AfgrødeNyt. Aktuelt i marken INDHOLD. Aktuelt Økonomi i afgrødevalget Vigtige datoer

Transkript

1 AfgrødeNyt NR juni 2015 INDHOLD Aktuelt Økonomi i afgrødevalget Vigtige datoer Aktuelt i marken Der er stor forskel på udviklingen af hvedemarkerne, og hvornår de er sprøjtet sidst. Mange hvedemarker har fået den afsluttende svampesprøjtning, men for de øvrige gælder det, at det er vigtigt at følge skadetærskelmodellen for septoria, og svampesprøjte, når der har været 4 nedbørsdage. Tælling af nedbørsdage starter 10 dage efter sidste svampesprøjtning. Den afsluttende svampesprøjtning i vinterhvede kan udføres fra hveden er begyndt at skride til senest, når kernerne har opnået halv størrelse og er vandagtige. Har du sprøjtet mod gulrust i din hvede, så skal du være opmærksom på, at der går op til ca. en uge inden udviklingen af sporer stopper, og sporehobene får et pergamentagtigt udseende. På fotoet ovenfor ser du usprøjtet Substance-hvede. Der er stadig ikke fundet ret mange hvedegalmyg. En eventuel bekæmpelse er kun aktuel fra begyndende skridning til begyndende blomstring. Blomstringen er afsluttet, når støvdragerne hænger ud af akset. KWS Cleveland er ikke modtagelig for hvedegalmyg. Vi finder også fortsat kun få bladlus i kornet. Skadetærskel er som tidligere nævnt 25 % angrebne strå, hvis der samtidig skal svampesprøjtes. Når fanebladet er fremme, er det tid til den afsluttende svampesprøjtning i vårbyg. Bladplet og skoldplet er mest udbredt, mens der endnu overvejende er fundet svage angreb af bygrust. Du kan læse mere om skadetærskler og de enkelte sorters modtagelighed i AfgrødeNyt nr. 10.

2 I havre er der fundet havrepletbakteriose i et par marker med sorten Scorpion. Sygdommen er udsædsbåren og kan ikke bekæmpes. Symptomerne er først ovale og vandige pletter, som senere bliver rødbrune eller brun-sorte med et lysere parti i midten. Pletterne kan være omgivet af en gul zone og nogle af pletterne sidder ofte i kanten af bladet. Havrepletbakteriose Beslutningen om der skal svampesprøjtes i vinterrug skal tages nu. Der er kun behov for en svampesprøjtning, hvis du kan finde brunrust. Vi finder det i mange marker, men ikke alle. Vær opmærksom på, at der skal gå 14 dage mellem to behandlinger med Prosaro, der maksimalt må anvendes 2 gange. Vi har netop hørt, at du hos Danish Agro kan bestille hybridvinterbygsorten Quadra bejdset med Redigo Deter. Bejdsen skulle efter sigende beskytte mod lus 6 uger efter såning. Specielt ved meget tidlig såning, kan denne bejdse evt. være relevant. Quadra har kun deltaget et år i Landsforsøgene med et forholds-tal for udbytte på 107. Quadra har i 2014 i observationsparcellerne lignet Trooper med sygdomsdækning, men haft en bedre karakter for lejesæd. Hvis du planlægger at bruge egen udsæd, så er der ingen grund til bekymring, hvis der er planter smittet med havrerødsot i marken. Havrerødsot er ikke udsædsbåren. Du bør dog, som altid, sikre dig, at små kerner bliver renset fra. Økonomi i afgrødevalget Valget af sædskifte er et spørgsmål om at maksimere fortjenesten pr. ha. Hvilket sædskifte giver det højeste nettoresultat over en årrække? I planlægningen af sædskiftet starter man typisk med at placere potentielle højværdiafgrøder som f. eks. havefrø, frøgræs, brødhvede/ rug, fremavlskorn, grovfoder osv. Efterfølgende fylder man markplanen op med afgrøder af mere bulkvarerkarakter. Men hvilke bulkvarer bør man producere for at maksimere fortjenesten? Den væsentligste faktor i forhold til den potentielle fortjeneste er udbytte. Styk- og maskinomkostninger spiller selvfølgelig også en rolle, men alligevel går det igen, at de landmænd med de bedste resultater fra marken også har højt udbytte, og ikke nødvendigvis er dem med lave styk- og maskinomkostninger. Vi har i de nedenstående tabeller forsøgt at lave nogle aktuelle afgrødekalkuler med udgangspunkt i markedet på nuværende tidspunkt. Forudsætningerne: Salgspriser sat til, hvad man på nuværende tidspunkt kan sælge sin 2015 høst til. Værdien af halm er sat til 0,20 kr. pr. kg ab mark. Gødningsomkostninger er sat ud fra kvælstofkvoten for afgrøden, samt behovet for P og K. Kemi omkostninger er sat ud fra vores standardløsninger for indeværende sæson. Der er ikke regnet med vækstregulering eller særlige behov for ukrudtsbekæmpelse f.eks. græsser. Grundbetaling er ikke indregnet. Behandlinger og maskinomkostninger er sat på som et minimum. 2

3 Vårbyg Vårbyg, malt Vinterbyg Emne Kvantum Pris Beløb Kvantum Pris Beløb Kvantum Pris Beløb Udbytte Kerne salg Kg 1, Kg 1, Kg 1, Halm salg eller forbrug Kg 0, Kg 0, Kg 0,2 780 Bruttoudbytte Udsæd -150 Kg 2, Kg 2, Kg 2,8-448 Handelsgødning Kvælstof Handelsgødning Fosfor Handelsgødning Kalium -116 Kg Kg Kg Kg Kg Kg Kg 5, Kg 5, Kg 5, Kemi Stykomkostninger Stykomkostninger i alt Dækningsbidrag pr ha Pløjning Maskin- og arbejdsomkostninger Gødningsspredning Såmaskine Sprøjtning Mejetærskning Hjemkørsel, korn , , Tørring, korn , , , Øvrige opgaver I alt maskin- og arbejdsomkostninger DB efter maskinog arbejdsomkostninger Fremstillingspris pr. kg kerne inkl. jordleje ,- + Enkeltbetaling 1850, kr. 1,25 kr. 1,25 kr. 1,22 3

4 Vinterhvede Vinterraps Vinterrug Hybrid Emne Kvantum Pris Beløb Kvantum Pris Beløb Kvantum Pris Beløb Udbytte Kerne salg Kg 1, Kg 2, Kg 0, Halm salg eller forbrug Kg 0, kg 0, Kg 0, Bruttoudbytte Udsæd -170 Kg 2, ,25 Unit Kg Handelsgødning Kvælstof Handelsgødning Fosfor Handelsgødning Kalium -156 Kg Kg Kg Kg Kg Kg Kg 5, Kg 5, Kg 5, Kemi Stykomkostninger Stykomkostninger i alt Dækningsbidrag pr ha Maskin- og arbejds omkostninger Pløjning Gødningsspredning Såmaskine Sprøjtning Mejetærskning Hjemkørsel, korn Tørring, korn , , , Øvrige opgaver I alt maskin- og arbejdsomkostninger DB efter maskinog arbejdsomkostninger Fremstillingspris pr. kg kerne inkl. jordleje ,- + Enkeltbetaling 1850, kr. 1,11 kr. 2,29 kr. 1,03 4 Fortsættes side 9

5 Aktuelle løsninger uge Indhold: Ukrudtsbekæmpelse Svampebekæmpelse Skadedyr Vækstregulering 5

6 6

7 7

8 Kontaktoplysninger på din planteavlskonsulent Leif Hagelskjær Rådgivningschef Tlf. nr Mobil nr Aksel Julius Nielsen Tlf. nr Mobil nr Anders B. Christiansen Grovfoderkonsulent Tlf nr Mobil nr Diana Boysen Poulsen Økologikonsulent Tlf. nr Mobil nr Hanne Pontoppidan Tlf. nr Mobil nr Hans Erik Larsen Grovfoderkonsulent Tlf nr Mobil nr Hans Kristian Abildskov Tlf nr Mobil nr Emal Helle Elander Tlf. nr Mobil nr Karen Linddal Pedersen Tlf nr Mobil nr Karin Nielsen Planteavlsassistent Tlf nr Mobil nr Kirsten Larsen Tlf nr Mobil nr Lene Bjørnsbo Planteavlsassistent Tlf nr Mads Munkegaard Tlf nr Mobil nr Michael Lønbæk Tlf nr Mobil nr Henrik Skovgaard Larsen Tlf nr Mobil nr Mirella Helms Planteavlsassistent Tlf nr Mobil nr Ove Englund Tlf. nr Mobil Nr Poul Erik Jørgensen Tlf nr Mobil nr Søren Lykkegaard Hansen Mobil nr Thomas Wohlleben Tlf nr Mobil nr Torben Justesen Tlf nr Mobil nr

9 Fortsat fra side 4 Som det fremgår af tabellerne, er vinterraps ud fra disse forudsætninger den afgrøde med det højeste DB2 pr. ha efter maskin- og arbejdsomkostninger. Derudover kan den også tilskrives en forfrugtsværdi til den efterfølgende afgrøde. Selv om bruttoudbyttet er væsentligt højere for vinterhvede end for vårbyg til malt, bliver DB2 stadig højere for vårbyg til malt, da styk- og maskinomkostningerne er væsentligt lavere. Vårbyg til malt giver i dette eksempel et DB2 på kr ,- pr. ha, hvorimod vinterhveden er ca. kr. 300,- lavere med kr. 3475,- pr. ha. Vårbyg eller Vinterbyg til foder er nogenlunde ligeværdige i dette eksempel med et DB2 på godt kr. 2500,- pr. ha. Hybrid-rugen er lidt dårligere med et DB2 på kr. 2279,- pr. ha. Fremstillingsprisen er et udtryk for den pris, det koster at producere et kg korn/frø. I eksemplerne tidligere er omkostning til jordleje på kr. 5000,- pr. ha og grundbetaling samt grøn støtte til kr. 1850,- pr. ha også indregnet. Herefter er fremstillingsprisen også et udtryk for, den minimumspris kornet eller frøet skal afsættes til, for at der tjenes penge. Hvad skal udbyttet være for at realisere et DB2 på kr. 5000,- pr. ha? Vi vil, med udgangspunkt i de tidligere kalkuler, regne på, hvilket udbytte der er nødvendigt for at realisere et DB2 på kr. 5000,- pr. ha. De kr. 5000,- pr. ha kan f.eks. være kravet for at forrente og afdrage jorden eller betale forpagtningsafgift. Fra de kr. 5000,- pr. ha starter vi med at trække grundbetaling og den grønne støtte dvs. ca. kr. 1850,- pr. ha. Herefter er der således behov for kr. 3150,- pr. ha i DB2 fra marken. Resultat fremgår af diagrammet herunder. 9

10 Græsproblemer? På ejendomme med problemgræsser, som agerrævehale, væselhale og italiensk rajgræs kan omkostningen til ukrudtsbekæmpelsen i vinterhvede beløbe sig i mere end kr pr. ha for en tilstrækkelig dosis af Boxer, Stomp, Topik, Atlantis eller andre græsmidler. Selv med dette kan vi typisk ikke holde vinterhveden ren, men blot begrænse konkurrencen fra græsserne, der stadig, men i mindre omfang, står i bunden af afgrøden. Hvis vi tillægger meromkostningen til ukrudtsbekæmpelsen og høster 85 hkg pr. ha i vinterhvede, vil vi alternativt kun skulle høste 52 hkg pr. ha i vårbyg til malt eller 62 hkg pr. ha i vårbyg til foder for at opnå samme DB på kr. 2200,- pr. ha. 2. årshvede eller hybrid-rug? Prisfastsættelse af rug vil normalt være kr. pr. hkg under hvedeprisen, da det svarer til værdien af rugs lavere indhold af foderenheder samt øvrige ændringer i produktionsresultaterne, hvor rug bruges som foderkilde i svineproduktionen. Den lavere pris opvejes dog delvist af lavere styk- og maskinomkostninger og vil derfor være et attraktivt alternativ på marker, hvor udbyttepotentialet i vinterhvede vurderes til 75 hkg pr. ha eller mindre, hvad enten den afløser 2.års vinterhvede på den rimelige jord eller 1.års vinterhvede på den lette jord. 10

11 Af diagrammet herunder kan udviklingen i sortsforædlingen følges. For hvert år er udbyttet af den højeste ydende sort det pågældende år vist. Som det kan ses, er udbyttet i vinterhvedesorterne stort set ikke steget i den 14 årlige periode, hvad enten det skyldes manglende udvikling i forædlingen eller udmagringen af landbrugsjorden. Det er dog interessant, at i den samme periode er rugudbyttet steget til et niveau, der ligner vinterhvede. Ved årtusindeskiftet lå udbyttet af rug hkg pr. ha under vinterhvede. Det er ligeledes interessant, at vinterrapsudbyttet i samme periode er øget med % eller ca. 1,5 tons pr. ha i sortsforsøgene. Dette har været afgørende for, at vinterraps i de tidligere viste afgrødekalkuler er topscoreren med det højeste DB2 pr. ha. Det er en god ide, at man årligt tager sit sædskifte op til vurdering. Hvad har man tjent penge på, og hvad har man ikke? Er der ændringer i afsætningen og prisrelationer i fremtiden, der har betydning? Giver sædskiftet problemer med f.eks. ukrudtsgræsser, kålbrok osv.? 11

12 Kommende arrangementer Åbent hus i forsøgsmarken i Nr. Søby I samarbejde med Danish Agro inviterer planteavlsafdelingen til Åbent Hus i forsøgsmarken onsdag d. 24. Juni 2015 kl på Røjlevej 4B, 5792 Årslev. Aftenen vil byde på forskellige emner: Sortsvalg i vinterhvede og rug. Skal vinterbyggen være en hybrid-sort? Hvordan undgår du havrerødsot i 2016? Vinterraps. Sortsvalg, optimal etablering og pasning i efteråret. Skal vårsædsarealet øges for at begrænse græsukrudtsproblemerne? Efterafgrøder. Pligtige eller MFO, hvordan overholder du reglerne? Der vil selvfølgelig også være tid til spørgsmål undervejs. Der vil desuden være mulighed for at deltage i konkurrencen om et gratis før-høst besøg. Som afslutning på arrangementet, vil der være besøg ved pølsevognen samt øl/vand og kaffe. Tilmelding er ikke nødvendig. VIGTIGE DATOER 15. marts 31. juli: forbud mod beskæring af træer og buske, der er rodfæstede i en markblok. 1. maj 31. juli: forbud mod slåning af brak. Undtagelser ved risiko for krydsbestøvning, ved bekæmpelse af hejrearter og giftige eller aggressive ukrudtsarter. 1. juni 15. september: græs i omdrift og permanent græs skal slås mindst én gang i perioden. Slåning kan erstattes af afgræsning. 16. juni: sidste frist for at søge tilskud til græsningsprojekter i randzoner. 23. juni: sidste frist for at indsende høringssvar til Vandområdeplanerne. 30. juni: frist for at etablere MFO-græsudlæg i majs 1. juli: brakarealer og MFO-brak, der skal dyrkes med vintersæd må nedvisnes. Fra 1. august må arealerne jordbearbejdes. Næste nummer af AfgrødeNyt udkommer d. 24. juni Med venlig hilsen Planteavlskontoret 12