Økonomisk styring af sygehuse

Transkript

1 Økonomisk styring af sygehuse Line Planck Kongstad, Ph.d.-studerende COHERE Center for Sundhedsøkonomisk Forskning Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi Syddansk Universitet

2 Økonomistyring Behov for at afstemme brug af ressourcer med organisationens mål Økonomistyring er summen af regler og procedurer, som påvirker beslutninger og handlinger som udløser ressourceforbrug og påvirker ressourceforbruget i en ønsket retning To former for økonomistyring: Internt på sygehusene Eksternt overholde den samlede budgetramme 2

3 Målsætninger, udfordringer, rammer og vilkår for styringen i sundhedsvæsenet Kilde: Udvalget for bedre incitamenter i sundhedsvæsenet

4 Ændringer i økonomistyringen Rammestyring gennem en lang årrække fokus på budgetoverholdelse Senere år øget takststyring fokus på aktivitet under fastsat budgetramme DRG-takster Begrundelse for øget takststyring Fokus på produktivitet Reducere ventetiden Kombination mellem rammestyring og takststyring Udfordringer: Overholde udgiftsrammen 4

5 DRG-systemet Diagnose Relatede Grupper (DRG) Klinisk meningsfyldte og ressourcehomogene kategorier Alle indlæggelser grupperes i ca. 700 (2013) ressourcehomogene grupper I princippet et sæt af relative afregningspriser Dage ud over trimpunktet afregnes med langliggertakst på kr. pr. sengedag (2013 pris og lønniveau) DAGS for ambulante behandlinger 5

6 Incitamentsstruktur bag DRG-afregning COHERE - Center for Sundhedsøkonomisk Forskning

7 DRG-systemet Langt mere viden om produktionen i sygehusvæsenet end tidligere Større kendskab til omkostninger og omkostningsstrukturer Mere fokus på aktivitet og produktivitet Nødvendig forudsætning for en række politiker frit sygehusvalg, udvidet frit sygehusvalg, afregning mellem regioner, privathospitaler, benchmarking mv. 7

8 Kvalitet og DRG systemet 8

9 For meget fokus på aktivitet frem for den rette aktivitet Aktivitet Unikke patienter Udgifter Produktivitet

10 Hvad er problemet? Nuværende økonomistyringssystem understøtter fragmentering snarere end helhed Manglende incitament til at holde patienterne raske og uden for sygehusregi Manglende incitament til kvalitet og sammenhængende patientforløb 10

11 ER DRG SYSTEMET SLIDT OP? 11

12 12

13 Aktivitetsbestemt afregning Aktivitetsbestemt afregning under den nuværende form er under pres Udvalget for Bedre Incitamenter 13

14 Danske regioners bidrag til en ny sundhedspolitik Behov for en ny incitamentsmodel Ikke forenelighed mellem de politiske målsætninger og en incitamentsstruktur, der fremmer fokus på høj aktivitet Rammefinansiering bedre understøttelse af såvel økonomiske som de sundhedspolitiske målsætninger Overholder de økonomiske rammer Stærkt incitament til at vælge de mest effektive løsninger Kombineres med fuldgennemsigtighed og dokumentation af sygehusvæsenets aktivitet, produktivitet, kvalitet og effekt på befolkningens sundhed Takststyring på udvalgte områder 14

15 Udvalget for Bedre Incitamenter Mere fokus på kvalitet Et sammenhængende sundhedsvæsen Et omkostningseffektivt sundhedsvæsen 15

16 Anbefalinger Mindre aktivitetsafregning den statslige aktivitetspulje og den marginale afregning reduceres Videreudvikling af DRG forløbsbaseret Nye takster understøtte aktivitet uden for sygehusmatiklen. Fx telemedicin 16

17 Ph.d.-projekt HAR UNIVERSITETSHOSPITALER HØJERE OMKOSTNINGER? 17

18 Formålet Formålet med ph.d.-projektet er at undersøge, hvorvidt det danske DRG-system bør tage højde for systematisk omkostningsvariation mellem sygehusene. Særligt fokuseres der på omkostningsforskelle mellem universitetshospitalerne og de øvrige sygehuse ved behandling af patienter i samme DRG-gruppe.

19 Problemstillingen DRG-systemet bygger på en antagelse om at sygehusenes omkostningsstruktur er ens Alle sygehuse samme forudsætninger for at reducere deres omkostninger Er danske sygehuse homogene? Eller har universitetshospitaler systematisk højere omkostninger? Forskelle i omkostninger per patient inden for en given DRG kan tilskrives flere faktorer: Nogle der er endogene fx effektivitet og kvalitet Nogle der er eksogene fx patientens sværhedsgrad, forsknings- og uddannelsesforpligtigelser

20 Konsekvenser Omkostningsforskelle som følge af eksogene faktorer Universitetshospitalerne kan ikke reducere deres omkostninger til samme niveau som de generelle sygehuse Ikke et godt signal for indsats - faktorer som organisationerne har lille kontrol over Lavere kvalitet Skumme fløden Vælge ikke at opretholde pågældende områder adgang 20

21 Justering af DRG-taksterne De danske DRG-takster er ikke justeret heller ikke for sygehustype Bør DRG-systemet adressere omkostningsheterogenitet som følge af sygehustype?

22 Hvad siger litteraturen? En del studier har tidligere estimeret omkostningsforskelle mellem sygehuse Nogle fokuserer udelukkende på uddannelse, andre omhandler adskellige faktorer relateret til at være et universitetshospital Konklusioner - 0 to 25%

23 Data Omkostningsdatabasen Den danske omkostningsdatabase Data fra (takstsystem ) Data fra alle offentlige sygehuse (varierer over årene) 9 hospitaler er defineret som universitetshospitaler Stationær aktivitet Patient-niveau data Data fra alle DRG-grupperne Afhængige variable log til omkostninger per sygehusindlæggelse Patient data Den danske omkostningsdatabase Det danske landspatientregister Danmarks statistik

24 Foreløbige resultater Når man ser på patienter behandlet i samme DRG-gruppe, tyder det ikke på at patienter på universitetshospitaler har systematisk højere omkostninger Selv ved justering for DRG-gruppe har følgende karakteristika stor betydning for omkostninger pr. patient Indlæggelse på intensiv Komorbiditet 30 dages dødelighed Antal af diagnoser 24

25 Policy implikationer Umiddelbart tager det danske DRG-system højde for variation i omkostningerne mellem universitetshospitaler og basissygehuse. Men hvad med de omkostningsdrivende patient karakteristika? Er patienterne fordelt tilfældigt mellem sygehusene eller er der fx geografisk variation? Potentielle konsekvenser Bør man tage hensyn til disse patient karakteristika i afregningsmodellerne? Mark-up af DRG-takst 25

26 Tak for opmærksomheden