På vej mod.. en ny styring

Transkript

1 Centerchef, Center for styring, økonomi og sammenhæng Naja Warrer Iversen Danske Regioner På vej mod.. en ny styring

2 Ny styringsmodel fra stat til regioner

3 Aftale om regionernes økonomi for 2018 Regeringen har med udspil til sammenhængsreform lanceret en samlet gennemgang af styringen på sundhedsområdet. Gennemgangen skal belyse, hvad der virker og ikke virker i den nuværende styring, og komme med forslag til en bedre styring fremadrettet. Danske Regioner noterer sig, at den nuværende styringsmodel fortsættes i 2018.

4 Debatten

5 Regeringens aftale med DF Konkret gennemføres suspensionen ved at fjerne aktivitetsvækstkravet på de 2 pct. i Regionerne er dermed sikret den fulde aktivitetspulje for 2018 uden at der er et krav om 2 pct. højere produktivitet. (Finansministeriet 4. okt. 2017) MEN

6 Styringsmodellen på flere niveauer Styring er mere end økonomi og afregning Ønske om ændret styring fra stat - region Populationsbaseret finansiering Nationale mål Patientrettigheder, NKR, specialeplan mv. Lokale mål og rammer Staten Værdibaseret styring vedrører regionernes styring og handler om at optimere og styre på outcome Rum til ledelse Planlægning/bestillerfunktion Afregningsmodeller Faglig ledelse Resultatopfølgning Økonomistyring Effektivisering Hospital Region Almen praksis, speciallægepraksis Region Ikke alle udfordringer skal løses med statslig styring

7 Sundhed for alle - Vision for et bæredygtigt sundhedsvæsen 10 år med store resultater men behov for en ny vej for sundhedsvæsenet Arbejde os væk fra incitamenter, der optimerer den enkelte sektor fælles mål og arbejdsdeling skal i fokus Stærkere fokus på at forhindre sygdom og forværring af sygdom Indsatser skal skræddersys til den enkeltes behov Fokus på sundhed frem for sygdom

8 Hvorfor behov for ny styring? - generelle udfordringer Udgiftspres så langt øjet rækker og færre til at betale Opgaver skal udføres der, hvor de skaber mest værdi for patient og samfund Vi skal reducere spild og understøtte udvikling af opgaver udenfor hospitalet Den nuværende styring understøtter ikke den nødvendige omstilling.

9 Produktivitetsudvikling er der et problem? 7% 6% 5,6% 5,3% 5% 4% 3% 2,4% 1,8% 1,9% 1,4% -3,2% 4,2% 1,4% 3,2% 3,1% 1,9% 2% 1% 0% -1% % -3% -4%

10 Udgiftsudvikling hvad ser vi ind i? 1,5 Mervækst i sundhedsvæsenet, 2016=1 1,4 1,3 1,2 1,1 1 0,9 0,8 DREAM fremskrivning Ved omlægning af aktivitet

11 Udgiftsudvikling hvad ser vi tilbage på?

12 Hvorfor aktivitetsstyring ikke er løsningen Høj aktivitet og produktivitet er ikke lig med mere sundhed for pengene og siger ikke noget om effekt Incitament eller barriere for udvikling? Opgaveudvikling eller fastholde behandling på hospitalerne Samarbejde på tværs Innovative løsninger Risiko for spild og overbehandling Hvis styringsbehov løser et aktivitetskrav? Styring delvist i blinde

13 Hvad med aktivitetskravet? Aktivitetsvækst (%) Realiseret aktivitetsvækst Tilpasset aktivitetskrav Øvrige vækstkrav

14 Hvad er det styringen skal understøtte eller undgå at være en barriere for? Patienter får IVbehandling i eget hjem

15 Den ideelle styring fra stat til regioner Populationsbaseret finansiering giver rum til differentierede styringsformer i regionerne Nationale mål sætter en fælles, ambitiøs retning for udviklingen af sundhedsvæsenet og tæt opfølgning sikrer, at kursen holdes. Patientrettighederne skaber pres for effektivisering og er et værn mod tidligere tiders ventelister. Budgetlov og udgiftslofter sikrer budgetoverholdelse. Samtidig giver et demografisk pres og en generel mervækst incitament til effektivisering.

16 Er det nødvendigt at sætte noget i stedet for produktivitetskrav? Bloktilskuds -finansiering Ledelse Otte nationale mål Et effektivt sundhedsvæsen Nye styrings- og afregningsformer i regionerne Patientrettigheder Effektivt indkøb/ kapacitetsudnyttelse NEJ Patientrettigheder sikrer overholdelse af ventetider Nationale mål sikrer fælles retning Budgetlov sikrer budgetoverholdelse Demografiske pres krav om effektivisering JO Men det er ledelse og regional styring! Ikke en statslig afregningsmodel

17 De nationale mål er krumtap i styringen Oversættes til decentrale indikatorer og indsatser

18 Internationale tendenser Bevægelse væk fra aktivitetsstyring mod: Populationsbaseret ansvar Styring efter værdi for patienten Differentierede afregningsmodeller Danske Regioner

19 Aktivitetspuljens størrelse i beløb og betydning 1,4 mia. kr. = 1,2 pct. ud af 111,9 mia. eller 1,4 mia. kr. = sygeplejerskestillinger eller reservelæger Kultur

20 Afskaffelse af aktivitetskrav flere steder i regionerne Midtjylland - Aktivitetskrav afskaffet i 2017 som del af ny målstyring Nordjylland - Aktivitetskrav afskaffes i Forsøg med kvalitetsbaseret afregning efter outcome evt. på knæog hofte Hovedstaden - Forsøg med ny styring på Bornholm og Hjertecenteret på Rigshospitalet. - I 2018 fritages flere afdelinger for aktivitetskrav for at afprøve nye løsninger Syddanmark - Forsøg med populationsbaseret finansiering på akutområdet Region Sjælland - Aktivitetskrav afskaffet i Kvalitetspuljen Værdi for Borgeren bruges til at styre efter mål som fx patientrettigheder.

21 Forsøg med nye afregningsformer i regionerne Der er ikke én afregningsmodel, som dækker kompleksiteten forskellige modeller til forskellige udfordringer. Multisygdom Kronisk sygdom Kirurgi Akut Ældre medicinske patienter Forskel på områder Vi skal prøve noget af jf. økonomiaftale

22 Ønsker vi at afskaffe DRG? NEJ DRG er et godt redskab for regionerne og hospitalerne Objektiv fordeling af udgifter og opgaver Men ikke være grundlag for statslig finansieringsmodel Sygehusene skal ikke styres på aktivitetsopgørelser og produktionsværdi

23 Værdibaseret styring på dansk Værdibaseret styring skal understøtte kvalitetsudvikling, forbedre de patientnære resultater og understøtte effektivisering af arbejdsprocesser Værdi = Opnåede effekter med værdi for patienter (outcomes) Ressourceforbrug Projektets formål: Projektet skal på syv sygdomsområder demonstrere, hvordan man i praksis kan arbejde med værdi for patienten fremfor opfølgning på f.eks. produktivitet og aktivitet. Systematisk opfølgning på outcome og afdækning af omkostninger Projektet er tværregionalt. Hver region er i spidsen for 1-2 delprojekter. Skabe et beslutningsgrundlag for regionerne

24 Regionernes styring af sygehusene - fokus på værdi for patienten (outcome) Værdibaseret styring - Ikke nogen stor forkromet model Styring på outcome - Vi skal vurderes på vores evne til at bidrage til borgernes gode helbredstilstand og mulighed for at leve det gode liv Afdelingerne skal drive kvalitetsudvikling med afsæt i egne udfordringer og tidstro data. Vi skal bruge patientrapporterede oplysninger mere systematisk Vi skal inddrage patient og pårørende, fokusere på det, der giver værdi for patienten og reducere spild Ledelse skal i fokus

25 Eksempler på mål Hofte-knæ alloplastik Apopleksi Prostatakræft Epilepsi Angst og depression Hjerter Diabetes

26 Er værdibaseret styring ikke bare varm luft, udokumenteret og teknokratisk? Vi tænker ikke værdibaseret styring som en stor forkromet model Handler om en bevægelse En tilgang med kombination af kvalitetsudvikling, data, organisation og ledelse Vi er ikke i mål i morgen!

27 Så hvad er vi på vej mod? Styring er nødvendig vi skal stå til ansvar for skattekronerne! Mod stærkere decentral ledelse, som står til ansvar for resultater og effekt Tværsektorielt fokus på langsigtet effekt og effektivitet mindre silo, kort sigt, produktion og produktivitet Styringsopgaven er (fortsat) udfordrende og ledelse er (igen) et nøgleord Og til sidst: Alle sundhedsvæsenets udfordringer skal ikke løses med en styringsmodel