SOLRØD KOMMUNE. Kontraktbilag 6. Kvalitetsstyring. Begrænset udbud. Tilbudsfrist: 15. maj 2013 kl. 12

Transkript

1 Kontraktbilag 6 Kvalitetsstyring Begrænset udbud Tilbudsfrist: 15. maj 2013 kl. 12

2 Indhold 6.1 Indledning Kvalitetstilstandskrav Projekt- og arbejdsplan Opgave og timeregistrering Borgere og brugere Udvikling af opgaveløsningen Opfølgning på leveret ydelse Digital dokumentation af opgaveløsningen Kvalitets- og serviceniveaubeskrivelser Blomster Græs - klippet Græs - slået Græs - boldbaner Buske Hække Levende hegn og krat Træer Fast belægning Løs belægning Kørebaner Cykelstier Udstyr uden lovkrav Udstyr - omfattet af lovgivning Renholdelse

3 6.1 Indledning Dette dokument beskriver det kvalitetsstyringssystem og den dokumentation, som leverandøren skal anvende i opgaveløsningen. Den valgte tilgang, er en integreret del af leverandørens ydelse og er således en del af leverandørens tilbud Kvalitetstilstandskrav Solrød Kommune har beskrevet kvalitetsniveauet for 5 forskellige serviceniveauer på kommunens grønne arealer, veje mv. et 1 er det laveste niveau og 5 er det højeste. Niveauet beskriver en given tilstand, som er valgt af politikerne/administration. Gældende tilstandskrav for de enkelte områder og elementer fremgår af kontraktbilag 1 og 3, samt på kort i GIS. Tilstandskravene angiver den kvalitet, som leverandøren skal levere. Leverandørens ydelser omfatter således alle opgaver og leverancer, til opnåelse af de fastsatte og beskrevne tilstandsniveauer. rne skal bruges til: Afstemning af forventningerne omkring serviceniveauet med borgere og politiske beslutningstagere Afstemning af forventningerne mellem administration og driftsleverandør I GIS findes geografiske kort over de enkelte arbejdssteder med de forskellige elementer, både med hensyn til elementtype og tilstandsniveau. I det omfang tilstandsniveauet ikke fremgår, er det generelle tilstandskrav i kontraktbilag 1 udgangspunktet. De geografiske kort vil være tilgængelig i Solrød Kommunes digitale løsning fra LE34 via app på mobiltelefonen. Leverandøren printer selv kortmateriale til eget brug, hvis det vurderes at være nødvendigt. I GIS fremgår ligeledes mængder og særlige forhold af betydning for opgaveløsning. Hvis leverandøren konstaterer fejl i kommunens registreringer skal dette meddeles til samarbejdskoordinatoren. Fritrumsbeskæring for de omfattede elementer, skal opfylde følgende profil i forhold til trafikerende arealer: 2

4 6.1.2 Projekt- og arbejdsplan Leverandøren skal 1 gang årligt, inden 1. december, udarbejde og løbende ajourføre en projekt- og arbejdsplan for gennemførelse af hele driftsopgaven. Planen skal vise, hvilke aktiviteter, der skal gennemføres og hvornår, således at det aftalte kvalitets- og serviceniveau kan opnås. Planen skal godkendes af Samarbejdsgruppen og efterfølgende i Kontrakt- & styregruppen. Planen indgår på de årlige evalueringsdage med henblik på læring og erfaring. Ved planlægningen af aktiviteterne skal der tages hensyn til vejrlig, således at der ikke gennemføres opgaver, såfremt det ikke kan ske på tilstrækkeligt fagligt niveau pga. dårlige vejrforhold. Det bemærkes, at der ikke ydes betaling for vinterforanstaltninger. Ved planlægningen af driftsopgaverne skal det ske således, at brugernes benyttelse af områderne generes mindst mulig. Det er kommunens ønske, at der i videst mulig omfang tilstræbes en jævn arbejdsbelastning hen over året, således at medarbejderne i videst mulig omfang sikres helårsbeskæftigelse. Dette indgår ikke i tilbudsevalueringen Opgave og timeregistrering Leverandøren skal hver måned aflevere et opgave- og timeregnskab. Der ønskes en opdeling at timerne således: Opgavetype pr. lokalitet Opgavetype pr. rute (ikke for vintertjenesten) Regnskabet fremsendes månedligt, og formålet med regnskabet er at sikre Solrød Kommune har indsigt i løsning af driftsopgaven. Desuden skal regnskabet være grundlaget for fælles læring, og prioritering ift. sikring af højest mulig kvalitet for borgerne indenfor den aftalte økonomiske ramme. I forbindelse med implementeringsperioden aftales det helt præcist, hvordan timeregnskabet skal aflægges, således at regnskabet kan udarbejdes med færrest mulige administrative ressourcer for leverandøren Borgere og brugere Leverandøren skal lede og gennemføre opgaven under hensyntagen til områdernes naboer og trafikanter, således at gener begrænses til mindst muligt. Når leverandørens medarbejdere i forbindelse med løsning af opgaverne modtager henvendelser fra borgere og bruger, er det vigtigt, at medarbejderne modtager henvendelserne på en god og positiv måde. Såfremt der modtages forslag og ideer noteres disse ned (via den Mobile App) med henblik på aflevering/drøftelse med Samarbejdskoordinatoren. Leverandøren er kommunens forreste repræsentant i forhold til borgere og bruger. Derfor er leverandørens evne til dialog med borgere og brugere af stor betydning for kommunens omdømme og image. Det er vigtigt, at alle leverandørens medarbejdere, som arbejder i Solrød 3

5 Kommune er dette bevidst. Hvis borgerne eller brugeren har bemærkninger, som medarbejderen ikke kan/må besvare, skal der henvises til kommunens hjemmeside eller til telefonisk kontakt til samarbejdskoordinatoren. For ruteopgaver (inkl. vintertjenesten) skal der registreres start og sluttidspunkt, jf. afsnit om digital dokumentation. Dette skal bl.a. ske af hensyn til borgerbetjening og forsikringssager Udvikling af opgaveløsningen Leverandøren skal på baggrund af sin faglige kompetence tilrettelægge og udføre driftsopgaven således, at de fastlagte kvalitetstilstande nås. Leverandøren skal medvirke til, at de daglige/tilbagevendende opgaver i videst muligt omfang bidrager til udvikling af området i forhold til både den faglige pleje og i forhold til borger/ brugerinteresser. I det omfang driften kan bidrage til udvikling af et område, skal dette ske. Det forventes således, at leverandøren konstant tænker i nye muligheder, således at kommunen og kommunens borgere opnår mest mulig værdiskabelse indenfor kontraktens økonomiske rammer. Der skal i denne forbindelse henvises til Kommuneplan , der er under udarbejdelse, samt grønne plejeplaner/område beskrivelser (under udarbejdelse) og Naturplejeplaner. Det forventes, at leverandøren selv sikrer korrekt og kvalificeret opgaveløsning, således at behov for løbende tilsyn og opfølgning fra kommunens side minimeres Opfølgning på leveret ydelse Opfølgning på opgavernes udførelse og kvalitet sker på forskellige måder, det er meget vigtig for kommunen, at leverandørens medarbejdere kender de ønskede tilstandskrav og forventninger i øvrigt, således at behovet for opfølgning minimeres. 1. Leverandørens medarbejderopfølgning: Medarbejderne gennemfører egenkontrol og dokumenterer, at det udførte arbejde er gennemført, som aftalt. Dette sker bl.a. digitalt via den mobile app, herunder med relevant billede dokumentation. Billederne bruges som dokumentation for udført opgave og korrekt tilstandsniveau. Det aftales nærmere i implementeringsperioden og løbende, hvordan denne dokumentation bedst udføres, herunder hvordan billede dokumentationen sker i forhold til afstand mv. 2. Fælles kvalitetsevaluering: Kommunen og leverandøren gennemfører fælles kvalitetsevalueringer, både for at konstatere om tilstandene er som aftalt og forventet, samt for at have en dialog om opgaveløsningen. I forbindelse med årsplanlægningen aftales tidspunkter for de fælles kvalitetsevalueringer. Kommunen beslutter ruten, som ikke offentliggøres på forhånd. Denne gennemføres 2 gange årligt 3. Stikprøver: Kommunen følger op på, om den aftalte kvalitet er som aftalt, herunder om opgaverne er udført fagligt korrekt. Det forventes, at leverandøren er professionel og omhyggelig, således at kommunen ikke behøver at bruge ressourcer på stikprøver. Såfremt der konstateres uregelmæssigheder øges brugen af stikprøver og bodsbestemmelserne i kontrakten træder i kraft, ligesom omfanget af kontraktlig misligholdelse vil blive vurderet 4

6 4. Borgerhenvendelser via Giv et praj : Leverandøren modtager borgernes Giv et praj henvendelser direkte via kommunens IT-løsning fra LE34. Kommunen følger disse henvendelser efter behov, men Solrød Kommune forventer, at leverandøren håndterer henvendelserne uden behov for opfølgning fra kommunens side Digital dokumentation af opgaveløsningen Solrød kommune har valgt at bruge en digitale IT-løsning fra LE34 til styring, dokumentation og opfølgning. Det er et krav, at leverandøren anvender denne løsning. Dette betyder, at de udførende medarbejdere skal have en Android telefon, som arbejdsredskab. Tilsvarende skal driftslederen, som endvidere skal anvende administrationsmulighederne i systemet. Nedenfor følger en kort præsentation af systemet. GIS34 Skade Systemets funktion er at registrere forhold i marken, der udløser en opgave for driften. I administrationsmodulet er der et overblik over alle indkomne opgaver. De indkomne opgaver sendes videre via mail til f.eks. driftslederen, som derefter kan videregive opgaverne til vedkommende, der skal løse den. Når opgaven er løst indberetter opgaverløseren dette. Systemet består af en række WebGIS til administration og en Android app GISMO til brug i marken. I marken kan man med appen GISMO registrer, de forhold der skal tages hånd om. Det kan være udbedring eller vedligehold. Man kan registrere en position enten ved brug af GPSens position, eller ved at udpege præcist i kortet hvor placeringen er. Ud over positionen kan man inddatere oplysninger i en tilhørende formular, samt tage et billede. Disse data overføres automatisk til det bagvedliggende administrationssystem. Administrationssystemet er delt op i et passende antal løsninger der indholdsmæssigt passer til kommunens opgaver. I administrationssystemet kan kommunen og leverandøren på et kort, med en oversigt over alle de opgaver, der er kommet ind fra både borgerne og andre. Opgaverne kan prioriteres og elektronisk videregives til de relevante teams eller personer. De udførende indberetter via appen så snart opgaven er løst. GIS34 Borgertip Dette er en overbygning på GIS34 Skade, der giver borgere mulighed for at indberette direkte til GIS34 administrationssystemet. Herefter indgår opgaverne som alle øvrige opgaver i GIS34 Skade. Borgere kan indberette via appen Solrød BorgerTip, eller via kommunes hjemmeside. Borgeren holdes automatisk løbende orienteret på sin mobil når kommunen igangsætter en opgave, eller den udførende melder opgaven løst. På denne måde kan borgeren følge med i hvordan arbejdet skrider frem. Hvis sagen er akut og der er behov for det, er det muligt at skrive direkte til borgerens App. Udførelse af arbejde efter fastlagte ruter En række opgaver løses naturligt i ruter. Det drejer sig f.eks. om renhold, beskæring af træer, græsslåning langs veje, saltning, snerydning, tilsyn med veje, lapning af huller mv. 5

7 En række ruter er defineret geografisk i kommunens GIS-system. Når en rute begyndes, trykkes start, og når den afsluttes, trykkes slut. I administrationsmodulet har man mulighed for at følge de enkelte ruter, når de afvikles. Administrationen foregår i et WebGIS, hvor man har overblik over det udførte arbejde. Det er muligt at opsætte et filter for at se en specifik tidsperiode, med lige netop den type opgave man ønsker. På baggrund af oplysningerne, kan der trækkes rapporter f.eks. bruger kommunen dataene til at danne faktureringsgrundlag til brug for vinteropgaven. Registreringen er dokumentation af de udførte opgaver, hvilket er vigtigt i forhold til kommunens betjening af borgerne, samt i forhold til erstatningsansvar f.eks. ved faldulykker i forbindelse med vinter. Hvis der er behov for det og der er enighed mellem partnerne om det kan ruterne ændres i GIS. 6

8 6.2 Kvalitets- og serviceniveaubeskrivelser I det efterfølgende findes beskrivelse af det faglige kvalitet- og serviceniveau med fotos de 5 kvalitets- og serviceniveauer. Bemærk, at der nogle steder kan mangle billeder eller præcise billeder i forhold til det, der omtales i teksten. Ved uklarhed, er det teksten, der er stærkest/vigtigst ift. billederne. Såfremt der findes billeder, der bedre beskriver teksten, skiftes billederne ud efter aftale med samarbejdskoordinatoren. Desuden kan teksten præciseres efter aftale mellem samarbejdskoordinatoren og leverandør Blomster Sommerblomster/Stauder/Roser/Løgvækster/Klatreplanter Sommerblomster Sommerblomster skal give et frodigt blomsterpragt med massivt farveindtryk. Hvad enten sommerblomsterne opleves enkeltvis eller som helheder, skal den enkelte blomst være i vækst, sund og velformet. Som etårige planter skal sommerplanterne udplantes/sås og efterfølgende fjernes ved afblomstring. Måske flere gange over en sæson. Stauder Stauder skal give indtryk ved form, højde, bladform, farve, duft og sammensætning. For at kunne nyde helheden og den enkelte plante, skal hver enkelt plante være sund og velformet og må ikke forstyrres at ukrudt. Staudebede kræver højt plejeniveau. Roser Rosenbede skal være smukke og overvældende i blomsterpragt og måske have en fortryllende blomsterduft. Hvad enten rosenbedet opleves på afstand, eller den enkelte plante opleves tæt på, skal indtrykket være, at planterne er i sunde, velformede og fri for ukrudt. Roser kræver et højt plejeniveau. Løgvækster Som forårsbebudere ses løgvækster ofte hvor der endnu ikke er mange farver i floraen. Løgvækster kan findes som løgtæpper i plæner, i blomsterbede og sammen med sommerblomster. Plejen består af beskyttelse af løget indtil nedvisning, herefter evt. fjernelse af de visne dele. Klatreplanter Klatrende planter giver med deres særlige vækstform, løv og blomster en frodighed på steder, hvor der ellers ikke er plads til planter. De kan også bruges som et frodigt og blomstrende supplement til anlæggets stauder, buske og træer. De enkelte arter af klatreplanter har typisk hver deres krav til levested og evt. måder for fastgørelse. Klatrende planter skal friholdes/beskæres i forhold til færdselsårer, vinduer, døre, udhæng og lign. og der kan, med fordel, vælges hovedgrene i relation hertil. 7

9 1 Planterne fremstår i dårlig vækst. Mange planter er døde eller mangler. Visne blomster, gamle stænger og frøstande og/eller ukrudt og selvsåede vedplanter dominerer helhedsindtrykket. Der kan henligge afskårne grene/afklip og/eller større samlinger af løv. 2 Planterne fremstår i middel til dårlig vækst. Der er døde og med manglende planter. Visne blomster, gamle stænger og frøstande og/eller ukrudt og selvsåede vedplanter kan præge helhedsindtrykket (mere end 10 %/1 m2). Afskårne grene/afklip og/eller større samlinger af løv kan forekomme. 3 Planterne fremstår i middel vækst. Der kan være få døde eller manglende planter. Visne blomster, gamle stænger og frøstande kan forekomme men uden at skæmme helheden væsentligt. Der kan forekomme ukrudt (max.10 %/1m2). Synlig jord er overvejende løs og uden skorpe. Afskårne grene/afklip og/eller større samlinger af løv forekommer ikke. 8

10 4 Planterne fremstår frodige og veludviklede. Visne blomster, gamle stænger og frøstande forekommer kun i begrænset omfang. Der kan være få manglende planter. Synlig jord er løs og uden skorpe. Ukrudt forekommer ikke eller kun i meget begrænset omfang (max. 5 % /1 m2). Afskårne grene/afklip og/eller større samlinger af løv forekommer ikke. 5 Planterne fremstår frodige og veludviklede. Visne blomster, gamle stænger og frøstande forekommer kun i begrænset omfang. Døde eller manglende planter forekommer ikke. Der er ikke synlig jord. Ukrudt forekommer ikke. Afskårne grene/afklip og/eller større samlinger af løv forekommer ikke. 9

11 10

12 6.2.2 Græs - klippet Rabatgræs i byzone/institutionsgræs/brugsplæne Klippet græs har have- og parkkarakter i modsætning til slået græs (beskrivelse nr ), som har et mere naturpræg. Rabatgræs Rabatgræs må være højere og mere uensartet end en brugsplæne. Der er rabatgræs på arealer, hvor der er krav til tilgængelighed i form af oversigt, færdsel m.m., typisk langs stier og veje. Græsset klippes for at give et mere plejet og ordentligt udtryk. Græskanter mod diverse elementer skal være nogenlunde regelmæssige. Institutionsgræs Institutionsgræs er arealer i institutioner og på skoler, hvor brugen er meget høj. Brugsplæne Brugsplæne skal have et robust og sammenhængende græstæppe, der kan dække et bredt behov for anvendelighed og udfoldelse, for eksempel i forbindelse med leg, sport, ophold, gang, løb og solbadning. Plænekanter mod bede og belægninger skal være nogenlunde regelmæssige. Mod klippet hæk, klippet pur, bunddækkende buske, fritvoksende hæk, solitære prydbuske, busket, levende hegn og krat, skal der klippes helt ind til eller under grenene, så der ikke står en kant af højere græs tilbage. OBS! For alle karakterer gælder det, at græsafklip ikke må henligge til følgende dag på faste belægninger. Forekomst af mos medregnes ikke som ukrudt i græsarealer. Muldvarpeskud udjævnes ved klipning. Efter behov udføres gødskning af udvalgte arealer med i gennemsnit 100 kg NPK pr. ha. Ukrudtsbekæmpelse, topdressing, planering, muldvarpebekæmpelse, opfyldning af lunker og eftersåning af disse, udføres efter behov. 11

13 Service Tilstandsbeskrivelse -niveau 1 Græsset er i dårlig vækst og kan være op til 30 cm højt med 5 cm klippehøjde. Plænen kan være præget af misfarvede områder, store ujævnheder og stor forekomst af anden vegetation og bare pletter. Plænen kan være dårlig afgrænset og græsset kan de fleste steder vokse mere end 10 cm ud over kanten. Græstæppet kan være dårlig vedligeholdt med klipning. Afklip og løv kan ligge på arealet og påvirke græsvæksten negativt samt være til gene for anvendelsen. 2 Græsset er i middel til god vækst og kan være op til 20 cm højt med 5 cm klippehøjde. Græstæppet kan have et uensartet udtryk og være en ujævn flade. Der kan flere steder forekomme bare plettet og anden vegetation. Græsset kan have en ujævn afgrænsning og græsset kan flere steder vokse udover kanten op til 5 cm. Afklip og løv kan ligge på arealet, men ikke i en grad, der påvirker græsvæksten væsentligt eller er til gene for anvendelsen. 12

14 Service -niveau Tilstandsbeskrivelse 3 Græsset er i god vækst og ikke højere end 8 cm med 3,5 cm klippehøjde, dog 15 cm tæt ved genstande og øvrige elementer. Plænen fremstår som en overordnet jævn flade. Der kan være spredte forekomster af bare pletter og af anden vegetation. Plænen er overordnet velafgrænset, men græsset kan flere steder vokse udover kanten op til 10 cm. Forekomsten af afklippet græs og løv påvirker ikke græsvæksten negativt og er ikke til gene for brugen af plænen. 4 Græsset er i god og ensartet vækst, og ikke højere end 8 cm med en klippehøjde på 3,5 cm. Plænen er kortklippet og fremstår som en sammenhængende flade. Der kan enkelte steder forekomme mindre pletter med anden vegetation og synligt afklippet græs i begrænset mængde samt mindre ujævnheder (max. 4 cm/3 m) og enkelte små bare pletter (max. 10x10 cm). Græsset vokser kun stedvist ud over tilstødende elementer og her max. 10 cm. 13

15 Service Tilstandsbeskrivelse -niveau 5 Græsset er i god, ensartet vækst og ikke højere end 5 cm med en klippehøjde på 3,5 cm. Plænen er tæt og kortklippet og fremstår som en sammenhængende flade uden uønsket vegetation, synligt afklippet græs, bare pletter eller ujævnheder (max. 2 cm/3 m). Plænen er afgrænset med lige kanter mod andre elementer. 14

16 6.2.3 Græs - slået Naturgræs/Rabatgræs/Rabatgræs i landzone/blomstergræs Slået græs som har et mere naturpræg i modsætning til Klippet græs som har et mere intensiv plejeniveau, svarende til have- og parkpræg. Klippehøjde e r ca. 10 cm. Det afklippede græs efterlades på arealerne, jævnt fordelt. Tilstandsbeskrivelse 1 Arealet er domineret af aggressive urter/selvsåede vedplanter og/eller slæt kan henligge og skade græssets vækst betydeligt. Urter kan generelt hænge ud over løse/faste belægninger til gene for færdslen. 2 Arealet er stærkt præget af aggressive urter/selvsåede vedplanter og/eller slæt kan henligge og skade græssets vækst. Græs og urter kan flere steder hænge ud over løse/faste belægninger til gene for færdslen. Slåning sker i 10 cm s højde, én gang årligt i september måned. 3 Arealet er overordnet præget af græs og urter, dog lav artsdiversitet. Der kan flere steder forekomme aggressive urter/selvsåede vedplanter. Græs og urter kan flere steder hænge ud over løse/faste belægninger til gene for færdslen. Slåning sker i 10 cm s højde 2 gange i hhv. juni og september. 15

17 Tilstandsbeskrivelse 4 Arealet er præget af middel artsdiversitet domineret af græsser og urter. Der kan enkelte steder forekomme områder med aggressive urter/selvsåede vedplanter. Slæt (fælledgræs) er fjernet eller findelt og spredt over arealet. Græs og urter er overordnet velafgrænset mod tilstødende arealer, men kan enkelte steder hænge ud over løse/faste belægninger til gene for færdslen. Slåning sker i 10 cm s højde, 3 gange årligt i maj, juli og september. 5 Arealet er præget af stor artsdiversitet domineret af græsser og urter. Områder med aggressive urter forekommer ikke eller kun i meget begrænset omfang (max. 2 m 2 ). Slæt (fælledgræs) er fjernet eller findelt og spredt over arealet, så det ikke påvirker græssets vækst negativt. Græsset er velafgrænset mod tilstødende arealer og uden gene for færdsel på løs/fast belægning. Slåning sker i 10 cm s højde, 3 gange årligt i maj, juli og september. 16

18 6.2.4 Græs - boldbaner Skolebane, træningsbane, kampbane, opvisningsbane Græsset på boldbaner skal være robust samt sammenhængende, kort, tæt og kunne tåle et stort slid. Baner benyttes typisk til boldspil og anden idræt, hvor banens jævnhed og græssets tæthed er afgørende. For at græsset kan tåle et stort slid skal græsset være i god vækst. Ved beplantninger og trådhegn må græsset ikke være højere end den øvrige plæne. Bemærk endvidere: 1. Græsklipning skal foretages i perioden 1. april til 30. november. Ved klipning af græsboldbaner skal der anvendes klippeudstyr med skarpe skæreaggregater, således at snittene ikke fremstår flossede eller knuste 2. Der skal tages hensyn til, at baner ikke må beskadiges i våde perioder, eksempelvis ved sporkørsel og opkørning af græsset 3. Mål skal flyttes før klipning 4. Hvis det vurderes, at der på grund af særlige vejrforhold eller af hensyn til pleje er særligt behov for at hæve klippehøjden i perioder, skal dette ske 5. Alle baner skal så vidt muligt have et tæt sammenhængende græstæppe, være uden bare pletter og være jævne. Dette skal løbende efterses 6. Græsklipningen skal tilrettelægges, således at klipningen sker under hensyntagen til træning og kampe på banen 7. Efter behov foretages vertikalskæring, eftersåning, gødskning og muldvarpebekæmpelse Tilstandsbeskrivelse 1 Græsset er i dårlig vækst. Plænen fremstår uensartet og med tyndt græsdække (under 60 %). Der kan forekomme store mængder ukrudt og/eller bare pletter (over 20 %). Plænen kan være præget af store ujævnheder og/eller dårlig afdrænings effekt med store gener for anvendelsen. Banen kan være hård og kompakt. 17

19 Tilstandsbeskrivelse 2 Græsset er i middel til dårlig vækst og fremstår overordnet med tyndt græsdække (60-85 %). Der kan forekomme en del ukrudt og/eller bare pletter (11-20 %). Plænen kan fremstå med større ujævnheder og sætninger på op til 20 % af banen og/eller med dårlig dræningseffekt til gene for anvendelsen. Banen kan være kompakt. 3 Græsset er i god til middel vækst og fremstår med overvejende god græstæthed (85-95 %). Ukrudt og/eller bare pletter kan forekomme (max. 10 %). Der kan forekomme mindre ujævnheder på op til 20 % af banen. Banen er overvejende veldrænet, men der kan være korte vandlidende perioder ved kraftig nedbør. 18

20 Tilstandsbeskrivelse Banen kan være noget kompakt men med hårdhed acceptabel for træningsbaner. Græsset har en maksimal højde på 6 cm med højst 3,5 cm`s klippehøjde. Har karakter af træningsbane. 4 Græsset er i god vækst og fremstår med god græstæthed (96-98 %). Ukrudt og/eller bare pletter forekommer kun i begrænset omfang (max. 3 %). Plænen er overvejende jævn og veldrænet. Banen kan være fast men med hårdhed acceptabel for træningsbaner. Har karakter af kamp- og træningsbane. 5 Græsset er i god vækst og fremstår med høj græstæthed ( %). Ukrudt og/eller bare pletter forekommer ikke (max. 1 %). Plænen er jævn (max. +/- 2 cm / 1,5 m) og veldrænet. Banen har god elasticitet og høj porøsitet. Har karakter af opvisningsbane. 19

21 6.2.5 Buske Busket/Bunddækkende buske/fritvoksende hæk/solitære prydbuske Busket Et busket kan være rumskabende og rumafgrænsende og afgrænse i forhold til andre arealer. Et busket skal sammenhængende fremtræde frodigt og være i vækst. Buskettet er typisk sammensat af forskellige arter. Helhedsindtrykket er harmonisk, men varieret. Plejen sigter mod en helhed af frodighed og rig blomstring. Bunddækkende buske Bunddækkende buske er en ensartet, sammenhængende og tæt fladedækkende bevoksning. Plejen sigter mod at give buskene et tæt, ensartet løvdække, der dækker jorden. Typisk er der tale om buske af samme art med tæt planteafstand. Fritvoksende hæk Fritvoksende hæk består af en eller flere rækker af ens buske, som har en multifunktion som kan være rumskabende, opdelende, afgrænsende samt lægivende. Hækken klippes ikke, men artsvalget gør at udtrykket ofte giver et tæt og ensartet udtryk. En fritvoksende hæk kræver plads. Solitære prydbuske Solitære prydbuske er smukke i kraft af deres frodighed, vækstform, blomstring og løv. De solitære prydbuske er placeret frit, så der er plads til deres ofte specielle vækstform eller bunddækkende buske. 1 Buskenes tilstand er dårlig. Flere buske kan være døde og/eller der kan være store huller i busket/ bunddækkende buske. Manglende fritrum. Mængden af ukrudt og selvsåede vedplanter mellem buskene kan være markant. Store samlinger af løv og/eller afklip kan forekomme. 20

22 2 Buskenes tilstand er middel til dårlig. Enkelte buske kan være døde eller have knækkede/døde grene. Der kan være flere små eller enkelte store huller i busket/bunddækkende buske. Der kan være et højt niveau af ukrudt/selvsåede vedplanter mellem buskene. Der kan forekomme samlinger af løv og/eller afklip. Flere steder manglende opfyldelse af krav til fritrum i forhold til befærdede arealer, oversigtsforhold og tekniske anlæg. 3 Buskene er i middel vækst og udvikling. Enkelte buske kan være i misvækst og/eller der kan være få mindre huller (max. 1 m 2 ) i busket/bunddækkende buske. Ukrudt og selvsåede vedplanter vokser ikke op over busket og har max. dækningsgrad på 25 % på 1 m 2. Der kan forekomme mindre samlinger af løv og/eller afklip. Krav til fritrum i forhold til befærdede arealer, oversigtsforhold og tekniske anlæg overholdes med få undtagelser. 21

23 4 Buskene er frodige, veludviklede og ofte rigt blomstrende. Der kan være lidt ukrudt mellem buskene, men ingen selvsåede vedplanter. Enkelte steder kan der være tegn på manglende beskæring eller genplantning. Krav til fritrum i forhold til befærdede arealer, oversigtsforhold og tekniske anlæg overholdes. 5 Buskene er frodige, veludviklede, ofte rigt blomstrende og uden ukrudt. God foryngelsesbeskæring. Bunddækkende buske skaber et sammenhængende dække uden huller. Busketter bidrager til et sammenhængende og harmonisk helhedsindtryk. Krav til fritrum i forhold til befærdede arealer, oversigtsforhold og tekniske anlæg overholdes. 22

24 6.2.6 Hække Klippet hæk/klippet pur Klippet hæk Klippet hæk er et regelmæssigt og tæt element, der deler op, skaber rum, afgrænser, indrammer og giver læ. Klippede hække består af en eller flere rækker planter af samme art. Hækken skal fremtræde frodig og grøn. Hækken klippes så både højde, bredde og form bevares. Klippet pur Klippet pur er et ensartet, tæt og fladedækkende element som tillige kan deles op, skabe rum og afgrænse. Klippet pur består af flere rækker planter af samme art. Pur skal fremtræde frodig og grøn. Pur skal klippes så både højde, bredde og form bevares. 1 Hæk eller pur er præget af planter i dårlig vækst. Der er døde plante eller der mangler genplantning. Løvdækket kan flere steder være misfarvet eller hullet. Klipningen kan være mangelfuld eller ujævn. Der kan være store mængder af synligt ukrudt og selvsåede vedplanter. Afklip kan ligge på klippefladen eller tilstødende elementer. 2 Hæk eller pur er præget af planter i middel til dårlig vækst med knækkede grene, enkelte døde planter eller mangler genplantning. Løvdækket kan flere steder være hullet. Klipningen kan være ujævn. Der kan flere steder forekomme synligt ukrudt og selvsåede vedplanter. Afklip kan ligge på klippefladen eller på tilstødende elementer. 23

25 3 Hæk eller pur er præget af planter i middel vækst. Enkelte steder kan findes knækkede grene eller genplantning kan være mangelfuld. Løvdækket kan enkelte steder være hullet. Klipningen er overvejende jævn. Der kan flere steder forekomme synligt ukrudt og enkelte selvsåede vedplanter. Der er intet synligt afklip på klippefladen eller tilstødende elementer, men nedfalden løv kan forekomme. 24

26 4 Hæk eller pur fremstår frodigt, med veludviklede planter og tæt løvdække. Hæk eller pur er med jævne flader. Enkelte steder kan forekomme synligt ukrudt. Selvsåede vedplanter forekommer næsten ikke. Der er intet synligt afklip eller nedfalden løv på klippefladen eller de tilstødende elementer. 5 Hæk eller pur fremstår frodigt, med veludviklede planter, tæt løvdække og uden ukrudt. Hæk eller pur er med helt jævne flader og ensartet højde. Der er intet afklip eller nedfalden løv på klippefladen eller de tilstødende elementer. 25

27 26

28 6.2.7 Levende hegn og krat Levende hegn Et levende hegn er et linjeformet, tæt og højt element, der giver læ, afgrænser og danner rum. Et levende hegn består af én eller få rækker af hårdføre ofte danske træer og buske. Kan være fritvoksende eller klippet på en eller to sider. Hegnet kan være levn fra gamle skove med en høj biodiversitet. Levende hegn findes ofte i parker, boligbebyggelser, omkring boldbaner og langs veje. Levende hegn kan have stor betydning for flagermus spredning i landskabet. Det er derfor vigtigt at sikre, at deres sammenhængende struktur med høje træer og buske bevares. Krat Krat er store plantninger af træer og buske, der afgrænser, danner rum eller giver læ. Krat består af mange rækker af ofte forskellige træer og buske. Krat plantes typisk som afskærmningsplantninger omkring parker, boldbaner, institutioner og boligbebyggelser, samt langs veje. Gamle hule træer bruges oftest af ugler, spætter og flagermus til at overvintre eller yngle i. Kommunen er forpligtet til at beskytte sådanne træer. Det skal undersøges om der yngler flagermus eller fugle i træerne inden træerne fældes. Undersøgelsen skal laves i sommermånederne. Kontakt Vand- og Naturteamet på Rådhuset. Hvis træerne skal fældes, skal der ske i perioden 1. september til 31. november. Kun i ganske særlige tilfælde pga. sikkerhed kan de fældes udenfor perioden. Det skal rapporteres til Naturstyrelsen. Bemærk: Eftersyn for risikotræer nødvendig Udtynding af levende hegn og krat aftales i samarbejdsgruppen. Omfanget af udtyndingen varierer fra år til år 1 Elementet fremstår usammenhængende og er præget af døde træer/buske, knækkede grene og/eller store huller. Klippede hegn kan være præget af manglende klipning og/eller store huller i løvdækket i løvsæsonen. Kanterne kan være domineret af høje urter og/eller aggressive urter. Manglende beskæring kan være til gene for færdsel og oversigtsforhold. 27

29 2 Elementet fremstår usammenhængende og kan flere steder være præget af døde træer/buske, knækkede grene og/eller store huller. Klippede hegn kan være præget af manglende klipning og/eller hullet løvdække i løvsæsonen. Kanterne kan være præget af høje urter og/eller aggressive urter. Manglende beskæring kan enkelte steder være til gene for færdsel og oversigtsforhold. 3 Elementet fremstår i nogen grad usammenhængende. Træer og buske kan være i middel vækst og/eller elementet kan være præget af mindre huller. Enkelte træer/buske kan være i dårlig vækst eller have knækkede grene. Klippede hegn kan være præget af manglende klipning og/eller hullet løvdække i løvsæsonen. Kanterne kan være præget af middelhøje urter. Krav til fritrum i forhold til befærdede arealer, oversigtsforhold og tekniske anlæg overholdes med få undtagelser. 28

30 4 Træer og buske er i god vækst og danner et tæt, frodigt, lædannende og rumdelende element. Enkelte mindre huller kan forekomme. Enkelte døde træer og grene. Kanten mod andre elementer er slået og overvejende fri for høje urter. Klippede hegn har lige sider med overvejende tætsluttende løvdække i løvsæsonen. Krav til fritrum i forhold til befærdede arealer, oversigtsforhold og tekniske anlæg overholdes. 5 Træer og buske er i god vækst og danner et tæt, frodigt, læ dannende og rumdelende element. Ingen døde træer eller grene. Kanten mod andre elementer er slået og fri for høje urter. Klippede hegn har lige sider med tætsluttende løvdække i løvsæsonen. Krav til fritrum i forhold til befærdede arealer, oversigtsforhold og tekniske anlæg overholdes. 29

31 6.2.8 Træer Formede træer, fritvoksende træer, trægrupper mv. Fritvoksende træer Fritvoksende træer er træer, der udvikler den størrelse, form og kronebygning, som er naturlig og karakteristisk for arten. De fritvoksende træer er altid fuldkronede og kan være opstammede. Fritvoksende træer er store og meget væsentlige elementer i de grønne områder og i bybilledet. Trægrupper Trægrupper er en helhed, hvor flere træer danner en fælles og regelmæssig krone. Træerne er ofte af samme art og alder. De kan være tilfældigt eller regelmæssigt placeret i forhold til hinanden. Trægrupper er altid fuldkronede og kan være opstammede. Trægrupper er store og meget væsentlige elementer i de grønne områder og i bybilledet. Trærække En trærække er en række træer, der danner en samlet helhed. Alle træer er oftest af samme alder og art. Trærækker anvendes til at markere veje, stier eller andre linjer. Trærækker er oftest opstammede. Alléer Alléer består af mindst to parallelle opstammede trærækker, der danner en samlet helhed. Alle træer er oftest af samme alder og art. Alléer anvendes til at markere veje, stier eller andre linjer. Formede træer Formede træer er træer, der gennem klipning, beskæring, sporebeskæring eller styning er formet til et bestemt styret udtryk. Formede træer er f.eks. kassetræer, stammehække, sporebeskårede træer og stynede popler. Nogle af gadetræerne i byen med reducerede kroner er også formede træer, det gælder f.eks. rødtjørn og hvidtjørn. Formede træer kan stå alene, i grupper, på rækker eller som alléer. Formede træer i byen har en høj vedligeholdelsesstandard. Beskæringen skal udføres regelmæssigt, for at fastholde det ønskede udtryk. Frugttræer Frugttræer plantes på grund af vækstform, blomstring eller frugter. Frugttræer kan stå alene, i grupper eller på rækker. OBS! Gamle hule træer bruges oftest af ugler, spætter og flagermus til at overvintre eller yngle i. Kommunen er forpligtet til at beskytte sådanne træer. Det skal undersøges om der yngler flagermus eller fugle i træerne inden træerne fældes. Undersøgelsen skal laves i sommermånederne. Kontakt Vand- og Naturteamet på Rådhuset. Hvis træerne skal fældes skal der ske i perioden 1. september til 31. november. Kun i ganske særlige tilfælde pga. sikkerhed kan de fældes udenfor perioden. Det skal rapporteres til Naturstyrelsen. Beskæring udføres i henhold Beskæring af træer udgivet af Dansk Træplejeforening. 30

32 Træer skal være i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Døde grene fjernes. Udgåede træer (risikotræer) med sikkerhedsmæssig risiko eller der er skæmmende fældes og fjernes straks. Nyplantning af træer sker efter Plant og plej paradigme udarbejdet af Plant-gruppen. For træer i etableringsfase skal opbinding løbende efterses og vedligeholdes og fjernes, når træets tilstand betinger dette. Træer i etableringsfase skal vandes efter behov. Samarbejdsteamet aftaler fældning, eventuelt med efterfølgende stubfræsning. 1 Træernes tilstand er dårlig. Træerne kan være døde eller der er mange døde grene og vanris. Træerne er karakteriseret ved manglende eller forkert pleje f.eks. manglende vanding ved nyplantning manglende fjernelse af ukrudt i etableringsfasen manglende beskæring af rodskud manglende beskæring af krydsende grene Formen på træernes krone kan i høj grad være udviklet asymmetrisk eller være beskåret forkert. 2 Træerne er i dårlig vækst og udvikling. Der kan være flere døde grene og vanris. Træerne er karakteriseret ved manglende eller forkert pleje, f.eks. : manglende vanding ved nyplantning manglende fjernelse af ukrudt i etableringsfasen manglende beskæring af rodskud manglende beskæring af krydsende grene Formen på træernes krone kan i høj grad være udviklet asymmetrisk eller være beskåret forkert. 31

33 3 Træernes vækst og tilstand er middel. Træerne kan være karakteriseret ved manglende eller forkert pleje, f.eks. : manglende vanding ved nyplantning manglende fjernelse af ukrudt i etableringsfasen manglende beskæring af rodskud manglende beskæring af krydsende grene Trækronen kan i nogen grad være asymmetrisk udviklet eller være mangelfuldt beskåret. Træerne overholder krav til frirum i forhold til befærdede arealer og tekniske anlæg. 32

34 4 Træerne er i sund vækst og velplejede. Få mangler kan forekomme enkelte steder, f.eks. beskæring af rodskud, krydsende grene og lignende. Træerne overholder krav til frirum i forhold til befærdede arealer og tekniske anlæg. 5 Træerne er i sund vækst og velplejede. Vækst, form og farve er typisk for arten. Formede træer har et tætsluttende løvdække. Træernes krone udvikles og beskæres i forhold til den ønskede form og størrelse. Træerne overholder krav til frirum i forhold til befærdede arealer og tekniske anlæg. 33

35 6.2.9 Fast belægning Asfalt, fuget belægning ved grønne arealer Asfaltbelægninger og fugede belægninger (fliser, chaussesten) bruges til færdsel, parkering, ophold mv. Vedligeholdelsen sigter mod, at befæstelsen er stabil og sikkerhedsmæssig i forsvarlig stand i forhold til færdsel og at belægningen sikrer en rimelig vandafledning. Gennem vedligeholdelsen sikres det, at mindre arealer med ødelagte belægningsmaterialer udskiftes, og at ujævnheder og sætninger oprettes. 1 Belægningen har flere store huller eller ujævnheder. Der kan være omfattende sætningsskader, nedbrudt belægning eller knækkede fliser. Der kan være så store niveauspring mellem belægningssten, at kommunen skal yde erstatning ved falduheld forårsaget af ujævn belægning (normalt ved niveauspring på mere end 30 mm). Der kan også være voldsom vækst af ukrudt. Der ses lunker i belægninger som hindrer afvanding. 34

36 2 Belægningen er ujævn pga. sætningsskader eller knækkede eller delvis nedbrudte belægningssten. Det kan også være belægning med asfalt og dårlige asfaltreparationer. Max. dækningsgrad for ukrudt 20 % på 1 m 2 og max. højde 20 cm. Der kan findes tværgående niveauforskelle i belægning på mere end 20 mm. 35

37 Enkelte lunker i belægningen hindrer effektiv afvanding. 3 Belægningen er nogenlunde jævn. Der er dog nogle mindre ujævnheder pga. mindre sætninger, knækkede fliser eller delvis nedbrudt asfalt. Max. dækningsgrad for ukrudt 10 % på 1 m 2 og max. højde 15 cm. Der findes ingen tværgående niveauforskelle i belægning på mere end 20 mm. Lunker i belægningen men ingen afvandingsproblemer. 36

38 4 Belægningen har kun få og ubetydelige ujævnheder. Max. dækningsgrad for ukrudt 5 % på 1 m 2 og max. højde 10 cm. Der findes ingen tværgående niveauforskelle i belægning på mere end 15 mm. Meget få lunker i belægningen og ingen afvandingsproblemer. 37

39 5 Belægningen er stort set helt jævn. Der er ingen knækkede fliser, asfaltrevner, lunker eller niveauforskelle. Ukrudtsdækning er under 2 % på 1 m 2. 38

40 Løs belægning Løse belægninger anvendes til færdsel og ophold. Løse belægninger kan bestå af grus, stenmel, flis, jord eller perlesten. Grus Grus arealer anvendes primært til færdsel såsom parkeringspladser, stier mv. Vedligeholdelsen sigter mod, at befæstelsen er stabil og sikkerhedsmæssig i forsvarlig stand i forhold til færdsel og at belægningen sikrer en rimelig vandafledning. Jord Jord anvendes primært til stier. Vedligeholdelsen sigter mod, at befæstelsen er stabil og sikkerhedsmæssig i forsvarlig stand i forhold til færdsel og at belægningen sikrer en rimelig vandafledning. Perlesten Perlesten anvendes f.eks. på parkeringspladser. Vedligeholdelsen sigter mod, at befæstelsen er stabil og sikkerhedsmæssig i forsvarlig stand i forhold til færdsel og at belægningen sikrer en rimelig vandafledning. 1 Belægningen er meget ujævn med mange huller og lunker. Belægningen er uegnet til kørende trafik. Der kan også være kraftig vækst af ukrudt. Mere end 40 % er dækket med ukrudt pr. 1 m 2 og med en højde over 30 cm. 2 Belægningen er farbar for færdsel, men kan være ret ujævn. Der kan forekomme vandansamlinger. Max. dækningsgrad for ukrudt 40 % på 1 m 2 og max. højde 30 cm. 39

41 3 Belægningen er nogenlunde jævn. Der er kun få huller og ikke over 5 cm dybde. Belægninger har hovedsagelig fald bort, således at der ikke opstår større vandansamlinger. Max. dækningsgrad for ukrudt 15 % på 1 m 2 og max. højde 20 cm. 4 Belægningen har kun få og ubetydelige ujævnheder. Der opstår kun mindre vandansamlinger. Belægningen giver rimelig komfort for færdsel og er fri for ukrudt. 5 Belægningen er stort set helt jævn og uden vandopsamlinger. Belægningen giver god komfort for færdsel. Belægningen er uden ukrudt. 40

42 Kørebaner Kørebaner er belagte arealer til trafik af biler og andre køretøjer samt helleanlæg i vejmidte, kryds og ved adskillelse af kørebanen fra sidearealer. 1 Kørebanen har flere store slaghuller, eller der er meget ujævn belægning pga. kørespor, sætninger eller dårlige asfaltreparationer på en større del af vejstrækningen. Vejmarkeringen er væk eller meget utydelig. Alvorlige sætninger omkring afløbsriste eller dæksler. Kantsten kan være ujævn og skæv samt med en manglende eller meget lille lysning. 41

43 2 Kørebanen er ujævn pga. flere små og mellemstore slaghuller, eller der er mindre kørespor, afskalninger og sætninger af kørebanen. Derudover kan der være ældre eller dårligt udførte reparationer. Evt. vejmarkering kan være utydelig. Enkelte sætninger omkring nedløbsriste og dæksler. Kantsten kan være ujævne og med meget lille eller manglende lysning. 3 Kørebanen har en nogenlunde jævn belægning. Der er flere reparationer, men de er veludførte. Vejmarkeringen er slidt, men der er ingen problemer med at tyde den. Der er ingen tydelige sætninger omkring riste og dæksler. Kantsten kan være ujævne men dog med lysning. 42

44 Slaghuller og lign. repareres inden for max. 30 dage, svarende til frekvensen for løbende dokumenterede vejsyn. Hvis dybden er mere end 3 cm skal slaghuller afmærkes ved skiltning/ opsætning af toppe indtil reparation er udført. Ved vanskelighed med afmærkning af huller skal der midlertidig repareres med koldasfalt uanset årstid. 4 Kørebanen har kun få reparationer i en god kvalitet herunder revneforsegling. Afvanding fungerer hensigtsmæssigt, og der er kun ubetydelige revner og/eller ujævnheder på kørebanen. Slaghuller og lign. repareres inden for max. 30 dage, svarende til frekvensen for løbende dokumenterede vejsyn. Hvis dybden er mere end 3 cm skal slaghuller afmærkes ved skiltning/ opsætning af toppe indtil reparation er udført. Ved vanskelighed med afmærkning af huller skal der midlertidig repareres med koldasfalt uanset årstid. 43

45 5 Kørebanen er helt jævn. Belægningen er nyanlagt eller med relativt nyt slidlag i god kvalitet. Der er kun få og ubetydelige reparationer i belægningen. Kun få revneforseglinger. Afvandingen af kørebanen fungerer hensigtsmæssigt. Vejmarkeringen er tydelig. Der forekommer ingen sætninger omkring riste og dæksler. Slaghuller og lign. repareres inden for max. 30 dage, svarende til frekvensen for løbende dokumenterede vejsyn. Hvis dybden er mere end 3 cm skal slaghuller afmærkes ved skiltning/ opsætning af toppe indtil reparation er udført. Ved vanskelighed med afmærkning af huller skal der midlertidig repareres med koldasfalt uanset årstid). Kantsten er rette og med lysning. 44

46 Cykelstier Cykelstier er asfalterede arealer til cyklende trafik. Cykelstierne kan være langs veje eller på lokaliteter. 1 Cykelstien har flere store huller eller ujævnheder. Belægninger har store sætningsskader og krakeleringer. Belægningen er nedbrudt pga. slid, ælde og indgroet græs. Vejmarkeringen er væk eller meget utydelig. Alvorlige sætninger omkring afløbsriste eller dæksler. 2 Cykelstien er noget ujævn pga. sætningsrevner eller huller. Derudover kan der være ujævnheder pga. dårlige reparationer herunder revneforsegling. Evt. vejmarkering kan være utydelig Enkelte sætninger omkring nedløbsriste og dæksler. 45

47 3 Cykelstien har en nogenlunde jævn belægning, men der kan være mindre revner og ujævnheder. Eventuelle reparationer er udført i god kvalitet herunder revneforsegling. Vejmarkeringen er slidt, men der er ingen problemer med at tyde den. Der er ingen sætninger omkring riste og dæksler. Slaghuller og lign. repareres inden for max. 30 dage, svarende til frekvensen for løbende dokumenterede vejsyn. Hvis dybden er mere end 3 cm skal slaghuller afmærkes ved skiltning/ opsætning af toppe indtil reparation er udført. Ved vanskelighed med afmærkning af huller skal der midlertidig repareres med koldasfalt uanset årstid. 4 Cykelstien har kun få skader eller reparationer, der er af god kvalitet, herunder revneforsegling. Vejmarkeringen er tydelig. Der forekommer ingen sætninger omkring riste og dæksler. Slaghuller og lign. repareres inden for max. 30 dage, svarende til frekvensen for løbende dokumenterede vejsyn. Hvis dybden er mere end 3 cm skal slaghuller afmærkes ved 46

48 skiltning/ opsætning af toppe indtil reparation er udført. Ved vanskelighed med afmærkning af huller skal der midlertidig repareres med koldasfalt uanset årstid. 5 Cykelstien er helt jævn med relativt nylagt belægning og med tydelig vejmarkering. Kun få revneforseglinger. Slaghuller og lign. repareres inden for max. 30 dage, svarende til frekvensen for løbende dokumenterede vejsyn. Hvis dybden er mere end 3 cm skal slaghuller afmærkes ved skiltning/ opsætning af toppe indtil reparation er udført. Ved vanskelighed med afmærkning af huller kan der midlertidig repareres med koldasfalt uanset årstid. 47

49 Udstyr uden lovkrav Mindesten/skulpturer Vedligeholdelsen sigter mod, at elementet er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand, rene og pæne. Trapper og terrænmure Vedligeholdelsen sigter mod, at elementet er sikkerhedsmæssig forsvarlig stand og fri for alger og ukrudt. Mål, udskiftningsbokse, busskure Vedligeholdelsen sigter mod, at elementet er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand, rene og pæne. Bålplads/grill Vedligeholdelsen sigter mod, at bålpladsen/grill fungerer korrekt og er i sikkerhedsmæssigforsvarlig stand. Bro og tunneller Vedligeholdelsen sigter mod, at broen / tunnelen fungerer korrekt og er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Bænk og bord/bænkesæt Vedligeholdelsen retter sig mod, at bænke og bord/bænkesæt fungerer korrekt og er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand, samt er rene og pæne. Affaldskurve Vedligeholdelsen retter sig mod, at affaldsskurvene fungerer korrekt og er i sikkerhedsmæssigt forsvarlig stand, samt er rene og pæne. Bomme Vedligeholdelsen retter sig mod, at udstyret skal være i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand og være funktionsdygtigt herunder at svingbomme (BIR) skal kunne svinge uhindret. Græs, ukrudt og anden opvækst skal holdes nede, så bommene umiddelbart kan ses. Bommene skal være malede uden afskalninger og råd. Hegn (trådhegn, træhegn, fodhegn mv.) Vedligeholdelsen retter sig mod, at udstyret skal være i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand og være funktionsdygtigt. For træhegn skal der ske maling/oliering bl.a. for at bevare funktionen. For både træhegn og trådhegn skal det sikres, at træer og grene ikke ødelægger hegnet, således at hegnet nedslides. Hegnet skal friholdes ½ meter på begge sider. Hundeposeholdere Vedligeholdelsen retter sig mod, at hundeposeholderne fyldes op efter behov så poser altid er tilgængelige. Hundeposeholderne skal være rene, fungere korrekt og være i sikkerhedsmæssigt forsvarlig stand. 48

50 Tilstandsbeskrivelse 1 Udstyret er i så dårlig forfatning at det ikke kan benyttes forsvarligt. Udstyret repareres, erstattes eller fjernes helt efter aftale med kontraktholder. 49

51 Tilstandsbeskrivelse 2 Udstyret har væsentlige mangler, der begrænser anvendelsen betydeligt. Træer, grene og anden grøn vækst ødelægger udstyr, således at udstyret nedslides. 3 Udstyret har nogle skader, men funktionen er rimelig. Udstyret fremtræder rimeligt æstetisk pænt. 50

52 Tilstandsbeskrivelse 4 Udstyret er velfungerende og har kun ubetydelige skader. Udstyret fremtræder æstetisk pænt og rent. 5 Udstyret er meget velfungerende og har ingen skader. Udstyret fremtræder æstetisk meget pænt og rent. 51

53 Tilstandsbeskrivelse 52

54 Udstyr - omfattet af lovgivning Skilte Vedligeholdelsen retter sig mod at skilte fungerer korrekt, er rene og i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. I vejkryds skal svingende trafikanter kunne se tavlerne på den vej, som de skal svinge ind på, så tidligt, at svingningen om nødvendigt kan afbrydes uden ulempe for andre trafikanter. Pullerter, bomme o. lign. Pullerters og lignendes primære funktion er at beskytte, standse og/eller vejlede trafikanter. Vejudstyr omfatter bl.a. følgende: autoværn baggrundsafmærkning belysningsmaster forsyningsskabe færdselssøm færdselstavler galgestandere hellefyr kantafmærkning kantpæle kørebaneafmærkning lyskurve læskærme master portaler pullerter rækværk rørgalger signalmaster steler stoppestedsstandere styreskabe støjskærme trafikværn vejvisningstavler 53

55 Tilstandsbeskrivelse 1 Udstyr er i stykker, kan ikke ses eller genkendes af trafikanterne. Færdselstavler kan være umulige at læse. Det kan være fordi tavlen er forsvundet eller fordi rust, snavs eller graffiti gør det vanskeligt at tyde tavlen. Udstyr kan være påkørt eller ødelagt. Der er behov for reparation eller udskiftning. 2 Udstyr er meget snavset og ødelagt i en grad så det næsten ikke kan ses/genkendes. En del skilte bærer præg af ælde. De kan være falmet, rustne og/eller skæve. Udstyret kan også være ødelagt pga. graffiti og/eller klistermærker. Der er behov for reparation eller udskiftning. 3 Alle tavler kan ses og aflæses. Udstyret kan bruges, men det er tydeligt, at der er der mangler vedligeholdelse. Der er behov for vedligeholdelse. Der kan være behov for reparation eller udskiftning. 54

56 Tilstandsbeskrivelse 4 Tavler og udstyr er relative nye og velholdte, men kan være skæmmet af den ene eller den anden grund og trænger til mindre ren og vedligeholdelse/ genopretning e.l. 5 Tavler og udstyr er velholdte, uden ridser, alger, graffiti eller andet. 55

57 Renholdelse Affaldstyper på alle arealer: Type Løst snavs Mindre affald Definition Omfatter eksempelvis: pløre, jord, sand, grus, støv og lignende. Omfatter eksempelvis: papir- og plaststumper, ispinde, kapsler, småsten og lignende. Samt for belægninger: visne blade, græsafklip, kviste. Let affald Større affald Omfatter eksempelvis: papir, aviser, pap, pizzabakker, plast, glasskår, dåser, bægre, metal, træ, grene, sten, mindre byggeaffald, organisk affald og lignende. Omfatter eksempelvis: renovationssække, kasser, cykler, hårde hvidevarer, møbler, byggeaffald, større grene, bundter af aviser, blade og tryksager, flasker, pengeskabe. Problemaffald Affald, der kræver særlig håndtering såsom: kanyler, sprøjter, kemikalierester, medicinrester, døde dyr større end pindsvin. Renholdelse sommerhalvår Gælder fra 1. april 31. oktober 1 Arealerne har så store mængder af affald både stort og småt - at det virker meget dominerende. Mere end 10 % af affaldskurve er overfyldte. 56

58 2 Arealerne er generelt præget af affald. Op til 10% af affaldskurve kan være overfyldte. 3 Arealerne har en del områder med lidt affald, men det er ikke iøjnefaldende, og på afstand fremtræder arealerne nogenlunde rene. På veje og stier findes mindre mængder af sand, grus og jord dog ikke mere end at trafikken kan afvikles sikkert. Ingen større affald og problemaffald. Op til 5 stk. let affald pr. 100 m 2. Ingen affaldskurve er overfyldte. 57

59 Op til 3 stk. let affald pr. 100 m 2. Ingen større affald og problemaffald. I bymæssige områder er veje og stier fri for sand og grus. Ingen affaldskurve er overfyldte. 5 Arealer og udstyr er stort set helt rene. Der findes kun ubetydelige mængder af mindre affald (cigaretskod, kapsler mv.) og snavs, jord, grus. Ingen affaldskurve er overfyldte. Renholdelse vinterhalvår Gælder fra 1.november til 31.marts 4 Arealerne er næsten rene, men der er enkelte områder med lidt affald. Tilstandsbeskrivelse 1 Arealerne har så store mængder af affald, at det virker meget dominerende. Mere end 20 % af affaldskurve er overfyldte. 58

60 Tilstandsbeskrivelse 2 Arealerne er generelt præget af affald. Op til 20 % af affaldskurve er overfyldte. 3 Arealerne har en del områder med lidt affald. Ingen større affald og problemaffald. Op til 10 stk. let affald pr. 100 m 2. Snavs på faste belægninger op til 10 % på 1 m 2. Ingen affaldskurve er overfyldte. 4 Arealerne er næsten rene, men der er enkelte områder med lidt affald. Ingen større affald og problemaffald. Op til 3 stk. let affald pr. 100 m 2. Ingen affaldskurve er overfyldte. 5 Arealer og udstyr er stort set helt rene. Der findes kun ubetydelige mængder af mindre affald (cigaretskod, kapsler mv.) og snavs. Ingen affaldskurve er overfyldte. 59