Sundhedsøkonomi & sundhedspolitik

Transkript

1 Sundhedsøkonomi & sundhedspolitik Dansk Sygeplejeråd, Fyns Amtskreds 22. maj 2006 Eva Draborg IST Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet 1

2 Præsentation Sundhedsøkonomi og sundhedspolitik Organisering Finansiering Prioritering - af og i sundhedsvæsenet 2

3 Jern-trekanten 1. Borgere/patienter C 3. Finansierende part A B 2. Udbydere 3

4 Det danske sundhedsvæsen nu Tre parter Patienter Udbydere Finansierende part Tre relationer Egen-betaling Afregningssystem Skattebetaling 4

5 Opgavefordeling Stat Amter Kommuner 5

6 SWOT-analyse (1998) 1. Det samlede udgiftsniveau er lavt målt som procentdel af BNP. 2. Danskernes tilfredshed med sundhedsvæsenet er tæt på at være det højeste i den vestlige verden. 3. Danmark er ikke karakteriseret af reformiver som mange andre lande. indtil nu. Der mangler forebyggelse i det danske sundhedsvæsen. Danmark har måske for mange sygehuse Måske er amterne for små til at drive sygehuse 6

7 Det danske sundhedsvæsen efter strukturreformen Jern-trekant Tre parter Tre relationer Ny opgavefordeling Ændrede relationer mellem parter 7

8 Regionerne Amter nedlægges Fem regioner, folkevalgte regionsråd Opgaver: Sygehuse, sygesikring, incl. medicintilskud, behandlende psykiatri m.fl. Ingen skatteudskrivning Finansiering Statsligt bloktilskud (75%) Grundbidrag fra kommuner (10%) Aktivitetsafhængigt bidrag fra kommuner (10%) Aktivitetsafhængigt bidrag fra staten (5%) 8

9 Kommunerne Færre men større kommuner Flere opgaver til kommunerne Forebyggelse, træning, pleje, delvist genoptræning, alkoholbehandling mm. & nuværende opgaver Selvstændig skatteopkrævning Finansiering Som nu; bloktilskud, refusioner, aktivitetsbestemte indtægter, nuværende kommuneskat samt delvist den amtslige skatteopkrævning 9

10 Staten Større kompetence på sundhedsområdet Sundhedsbidrag/skat (8%) Opgaver: Landsdækkende koordinering af sundhedsvæsen Opfølgning på kvalitet og effektivitet IT-anvendelse på landsplan 10

11 Mål med sundhedsvæsenet Let og lige adgang til sundhedsvæsenet Behandling af høj kvalitet Sammenhæng mellem ydelserne Valgfrihed Let adgang til information Et gennemsigtigt sundhedsvæsen Kort ventetid på behandling 11

12 Jern-trekanten (igen) 1. Borgere/patienter A C 3. Finansierende part B 2. Udbydere 12

13 Relation C; Borger/patienter finansierende part Skattebetaling (Private forsikringspræmier) Efterspørgsel Omkostningsniveau Lighed Tilskud Efterspørgsel Medicinstilskud 13

14 Relation A; Patienter udbydere Direkte brugerbetaling Varierende former Formål med brugerbetaling Konkurrence Efterspørgsel Den nye sundhedslov Lighed 14

15 Sundhedslov 3. Regioner og kommuner er efter reglerne i denne lov ansvarlige for, at sundhedsvæsenet tilbyder en befolkningsrettet indsats vedrørende forebyggelse og sundhedsfremme samt behandling af den enkelte patient. Stk.2. Sundhedsvæsenets opgaver udføres af regionernes sygehusvæsen, praktiserende sundhedspersoner, kommunerne og øvrige offentlige og private institutioner m.v. 15

16 Relation B; Udbydere finansierende part Kommunerne Skattefinansiering Selv-styre Efterspørgsel Regionerne Statslig finansiering Selvstyre; prioriteringsmuligheder Rammefinansiering; 90/10 80/20 Aktivitetsbaseret finansiering Kontrakter 16

17 Relation X; Kommuner - regioner Kommunalt medansvar Kommunal medfinansiering Beslutter vs. Betaler Økonomisk ansvarlighedsprincip Eksempel: forebyggelse 17

18 Et regneeksempel En gennemsnitskommune har ca. 200 indlæggelser pr.1000 indbyggere per år. En kommune med indbyggere har således indlæggelser per år En kommune med indbyggere har således indlæggelser per år En kommune med indbyggere har således indlæggelser per år 18

19 Et regneeksempel (fortsat) Hvor stor procentdel kan realistisk set forebygges? Sparsom viden Primært medicinske indlæggelser Undersøgelse viser 2-5% indlæggelser kan muligvis undgås Det giver: I en kommune med indbyggere kan man forebygge mellem indlæggelser I en kommune med indbyggere kan man forebygge mellem indlæggelser I en kommune med indbyggere kan man forebygge mellem indlæggelser 19

20 Et regneeksempel (fortsat) Ved indlæggelsestakst på kr. per indlæggelse En kommune med indbyggere kan brutto spare kr. En kommune med indbyggere kan brutto spare kr. En kommune med indbyggere kan brutto spare kr. 20

21 Hvor meget forebyggelse kan man få for det beløb? Hvad koster en sygeplejerske? Hvor mange personaletyper er påkrævet? Hvad med administrative omkostninger, lokaler etc? 21

22 Prioritering At rangordne de opgaver, der skal varetages At vælge med fornuft At få mest muligt ud af det, vi disponerer over Grundlæggende princip: På alle områder har vi begrænsede ressourcer 22

23 Prioritering 1. Prioritering i budgetlægning Offentligt vs. privat forbrug Mellem offentlige opgaver Indenfor én offentlig sektor 2. Prioritering i det daglige arbejde 23

24 24

25 Samlede offentlige sektors udgifter 2003 (mill. kr) Overordnede offentlige tjenester Generelle offentlige tjenester Forsvar Offentlig orden & sikkerhed Samfundsmæssige og sociale forhold Undervisning Sundhedsvæsen Boligforhold Religiøse, rekreative og kulturelle tjenester Erhvervsøkonomiske forhold Energiforsyning Landbrug, skovbrug og fiskeri Råstofudvinding, industri samt bygge- og anlægsvirksomhed Samfærdsel og kommunikation Handel og service samt generel erhvervsudvikling Andre funktioner I alt

26 Hvordan prioriteres? Sygeplejerske vs. social- og sundhedshjælper Screening: år vs år Neonatalafdeling vs. ordinær børneafdeling Kirurgisk behandling vs. medicinsk behandling Cost-effectiveness-ratio er E A E B /C A -C B 26

27 Intervention EPO til dialysepatienter Lungetransplantation Hjertetransplantation Brystkræft screening Viagra Kr. per QALY

28 Opsummering Større statslig kontrol Mindre økonomisk spillerum for regioner og kommuner Måske øget aktivitet p.gr.a. aktivitetsbaserede finansiering 28

29 I valg af indsatsområder er det derfor vigtigt at vurdere, hvorvidt indsatsen og målgruppen har en effekt i forhold til kommunens økonomi. Det gælder ikke mindst om indsatsen har effekt i form af sparede udgifter til medfinansieringen af sygehusbehandlingen, men også om der ved den valgte indsats kan opnås sparede udgifter på andre kommunale områder, fx pleje-, hjælpemiddel- og/eller sygedagpengeområdet. KL: Kommunal sundhedspolitik en KL-vejledning om indhold og indsatser. 15. marts