Økonomiske incitamenter som styringsredskab for sundhedsudgifter i det danske sundhedsvæsen
|
|
- Karla Lindholm
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Økonomiske incitamenter som styringsredskab for sundhedsudgifter i det danske sundhedsvæsen Konference om Kvalificering Effektivisering Incitamenter i sundhedsvæsenets opgaver CVU-Lillebælt 14. nov Terkel Christiansen Institut for Sundhedstjenesteforskning SDU ww.healtheconomics.dk 1
2 Styringsinstrumenter Styringsinstrumenter Instruks Formel kommando Incitamenter Økonomiske Andre På udbudssiden På efterspørgselssiden 2
3 Efterspørgselssiden Brugerbetaling Resultater fra Rand-undersøgelsen Sammenligning af ordninger med gratis adgang til læge og fuld brugerbetaling. Ordning Totale Ssh. for Ssh. for Udg. per Indl. per Udg. ekskl. Kontakter udg. beh. indl. indl. person hosp. i alt $/pers. % % $ $ Gratis ,7 10, , ,6 95% * ,0 7,8 315** 0, ,0 * 95% brugerbetaling ** ikke statistisk signifikant 3
4 Udbudssiden Principal-agent modellen Principalen: ønsker en opgave udført Agenten: udfører opgaven på principalens vegne Eksempel: Principal = Regionsrådet Agent = sygehusets ledelse = principal Agent = afdelingsledelsen = principal Agent = læge / 4
5 Asymmetrisk information Principal og agent har asymmetrisk information (agenten ved mere om arbejdets udførelse) kan medføre, at opgaven ikke helt bliver udført efter hensigten - Agenten kan søge at tage hensyn til egne interesser ved udførelse af opgaven. Eksempel: Afdelingen ønsker at budgettere med flere penge end nødvendigt, men det kan måske ikke gennemskues af regionsrådets forvaltning (forskellig indsigt: regionens forvaltning sygehuset) Eksempel: Direktøren skal sørge for et tilfredsstillende aktieafkast for at stille bestyrelsen tilfreds, men søger at tilfredsstille egne ønsker (rejse til konference). 5
6 Incitamenter Incitament = en tilskyndelse Kan være økonomisk eller andet Påvirker modtagerens adfærd Kan motivere til en ønsket adfærd, set fra principalens side. Formål: - at fremme en øget indsats - at øge produktiviteten - at fremme bedre faglig kvalitet - at fremme mere sammenhængende patientforløb - at fremme familiesamtaler i almen praksis 6
7 Økonomiske incitamenter Hårde: Konsultationstakter DRG-takster Ny løn Resultatløn Bonusordninger Bløde: Sammenligning af: kvalitet produktivitet patienttilfredshed Krav om redegørelse for afvigelser fra budget 7
8 Andre incitamenter Faglig omdømme At institutionen vokser Begrænsninger på udfoldelsen af de økonomiske incitamenter: - professionalisme i behandlingen socialisering til faget - lægeløfte, etik - offentlige myndigheders kontrol 8
9 Afregningssystemer og incitamenter Ethvert afregningssystem har indbygget incitamenter med tilsigtede og undertiden utilsigtede virkninger 9
10 Eksempler: Landsoverenskomsten i Kbh Landsoverenskomst indført i København 1988 for almen praksis (fra betaling per tilmeldt patient til ydelseshonorarsystem). Konsekvenser over 11/2 år: Marts 1988 Marts 1989 Diagnostiske ydelser Kurative ydelser Henvisninger til specialist Henvisninger til hospital
11 Rand-undersøgelsen i USA Sammenligning af forbrug og omkostninger til almen lægehjælp mellem HMO-forudbetalt gennem forsikring og takst per ydelse (FFS). Gratis adgang for patienter til begge ordninger. HMO økonomisk ansvarlig for ydelser på hospitaler. Indlæggelse Sengedage Lægebesøg Foreb. unders. Udgifter % per 100 per person per person $/person HMO 7,1 49 4,3 0, FFS 11,1 83 4,2 0,
12 Danske sygehuse Takststyring gradvist indført; Øget takststyring udvidet frit sygehusvalg Konsekvenser: - Næppe budgetmæssige konsekvenser - Positiv effekt på aktiviteten - Produktionsværdi: + 6,4% - Antal behandlede: +/- - Antal opererede: + Produktivitet: + Behandlingssammensætning: 0 Ventetider: - Kvalitet: + Kilde: Indenrigsministeriet 12
13 Resultater (SDU-undersøgelse) Ikke entydigt muligt at se effekt på - Aktivitet og produktivitet samt kvalitet af forskellige grunde (kort tid, rammer) Men der er sket øget fokusering på hvad der produceres og på omkostningsbevidsthed. Et takstsystem er nødvendigt med valgfrihed for patienter Kilde: Kjeld Møller Pedersen, Mickael Bech og Mette Bork,
14 Hensyn Hensyn, der skal tilgodeses ved indretningen af et afregningssystem, herunder om afregningen øger - Aktiviteten - Produktiviteten - Kvaliteten - + sikrer mulighed for fortsat faglig udvikling - + patienters valgfrihed - m.v. 14
15 Model for afregning Input Proces Output Resultat Ramme- Præstations- Resultat- Budget budget budget Mål- og rammestyring 15
16 Rammebudgettering Ingen økonomiske egeninteresser i at påvirke indsatsen i en bestemt retning - Ingen incitamenter til øget aktivitet (ekstra patienter er en belastning) - Ingen incitamenter til øget kvalitet, men - Tendens til kødannelser, midlertidige lukninger ved lave rammer - Ingen automatisk tilpasning til ændret efterspørgsel 16
17 Model for afregning Input Proces Output Resultat Ramme- Præstations- Resultat- Budget budget budget Mål- og rammestyring 17
18 Mål- og rammebudgettering Benyttelse af kontrakter mellem den finansierede 3. part og yderne. Kontrakter fastslår Budgetrammen Forventet aktivitet (stationære, ambulante) Servicemål (ventetid) Fordele: fastslår ansvar, igangsætter proces med fastsættelse af mål og krav til produktionen Problemer: Asymmetrisk information ved tegningen Ingen sanktioner ved afvigelser fra opfyldelse af kontrakten Aktiviteten kan skævvrides a.h.t. at opnå points 18
19 Model for afregning Input Proces Output Resultat Ramme- Præstations- Resultat- Budget budget budget Mål- og rammestyring 19
20 Præstationsbudgettering med takstafregning Præstation målt som ydelser - f.eks. antal liggedage økonomisk ineffektivitet; incitament til mange liggedage 20
21 Præstationsbudgettering med takstafregning Præstation målt som antal færdigbehandlede patienter Giver incitamenter til øget produktion, hvis produktionsgevinsten bliver på afdelingen Mulige konsekvenser: - Svækker den økonomiske styring - Aktiviteten bliver efterspørgselsstyret - Budgetsikkerheden mindskes - Kun incitament til at producere det, der belønnes - Evt. øgning af kvalitetens sekundære elementer (ventetid, service, koordination) 21
22 DRG til takstafregning Hver patient kan indplaceres i en diagnosegruppe, som har en takst. Mulige konsekvenser: - Øget produktion - Øget produktivitet Men - Ingen budgetsikkerhed - Ingen sikring af god kvalitet - Mulighed for DRG-glidning, udgiftsglidning - Incitament genindlæggelser (udskrivning quicker and sicker ) 22
23 Kontrakter mellem 3. part og yderne (Engelske model): Skatter 3. part Kontrakter med yderne Fundholder Ydere i 1. række Befolkning (virksomheder) Kontrakter Patienter Ydere i 2. række Ydelser Betalinger Henvisninger Konkurrence 23
24 Køber-sælger kontrakter: almen praksis Kendt fra Thatcher s reform Almen praksis får et udvidet budget per tilmeldt patient Og bliver økonomisk ansvarlig for ydelserne (- akutte). Almen praksis tegner kontrakter med hospitaler Mulige konsekvenser: - Fremmer økonomisk bevidsthed i almen praksis - Øget produktivitet - Konkurrence om henviste patienter fra sygehusenes side (julekort) - Øget servicebevidsthed - Patienterne valgmuligheder indskrænkes - Konflikt økonomisk interesse - etik 24
25 Køber-sælger kontrakter: sygehuse En licitationslignende ordning med kontrakter Adskillelse mellem 3. part og yder Nye roller til 3. part (overordnet at fastslå behov og indgå kontrakter) og sygehuse (at tilbyde ydelser og priser derpå). Formål: at fremme produktivitet og kvalitet gennem konkurrence om at få kontrakten Kontrakter kan vedrøre: - en nærmere defineret befolkning - et antal behandlinger til en aftalt pris 25
26 Køber-sælger kontrakter: sygehuse - 2 Forudsætter ledelsesmæssigt uafhængige sygehuse At køberne (3. part) har et reelt valg At sygehuse kan afgive realistiske tilbud Mulige konsekvenser: Øget produktivitet Demokratisk kontrol svækkes Overinvesteringer Uforeneligt med patienternes valg Fri konkurrence opnås ikke, derfor heller ikke alle konkurrencens fordele. 26
27 Sammenfatning Økonomiske incitamenter virker Bør ikke anvendes som eneste instrument, bl.a. på grund af principal-agent relationens asymmetriske information 27
Styrings- og afregningsmodeller i sundhedsvæsenet Incitamentsstrukturer og DRG
Cheføkonom Kristian Heunicke Danske Regioner Styrings- og afregningsmodeller i sundhedsvæsenet Incitamentsstrukturer og DRG Payment models in Danish public hospitals Tendenser i styringen af sundhedsvæsenet
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i Juni 2011
Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i 2009 Juni 2011 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning
Læs mereKapitel 3. Regionernes takststyringsmodeller
Kapitel 3. Regionernes takststyringsmodeller Takststyring er blevet brugt i regionerne fra første dag, regionerne overtog ansvaret for det danske sundhedsvæsen. Baggrunden var, at takststyring eksplicit
Læs mereØkonomisk styring af sygehuse
Økonomisk styring af sygehuse Line Planck Kongstad, Ph.d.-studerende COHERE Center for Sundhedsøkonomisk Forskning Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi Syddansk Universitet Økonomistyring Behov for
Læs mere2 www.regionmidtjylland.dk
DRG konference 2013 Udfordringer i den nuværende styring Mette Jensen, souschef Koncernøkonomi, Region Midt www.regionmidtjylland.dk Vores intention er at have økonomistyringsmodeller, der understøtter
Læs mereKommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk
Kommunal medfinansiering af sygehussektoren Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Gennemgangsplan 1. Den danske finansieringsmodel 2. Kommunal medfinansiering Indhold, udfordringer og effekter
Læs mereDRG konferencen Kommunal medfinansiering
DRG konferencen 2013 Kommunal medfinansiering -Hvordan er det at arbejde med et område, som vi har beskeden indflydelse på? Anders Kjærulff Direktør for Kultur og Sundhed Holstebro Kommune 1 Generelt om
Læs mereOplæg - Temaer i Sundhedsaftalen
31. MAJ 2017 Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 2019-2022 Baggrund En borgers sygdomsforløb kræver ofte både indsatser i kommunen, hos den praktiserende læge og på hospitalet. En positiv oplevelse af sygdomsforløbet
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i Marts 2013
Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i 2009 Marts 2013 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sygehusenes økonomi i 2009 (beretning nr. 2/2010)
Læs mereDiagnostisk Center Udfordringer i styringsmodel. DRG-konferencen 2013, 3. oktober 2013 Økonomi & Planchef, Leif P. Christensen
Diagnostisk Center Udfordringer i styringsmodel DRG-konferencen 2013, 3. oktober 2013 Økonomi & Planchef, Leif P. Christensen Program Diagnostisk Center, HE Midt hvad er det? Hvorfor er det svært at måle
Læs mereBudgetseminar den 26. april 2016
Budgetseminar den 26. april 2016 Byrådet og HovedMed Aktivitetsbestemt medfinansiering v/martin Gils Andersen Den kommunale medfinansiering af sundhedvæsenet Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet
Læs mereDRG - et system der fordeler midler i sundhedsvæsenet. Jakob Kjellberg / DSI Kolding den 17. marts 2011
1 DRG - et system der fordeler midler i sundhedsvæsenet Jakob Kjellberg / DSI Kolding den 17. marts 2011 Anvendelsen af DRG-systemet Fordeler ca. 135 mia. kr. men giver max. 2 mia. kr. 2 Stat (Bloktilskud
Læs mereNøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006
Indenrigs- og Sundhedsministeriet Kontor: Sundhedsdokumentation Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 26 Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 22 til juli faldet med 2 procent fra 27 til 21
Læs mereRegionernes budgetter i 2010
Kapitel 2 11 Regionernes budgetter i 2010 Regionerne vedtog i september 2009 deres budgetter for 2010. Regionerne holdt sig for fjerde år i træk inden for det udgiftsniveau, der blev aftalt i økonomiaftalen
Læs mereSygehusbehandling og genoptræning side 1
Sygehusbehandling og genoptræning side 1 Indhold 4.81 Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet... 2 4.82 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning... 4 4.84 Vederlagsfri behandling hos
Læs mereRegion Hovedstaden. VÆRDI FOR PATIENTEN principper og dilemmaer
Region Hovedstaden VÆRDI FOR PATIENTEN principper og dilemmaer Princippapir om værdibaseret styring Denne pjece indeholder de foreløbige de politiske visioner for værdibaseret styring. Den beskriver forslag
Læs mereSygehusbehandling og genoptræning side 1
Sygehusbehandling og genoptræning side 1 Indhold 4.81 Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet... 2 4.82 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning... 4 4.84 Vederlagsfri behandling hos
Læs mereNy styring i et patientperspektiv
Ny styring i et patientperspektiv Lars Dahl Pedersen, Hospitalsdirektør, Hospitalsenhed Midt www.regionmidtjylland.dk Incitamentsstrukturer Belønning Straf Faglige Prof. Normer og standarder Godt omdømme
Læs mereAktivitetsbestemt kommunal medfinansiering
Center for Sundhed & Pleje Aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering Et indblik i modellen Et overblik over Faxe Kommune sammenlignet med det øvrige Danmark April 2015 1 Kommunal medfinansiering/finansiering
Læs mereDen 1. januar 2007 trådte den nye, kommunale medfinansiering på sundhedsområdet i kraft.
GLADSAXE KOMMUNE Social- og sundhedsforvaltningen Stab og sekretariat Bilag 1. Notat til SSU om den nye, kommunale medfinansiering på sundhedsområdet NOTAT Dato: 12.06.2007 Af: Claus Bager Jensen Den 1.
Læs mereRegionernes takststyringsmodeller
Apendiks 119 Regionernes takststyringsmodeller Regionsrådene styrer produktionen på sygehusene gennem de vedtagne takststyringsmodeller. Modellerne er grundlæggende konstrueret ens, men har forskellige
Læs mereBrugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet
Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et
Læs merePERSPEKTIVERING: HVAD HAR VI LÆRT AF STYRINGSFORSØG, OG HVAD ER DEN NÆSTE UDFORDRING?
PERSPEKTIVERING: HVAD HAR VI LÆRT AF STYRINGSFORSØG, OG HVAD ER DEN NÆSTE UDFORDRING? Mickael Bech DAGSORDEN 1. Begrebet værdibaseret styring er under (fortsat) udvikling 2. Styringsændringer ændringer
Læs mereNye incitamenter og en forbedret økonomisk styring i sundhedsvæsenet
N O T A T 01-03-2013 Sag nr. 12/2064 Nye incitamenter og en forbedret økonomisk styring i sundhedsvæsenet I dette notat argumenteres for, at der er behov for en ny incitamentsmodel på sundhedsområdet med
Læs mereNy model for kommunal medfinansiering. Sundhedskoordinationsudvalget 27. juni 2018
Ny model for kommunal medfinansiering Sundhedskoordinationsudvalget 27. juni 2018 1 Baggrund Kommunal medfinansiering blev indført i 2007 for at give kommunerne et større (økonomisk) incitament til at
Læs mereKOMMUNAL MEDFINANSIERING OG SUNDHEDSUDSPIL
KOMMUNAL MEDFINANSIERING OG SUNDHEDSUDSPIL KKR Syddanmark d. 4. februar 2019 v. Morten Mandøe, Cheføkonom, KL. Sundhed og finansiering Generelt om KMF modellen Udfordringer i 2018 - og generelt Sundhedsudspil
Læs mereDen danske model og dens skønhedsfejl
Den danske model og dens skønhedsfejl Hvordan virker systemet, og hvordan bør det virke optimalt? Giver mange interessenter en stigning i diagnoser og behandling? Hvilke sundhedsøkonomiske konsekvenser
Læs mereBenchmarking af psykiatrien 2011 Region Nordjylland set i forhold til tallene fra de øvrige regioner
Benchmarking af psykiatrien 2011 Region Nordjylland set i forhold til tallene fra de øvrige regioner Danske Regioner laver årligt en benchmarkinganalyse, hvor psykiatrien i regionerne sammenlignes på udvalgte
Læs mereProduktivitet i det offentlige Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen
Produktivitet i det offentlige Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Indlæg på DIs konference Technology Talks den 25. april 2013 En effektiv offentlig sektor er uhyre vigtig, fordi..
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren. Februar 2013
Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren Februar 2013 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. Marts 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb Marts 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde. statens overførsler til kommuner og regioner i 2012.
Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde statens overførsler til kommuner og regioner i 2012 Maj 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereKvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2013
Region Sjælland Koncernøkonomi Enheden for Analyse og Afregning 24. september 2013 Kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2013 Den kommunale medfinansiering
Læs mereHerning oktober Styring / Takststyring i Psykiatrien i Region Syddanmark
Herning oktober 2013 Styring / Takststyring i Psykiatrien i Region Syddanmark Konferenceprogrammet Psykiatrien har ikke takster. og hvordan vi bruger dem i Region Syddanmark.* 2 * http://www.ssi.dk/sundhedsdataogit/sundhedsoekonomi/takster/takster%202013.aspx
Læs mereProgram for DSSØ 22. september 2014
Program for DSSØ 22. september 2014 Radisson Blu H.C. Andersen Claus Bergsgade 7 5000 Odense C Kørselsvejledning: Fra Sjælland Drej af motorvej E20 ved afkørsel 50 (Odense C). Følg vejen til centrum, ca.
Læs mereBeskrivelse af opgave, Budget 2015-2018
Beskrivelse af opgave, Budget 2015 2018 1 Det lovpligtige og nødvendige 6 Socialudvalget Budgetområde Sundhed Aktivitetsbestemt medfinansiering Vederlagsfri fysioterapi 01 Vederlagsfri fysioterapi Kommunen
Læs mereSammen skaber vi værdi for patienten
MODEL FOR VÆRDIBASERET SUNDHED I REGION HOVEDSTADEN Sammen skaber vi værdi for patienten Region Hovedstadens hospitaler har i en årrække været styret og afregnet med takststyring. Det har blandt andet
Læs mereNordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr.
Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 8. september 2011 Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr. I dette notat belyses niveauet for brugerbetaling på sundhedsydelser
Læs mereStyrings- og afregningsmodeller set i et ledelsesperspektiv
Ledere og sundhedsvæsenet er det noget særligt? DSS seminar, Aarhus Universitetshospital 8. november2016 Styrings- og afregningsmodeller set i et ledelsesperspektiv (og i krydsfeltet mellem ønsker om ændring
Læs mereSammen skaber vi værdi for patienten
FORSLAG TIL MODEL FOR VÆRDIBASERET STYRING AF SUNDHEDSVÆSENET I REGION HOVEDSTADEN Sammen skaber vi værdi for patienten Pejlemærker og ny styringsmodel Region Hovedstadens hospitaler har i en årrække været
Læs mereDen kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010
Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal
Læs mereBEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet
BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter
Læs mereSundhedsvæsenet i en brydningstid. Regeringens udspil til en sundhedsreform. v. Jakob Kjellberg, professor
Sundhedsvæsenet i en brydningstid Regeringens udspil til en sundhedsreform v. Jakob Kjellberg, professor DSR Silkeborg 2 maj. 2019 Aldrene befolkning, lav økonomisk vækst. Alle kommer til at mangle!!!
Læs mereStyringsprincipper for sygehusene i Region Syddanmark i 2007
Arbejdsgruppen vedrørende sundhedsvæsnets organisering Journalnr.: 06/328 11. april 2006 JEE/ASB/PBS (styringsprincipper udkast 110406) Styringsprincipper for sygehusene i Region Syddanmark i 2007 1. Visionen
Læs mereFigur 1. Brugerbetaling for almen læge i Danmark, Norge og Sverige
Det danske sundhedsvæsen er under pres. For der bliver flere og flere ældre, der opfindes hele tiden bedre, men også dyrere, teknologi, og danskerne har en forventning om, at behandlingen i morgen er bedre
Læs mereNøgletal for sundhed November 2006
Nøgletal for sundhed November 26 1. Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 22 til juli 26 faldet med 22 procent fra 27 til knap 21 uger for 18 behandlinger, som ellers historisk har haft
Læs mereOperationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1.
Maj 21 Aktivitet i det somatiske sygehusvæsen Behandlingen af en patient på sygehus vil altid involvere ambulante besøg og/eller udskrivninger efter indlæggelse. Udviklingen i antal udskrivninger henholdsvis
Læs mereNedenfor vil betydningen for Helsingør kommune blive opgjort ud fra de tilgængelige informationer på nuværende tidspunkt.
NOTAT Center for Økonomi og Ejendomme KL og regeringen har aftalt fire markante justeringer af den kommunale medfinansiering Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Cvr nr. 64 50 20 18 Dato 29. juni
Læs mereUdfordringer i den nuværende aktivitetsstyring. DRG konference i Herning oktober 2013 v. Jan Højgaard Funder, Region Syddanmark
Udfordringer i den nuværende aktivitetsstyring DRG konference i Herning oktober 2013 v. Jan Højgaard Funder, Region Syddanmark 1 En lille anekdote 2 Erfaringer med aktivitetsafregning Stabilt afregningsparadigme
Læs mereVærdibaseret styring i det danske sundhedsvæsen muligheder og udfordringer. Mickael Bech Direktør, professor
Værdibaseret styring i det danske sundhedsvæsen muligheder og udfordringer Mickael Bech Direktør, professor Gammel vin på nye flasker? 2 Hvad er værdibaseret styring? Måling af og opfølgning på outcome
Læs mereOm at arbejde i en politisk styret organisation
Om at arbejde i en politisk styret organisation Peter Munk Christiansen 25. September 2014 INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Om at arbejde i en politisk styret organisation 1. Demokratisk udgangspunkt: Den politisk
Læs mereDanske Regioner - Økonomisk Vejledning 2009 Udsendt januar 2009
Håndtering af lønsumsafgift i regionerne Folketinget har vedtaget en ændring af lønsumsafgiften (Lov nr. 526 den 17. juni 2008), der betyder, at den offentlige sektor ikke længere er undtaget fra at betale
Læs mereDet sammenhængende sundhedsvæsen - set igennem forbrug af sundhedsydelser
Det sammenhængende sundhedsvæsen - set igennem forbrug af sundhedsydelser Dagsorden Forbrug af sundhedsydelser hvorfor er det interessant? Region Nordjylland har gjort analyse af forbrug af sundhedsydelser
Læs mereKommunal medfinansiering 2014
Kommunal medfinansiering 2014 Denne analyse har til formål at skabe overblik over sammensætning og udvikling i medfinansieringsudgifterne i Rebild Kommune. Udfordringerne gennemgås, og det analyseres,
Læs mereHvordan flytter man penge på den bedste måde?
Hvordan flytter man penge på den bedste måde? Der har været store forventninger til den særlige DRG-afregning på sygehusområdet. Men den har ikke været det mirakel, mange havde forventet. Nu vil regeringen
Læs mereNØGLETAL FOR AMTER OG REGIO- NER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET SEPTEMBER 2005
NØGLETAL FOR AMTER OG REGIO- NER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET SEPTEMBER 2005 2 Henvendelse kan rettes til: Indenrigs- og Sundhedsministeriet 4. økonomiske kontor Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon: 72 26
Læs mereSundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen)
Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 13. Maj 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Sundhedsaftaler Sundhedsloven 205 Alle kommuner og regioner skal indgå
Læs mereSocial- og Sundhedsudvalget Januar Fokus på politikområde Sundhedsudgifter
Social- og Sundhedsudvalget Januar 2015 Fokus på politikområde Sundhedsudgifter Politikområde sundhedsudgifter Budget 2015 1.000 kr. Aktivitetsbestemt medfinansiering 185.863 Kommunal genoptræning 29.536
Læs mereAnalyse af stigning i Rebild Kommunes udgifter til kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet
Analyse af stigning i Rebild Kommunes udgifter til kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet September 2018 I den aktuelle økonomiopfølgning ultimo august, som også bliver forelagt for Sundhedsudvalget
Læs mereHensigtserklæring 25 Budget 2015
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Hensigtserklæring 25 Budget 2015 1. Indledning I Budgetforlig 2015 indgår følgende
Læs mereRegion Hovedstaden Center for Økonomi. Nærhedsfinansiering. Oplæg til forretningsudvalgets temadrøftelse den 9. oktober 2018.
Nærhedsfinansiering Oplæg til forretningsudvalgets temadrøftelse den 9. oktober 2018 Jens Buch Nielsen 1 Økonomiaftale 2019 2% Afskaffelse af det årlige produktivitetsstigningskrav på 2% Afskaffelse af
Læs mereKan man regulere sundhedsvæsenets kvalitet via økonomiske incitamenter? Ændrer sundhedspersonalet adfærd blot på grund af en økonomisk gulerod?
Kan man regulere sundhedsvæsenets kvalitet via økonomiske incitamenter? Ændrer sundhedspersonalet adfærd blot på grund af en økonomisk gulerod? DSKS s Årsmøde 9. januar 2009, Hotel Nyborg Strand Cand.scient.pol.,
Læs mereErfaringer fra Danmark Business case med sparede ressourcer og kliniske effekter? Lars Ehlers Professor i sundhedsøkonomi, AAU
Erfaringer fra Danmark Business case med sparede ressourcer og kliniske effekter? Lars Ehlers Professor i sundhedsøkonomi, AAU Agenda Hvad siger forskningen om effekterne af telehealthcare? Et eksempel
Læs mereMarts Rigsrevisionens notat om beretning om. Region Hovedstadens akuttelefon 1813
Marts 2019 Rigsrevisionens notat om beretning om Region Hovedstadens akuttelefon 1813 Fortsat notat til Statsrevisorerne 1 Opfølgning i sagen om Region Hovedstadens akuttelefon 1813 (beretning nr. 17/2016)
Læs mereNøgletal for sundhed Juni 2007
Nøgletal for sundhed Juni 07 1. Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 02 til juli 06 faldet med 27 uger til knap 21 uger for 18 centrale behandlinger. Fremadrettet ventetid for 18 centrale
Læs mereHvor meget kan det nære sundhedsvæsen bære? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet
VingstedCenteret 15. november 2018 Hvor meget kan det nære sundhedsvæsen bære? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.dk Hovedpunkter 1. Hvad kan en sundhedsreform evt.
Læs mereDEN KOMMUNALE (MED)FINANSIERING. DRG Konference Undervisningsdag Onsdag d. 4. oktober 2017
DEN KOMMUNALE (MED)FINANSIERING DRG Konference Undervisningsdag Onsdag d. 4. oktober 2017 Disposition To forskellige ordninger Kommunal medfinansiering Baggrund og formål Lovgrundlag Månedens gang, datagrundlag,
Læs mereKvalitet og kompleksitet i sygeplejen
Kvalitet og kompleksitet i sygeplejen Temadag 7.3 2019, DSR, Kreds Midtjylland Indledning ved kredsformand Anja Laursen Emnet for temadagen i dag er tydeligvis et særdeles vigtigt emne for os sygeplejersker.
Læs mereFremtidens sygepleje foregår hjemme hos borgeren. v/martha Højgaard Sygeplejerske og Cand.scient.soc. Områdeleder, Silkeborg kommune.
Fremtidens sygepleje foregår hjemme hos borgeren v/martha Højgaard Sygeplejerske og Cand.scient.soc. Områdeleder, Silkeborg kommune. Kommunerne har til opgave at tilbyde indsatser, der både styrker befolkningens
Læs mereOplæg om styringsmuligheder på sundhedsområdet
Oplæg om styringsmuligheder på sundhedsområdet Regionsrådets temakonference Den 29.-30. januar 2008 v/ Leif Vestergaard Pedersen www.regionmidtjylland.dk Den økonomiske situation Økonomiopgaven for sundhedsområdet
Læs mereRasmus Dørken, Simon Feilberg, Torben Buse (KREVI) Mads Leth Felsager Jakobsen, Thomas Pallesen (Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet)
Rasmus Dørken, Simon Feilberg, Torben Buse (KREVI) Mads Leth Felsager Jakobsen, Thomas Pallesen (Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet) Xenia Brun Hansen, Søren Rud Kristensen, Mickael Bech (COHERE
Læs mereDSS årsmøde 2013 Hvordan kan økonomiske incitamentsmodeller fremme en hensigtsmæssig udvikling?
DSS årsmøde 2013 Hvordan kan økonomiske incitamentsmodeller fremme en hensigtsmæssig udvikling? Hospitalsdirektør Lars Dahl Pedersen, Hospitalsenhed Midt, Region Midtjylland Disposition Hensigtsmæssig
Læs mereKan de ambitiøse kvalitetsmål nås med de eksisterende økonomiske rammer for og økonomistyring i sundhedsvæsenet? Jes Søgaard, KB, AU
Kvalitetsudvikling i Sundhedsvæsenet 2016-2025 DSKS, Nyborg Strand, 15-16. januar 2016 Kan de ambitiøse kvalitetsmål nås med de eksisterende økonomiske rammer for og økonomistyring i sundhedsvæsenet? Jes
Læs mereKvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2013
Region Sjælland Koncernøkonomi Enheden for Analyse og Afregning 25. juni 2013 Kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2013 Den kommunale medfinansiering
Læs mereHvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark
Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark Astrid Kiil, Cand.econ, Ph.d. aski@kora.dk Helseøkonomikonferansen 2013 14. maj, Solstrand Kort om KORA
Læs mereMål og Midler Sundhedsområdet
Fokusområder Sundhedsområdet er specielt i kommunal økonomisk sammenhæng, idet langt hovedparten af økonomien er knyttet til finansiering/medfinansiering af aktiviteter i det regionale sundhedsvæsen og
Læs mereKommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser
Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Regnskab 2014 Indledning Stevns Kommunes udgifter til Kommunal Medfinansiering af sundhedsvæsenet (KMF) udgjorde
Læs mereRegionsoverblik. pr. 30. juni Udvalgte kvalitetsmål. Region Midtjylland
Regionsoverblik pr. 30. juni 2014 Udvalgte kvalitetsmål Region Midtjylland Indholdsfortegnelse 1. Afrapportering på udvalgte kvalitetsmål...3 1.1 Genindlæggelse efter operation...3 1.2 Psykiatriens venteliste
Læs mereDANSKE OG INTERNATIONALE ERFARINGER MED VÆRDIBASERET STYRING - UDFORDRINGER OG MULIGHEDER FOR UDVIKLING AF STYRING I FREMTIDEN
DANSKE OG INTERNATIONALE ERFARINGER MED VÆRDIBASERET STYRING - UDFORDRINGER OG MULIGHEDER FOR UDVIKLING AF STYRING I FREMTIDEN Mickael Bech DAGSORDEN / POINTER 1. Begrebet værdibaseret styring er under
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om pris, kvalitet
Læs mereAktivitetsbestemt medfinansiering
Aktivitetsbestemt medfinansiering Dette er et notat om den aktivitetsbestemte medfinansiering (kommunale medfinansiering). Der anvendes de senest tilgængelige data for udviklingen i aktiviteterne i Dragør
Læs mereAktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering
Center for Sundhed & Pleje Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering Et indblik i modellen Et overblik over Faxe Kommune 1 Kommunal medfinansiering/finansiering Generelt om modellen bag Kommunal medfinansiering/finansiering
Læs mereBUDGET Forbrugsudvikling, Sundhedsområdet (incl. administration) samt udvikling i politiske målsætninger
BUDGET 2020 12. Forbrugsudvikling, Sundhedsområdet (incl. administration) samt udvikling i politiske målsætninger Regionsrådets budgetkonference den 17. og 18. september, 2019 INDHOLD Udvikling i hospitalernes
Læs mereDET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER
DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet
Læs mereRegion Hovedstaden Center for Økonomi. Nærhedsfinansiering. Oplæg til forretningsudvalgets temadrøftelse den 9. oktober 2018.
Nærhedsfinansiering Oplæg til forretningsudvalgets temadrøftelse den 9. oktober 2018 Jens Buch Nielsen 1 Økonomiaftale 2019 2% Afskaffelse af det årlige produktivitetsstigningskrav på 2% Afskaffelse af
Læs mereAftale Mellem Sygehusledelsen og afdeling, XX. Om: Udviklingsplaner. Økonomi og aktivitet. Kvalitet og service
Aftale 2009 Mellem Sygehusledelsen og afdeling, XX Om: Udviklingsplaner Økonomi og aktivitet Kvalitet og service Indledning Denne aftale er indgået mellem Sygehusledelsen i Psykiatrien i Region Syddanmark
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Ændring af det statslige bidrag til finansiering af regionerne)
NOTAT Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Ændring af det statslige bidrag til finansiering af regionerne) 1 I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af
Læs mereKOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut
KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning
Læs mereProjekt Ny Styring i et Patientperspektiv
Projekt Ny Styring i et Patientperspektiv Gøre status Sætte projektet i bredere perspektiv Lægge op til senere strategisk dialog. Smagsprøve i dag. Fra effektivitet til kvalitet og effekt 1 Intention Skabe
Læs mereNotat om kommunal medfinansiering (KMF), 2018
Notat om kommunal medfinansiering (KMF), 2018 Resumé På baggrund af et forventet merforbrug er der bedt om en tillægsbevilling på 8,753 mio. kr. til kommunal medfinansiering i 2018. Herudover er der bedt
Læs mereOpsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi?
Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? 13-12-2012 Sag nr. 12/641 Dokumentnr. 51443/12 Den 20. november 2012 holdt Danske Regioner seminaret, Er fremtidens kirurgi dagkirurgi? Det var
Læs mereIndledning I dette papir præsenteres et bud på en revision af det udvidede frie sygehusvalg.
N O T A T 08-01-2009 Ny model for udvidet frit sygehusvalg Budskaber I en situation med stigende knaphed på uddannet personale er det yderst tvivlsomt, om alle patienter fremover kan behandles indenfor
Læs mereBaggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor
Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Måling af produktivitet i den offentlige sektor I Nationalregnskabet er produktivitetsstigningen i den offentlige produktion definitorisk sat lig
Læs mereGenoptræning Genoptræning efter sygehusbehandling ifølge sundhedsloven
Området omfatter Kommunal af sundhedsvæsenet Sundhedsfremme og forebyggelse Tidlig opsporing Etablering af sundhedsfremmende og forebyggende tiltag Patientuddannelse, herunder generelle og på tværs af
Læs mere6. Evaluering af befordringsjustering
BUDGET 2020 6. Evaluering af befordringsjustering Regionsrådets budgetkonference den 17. og 18. september, 2019 Økonomi Specialkonsulent Jan Michael Lilholt Direkte +4550999224 jan.michael.lilholt@rn.dk
Læs mereUdbredelse af telemedicin incitamenter på tværs? Et debatoplæg fra Det Digitale Råd, juni 2015
Udbredelse af telemedicin incitamenter på tværs Et debatoplæg fra Det Digitale Råd, juni 2015 FORORD I Det Digitale Råd undrer vi os over, at telemedicin endnu ikke er bredt ud i sundhedssektoren herhjemme.
Læs mereKOMMUNAL (MED)- FINANSIERING. Mohammad Kaseem Salahadeen & Anders Rud Svenning Sundhedsanalyser, Statens Serum Institut
KOMMUNAL (MED)- FINANSIERING Mohammad Kaseem Salahadeen & Anders Rud Svenning Sundhedsanalyser, Statens Serum Institut KOMMUNAL (MED)FINANSIERING Aktivitets-uafhængige bidrag (t.o.m. 2011): Kommunalt grundbidrag
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling. Oktober 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling Oktober 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereNøgletal Genindlæggelser og færdigbehandlede dage
Nøgletal Genindlæggelser og færdigbehandlede dage Center for Sundhed & Pleje Færdigbehandlede dage Når en borger er færdigbehandlet på sygehus, men ikke kan udskrives til eget hjem, er det kommunens opgave
Læs mereSammenhængende patientforløb og behov for tværsektoriel informationsdeling i et sundhedscenter
Sammenhængende patientforløb og behov for tværsektoriel informationsdeling i et sundhedscenter Ane Friis Bendix Sundhedschef, Frederiksberg Kommune Klip fra Sundhedsloven 2 Loven skal opfylde behovet for:
Læs mere