Regionernes takststyringsmodeller
|
|
|
- Maria Kristiansen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Apendiks 119
2 Regionernes takststyringsmodeller Regionsrådene styrer produktionen på sygehusene gennem de vedtagne takststyringsmodeller. Modellerne er grundlæggende konstrueret ens, men har forskellige udformninger og omfang. Det henvises til boks 1 i kapitel 2 for en introduktion til takststyring. Af figur 1 kan det ses, hvorledes takststyringsmodellerne grundlæggende er konstrueret i regionerne. Figur 1 Takststyringsmodellernes grundlæggende konstruktion Afregning af aktivitet over baselinie Aktivitet udover puljeandelen Grundbevilling og/eller 70 % af DRG-taksten Baseline Produktivitetskrav Andel af aktivitetspuljen Aktivitet 120
3 Produktionen op til baseline finansieres som regel af en grundbevilling, der er baseret på det seneste års forbrug tillagt et produktivitetskrav. Enkelte regioner finansierer dog produktionen op til baseline med 70 procent af DRG-taksten, kombineret med en grundbevilling på 30 procent af grundbudgettet. Produktionen, der ligger over baseline, afregnes med en lavere takst end produktionen under baseline. Flere regioner arbejder med modeller, hvor afregningen af afvigende aktivitet går begge veje. Det vil sige, at sygehusene får afregnet deres produktion i forhold til baseline. Producerer sygehusene mere end baseline, får de en positiv afregning og producerer de mindre, får de en negativ afregning. To ud af fem regioner opdeler deres aktivitet udover baseline i to niveauer. De skelner mellem den andel af den pågældende aktivitet, der er finansieret af den statslige aktivitetspulje, og den andel af aktivitet, der ligger ud over denne pulje jævnfør figur 1. Regionerne afregner typisk sidstnævnte aktivitet med en lavere takst for at begrænse omfanget af den aktivitet, der ligger over baseline, og fungerer derfor som en knækgrænse. De regionale forskelle i takststyringsmodellerne I tabel 1 er forskellene i regionernes taktstyringsmodeller skitseret. Produktivitet Af tabel 1 kan det ses, at samtlige regionsråd stiller krav om forøget produktivitet til deres sygehuse. Enkelte regioner arbejder med ens produktivitetskrav til alle regionens sygehuse på mellem 2-3,6 procent. Andre regioner bruger differentierede produktivitetskrav til sygehusene alt afhængig af, hvor produktive de er. Med andre ord får de mest produktive sygehuse et lavere produktivitetskrav stillet i udsigt det efterfølgende år. Det indebærer, at sygehusene skal levere en produktion, der er højere end det foregående år, men med det samme budget. 121
4 Tabel 1 Regionernes takststyringsmodeller i 2010 Region Områder Afregning af almindelig aktivitet (% af DRGtaksten) Afregning af aktivitet over baseline (% af DRG-taksten) Afregning af aktivitet over baseline som er udover puljen (% af DRG-taksten) Produktivitetskrav Hovedstaden Somatik Præstationsbudget fastsat pba. seneste års produktion tillagt produktivitetskravet 50 % 2 % + 1,6 % Sjælland Somatik 70 % 55 % 10 % 3,5 % Syddanmark Midtjylland Elektiv Medicinsk Baseline fastsættes pba. seneste års produktion 55 % 0 % og 55 % Særlige ydelser* tillagt produktivitetskrav Visse særlige ydelser afregnes særskilt, jf. uddybende afsnit Generel aktivitet 50 % 0 % Baseline Medicinsk fastsættes pba. seneste års 0 % 0 % Øvrig aktivitet produktion tillagt produktivitetskrav takststyres ikke takststyres ikke Stråleaktivitet Afregning sker i regi af stråleplanen Diffenrentierede krav samlet set 2 % 1,8 % - 2,2 % Nordjylland Somatik 70 % 20 % 2 % Kilde: Regionale indberetninger til Danske Regioner. I det efterfølgende gennemgås de enkelte regioners takststyringsmodeller. 122
5 Region Hovedstaden Sigtet med takststyringsmodellen Region Hovedstaden har udformet sin takststyringsmodel med henblik på at sikre sammenhæng mellem aktivitet og økonomi. Regionen har valgt en model uden loft for afregning af aktiviteten udover baseline, men hvor markante aktivitetsstigninger set i forhold til budgettet skal godkendes af regionens centrale administration. Regionens centrale administration kan dog indføre en begrænsning i takststyringen i form af et aktivitetsloft for at fastholde budgetsikkerheden og for at undgå utilsigtede virkninger. Modellen Grundprincipperne for modellen er: Hvert enkelt sygehus har et præstationsbudget, som viser DRG-værdien af de vedtagne måltal for aktiviteten for sygehusudskrivninger og ambulante besøg. Modellen omfatter al somatisk sygehusbehandling med få undtagelser. Præstationsbudgettet for 2010 er tillagt 2 procent som følge af økonomiaftalen for Derudover er en aktivitets-stigning på 1,6 procent placeret i en særskilt aktivitetspulje. Mer- og mindreaktivitet ud over præstationsbudgettet afregnes med 50 procent af DRG-værdien (+/-). Planlagte aktivitetsstigninger, hvor behandlingskapaciteten ændres i forhold til bugettet, skal godkendes af regionens centrale administration for at sikre, at der er belæg for ændringen. Der er mulighed for at afvige fra ovenstående regel, hvis det kan godtgøres, at den marginale omkostning af mer-/mindreaktivitet afviger væsentligt fra de 50 procent af DRG-taksten. Produktivitet Sygehusene er samlet set underlagt et produktivitetskrav på 2 procent årligt, svarende til produktivitetskravet til regionerne i økonomiaftalen. Produktivitetskravet indregnes i beregningen af baseline og er ens for alle sygehuse i regionen. For 2010 er der ved årets begyndelse ekstraordinært tillagt et yderligere produktivitetskrav på 1,6 procent for at sikre det økonomiske grundlag for ordningen. 123
6 Region Sjælland Sigtet med takststyringsmodellen Takststyringsmodellen i Region Sjælland er udformet således, at den understøtter en udvikling med fokus på enhedsomkostninger og øget produktivitet samt en politisk målsætning om, at 95 procent af regionens borgere behandles på egne sygehuse. Modellen Takststyringsmodellen afregner fra den første patient. Det vil sige, at takststyringsmodellen honorerer aktiviteten op til baseline med 70 procent af DRG-værdien. Grundprincipperne i modellen er: Sygehuset modtager en grundbevilling på 30 procent af grundbudgettet. Der afregnes med 70 procent af DRG-værdien fra den første patient op til baseline. Aktiviteten udover baseline afregnes til 55 procent af DRG-værdien op til et præstationsbudget, som svarer til sygehusenes andel af den statsli-ge aktivitetspulje. Aktivitet udover præstationsbudgettet afregnes til 10 procent af DRGtaksten. Produktivitet Sygehusene er underlagt et produktivitetskrav på 3,5 procent i Produktivitetskravet er højere end det, der er forudsat i økonomiaftalen. Dette skyldes, at regionen via blandt andet et højere produktivitetskrav ønsker at understøtte en positiv udvikling i sygehusenes enhedsomkostninger. 124
7 Region Syddanmark Sigtet med takststyringsmodellen Region Syddanmark har udformet sin takststyringsmodel, så den understøtter produktivitetsforbedringer, aktivitet samt udjævning af forskelle på regionens sygehuse med hensyn til produktivitet, udgiftsniveau og dækningsomfang. Modellen Region Syddanmarks model for takststyring er baseret på, at sygehusene principielt bliver afregnet for alt mer- og mindreaktivitet udover et fastsat aktivitetsniveau (baseline). Der skelnes i afregningsprincipperne og incitamentsstrukturen mellem elektiv aktivitet, akut aktivitet, samt medicinsk aktivitet og særydelser. Mer- og mindreaktivitet afregnes som udgangspunkt til cirka 55 procent af DRG-værdien. Takststyringsmodellen skal ikke tilskynde til øget akut aktivitet. Derfor afregnes der ikke for ekstra akut aktivitet. Aktivitet udover baseline for indlagte medicinske patienter afregnes som hovedregel ikke. Der afregnes dog med 55 procent for ambulant medicinsk aktivitet, da regionen ønsker at tilskynde sygehusene til at omlægge fra indlagt til ambulant behandling på det medicinske område. Stationær genoptræning afregnes til 55 procent og ambulant genoptræning til 90 procent af DRG-taksten (særydelser). Der vil være mulighed for afregning af aktivitet udover baseline til højere takster end beskrevet i ovenstående. Enten som en incitamentsskabende faktor eller som konsekvens af, at afregningstaksten ikke er dækkende for marginaludgiften, for eksempel hvor medicin eller implantater til behandlingen kun lige dækkes af afregningstaksten. 125
8 For alle første ambulante besøg inden 14 dage på ikke-medicinske afdelinger og 30 dage på medicinske afdelinger indføres en forhøjet afregning på 75 procent af DRG-taksten for tilvæksten i forundersøgelser, som afvikles inden for henholdsvis 14 og 30 dage. Der indføres desuden bagstopperafdelinger, der forpligter sig til at tilvejebringe en bestemt ekstra forundersøgelseskapacitet. Bagstopperafdelingerne skal kunne tage patienter ind til forundersøgelse fra dag til dag. Bagstopperafdelingerne aflønnes med forhøjet afregning på 75 procent af DRG-værdien for denne aftalte merkapacitet. Hvis kapaciteten ikke fyldes ud, garanteres bagstopperafdelingen en tomgangsbetaling på 20 procent af DRG-værdien for et almindeligt ambulant besøg. Produktivitet Sygehusene er samlet set underlagt et produktivitetskrav på 2 procent i 2010, svarende til produktivitetskravet til regionerne i økonomiaftalen. Produktivitetskravet er dog differentieret mellem sygehusene i forhold til aktivitet og det enkelte sygehus produktivitetsniveau: For al akut aktivitet indlægges et produktivitetskrav på 1 procent årligt, dt vil sige baseline forhøjes med 1 procent For al planlagt aktivitet, der afregnes til cirka 55 procent, gælder at: Sygehuse med høj produktivitet får en lille forhøjelse af baseline på cirka 2 procent. Sygehuse med middel produktivitet får en forhøjelse af baseline på 3 procent årligt og sygehuse med lav produktivitet får en forhøjelse af baseline på 4 procent årligt. 126
9 Region Midtjylland Styringsmodellen Region Midtjylland har udformet sin takststyringsmodel med et generelt loft over puljeudbetalingerne for at sikre økonomisk styrbarhed. Modellen Takststyringsmodellen for Region Midtjylland indebærer i 2010 en opdeling af aktiviteten i fire kategorier: generel aktivitet, stationær medicinsk aktivitet, stråleaktivitet og øvrig aktivitet. Sidstnævnte omfatter den aktivitet, som staten ikke takststyrer, samt kronikerområdet. Denne aktivitet takststyres ikke. Stråleaktiviteten afregnes separat i regi af stråleplanen. Der er aftalt en baseline for hvert sygehus for henholdsvis generel aktivitet og stationær medicinsk aktivitet. I forhold til generel aktivitet afregnes både såvel mer- og mindreaktivitet med 50 procent af DRG-værdien. Der er dog et loft på afregningen af aktiviteten. I forhold til den stationære medicinske aktivitet afregnes mindreaktiviteten i forhold til baseline med 50 procent af DRG-værdien, mens aktivitet udover baseline afregnes med 0 procent af DRG-værdien. Grundprincipperne for modellen er: Generel aktivitet udover baseline bliver afregnet med 50 procent af DRGværdien. Manglende aktivitet under baseline bliver modregnet med 50 procent af DRG-værdien. Der er loft på afregningen, men ikke nødvendigvis på produktionen. Produktivitet Hospitalerne i Region Midtjylland er underlagt et samlet produktivitetskrav på 2 procent. Produktivitetskravene er differentieret for hospitalerne i 2010, så de mest produktive hospitaler får en rabat på 0,2 procent og de mindst produktive hospitaler skal levere 0,2 procent ekstra. 127
10 Region Nordjylland Sigtet med takststyringsmodellen Region Nordjylland har udformet deres takststyringsmodel, så den fremmer ekstra aktivitet under opretholdelse af en effektiv udgiftskontrol. Der har været et stort fokus på hjemtagning af nordjyske patienter fra både private sygehuse og offentlige sygehuse uden for regionen, hvilket også afspejles i modellen. Fokus har endvidere været at sikre en operationel og gennemskuelig model med incitament til øget aktivitet og kapacitetsudnyttelse for alle sygehuse og sektorer i regionen. Modellen Takststyringsmodellen for Region Nordjylland består af en generel takststyringsmodel suppleret med muligheden for en række decentrale incitamentsaftaler. Den generelle takststyringsmodel fastsætter de overordnede betingelser for takststyring i Region Nordjylland, mens de decentrale incitamentsaftaler sideordnet takststyringsmodellen sikrer en yderligere fleksibilitet i produktions- og kapacitetsudnyttelse. Grundprincipperne for modellen er: Sygehusene modtager en grundbevilling til dækning af de faste omkostninger. Der afregnes fra første patient med en afregningsgrad på 70 procent indtil en aftalt baseline. Aktivitet ud over denne baseline afregnes til 20 procent af DRG-værdien. Særlig pulje til finansiering af aktivitetsprojekter indenfor de politisk prioriterede særlige indsatsområder. Aktivitet ud over baseline inden for projekterne afregnes til 70 procent DRG-taksten. 128
11 Produktivitet Sygehusene er samlet set underlagt et produktivitetskrav på 2 procent årligt, svarende til produktivitetskravet til regionerne i økonomiaftalen. Produktivitetskravet er indarbejdet i sygehuse/sektorers basiskontrakt og er ens for alle sygehuse/sektorer i regionen. Etablering af Friklinik Som aftalt for i budgetforliget for 2010 er der i Frederikshavn i efteråret 2009 etableret en friklinik med udvidede åbningstider, som skal konkurrere på lige vilkår med de private sygehuse. Aktiviteten på friklinikken afregnes på baggrund af forhandlede takster. 129
Kapitel 3. Regionernes takststyringsmodeller
Kapitel 3. Regionernes takststyringsmodeller Takststyring er blevet brugt i regionerne fra første dag, regionerne overtog ansvaret for det danske sundhedsvæsen. Baggrunden var, at takststyring eksplicit
Kommunal medfinansiering 2017
Side 1 Kommunal medfinansiering 2017 Regeringen og Danske Regioner indgik den 9. juni 2016 aftale om regionernes økonomi for 2017 (ØA17). Denne vejledning beskriver beregningen af den forudsatte kommunale
Kommunal medfinansiering 2018
NOTAT Kommunal medfinansiering 2018 07-07-2017 EMN-2017-02702 1060463 Thomas Ljungberg Jørgensen Regeringen og Danske Regioner indgik den 6. juni 2017 aftale om regionernes økonomi for 2018 (ØA18). Denne
Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG [email protected]
Kommunal medfinansiering af sygehussektoren Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG [email protected] Gennemgangsplan 1. Den danske finansieringsmodel 2. Kommunal medfinansiering Indhold, udfordringer og effekter
Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering
Center for Sundhed & Pleje Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering Et indblik i modellen Et overblik over Faxe Kommune 1 Kommunal medfinansiering/finansiering Generelt om modellen bag Kommunal medfinansiering/finansiering
Aktivitetspuljen 2018
NOTAT Aktivitetspuljen 2018 07-07-2017 EMN-2017-02702 1060187 Thomas Ljungberg Jørgensen Regeringen og Danske Regioner indgik den 6. juni 2017 aftale om regionernes økonomi for 2018 (ØA18). Principperne
Meraktivitet udover baseline og op til sygehusenes andel af den statslige meraktivitetspulje afregnes til 70 % af DRG/DAGS-værdien.
Bilag 1 Økonomisk vurdering på det efterspørgselsstyrede område I det følgende gives en status på budgetvurderingen på det efterspørgselsstyrede område. Det omhandler følgende områder: Meraktivitet på
Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009
Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 I efteråret 2008 vedtog regionsrådene budgetterne for 2009. Budgetterne ligger for tredje år i træk inden for den aftalte udgiftsramme med regeringen. Budgetterne
Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015
Region Sjælland Koncernøkonomi Analyse og Afregning Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015 Den kommunale medfinansiering gælder for
Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.
GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: [email protected] www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede
Orientering om ændring af den kommunale medfinansiering og fuldfinansiering
Orientering om ændring af den kommunale medfinansiering og fuldfinansiering Formål med orienteringen: Denne orientering har til formål at give Social- og Sundhedsudvalget et indblik i de vedtagne ændringer
Indlæggelsestid og genindlæggelser
Kapitel 6 57 Indlæggelsestid og genindlæggelser Den gennemsnitlige indlæggelsestid benyttes ofte som et resultatmål for sygehusbehandling, idet det opfattes som positivt, at den tid, hvor patienterne er
Oplæg: Sundhedsområdets økonomi DRG-/DAGS-systemet Kommunal medfinansiering
Oplæg: Sundhedsområdets økonomi DRG-/DAGS-systemet Kommunal medfinansiering Ældre- og Sundhedsudvalget, den 1. september 2015 Konsulent Niels E. Kristensen Innovationscenter for Sundhed og Omsorg Overskrifter
DEN KOMMUNALE (MED)FINANSIERING. DRG Konference Undervisningsdag Onsdag d. 4. oktober 2017
DEN KOMMUNALE (MED)FINANSIERING DRG Konference Undervisningsdag Onsdag d. 4. oktober 2017 Disposition To forskellige ordninger Kommunal medfinansiering Baggrund og formål Lovgrundlag Månedens gang, datagrundlag,
Centrale rammevilkår på det regionale sundhedsområde
Christine Skovgaard og Jakob Kjellberg Centrale rammevilkår på det regionale sundhedsområde I relation til offentligt udbud af sundhedsydelser Centrale rammevilkår på det regionale sundhedsområde - I relation
Regionernes udbud af behandlinger til private leverandører
N O T A T Regionernes udbud af behandlinger til private leverandører Regionernes udbudsrunder (udbud af behandlinger, red.) i forbindelse med suspensionen af det udvidede frie valg har vist, at der er
Kapitel 5. Aktivitet i sygehusvæsenet hvem bruger sygehusene mest?
Kapitel 5. Aktivitet i sygehusvæsenet hvem bruger sygehusene mest? Sundhedsvæsenet er i hele den vestlige verden præget af stor. Ny teknologi muliggør nye og flere behandlinger og efterspørgselen efter
KOMMUNAL (MED)- FINANSIERING. Mohammad Kaseem Salahadeen & Anders Rud Svenning Sundhedsanalyser, Statens Serum Institut
KOMMUNAL (MED)- FINANSIERING Mohammad Kaseem Salahadeen & Anders Rud Svenning Sundhedsanalyser, Statens Serum Institut KOMMUNAL (MED)FINANSIERING Aktivitets-uafhængige bidrag (t.o.m. 2011): Kommunalt grundbidrag
De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1
De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1 Det nævnes ofte, at de private sygehuse og klinikker tegner sig for cirka to procent af de samlede sygehusudgifter. Det gælder kun, hvis
Mads Leth Felsager Jakobsen og Thomas Pallesen
politica, 44. årg. nr. 3 2012, 379-399 Mads Leth Felsager Jakobsen og Thomas Pallesen Hvordan får vi flere penge? Og hvordan får vi dem til at slå til? Regionernes eksterne og interne strategier til håndtering
2 www.regionmidtjylland.dk
DRG konference 2013 Udfordringer i den nuværende styring Mette Jensen, souschef Koncernøkonomi, Region Midt www.regionmidtjylland.dk Vores intention er at have økonomistyringsmodeller, der understøtter
Rasmus Dørken, Simon Feilberg, Torben Buse (KREVI) Mads Leth Felsager Jakobsen, Thomas Pallesen (Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet)
Rasmus Dørken, Simon Feilberg, Torben Buse (KREVI) Mads Leth Felsager Jakobsen, Thomas Pallesen (Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet) Xenia Brun Hansen, Søren Rud Kristensen, Mickael Bech (COHERE
VELKOMMEN TIL DRG-KURSUS. Maria Friis Larsen Serum Instituttet 2. oktober 2013
VELKOMMEN TIL DRG-KURSUS Maria Friis Larsen Serum Instituttet 2. oktober 2013 HVEM ER VI, HVAD LAVER VI, HVAD KAN VI HJÆLPE MED Hvem er vi? National Sundhedsdokumentation og Forskning på Statens Serum
KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, [email protected] Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut
KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, [email protected] Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning
Mål og Midler Sundhedsområdet
Fokusområder i 2014 Overskriften for fokus i 2014 er konsolideringen og fortsat udvikling af det nære sundhedsvæsen med sigte på et kommunalt sundhedsvæsen som et kompetent tredje ben i trekanten bestående
Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser 2014 LUP somatik 2014 Udvidet patientgrupper Kort indlæggelsestid Nationale spørgsmål
Dato: 7.03.01 Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser 01 Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser (LUP) er en årlig landsdækkende spørgeskemaundersøgelse af patienters oplevelser
TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE
TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE 2009 Takstberegning for sygehusene Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Omkostningsdatabase; Fordelingsregnskab; Takstberegning;
Økonomisk styring af sygehuse
Økonomisk styring af sygehuse Line Planck Kongstad, Ph.d.-studerende COHERE Center for Sundhedsøkonomisk Forskning Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi Syddansk Universitet Økonomistyring Behov for
TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE
TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE 2008 Takstberegning Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Omkostningsdatabase; Fordelingsregnskab; Takstberegning; Takstgrundlag;
2.400 Fast tilknyttet læge til plejecentrene Forslag anbefales.
Ikke indarbejdede ændringer Nr. Social- og sundhedsudvalget Regn- Basis Udvalgets beslutning skab Opr. budget BF BO BO BO - 2015 Ændringer p.gr.a. SSU 17.8.16: 2.400 Fast tilknyttet læge til plejecentrene
