med Cerone, som aldrig skrider, men hvor akset kommer ud af siden.

Transkript

1 AfgrødeNyt NR juni 2016 INDHOLD Aktuelt i marken Bladspætninger og gule bladspidser i hvede Vækstregulering samt forebyggelse af aks- og strånedknækning i vårsæd Skadedyr i korn Vigtige datoer Aktuelt i marken Det går rigtig stærkt i markerne lige nu. De tidligt såede vårbygmarker er nu i begyndende skridning. Normalt anbefaler vi en svampesprøjtning i vårbyg, når fanebladet er fuldtudviklet. Dyrker du sorten Evergreen, skal du overveje om den skal svampesprøjtes, da den er meget sund og nettomerudbyttet for svampesprøjtning er meget lille eller ikke eksisterende. Vær meget forsigtig med vækstregulering på nuværende tidspunkt. Mange steder er afgrøden tørkestresset, og en vækstregulering under tørre eller meget varme forhold kan få afgrøden til at gå helt i stå. Hvert år ser vi blandt andet vårbygmarker, der er behandlet med Cerone, som aldrig skrider, men hvor akset kommer ud af siden. Der er endnu kun tale om et meget lille antal skadedyr i kornet. Vi har kun set ganske få bladlus og meget få kornbladbillelarver i kornet. Skadetæsklen for hvedegalmyg blev overskredet på en lokalitet på Sjælland i sidste uge. Husk at hveden kun er følsom for hvedegalmyg fra begyndende skridning til begyndende blomstring. Det er vigtigt, at du går ud og kigger i dine vinterhvedemarker. Der er store sortsforskelle med hensyn til septoria. Mange har givet hveden en svampesprøjtning, hvor fanebladet har været fuldtudviklet. Hvis denne sprøjtning endnu ikke er kørt, afgrøden er sund og skadetærsklen ikke er overskredet efter sidste sprøjtning, så kan det overvejes at vente en 10 dage og satse på én akssprøjtning. Hvis det er en af de gulrust ramte sorter som Substance eller Benchmark, så skal den være dækket ind med svampemiddel. Hvis du dyrker vårhvede, så skal du også huske at holde øje med gulrust. I vinterrug har vi endnu kun set meget lidt brunrust. Mange steder blomstrer rugen i disse dage, så udsæt en eventuel sprøjtning 8-10 dage.

2 Husk vores tur til landbrugsmessen i Borgeby d. 29. juni. Prisen er nu sat ned til kr. 200,-. Sidste tilmeldingsfrist er d. 5. juni. Se mere på Bladspætninger og gule bladspidser i hvede I de seneste dage har vi set bladspætninger og/eller gule bladspidser i flere forskellige hvedesorter. Ved bladspætninger ses talrige gule nister eller spætninger på bladene. Nogle af de gule prikker kan blive større og blive brune. Pletterne kan herved komme til at ligne hvedebladplet (DTR). Det typiske ved spætningerne er, at der er mange pletter pr. blad og pletter på mange blade. Ved angreb af hvedebladplet ses typisk færre pletter på bladene. Det har været diskuteret, om kraftig solindstråling måske kan være en årsag til spætningerne. Spætningerne og de gule bladspidser er fysiologisk betinget og er også set i tidligere år i forskellige sorter. De fysiologisk betingede pletter kan se voldsomme ud, men tillægges mindre betydning end de ser ud til. Hvedebladplet kan derimod have stor betydning og optræder pt. også i flere marker hovedsagelig i marker med forfrugt hvede og samtidig reduceret jordbearbejdning eller i marker, hvor der på jordoverfladen ligger mange halmrester af hvede. Bladspætninger 2 DTR

3 Vækstregulering samt forebyggelse af aks- og strånedknækning i vårsæd Vækstregulering i vårbyg Hvis et vækstreguleringsmiddel bliver kørt ud i begyndende strækning, så vil det være for at gøre strået kortere og stærkere, altså give en vækstregulering. Køres midlet ud i begyndende skridning, så vil det virke mod aks- og strånedknækning. Vi anbefaler kun egentlig vækstregulering af vårbyg, hvis der er en meget frodig vækst. Tabellerne viser en oversigt over de mest solgte vårbygsorters tendens til lejesæd, aks- og strånedknækning. Sorternes tendens til nedknækning varierer noget mellem årene, da de klimatiske betingelser og høsttidspunktet i den enkelte sæson har stor betydning. Tabellerne nedenfor er et sammendrag af de seneste sæsoners registreringer i både Landsforsøg og Observationsparceller. Oversigt over de mest udbredte vårbygsorters tendens til lejesæd Mest stråstive Evergreen, KWS Irina, Propino, Quench, Sanette, RGT Planet, Shada, Dragoon, KWS Hobbs, Laurikka, Melius Mindre stråstive Columbus, Crossway, Odyssey Oversigt over de mest udbredte vårbygsorters tendens til aksnedknækning Mindst tendens Middel tendens Størst tendens Laurikka, Odyssey, RGT Planet, Dragoon, KWS Hobbs, Melius, Quench, Evergreen, KWS Irina, Shada Columbus, Crossway, Propino, Sanette Oversigt over de mest udbredte vårbygsorters tendens til strånedknækning Mindst tendens Middel tendens Størst tendens KWS Irina Evergreen, Quench, Propino, RGT Planet, Sanette Columbus, Crossway, Genie, Invictus, Odyssey, Tesla, Laurikka, Melius Forebyggelse af lejesæd og stråog aksnedknækning i vårbyg Hvis formålet er at reducere nedknækning af strå og aks, så anbefaler vi den sene anvendelse af vækstreguleringsmidler og også en lavere dosering. I afgrøder, der er stressede af f.eks. tørke, bør vækstregulering dog undlades. Under aktuelle løsninger kan du se vores løsningsforslag i vårbyg. Ved vækstregulering vælges doseringerne i de angivne intervaller, og behandling udføres relativt tidligt. Vær opmærksom på midlernes sprøjtefrister. Det angives, at Terpal og Medax Top har samme effekt i vårbyg, men det har ikke været muligt at finde forsøgsresultater, hvor de to midler sammenlignes i vårbyg. Svampesprøjtning nedsætter behovet for at forebygge strå- og aksnedknækning, da svampesprøjtning også har effekt herpå. Vi vurderer, at der kun vil være behov for at forebygge aks- og strånedknækning via vækstreguleringsmidler i de mest følsomme sorter på ejendomme med store arealer, hvor høsten kan blive forsinket. Kun Terpal, Cerone og Medax Top har effekt på aks- og strånedknækning. Sideskudsdannelse, rodvækst og øget udbytte For Moddus M og Moddus Start nævnes det fra Syngenta, at hvis afgrøden behandles i buskning, kan det stimulere dannelsen af sideskud og øge antallet af aksbærende skud. De eneste forsøg med store positive merudbytter stammer fra forsøg i Finland, hvor de har en meget kort vækstsæson. Der er dog ikke dokumentation for at antallet af sideskud øges under danske forhold, og at dette resulterer i et øget udbytte. Syngenta har flere forsøg i Danmark i år for at belyse en eventuel effekt. I de 10 Landsforsøg i nedenstående tabel er der anvendt Moddus i st. 31. Den gennemsnitlige sådato i forsøgene er 7. april, med en variation fra (20. marts 21. april). Disse forsøg har ikke givet sikre merudbytter for tidlig vækstregulering. 3

4 Tidlig vækstregulering i vårbyg. 10 Landsforsøg fra Vårbyg. Dosis i l/ha Ingen vækstregulering + (0,25 Amistar + 0,2 Proline) 65,3 0,4 l Moddus M + (0,25 Amistar + 0,2 Proline) 0,5 Udbytte og merudbytte, hkg/ha Lsd. 2,0 Vækstregulering i havre Der er normalt ikke behov for at vækstregulere havre, men ved meget kraftig vækst kan afgrøden vækstreguleres. Vær dog meget opmærksom på behandlingsfristen for CCC midler, som er st. 31 for Cycocel 750 og st. 32 for Cycocel Extra. Der har været fundet uacceptable restkoncentrationer af CCC i havre til gryn, så det er meget vigtigt at overholde sprøjtefristen. De højeste doser anvendes i de tætteste afgrøder, og i sorter med størst risiko for lejesæd. For Moddus M/Trimaxx/Cuadro er behandlingsfristen st. 34, idet der ved senere anvendelse er risiko for kraftig afgrødepåvirkning. Behandlingsfristen for Moddus Start i havre er st. 32. Behandlingsfristen for Medax Top er st. 39. Vækstregulering i vårhvede Generelt har de dyrkede sorter en lav tendens til lejesæd. Vårhvede dyrkes ofte på humusrige jordtyper, hvor kvælstofforsyningen nogle år kan være høj. Vækstregulering kan derfor være aktuel. De højeste doser anvendes i de tætteste afgrøder. Behandlingsfristen for CCCmidlerne er st. 32. Vær opmærksom på, at brødkorn ofte ikke må vækstreguleres ifølge kontrakten med aftageren. Blanding med ukrudtsmidler Læs altid etikettens anbefalinger vedrørende blanding med ukrudtsmidler i vårsæd. På nogle etiketter er der taget forbehold for blanding med bestemte midler, og disse forbehold bør respekteres. I de tilfælde, hvor der ikke er taget forbehold eller nævnt at bestemte midler kan blandes, så kan det være et udtryk for, at der ikke er erfaringer og undersøgelser til at anbefale eller afvise blanding. Hvis man vælger at blande midler, vil det derfor være på egen risiko. I situationer hvor der opnås en kraftig effekt af vækstreguleringsmidler, så vil blanding med ukrudtsmidler ofte forstærke denne effekt, og i nogle tilfælde påvirkes afgrøden for kraftigt. Da havre generelt er meget følsom overfor vækstreguleringsmidler, bør der ikke blandes med ukrudtsmidler, når der vækstreguleres i havre. På Moddus Start/Moddus M/Trimaxx/ Cuadro og Medax Top etiketterne er der ikke forbehold overfor blandinger med ukrudtsmidler. Erfaringen viser dog, at nogle midler, især de midler som har græseffekt f.eks. Hussar OD, Hussar Plus OD, Foxtrot og Primera Super i nogle tilfælde kan påvirke afgrøden for kraftigt, hvis de medtages sammen med vækstreguleringsmidler i vårsæd. Der anbefales ikke blanding af vækstreguleringsmidler med Tombo og Broadway, som er godkendt i vårhvede. CCC midler kan normalt blandes med de fleste ukrudtsmidler. Terpal eller Cerone bør generelt ikke blandes med ukrudtsmidler. Stressede afgrøder I afgrøder, der er stressede af f.eks. tørke, bør vækstregulering undlades, da det kan virke alt for hårdt og give udbyttetab. Sprøjteteknik For at opnå den bedste virkning bør der sprøjtes om morgenen, hvor der er en høj luftfugtighed, og udsigt til højere temperaturer og helst sol i løbet af dagen. Anvend l vand pr. ha. Den mindste mængde vand anvendes på de tidligste vækststadier og ved sprøjtning på dugvåde planter. Der kan f.eks. anvendes 025 (lilla) lavdriftdyser eller 030 (blå) lavdriftdyser. Luftinjektionsdyser er også egnede. Lang behandlingsfrist Vær opmærksom på, at der generelt er en lang behandlingsfrist for vækstreguleringsmidlerne. Det er derfor vigtigt altid at tjekke behandlingsfristen, der fremgår af etiketten, inden brug. 4

5 Aktuelle løsninger uge Indhold: Ukrudtsbekæmpelse Svampebekæmpelse Skadedyr Vækstregulering 5

6 6

7 7

8 Kontaktoplysninger på din planteavlskonsulent Leif Hagelskjær Rådgivningschef Tlf. nr Mobil nr Aksel Julius Nielsen Tlf. nr Mobil nr Anders B. Christiansen Grovfoderkonsulent Tlf nr Mobil nr Diana Boysen Poulsen Økologikonsulent Tlf. nr Mobil nr Hanne Pontoppidan Tlf. nr Mobil nr Hans Erik Larsen Grovfoderkonsulent Tlf nr Mobil nr Hans Kristian Abildskov Tlf nr Mobil nr Emal Helle Elander Tlf. nr Mobil nr Karen Linddal Pedersen Tlf nr Mobil nr Mads Munkegaard Tlf nr Mobil nr Ove Englund Tlf. nr Mobil Nr Thomas Wohlleben Tlf nr Mobil nr Kirsten Larsen Tlf nr Mobil nr Michael Lønbæk Tlf nr Mobil nr Poul Erik Jørgensen Tlf nr Mobil nr Torben Justesen Tlf nr Mobil nr Henrik Skovgaard Larsen Tlf nr Mobil nr Lene Bjørnsbo Planteavlsassistent Tlf nr Mirella Helms Planteavlsassistent Tlf nr Mobil nr Søren Lykkegaard Hansen Mobil nr Vibeke Nepper Planteavlsassistent Tlf nr vne@centrovice.dk

9 Skadedyr i korn Vi har endnu kun set ganske få bladlus, så der er ingen aktuelle behov. De vejledende skadetærskler for skadedyr i korn har ikke ændret sig, men vi har valgt at bringe dem, så beslutningen om en eventuel bekæmpelse kan støtte sig til dem. De vejledende bekæmpelsestærskler for bladlus i hvede samt vårbyg/havre er: Vinterhvede og vårsæd frem til og med st. 73 (tidlig mælkemodent stadium): Vinterhvede og vårsæd st (kerneindhold mælket og let grynet): 40 pct. angrebne strå, såfremt der ikke er behov for svampebekæmpelse. 25 pct. angrebne strå, såfremt der samtidig er behov for svampebekæmpelse. 100 pct. angrebne strå. Vær opmærksom på midlernes sprøjtefrister. Undersøg marken I hvede er bladlusene lette at opdage oppe i akset. I vårbyg og havre sidder bladlusene i bunden af afgrøden ved stråbasis over jordoverfladen. Undersøg planterne flere steder i marken specielt i læ og i lavninger, så eventuelle angreb opdages i tide. Sprøjteteknik Indret sprøjteteknikken efter bladlusenes placering. I vårsæd køres langsomt med store dråber og højt tryk f.eks. 025 lavdriftdyse, 3 bar, 6 km/t og 200 l vand pr. ha. Kornbladbiller I visse år er kornbladbillens larve meget udbredt i vårbyg og havre, mens betydende angreb i vinterhvede er meget sjældne. Endnu har vi kun set ganske få. Den vejledende bekæmpelsestærskel er 0,5-1,0 larve pr. strå. Små larver er lettest at bekæmpe. Sprøjtefrister Ved en sen sprøjtning er det vigtigt at være opmærksom på midlernes sprøjtefrister, der ses i tabellen, hvor maks. antal behandlinger pr. sæson også angivet. Husk at medregne evt. sprøjtning fra efteråret. Oversigt over godkendte skadedyrsmidler i korn Middel Sprøjtefrist Maks. antal behandlinger pr. sæson Fastac 42 dage Karate 30 dage Kaiso Sorbie 28 dage Vejledende pris Kr. pr. l/kg Nexide CS 21 dage Cyperb 100/100 W 21 dage Cythrin dage Mavrik 30 dage Vintersæd: 1 efterår og 2 forår. Vårsæd: 2 gange Pirimor 30 dage Teppeki 28 dage Kun Teppeki er ikke godkendt i både byg, hvede, rug og triticale. Teppeki er kun godkendt i vinterhvede. 9

10 Midler og doser Mod bladlus og kornbladbiller kan anvendes pyrethroider. Pirimor har KUN effekt mod bladlus. Pyrethroider har en virkningstid på ca. 3 uger, mens Pirimor virker i ca. 2 uger. I marker med kraftige bladlusangreb kan der forekomme bier, der søger honningdug. I sådanne marker bruges kun Pirimor eller Mavrik, da det er de eneste midler uden bimærke. I tabellerne får du en oversigt over alle godkendte midler til bekæmpelse af skadedyr i vinterhvede og vårbyg. Nogle midler sælges ikke længere, men da der kan være lagre af dem, er de medtaget her. Løsningsforslag til skadedyr i vinterhvede Skadegørere Løsning Dosis pr. ha. Pris Bemærkninger Bladlus Fastac 50 0, Normaldosis efter revurdering er 0,15 l/ha mod før 0,25 l/ha. Må maksimalt anvendes 2 gange pr. vækstsæson. hvedegalmyg Karate 2,5 WG 0,1-0, ,1 kg anbefales mod bladlus og 0,15-0,2 kg mod hvedegalmyg. Må maksimalt anvendes 3 gange pr. vækstsæson. Bladlus Kaiso Sorbie 0, Må maksimalt anvendes 1 gang pr. vækstsæson. Bladlus Cyperb 100, Cyperb 100 W 0, Halv dosis er angivet. Må maksimalt anvendes 1 gang pr. vækstsæson. Bladlus Nexide CS 0, Halv dosis er angivet. Må maksimalt anvendes 3 gange pr. vækstsæson. hvedegalmyg Mavrik 2F 0,05-0, ,05-0,1 l anbefales mod bladlus og 0,1-0,15 l anbefales mod hvedegalmyg. Må i korn maks. anvendes to gange om foråret og i vintersæd yderligere 1 gang om efteråret. Der skal være minimum 10 dage mellem to behandlinger med Mavrik. Bladlus Pirimor G 0,05-0, Kvart til halv dosis er angivet. Må maksimalt anvendes 1 gang pr. vækstsæson. Bladlus Teppeki 0,1 118 Normaldosis er 0,14 kg. Må maksimalt anvendes 2 gange pr. vækstsæson. Løsningsforslag til skadedyr i vårbyg Skadegørere Løsning Dosis pr. ha. Pris Bemærkninger kornbladbiller kornbladbiller kornbladbiller kornbladbiller kornbladbiller Fastac 50 0,15 96 Normaldosis efter revurdering er 0,15 l/ha mod før 0,25 l/ha. Må maksimalt anvendes 2 gange pr. vækstsæson. Karate 2,5 WG 0, ,2 kg pr. ha er normaldosis. Må maksimalt anvendes 3 gange pr. vækstsæson. Kaiso Sorbie 0,1 95 Må maksimalt anvendes 1 gang pr. vækstsæson. Cyperb 100, Cyperb 100 W 0, ,2 l pr. ha er normaldosis mod kornbladbiller og 0,25 l pr. ha er normaldosis mod bladlus. Må maksimalt anvendes 1 gang pr. vækstsæson. Nexide CS 0, ,05 l pr. ha er normaldosis. Må maksimalt anvendes 3 gange pr. vækstsæson. 10

11 Løsningsforslag til skadedyr i vårbyg - fortsat Skadegørere Løsning Dosis pr. ha. Pris Bemærkninger Bladlus Mavrik 2F 0,1 56 Halv dosis er angivet. Angivet dosis har kun svag effekt på kornbladbiller. Må i korn maks. anvendes 2 gange om foråret. Der skal være minimum 10 dage mellem to behandlinger med Mavrik. Bladlus Pirimor G 0, Halv dosis er angivet. Ingen effekt mod kornbladbiller. Må maksimalt anvendes 1 gang pr. vækstsæson. kornbladbiller Fastac 50 + Pirimor G kornbladbiller Karate 2,5 WG + Pirimor G kornbladbiller Kaiso Sorbie + Pirimor G kornbladbiller Cyperb 100 eller Cyperb 100 W + Pirimor G kornbladbiller Nexide CS + Pirimor G 0, , Pirimor må maksimalt anvendes 1 gang pr. vækstsæson. 0,1 + 0,05 89 Pirimor må maksimalt anvendes 1 gang pr. vækstsæson. 0, , Må maksimalt anvendes 1 gang pr. vækstsæson. 0, , Må maksimalt anvendes 1 gang pr. vækstsæson. 0, , Pirimor må maksimalt anvendes 1 gang pr. vækstsæson. Baggrunden for de anbefalede doser er følgende Hvede: I forsøg med bladlusbekæmpelse er der opnået god effekt med nedsatte doseringer. Det er muligt at reducere dosis af Mavrik og Pirimor til kvart eller halv dosis. De øvrige pyrethroider anbefales i halv dosering. Vårbyg: I vårbyg er der ikke så gode muligheder for at anvende nedsatte doser som i hvede. Dette skyldes nok bladlusenes placering i bunden af vårbygafgrøden, hvor de er sværere at ramme end i hvedeaksene. I vårbygforsøg med bladlusbekæmpelse er der med Mavrik og Pirimor opnået lavere nettomerudbytter end med Fastac og Karate. På baggrund af forsøgene anbefales omkring trekvart dosering af disse midler, og denne dosis har også tilstrækkelig effekt mod kornbladbillens larve. De højeste nettomerudbytter med Mavrik og Pirimor er opnået med omkring halv dosis. Manglende visuel effekt Ved anvendelse af Pirimor forsvinder bladlusene ret hurtigt efter bekæmpelsen. Ved brug af pyrethroider forbliver bladlusene ofte længe i marken, uanset den anvendte dosering. I vårbyg og havre får vi ofte mange henvendelser om utilstrækkelig effekt af pyrethroider mod bladlus i bladlusår. Dette ses især, hvis bekæmpelse først iværksættes, når angrebene er meget kraftige. Ønskes god synlig effekt, anbefales Pirimor i vårsæd. Ved mange kornbladbiller anbefales godkendte pyrethroider. Evt. kan ved forekomst af begge skadedyr anvendes 0,05 kg Pirimor pr. ha blandet med halv dosering af pyrethroiderne, dvs. blandet med 0,125 l Fastac, 0,1 kg Karate, 0,075 kg Kaiso Sorbie, 0,125 l Cyperb 100/100 W, 0,025 l Cythrin 500 eller 0,025 l Nexide CS pr. ha. Bekæmpelse af hvedegalmyg Det allerbedste udgangspunkt for at vurdere bekæmpelsesbehovet af den orange-gule hvedegalmyg er at have feromonfælder i egen mark. De bør sættes op senest, når fanebladet er synligt. I registreringsnettet følges flyvning af hvedegalmyg i ca. 70 marker i Danmark. Størst risiko for angreb af hvedegalmyg findes i områder med megen hvededyrkning. En eventuel bekæmpelse er kun aktuel fra begyndende skridning til begyndende blomstring. Galmyggene har de bedste betingelser for at komme op af jorden, hvis den er fugtig op til skridning. Vindstille og lunt vejr grillvejr giver de bedste betingelser for galmyggens æglægning. Den eneste sort, der er resistent, er KWS Cleveland. Kun Karate og Mavrik er godkendt til bekæmpelse af hvedegalmyg. 11

12 Erfagruppe om hestebønner Følg dyrkningssæsonen - skal der køres mod bladlus, chokoladeplet, Round-up før høst? Erfaring med høst hvad er høstkapaciteten, er det sejt at køre i, skal der rapsplader i skærbordet? Håndtering, tørring og lager af hestebønner er gennemløbstørreri tilstrækkeligt, skal snegl til planlager monteres anderledes? Fodring med hestebønner tommelfingerregel siger, at 10% hestebønner kan erstatte 6% korn og 4% soyaskrå. Passer det? Centrovice starter en markbesøgsgruppe (min. 4 deltagere) og lægger op til 2 besøg i juni med aktuelt i hestebønnemarken, derefter et markbesøg i august for at komme ind på ovenstående spørgsmål. Deltagerne bestemmer, hvad der skal fokus på. Centrovice koordinerer forbindelserne til rådgivere, firmaer og andre erfarne dyrkere af hestebønner. Fakturering: Udgift til én konsulent pr gang fordeles til deltagerne på den enkelte besøgsdag. Jo flere jo billigere :-) VIGTIGE DATOER 1. maj 20. juni: Der er forbud mod slåning af græs- og naturarealer med tilskud til pleje. 1. maj 31. juli: Der er forbud mod slåning af brakarealer med undtagelse af arealer, der udgør en risiko for krydsbestøvning med frøgræs samt arealer, hvor der skal bekæmpes, hejrearter, giftige eller aggressive plantearter. 15. maj- 31. juli: Træer og buske, der er rodfæstet i markblokke, må af hensyn til ynglende fugle ikke beskæres. 15. maj 15. september: Arealer med omdriftsgræs skal være så tørre, at de kan slås eller afgræsses. 1. juni-15. september: græs i omdrift og permanente græsarealer skal slås mindst én gang årligt. Slåning kan erstattes af afgræsning. 1. juni-15. september: permanente græsarealer skal være så tørre og have en sådan beskaffenhed, at de kan afgræsses eller udnyttes til slæt. Næste nummer af AfgrødeNyt udkommer d. 8. juni Med venlig hilsen Planteavlskontoret 12