Forretningsudvalgets møde den 14. september 2010

Transkript

1 Forretningsudvalgets møde den 14. september 2010 Bilag til meddelelser Meddelelse nr Teknisk korrektion til investeringsbudget i budgetforslag Meddelelse nr Meddelelse nr Meddelelse nr Meddelelse nr Meddelelse nr Meddelelse nr Meddelelse nr Bekendtgørelse om regional medfinansiering af kvalitetsfondsinvesteringer i en moderne sygehusstruktur i 2011 Overførsel af patienter med hjemmerespiratorordning fra nuværende leverandør til de(n) leverandør(er), som regionen har indgået aftale med Status for mammografiscreening første regionale runde Orientering om Sundhedsstyrelsens oplæg: Monitorering på kræftområdet: Tid til henvisning modtaget på sygehuset til start af behandling 2. halvår 2009 Orientering om Region Hovedstadens kronikerprogram på basis af tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet i perioden Status vedr. Udvikling af forbrug på de private hospitaler Sundhedskoordinationsudvalget

2 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 14. september 2010 Meddelelse nr Emne: Teknisk korrektion til investeringsbudget i budgetforslag bilag

3 Opgang Blok A Afsnit 1. sal Koncern Økonomi Budgetenheden Kongens Vænge 2 DK Hillerød Telefon Direkte Fax Mail oekonomi@regionh.dk Web CVR/SE-nr: Dato: 7. september 2010

4 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 14. september 2010 Meddelelse nr Emne: Bekendtgørelse om regional medfinansiering af kvalitetsfondsindvesteringer i en moderne sygehusstruktur i bilag

5 Lovtidende A 2010 Udgivet den 14. juli juli Nr Bekendtgørelse om regional medfinansiering af kvalitetsfondsinvesteringer i en moderne sygehusstruktur i 2011 I medfør af Aktstykke nr. 163 af 17. juni 2010 fastsættes: 1. Udbetaling af tilskud fra staten fra kvalitetsfonden til investeringer i en moderne sygehusstruktur forudsætter, at den enkelte region i 2011 bidrager med finansiering til investeringsprojekterne svarende til regionens bloktilskudsandel af mio. kr. (2010-pl), jf. bilag Statslige kvalitetsfondsmidler udbetalt i 2011, regionernes egenfinansiering i 2011 og eventuelt provenu fra låneoptagelse udbetalt i 2011 vedrørende projekter med kvalitetsfondsstøtte deponeres på særskilte konti i et pengeinstitut efter reglerne i budget- og regnskabssystemet for regioner. Deponeringen af de beløb, som modtages i regionen fra de statslige kvalitetsfondsmidler og ved låneoptagelse, foretages løbende i takt med at regionen modtager disse beløb. For så vidt angår deponering af regionernes egenfinansiering foretages denne med 1/12 hver måned af regionens årlige egenfinansiering jf. bilag De deponerede midler frigives i takt med, at udgifterne, der følger af det endelige statslige tilsagn til det pågældende projekt, afholdes. Frigivelsen kan ske kvartalsvist forud for udgifternes afholdelse på baggrund af et forventet forbrug i det pågældende kvartal. 4. Forrentning af deponerede midler tilskrives de pågældende deponeringskonti. Renterne har samme anvendelsesformål og vilkår for anvendelse som de øvrige midler. 5. Uforbrugte midler i 2011 kan overføres til anvendelse i senere år. 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. august 2010 Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 9. juli 2010 BERTEL HAARDER / Dorte Lemmich Madsen Indenrigs- og Sundhedsmin., j.nr AI003626

6 9. juli Nr Bilag 1 Regionernes andel af mio. kr. (2010-pl) til egenfinansiering i 2011 fordelt efter regionernes andel af bloktilskuddet. Mio. kr. (årets pl) 2011 Region Hovedstaden 319,2 Region Sjælland 156,2 Region Syddanmark 219,2 Region Midtjylland 216,4 Region Nordjylland 106,9 Total 1.018,0

7 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade København K Sag nr. 02/837 Dokumentnr /10 Anders Andersen Tel Aa@regioner.dk Høringssvar Indenrigs- og Sundhedsministeriet har den 9. juli 2010 fremsendt orienteringsskrivelse og 14. omgang rettelsessider til budget- og regnskabssystem for regioner i høring. Høringsskrivelsen omfatter de konteringsændringer som følger af udmøntningen af kvalitetsfondsmidlerne til investeringer i sygehusvæsenet samt af aftalen om standardiseret økonomiopfølgning. Udmøntning af kvalitetsfondsmidler Det er som udgangspunkt Danske Regioners opfattelse, at kravet om deponering på en særlig deponeringskonto er unødigt bureaukratisk og det er meget vanskeligt at se, hvad der opnås herved ud over unødvendigt komplicerede konteringsregler. Der kan opnås den samme sikkerhed for midlernes anvendelse gennem hensættelse på en øremærket likviditetskonto. Deponering på en deponeringskonto vil herudover have utilsigtede konsekvenser i forhold til kassekreditreglen. Danske Regioner har tidligere fremsendt notat af 19. januar 2009 om oprettelse af byggekonto, hvor der er beskrevet en model, som bygger på oprettelse af en øremærket likviditetskonto, og som giver fuld sikkerhed for midlernes anvendelse. Danske Regioner skal opfordre til, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet genovervejer denne model som grundlag for de konteringsregler, som fastlægges. Danske Regioner har udsendt konteringsreglerne til kommentering i regionerne og har fået kommentarer fra Region Midtjylland og Region Syddanmark, som vedlægges. Danske Regioner kan henholde sig til disse kommentarer, som både omfatter tekniske uklarheder i de foreslåede konteringsregler samt manglende beskrivelse af konteringsmæssige forhold.

8 Danske Regioner skal særligt fremhæve, at Side 2 der mangler beskrivelse af væsentlige forhold i tilknytning til bl.a. den omkostningsbaserede del af systemet, herunder hvilke beløb der skal optages i anlægskartoteket samt hvordan tilskuddene fra kvalitetsfonden skal håndteres regnskabsmæssigt, der kan være behov for beskrivelser af, hvordan overførsel mellem årene håndteres, herunder overførsel mellem likviditetskontoen i 2010 og deponeringskontoen i 2011, der kan være behov for at beskrive konsekvenserne for pengestrømsopgørelsen, det bør vurderes, om man kan klare sig med et mindre antal autoriserede grupperinger end der er lagt op til i konteringsreglerne. En mindre rettelse til orienteringsskrivelsen: De procenter, som anføres i konteringseksemplet på side 2, er ikke korrekte. De korrekte procenter er: Tilskud fra kvalitetsfonden 62½ procent (25/40), egenfinansiering 25 procent (10/40) og lånefinansiering 12½ procent (5/40). Med indførelse af kravet om deponering fra 2011 kan det overvejes at give mulighed for, at den enkelte region kan vælge frivilligt at deponere allerede fra 2010, og dermed håndtere hensættelserne ensartet i 2010 og Standardiseret økonomiopfølgning Danske Regioner kan henholde sig til bemærkningerne fra Region Syddanmark og Region Midtjylland. Med venlig hilsen Anders Andersen

9 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 14. september 2010 Meddelelse nr Emne: Overførsel af patientr med hjemmerespiratorordning fra nuværende leverandør til de(n) leveranør(er), som regionen har indgået aftale med 1 bilag

10

11

12

13 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 14. september 2010 Meddelelse nr Emne: Status for mammografiscreening første regionale runde 1 bilag

14 Til: Regionsrådet Koncern Plan og Udvikling Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge Hillerød Opgang Blok B Telefon Web Journal nr Dato: 1. september 2010 Status for brystkræftscreening første regionale runde 1. Konklusion Det har været en stor udfordring for Region Hovedstaden at etablere en bæredygtig organisation på tværs af seks hospitaler og at udrulle screeningsprogrammet samtidig med, at personalet blev rekrutteret og uddannet, og screeningsklinikkerne blev byggede/ombyggede. Der har undervejs vist sig adskillige ressourcekrævende opgaver med at opbygge og udvikle et sufficient booking- og informationssystem, og få samspillet mellem de forskellige it-systemer til at fungere optimalt. Der resterer fortsat udviklingsopgaver, men organisationen og systemerne er nu gennemprøvede og bæredygtige, og mammografiscreeningsprogrammet i Region Hovedstaden er kommet godt fra start. En stor del af screeningerne blev udført i Dette medførte en betydelig pukkel, som i perioder trods et meget stort merarbejde hos de screeningsuddannede speciallæger, udløste en uhensigtsmæssig lang ventetid på screeningssvar og på udredning og operation af kvinderne med screeningsdetekterede cancere. Men det betød også, at mange kvinder fik diagnosticeret og behandlet brystkræft tidligt, før cancerne kunne opdages på anden vis. Svarventetiden er i 2010 nedbragt, således at nationale og europæiske retningslinjer overholdes. De foreløbige data viser, at screeningsprogrammet finder et stort antal cancere, og at både procenten af kvinder genindkaldt til udredning for kræft, og kvinder genindkaldt på grund af teknisk utilstrækkelig undersøgelse ligger fint i henhold til internationale anbefalinger. Deltagelsesprocenten ligger i lighed med andre storbyområder relativt lavt, men varierer rundt om i regionen. På regionens egne screeningsklinikker har deltagelsesprocenten samlet set ligget på det anbefalede niveau. Målet om at invitere alle kvinder i regionen til screening inden udgangen af 2009 blev nået. 2. Rammer og fremdrift Regionerne skal efter sundhedslovens 85 hvert andet år tilbyde brystkræftscreening til kvinder, som er mellem 50 og 69 år. Region Hovedstadens mammografiscreeningsprogram er landets største med i målgruppen. Regionen har opfyldt det fastsatte krav om, at alle kvinder i målgruppen inden udgangen af 2009 skulle have et tilbud om brystkræftscreening. Aktuelt gennemføres anden screeningsrunde. Den samlede brystkræftscreening for hele Region Hovedstaden blev påbegyndt i december Screeningen er foretaget indenfor de organisatoriske rammer og anlægsbevillinger til etablering af screeningsfaciliteter og indkøb af mammografier, it-systemer m.v., som regionsrådet godkendte i Regionen har et samlet screeningsprogram med en screeningschef, et fælles budget, et fælles informations- og bookingsystem (RIS), fælles elektronisk billedarkiv (PACS) og fælles sekretariat samt en fælles styregruppe, hvor:

15 Personale fra Herlev Hospital står for optagelse af screeningsmammografier på Herlev Hospital og Hillerød Hospital. Personale fra Rigshospitalet står for optagelse af screeningsmammografier på Bispebjerg Hospital, Hvidovre Hospital og hidtil også på Bornholms Hospital. Personalet på Bornholm er nu uddannet til at udføre screeningsmammografier og vil i anden screeningsrunde varetage dette. Kvinderne som hovedregel vil blive inviteret til mammografiscreeening i henhold til planlægningsområderne, men selv kan vælge, hvor i regionen de ønsker at blive screenet. Kvinderne siden marts 2010 har haft mulighed for at aflyse eller ændre tidspunkt for mammografiscreening indenfor en tremåneders periode gældende fra første invitationsdato via en web-portal. Dobbeltgranskning, dvs. vurdering af billederne foretaget af to screeningsuddannede speciallæger, foregår på tværs af regionen. Udredning af kvinder, hvor der på screeningsmammografien er mistanke om kræft, foregår hhv. på Herlev Hospital for planlægningsområderne Nord og Midt og på Rigshospitalet for planlægningsområderne Byen og Syd samt Bornholm. På Herlev Hospital og Rigshospitalet foregår samarbejdet i integrerede teams af brystradiologer, -kirurger og patologer. Screeningsklinikkerne er fysisk placeret på Bispebjerg Hospital, Hvidovre Hospital, Herlev Hospital, Hillerød Hospital og Bornholms Hospital. Regionens screeningsprogram startede på Hvidovre Hospital i december 2007 og er successivt rullet ud til de enkelte kommuner, efterhånden som screeningsklinikkerne blev færdigbyggede og personalet rekrutteret og uddannet. Sidste screeningsklinik blev taget i brug på Hillerød Hospital i april Forsinkelse af byggeriet, personalemangel og strejken blandt sundhedspersonale i foråret 2008 vanskeliggjorde udrulningen, og det så længe ud til, at det ville blive svært for regionen at leve op til kravet om, at alle kvinder mellem 50 og 69 år skulle være tilbudt screening første gang inden udgangen af Derfor besluttede regionen at sende screeninger i udbud, der blev vundet af Thava-Hamlet. Kontrakten gjaldt fra marts-december 2009, men blev forlænget til slutningen af januar Region Hovedstaden nåede målet om at invitere alle kvinder i målgruppen inden den 31. december 2009 og nåede endvidere at fremrykke invitationerne af kvinder i det gamle H:S screeningsprogram, således at hele regionen på nær Bornholm nu følges ad. Dette giver mulighed for, at kvinderne kan vælge at blive screenet på hvilken screeningsklinik, de ønsker. Screeningsprogrammet på Bornholm vil i løbet af første halvdel af anden regionale screeningsrunde blive justeret og fremover følge resten af regionen. Efter at førstegangsscreeningerne er udført, har Region Hovedstaden ressourcerne til at klare alle brystkræftscreeninger selv. Side 2

16 3. Status for første regionale screeningsrunde a) Oversigt over bookinger og undersøgte i Region Hovedstaden Booket i alt Undersøgte Booket - endnu ikke udført Aflyst Udeblevet Bispebjerg Bornholm Herlev Hillerød Hvidovre Thava-Hamlet Bookinger total Total antal inviterede Antal aflyste og udeblevne kvinder, der efterfølgende er undersøgt Udeblevne Aflyste Aflyst af sygehus 117 Total Status pr. 8/ I første regionale screeningsrunde er der i alt foretaget bookinger. Heri indgår kvinder med flere bookinger, idet de senere har ønsket at deltage i screeningen. I runden indgår såvel områder, hvor screening ikke tidligere har været tilbudt (prævalensscreening) og tidligere H:S og Bornholms Amt, hvor der har været tilbudt screening siden hhv og 2001 (incidensscreening). I de nye screeningsområder er alle kvinder i målgruppen inviteret, dog fraset kvinder opereret for brystkræft indenfor 18 måneder forud for invitationen. I de gamle screeningsområder er kvinder, der tidligere har frabedt sig screening, eller hvor der er kendskab til, at begge bryster er fjernet, tildelt en spærrekode og er ikke inviteret i indeværende runde. Kvinder, der efter tre invitationer (én invitation, én påmindelse og én ny invitation i følgende runde) ikke kontakter screeningssekretariatet, får ligeledes tildelt en spærrekode, som ophæves såfremt kvinden senere kontakter sekretariatet med ønsket om at deltage. b) Gennemførte undersøgelser fordelt på screeningssted i Region Hovedstaden I røntgeninformationssystemet (RIS) opereres med fem muligheder for brevsvar til kvinderne: Udredning: Genindkaldes til supplerende undersøgelse på mistanke om brystkræft på henholdsvis Rigshospitalet og Herlev. Normal: Screeningsmammografien har ikke vist tegn på kræft. Teknisk genindkaldelse: Undersøgelse, som ikke er tilstrækkelig til diagnostik, og som gentages/suppleres på screeningsklinikken og herefter vurderes igen. Ufuldstændig undersøgelse: Undersøgelse, hvor der ikke er fundet tegn på kræft, men hvor det på grund af handicap, brystproteser mm. ikke har været muligt at udføre en fuldstændig undersøgelse med korrekt fremstilling af alle områder i brysterne. Side 3

17 Knudebrev: Kvinder, der har oplyst at føle en knude (der ikke tidligere er undersøgt), men hvor mammografiscreeningen er uden tegn på kræft, får tilsendt brev med anbefaling om at gå til egen læge, såfremt knuden fortsat er følelig. Brevsvarene sendes desuden i kopi til egen læge, såfremt kvinden har givet tilsagn til dette. Total og fordeling på screeningssted Screening Region Hovedstaden Undersøgte i alt Normal Udredning Teknisk genindkaldelse Ufuldstændig undersøgelse Knudebrev Total Screening Bispebjerg Screening Bornholm Screening Herlev Screening Hillerød Screening Hvidovre Screening Thava-Hamlet Status pr. 8/ Muligheden for at registrere såvel ufuldstændig undersøgelse som knudebrev som en selvstændig undersøgelser blev først implementeret i løbet af runden, og tallene er derfor ikke komplette. I første regionale screeningsrunde blev der udført i alt screeningsundersøgelser, heraf på Thava-Hamlet. Mammografiscreeningsprogrammet er udrullet løbende efterhånden, som personalet blev uddannet og screeningsklinikkerne færdigetablerede. Der er derfor i første runde en betydelig forskel i antal udførte undersøgelser på de enkelte screeningsklinikker. Blandt de nye screeningsklinikker kom Hvidovre Hospital som den første i gang i december 2007, og klinikken har derfor undersøgt væsentligt flere end f.eks. screeningsklinikken på Hillerød Hospital, der først blev taget i brug i april Kvinderne inviteres som hovedregel til mammografiscreeening i henhold til planlægningsområderne, men af kapacitetsmæssige årsager er nogle kvinder i perioder inviteret til andre, tætliggende screeningsklinikker. Kvinderne har endvidere fri adgang til at ønske sig screenet, hvor i regionen de måtte ønske. Denne mobilitet kan læses af data over fordelingen på kommuneniveau. Undersøgelserne er i hele første runde vurderet af to screeningsuddannede speciallæger på tværs af Rigshospitalet og Herlev Hospital. En lille del af undersøgelserne, foretaget på Thava-Hamlet, blev sidst i aftaleperioden førstegransket på Thava-Hamlet. Alle disse undersøgelser blev andengransket på Rigshospitalet. Side 4

18 c) Deltagelsesprocent pr. screeningssted i Region Hovedstaden Screeningssted kvinderne er inviteret til: Total inviteret Booket, men endnu ikke udført Aflyst 1 2 Udeblevet 1 Deltagere Deltagelsesprocent Bispebjerg Bornholm Herlev Hillerød Hvidovre Thava-Hamlet Total Total, eksklusive Thava-Hamlet )Tal for aflyste og udeblevne inkluderer i denne tabel ikke kvinder, som senere er undersøgt. 2) 251 kvinder er aflyst af hospital, da undersøgelsen af forskellige årsager (handicap, proteser foran brystmuskulaturen mv.) ikke har kunne gennemføres. Status pr.8/ I både europæiske og danske retningslinjer anbefales, at deltagelsesprocenten blandt kvinder inviteret til mammografiscreening ligger på 75% eller højere. Deltagelsesprocenten på regionens egne screeningsklinikker, dog undtaget Hvidovre, ligger på linje med eller over det anbefalede. Det er velkendt, at deltagelsesprocenten blandt kvinder i storbyområder ligger lavere end i landområder. Dette har også været tilfældet i screeningsprogrammet i det tidligere H:S, hvor deltagelsesprocenten blandt inviterede i perioden har ligget mellem 67% og 75%. Det må imidlertid fortsat været et fokusområde at øge deltagelsesprocenten. 4. Resultater i første regionale screeningsrunde a) Kvinder genindkaldt til udredning på mistanke om ondartede forandringer Undersøgelsessted Undersøgt Udredning % Screening Bispebjerg ,8 Screening Bornholm ,7 Screening Herlev ,5 Screening Hillerød ,1 Screening Hvidovre ,9 Screening Thava-Hamlet ,0 Total ,8 Prævalensscreening øvrige ,2 Incidensscreening H:S og ,8 Bornholm Status pr. 25/ Status pr. 25/ Nationale og europæiske retningslinjer anbefaler, at genindkaldelsesprocenten til udredning af suspekte forandringer set på screeningsmammografien i første screeningsrunde (prævalensscreening) er min- Side 5

19 dre end 5 % og mindre end 3 % i efterfølgende runder (incidensscreening). Screeningsprogrammet lever således fint op til retningslinjerne. Data vedrørende andelen af brystkræfttilfælde blandt kvinder genindkaldt til udredning er endnu ikke komplette, idet de sidste patienter først er opereret i løbet af sommeren 2010, og data endnu ikke er indberettet. Pr. 13. juli 2010 var der påvist brystkræft (invasiv kræft eller forstadier/kræft på stedet) hos 912 af de genindkaldte kvinder svarende til, at 0,7% af de mammograferede har fået påvist ondartede forandringer. Antallet af screeningspåviste brystkræfttilfælde og dermed detektionsraten forventes at blive lidt højere, når de sidste resultater foreligger. Opgørelse af data fra Dansk Bryst Cancer Gruppe på kvinder med screeningsdetekterede invasive cancere opereret på hhv. Rigshospitalet (blandet incidens- og prævalensscreening) og Herlev Hospital (ren prævalensscreening) i 2009 viser, at resultaterne af programmet er gode, idet 47% af cancerne på Rigshospitalet og 34% på Herlev Hospital var små tumores på 1 cm eller derunder. Europæiske og danske retningslinjer anbefaler, at det ønskværdige niveau er, at 25 % eller flere af cancerne i første runde og 30 % eller flere i efterfølgende runder er små tumores på 1 cm eller derunder. Når komplette data foreligger, vil der blive udfærdiget mere detaljerede opgørelser vedr. detektionsrate totalt og fordeling på incidens- og prævalensscreening, tumorstørrelse og lymfeknudestatus, og en sammenligning vil blive foretaget med internationale og nationale anbefalinger. b) Teknisk genindkaldelse og mammografisk kvalitetssikring Screeningssted: Teknisk genindkaldelse % af undersøgte Bispebjerg 73 0,22 Bornholm 9 0,18 Herlev 39 0,26 Hillerød 42 0,33 Hvidovre 86 0,28 Thava-Hamlet 352 0,80 Total 601 0,43 Status pr. 8/ De europæiske guidelines anbefaler, at det ønskværdige niveau for kvinder, der bliver genindkaldt på grund af en teknisk insufficient undersøgelse, ligger på under 1%. Alle screeningsklinikker lever således i den endelige opgørelse op til det anbefalede. Procenten af tekniske genindkaldte har på Thava- Hamlet, specielt i første halvdel af aftaleperioden, ligget markant højere end på de øvrige klinikker. Dette til trods for en meget restriktiv holdning blandt speciallægerne overfor at teknisk genindkalde kvinder, der allerede havde ventet længe på svaret. I september 2009 evaluerede en ekstern konsulent den mammografiske kvalitet på tre af screeningsklinikkerne i regionen (én ny screeningsklinik Herlev Hospital, en gammel - Bispebjerg Hospital og Thava-Hamlet) på mindst tre forskellige datoer vurderet ud fra europæiske kvalitetsretningslinjer (EUREF). Evalueringen viste, at billedkvaliteten på Bispebjerg Hospital levede fint op til det forventede. Screeningsklinikken på Herlev Hospital levede med ekstra optagelser foretaget i forbindelse med første screeningsundersøgelse op til retningslinjerne, hvorimod Thava-Hamlet med 5,5 % utilstrækkelige skråoptagelser ikke honorerede disse. Retningslinjer foreskriver, at mindst 75% af optagelserne skal være perfekte eller gode og mindre end 3 % uegnede. Side 6

20 Billedkvaliteten på Thava-Hamlet blev væsentlig forbedret i sidste halvdel af aftaleperioden på baggrund af løbende dialog. c) Svartider Ventetid på screeningsvar har, som det fremgår af nedenstående tabel, varieret betydeligt i første regionale screeningsrunde. 1. regionale runde Screeninger Gennemsnitlig antal svardage - kalenderdage December 4 Ingen log I ALT Januar 101 Ingen log Februar 123 Ingen log Marts 349 Ingen log April 299 Ingen log Maj 0 Ingen log Juni 567 Ingen log Juli Ingen log August Ingen log September Ingen log Oktober Ingen log November December I ALT Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December I ALT Januar Februar Marts April Maj Juni Juli I ALT Total runde * Først den 21/ bliver RIS ændret, så loggen gemmes i 5 år (tidligere kun 1 år) Side 7

21 Den sidste screeningsklinik blev først taget i brug i 2009, og personalet på screeningsklinikkerne blev de fleste steder først færdiguddannet i løbet af For at nå målet om at invitere alle kvinder i målgruppen inden udgangen af 2009, blev der endvidere udført screeninger på Thava-Hamlet sideløbende med, at klinikkerne gradvist kom op på fuld kapacitet. Dette skabte en forventet pukkel på granskning af screeningsundersøgelserne og på udredning og operation af screeningsdetekterede cancere. Ud af de udførte screeningsundersøgelser blev undersøgelser (81%) udført i Svartiden i 2009 svingede mellem 7 og 40 kalenderdage med en gennemsnitlig svartid på omkring 29 kalenderdage. I både nationale og europæiske retningslinjer anbefales, at mere end 95% af kvinderne får svar på screeningsundersøgelsen inden 10 arbejdsdage. Dette mål kunne således ikke opfyldes i 2009, men opfyldes i 2010, hvor den gennemsnitlige svartid har ligget på 11 kalenderdage, dvs. mindre end 10 arbejdsdage. d) Brugertilfredshedsundersøgelse Der blev i december 2009 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse på screeningsklinikkerne på Bispebjerg Hospital, Herlev Hospital, Hillerød Hospital og Hvidovre Hospital. 428 kvinder deltog. Generelt var der en meget stor brugertilfredshed. Ingen ventede mere en 30 minutter på at komme til i klinikken. 72% opgav at være kommet ind til tiden, mens de resterende opgav en ventetid på 0-30 minutter. 96% vurderede, at den skriftlige information var forståelig. 94 % vurderede servicen/opholdet i klinikken godt. Og 96% vurderede selve undersøgelsesforløbet godt. En tilsvarende undersøgelse på Bornholms Hospital i februar 2010, hvor 50 kvinder deltog, viste, at 100% vurderede, at den skriftlige information var forståelig, at 98 % vurderede servicen /opholdet i klinikken godt, og at 94% vurderede selve undersøgelsesforløbet godt. 86% var kommet ind til tiden; de resterende opgav en ventetid på 5-15 minutter. Det er planen en gang årligt at udføre brugertilfredshedsundersøgelser på de enkelte screeningsklinikker. 5. Webportal Siden 17. marts 2010 har det via en webportal været muligt at ændre tider til screening, at aflyse denne gang eller helt at frabede sig screeningstilbuddet kvinder (både fra 1 og 2. screeningsrunde) har pr. 12. august 2010 benyttet sig af at ændre screeningsdatoen. 917 har aflyst screening denne gang, og 203 har helt frabedt sig screeningstilbuddet. I alt har 639 kvinder kommenteret årsagen til aflysningen. En gennemgående bemærkning blandt kvinder, der aflyser, har været, at der har været for kort tid mellem to screeningstilbud, hvilket vil være tilfældet i anden regionale screeningsrunde for kvinderne i de kommuner, hvor screeningstilbuddet blev udrullet senest. Der er tale om en overgangsordning for fremover at få hele regionen til at følges ad. Blandt kvinderne, der helt frabeder sig tilbuddet, har mange angivet, at de er i tvivl om nytten af screeningsundersøgelsen, hvilket ofte er sket med henvisning til debatten i pressen, eller at de går til kontrol i et andet regi. Side 8

22 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 14. september 2010 Meddelelse nr Emne: Orientering om kommissorium og tidsplan for udviklingsarbejdet omkring nære skadestueklinikker mv. i lyset af den nye Hospitalsog Psykiatriplan 1 bilag

23 Koncern Plan og Udvikling Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge Hillerød Til: Opgang Blok B Telefon Direkte Web Journal nr.: Ref.: Carine Bududu Heltberg Dato: 30. august 2010 Kommissorium for arbejdsgruppe om nære akutskadeklinikker i forbindelse med Hospitals- og Psykiatriplan 2020 Baggrund Den 18. maj 2010 indgik Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Venstre aftale om Hospitals- og Psykiatriplan I denne aftale fremgår, at akut- og skadestuebetjeningen moderniseres i overensstemmelse med de nye muligheder, som sammenlægning af specialer og den teknologiske udvikling giver i forhold til ambulancer, helikoptere, telemedicin med videre. Der skal hurtigst muligt iværksættes et udviklingsarbejde omkring nære akutskadeklinikker fx i sundhedshuse med lægevagt og faglig opkobling til områdehospitalerne. Målet er tryghed for borgerne hele døgnet. Efterfølgende har regeringen og Dansk Folkeparti indgået aftale om udmøntning af midler til nære sundhedstilbud i udkantsområder og helikopterordning. Parterne ønsker med aftalen at sikre, at borgere i alle dele af landet hurtigt kan komme i relevant behandling. På den baggrund ønsker parterne at styrke de nære sundhedstilbud i form af sundheds- og akuthuse, almen praksis, herunder større lægehuse med akutfaciliteter, og kommunale tilbud, som kan håndtere de mange sygdomstilfælde og skader, hvor det ikke er nødvendigt at tage til et specialiseret sygehus med fælles akutmodtagelse. For at håndtere disse mindre sygdomstilfælde i nærområdet påpeges det, at det er essentielt at sikre et sammenhængende akutsystem på tværs af regioner, kommuner og sektorer og det bemærkes, at det er væsentligt i højere grad at samordne vagtlægeordningen og det øvrige akutsystem, samt at systemet er fleksibelt og tilpasset lokale forhold. Det fremgår af aftalen, at de nære sundhedstilbud og den præhospitale indsats skal understøtte den nye sygehusstruktur med større og mere specialiserede enheder og fælles akutmodtagelser. Der er i finansloven for 2009 og 2010 afsat 600 mio. kr. til ovenstående løsninger i udkantsområderne. Aftalen om Hospitals- og Psykiatriplan 2020 lægger op til, at fusioneringen af hospitalerne suppleres med nære akut tilbud. Det vil i første omgang være relevant i planområde Nord.

24 Nære Akutskadeklinikker Der opbygges i Region Hovedstaden en struktur, hvor der både er en akutklinik og et sundhedshus. Derved kan der opnås synergieffekt af både at betjene befolkningen i forbindelse med mindre akutte tilstande og i forbindelse med hyppige eller simple kontroller og diagnostiske undersøgelser enten via hospitalsvæsen eller praktiserende læge. Akutklinikken er bemandet med sygeplejersker med lægeligt backup, enten via almenmedicinere (lægevagt) eller via planområdets fælles akutmodtagelse. Det nære tilbud til kronikere eller blot kontroller vil typisk bestå af medicinske ambulatorier, jordemoderkontroller, laboratoriefaciliteter og røntgenundersøgelser. Telemedicin skal medtænkes i denne sammenhæng. Et fuldt udbygget sundheds- og akuthus kan potentielt omfatte følgende funktioner: Praktiserende læger, herunder vagtlægefunktion Skadeklinik Praktiserende speciallæger Praktiserende fysioterapeuter Praktiserende psykologer Praktiserende fodterapeuter Jordemoderkonsultationer Røntgen/billeddiagnostik, blodprøvetagning mv. Kommunal genoptræning Kommunal sygepleje, herunder akut og døgndækkende pleje Kommunalt tilbud om sundhedspleje Tandlæger og kommunale tandplejeordninger Sengeafdelinger til visse kroniske medicinske patienter Regionale, ambulante tilbud til visse kroniske medicinske patienter, herunder dialysepatienter Planlagte mindre kirurgiske indgreb Akut-/lægebil Apotek De rent regionale opgaver kan udbygges ved indgåelse af aftaler med kommunerne og praksissektoren. Der kan indgås aftaler med kommunerne om genoptræning, hjemmesygeplejersker og forebyggelsestiltag og med praksissektoren om tilstedeværelse af almen medicin (praktiserende læger), psykologer, tandlæger, fodterapeuter, fysioterapeuter. Herved vil der være etableret et sundhedshus i meget bred forstand. Arbejdsgruppe Koncerndirektionen har på denne baggrund besluttet at igangsætte et udviklingsarbejde omkring nære akuttilbud Region Hovedstaden. Til dette formål nedsættes en arbejdsgruppe, som skal udarbejde en generisk moddel for udvikling af nære akuttilbud, som kan bruges i forbindelse med etablering af fremtidige nære akuttilbud i Region Hovedstaden. Endvidere skal arbejdsgruppen konkret vurdere behovet for at etablere akuttilbud i Frederikssund. Side 2

25 Arbejdsgruppen har til opgave: At belyse det mulige indhold i nære akuttilbud i Region Hovedstaden herunder kriterier for hvilke forhold, der skal være tilstede for etablering af nære akuttilbud (eksempelvis kapacitet, fagligt niveau, visitation og snitflader til øvrige sektorer) Vurdere fordele og ulemper ved de forskellige elementer At belyse behovet (herunder bl.a. karakter, omfang og geografi) for nære akuttilbud i Frederikssund At belyse de økonomiske forhold ved etablering af nære akuttilbud i Frederikssund Arbejdet afsluttes med en rapport i maj Arbejdsgruppens sammensætning Formand vicedirektør Bente Ourø Rørth, Hillerød Hospital Hospitalsdirektør Jens Ole Jarden, Frederikssund Hospital Vicedirektør Bente Drachmann, Helsingør Hospital Vicedirektør Ane Friis Bendix, Frederiksberg Hospital (alternativt Gitte Fangel) Ledende overlæge Peter Berlac, akutafdelingen Hillerød Hospital Ledende overlæge Tomas Jon Jacobsen, kardiologisk/endokrinologisk afd. Hillerød Hospital Overlæge Anette Sjøl, medicinsk afdeling Frederikssund Hospital Fire repræsentanter fra kommunerne i regionen (herunder mindst en repræsentant fra henholdsvis Halsnæs og Frederikssund kommune) To repræsentanter fra de praktiserende læger Præhospital leder og chef for akut medicin & Sundhedsberedskab Freddy Lippert Enhedschef Karen Toke, udviklingsenheden Koncern Praksis Enhedschef Torben Hyllegaard, Enhed for Kommunesamarbejde Koncern Plan og Udvikling Kst. enhedschef Niels Erik Jørgensen, Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Koncern Plan og Udvikling En repræsentant fra Koncern Økonomi Sekretariatsbetjening: Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning, Koncern Plan og Udvikling. Side 3

26 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 14. september 2010 Meddelelse nr Emne: Orientering om Sundhedsstyrelsens oplæg: "Monitorering på kræftområdet: Tid til henvisning modtaget på sygehuset til start af behandling 2. halvår 2009" 1 bilag

27 MONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET: TID FRA HENVISNING MODTAGET PÅ SYGEHUS TIL START AF BEHANDLING - 2. halvår

28 Monitorering af kræftområdet: tid fra henvisning modtaget på sygehuse til start af behandling, 2. halvår 2009 Sundhedsstyrelsen, Monitorering & Medicinsk Teknologivurdering og Danske Regioner URL: og Emneord: kræft, cancer, ventetid Sprog: Dansk Kategori: Faglig rådgivning Version: 1,0 Versionsdato: 26. august 2010 Format: pdf Udgivet af: Danske Regioner og Sundhedsstyrelsen, august 2010 Opsætning af rapport: Sundhedsstyrelsen og 1508 A/S Layout af forside: Wright Graphics Uddrag og citater er kun tilladt med tydelig kildeangivelse. Elektronisk ISBN: For yderligere oplysninger rettes henvendelse til: Sundhedsstyrelsen Monitorering & Medicinsk Teknologivurdering Islands Brygge København S Tlf emm@sst.dk Hjemmeside: Danske Regioner Sundheds- og Socialpolitisk Kontor Dampfærgevej København Ø Tlf regioner@regioner.dk Hjemmeside: Statusopgørelsen kan downloades fra og under udgivelser Monitorering af kræftområdet: tid fra henvisning modtaget på sygehus til start af behandling 2. halvår

29 Indhold 1 Introduktion Om publikationen Opsummering af resultater 4 2 Lungekræft 5 3 Kræft i tyk- og endetarm 7 4 Brystkræft 9 5 Kræft i hoved og hals 11 6 Kræft i kvindelige kønsorganer 13 7 Hæmatologiske kræftformer 15 8 Kræft i blæren og nyre 17 9 Kræft i mandlige kønsorganer Kræft i øvre mave tarm Modermærkekræft i hud Kræft i hjernen Metode Hvor kommer tallene fra? Monitoreringsmodellen Hvad dækker tallene? Hvordan læses tallene? Tolkning 28 Monitorering af kræftområdet: tid fra henvisning modtaget på sygehus til start af behandling 2. halvår

30 1 Introduktion 1.1 Om publikationen Denne publikation præsenterer data fra monitoreringen af kræftområdet. Monitoreringen fokuserer på hvor lang tid der går, fra sygehuset modtager en henvisning og til behandlingen af patienten påbegyndes, og ikke specifikt på kræftpatienter i pakkeforløb. Monitoreringen inkluderer patienter diagnosticeret med kræft, mens patienter, hvor mistanke om kræft afkræftes i udredningsforløbet, ikke er omfattet af monitoreringen. I denne publikation er der fokus på 2. halvår Endvidere er der blevet udarbejdet en tidsserie for 1. halvår 2008 til 2. halvår 2009, således det er muligt at følge monitoreringen af kræftområdet over tid. Monitorering Monitorering udgør en systematisk overvågning af kræftområdet. Monitoreringen fokuserer på tiden fra henvisning til første behandling af patienter diagnosticeret med kræft. Monitoreringen baseres på data fra Landspatientregisteret (LPR). Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner vil i samarbejde hvert halvår offentliggøre data for patienter diagnosticeret med kræft på regionalt og nationalt niveau. Målgruppen for denne publikation er regionale og nationale beslutningstagere. Det overordnede formål med den nationale monitorering er at give indsigt i status på kræftområdet og mulighed for at følge udviklingen på området. Mere specifikt er formålet at kunne følge udviklingen i tid fra sygehuset modtager en henvisning og til behandlingen påbegyndes for så stor en del af kræftpatienterne som mulig. Der er tale om en monitoreringsmodel, som viser de overordnede tendenser over tid. Der er eksempelvis ikke korrigeret for komorbiditet og patientønsket ventetid. Modellen er således ikke i stand til at måle tiden fra henvisning modtaget på sygehus til start af behandling for den enkelte patient helt korrekt. Statistikken suppleres af regional monitorering af kræftområdet, der foregår som en naturlig del af driftsansvaret på sundhedsområdet. I øvrigt kan regionernes spørgeskemabaserede statusopgørelser findes på Data i denne publikation er ikke direkte sammenlignelig med de regionale opgørelser. Monitoreringen af kræftområdet tager udgangspunkt i det hidtidige arbejde foretaget af de kliniske arbejdsgrupper samt Styregruppen for udvikling af Monitorerings Informations System for Kræftpatienter (MIS Kræft). Opgørelsen baserer sig på de førstegangstilfælde af kræft, som er registeret i Cancerregisteret (CAR) og derpå genfindes i Landspatientregisteret (LPR). Monitoreringen omfatter de store kræftområder: Lungekræft Kræft i tyk- og endetarm Brystkræft Kræft i hoved og hals Kræft i kvindelige kønsorganer Hæmatologiske kræftformer Monitorering af kræftområdet: tid fra henvisning modtaget på sygehus til start af behandling 2. halvår

31 Kræft i blæren og nyre Kræft i mandlige kønsorganer Kræft i øvre mave tarm Modermærkekræft i hud Kræft i hjernen Øvrige kræftområder har en lavere forekomst, hvilket medfører statistisk usikkerhed af tallene. Data for disse kræftområder er derfor ikke medtaget i nærværende publikation. Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner har tidligere i samarbejde offentliggjort statistik vedrørende pakkeforløb for kræftpatienter. Data i denne publikation er ikke direkte sammenlignelig med tidligere offentliggørelser, da der er foretaget en videreudvikling af monitoreringen. Videreudviklingen er sket for at forbedre opgørelsens datakomplethed, og dermed skabe bedre grundlag for at følge kræftområdet. I denne opgørelse inkluderes alle patienter uanset henvisningsmåde, herunder patienter henvist fra anden sygehusafdeling. De tidligere offentliggjorte statistikker omfattede alene patienter henvist til sygehus fra primærsektor eller paraklinisk afdeling (radiologisk eller nuklearmedicinsk-/fysiologisk afdeling). Tiden, fra henvisning er modtaget på sygehus til behandlingen påbegyndes, angives i denne publikation i kalenderdage, hvor den i tidligere offentliggørelser var angivet i hverdage. For nærmere information om, hvordan data skal fortolkes, henvises til metodeafsnittet bagerst i opgørelsen. 1.2 Opsummering af resultater Overordnet set viser publikationen, at kræftpatienter inden for en række store kræftområder venter kortere tid på behandling over perioden fra 1. halvår 2008 til 2. halvår Særligt ses en tendens til fald i antal dage fra henvisning modtaget på sygehus til start af behandling for kræft i mandlige kønsorganer, kræft i hjernen, modermærkekræft og hæmatologiske kræftformer. For personer diagnosticeret med brystkræft ses en tendens til at antallet dage fra henvisning modtaget på sygehus til start af behandling er stigende som tegn på kapacitetsudfordringer. Monitorering af kræftområdet: tid fra henvisning modtaget på sygehus til start af behandling 2. halvår

32 2 Lungekræft Figur 1. Lungekræft. Tid fra henvisning modtaget på sygehus til behandling påbegyndt. Fordelt efter region, 2. halvår Kalenderdage (median, øvre og nedre kvartil) Hovedstaden (N=476) Sjælland (N=220) Syddanmark (N=385) Midtjylland (N=326) Nordjylland (N=176) Kilde: Landspatientregisteret og Cancerregisteret, Sundhedsstyrelsen. Anmærkning: Figurens datapunkter angiver median ( ), og søjlernes endepunkter angiver øvre og nedre kvartil. Landsmedianen er angivet ved en vandret streg (-). 2. halvår 2009 er foreløbige tal. N = antal forløb. Figur 1 viser tiden fra henvisningen er modtaget på sygehus til behandlingen påbegyndes for patienter med lungekræft. I figuren vises data på regionalt niveau i 2. halvår Data er fordelt på regionerne efter hvilket sygehus, der har modtaget henvisningen. På landsplan er medianen 40 kalenderdage, hvilket vil sige at halvdelen af patienterne på landsplan påbegynder behandling for lungekræft inden for 40 kalenderdage fra henvisningen er modtaget på sygehuset. Den øvre kvartil varierer mellem 54 kalenderdage for Region Midtjylland og 67 kalenderdage for Region Sjælland. Det vil sige, at 75 % af lungekræftpatienterne behandlet i Region Midtjylland påbegynder behandling inden for 54 kalenderdage, og 75 % af patienterne behandlet i Region Sjælland påbegynder behandling inden for 67 kalenderdage efter henvisningen er modtaget på sygehus. Monitorering af kræftområdet: tid fra henvisning modtaget på sygehus til start af behandling 2. halvår

33 Figur 2 viser tiden fra henvisningen er modtaget på sygehus til behandlingen påbegyndes for patienter med lungekræft. I figuren vises data på nationalt niveau i perioden 1. halvår 2008 til 2. halvår Figur 2. Lungekræft. Tid fra henvisning modtaget på sygehus til behandling påbegyndt. Fordelt efter halvår, Kaldenderdage (median, øvre og nedre kvartil) halvår 2008 (N=1582) 2. halvår 2008 (N=1498) 1. halvår 2009 (N=1625) 2. halvår 2009 (N=1604) Kilde: Landspatientregisteret og Cancerregisteret, Sundhedsstyrelsen. Anmærkning: Figurens datapunkter angiver median ( ), og søjlernes endepunkter angiver øvre og nedre kvartil halvår 2009 er foreløbige tal. N = antal forløb. Monitorering af kræftområdet: tid fra henvisning modtaget på sygehus til start af behandling 2. halvår

34 3 Kræft i tyk- og endetarm Figur 3. Kræft i tyk- og endetarm. Tid fra henvisning modtaget på sygehus til behandling påbegyndt. Fordelt efter region, 2. halvår Kalenderdage (median, øvre og nedre kvartil) Hovedstaden (N=515) Sjælland (N=335) Syddanmark (N=406) Midtjylland (N=417) Nordjylland (N=221) Kilde: Landspatientregisteret og Cancerregisteret, Sundhedsstyrelsen. Anmærkning: Figurens datapunkter angiver median ( ), og søjlernes endepunkter angiver øvre og nedre kvartil. Landsmedianen er angivet ved en vandret streg (-). 2. halvår 2009 er foreløbige tal. N = antal forløb. Figur 3 viser tiden fra henvisningen er modtaget på sygehus til behandlingen påbegyndes for patienter med kræft i tyk- og endetarm. I figuren vises data på regionalt niveau i 2. halvår Data er fordelt på regionerne efter hvilket sygehus, der har modtaget henvisningen. På landsplan er medianen 28 kalenderdage, hvilket vil sige at halvdelen af patienterne på landsplan påbegynder behandling for kræft i tyk- og endetarm inden for 28 kalenderdage fra henvisningen er modtaget på sygehuset. Den øvre kvartil varierer mellem 43 kalenderdage for Region Hovedstaden og 49 kalenderdage for Region Sjælland. Det vil sige, at 75 % af patienterne med kræft i tyk- og endetarm behandlet i Region Hovedstaden påbegynder behandling inden for 43 kalenderdage, og 75 % af patienterne behandlet i Region Sjælland påbegynder behandling inden for 49 kalenderdage efter henvisningen er modtaget på sygehus. Monitorering af kræftområdet: tid fra henvisning modtaget på sygehus til start af behandling 2. halvår

35 Figur 4 viser tiden fra henvisningen er modtaget på sygehus til behandlingen påbegyndes for patienter med kræft i tyk- og endetarm. I figuren vises data på nationalt niveau i perioden 1. halvår 2008 til 2. halvår Figur 4. Kræft i tyk- og endetarm. Tid fra henvisning modtaget på sygehus til behandling påbegyndt. Fordelt efter halvår, Kalenderdage (median, øvre og nedre kvartil) halvår 2008 (N=1924) 2. halvår 2008 (N=1884) 1. halvår 2009 (N=1930) 2. halvår 2009 (N=1920) Kilde: Landspatientregisteret og Cancerregisteret, Sundhedsstyrelsen. Anmærkning: Figurens datapunkter angiver median ( ), og søjlernes endepunkter angiver øvre og nedre kvartil halvår 2009 er foreløbige tal. N = antal forløb. Monitorering af kræftområdet: tid fra henvisning modtaget på sygehus til start af behandling 2. halvår

36 4 Brystkræft Figur 5. Brystkræft. Tid fra henvisning modtaget på sygehus til behandling påbegyndt. Fordelt efter region, 2. halvår Kalenderdage (median, øvre og nedre kvartil) Hovedstaden (N=841) Sjælland (N=459) Syddanmark (N=514) Midtjylland (N=563) Nordjylland (N=263) Kilde: Landspatientregisteret og Cancerregisteret, Sundhedsstyrelsen. Anmærkning: Figurens datapunkter angiver median ( ), og søjlernes endepunkter angiver øvre og nedre kvartil. Landsmedianen er angivet ved en vandret streg (-). 2. halvår 2009 er foreløbige tal. N = antal forløb. Figur 5 viser tiden fra henvisningen er modtaget på sygehus til behandlingen påbegyndes for patienter med brystkræft. I figuren vises data på regionalt niveau i 2. halvår Data er fordelt på regionerne efter hvilket sygehus, der har modtaget henvisningen. På landsplan er medianen 28 kalenderdage, hvilket vil sige at halvdelen af patienterne på landsplan påbegynder behandling for brystkræft inden for 28 kalenderdage fra henvisningen er modtaget på sygehuset. Den øvre kvartil varierer mellem 31 kalenderdage for Region Midtjylland og 46 kalenderdage for Region Nordjylland. Det vil sige, at 75 % af patienterne med brystkræft behandlet i Region Midtjylland påbegynder behandling inden for 31 kalenderdage, og 75 % af patienterne behandlet i Region Nordjylland påbegynder behandling inden for 46 kalenderdage efter henvisningen er modtaget på sygehus. Monitorering af kræftområdet: tid fra henvisning modtaget på sygehus til start af behandling 2. halvår

37 Figur 6 viser tiden fra henvisningen er modtaget på sygehus til behandlingen påbegyndes for patienter med brystkræft. I figuren vises data på nationalt niveau i perioden 1. halvår 2008 til 2. halvår Figur 6. Brystkræft. Tid fra henvisning modtaget på sygehus til behandling påbegyndt. Fordelt efter halvår, Kalenderdage (median, øvre og nedre kvartil) halvår 2008 (N=2209) 2. halvår 2008 (N=2480) 1. halvår 2009 (N=2802) 2. halvår 2009 (N=2949) Kilde: Landspatientregisteret og Cancerregisteret, Sundhedsstyrelsen. Anmærkning: Figurens datapunkter angiver median ( ), og søjlernes endepunkter angiver øvre og nedre kvartil halvår 2009 er foreløbige tal. N = antal forløb. Monitorering af kræftområdet: tid fra henvisning modtaget på sygehus til start af behandling 2. halvår

38 5 Kræft i hoved og hals Figur 7. Kræft i hoved og hals. Tid fra henvisning modtaget på sygehus til behandling påbegyndt. Fordelt efter region, 2. halvår Kalenderdage (median, øvre og nedre kvartil) Hovedstaden (N=244) Sjælland (N=121) Syddanmark (N=151) Midtjylland (N=128) Nordjylland (N=52) Kilde: Landspatientregisteret og Cancerregisteret, Sundhedsstyrelsen. Anmærkning: Figurens datapunkter angiver median ( ), og søjlernes endepunkter angiver øvre og nedre kvartil. Landsmedianen er angivet ved en vandret streg (-). 2. halvår 2009 er foreløbige tal. N = antal forløb. Figur 7 viser tiden fra henvisningen er modtaget på sygehus til behandlingen påbegyndes for patienter med kræft i hoved og hals. I figuren vises data på regionalt niveau i 2. halvår Data er fordelt på regionerne efter hvilket sygehus, der har modtaget henvisningen. På landsplan er medianen 38 kalenderdage, hvilket vil sige at halvdelen af patienterne på landsplan påbegynder behandling for kræft i hoved og hals inden for 38 kalenderdage fra henvisningen er modtaget på sygehuset. Den øvre kvartil varierer mellem 44 kalenderdage for Region Nordjylland og 67 kalenderdage for Region Sjælland. Det vil sige, at 75 % af patienterne med kræft i hoved og hals behandlet i Region Nordjylland påbegynder behandling inden for 44 kalenderdage, og 75 % af patienterne behandlet i Region Sjælland påbegynder behandling inden for 67 kalenderdage efter henvisningen er modtaget på sygehus. Monitorering af kræftområdet: tid fra henvisning modtaget på sygehus til start af behandling 2. halvår