Bilag 1 Lokaliteter og beskrivelser af sedimentprøver
|
|
- Inger Toft
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilagsoversigt Bilag 1 Lokaliteter og beskrivelser af sedimentprøver...1 Bilag 2 Forsøg og analysemetoder...4 Bilag 3 Salinitets- og temperaturdata Salinitetsdata Temperaturdata Baggrundsdata...28 Bilag 4 Datagrundlag for næringsbelastning i Ulkebugten Indhold af organisk materiale Kvælstofbestemmelser Fosforindhold Næringssaltbalance Bilag 5 Datagrundlag for spredning af tungmetaller i Ulkebugten Bilag 6 Datagrundlag for analyser af kernerne indenfor tærsklen Bilag 7 Datagrundlag for analyser af kernerne udenfor tærsklen Bilag 8 F. vesiculosus data og grafer ikke i rapporten for forsøg i Danmark F. vesiculosus forsøg F. vesiculosus forsøg F. vesiculosus forsøg Bilag 9 F. vesiculosus og grafer for forsøg i Grønland (inkl. toleranceforsøg) Økotoksforsøg Toleranceforsøg Bilag 10 C. volutator data for forsøg i Danmark Bilag 11 Amphipode data for forsøg i Grønland (inkl. toleranceforsøg) Økotoksforsøg Toleranceforsøg Bilag 12 Billeder af f. vesiculosus fra forskellige lokaliteter i og udenfor Ulkebugten Bilag 13 Korelationer mellem data fra spredningsanalysen Bilag 14 Kvalitetssikring af tungmetaldata
2 Bilag 1 Lokaliteter og beskrivelser af sedimentprøver På kortet nedenfor kan alle prøveudtagningsstederne ses. I tabellen findes koordinater samt beskrivelser af sedimenterne. Navn Dybde Gps-placering Beskrivelse N66 56, S 2m W53 37,686 Finkornet og siltet. Grønbrun, lagdeling til mørkebrun. Lettere ildelugtende N66 56, S 10m W53 37,702 Finkornet og siltet. Grønbrun, lagdeling til mørkebrun. Lettere ildelugtende N66 56, S 7m W53 38,060 Finkornet og siltet. Grønbrun, lagdeling til mørkebrun. Lettere ildelugtende N66 56, S 22m W53 38,065 Finkornet og siltet. Grønbrun, lagdeling til mørkebrun. Lettere ildelugtende N66 56, S 15m W53 38,169 Finkornet og siltet. Grønbrun, lagdeling til mørkebrun N66 56, S 25m W53 38,444 Finkornet og siltet N66 56, S 26m W53 38,399 Finkornet og siltet N66 56, S 8m W53 38,345 Finkornet og siltet N66 56, S 30m W53 38,699 Finkornet og siltet 1
3 Navn Dybde Gps-placering Beskrivelse N66 56, S 30m W53 38,651 Finkornet og siltet N66 56, S 30m W53 38,626 Finkornet og siltet N66 56, S 30m W53 38,913 Finkornet og siltet N66 56, S 25m W53 38,956 Finkornet og siltet N66 56, S 15m W53 38,011 Finkornet og siltet. Grønbrun, lagdeling til mørkebrun N66 56, S 3m W53 39,169 Spildevandsslam med toiletpapir og lignende. Idlelugtende N66 56, S 15m W53 38,990 Spildevandsslam med toiletpapir og lignende. Idlelugtende N66 56, S 25m W53 39,073 Finkornet og siltet. Grønbrun, lagdeling til mørkebrun. Lettere ildelugtende N66 56, S 25m W53 39,092 Finkornet og siltet. Grønbrun, lagdeling til mørkebrun N66 56, S 25m W53 39,199 Finkornet og siltet. Grønbrun, lagdeling til mørkebrun. Lettere ildelugtende N66 56, S 25m W53 39,204 Finkornet og siltet N66 56, S 6m W53 39,184 Finkornet og siltet N66 56, S 8m W53 39,298 Finkornet og siltet N66 56, S 20m W53 39,261 Finkornet og siltet N66 56, S 15m W53 39,282 Finkornet og siltet N66 56, S 15m W53 39,599 Grovkornet, med enkelte store sten N66 56, S 15m W53 39,630 Grovkornet, med enkelte store sten N66 56, S 8m W53 39,662 Grovkornet, med enkelte store sten N66 56, S 8m W53 39,465 Grovkornet, med enkelte store sten N66 56, S 18m W53 39,397 Grovkornet, med enkelte store sten N66 56, S 14m W53 39,441 Grovkornet, med enkelte store sten N66 56, S 6m W53 39,925 Sten, men lidt grovkornet materiale N66 56, S 6m W53 39,879 Sten ikke analyseret videre N66 56, S 8m W53 40,305 Sten, men lidt grovkornet materiale N66 56, S 8m W53 40,295 Sten, men lidt grovkornet materiale N66 56, S 6m W53 40,267 Sten, men lidt grovkornet materiale 2
4 Navn Dybde Gps-placering Beskrivelse N66 56, S W53 40,466 Finkornet og siltet. Grønbrun, lagdeling til mørkebrun N66 56, S W53 40,438 Finkornet og siltet. Grønbrun, lagdeling til mørkebrun N66 56, S W53 40,452 Finkornet og siltet. Grønbrun, lagdeling til mørkebrun N66 56, S W53 40,886 Finkornet og siltet. Grønbrun, lagdeling til mørkebrun N66 56, S W53 40,863 Finkornet og siltet. Grønbrun, lagdeling til mørkebrun 041 S N66 56,527 W53 40,784 Finkornet og siltet. Grønbrun, lagdeling til mørkebrun N66 56, S W53 41,548 Finkornet. Grønbrun, lagdeling til mørkebrun N66 56, S W53 41,518 Finkornet og siltet. Grønbrun, lagdeling til mørkebrun N66 56, S W53 41,528 Finkornet og siltet. Grønbrun, lagdeling til mørkebrun N66 56, S 30m W53 41,224 Finkornet og siltet. Grønbrun, lagdeling til mørkebrun N66 56, S 50m W53 41,219 Finkornet og siltet. Grønbrun, lagdeling til mørkebrun N66 56, S 20m W53 41,191 Sten ikke analyseret videre N66 56, S 22m W53 42,086 Finkornet og siltet. Grønbrun, lagdeling til mørkebrun N66 56, S 45m W53 42,011 Finkornet og siltet. Grønbrun, lagdeling til mørkebrun N66 56, S 45m W53 41,890 Finkornet og siltet. Grønbrun, lagdeling til mørkebrun N66 56, S W53 41,586 Finkornet og siltet. Grønbrun, lagdeling til mørkebrun N66 56, S W53 40,824 Finkornet og siltet. Grønbrun, lagdeling til mørkebrun N66 56, S W53 40,642 Finkornet og siltet. Grønbrun, lagdeling til mørkebrun N66 56, S W53 40,677 Finkornet og siltet. Grønbrun, lagdeling til mørkebrun 055 S N66 56,541 W53 41,209 Siltet og slammet.sort med rejeskaller og ilde lugtende N66 56, S W53 39,183 Finkornet og siltet. Grønbrun, lagdeling til mørkebrun. Ildelugtende. N66 56, S W53 42,331 Finkornet og siltet. Grønbrun, lagdeling til mørkebrun 3
5 Bilag 2 Forsøg og analysemetoder Salinitets- og temperaturmålinger Salinitets og temperaturmålingerne er foretaget en gang i døgnet ved højvande inden og udenfor tærsklen. Til måling af salinitet og temperatur i havvand bruges en CTD-sonde. CTD står for Conductivity, Temperature og Depth. Det specifikke navn på sonden er en Seabird 19plus SeaCat. Sonden måler: Tryk Konduktivitet Temperatur Spænding Dybde Salinitet Potentiel temperatur Densitet Billede 2: CTD-sonde. [ 2006] Fra jolle og ved brug af GPS er foretaget målinger de udvalgte steder. Sonden tændes og dækslet tages af linsen. Øverst fastgøres en wire til sonden. Sonden sænkes ned under overfladen og holdes i vandkanten i 30 sekunder for at få vand i systemet. Når sonden er klar, sænkes den forsigtig til bunden. Derefter tages den op og der tjekkes om der er sediment i slangerne. 4
6 Sedimentoptagning Alle sedimenterne optaget til spredningsanalyse er optaget med en van Veen prøvetager. Billede 1: Billede af Van Veen prøveudtager [Villemoes, 2006] Sedimentprøverne repræsenterer de udvalgte udtagelsessteders 1. centimeter af bundsedimentet. Der er optaget 3 prøver på hver lokalitet for at få en mere repræsentativ sedimentprøve. Sediment prøverne overføres til plastikposer og tages med tilbage til laberatoriet. Der er valgt kun at foretage en undersøgelse af overfladesediment, grundet at overfladesedimentet giver et billede af det tilgængelige næringssalt og tungmetal for de marine organismer. 5
7 Kerneoptagning På kortet nedenfor ses hvor kernerne er optaget inden og udenfor tæsklen. Kernerne er optages med en større kernehenter. Ved hjælp af båd og kran sænkes kernehenteren ned på bunden. Kernen udløses forsigtig, tages op og glides over på et bræt. Her efter sættes kernen over på skrueplade. Der drejes forsigtig og kerne skræres op 1.5 cm lag. Lagene overføres til plastikposer og tages med tilbage til laboratoriet. 6
8 Forsøg med f. vesiculosus F. vesiculosus blev indsamlet langs kysten. Enten ved jolle eller direkte fra land. Hvorefter spidserne blev klippet af, vejet og fotokopieret. Billede 2: Akvarium med algespidser [Villemoes, 2006] Hver enkelt fucusspids blev derefter overført til et akvarium med reference vand. Derpå blev vandet forgiftet med 6 forskellige kobber og cadmium koncentrationer. Forsøgene blev opstillet udfra tilfældighedsrækker. Dette gøres for at undgå systematiske fejlkilder pga. forsøg og laboratoriegang såsom lys/skygge forhold og efterbehandlingen. Se billederne nedenfor Billede 3: Skemaer brugt til forgifning af akvarier i Økotoksikologisk forsøg[villemoes, 2006] Billede 4:Skemaer bugt til forgiftning af akvarier i toleranceforsøg[villemoes, 2006] 7
9 Vandet blev skiftet hver anden dag ved hjælp af en sie og en en målekolbe som afmåler 10 ml. For at sikre at der var ilt nok i vandet og at koncentrationerne opretholdes. Forsøget forløb over 14 dage hvorefter fucus vejes og fotokopieres igen inden de konserveres til RNA/DNA og klorofyl bestemmelse eller tøres for at lave askebestemmelse. 8
10 Forsøg med Amphipoder Amphipoderne blev indsamlet ved fra jolle eller direkte fra land med waders. Dyrene står i et iltet kar natten over for at få en større sikkerhed omkring forsøg, idet nogle af organismerne sandsynligvis dør af stress efter fjernelsen fra det naturlige miljø. Sedimentet til forsøget klargøres ved at det sies og tilsættes de 6 forskellige cadmium og kobber koncentrationer. Sedimentet omrøres med en håndmixer. Der tilsættes vand og sedimentet står natten over. Dagen efter hældes vandet forsigtig fra og der tilsættes nyt vand. Når sedimentet igen er i ro tilføres corophium og iltningssystemet startes. Billede 5: Forsøgs opstilling med corophium Billede 6: Billede af akvarium med døde corophium Ved forsøgets slutning sies sediment forsigtigt fra og dyrene kan herefter tælles, vejes og efterbehandles. 9
11 Nedenfor er analysemetoderne benyttet i arbejdet til rapporten beskrevet. For de analyser som ikke er lavet i henhold til Dansk Standard (DS) er metoderne vedlagt i dette bilag. Ligeledes ses programmet til beregning af LC-værdier. Glødetab Ifølge DS 204 Kvælstof Ved Kjeldahl-metoden vejledning vedlagt Fosfor Oplukning udfra vedlagte metoden Analyseret efter DS 292 Svovl og kulstof Efter LECO forskrift for model CS-20 Tungmetaller Oplukning ifølge DS 259 AAS og grafitovn ifølge DS 263 Klorofyl NOVANA Tekniske anvisninger for marin overvågning efter DS 2201 (vedlagt i dette bilag) RNA/DNA bestemmelser Optimeret metode til RNA/DNA bestemmelse fra DMU (vedlagt) LC-værdier LC- værdierne beregnes ved at bruge programmet The Inhibition Concentration (ICp) Approach, USA EPA. Programmet er udlevet af Ingela Dahllöf fra DMU. 10
12 Center for Arktisk Teknologi Bestemmelse af KVÆLSTOF efter Kjeldahl-metoden Princip Ved metoden bestemmes summen af organisk bundet kvælstof ( N org ) ammonium ( NH + 4 ). N org. omdannes til NH 4 + ved destruktion af organisk stof ved kogning med koncentreret svovlsyre (H 2 SO 4 ), idet kogepunktet forhøjes og destruktionen accelereres ved tilsætning af katalysator (Kjeltabs 3,5 g K 2 SO 4 + 0,4 g CuSO 4. 5H 2 O.) Den færdigdestruerede blanding, hvori alle kvælstofforbindelser, er omdannet til NH 4 +, gøres basisk ved tilsætning af NaOH. Herved omdannes NH 4 + til ammoniak ( NH 3 ), der destilleres over i et forlag med borsyre ( H 3 BO 3 ). NH 3 reagerer med borsyren, og den forbrugte borsyremængde er hermed et udtryk for mængden af NH 3. Denne bestemmes til slut ved titrering af destillatet med svovlsyre af kendt koncentration. Reagenser : Svovlsyre conc. Husk at benytte beskyttelsesbriller og handsker. Kjeltabs 3,5 g K 2 SO 4 + 0,4 g CuSO 4, 5 H 2 O. Udtages med tang (VWR Kjeltabs CK) Borsyre 4% (0,65 mol) (40 g H 3 BO 3 i 1000 ml målekolbe fyld op med dest. H 2 O. ) Svovlsyre 0,025 Mol. (en Titrisol ampul 0,05 Mol fortyndes til 2000ml med vand) Natriumhydroxyd 40 % 400 g afvejes i stinkskab. Husk briller og handsker. Fortyndes til 1 l i bægerglas. Pas på kraftig varmeudvikling. Udstyr. Analysevægt Destruktionsblok Destruktionsrør Dispenser Bægerglas 400ml Pipette 25 ml. Måleglas 50 ml Kjeltec 1002 destillationsudstyr. Autotitrator. TIM 900 Beskyttelsesbriller Handsker Gummi grydelapper Procedure: Destruktion med Kjeltec system. 1. En passende prøvemængde ( f. eks. 1 gram ) afvejes og overføres til et tørt destruktionsrør. 2. Tilsæt 2 stk. Kjeltabs 3. Tilsæt 10 ml conc. svovlsyre. Læs sikkerhedsforskriften Brug briller og handsker. 4. Holderen med de klargjorte prøver placeres foran varmeblokken og hvert rør forsynes med udsugningstopstykke (exhaust cap.) 5. Vakuum på max hastighed. 6. Rørene anbringes i den forvarmede blok Temp. 420 o C trin Varmeskjoldet anbringes omkring rørene. 8. Destruer 3-5 minutter med max udsugning. Reducer derefter vandhastigheden til dampene lige fjernes 9. Fortsæt destruktionen til prøverne er færdigdestruerede( GRØNNE ). 11
13 10. Fjern rør med topstykke og anbring det dem i holder ved siden af varmeblok til afkøling Øg evt. suget. 11. Efter passende afkøling fortyndes forsigtigt med ca. 50 ml dest. Vand. Husk briller og fortyndingen skal foregå i stinkskab og røret skal vender væk fra personer. Hvis destruktionsblandingen er for varm ved vandtilsætningen, fås for kraftig en reaktion. Hvis den er for kold, kan fås udskillelse af salte, der er svære at opløse igen. Opløsningen kan da evt. fremmes ved en kortvarig opvarmning. 12. Prøven videre behandles som anført under destillation. Destillation OPSTART 1. Begge haner på bagsiden skal være lukkede. 2. Indstil nu vandniveau i dampgenerator. Vandhanen åbnes, og der ledes vand ind til ca. midt i ekspansionsbeholder. Når vandet i dampgenerator nærmer sig elektrodens underkant, lukkes vandhanen, og når vandet er nået knap 0,5 cm. Over underkant tømmes ekspansionsbeholder ved at åbne hanen E på apparatets bagside. Hane E lukkes igen. Indstillingen foretages kun, hvis dampgeneratoren har været tømt. Dette kan undlades efter brug, men så skal der lukkes noget vand ud på D, så vandstanden ikke er så høj i dampgeneratoren. 3. Anbring et tømt destruktionsrør samt forlag på plads. 4. Forrude lukkes og det kontrolleres, at der er åbnet for damp. 5. Tænd for strøm. 6. Vandhanen åbnes for at lede lidt vand til dampgenerator og luk igen gentag. Vent til vandet koger og evt. har kogt et par minutter. Åbn for vandhanen og juster vandgennemløbet til der fås et koldt destillat. 7. Destiller ca. 150 ml over. 8. Holder med forlag sænkes og der lukkes for damp. 9. Forrude åbnes og forlag og destruktionsrør fjernes, idet tilledningsrøret anbringes i metalclipsen. 10. Indsæt et tomt destruktionsrør og forlag. Luk forrude og tilsæt base. Åbn for damp og kog ca. 5 min. Destillation af prøven 11 Indsæt et destruktionsrør med en destrueret og fortyndet prøve og vrid den ¼ omgang for at sikre tæthed ved gummi proppen. 12 Forlag med 25 ml 4 % borsyre i en 300 ml konisk kolbe anbringes i øverste posision. Rør ikke tilløbet med fingrene. 13 Forrude ned. 14 Tilsæt 40 % NaOH (uden klods 57 ml med 1 klods 52 ml med 2 klodser 40 ml med 3 klodser 26 ml ) 15 Åbn for damp 16 Destiller nu 175 ml over til i alt 200 ml inkl. forlag. 17 Forlag sænkes og destillation fortsætter endnu et par sekunder for at rense tilløb Tjek med ph papir om neutralt. 18. Fjer forlaget inden der lukkes for dampen og åbn forrude. 12
14 Titrereing Analyse 19. Fjern hurtigt destruktionsrøret og anbring et nyt. Spild i dunk. Husk Sikkerhedsbriller gummihandsker og gummivarmebeskytter. 20. Anbring et nyt forlag i øverste stilling. 21. Efter destillation af samtlige prøver indsættes et tomt destruktionsrør og forlag. Destillationsenheden kan efterlades i denne tilstand for en kortere pause (frokost o. l ) 22. Destillaterne titreres nu med 0,025 mol svovlsyre på autotitrator til vendetangent ph 4,7-4, SLUT vandhanen lukkes 24. Tøm ekspantionsbeholderen og dampgeneratoren (hane E + D) 25. Sluk for strøm 26. Rens spildbakke. 27. Luk forrude 28. Damp åbnes (tillednings slange kan ellers klistre sammen.) ph elektrode kalibreres med buffer 7,00 og 4,01. Vælg metode 14 og program 14 Vælg elektrode (tjek elektrode placering) Vælg burette og start med flush. Skyl elektrode Læg magnet i kolben Start omrøring Tryk RUN Aflæs og noter INIT ph Vol ml. PH / mv. Hæld opløsningen i spilddunk Noter A B C D E F G H I Udregning % N Udregning mg N / kg =F4*G4*2*14,01/C4/1000*100 =H5*10000 Dato Prøve Afvejet start ph slut ph ml H2SO4 Molær % N mg N / kg 0,025 % N = ml H 2 SO 4 * Molariteten af H 2 SO 4 * 2 * atomvægt N * * afvejet i g 13
15 % N = ml H 2 SO 4 * 0,025 * 2 *14,01 10* afvejet i g mg / Kg = % * Ved væsker indsættes ml i stedet for gram og resultatet bliver i % eller* med så i mg / L = ppm. 50 ml vejer 50 g. Før destillationen er der følgende ligevægt i forlaget. H 3 BO 3 H + + H 2 BO 3 - Bestemt ved c H + c - H 2 BO 3 c H 3 BO 3 = 6,4 * svarende til, at ph = ca. 4,7 Under destillationen forbruges H + i forlaget efter NH 3 + H+ NH 4 +, hvorved ph stiger. Den overdestillerede mængde NH3 kan herefter beregnes ved at bestemme, hvor meget syre der skal sættes til forlaget for at genetablere den oprindelige ligevægt ved ph 4,7. Litteratur. Tecator manual: Digestion System 6 Tecatot Manual: Kjeltec System 1001 Distilling Unit Tecator Manual Application Note AN 16/79: Dertermination of Kjeldahl Nitrogen Content with Kjeltec System I. Jackson, M:L ( 1964): Soil ChemicalAnalysis Prentice-Hall, In. 14
16 Bestemmelse af Total Phosphor på sedimenter. Der afvejes 0,2-0,5g pulveriseret prøve ( tørret ved 105 ), i en porcelænsdigel. Nummeret i bunden af diglen noteres. Diglen har i forvejen været i et 3 % saltsyrebad mindst 1 time og skyllet med dest H 2 O mindst 5 gange. Diglen med prøven glødes nu 30 minutter ved 550. ( Det tager cirka 1/2 time, inden ovnen når op på 550 ) Diglen tages forsigtigt ud af glødeovnen og afkøler på en flise eller i stinkskabet (ikke på træbord). Prøven skylles over i et 150 ml bægerglas ved hjælp af ca. 40 ml dest. H 2 O. Tag briller og handsker på og tilsæt 10,0 ml 6 mol HCl. og nogle pimpsten, så stødkogning undgås. Læg et urglas over. Prøven koges nu 1 time på varmeplade. Efterfyld med dest. H 2 O så volumet holdes på cirka 5o ml. Filtreres på tæt filter f.eks. Whatmann nr. 42 eller 44. Vakuumfiltrering kan også bruges. Fortyndes nu til ml i målekolbe. Analyse : Udtag fra 100 ml målekolben 5 ml i en 50 ml målekolbe og fortynd til mærke. Oveni tilsættes 1 ml Reagens A omryst grundigt. tilsæt 4 dråber = 0,25 ml reagens B omryst grundigt. Eller afpip 1 ml + 9 ml dest. vand + 200µl A + 50µl B Henstand 5 min. mål som ved standarden. Prøvens absorbans skal ligge indenfor standardens abs. Ellers fortyndes prøven. Lav en standardkurve. Se evt. DS 291 pkt. 6.1 Standard opløsning 200 ppm P (0,8780g KH2PO4 tørret ved 105 C i 2 timer ) Lav en 10 ppm = 5 ml 200 ppm P i en 100 ml. målekolbe. Afpip. Fra 10 ppm P opl.. = 1000ppb 0 ml 10 ppm + 1 ml 6 Mol HCL fort til 50 ml. 0 ppm P = 0 ppb 0,2 ml 10 ppm + 1 ml 6 Mol HCL fort til 50 ml. 0,04 ppm P = 40 ppb,5 ml 10 ppm + 1 ml 6 Mol HCL fort til 50 ml. 0,10 ppm P = 100 ppb 1,0 ml 10 ppm + 1 ml 6 Mol HCL fort til 50 ml. 0,20 ppm P = 200 ppb 2,0 ml 10 ppm + 1 ml 6 Mol HCL fort til 50 ml. 0,40 ppm P = 400 ppb 3,0 ml 10 ppm + 1 ml 6 Mol HCL fort til 50 ml. 0,60 ppm P = 600 ppb 4,0 ml 10 ppm + 1 ml 6 Mol HCL fort til 50 ml. 0,80 ppm P = 800 ppb 5,0 ml 10 ppm + 1 ml 6 Mol HCL fort til 51 ml 1,00ppm P = 1000 ppb Oveni tilsættes 1 ml reagens A omryst grundigt. Og 4 dråber = 0,25 ml reagens B omryst grundigt. efter 5 min.,måling ved 710 NM. på Ciba Corning colorimeter 254. Eller på P & E spektrofotometer ved 880 NM. Samme kuvette til alle prøver og standarder. Tegn en standardkurve eller brug lineær-regression. Aflæs prøvens P indhold på kurven og beregn indholdet. Princip. Ortophospat reagerer med ammoniummolybdat til gulfarvet phosphormolybdensyre, som reduceres med askorbinsyre ved tilstedeværelse af antimon til en stærk blåfarvet forbindelse. Denne farve måles fotometrisk. Beregning Eks. målt 0,18 i abs 0,18 i abs = 370 ppb = 0,370 ppm = 0,37 mg / 1000 ml Koncentrationen i de 100ml ( fort. 5 ml til 50 ml ) = 0,37 *50 mg/ 1000ml = 3,70mg P /1000ml 5 15
17 Der er f.eks. afvejet 0,3012g prøve som er opløst i 100 ml. Det svare til 3,012g prøve i 1000ml eller 3012mg / 1000ml 0 / 00 P i prøven er 3,700*1000 mg P/ Kg = % * = 1,23 0 /oo P % P =( 3,700*100 )/3012 = 0,123% a = målt ppm b = fortyndingsgraden c = afvejet i g a*b 0,37 *50 c*10 = 0 / 00 P 0,3012*5*10 = 1,23 0 / 00 P 16
18 Reagenser. SE ARBEJDSPLADSBRUGSANVISNINGER. Saltsyre 37 % Faresymbol C R 34: Ætsningsfare R 37: Irriterer åndedrætsorganerne. S 26: Kommer stoffet i øjnene, skylles straks grundigt med vand og læge kontaktes. Saltsyre 6 Mol laves udfra 37 % HCL 100 ml dest. H 2 O ml 37 % HCl blandes forsigtigt i stinkskab. Husk sikkerhedsbriller og handsker. HCl 6 Mol =18 % Faresymbol Xi R 36/38 Irriterer øjnene og huden. S 28: kommer stoffet på huden vaskes straks med store mængder vand. Reagens A Til reagenset anvendes følgende opløsninger. Konc H 2 SO4 Faresymbol C R 35 Alvorlig Ætsningsfare S 26 Kommer stoffet i øjet skylles straks grundigt med vand og læge kontaktes. S 30 hæld aldrig vand på eller i produktet. S 45 Ved ulykkestilfælde eller ved ildebefindende er omgående lægehjælp nødvendig; vis etiketten, hvis det er muligt. Brug beskyttelsesbriller og handsker. Svovlsyre 6,5 mol. I stinkskab tilsættes 128 ml H 2 O forsigtigt og under omrøring 72 ml konc H 2 SO 4. Brug beskyttelses -briller og handsker. Ammoniummolybdatopløsning. Faresymbol Xn Sundhedsskadelig R 22 Farlig ved indtagelse. Afvej på vægt med sug, og brug handsker. Opløs 5,77 g Ammoniummolybdat (NH 4 ) 6 Mo 7 O 24.4H 2 O i 45 ml dest H 2 O. Cas nr Kalium-antimontartratopløsning. Faresymbol Xn N R 20/22: Farlig ved indånding og ved indtagelse. Afvej på vægt med sug og brug handsker. R51/53 Giftig for organismer, der lever i vand;kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet S 61: Undgå udledning til miljøet. Se særlig/leveranddørbrugsanvisning. Opløs 1,1975 g Kalium-antimontartrat (KSbC 4 O 7. 1/2 H 2 O i 25 ml H 2 O. Hæld Ammoniummolybdatopløsning langsomt og under omrøring over i 200ml af H 2 SO 4 opløsningen. Tilsæt derefter 5 ml af Kalium-antimontartratopløsning. Reagenset opbevares koldt på mørk flaske og er holdbart i flere måneder. Reagens A indeholder 28 % H 2 SO 4 ÆTSENDE faresymbol C R 35 Alvorlig Ætsningsfare Sundhedsskadelig faresymbol Xn R 20/22: Farlig ved indånding og ved indtagelse S 26 Kommer stoffet i øjet skylles straks grundigt med vand og læge kontaktes.. Brug beskyttelsesbriller og handsker. Reagens B 7,0 g Askorbinsyre C 6 H 8 O 6 opløses i en 50 ml målekolbe. Fyld op til mærke læg en magnet i opløs på magnet-omrører. Spild Alle opløsninger der indeholder reagens A hældes i spildbeholder mærket P bestemmelse. 17
19 NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 2.3 Klorofyl a Britta Pedersen 1 Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 18
20 Klorofyl-a Formål Klorofylkoncentrationen er et mål for fytoplanktonbiomassen i vandet. Det er en vigtig parameter, som karakteriserer den biologiske struktur i økosystemet. Fytoplanktonbiomassen bestemmer, hvor stor en andel af lyset, som absorberes af fytoplankton og dermed er tilgængelig for produktion af organisk stof. Fytoplanktonbiomassen er dermed med til at bestemme den potentielle primærproduktion og derfor vigtig for modellering af systemet. Desuden er fytoplanktonbiomassen et mål for den mængde føde, der er tilgængelig for zooplankton. Klorofylkoncentrationen er tæt forbundet med mængden af næringssalte, som tilføres systemet, og klorofylkoncentrationen er derfor velegnet til at følge systemets respons på næringssaltbelastningen over tid. Endelig er klorofylkoncentrationen vigtig som skaleringsparameter for fotosyntesemålinger, således at fotosynteseraten kan udtrykkes pr. klorofylenhed. Princip Vandprøven filtreres, hvorefter pigmenterne ekstraheres fra de tilbageholdne alger med et organisk opløsningsmiddel, her ethanol. Ekstraktens absorbans bestemmes spektrofotometrisk ved absorptionsmaksimum, normalt ved bølgelængden nm, samt ved 750 nm til baggrundskorrektion. Koncentrationen af klorofyl beregnes ud fra absorbansen efter en baggrundskorrektion, ved brug af absorptionskoefficienten for klorofyl i ethanol. Udførelse Prøverne udtages som beskrevet i afsnittet om prøvetagning. Før udtagning af delprøve til filtrering skal der sikres, at vandprøven er homogen, fx ved at den omrystes grundigt. Absorbansen ved 665 nm og herved metodens følsomhed er afhængig af volumen af den filtrerede vandmængde, kuvettelængden og ekstraktens volumen. Ved lave koncentrationer (< 2 µg/l) skal derfor en 5 cm kuvette altid bruges for at sikre en tilstrækkelig følsomhed. Den relative fejl ved en spektrofotometrisk måling er generelt størst ved lave og høje absorbanser. Disse skal derfor undgås, og absorbansen ved 665 nm skal ligge mellem 0,04 og 0,8, uanset kuvettelængde. I naturlige vandmasser varierer koncentrationen normalt fra ca. 0,2 µg/l om vinteren til 25 µg/l eller mere om sommeren, i meget sjældne tilfælde helt op til ca.100 µg/l. Den filtrerede vandmængde skal derfor afpasses efter den forventede klorofylkoncentration samt kuvettelængden, for at sikre at absorbansen ligger i det optimale måleområde. Eksempler Ved en koncentration på ca. 0,2 µg/l skal min. 4 l vand filtreres for at opnå en absorbans på mindst 0,04 med en 5 cm kuvette. Ved en koncentration på ca. 20 µg/l, og hvis 4 l vand filtreres, opnås en absorbans på 0,8 med en 1 cm kuvette. Baggrund Partikler, fx fnug fra filterpapir der ikke er bundfældet ved centrifugeringen, kan sprede lyset ved alle bølgelængder og herved interferere med målingen. For at korrigere for dette ved beregningen af koncentrationen, måles absorbansen såvel ved klorofyls maksimum ( nm) som ved 750 nm, hvor absorbansen primært skyldes partikler i prøven. 19
21 Absorbansen ved 750 nm må ikke overstige 0,005, såvel i en 5 cm som i en 1 cm kuvette. Filtrering og måling Filtrering, ekstraktionen og den spektrofotometriske måling udføres som beskrevet i Dansk Standard 2201 afsnit 3-5 (afsnit vedrørende reagenser, apparatur, fremgangsmåde) dog med følgende afvigelse fra DS: En graduering på centrifugeglasset må ikke bruges til at afmåle mængden ethanol. Ethanol skal i stedet tilsættes med en kalibreret dispenser/pipette. Ved filtreringen skal der bruges et Whatman GF/F filter eller et G5 75 filter fra Advantec. Beregninger Absorbansen beregnes efter følgende udtryk: A(665K) = A(665) - A(750) hvor A(750) og A(665) er de målte absorbanser ved de respektive bølgelængder. Koncentrationen af klorofyl a i vandprøven beregnes efter følgende udtryk: C v = 10 4 x Ve x A(665 K)/83,4 x Vf x l hvor C v = vandprøvens klorofylkoncentration, µg/l Ve = volumen af ethanolekstrakt i ml, her 10 ml l = længden af kuvetten i mm Vf = filtreret vandvolumen i liter (l) 83,4 = absorptionskoefficient i 96% ethanol, enhed: l x g -1 x cm -1 Resultatet angives som µg/l og opgives med tre betydende cifre. Kvalitetssikring Generelt Klorofylmålingen er en del af de vandkemiske målinger og skal derfor følge de generelle retningslinier, der er opstillet i de tekniske anvisninger for vandkemiske målinger, dvs: at de kritiske processer identificeres og beskrives i manualen for vandkvalitetsmålinger der udarbejdes en kontrolprocedure for de kritiske processer, der beskrives der udpeges en ansvarlig for hver kontrolprocedure at kontrollen er udført dokumenteres, fx ved at udfylde et skema (på papir eller som en fil) For yderligere detaljer henvises til de tekniske anvisninger for vandkemiske målinger. Absorbansmåling Det er vigtigt, at absorbansen ved 750 nm ikke overstiger 0,005, såvel i en 5 cm som 1 cm kuvette for at sikre metodens præcision. Det er af afgørende betydning for metodens nøjagtighed, at spektrofotometeret måler prøvens korrekte absorbans ved den korrekte bølgelængde. Spektrofotometerets bølgelængdeindstilling og absorbansmåling skal derfor kontrolleres inden hver absorbansmåling. Metodens præcision og nøjagtighed Laboratoriet skal beskrive deres interne kvalitetssikring for målingen samt opgive dets præcision og detektionsgrænse. Den totale varians af en måling (s t 2) er summen af variansen i selve prøven (inhomogenitet) (s s 2), variansen fra prøvetagningen (s p 2) og variansen fra selve målingen (s m 2) s t 2 = s s 2 + s p 2 + s m 2 20
22 Det er den totale varians, s t 2, som er af betydning, når klorofylkoncentrationen skal bruges til at følge systemets respons på næringssaltbelastningen over tid, og ikke kun variansen fra selve målingen i laboratoriet. Variansen i selve prøven ved prøvetagningstilfældet kan være af samme størrelse som variansen af målingen (DMU 1997). For at kunne estimere s t 2, skal derfor minimum 6 uafhængige dobbeltbestemmelser pr. år udtages og analyseres i hvert område. Prøverne skal være ligeligt fordelt i perioden marts - oktober. Såvel dobbeltprøver fra klorofylmaksimum (min. 3) som i området mellem overfladen og klorofylmaksimum (min. 3) skal udtages. Prøverne til dobbeltbestemmelse udtages ved at vandhenteren nedsænkes to gange til den samme dybde, hvor den udløses/fyldes. En prøve fra hvert kast udtages og analyseres. På grund af mulige interferenser fra andre pigmenter er det ikke muligt at præcisere metodens nøjagtighed. Præstationsprøvninger Laboratoriet skal deltage i nationale og internationale præstationsprøvninger for klorofyl målinger, hvis det er muligt. Dataindberetning Følgende data skal rapporteres sammen med klorofylkoncentrationen: Stationsoplysninger: Prøvetagningsdato og tidspunkt i UTC Stationsnummer Position Dybde Kvalitetssikringsparametre: Resultat af dobbeltbestemmelser Resultat af seneste præstationsprøvning Interne kvalitetskontrolresultater Metodens detektionsgrænse Referencer Dansk Standard 2201, 1986: Vandundersøgelse. Klorofyl a. Spektrofotometrisk måling i ethanolekstrakt., inklusive referencer heri. DMU 1997: H. Frimor, B. Pedersen & H.Kaas: Variansen i vand-kemiske målinger. Intern rapport, Afd. for Havmiljø og Mikrobio-logi, DMU. Draft Manual for Marine Monitoring in the COMBINE Programme of HELCOM. Annex C-4 Phytoplankton chlorophyll-a. Version 22 September
23 Opskrift på RNA:DNA ekstraktion DNA ekstraktion Prøverne centrifugeres i 10 min (15ºC) og supernatanten fjernes (hvis der er væske i prøven) Der tilsættes 1 ml ekstraktionsbuffer (se opskrift nedenfor) Der tilsættes beads (1 hætte af de små kugler (str ) og 0,5 hætte ml. kugler (str ), justeres alt efter dyrenes str.) Der tilsættes 250 µl kloroform:isoamylalkohol (24:1) Rørene blandes (rystes i hånden) i ca. 30 sek. Køres på Fast Prep: speed: 5,5 og i 30 sek. (cellerne slås herved i stykker og RNA/DNA frigives) Centrifuger herefter i 10 min (14000 rpm) Supernatanten overføres til 2 ml (alm) eppendorf rør Tilsæt herefter: 100µl NaAcetat (3M) fyld op med isopropanol (ca. 1 ml) Vend rørene (ca. 5 gange) og sæt på køl natten over Rørene centrifugeres 30 min (14000 rpm, 15ºC). Fjern supernatanten (pas på pellet) Tilsæt 1 ml 96% ethanol Ryst eller vortex kort Centrifuger igen 30 min (14000 rpm, 15ºC). Fjern supernatanten (pas på pellet) Opvarm rør, til den resterende ethanol er fordampet (45-50ºC) i en opvarmer Tilsæt 100 µl TE buffer (kan justeres alt efter prøvestr. og DNA mængde) Vortex knips og vortex Prøverne er nu klar 22
24 Målinger af RNA:DNA på Fluoustar Der laves en standard række af hhv. RNA og DNA Stamopløsning af RNA (5.000µg/µl) og DNA ( ng/µl=10µg/µl) DNA: 20: 2µl stamopl. i 998 µl TE buffer 10: 500µl 20 i 500 µl TE 2: 100 µl 20 i 900 µl TE 1: 100 µl 10 i 900 µl TE 0,2: 100 µl 2 i 900 µl TE 0: 1000 µl TE RNA: 10: 2µl stamopl. i 998 µl TE buffer 5: 500µl 10 i 500 µl TE 1: 100 µl 10 i 900 µl TE 0,5: 100 µl 5 i 900 µl TE 0,1: 100 µl 1 i 900 µl TE 0: 1000 µl TE Der bruges Nunc 96-brønds-bakke (sort) til at måle prøverne i. Der overføres: Standardrække: 10µl standardopløsning + 90µl TE buffer Prøver: 15µl prøve + 80 µl TE buffer Lav replikater af alle prøver! og en prøver med kendte DNA RNA koncentrationer som tjek Tænd Fluostaren (det tager tid at varme den op) Tilsæt 100 µl picogreen-farveopløsning, ryst bakken let fra side til side. HUSK AT PICOGREEN ER LYSFØLSOMT!! Kør programmet o Layout: Line- Test: Line Picogreen gain styrken af prøvetest (prøv forskellige, jo højere gain des stærkere signal) o Målingerne foretages ved forskellige gains for at opnå den optimale måling Tilsæt 5 µl RNAse til alle brøndene (ikke std. rækken) Prøverne pakkes ind i folie og sættes i varmeskab 37ºC (MIMI) i 30 min Kør programmet igen Muligvis er det nødvendigt at tilsætte ekstra picogreen 23
25 Opskrifter: 6,25 M NH 4 Acetat: 48,175 g NH 4 Acetat fyld op med 100 ml mq vand Ekstraktionsbuffer (100ml): 40 ml 6,25 M NH 4 Acetat 10 ml TRIS (ph 8) 4 ml 0,5 M EDTA (ph 8) 46 ml mq juster til ph 7 TE buffer 1 ml 1 M TRIS (ph 8) 0,2 ml 0,5 M EDTA (ph 8) Fyld op til 100 ml med mq Kloroformopløsning: 48 ml kloroform 2 ml isoamylalkohol 3 M NaAcetat: 10,2 g NaAcetat fyld op til 40 ml mq juster til ph 5 (med stærk HCl 37%) RNAse: PICOgreen opløsning: stamopløsning (500µg/ml) fortyndes 100 gange (ex µl RNAse opl: 4µl RNA stamopløsning i 396µl TE buffer) stamopløsning fortyndes 100 gange PAKKES I SØLVPAPIR, er lysfølsomt Picogreen og RNAse findes i fryser i B2.42 (BMH s fryser) DNA stamopløsning: I fryser skuffe 2 B.2.41 (Dorthe standarder) RNA stamopløsning: I fryser skuffe 2 B
26 Bilag 3 Salinitets- og temperaturdata Der er foretaget målinger på 2 lokaliteter hhv. indenfor og udenfor tærsklen, idet disse anses for at være repræsentative for hele bugten. På kortet nedenfor ses målestederne samt deres koordinater. Udfra data plottes relevante isolinier for dybden af hhv. temperatur og salinitet i undersøgelsesperioden. På de næste 2 sider ses de plottede data og efterfølgende findes data filerne fra sonden. 25
27 3.1 Salinitetsdata Indenfor tærsklen salinitet 04-aug 05-aug 06-aug 07-aug 08-aug 10-aug 11-aug 12-aug 13-aug 14-aug 15-aug 16-aug 17-aug 18-aug 19-aug (psu) dybde dybde dybde dybde dybde dybde dybde dybde dybde dybde dybde dybde dybde dybde dybde 24 psu psu psu psu ,2 psu ,4 psu ,6 psu ,8 psu psu ,2 psu Bund Udenfor tærsklen salinitet 04-aug 05-aug 06-aug 07-aug 08-aug 10-aug 11-aug 12-aug 13-aug 14-aug 15-aug 16-aug 17-aug 18-aug 19-aug (psu) dybde dybde dybde dybde dybde dybde dybde dybde dybde dybde dybde dybde dybde dybde dybde 30 psu psu ,2 psu ,4 psu ,6 psu ,8 psu psu ,2 psu Bund
28 3.2 Temperaturdata Indenfor tærsklen Temperatur 04-aug 05-aug 06-aug 07-aug 08-aug 10-aug 11-aug 12-aug 13-aug 14-aug 15-aug 16-aug 17-aug 18-aug 19-aug (C) dybde Dybde dybde dybde dybde dybde dybde dybde dybde dybde dybde dybde dybde dybde Dybde Bund Udenfor tærsklen Temperatur 04-aug 05-aug 06-aug 07-aug 08-aug 10-aug 11-aug 12-aug 13-aug 14-aug 15-aug 16-aug 17-aug 18-aug 19-aug (C) dybde dybde dybde dybde dybde dybde Dybde dybde Dybde dybde dybde dybde dybde dybde dybde Bund
29 3.3 Baggrundsdata Indenfor tærsklen ** Sisimiut _3 * cast Aug :20:26 samples to 17024, avg = 1, stop = mag switch # name 0 = prdm: Pressure, Strain Gauge [db] # name 1 = c0s/m: Conductivity [S/m] # name 2 = tv290c: Temperature [ITS-90, deg C] # name 3 = v0: Voltage 0 # name 4 = depsm: Depth [salt water, m], lat = 67 # name 5 = sal00: Salinity [PSU] # name 6 = potemp090c: Potential Temperature [ITS-90, deg C] # name 7 = density00: Density [density, Kg/m^3] # name 8 = sigma-t00: Density [sigma-t, Kg/m^3 ] # name 9 = flag: flag
30
31
32
33
34 ** Sisimiut _4 * cast Aug :34:52 samples to 18659, avg = 1, stop = mag switch # name 0 = prdm: Pressure, Strain Gauge [db] # name 1 = c0s/m: Conductivity [S/m] # name 2 = tv290c: Temperature [ITS-90, deg C] # name 3 = v0: Voltage 0 # name 4 = depsm: Depth [salt water, m], lat = 67 # name 5 = sal00: Salinity [PSU] # name 6 = potemp090c: Potential Temperature [ITS-90, deg C] # name 7 = density00: Density [density, Kg/m^3] # name 8 = sigma-t00: Density [sigma-t, Kg/m^3 ] # name 9 = flag: flag
35
36
37
38
39
40 ** Sisimiut _2 * cast Aug :51:25 samples to 21225, avg = 1, stop = mag switch # name 0 = prdm: Pressure, Strain Gauge [db] # name 1 = c0s/m: Conductivity [S/m] # name 2 = tv290c: Temperature [ITS-90, deg C] # name 3 = v0: Voltage 0 # name 4 = depsm: Depth [salt water, m], lat = 67 # name 5 = sal00: Salinity [PSU] # name 6 = potemp090c: Potential Temperature [ITS-90, deg C] # name 7 = density00: Density [density, Kg/m^3] 39
41 # name 8 = sigma-t00: Density [sigma-t, Kg/m^3 ] # name 9 = flag: flag
42
43
44
45
46
47
48
49
50
51 ** Sisimiut _2 * cast Aug :51:23 samples to 23340, avg = 1, stop = mag switch # name 0 = prdm: Pressure, Strain Gauge [db] # name 1 = c0s/m: Conductivity [S/m] # name 2 = tv290c: Temperature [ITS-90, deg C] # name 3 = v0: Voltage 0 # name 4 = depsm: Depth [salt water, m], lat = 67 # name 5 = sal00: Salinity [PSU] # name 6 = potemp090c: Potential Temperature [ITS-90, deg C] # name 7 = density00: Density [density, Kg/m^3] # name 8 = sigma-t00: Density [sigma-t, Kg/m^3 ] # name 9 = flag: flag
52
53
54
55
56 ** Sisimiut _2 * cast Aug :24:02 samples to 24693, avg = 1, stop = mag switch # name 0 = prdm: Pressure, Strain Gauge [db] # name 1 = c0s/m: Conductivity [S/m] # name 2 = tv290c: Temperature [ITS-90, deg C] # name 3 = v0: Voltage 0 # name 4 = depsm: Depth [salt water, m], lat = 67 55
57 # name 5 = sal00: Salinity [PSU] # name 6 = potemp090c: Potential Temperature [ITS-90, deg C] # name 7 = density00: Density [density, Kg/m^3] # name 8 = sigma-t00: Density [sigma-t, Kg/m^3 ] # name 9 = flag: flag
58
59
60
61
62 ** Sisimiut _2 * cast Aug :46:54 samples to 27255, avg = 1, stop = mag switch # name 0 = prdm: Pressure, Strain Gauge [db] # name 1 = c0s/m: Conductivity [S/m] # name 2 = tv290c: Temperature [ITS-90, deg C] # name 3 = v0: Voltage 0 # name 4 = depsm: Depth [salt water, m], lat = 67 # name 5 = sal00: Salinity [PSU] # name 6 = potemp090c: Potential Temperature [ITS-90, deg C] # name 7 = density00: Density [density, Kg/m^3] # name 8 = sigma-t00: Density [sigma-t, Kg/m^3 ] 61
63 # name 9 = flag: flag
64
65
66
67
68
69 ** Sisimiut _2 * cast Aug :28:55 samples to 28811, avg = 1, stop = mag switch # name 0 = prdm: Pressure, Strain Gauge [db] # name 1 = c0s/m: Conductivity [S/m] # name 2 = tv290c: Temperature [ITS-90, deg C] # name 3 = v0: Voltage 0 # name 4 = depsm: Depth [salt water, m], lat = 67 # name 5 = sal00: Salinity [PSU] # name 6 = potemp090c: Potential Temperature [ITS-90, deg C] # name 7 = density00: Density [density, Kg/m^3] # name 8 = sigma-t00: Density [sigma-t, Kg/m^3 ] 68
70 # name 9 = flag: flag
71
72
73
74
75 ** Sisimiut _1 * cast Aug :59:42 samples to 29516, avg = 1, stop = mag switch # name 0 = prdm: Pressure, Strain Gauge [db] # name 1 = c0s/m: Conductivity [S/m] # name 2 = tv290c: Temperature [ITS-90, deg C] # name 3 = v0: Voltage 0 # name 4 = depsm: Depth [salt water, m], lat = 67 # name 5 = sal00: Salinity [PSU] # name 6 = potemp090c: Potential Temperature [ITS-90, deg C] # name 7 = density00: Density [density, Kg/m^3] # name 8 = sigma-t00: Density [sigma-t, Kg/m^3 ] # name 9 = flag: flag
76
77
78
79
80
81 ** Sisimiut _2 * cast Aug :02:19 samples to 33480, avg = 1, stop = mag switch # name 0 = prdm: Pressure, Strain Gauge [db] # name 1 = c0s/m: Conductivity [S/m] # name 2 = tv290c: Temperature [ITS-90, deg C] 80
82 # name 3 = v0: Voltage 0 # name 4 = depsm: Depth [salt water, m], lat = 67 # name 5 = sal00: Salinity [PSU] # name 6 = potemp090c: Potential Temperature [ITS-90, deg C] # name 7 = density00: Density [density, Kg/m^3] # name 8 = sigma-t00: Density [sigma-t, Kg/m^3 ] # name 9 = flag: flag
83
84
85
86
87
88
89
90
91
92 ** Sisimiut _3 * cast Aug :14:40 samples to 36367, avg = 1, stop = mag switch 91
93 # name 0 = prdm: Pressure, Strain Gauge [db] # name 1 = c0s/m: Conductivity [S/m] # name 2 = tv290c: Temperature [ITS-90, deg C] # name 3 = v0: Voltage 0 # name 4 = depsm: Depth [salt water, m], lat = 67 # name 5 = sal00: Salinity [PSU] # name 6 = potemp090c: Potential Temperature [ITS-90, deg C] # name 7 = density00: Density [density, Kg/m^3] # name 8 = sigma-t00: Density [sigma-t, Kg/m^3 ] # name 9 = flag: flag
94
95
96
97
98
99
100
101 ** Sisimiut _2 * cast Aug :39:28 samples to 38625, avg = 1, stop = mag switch # name 0 = prdm: Pressure, Strain Gauge [db] # name 1 = c0s/m: Conductivity [S/m] # name 2 = tv290c: Temperature [ITS-90, deg C] # name 3 = v0: Voltage 0 # name 4 = depsm: Depth [salt water, m], lat = 67 # name 5 = sal00: Salinity [PSU] # name 6 = potemp090c: Potential Temperature [ITS-90, deg C] # name 7 = density00: Density [density, Kg/m^3] # name 8 = sigma-t00: Density [sigma-t, Kg/m^3 ] # name 9 = flag: flag
102
103
104
105
106
107
108
109
110
111
112
113 ** Sisimiut _2 * cast Aug :48:00 samples to 41106, avg = 1, stop = mag switch # name 0 = prdm: Pressure, Strain Gauge [db] # name 1 = c0s/m: Conductivity [S/m] # name 2 = tv290c: Temperature [ITS-90, deg C] # name 3 = v0: Voltage 0 # name 4 = depsm: Depth [salt water, m], lat = 67 # name 5 = sal00: Salinity [PSU] # name 6 = potemp090c: Potential Temperature [ITS-90, deg C] # name 7 = density00: Density [density, Kg/m^3] # name 8 = sigma-t00: Density [sigma-t, Kg/m^3 ] # name 9 = flag: flag
114
115
116
117
118
119
120
121
122
123
124
125 ** Sisimiut _2 * cast Aug :48:00 samples to 41106, avg = 1, stop = mag switch # name 0 = prdm: Pressure, Strain Gauge [db] # name 1 = c0s/m: Conductivity [S/m] # name 2 = tv290c: Temperature [ITS-90, deg C] # name 3 = v0: Voltage 0 # name 4 = depsm: Depth [salt water, m], lat = 67 # name 5 = sal00: Salinity [PSU] # name 6 = potemp090c: Potential Temperature [ITS-90, deg C] # name 7 = density00: Density [density, Kg/m^3] # name 8 = sigma-t00: Density [sigma-t, Kg/m^3 ] # name 9 = flag: flag
126
127
128
129
130
131
132
133
134
135
136
137 ** Sisimiut _1 * cast Aug :44:05 samples to 41772, avg = 1, stop = mag switch # name 0 = prdm: Pressure, Strain Gauge [db] # name 1 = c0s/m: Conductivity [S/m] # name 2 = tv290c: Temperature [ITS-90, deg C] # name 3 = v0: Voltage 0 # name 4 = depsm: Depth [salt water, m], lat = 67 # name 5 = sal00: Salinity [PSU] # name 6 = potemp090c: Potential Temperature [ITS-90, deg C] # name 7 = density00: Density [density, Kg/m^3] # name 8 = sigma-t00: Density [sigma-t, Kg/m^3 ] # name 9 = flag: flag
138
139
140
141
142
143
144 ** Sisimiut _3 * cast Aug :30:07 samples to 45095, avg = 1, stop = mag switch 143
145 # name 0 = prdm: Pressure, Strain Gauge [db] # name 1 = c0s/m: Conductivity [S/m] # name 2 = tv290c: Temperature [ITS-90, deg C] # name 3 = v0: Voltage 0 # name 4 = depsm: Depth [salt water, m], lat = 67 # name 5 = sal00: Salinity [PSU] # name 6 = potemp090c: Potential Temperature [ITS-90, deg C] # name 7 = density00: Density [density, Kg/m^3] # name 8 = sigma-t00: Density [sigma-t, Kg/m^3 ] # name 9 = flag: flag
146
147
148
149
150
151
152
153 ** Sisimiut _2 * cast Aug :03:46 samples to 46635, avg = 1, stop = mag switch # name 0 = prdm: Pressure, Strain Gauge [db] # name 1 = c0s/m: Conductivity [S/m] # name 2 = tv290c: Temperature [ITS-90, deg C] # name 3 = v0: Voltage 0 # name 4 = depsm: Depth [salt water, m], lat = 67 # name 5 = sal00: Salinity [PSU] # name 6 = potemp090c: Potential Temperature [ITS-90, deg C] # name 7 = density00: Density [density, Kg/m^3] # name 8 = sigma-t00: Density [sigma-t, Kg/m^3 ] 152
154 # name 9 = flag: flag
155
156
157
158
159 Udenfor tærsklen ** Sisimiut _1 * cast Aug :07:57 samples to 15922, avg = 1, stop = mag switch # name 0 = prdm: Pressure, Strain Gauge [db] # name 1 = c0s/m: Conductivity [S/m] # name 2 = tv290c: Temperature [ITS-90, deg C] # name 3 = v0: Voltage 0 # name 4 = depsm: Depth [salt water, m], lat = 67 # name 5 = sal00: Salinity [PSU] # name 6 = potemp090c: Potential Temperature [ITS-90, deg C] # name 7 = density00: Density [density, Kg/m^3] # name 8 = sigma-t00: Density [sigma-t, Kg/m^3 ] # name 9 = flag: flag
160
161
162 ** Sisimiut _3 * cast Aug :24:22 samples to 17888, avg = 1, stop = mag switch # name 0 = prdm: Pressure, Strain Gauge [db] # name 1 = c0s/m: Conductivity [S/m] # name 2 = tv290c: Temperature [ITS-90, deg C] # name 3 = v0: Voltage 0 # name 4 = depsm: Depth [salt water, m], lat = 67 # name 5 = sal00: Salinity [PSU] # name 6 = potemp090c: Potential Temperature [ITS-90, deg C] # name 7 = density00: Density [density, Kg/m^3] # name 8 = sigma-t00: Density [sigma-t, Kg/m^3 ] # name 9 = flag: flag
163
164
165
166
167
168 ** Sisimiut _1 * cast Aug :35:00 samples to 20269, avg = 1, stop = mag switch # name 0 = prdm: Pressure, Strain Gauge [db] # name 1 = c0s/m: Conductivity [S/m] # name 2 = tv290c: Temperature [ITS-90, deg C] # name 3 = v0: Voltage 0 # name 4 = depsm: Depth [salt water, m], lat = 67 # name 5 = sal00: Salinity [PSU] # name 6 = potemp090c: Potential Temperature [ITS-90, deg C] # name 7 = density00: Density [density, Kg/m^3] # name 8 = sigma-t00: Density [sigma-t, Kg/m^3 ] # name 9 = flag: flag
169
170
171
172
173
174
175
176
177
178
179
180
181
182
183
184
185
186 ** Sisimiut _1 * cast Aug :36:29 samples to 22467, avg = 1, stop = mag switch # name 0 = prdm: Pressure, Strain Gauge [db] # name 1 = c0s/m: Conductivity [S/m] 185
187 # name 2 = tv290c: Temperature [ITS-90, deg C] # name 3 = v0: Voltage 0 # name 4 = depsm: Depth [salt water, m], lat = 67 # name 5 = sal00: Salinity [PSU] # name 6 = potemp090c: Potential Temperature [ITS-90, deg C] # name 7 = density00: Density [density, Kg/m^3] # name 8 = sigma-t00: Density [sigma-t, Kg/m^3 ] # name 9 = flag: flag
188
189
190
191
192
193
194 ** Sisimiut _3 * cast Aug :35:03 samples to 25593, avg = 1, stop = mag switch # name 0 = prdm: Pressure, Strain Gauge [db] # name 1 = c0s/m: Conductivity [S/m] # name 2 = tv290c: Temperature [ITS-90, deg C] # name 3 = v0: Voltage 0 193
195 # name 4 = depsm: Depth [salt water, m], lat = 67 # name 5 = sal00: Salinity [PSU] # name 6 = potemp090c: Potential Temperature [ITS-90, deg C] # name 7 = density00: Density [density, Kg/m^3] # name 8 = sigma-t00: Density [sigma-t, Kg/m^3 ] # name 9 = flag: flag
196
197
198
199
200
201
202
203 ** Sisimiut _1 * cast Aug :32:53 samples to 26588, avg = 1, stop = mag switch # name 0 = prdm: Pressure, Strain Gauge [db] # name 1 = c0s/m: Conductivity [S/m] # name 2 = tv290c: Temperature [ITS-90, deg C] # name 3 = v0: Voltage 0 # name 4 = depsm: Depth [salt water, m], lat = 67 # name 5 = sal00: Salinity [PSU] # name 6 = potemp090c: Potential Temperature [ITS-90, deg C] # name 7 = density00: Density [density, Kg/m^3] # name 8 = sigma-t00: Density [sigma-t, Kg/m^3 ] # name 9 = flag: flag
204
205
206
207
208
209
210
211
212 ** Sisimiut _1 * cast Aug :16:54 samples to 28159, avg = 1, stop = mag switch # name 0 = prdm: Pressure, Strain Gauge [db] # name 1 = c0s/m: Conductivity [S/m] # name 2 = tv290c: Temperature [ITS-90, deg C] 211
213 # name 3 = v0: Voltage 0 # name 4 = depsm: Depth [salt water, m], lat = 67 # name 5 = sal00: Salinity [PSU] # name 6 = potemp090c: Potential Temperature [ITS-90, deg C] # name 7 = density00: Density [density, Kg/m^3] # name 8 = sigma-t00: Density [sigma-t, Kg/m^3 ] # name 9 = flag: flag
214
215
216
217
218
219
220 ** Sisimiut _2 * cast Aug :12:13 samples to 30730, avg = 1, stop = mag switch # name 0 = prdm: Pressure, Strain Gauge [db] # name 1 = c0s/m: Conductivity [S/m] # name 2 = tv290c: Temperature [ITS-90, deg C] # name 3 = v0: Voltage 0 # name 4 = depsm: Depth [salt water, m], lat = 67 # name 5 = sal00: Salinity [PSU] # name 6 = potemp090c: Potential Temperature [ITS-90, deg C] # name 7 = density00: Density [density, Kg/m^3] # name 8 = sigma-t00: Density [sigma-t, Kg/m^3 ] # name 9 = flag: flag
221
222
223
224
225
226
227
228
229
230
231 ** Sisimiut _1 * cast Aug :46:29 samples to 32371, avg = 1, stop = mag switch # name 0 = prdm: Pressure, Strain Gauge [db] # name 1 = c0s/m: Conductivity [S/m] # name 2 = tv290c: Temperature [ITS-90, deg C] # name 3 = v0: Voltage 0 # name 4 = depsm: Depth [salt water, m], lat = 67 # name 5 = sal00: Salinity [PSU] # name 6 = potemp090c: Potential Temperature [ITS-90, deg C] # name 7 = density00: Density [density, Kg/m^3] # name 8 = sigma-t00: Density [sigma-t, Kg/m^3 ] # name 9 = flag: flag
232
233
234
235
236
237
238
239
240
241
242
243
244
245
246
247
248
249
250
251
252
253
254 ** Sisimiut _2 * cast Aug :00:29 samples to 35611, avg = 1, stop = mag switch # name 0 = prdm: Pressure, Strain Gauge [db] # name 1 = c0s/m: Conductivity [S/m] # name 2 = tv290c: Temperature [ITS-90, deg C] # name 3 = v0: Voltage 0 # name 4 = depsm: Depth [salt water, m], lat = 67 # name 5 = sal00: Salinity [PSU] # name 6 = potemp090c: Potential Temperature [ITS-90, deg C] # name 7 = density00: Density [density, Kg/m^3] # name 8 = sigma-t00: Density [sigma-t, Kg/m^3 ] # name 9 = flag: flag
255
256
257
258
259
260
261
262
263
264
265
266
267
268 ** Sisimiut _1 * cast Aug :25:55 samples to 37703, avg = 1, stop = mag switch # name 0 = prdm: Pressure, Strain Gauge [db] # name 1 = c0s/m: Conductivity [S/m] # name 2 = tv290c: Temperature [ITS-90, deg C] # name 3 = v0: Voltage 0 # name 4 = depsm: Depth [salt water, m], lat = 67 # name 5 = sal00: Salinity [PSU] # name 6 = potemp090c: Potential Temperature [ITS-90, deg C] # name 7 = density00: Density [density, Kg/m^3] # name 8 = sigma-t00: Density [sigma-t, Kg/m^3 ] # name 9 = flag: flag
269
270
271
272
273
274
275
276
277
278
279
280
281
282
283
284
285
286
287 ** Sisimiut _1 * cast Aug :33:46 samples to 40102, avg = 1, stop = mag switch # name 0 = prdm: Pressure, Strain Gauge [db] # name 1 = c0s/m: Conductivity [S/m] # name 2 = tv290c: Temperature [ITS-90, deg C] # name 3 = v0: Voltage 0 # name 4 = depsm: Depth [salt water, m], lat = 67 # name 5 = sal00: Salinity [PSU] # name 6 = potemp090c: Potential Temperature [ITS-90, deg C] # name 7 = density00: Density [density, Kg/m^3] # name 8 = sigma-t00: Density [sigma-t, Kg/m^3 ] # name 9 = flag: flag
288
289
290
291
292
293
294
295
296
297
298
299
300
301
302
303
304
305 ** Sisimiut _2 * cast Aug :58:02 samples to 42849, avg = 1, stop = mag switch # name 0 = prdm: Pressure, Strain Gauge [db] # name 1 = c0s/m: Conductivity [S/m] # name 2 = tv290c: Temperature [ITS-90, deg C] # name 3 = v0: Voltage 0 # name 4 = depsm: Depth [salt water, m], lat = 67 # name 5 = sal00: Salinity [PSU] # name 6 = potemp090c: Potential Temperature [ITS-90, deg C] # name 7 = density00: Density [density, Kg/m^3] # name 8 = sigma-t00: Density [sigma-t, Kg/m^3 ] # name 9 = flag: flag
306
307
308
309
310
311
312
313
314
315
316
317 ** Sisimiut _1 * cast Aug :12:30 samples to 44025, avg = 1, stop = mag switch # name 0 = prdm: Pressure, Strain Gauge [db] # name 1 = c0s/m: Conductivity [S/m] # name 2 = tv290c: Temperature [ITS-90, deg C] # name 3 = v0: Voltage 0 # name 4 = depsm: Depth [salt water, m], lat = 67 # name 5 = sal00: Salinity [PSU] # name 6 = potemp090c: Potential Temperature [ITS-90, deg C] # name 7 = density00: Density [density, Kg/m^3] # name 8 = sigma-t00: Density [sigma-t, Kg/m^3 ] # name 9 = flag: flag
318
319
320
321
322
323
324
325
326
327
328
329
330
331 ** Sisimiut _1 * cast Aug :54:17 samples to 46027, avg = 1, stop = mag switch # name 0 = prdm: Pressure, Strain Gauge [db] # name 1 = c0s/m: Conductivity [S/m] # name 2 = tv290c: Temperature [ITS-90, deg C] # name 3 = v0: Voltage 0 # name 4 = depsm: Depth [salt water, m], lat = 67 # name 5 = sal00: Salinity [PSU] # name 6 = potemp090c: Potential Temperature [ITS-90, deg C] # name 7 = density00: Density [density, Kg/m^3] # name 8 = sigma-t00: Density [sigma-t, Kg/m^3 ] # name 9 = flag: flag
332
333
334
335
336
337
338
339
340
341
342
343
344 Bilag 4 Datagrundlag for næringsbelastning i Ulkebugten 4.1 Indhold af organisk materiale Udfra nedenstående data er glødetabet, der er et udtryk for det organiske materiale, beregnet som følger: tørprøve glødeprøve gløde tab = tørprøve glødeprøve = tørprøve Navn Digle[g] digle+tør[g] digle+glødet prøve[g] Glødetab [g] Glødetab% 001 S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S REF
345 4.2 Kvælstofbestemmelser Beregning af kvælstofindholdet er foretaget udfra følgende formel (jf. vejledning i bilag 2): Volume( H % N = 2 SO ) Molaritet( H 4 2 masse afvejet SO4 ) Molarmassen( H SO4 ) 2 100% hvor molariteten af svovlsyren er 2,5%. Afvejet ph start ph slut H2SO4 % N mg N/kg Navn [g] [ml] 001 S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S REF
346 4.3 Fosforindhold Bestemmelse af fosforindholdet er gjort udfra følgende formel (jf. vejledning i bilag 2) Koncentrationmålt 50 Fortynding promillefo sfor = massetørprøve 5 10 hvor 50/(5*10) er en fortynding som er indbygget i metoden. promillefosfor % Fosfor = 10 Navn Koncentration fortyndning Afvejet glødeprøve glødetab[%] tørprøve promille P %P P (g/kg) 001 S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S 057 S REF
347 4.4 Næringssaltbalance C/N og N/P forholdene er beregnet på baggrund af det procentvise indhold af de enkelte stoffer i sedimentprøverne. Kulstof(C) i prøverne er bestemt ved analyser i LECO ovn af de tørrede prøver mens kvælstof (N) og fosfor (P) er beskrevet ovenfor. Navn %C % N %P C/N N/P 001 S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S 057 S REF
348 Bilag 5 Datagrundlag for spredning af tungmetaller i Ulkebugten Snit [ ] [ mg / L] ( Flaske + prøve[ g] flaskevægt[ g] ) Kobber konc. mg / kg = 1.035kg / L prøvemængde g Kobber Cadmium Prøve flaske vægt Prøvemængde flaske+prøve Måling1 Måling2 Måling3 Snit Konc. Måling [g] [g] [g ] [mg/l] [mg/l] [mg/l] [mg/l] [mg/kg] [mg/kg] [ ] Konc. [mg/kg] 001 S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S S REF u.d. u.d. = under detektionsgrænsen 347
349 Bilag 6 Datagrundlag for analyser af kernerne indenfor tærsklen Kernerne er skåret op i 1,5cm dybe prøver og analyseret som sedimenterne i spredningsanalysen. Navn Dybde bakke bakke+våd bakke+tør digle digle+tør digle+glødet Glødetab (g) Glødetab [cm] [g] [g] [g] [g] [g] [g] [g] % org. Mat. A A A A A A A A A A Kvælstof Fosfor Forhold Navn dybde Afvejet ph start ph slut H2SO4 % N mg N/kg Måling fortyndning glødeprøve tørprøve Promille P %P P (g/kg) %C C/N N/P [cm] [g] [ml] [ppm] [g] [g] A A A A A A A A A A Kobber Cadmium Navn dybde flaske vægt prøvemængde flaske+prøve Måling1 Måling2 Måling3 Snit Beregnet Målt Beregnet [cm] [g] [g] [g] [mg/l] [mg/l] [mg/l] [mg/l] [mg/kg] [ppm] [mg/kg] A A A A A A7 (1) A7 (2) A A A
350 Navn dybde bakke bakke+våd bakke+tør digle digle+tør digle+glødet Glødetab (g) Glødetab [cm] [g] [g] [g] [g] [g] [g] [g] % org. mat. B B B B B B B B B B B B B B B B Kvælstof Fosfor Forhold Navn dybde Afvejet ph start ph slut H2SO4 % N mg N/kg Måling fortyndning glødeprøve tørprøve promille P %P P (g/kg) %C C/N N/P [cm] [g] [ml] [ppm] [g] [g] B B B B B B B B B B B B B B B B
351 Kobber Cadmium Navn dybde flaske vægt prøvemængde flaske+prøve Måling1 Måling2 Måling3 Snit Beregnet Målt Beregnet [cm] [g] [g] [g] [mg/l] [mg/l] [mg/l] [mg/l] [mg/kg] [mg/l [mg/kg] B B B B B B B B B B B B B B B B B
352 Navn dybde bakke bakke+våd bakke+tør digle digle+tør digle+glødet Glødetab (g) Glødetab [cm] [g] [g] [g] [g] [g] [g] [g] % org. mat. C C C C C C C C C C C C C C Kvælstof Fosfor Forhold Navn dybde Afvejet ph start ph slut H2SO4 % N mg N/kg Måling fortyndning glødeprøve tørprøve promille P %P P (g/kg) %C C/N N/P [cm] [g] [ml] [ppm] [g] [g] C C C C C C C C C C C C C C
353 Kobber Cadmium Navn dybde flaske vægt prøvemængde flaske+prøve Måling1 Måling2 Måling3 Snit Beregnet Målt Beregnet [cm] [g] [g] [g] [mg/l] [mg/l] [mg/l] [mg/l] [mg/kg] [mg/l [mg/kg] C C C C C C C C C C C C C C C
354 Navn dybde bakke bakke+våd bakke+tør digle digle+tør digle+glødet Glødetab (g) Glødetab [cm] [g] [g] [g] [g] [g] [g] [g] % org. mat. D D D D D D D D D D D D D D D D D Kvælstof Fosfor Forhold Navn dybde Afvejet ph start ph slut H2SO4 % N mg N/kg Måling fortyndning glødeprøve tørprøve Promille P %P P (g/kg) %C C/N N/P [cm] [g] [ml] [ppm] [g] [g] D D D D D D D D D D D D D D D D D
355 Kobber Cadmium Navn dybde flaske vægt prøvemængde flaske+prøve Måling1 Måling2 Måling3 Snit Beregnet Målt Beregnet [cm] [g] [g] [g] [mg/l] [mg/l] [mg/l] [mg/l] [mg/kg] [mg/l] [mg/kg] D D D D D D D D D D D D D D D D D
356 Bilag 7 Datagrundlag for analyser af kernerne udenfor tærsklen Kernerne er skåret op i 1,5cm dybe prøver på nær den 6. og sidste prøve som indeholder resten af kerneprofilen og dermed er af variende størrelse. Kernerne er analyseret som sedimenterne i spredningsanalysen. Navn Dybde skål våd+skål tør+skål Tørstof (org. C) digle digle+tør digle+glødet prøve Glødetab (g) Glødetab [cm] [g] [g] [g] [g] [g] [g] [g] [g] % org. materiale A A A A A A Kvælstof Fosfor Forhold Navn Dybde Afvejet ph start H2SO4 ph slut % N mg N/kg Måling glødeprøve tørprøve promille P %P P (g/kg) %C C/N N/P [cm] [g] [ml] [ppm] [g] [g] A A A A A A Kobber Cadmium Navn Dybde flaske vægt prøve mængde flaske+prøve Måling1 Måling2 Måling3 Snit Beregnet Målt Beregnet [cm] [g] [g] [g] [mg/l] [mg/l] [mg/l] [mg/l] [mg/kg] [mg/l] [mg/kg] A A2 (1) A2 (2) A A A A
357 Navn dybde skål våd+skål tør+skål Tørstof (org. C) digle digle+tør digle+glødet prøve Glødetab (g) Glødetab [cm] [g] [g] [g] [g] [g] [g] [g] [g] % org. materiale B B B B B B Kvælstof Fosfor Forhold Navn Dybde Afvejet ph start H2SO4 ph slut % N mg N/kg Måling glødeprøve tørprøve promille P %P P (g/kg) %C C/N N/P [cm] [g] [ml] [ppm] [g] [g] B B B B B B Kobber Cadmium Navn Dybde flaske vægt prøvemængde flaske+prøve Måling1 Måling2 Måling3 Snit Beregnet Målt Beregnet [g] [g] [g] [mg/l] [mg/l] [mg/l] [mg/l] [mg/kg] [mg/l] [mg/kg] B B B B B B
358 Navn dybde skål våd+skål tør+skål Tørstof (org. C) digle Digle+tør digle+glødet prøve Glødetab (g) Glødetab [cm] [g] [g] [g] [g] [g] [g] [g] [g] % org. mat. C C C C C C Kvælstof Fosfor Forhold Navn dybde Afvejet ph start H2SO4 ph slut % N mg N/kg Måling glødeprøve tørprøve promille P %P P (g/kg) %C C/N N/P [cm] [g] [ml] [ppm] [g] [g] C C C C C C Kobber Cadmium Navn dybde flaske vægt prøve mængde flaske+prøve Måling1 Måling2 Måling3 Snit Beregnet Målt Beregnet [cm] [g] [g] [g] [mg/l] [mg/l] [mg/l] [mg/l] [mg/kg] [mg/l] [mg/kg] C C C C C
359 Navn dybde skål våd+skål tør+skål Tørstof (org. C) digle digle+tør digle+glødet prøve Glødetab (g) Glødetab [cm] [g] [g] [g] [g] [g] [g] [g] [g] % org. materiale D D D D D D Kvælstof Fosfor Forhold Navn Dybde Afvejet ph start H2SO4 ph slut % N mg N/kg Måling glødeprøve tørprøve promille P %P P (g/kg) %C C/N N/P [cm] [g] [ml] [ppm] [g] [g] D D D D D D Kobber Cadmium navn Dybde flaske vægt prøve mængde flaske+prøve Måling1 Måling2 Måling3 Snit Beregnet Målt Beregnet [cm] [g] [g] [g] [mg/l] [mg/l] [mg/l] [mg/l] [mg/kg] [mg/l] [mg/kg] D D D D4(1) D4(2) D D
360 Bilag 8 F. vesiculosus data og grafer ikke i rapporten for forsøg i Danmark Til vurdering af påvirkningen af f. vesiculosus i forsøgene er forandringen i de morfologiske parametre vægt, længde, areal og densitet analyseret. Påvirkningen vurderes relativt til forandringen i kontrollen således: forandring x 100% % forandring = middelforandring x, kontrol hvor x betegner den morfologiske parameter som undersøges. Desuden er der for forsøg 3 lavet undersøgelser af klorofylindholdet. Hver af klorofyltyperne er regnet fra absorbansen (abs) ved 4 forskellige bølgelænger udfra nedenstående formler: ( abs abs ) 0. ( abs abs ) KlorofylA = 12 abs664nm abs750nm nm 750bm nm 750nm ( abs abs ) ( abs abs ) 2. ( abs abs ) KlorofylB = nm 750nm 647nm 750bm nm 750nm ( abs abs ) 7.6( abs abs ) ( abs abs ) KlorofylC = nm 750nm 647nm 750bm nm 750nm Data er desuden korrigeret med vægten for at øge sammenligneligheden. For hver forsøg er først data for graferne præsenteret efterfulgt af de grafer som er udeladt af rapporten. Sidst ses baggrundsdata for graferne. 359
361 8.1 F. vesiculosus forsøg 1 Kobber Konc. middelværdi Standardafvigelsen konfidensinterval [mg/l] vægt areal længde densitet vægt areal længde densitet vægt areal længde densitet Cadmium Konc. Middelværdi standardafvigelsen konfidensinterval [mg/l] vægt areal Længde densitet vægt areal længde densitet vægt areal længde densitet
362 Kobber Konc. nr. Før Efter forandring % forandring vægt (g) areal (mm2) længde (mm) vægt (g) areal (mm2) længde (mm) vægt (g) areal (mm2) længde (mm) densitet(g/mm2 vægt areal længde densitet A B C D E F Kontrol
363 Cadmium Konc. nr. Før Efter forandring % forandring vægt areal (mm2) længde (mm) vægt(g) areal (mm2) længde (mm) vægt (g) areal (mm2) længde (mm) densitet(g/mm2 vægt areal længde densitet Kontrol
364 8.2 F. vesiculosus forsøg 2 Kobber Konc. middelværdi standardafvigelsen konfidensinterval [mg/l] vægt areal længde densitet vægt areal længdedensitet vægt areal længde densitet Cadmium Konc. middelværdi standardafvigelsen konfidensinterval [mg{l] vægt areal Længde densitet vægt areal længdedensitet vægt areal længde densitet
365 Kobber Konc. nr. Før Efter forandring % forandring Vægt areal (mm2) længde (mm) vægt areal (mm2) længde (mm) vægt (g) areal (mm2) længde (mm) densitet(g/mm2 vægt areal længde densitet A B C D E F Kontrol
366 Cadmium Konc. nr. Før Efter forandring % forandring vægt areal (mm2) længde (mm) vægt areal (mm2) længde (mm) vægt (g) areal (mm2) længde (mm) densitet(g/mm2 vægt areal længde densitet Kontrol
367 8.3 F. vesiculosus forsøg 3 Kobber Konc. middelværdi standardafvigelsen konfidensinterval Vægt areal længde densitet vægt areal længde densitet vægt areal længde densitet Cadmium Konc. middelværdi standardafvigelsen konfidensinterval Vægt areal længde densitet vægt areal længde densitet vægt areal længde densitet
368 Kobber Før Efter forandring % forandring Konc. nr. vægt (g) areal (mm2) længde (mm) vægt (g) areal (mm2) længde (mm) vægt (g) areal (mm2) længde (mm) densitet(g/mm2 vægt areal længde densitet A B C D E F Kontrol
369 Cadmium Før Efter forandring % forandring Konc. nr. vægt (g) areal (mm2) længde (mm) vægt (g) areal (mm2) længde (mm) vægt (g) areal (mm2) længde (mm) densitet(g/mm2 vægt areal længde densitet Kontrol
370 Klorofyl data for forsøg 3 Kobber Konc. Middel Konfidensinterval 95% [mg/kg] ChlA ChlA/ChlC ChlA/ChlB ChlA ChlA/ChlC ChlA/ChlB Cadmium Konc. Middel Konfidensinterval 95% [mg/kg] ChlA ChlA/ChlC ChlA/ChlB ChlA ChlA/ChlC ChlA/ChlB
371 Konc. nr. 630nm 647nm 664nm 750nm Vægt slut Chl A Chl A/g Chl B Chl B/g Chl C Chl C/g Chl A/C pr g Chl A/B pr g [mg/kg] [abs] [abs] [abs] [abs] [g] Kobber A B C D E F Cadmium Kontrollen
372 Bilag 9 F. vesiculosus og grafer for forsøg i Grønland (inkl. toleranceforsøg) Data fra Grønlanske f. vesiculosus er analyseret efter sammen principper som for de danske og beregningsmetoderne ses derfor forrest i bilag 7. Data for det økotoksikologiske forsøg udført i Grønland præsenteres først efterfulgt af data fra toleranceforsøget. 9.1 Økotoksforsøg Kobber Konc. Middelværdi standardafvigelsen konfidensinterval [mg/kg] vægt areal længde densitet vægt areal længde densitet vægt areal længde densitet Cadmium middelværdi Standardafvigelsen Konfidensinterval Konc. Vægt areal længde densitet vægt areal længde densitet vægt areal længde densitet
373 Kobber Før Efter forandring % forandring Konc. nr. Vægt areal (mm2) længde (mm) vægt areal (mm2) længde (mm) vægt (g) areal (mm2) længde (mm) densitet(g/mm2 vægt areal længde densitet A B C D E F Kontrol
374 Cadmium Før Efter forandring % forandring Konc. nr. vægt areal længde vægt areal længde vægt (g) areal (mm2) længde (mm) densitet(g/mm2 vægt areal længde densitet Kontrol
375 Kobber Konc. Middel Konfidensinterval 95% [mg/kg] ChlA ChlA/ChlC ChlA/ChlB ChlA ChlA/ChlC ChlA/ChlB Klorofyl A i kobberpåvirket grønlandske f.vesiculosus Klorofyl A/C i kobberpåvirket grønlandske f.vesiculosus Klorofyl A/B i kobberpåvirket grønlandske f.vesiculosus absorbans ,01 0,05 0, ,01 0,05 0, ,01 0,05 0, konc. af kobber [µg/l] konc. af kobber [µg/l] konc. af kobber [µg/l] Cadmium Konc. Middel Konfidensinterval 95% [mg/kg] ChlA ChlA/ChlC ChlA/ChlB ChlA ChlA/ChlC ChlA/ChlB
376 Konc. nr. 630nm 647nm 664nm 750nm vægt slut Chl A Chl A/g Chl B Chl B/g Chl C Chl C/g Chl A/C pr g Chl A/B pr g [mg/kg] [abs] [abs] [abs] [abs] [g] Kobber A B C D E F Cadmium Kontrollen
377 9.2 Toleranceforsøg Konc. Middelværdi Stadardafvigelse 95% konfidensinterval [mg/l] Havn Sygehus Ulkebugt Ref Havn Sygehus Ulkebugt Ref Havn Sygehus Ulkebugt Ref Vægt Areal Længde Densitet
378 Konc. Før Efter forandring % forandring [mg/kg] akvarie nr vægt (g) areal (mm2) længde (mm) vægt (g) areal (mm2) længde (mm) vægt (g) areal (mm2) længde (mm) densitet(g/mm2 vægt areal længde densitet(g Havnen A B C D E F Sygehus A B C D E F
379 Ulkebugten A B C D E F Reference A B C D E F
380 Konc. Havnen Sygehus Ulkebugten REF [mg/l] Middel 95% Middel 95% Middel 95% Middel 95% Klorofyl A Klorofyl A/C Klorofyl A/B
381 Konc. akv. 630nm 647nm 664nm 750nm Vægt slut Chl A Chl A/g Chl B Chl B/g Chl C Chl C/g Chl A/C pr g Chl A [mg/l] [abs] [abs] [abs] [abs] [g] Havnen A B C D E F Sygehuset A B C D E F Ulkebugten A B C D E F Reference A B C D E F
382 Bilag 10 C. volutator data for forsøg i Danmark Data til vurdering af effekter på c.volutator og forsøgene med amphipoder i Grønland er beregnet udfra følgende formler: ( antalstart antallevende ) 100% % responsdødelighed = antal start Konc. Dødelighed [mg/kg] Middel Spredning 95%konfidens Kobber Cadmium
383 akv.nr dyr i alt glad mindre glad ked af det død små glad mindre glad ked ad det død i alt levende % lev
384 Bilag 11 Amphipode data for forsøg i Grønland (inkl. toleranceforsøg) Dødelighed for de grønlandske forsøg med amphipoder er beregnet efter samme princip som for c.volutator i Danmark. Herudover er der i Grønland lavet analyser af vægttabet udfra følgende formel: gennemsnitlig vægtstart vægtslut gennemsnitlig vægt start % responsvægttab = 100% gennemsnitlig vægttab 11.1 Økotoksforsøg kontrol Konc. Dødelighed Vægttab [mg/kg] Middel Spredning 95%konfidens Middel Spredning 95%konfidens Kobber Cadmium
385 Conc. nr. Sediment Volume st. Levende Døde Vægt 10 Tørvægt 10 i alt døde % respons vægttab %respons [mg/kg] g ml g g øget død vægttab 0, , , Kontrol
386 11.2 Toleranceforsøg Konc. Sygehus Havnen REF [mg/kg] middel spredning 95%konfidens middel spredning 95%konfidens middel spredning 95%konfidens Dødelighed Vægt
387 Konc. Dyr nr. Sediment Volume st. Levende Døde Vægt 10 Tørvægt 10 i alt levende % lev. vægttab %respons [mg/kg] [g] [ml] [g] [g] vægttab 0, S H REF S H REF S H REF S H REF S H REF Kontrol S H REF
388 Bilag 12 Billeder af f. vesiculosus fra forskellige lokaliteter i og udenfor Ulkebugten F. vesiculosus fra reference F. vesiculosus fra havnen F. vesiculosus fra sygehuset 387
Teknisk anvisning for marin overvågning
NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 2.3 Klorofyl a Britta Pedersen H Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 2.3-1 Indhold 2.3 Klorofyl-a 2.3-3 2.3.1 Formål 2.3-3
Læs mere0 Indhold. Titel: Klorofyl a koncentration. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1
Titel: Klorofyl a koncentration Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stiig Markager og Henrik Fossing TA henvisninger TA. nr.: M07 Version: 1 Oprettet: 20.12.2013 Gyldig fra: 20.12.2013 Sider: 10
Læs mereCTD
Bilagsliste Bilag 1 Beregning af salinitet Bilag 2 Bestemmelse af fosfor Bilag 3 Kjeldahl metoden Bilag 4 Kornstørrelsesfordeling Bilag 5 Glødetab og vandindhold Bilag 6 - Fosfor Bilag 7 - Kvælstof Bilag
Læs mereKvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose)
Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter vi indtager med vores mad er hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil
Læs mereJernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri
Bioteknologi 4, Tema 8 Forsøg www.nucleus.dk Linkadresserne fungerer pr. 1.7.2011. Forlaget tager forbehold for evt. ændringer i adresserne. Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri Formål
Læs mereTitel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV
Fag: KEMI Journal nr. Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT Navn: Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Formålet er at bestemme opløseligheden
Læs mereKædens længde kan ligger mellem 10 og 14 carbonatomer; det mest almindelige er 12.
Kemi laboratorieforsøg 9.2 Anioniske surfaktanter Anioniske surfaktanter er vaskeaktive stoffer, der har en hydrofob ende og en hydrofil ende. Den hydrofile ende er negativt ladet, dvs. en anion. Da der
Læs mereBilag 1 Kort over udledninger
Bilag 1 Kort over udledninger 5 6 4 3 7 8 2 1 1 Sygehus + husspildevand 2 Husspildevand 3 Havn + husspildevand 4 Royal Greenland 5 Husspildevand 6 Husspildevand 7 Chokoladefabrikken 8 Dumpen Bilag 2 -
Læs mereBiotechnology Explorer
Biotechnology Explorer Oprensning af genomisk DNA fra plantemateriale Manual Katalog nr. 166-5005EDU explorer.bio-rad.com Oversat og bearbejdet af Birgit Sandermann Justesen, Nærum Gymnasium, februar 2009
Læs mereKEMISK IN STITUT ENHAVNS UNIVERS ITET KØB. estere. samt. ved GC
H..C.ØRSTEDS UNGDMSLABRATRIUM KEMISK IN STITUT KØB ENHAVNS UNIVERS ITET Syntese og ekstraktion af naturlige estere samt identifikation ved GC Af Marc Cedenius Indhold Gran... 2 Syntese af Eddikesyre( )bornylester...
Læs mereKuvettetest LCK 381 TOC Total organisk kulstof
VIGTIGT NYT! Det aktuelle udgavenummer er nu angivet ved analyseproceduren eller aflæsning. Kuvettetest Princip Total kulstof () og total uorganisk kulstof () bliver gennem oxidation () eller forsuring
Læs mereØvelse: Analyse af betanin i rødbede
Forløb: Smagen af frugt og grønt: Kemimateriale modul 2-8 Aktivitet: Øvelse: Analyse af betanin i rødbede Fag: Kemi Klassetrin: 1. g, 2. g, 3. g Side: 1/14 Øvelse: Analyse af betanin i rødbede Forfattere:
Læs mereKemiøvelse 2 1. Puffere
Kemiøvelse 2 1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt andet
Læs mereBilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose
Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose Det synlige formål med øvelsen er at lære, hvorledes man helt præcist kan bestemme små mængder af glucose i en vandig opløsning ved hjælp af målepipetter, spektrofotometer
Læs mereKvantitativ bestemmelse af glukose
Kvantitativ bestemmelse af glukose Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter, vi indtager med vores mad, er, hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil i en stærk basisk
Læs merePuffere. Øvelsens pædagogiske rammer. Sammenhæng. Formål. Arbejdsform: Evaluering
1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt andet syrebaseteori
Læs mereØvelse: Chlorofylindholdet i spinat
Forløb: Smagen af frugt og grønt: Kemimateriale modul 2-8 Aktivitet: Øvelse: Chlorofylindholdet i spinat Fag: Kemi Klassetrin: 1. g, 2. g, 3. g Side: 1/6 Øvelse: Chlorofylindholdet i spinat Forfattere:
Læs mereMatematiske modeller Forsøg 1
Matematiske modeller Forsøg 1 At måle absorbansen af forskellige koncentrationer af brilliant blue og derefter lave en standardkurve. 2 ml pipette 50 og 100 ml målekolber Kuvetter Engangspipetter Stamopløsning
Læs mereHæld 25 ml NaOH(aq) op i et bægerglas. Observer væsken. Er den gennemsigtig? Hvilke ioner er der i ionsuppen?
Fældningsreaktion (som erstatning for titrering af saltvand) Opløs 5 g CuSO 4 i 50 ml vand Opløses saltet? Følger det teorien? Hvilke ioner er der i ionsuppen? Hæld 25 ml NaOH(aq) op i et bægerglas. Observer
Læs mereSTUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT A: NATURLIGE NANOMATERIALER
STUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT A: NATURLIGE NANOMATERIALER Navn: Dato:.. MÅL: - Lær om eksistensen af naturlige nanomaterialer - Lysets interaktion med kolloider - Gelatine og mælk som eksempler
Læs mere0 Indhold. Titel: Fluorescens. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1. Oprettet: Gyldig fra: Sider: 10 Sidst ændret: M05
Titel: Fluorescens Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stiig Markager og Henrik Fossing TA henvisninger TA nr.: M05 Version: 1 Oprettet: 27.01.2014 Gyldig fra: 27.01.2014 Sider: 10 Sidst ændret:
Læs mereLaboratorieprotokol for manuel isolering af DNA fra 0,5 ml prøve
Laboratorieprotokol for manuel isolering af DNA fra 0,5 ml prøve Til isolering af genomisk DNA fra indsamlingssætserierne Oragene - og ORAcollect. Du kan finde flere sprog og protokoller på vores webside
Læs mereKemiøvelse 2 C2.1. Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer
Kemiøvelse 2 C2.1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt
Læs mereGæringsprocessen ved fremstillingen af alkohol tager udgangspunkt i glukose molekylet (C
Molekyler af alkohol Byg molekylerne af forskellige alkoholer, og tegn deres stregformler Byg alkoholmolekyler med 1, 2 og 3 C atomer og 1 OH gruppe. Tegn deres stregformler her og skriv navnet ved. Byg
Læs mereFremstilling af bioethanol
Bioteknologi 3, Tema 6 Forsøg www.nucleus.dk Linkadresserne fungerer pr. 1.7.2011. Forlaget tager forbehold for evt. ændringer i adresserne. Fremstilling af bioethanol Nedenstående fermenteringsforsøg
Læs mereBiokemisk oxygenforbrug over 5 døgn (BOD 5 ) på lavt niveau med tilsætning af N-allylthiourea
1. Omfang og anvendelsesområde Biokemisk oxygenforbrug over 5 døgn (BOD 5 ) på lavt niveau med tilsætning af N-allylthiourea 2. udgave Godkendt: 28-05-2019 Denne metode beskriver måling af biokemisk oxygenforbrug
Læs mereBestemmelse af koffein i cola
Bestemmelse af koffein i cola 1,3,7-trimethylxanthine Koffein i læskedrikke Læs følgende links, hvor der blandt andet står nogle informationer om koffein og regler for hvor meget koffein, der må være i
Læs mereSom substrat i forsøgene anvender vi para nitrophenylfosfat, der vha. enzymet omdannes til paranitrofenol
Enzymkinetik Introduktion I disse forsøg skal I arbejde med enzymet alkalisk fosfatase. Fosfataser er meget almindelige i levende organismer og er enzymer med relativt bred substrat specificitet. De katalyserer
Læs mereTest dit eget DNA med PCR
Test dit eget DNA med PCR Navn: Forsøgsvejledning Formål med forsøget Formålet med dette forsøg er at undersøge jeres arvemateriale (DNA) for et transposon kaldet Alu. Et transposon er en DNA sekvens,
Læs mereTeknisk anvisning for analyse af jordvandsprøvernes holdbarhed i landovervågningen L-04
Teknisk anvisning for analyse af jordvandsprøvernes holdbarhed i landovervågningen Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Ruth Grant og Gitte Blicher- Mathiesen, DMU, Aarhus Universitet TA henvisninger
Læs mere[BESØGSSERVICE INSTITUT FOR MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK, AU]
Enzymkinetik INTRODUKTION Enzymer er biologiske katalysatorer i alle levende organismer som er essentielle for liv. Selektivt og effektivt katalyserer enzymerne kemiske reaktioner som ellers ikke ville
Læs mereBy- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium. Betydning af ny DS/ISO standard. By- og Landskabsstyrelsen. Total nitrogen i vandige prøver 2
By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af ny DS/ISO standard Total nitrogen i vandige prøver 2 By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni 2010 Betydning af ny DS/ISO standard Total nitrogen
Læs mereE 10: Fremstilling af PEC-solceller
E 10: Fremstilling af PEC-solceller Formål Formålet med forsøget er at fremstille PEC (Photo Electro Chemical) solceller ud fra vinduesruder, plantesaft, hvid maling og grafit fra en blyant. Apparatur
Læs mereTest dit eget DNA med PCR
Test dit eget DNA med PCR Forsøgsvejledning Navn: Side 1 af 7 Formål med forsøget Formålet med dette forsøg er at undersøge jeres arvemateriale (DNA) for et transposon kaldet Alu. Et transposon er en DNA
Læs mereBetydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Kjeldahl nitrogen
Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Kjeldahl nitrogen Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport December 2004 Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder
Læs mereProduktion af biodiesel fra rapsolie ved en enzymatisk reaktion
Produktion af biodiesel fra rapsolie ved en enzymatisk reaktion produceres fra rapsolie som består af 95% triglycerider (TG), samt diglycerider (DG), monoglycerider (MG) og frie fedtsyrer (FA). Under reaktionen
Læs mereNitrat sticks AquaChek 0-50 Bilag 3 Nitrat sticks
Notat SEGES P/S SEGES Planter & Miljø Test af måleudstyr til måling af nitrat i drænvand Ansvarlig KRP Oprettet 12-10-2016 Projekt: [3687, TReNDS] Side 1 af 5 Test af måleudstyr til måling af nitrat i
Læs mereRegnskovens hemmeligheder
Center for Undervisningsmidler, afdeling København Regnskovens hemmeligheder Øvelsesvejledning Formål Et gen for et kræfthelbredende protein er blevet fundet i nogle mystiske blade i regnskoven. Forskere
Læs mereBetydning af erstatning af DS metoder med EN/ISO metoder
By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af erstatning af DS metoder med EN/ISO metoder Farvetal Opdatering af rapport (2004) By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni 2010 Betydning af
Læs mereDialyse og carbamidanalyse
C.12.1 Dialyse og carbamidanalyse Formål: Ved dialyse af en vandig opløsning af proteinet albumin og det lavmolekylære stof carbamid trænes forskellige laboratorieprocedurer (afpipettering, tidtagning,
Læs mereTeknisk anvisning for marin overvågning
NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 1.4 Ilt Gunni Ærtebjerg Afd. for Marin Økologi Verner Dam Århus Universitet Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 1.4-1 Indhold 1.4 Måling af ilt 1.4-3
Læs mereBiologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand
Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes
Læs mereTest dit eget DNA med PCR
Test dit eget DNA med PCR Navn: Forsøgsvejledning Side 1 af 8 Formål med forsøget Formålet med dette forsøg er at undersøge jeres arvemateriale (DNA) for et transposon kaldet Alu. Et transposon er en DNA
Læs mereAnalyse af proteiner Øvelsesvejledning
Center for Undervisningsmidler, afdeling København Analyse af proteiner Øvelsesvejledning Formål At separere og analysere proteiner i almindelige fødevarer ved brug af gelelektroforese. Teori Alle dele
Læs mereMåling af ph i syrer og baser
Kemiøvelse 1 1.1 Måling af ph i syrer og baser Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 1 ved bioanalytikeruddannelsen. Øvelsen skal betragtes som en
Læs mereBetydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Total nitrogen i vandige prøver Miljøstyrelsens Referencelaboratorium
Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Total nitrogen i vandige prøver Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport Juni 2004 Betydning af erstatning af DS metoder med EN
Læs mereUNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION
UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION Formål 1. At bestemme omsætningen af organisk stof i jordbunden ved at måle respirationen med en kvantitative metode. 2. At undersøge respirationsstørrelsen på forskellige
Læs mereForsøg med tungmetaller og TBT i havnesediment i Sisimiut BILAGSRAPPORT. Mette Mygind Nielsen
11424 Videregående arktisk teknologi Forsøg med tungmetaller og TBT i havnesediment i Sisimiut BILAGSRAPPORT c960989 Mette Mygind Nielsen Center for Arktisk Teknologi, BYG DTU Danmarks Tekniske Universitet
Læs mereNæringssaltenes betydning for primærproduktionen
Bearbejdning af ØkoFyn gruppens tilsvarende eksperiment og tilpasning af dette til brug af PASCO datafangst nitratelektrode og spektrofotometer Introduktion Når en landmand høster sine afgrøder, fjerner
Læs mereØvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Bygning af et glucosemolekyle... 2 Bygning af et poly- sakkarid.... 3 Påvisning af glukose (1)... 4 Påvisning af glucose (2)... 5 Påvisning af disakkarider....
Læs mereForsøgsprotokol til larveforsøg: Tilsætning af 3 dage gamle larver til gødning inficeret med patogene bakterier
Forsøgsprotokol til larveforsøg: Tilsætning af 3 dage gamle larver til gødning inficeret med patogene bakterier Formål: at undersøge udviklingen i mængden af tilsatte patogene bakterier til hønsegødning.
Læs mereTest dit eget DNA med PCR
Test dit eget DNA med PCR Navn: Forsøgsvejledning Side 1 af 8 Formål med forsøget Formålet med dette forsøg er at undersøge jeres arvemateriale (DNA) for et transposon kaldet Alu. Et transposon er en DNA-sekvens,
Læs mereR-sætninger (Risikoangivelser) 1
R-sætninger (Risikoangivelser) 1 De R-sætninger, der i medfør af 13, nr. 7, litra b, skal påføres etiketten, skal anføres med det nedenfor nævnte ordvalg. Kombineres flere sætninger skal det ske på den
Læs mereDNA origami øvelse 2013. DNA origami øvelse
DNA origami øvelse Introduktion I denne øvelse bruger vi DNA origami teknikken til at samle en tavle af DNA med dimensioner på 70 nm x 100 nm. Tavlen dannes af et langt enkeltstrenget DNA molekyle, der
Læs mereNa + -selektiv elektrode
C.11.1 Na + -selektiv elektrode Formål: Øvelsens formål er at kalibrere en Na + -ISE (ionselektiv elektrode) finde elektrodens linearitetsområde anvende elektroden til koncentrationsbestemmelse belyse
Læs mereANALYSE AF FEDTINDHOLD I MADOLIE
ANALYSE AF FEDTINDOLD I MADOLIE Ved denne øvelse bestemmes det gennemsnitlige antal dobbeltbindinger pr. fedtsyre og fedtstoffets middelmolmasse for en madolie. Supplerende baggrundsinformation om lipider
Læs mereOprensning af fructofuranosidase fra gær. Matematik. Kemi. LMFK-bladet, nr. 3, maj
Oprensning af fructofuranosidase fra gær Formål Øvelsens formål er at demonstrere, hvordan et enzym kan ekstraheres fra gær og groft oprenses via gelfiltrering. Desuden bestemmes enzymets aktivitet og
Læs mereAlger - Det grønne guld
Ådalskolen Esbjerg Unge Forskere Alger - Det grønne guld 5.A Ådalskolen Esbjerg Unge Forskere 2015 Alger - det grønne guld 2 Hej jeg hedder Emil og jeg er 12 år og går i 5. klasse. Jeg har valgt at lave
Læs mereAndrostenon-indol-skatol-protokol.
Androstenon-indol-skatol-protokol. Indholdsfortegnelse: 1. Formål side 2 2. Teori side 2 2. Prøvebehandling side 2 3. Materialer side 2 3.1 Apparatur side 2 3.2 Kemikalier side 3 3.3 Reagenser side 3 4.
Læs mere[BESØGSSERVICE INSTITUT FOR MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK, AU]
Enzymkinetik INTRODUKTION Enzymer er biologiske katalysatorer i alle levende organismer som er essentielle for liv. Selektivt og effektivt katalyserer enzymerne kemiske reaktioner som ellers ikke ville
Læs mereBetydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Total phosphor i vandige prøver Miljøstyrelsens Referencelaboratorium
Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Total phosphor i vandige prøver Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport Oktober 2004 Betydning af erstatning af DS metoder med
Læs mereØvelse med tarmkræftceller i kultur.
Øvelse med tarmkræftceller i kultur. Baggrund Hver 3. dansker bliver ramt af kræft, inden de er blevet 75 år. Tyktarmskræft er den 3. hyppigste kræftform hos både mænd og kvinder, hvor henholdsvis 7.3
Læs mereLaboratorieforsøg: Phosphats binding i jord
Laboratorieforsøg: Phosphats binding i jord Karina Knudsmark Jessing, ph.d. studerende Jordbunds-og Miljøkemi, Institut for Grundvidenskab Assistent: ph.d. studerende Karin Cederkvist Dias 1 Oversigt over
Læs mereForsæbning af kakaosmør
Side: 1/10 Forsæbning af kakaosmør Forfattere: Lone Berg Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Kompetenceområder: Introduktion: Formålet med denne øvelse er at bestemme kakaosmørs gennemsnitlige molare
Læs mereAFKØLING Forsøgskompendium
AFKØLING Forsøgskompendium IBSE-forløb 2012 1 KULDEBLANDING Formålet med forsøget er at undersøge, hvorfor sneen smelter, når vi strøer salt. Og derefter at finde frysepunktet for forskellige væsker. Hvad
Læs mereKuvettetest LCK 381 TOC Total organisk kulstof
Kuvettetest Princip Total kulstof () og total uorganisk kulstof () bliver gennem oxidation () eller forsuring () omdannet til kuldioxid (CO 2 ). CO 2 overføres fra reaktionskuvetten gennem en membran til
Læs mere0 Indhold NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET. Version:
Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Liselotte Sander Johansson Peter Wiberg-Larsen Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience TA henvisninger TA. nr.: S08 Version: 1 Oprettet: 03.02.2012
Læs mereIntro5uktion: I'" Acetylsalicylsyre. Salicylsyre
Intro5uktion: H'11t frem til omkring 1850 var alle tilgængelige smertestillende midler "naturstoffer", dvs oftest ekstrakter fra planter eller dyr. Det første syntetisk fremstillede smertestillende stof
Læs mereNye metoder til bestemmelse af KCl i halm
RESUME for Eltra PSO-F&U projekt nr. 3136 Juli 2002 Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm Indhold af vandopløselige salte som kaliumchlorid (KCl) i halm kan give anledning til en række forskellige
Læs mereTest dit eget DNA med PCR
Test dit eget DNA med PCR Navn: Forsøgsvejledning Side 1 af 8 Formål med forsøget Formålet med dette forsøg er at undersøge jeres arvemateriale (DNA) for et transposon kaldet Alu. Et transposon er en DNA-sekvens,
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET C5-0224/2003. Fælles holdning. Mødedokument 2001/0212(COD) 14/05/2003
EUROPA-PARLAMENTET 1999 Mødedokument 2004 C5-0224/2003 2001/0212(COD) DA 14/05/2003 Fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om gødninger Dok. 12733/2/02 Erklæringer
Læs mereTeknisk anvisning for marin overvågning
NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 5.3 Pb datering af sediment Henrik Fossing Finn Adser Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 5.3-1 Indhold 5.3 Pb datering
Læs mereDNA origami øvelse DNA origami øvelse
DNA origami øvelse Introduktion I denne øvelse bruger vi DNA origami teknikken til at samle en tavle af DNA med dimensioner på 70 nm x 100 nm. Tavlen dannes af et langt enkeltstrenget DNA molekyle, der
Læs mereKuvettetest LCK 380 TOC Total organisk kulstof
VIGTIGT NYT! Det aktuelle udgavenummer er nu angivet ved analyseproceduren eller aflæsning. Kuvettetest Princip Total kulstof () og total uorganisk kulstof () bliver gennem oxidation () eller forsuring
Læs mereAnvendelse af propolis
Egenskaber ved propolis Propolis er meget lidt opløselig i vand, men bedre i alkohol. Ethanol er den mest almindelige alkohol, men også glycerol anvendes til opløsning af propolis. Propolis smelter ved
Læs mereSerietest LCW 510 Klor/Ozon
VIGTIGT NYT! Det aktuelle udgavenummer er nu angivet ved analyseproceduren eller aflæsning. Se venligst punktet Bemærk (se nedenfor). Serietest Princip Oxidationsmidler reagerer med diethyl-p-phenylendiamin
Læs mere1HWWRSULP USURGXNWLRQ
3ODQWHI\VLRORJL,QWURGXNWLRQ 1HWWRSULP USURGXNWLRQ -RUGEXQGVW\SHUýðýQ ULQJVVDOWHýðýV YDQG Når en landmand høster sine afgrøder fjerner han samtidig mineraler og næringssalte fra markjorden. Det skyldes,
Læs mereBilag 1: Data fra adsorptionsforsøg (Tilsætning af Cd)
Indeks over bilag Bilag : Data fra adsorptionsforsøg (Tilsætning af Cd) Bilag 2: Data fra adsorptionsforsøg (Tilsætning af Pb) Bilag 3: Vandindhold i dansk og grønlandsk ler Bilag 4: ph i væskefasen efter
Læs mereØvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland
Indholdsfortegnelse Sådan kan du påvise ilt (O 2 )... 2 Sådan kan du påvise CO 2... 3 Sådan kan du påvise SO 2... 4 Sådan kan røg renses for SO 2... 5 Sammenligning af indåndings- og udåndingsluft....
Læs mereSpektrofotometrisk bestemmelse af kobberindhold i metaller
Spektrofotometrisk bestemmelse af kobberindhold i metaller Formål: Øvelsens formål er at bestemme indholdet af kobber i metallegeringer, fx i smykker eller i mønter. Dette gøres ved hjælp af spektrofotometri.
Læs mereBetydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Farvetal
Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Farvetal Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport December 2004 Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Farvetal
Læs mereDNA origami øvelse. Introduktion. DNA origami øvelse 3 timer 2018
DNA origami øvelse Introduktion I denne øvelse bruger vi DNA origami teknikken til at samle en tavle af DNA med dimensioner på 70 nm x 100 nm. Tavlen dannes af et langt enkeltstrenget DNA molekyle, der
Læs mereBlandbarhed. HTX Roskilde. Ida Sophie Dyrbye Hersbøll H 1.3
Kemi Blandbarhed HTX Roskilde Ida Sophie Dyrbye Hersbøll H 1.3 21/1-2010 Teststoffer Formålet med denne øvelse er at undersøge nogle stoffer blandbarhed I to forskellige opløsningsmidler, vand og pentan.
Læs mereKemiøvelse 2 C2.1. Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer
Kemiøvelse 2 C2.1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt
Læs merePÅFØRINGSVEJLEDNING FOR TRUSTY STEP (nr. 1001) til klinkegulv, keramik porcelæn, terrazzo, granit, beton, marmor
PÅFØRINGSVEJLEDNING FOR TRUSTY STEP (nr. 1001) til klinkegulv, keramik porcelæn, terrazzo, granit, beton, marmor Distributør: BUNDTRADE, Virum Stationsvej 107, 2830 Virum Tlf: 45 85 84 04 post@bundtrade.dk
Læs mereVitagro professionel drivhusgødning
Revisionsdato: 14. februar 2012 1. Udgave. Side 1 af 5 1. Navnet på produktet og virksomheden Produktnavn: Produkttype: Vitagro professionel drivhusgødning Gødning. Leverandør: Bayer A/S Bayer Environmental
Læs mereVægt Knust malt (se opskrift) Klar urt. Gærnæring Mæskegryder (4 6 L)
Ølbrygning Udarbejdet af Jacob Højgaard Thinggaard, Viborg Gymnasium og Hf for Aktuel Naturvidenskab. Se også artiklen: Ølbrygning avanceret bioteknologi i nr. 5 2016. http://aktuelnaturvidenskab.dk/fileadmin/aktuel_naturvidenskab/nr
Læs mereGenerel procedure for Kejsbryg 20 Liter.
Generel procedure for Kejsbryg 20 Liter. Kejsbryg Setup: Mæskeudstyr: 2 stk. Coleman køle bokse af 5 gallon, monteret med 50 cm silikoneslange og en aftapningsventil på den udvendige side. Indvendig en
Læs mereAlgedråber og fotosyntese
Algedråber og fotosyntese Fotosyntesen er en utrolig kompleks proces, som kan være svær at forstå. Heldigvis kan fotosyntesen illustreres på en måde, så alle kan forstå, hvad der helt præcist foregår i
Læs mereØvelse 4.2 1/5 KemiForlaget
KST G ERNÆRING Benthe Schou ØVELSE 4. Øvelse: Iodtal for fedtstoffer Indledning Et fedtstofs ernæringsmæssige sundhed bestemmes af hvilke fedtsyrer, der indgår i fedtstoffet. Fedtstoffets sundhed er stærkt
Læs mereTI-B 9 (85) Prøvningsmetode Hærdnet betons chloridindhold
Hærdnet betons chloridindhold Teknologisk Institut, Byggeri Hærdnet betons chloridindhold Deskriptorer: - Udgave: 1 Dato: 1985-05-7 Sideantal: / Bilag: 1 Udarbejdet af: BF/JKU Hærdnet betons chloridindhold
Læs mereTissue_LC_200_V7_DSP og Tissue_HC_200_V7_DSP
August 2015 QIAsymphony SPprotokolark Tissue_LC_200_V7_DSP og Tissue_HC_200_V7_DSP Dette dokument er Tissue_LC_200_V7_DSP og Tissue_HC_200_V7_DSP QIAsymphony SPprotokolark, R2, til kitversion 1. QIAsymphony
Læs mereKOSMOS. 7.1 Spaltning af sukker. Materialer MADENS KEMI KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER
KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER 7.1 Spaltning af sukker I skal undersøge, hvordan sukker spaltes ved kontakt med en syre. Almindelig hvidt sukker er et disaccharid. Det kan spaltes i to monosaccharider:
Læs mereTask 1. Gær til hverdag og fest. DM i Science for 1.g Finale 2015 Onsdag 25.februar 2015 kl. 14-17.
Task 1 Gær til hverdag og fest DM i Science for 1.g Finale 2015 Onsdag 25.februar 2015 kl. 14-17. Opgave 1: Opgave 2: Opgave 3: Opgave 4: 25 point 29 point 31 point 29 point Gær kan bruges til lidt af
Læs mereElevforsøg i 10. klasse Alkohol
Fysik/kemi Viborg private Realskole 2016-17 Elevforsøg i 10. klasse Alkohol Model af et alkohol-molekyle Formål At illustrere hvordan forskellige alkohol-molekyler er opbygget At bygge modeller af alkohol
Læs mereKemi Kulhydrater og protein
Kemi Kulhydrater og protein Formål: Formålet med forsøget er at vise hvordan man kan påvise protein, fedtstof, simple sukkerarter eller stivelse i forskellige fødevarer. Samtidig kan man få en fornemmelse
Læs mereAppendix 1: Udregning af mængde cellesuspention til udsåning. Faktor mellem total antal celler og antal celler der ønskes udsås:
Appendix Appendix 1: Udregning af mængde cellesuspention til udsåning Fortyndingsfaktor: Efter trypsinering og centrifugering af celler fra cellestokken, opblandes cellerne i 1 ml medie. For at lave en
Læs mereEmballage- og fyldningsvejledning
Dunk 2,5 l 2,5 l dunk med rødt eller sort låg Diverse uorganiske Fyldes til kraven. Dunk 5 l 5 l dunk med rødt låg Diverse uorganiske Fyldes til kraven. 60 ml plastflaske PFAS 100 ml plastflaske 100 ml
Læs mereMælkesyrebakterier og holdbarhed
Mælkesyrebakterier og holdbarhed Navn: Forsøgsvejledning Mælkesyrebakterier og holdbarhed Formål med forsøget Formålet med denne øvelse er at undersøge mælkesyrebakteriers og probiotikas evne til at øge
Læs mereExoterme og endoterme reaktioner (termometri)
AKTIVITET 10 (FAG: KEMI) NB! Det er i denne øvelse ikke nødvendigt at udføre alle forsøgene. Vælg selv hvilke du/i vil udføre er du i tvivl så spørg. Hvis du er interesseret i at måle varmen i et af de
Læs mere