afskaffelse af
Læs mereDiagnostisk Center Udfordringer i styringsmodel. DRG-konferencen 2013, 3. oktober 2013 Økonomi & Planchef, Leif P. Christensen
Diagnostisk Center Udfordringer i styringsmodel DRG-konferencen 2013, 3. oktober 2013 Økonomi & Planchef, Leif P. Christensen Program Diagnostisk Center, HE Midt hvad er det? Hvorfor er det svært at måle
Læs mereStrategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen
Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Udvalget for 19. marts 2012 Disposition: 1. Tidsplan 2. Afgrænsning af det nære sundhedsvæsen 3. Nye krav til kommunerne i det nære sundhedsvæsen 4.
Læs mereDRG konferencen Kommunal medfinansiering
DRG konferencen 2013 Kommunal medfinansiering -Hvordan er det at arbejde med et område, som vi har beskeden indflydelse på? Anders Kjærulff Direktør for Kultur og Sundhed Holstebro Kommune 1 Generelt om
Læs merePå vej mod.. en ny styring
Centerchef, Center for styring, økonomi og sammenhæng Naja Warrer Iversen Danske Regioner På vej mod.. en ny styring Ny styringsmodel fra stat til regioner Aftale om regionernes økonomi for 2018 Regeringen
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. Marts 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb Marts 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning
Læs mereDen kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010
Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal
Læs merePrioriteringer i sundhedsvæsenet, hvilke visioner og mål har det nye regionsråd
Prioriteringer i sundhedsvæsenet, hvilke visioner og mål har det nye regionsråd OUH Talks 27. juni 2018 Stephanie Lose Regionsrådsformand Region Syddanmark 1 Udgangspunkt for Region Syddanmark Sundhedsvæsenet
Læs mereUdfordringer for styringen på sundhedsområdet. DRG-konference 2017
Udfordringer for styringen på sundhedsområdet DRG-konference 2017 Politisk pres for fjernelse risiko for at regering kunne komme i mindretal 2 Aftale om suspension af produktivitetskravet i 2018 Konkret
Læs mereUdfordringer i den nuværende aktivitetsstyring. DRG konference i Herning oktober 2013 v. Jan Højgaard Funder, Region Syddanmark
Udfordringer i den nuværende aktivitetsstyring DRG konference i Herning oktober 2013 v. Jan Højgaard Funder, Region Syddanmark 1 En lille anekdote 2 Erfaringer med aktivitetsafregning Stabilt afregningsparadigme
Læs mereVærdibaseret styring Region Midtjylland. RMU april 2017 v. regionsdirektør Jacob Stengaard Madsen og økonomidirektør Mette Jensen
Værdibaseret styring i Region Midtjylland RMU april 2017 v. regionsdirektør Jacob Stengaard Madsen og økonomidirektør Mette Jensen Værdibaseret styring Udvikling i styringen i Region Midtjylland over årene
Læs mereRegionernes budgetter i 2010
Kapitel 2 11 Regionernes budgetter i 2010 Regionerne vedtog i september 2009 deres budgetter for 2010. Regionerne holdt sig for fjerde år i træk inden for det udgiftsniveau, der blev aftalt i økonomiaftalen
Læs mereØkonomisk styring af sygehuse
Økonomisk styring af sygehuse Line Planck Kongstad, Ph.d.-studerende COHERE Center for Sundhedsøkonomisk Forskning Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi Syddansk Universitet Økonomistyring Behov for
Læs mereRegion Hovedstaden Center for Økonomi. Nærhedsfinansiering. Oplæg til forretningsudvalgets temadrøftelse den 9. oktober 2018.
Nærhedsfinansiering Oplæg til forretningsudvalgets temadrøftelse den 9. oktober 2018 Jens Buch Nielsen 1 Økonomiaftale 2019 2% Afskaffelse af det årlige produktivitetsstigningskrav på 2% Afskaffelse af
Læs mereSYNLIGHEDSREFORMEN HVAD BETYDER KVALITETSARBEJDET? HVILKE DATAKILDER BRUGES? HAR KVALITETSFOKUSSET ØKONOMISKE KONSEKVENSER?
SYNLIGHEDSREFORMEN HVAD BETYDER KVALITETSARBEJDET? HVILKE DATAKILDER BRUGES? HAR KVALITETSFOKUSSET ØKONOMISKE KONSEKVENSER? OKTOBER 2013 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK DISPOSITION 1. Hvad betyder kvalitetsarbejdet
Læs mereBedre incitamenter i sundhedsvæsenet
Bedre incitamenter i sundhedsvæsenet maj 2013 Danske Regioner KL Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse INDHOLD DEL I BAGGRUND... 5 1 INDLEDNING OG ANBEFALINGER
Læs mereBEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet
BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter
Læs mereVidereudvikling af styringen på sundhedsområdet kommissorium for et styringseftersyn
Sundheds- og Ældreministeriet Finansministeriet Økonomi- og Indenrigsministeriet Videreudvikling af styringen på sundhedsområdet kommissorium for et styringseftersyn 27. juni 2017 Regeringen ønsker et
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i Marts 2013
Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i 2009 Marts 2013 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sygehusenes økonomi i 2009 (beretning nr. 2/2010)
Læs mereBidrag til en ny. sundhedspolitik
Bidrag til en ny sundhedspolitik Bidrag til en ny sundhedspolitik I Danmark har borgerne ret til fri og lige adgang til sundhedsydelser. Det er også kendetegnende, at sundhedsvæsenet finansieres solidarisk
Læs mereRegionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen
Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes vision for et helt og sammenhængende sundhedsvæsen Regionerne er meget mere end sygehuse Regionerne er også en række nære sundhedstilbud:
Læs mereBidrag til en ny. sundhedspolitik
Bidrag til en ny sundhedspolitik Bidrag til en ny sundhedspolitik Danske Regioner 2013 Layout: UHI, Danske Regioner Tryk: Danske Regioner ISBN trykt:978-87-7723-825-3 ISBN elektronisk: 978-87-7723-826-0
Læs mereStrategi for fremtidens ambulante behandling
Strategi for fremtidens ambulante behandling Sundhedsvæsenet i Danmark står over for markante udfordringer i de kommende år. Befolkningsudviklingen betyder, at der bliver flere ældre, og samtidig stiger
Læs mereRedegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 8/2011 om kvalitetsindsatser
Holbergsgade 6 DK-1057 København K Ministeren for sundhed og forebyggelse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Ændring af det statslige bidrag til finansiering af regionerne)
NOTAT Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Ændring af det statslige bidrag til finansiering af regionerne) 1 I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af
Læs mereSundhedssamordningsudvalget, 10. januar 2017 Sundhedsudvalget, 17. januar Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen
Sundhedssamordningsudvalget, 10. januar 2017 Sundhedsudvalget, 17. januar 2017 Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen Fremtidens sundhedsvæsen i Syddanmark 2 Vores fælles udfordringer på tværs af sektorer
Læs mereOplæg - Temaer i Sundhedsaftalen
31. MAJ 2017 Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 2019-2022 Baggrund En borgers sygdomsforløb kræver ofte både indsatser i kommunen, hos den praktiserende læge og på hospitalet. En positiv oplevelse af sygdomsforløbet
Læs mereViden til tiden. om patienten er til stede, når der er brug for dem. INDSATSOMRÅDE 2
INDSATSOMRÅDE 2 Viden til tiden Bedre sammenhæng i patientforløb er en vigtig fælles målsætning, som KL, Danske Regioner og Sundheds- og Ældreministeriet på flere fronter samarbejder om. Parterne har med
Læs mereDen danske model og dens skønhedsfejl
Den danske model og dens skønhedsfejl Hvordan virker systemet, og hvordan bør det virke optimalt? Giver mange interessenter en stigning i diagnoser og behandling? Hvilke sundhedsøkonomiske konsekvenser
Læs mereKapitel 3. Regionernes takststyringsmodeller
Kapitel 3. Regionernes takststyringsmodeller Takststyring er blevet brugt i regionerne fra første dag, regionerne overtog ansvaret for det danske sundhedsvæsen. Baggrunden var, at takststyring eksplicit
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i Juni 2011
Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i 2009 Juni 2011 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning
Læs mere2. Sundhedsområdet. "Aftale om strukturreform"
"Aftale om strukturreform" 2. Sundhedsområdet Forligspartierne ønsker at understøtte og fremme et stærkt offentligt sundhedsvæsen, der skal tilbyde patienterne fri, lige og gratis adgang til forebyggelse,
Læs mereForslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland
NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,
Læs mereTUE er et samarbejdsprojekt mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital med henblik på at reducere antallet af forebyggelige indlæggelser.
Hvad er TUE? TUE er et samarbejdsprojekt mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital med henblik på at reducere antallet af forebyggelige indlæggelser. Organiseret i fysisk enhed på Bispebjerg Hospital,
Læs mereSUNDHEDSDATA I SPIL DECEMBER 2013 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK
SUNDHEDSDATA I SPIL DECEMBER 2013 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK DISPOSITION 1. Kvalitet som et sundhedspolitisk fokusområde 2. Sundhedsdata 3. Synlighedsreform 4. Vækstinitiativ DISPOSITION 1. Kvalitet som
Læs mereKommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk
Kommunal medfinansiering af sygehussektoren Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Gennemgangsplan 1. Den danske finansieringsmodel 2. Kommunal medfinansiering Indhold, udfordringer og effekter
Læs mereEn sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.
N O TAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne
Læs mereNy model for kommunal medfinansiering. Sundhedskoordinationsudvalget 27. juni 2018
Ny model for kommunal medfinansiering Sundhedskoordinationsudvalget 27. juni 2018 1 Baggrund Kommunal medfinansiering blev indført i 2007 for at give kommunerne et større (økonomisk) incitament til at
Læs mereAktivitetspuljen 2017
Aktivitetspuljen 2017 Regeringen og Danske er indgik den 9. juni 2016 aftale om regionernes økonomi for 2017 (ØA17). Principperne for udbetaling af den statslige, aktivitetsbestemte pulje og fastsættelse
Læs mereKOMMUNAL MEDFINANSIERING OG SUNDHEDSUDSPIL
KOMMUNAL MEDFINANSIERING OG SUNDHEDSUDSPIL KKR Syddanmark d. 4. februar 2019 v. Morten Mandøe, Cheføkonom, KL. Sundhed og finansiering Generelt om KMF modellen Udfordringer i 2018 - og generelt Sundhedsudspil
Læs mereBeskrivelse og vurdering af incitamentsvirkninger i regionerne
Beskrivelse og vurdering af incitamentsvirkninger i regionerne MAJ 2015 KL Danske Regioner Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet Indledning I økonomiaftalen
Læs mereDanske Regioner - Økonomisk Vejledning Regeringen og Danske Regioner indgik den aftale om regionernes økonomi for 2009.
Dokumentnr. 37584/08 Kommunal medfinansiering 2009 Regeringen og Danske Regioner indgik den 14-06-2008 aftale om regionernes økonomi for 2009. Den kommunale medfinansiering er en af regionernes finansieringskilder
Læs mere2 www.regionmidtjylland.dk
DRG konference 2013 Udfordringer i den nuværende styring Mette Jensen, souschef Koncernøkonomi, Region Midt www.regionmidtjylland.dk Vores intention er at have økonomistyringsmodeller, der understøtter
Læs mereSundhed i Nordjylland. - Fælleskommunale fokusområder
Sundhed i Nordjylland - Fælleskommunale fokusområder Sundhedspolitisk Dialogforum 2017 Forord De senere år er der både kommunalt og regionalt arbejdet hårdt med at indfri Sundhedsaftalen 2015-2018 og
Læs mereUdspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen
Udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen 2019-2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen i balance Alle borgere har krav på et sundhedsvæsen, der
Læs mereDANSKE OG INTERNATIONALE ERFARINGER MED VÆRDIBASERET STYRING - UDFORDRINGER OG MULIGHEDER FOR UDVIKLING AF STYRING I FREMTIDEN
DANSKE OG INTERNATIONALE ERFARINGER MED VÆRDIBASERET STYRING - UDFORDRINGER OG MULIGHEDER FOR UDVIKLING AF STYRING I FREMTIDEN Mickael Bech DAGSORDEN / POINTER 1. Begrebet værdibaseret styring er under
Læs mereNedenfor vil betydningen for Helsingør kommune blive opgjort ud fra de tilgængelige informationer på nuværende tidspunkt.
NOTAT Center for Økonomi og Ejendomme KL og regeringen har aftalt fire markante justeringer af den kommunale medfinansiering Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Cvr nr. 64 50 20 18 Dato 29. juni
Læs mereN O T A T. 26-09-2012 Sag nr. 12/1683 Dokumentnr. Louise Broe Tel. 35 29 83 98 E-mail: Lbr@regioner.dk
N O T A T Produktiviteten i den regionale sektor Produktivitetskommissionen har tilbudt Danske Regioner at bidrage med bud på drivkræfter og barrierer mv. for produktivitetsudviklingen i den offentlige
Læs mereSundhedsøkonomi & sundhedspolitik
Sundhedsøkonomi & sundhedspolitik Dansk Sygeplejeråd, Fyns Amtskreds 22. maj 2006 Eva Draborg IST Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet 1 Præsentation Sundhedsøkonomi og sundhedspolitik Organisering Finansiering
Læs mereVISION FOR PRAKSISOMRÅDET. God kvalitet i praksis
VISION FOR PRAKSISOMRÅDET God kvalitet i praksis 1 Forord Med denne vision sætter Region Sjælland gang i en proces, der skal udvikle praksisområdet de kommende år. REGION SJÆLLAND STYRKER PRAKSISOMRÅDET
Læs mereDanske Regioners Budgetvejledning 2007 Udsendt
Økonomisk politik Den statslige aktivitetsafhængige pulje i 2007 Regeringen og Danske Regioner indgik den 10-06-2006 aftale om regionernes økonomi i 2007. Hovedlinierne i aftalen er beskrevet i budgetvejledningspunktet
Læs mereVærdibaseret styring i det danske sundhedsvæsen muligheder og udfordringer. Mickael Bech Direktør, professor
Værdibaseret styring i det danske sundhedsvæsen muligheder og udfordringer Mickael Bech Direktør, professor Gammel vin på nye flasker? 2 Hvad er værdibaseret styring? Måling af og opfølgning på outcome
Læs mereDet Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen
Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder
Læs mereKommunal medfinansiering af sundhedsydelser
Ny rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Kommunal medfinansiering af sundhedsydelser Sammenfatning Anni Ankjær-Jensen Jannie Kilsmark Dansk Sundhedsinstitut August 2007 Yderligere information: Senior projektleder
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012
Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mere3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region
3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler
Læs mereBedre incitamenter i sundhedsvæsenet
Bedre incitamenter i sundhedsvæsenet maj 2013 Danske Regioner KL Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse INDHOLD DEL I BAGGRUND... 5 1 INDLEDNING OG ANBEFALINGER
Læs mereMål og Midler Sundhedsområdet
Fokusområder Sundhedsområdet er specielt i kommunal økonomisk sammenhæng, idet langt hovedparten af økonomien er knyttet til finansiering/medfinansiering af aktiviteter i det regionale sundhedsvæsen og
Læs mereØkonomisk vejledning 2018: Aftale om regionernes økonomi
NOTAT Økonomisk vejledning 2018: Aftale om regionernes økonomi 07-07-2017 EMN-2017-03127 1070218 Sanne Nørgaard Laursen Regeringen og Danske Regioner indgik tirsdag den 6. juni aftale om regionernes økonomi
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren. Februar 2013
Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren Februar 2013 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereDet nære sundhedsvæsen / det sammenhængende sundhedsvæsen. Prof. Jakob Kjellberg
Det nære sundhedsvæsen / det sammenhængende sundhedsvæsen Prof. Jakob Kjellberg Aalborg 17. august 2017 Mest meningsfuldt at snakke om det sammenhængende sundhedsvæsen Fru. Hansens almen tilstand Indlagt
Læs mereØkonomisk vejledning 2017: Aftale om regionernes økonomi
N O T A T 27-06-2016 Sag nr. 16/1332 Dokumentnr. 32066/16 Økonomisk vejledning 2017: Aftale om regionernes økonomi Regeringen og Danske Regioner indgik torsdag den 9. juni aftale om regionernes økonomi
Læs mereHospitaler. Én indgang til sundhedssystemet. Akutbehandling
Hospitaler Én indgang til sundhedssystemet I dag har sundhedssystemet nogle grundlæggende strukturelle udfordringer, da opgaverne er fordelt på henholdsvis regionerne og kommuner. Det er et problem for
Læs mereSundheds- og Ældreministeriets perspektiv
Sundheds- og Ældreministeriets perspektiv Primærsektorkonferencen, d. 1. november 2017 Udfordringer og næste skridt i forhold til at skabe et stærkt nært og sammenhængende Katrine Ring, kontorchef, Ældreområdet
Læs mereDanske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:
N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt
Læs mereHeri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.
Sygehusenes nye rolle 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Dette papir beskriver, hvordan sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges
Læs mereKan de ambitiøse kvalitetsmål nås med de eksisterende økonomiske rammer for og økonomistyring i sundhedsvæsenet? Jes Søgaard, KB, AU
Kvalitetsudvikling i Sundhedsvæsenet 2016-2025 DSKS, Nyborg Strand, 15-16. januar 2016 Kan de ambitiøse kvalitetsmål nås med de eksisterende økonomiske rammer for og økonomistyring i sundhedsvæsenet? Jes
Læs mereAnvendelse II. Jónas Thor Björnsson Koncernøkonomi, Region Midtjylland.
Anvendelse II Jónas Thor Björnsson Koncernøkonomi, Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Anvendelse Data fra landspatient registreret bruges til Opfølgning på baseline Udbetaling af aktivitetspuljen
Læs mereSundhedspolitisk Dialogforum
Sundhedspolitisk Dialogforum 22. oktober 2015 PROGRAM 8.30-8.35 Velkomst v/ Anders Broholm 8.35-9.00 Status Sundhedsaftale, praksisplan og økonomiaftale 9.00-9.15 Pause 9.15-10.00 KL s udspil vedr. det
Læs mereProces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen
Det nære sundhedsvæsen v/beskæftigelses-, social- og sundhedsdirektør Jesper Hosbond Jensen Økonomiaftalen for 2013 KL s udspil og anbefalinger Processen Uddrag af den politiske sundhedsaftale i Nordjylland
Læs mereRegionshuset, Vejle 13. maj og 11. juni Sundhedsområdet. v/sundhedsdirektør Jens Elkjær
Regionshuset, Vejle 13. maj og 11. juni 2013 Sundhedsområdet v/sundhedsdirektør Jens Elkjær Disposition: Præsentation af sundhedsvæsenet Vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Struktur og rammer
Læs mereFlertallet bevæger sig på tværs af sektorer - og få har hospitalskontakter uden for deres bopælsregion
19. FEBRUAR 2019 Flertallet bevæger sig på tværs af sektorer - og få har hospitalskontakter uden Kontakter på tværs i det danske sundhedsvæsen Resumé I Danmark har størstedelen af befolkningen årligt kontakt
Læs mereRegionernes takststyringsmodeller
Apendiks 119 Regionernes takststyringsmodeller Regionsrådene styrer produktionen på sygehusene gennem de vedtagne takststyringsmodeller. Modellerne er grundlæggende konstrueret ens, men har forskellige
Læs mereforhold i primærsektoren, fx manglende kapacitet eller kompetence i hjemmeplejen
Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6102 Direkte 24798168 Mail cch@regionh.dk Dato: 6. august 2015 Driftsmålsstyring Genindlæggelser Akutte
Læs mereSammenfatning af afrapportering fra Udvalget for bedre incitamenter i sundhedsvæsenet
Sammenfatning af afrapportering fra Udvalget for bedre incitamenter i sundhedsvæsenet Regeringen nedsatte i april 2012 Udvalget for bedre incitamenter i sundhedsvæsenet med deltagelse af Danske Regioner,
Læs mereVærdibaseret sundhed i en dansk kontekst
Svend Særkjær, Regionsdirektør i Region Nordjylland Værdibaseret sundhed i en dansk kontekst Regionernes Økonomi- og Styringskonference den 23. november 2018 Værdi som styrende mål for sundhedsvæsenet
Læs mereProgramevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom
Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,
Læs mereMål og Midler Sundhedsområdet
Fokusområder i 2014 Overskriften for fokus i 2014 er konsolideringen og fortsat udvikling af det nære sundhedsvæsen med sigte på et kommunalt sundhedsvæsen som et kompetent tredje ben i trekanten bestående
Læs mereOperationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1.
Maj 21 Aktivitet i det somatiske sygehusvæsen Behandlingen af en patient på sygehus vil altid involvere ambulante besøg og/eller udskrivninger efter indlæggelse. Udviklingen i antal udskrivninger henholdsvis
Læs mereNy strategi for kvalitet i sundhedsvæsenet
Ny strategi for kvalitet i sundhedsvæsenet 6 strategiske temaer: a) Høj kvalitet i kerneydelserne løbende måling af kvaliteten. b) Ledelse en afgørende forudsætning. c) Læring fra viden til handling. d)
Læs mereDEN KOMMUNALE (MED)FINANSIERING. DRG Konference Undervisningsdag Onsdag d. 4. oktober 2017
DEN KOMMUNALE (MED)FINANSIERING DRG Konference Undervisningsdag Onsdag d. 4. oktober 2017 Disposition To forskellige ordninger Kommunal medfinansiering Baggrund og formål Lovgrundlag Månedens gang, datagrundlag,
Læs mereØkonomiske incitamenter som styringsredskab for sundhedsudgifter i det danske sundhedsvæsen
Økonomiske incitamenter som styringsredskab for sundhedsudgifter i det danske sundhedsvæsen Konference om Kvalificering Effektivisering Incitamenter i sundhedsvæsenets opgaver CVU-Lillebælt 14. nov. 2007
Læs mereSundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?
Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
Læs mereStatusnotat Værdibaseret sundhed
Aalborg Universitetshospital - Økonomi Sundhedsøkonom Helene Cathrine Møholt Hedensted Direkte +4597661340 h.hedensted@rn.dk 9. august 2016 NOTAT Statusnotat Værdibaseret sundhed Baggrund og Formål Staten
Læs mereMålrettet og integreret sundhed på tværs
Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om
Læs mereSTATUS PÅ DEN KOMMUNALE AKTIVITETSBESTEMTE MEDFINANSIERING I REGION SYDDANMARK
Ledelse og Udvikling Dato: 5. september 2018 Sagsbehandler: Morten Jessen-Hansen Direkte tlf.: 7376 7753 E-mail: mjh@aabenraa.dk STATUS PÅ DEN KOMMUNALE AKTIVITETSBESTEMTE MEDFINANSIERING I REGION SYDDANMARK
Læs mereBilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune
Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig
Læs mereDanske Regioner - Økonomisk Vejledning 2011 Udsendt juni 2011
Aftale om regionernes økonomi i 2012 Regeringen og Danske Regioner indgik torsdag den 2. juni 2011 aftale om regionernes økonomi for 2012. Aftalen kan downloades på www.regioner.dk under økonomi. Aftalen
Læs mereDanske Regioner - Økonomisk Vejledning 2007 Udsendt
Dokumentnr. 35553/07 De statslige aktivitetsafhængige puljer i 2008 Regeringen og Danske Regioner indgik den 11-06-2007 aftale om regionernes økonomi i 2008. Hovedlinierne i aftalen er beskrevet i punktet
Læs mereKvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2013
Region Sjælland Koncernøkonomi Enheden for Analyse og Afregning 24. september 2013 Kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2013 Den kommunale medfinansiering
Læs mereDanske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:
Notat Danske Fysioterapeuter Folketingsvalget 2019 Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner: 1. Direkte adgang til fysioterapi 2. Målrettet og superviseret fysisk træning
Læs mereKapitel 2. Regionernes budgetter for 2009
Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 I efteråret 2008 vedtog regionsrådene budgetterne for 2009. Budgetterne ligger for tredje år i træk inden for den aftalte udgiftsramme med regeringen. Budgetterne
Læs mereAktivitetsbestemt medfinansiering
Aktivitetsbestemt medfinansiering Dette er et notat om den aktivitetsbestemte medfinansiering (kommunale medfinansiering). Der anvendes de senest tilgængelige data for udviklingen i aktiviteterne i Dragør
Læs mereVærdibaseret styring i det danske sundhedsvæsen muligheder og udfordringer. Mickael Bech Direktør, professor
Værdibaseret styring i det danske sundhedsvæsen muligheder og udfordringer Mickael Bech Direktør, professor Gammel vin på nye flasker? 2 3 Hvad er værdibaseret styring? Måling af og opfølgning på outcome
Læs mereAktivitetspuljen 2018
NOTAT Aktivitetspuljen 2018 07-07-2017 EMN-2017-02702 1060187 Thomas Ljungberg Jørgensen Regeringen og Danske Regioner indgik den 6. juni 2017 aftale om regionernes økonomi for 2018 (ØA18). Principperne
Læs mere