Habitat- og fuglebeskyttelsesområder Lillebælt

Transkript

1 Habitat- og fuglebeskyttelsesområder Lillebælt 1

2 1. Beskrivelse af området Habitatområder: H96 Lillebælt hektar Fuglebeskyttelsesområder: F47 Lillebælt hektar Ramsarområde: R15 Lillebælt hektar Den jyske del af de internationale naturbeskyttelsesområder i Lillebælt omfatter bl.a. strandengsområder, klit, strand, kystlaguner samt marine havområder (se kortbilag). Området udgøres af habitatområde H96, fuglebeskyttelsesområde F47 og ramsarområde R15. Grænsen for habitat-, fuglebeskyttelses- og ramsarområde er sammenfaldende. 79 % af natura området er hav, mens 21 % er land. Denne analyse omfatter den jyske terrestriske del. For information om den fynske terrestriske del henvises til basisanalyse udarbejdet af det tidligere Fyns Amt. De marine områder er kort beskrevet i begge analyser. Nedenstående tabel giver et historisk overblik over antallet af ynglepar for arter fra fuglebeskyttelsesdirektivet for hele fuglebeskyttelsesområdet (Danmarks Miljøundersøgelser, 2006; Skov- og Naturstyrelsen, 1995). Art fra fuglebeskyttelsesdirektivet 1983 (SNS) 1988 (SNS) (DMU) (DMU) Almindelig Ryle (+) Brushane (+) Dværgterne (+) Ederfugl Engsnarre Fjordterne ? Havterne Havørn Hedelærke - - 0? Hvepsevåge - - -? Isfugl - - (+)? Klyde Klyde Mosehornugle Plettet Rørvagtel Rødrygget Tornskade - - (+) + Rørdrum Rørhøg Skarv Spidsand Splitterne

3 Nedenstående tabel giver et historisk overblik over antallet af trækgæster for udvalgte arter fra fuglebeskyttelsesdirektivet for hele fuglebeskyttelsesområdet (Danmarks Miljøundersøgelser, 2006; Skov- og Naturstyrelsen, 1995). Art fra fuglebeskyttelsesdirektivet 1983 (SNS) (SNS) 1991 (SNS) (DMU) (DMU) Bjergand Ederfugl Fløjlsand Grågås Hvinand Lille skallesluger Sangsvane Skarv Taffeland Toppet skallesluger Troldand Den sønderjyske del af Natura 2000 området Lillebælt udgøres af søterritoriet og et antal adskilte områder på land. I gennemgangen er landområderne opdelt i følgende dele: Halk Nor (A), Bankel Sø (B), Årø med Årø Kalv (C), Linderum og Korsø (D), engområder ved Årøsund (E), Ørby Hage og mundingen af Haderslev Fjord (F), Avnø Vig og Jørl Hage (G), Hejls Nor (H) samt Stenderup Hage (I). De enkelte lokaliteter (A I) er beskrevet nedenfor: A: Halk Nor Areal: 60 hektar Middeldybde: 0,5 meter Største dybde: 1,5 meter Oplandsareal: 1148 hektar Halk Nor (59,9 ha. marin og 250 ha land) er en brakvandssø/kystlagune (prioriteret habitatnaturtype 1150), der ligger sydøst for Haderslev. Halk Nor er i amtets regionplan målsat som sø med en skærpet målsætning (A 1 ; særligt naturvidenskabeligt interesseområde). Det vurderes, at målsætningen er opfyldt (baseret på Sønderjyllands Amts undersøgelser, hvor de seneste er foretaget i 1992). Søen ligger tæt op ad Lillebælt og er forbundet med Sandvig via tidevandsrender i strandengene mod nordøst. Saltholdighed i søen er hovedsageligt reguleret af indstrømmende saltvand ved højvande i Lillebælt, og derfor har noret til tider næsten marine tilstande. Noret modtager ferskvand fra to tilløb, Majbæk og Ulvkær Bæk. Halk Nor henligger praktisk talt i naturtilstand og området omkring er et fornemt eksempel på landskabstypen marint forland. Området er tilholdssted for mange fugle og i strandengen findes en artsrig vegetation. Noret er omgivet af et omfattende krumoddekompleks, der nu består af strandenge (type 1330) med mindre strandsøer (1150), artsrigt overdrev på sur bund (6230), en række stabile kystklitter langs havet (2130) samt yderst en smal stribe med flerårig vegetation på stenet strand (1220). Mod øst hæver terrænet sig markant. Her ligger et artsrigt overdrev, overvejende på sur bund, men også med et mindre parti på kalkrig bund. Hele området er afgræsset 3

4 på samme måde i over 150 år, og vegetationen indeholder mange arter, heraf en del sjældne, f.eks. Opret Kobjælde, gøgeurter Sandløg mm. Ynglefugle er bl.a. Havterne samt potentielt Brushane og Engryle (NOVANA-artsovervågning, 2006). Strandtudse yngler i søerne ved Hejsager og det lille vandhul i østenden af noret. Et EU- LIFE-projekt vedr. kystlaguner forventes at forbedre kystlagune habitatkomplekset samt forholdene for vadefugle og padder (se afsnit om plejetiltag). B: Bankel Sø Areal: 216 hektar Middeldybde: 1,4 meter Største dybde: 2,5 meter Oplandsareal: 2219 hektar Bankel Sø (Bankel Nor) er brakvandssø (kystlagune) (prioriteret habitatnaturtype1150), beliggende øst for Haderslev. Rundt om søen mod nord, vest og syd ligger landbrugsland med enkelte skovarealer og mod øst findes marint forland og strandenge (type 1330). Søen har tilløb fra Møllebæk, Bellumris og kommunevandløb 10 og 12. Afløbet sker gennem en rende, Løbet (Æ Loff), til Lillebælt. Der er til tider tilbageløb i Løbet, som giver en saltvandspåvirkning af søen. Saltholdigheden er målt til at svinge mellem 11 og 23 promille. Dette betyder at flora og fauna typisk har et lavt artsantal. Saltholdigheden er så høj at der findes blåmuslingebanker i søen, der ved filtration af alger er med til at gøre vandet klarere. Andre bunddyr som dyndsnegl og tangsnegl er også tilstede, og disse snegle er karakteristiske for lavvandede lokaliteter med slammet sandbund med et højt indhold af planterester og organisk materiale. Desuden er der fundet mange forskellige arter af tang i søen. Bankel Sø er i regionplanen målsat som særligt videnskabeligt interesseområde (målsætning A 1 ). Det vurderes, at målsætningen ikke er opfyldt. Søen har en forholdsvis god sigtdybde, men er belastet af næringsstoffer. Artssammensætningen af bunddyr tyder på periodiske iltsvind. Bl.a. derfor er målsætningen ikke opfyldt. Mellem kystlagunen og havet ligger vildtreservatet Nørremaj, bestående af strandenge og mere overdrevsagtige strandenge, hvor der er gode ynglelokaliteter for fugle. Reservatets formål er at beskytte fuglelokaliteterne Nørremaj og Flovt Sande. Færdsel er forbudt fra 15. marts til 15. juli. Ynglefugle er bla. Havterne (Skov- og Naturstyrelsen, Reservatkontoret, 2004). Havørn har siden 1996 ynglet ved Bankel. Parret har haft ynglesucces hvert år på nær 2003 (Dansk Ornitologisk Forening, 2006). Klyde er potentiel ynglefugl. C: Årø med Årø Kalv og Korsø Årø Kalv (47 ha. land og 91 ha. marin) er ynglefuglereservat, med adgangsforbud i yngletiden 1. marts til 15. juli. Årø Kalv var oprindeligt en gruppe småøer, der efterhånden er blevet landfaste med Årø pga. aflejringer i et veludviklet krumoddekompleks. Den østligste del af Kalven består af sandstrand og en ikke særlig veludviklet klitvegetation (habitat-naturtype 2130) mens kernen og den vestlige del består af strandenge (1330) med kystlaguner og strandsøer (1150). Botanisk er området af interesse, idet der bl.a. forekommer Stilket Kilebæger og Strandsalat. Lav Hindebæger er tidligere angivet fra området, men er muligvis forsvundet, idet den ikke kunne genfindes ved en eftersøgning i 2006 (NOVANA-artsovervågning, 2006). Årø Kalv var tidligere en god ynglelokalitet for edderfugl. Dette ophørte, da der i isvinteren i 1995 kom ræve til øen. Blandt ynglefuglene er Havterne og Dværgterne (1) samt potentielt Klyde. 4

5 Rørhøg yngler sandsynligvis på øen (Skov- og Naturstyrelsen, Reservatkontoret, 2004; NOVANAartsovervågning, 2006, Dansk Ornitologisk Forening, 2006). St. Korsø på øens vestside er et veludviklet krumoddekompleks med strandenge og strandsøer. Langs Sydøen er stenet strand med flerårige planter (1220). I klinterne yngler mange digesvaler. D: Linderum Linderum er en ubeboet græsklædt ø ca. 7 ha. Det er vildtreservat for ynglefugle og der er adgangsforbud i yngletiden. Der ynglede op til 14 par Havterner på Linderum 2004 (Skov- og Naturstyrelsen, Reservatkontoret, 2004). E: Årøsund Både syd og nord for Årøsund ligger mindre områder med strandenge. En væsentlig del af disse er under tilgroning. Der indgår også et lille rigkær, med stort artsindhold. F: Ørby Hage Strandeng og strandsøer ved Haderslev Fjords munding, omgivet af krumodde med kystklit og stenet forstrand. G: Jørl Hage Strandenge og strandsumpe ved Avnø Vig, strandengene græsses ganske ekstensivt, og flere arealer er opgivet. H: Hejls Nor Areal: 192 hektar Middeldybde: 2,3 meter Største dybde: 6 meter Oplandsareal: hektar Hejls Nor (Hejlsminde Nor) (84 ha. land og192 ha marin). Hejlsminde Nor er trækfuglereservat. Hejls Nor er en lavvandet kystlagune med brakvand (salinitet promille), omgivet af strandenge og rørskov. Hejls Nor har ferskvandstilløb fra Kær Mølleå, Aller Å og Hejls Å og har forbindelse med Lillebælt gennem en rende ved Hejlsminde. Hejls Nor er i regionplanen målsat som særligt videnskabeligt interesseområde (målsætning A 1 ). Hejls Nor er belastet med næringssalte, og det vurderes at målsætningen ikke er opfyldt. Rørhøg yngler sandsynligvis i området (Dansk Ornitologisk Forening, 2006). Isfugl og Klyde er potentielle ynglefugle. I: Stenderup hage Smal, lav, delvist tilgroet kystskrænt på ca. 1 hektar med en stor bestand af ansvarsarten fjerknopurt, samt nogle små arealer med små strandenge og rigkær. Ved Stenderup Hage findes veludviklede stenstrande med én- og flerårig vegetation. Den tilgroede kystskrænt har over 50% vedplantedækning, og er derfor ikke kortlagt her. Området er omfattet af en fredning. 5

6 2. Udpegningsgrundlag: Habitatområder Naturtyper: Nedenfor er angivet de naturtyper, som indgår i udpegningsgrundlaget for habitatområdet. Arealangivelserne gælder kun for jylland (tidligere Sønderjyllands og Vejle Amter). De fynske arealer er angivet i basisanalyse udarbejdet af det tidligere Fyns Amt. Skovnaturtyper er kortlagt af Skov- og Naturstyrelsen i 2006 og fremgår af skovbasisanalyserne. De øvrige naturtyper er enten kortlagt af Sønderjyllands og Vejle Amter i eller ikke ved kortlægningen (NOVANA-kortlægning, ). (1) Areal estimeret ud fra lokalkendskab og luftfoto. (2) Mosaik af 1210 og 1220 kortlagt i det tidligere Vejle Amt. Områdekode Habitatnaturtype Areal (ha) H Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1150 *Kystlaguner og strandsøer 315,8 (1) 1160 Større lavvandede bugter og vige 1170 Rev 1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde 3,5 (2) 1220 Flerårig vegetation på stenede strande 6,73 (1) 1230 Klinter eller klipper ved kysten 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge 212, Forstrand og begyndende klitdannelser 2120 Hvide klitter og vandremiler 2, *Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit ) 48, Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3260 Vandløb med vandplanter 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 6230 *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 67, Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn 7220 *Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær 1, Bøgeskove på muldbund SNSkortlagt 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund SNSkortlagt 6

7 Fuglebeskyttelsesområder Arter: Y: Ynglende art. T: Trækfugle, der opholder sig i området i internationalt betydende antal. Tal for trækfugle gælder for hele fuglebeskyttelsesområdet (Danmarks Miljøundersøgelser, 2006, maks. Optalt i perioden ). Tal for ynglefugle gælder kun for den Sønderjyske del. Områdekode Art Status Bestand F47 Sangsvane T 466 Havørn Y 1 Rørhøg Y 0-3 Plettet Rørvagtel Y Ukendt Engsnarre Y Ukendt Klyde Y 3 Brushane Y Ukendt Mosehornugle Y Ukendt Fjordterne Y Ukendt Havterne Y Dværgterne Y 1 Bjergand T 100 Ederfugl T Hvinand T 1268 Toppet Skallesluger T 764 Kendte og potentielle levesteder Engryle og Brushane har potentielt levested i den østlige del af Halk Nor. Klyde har potentielt levested i den sydøstlige del af Hejls Nor, på den nedre del af Årø Kalv og i den østlige del af Bankel Nor. Rørhøg har potentielt levested i den vestlige del af Hejls Nor og på Årøs nordspids. Aktuelt yngler den på den sydvestlige del af Årø. Isfugl er potentiel ynglefugl i Aller Å, som er en sydvestgående udløber af Hejls Nor. Bestanden af løvfrø er under kraftig ekspansion på Stenderup-halvøen og arten findes tæt op ad H96. 7

8 3. Datapræsentation: Oversigt over tilgængelige data: Habitatnaturtype Bilag NOVANA Andre data 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe *Kystlaguner og strandsøer Større lavvandede bugter og vige Rev Enårig vegetation på stenede strandvolde Flerårig vegetation på stenede strande Klinter eller klipper ved kysten Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand - SJA + Vejle Strandenge Amt kortlægning 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser Hvide klitter og vandremiler *Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit ) 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3260 Vandløb med vandplanter Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund SJA + Vejle Amt kortlægning Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn 7220 *Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand SJA + Vejle Rigkær Amt kortlægning 9130 Bøgeskove på muldbund Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 8

9 Art fra fuglebeskyttelsesdirektivet Bilag NOVANA Andre data Sangsvane - - Danmarks Miljøundersøgelser, 2006 Havørn Bilag 1, - DOF, 2006 Rørhøg Bilag 1, - DOF, 2006 Plettet rørvagtel Bilag 1, overvågning - Engsnarre Bilag 1, overvågning - Klyde Bilag 1, - DOF, 2006 Brushane Bilag 1, overvågning Reservatkontoret; DOF, 2006 Mosehornugle Bilag 1, overvågning DOF, 2006 Fjordterne Bilag 1, - Reservatkontoret; DOF, 2006 Havterne Bilag 1, Overvågning Reservatkontoret; DOF, Dværgterne Bilag 1, Overvågning 2006 Bjergand - - Danmarks Miljøundersøgelser, 2006 Ederfugl - - Danmarks Miljøundersøgelser, 2006 Hvinand - - Danmarks Miljøundersøgelser, 2006 Toppet skallesluger - - Danmarks Miljøundersøgelser, Foreløbig trusselsvurdering: På baggrund af de tilgængelige data om naturtyper og arters forekomster er der foretaget en foreløbig vurdering af truslerne mod arterne og naturtyperne i Natura 2000 området. Truslerne omfatter påvirkninger, hvor der er en begrundet mistanke om, at de har en negativ betydning for naturtilstanden. De største trusler er gennemgået i de følgende afsnit ( ) Eutrofiering Den generelle eutrofiering med luftbårne kvælstofforbindelser påvirker i nogen grad strandengene. Større effekt har eutrofieringen på overdrevene og rigkærene, hvor tålegrænsen er overskredet. For rigkærene vurderes tilledning af drænvand fra de intensivt dyrkede arealer også at være en trussel. Brakvandssøerne Halk Nor, Bankel Sø og Hejls Nor vurderes alle at være påvirkede af næringssalte Tilgroning Mange steder opgives afgræsning af strandenge og overdrev med tilgroning til følge. Strandenge gror til i Tagrør og høje urter, men også græsser (primært Rød Svingel) kan danne en måtte af lange strå, som dækker bunden og forhindrer lave plantearter i at spire og gro. Samtidig bliver kvaliteten af de nye spirer, som er vigtige for gæs på forårstræk, ringere. Ved Halk Nor vil afgræsningen med kreaturer, der er forgået på præcis samme måde gennem mere end 150 år, sandsynligvis ikke kunne holdes på samme niveau i fremtiden uden ekstra indsats. Manglende afgræsning vil være en katastrofe for såvel botanik som ynglefugle. Ved Bankel Sø/Nørremaj er cirka en tredjedel af strandengene ved at gro til i bl.a. højtvoksende Rød Svingel. Fortsætter dette, vil det give problemer for ynglefugle og øvrige strandengsplanter. 9

10 Årø Kalv gror til en del steder, hvilket med tiden kan true ynglefuglenes muligheder og true de mindre konkurrencedygtige strandengsplanter. En (mindre) del af arealet bliver dog afgræsset. En årrække blev der afgræsset med et mindre antal Galloway kreaturer. Hvor der bliver afgræsset, er græsningstrykket for lavt. Eksempelvis er Lav Hindebæger er nu muligvis forsvundet. St. Korsø: Manglende græsning og/eller for lavt græsningstryk fører til tilgroning. Fortsætter dette, vil det give problemer for ynglefugle og strandengsplanter. Den sydlige del er ikke blevet afgræsset i flere år. Jørl Hage er under tilgroning pga. manglende afgræsning. Ved Hejls Nor gror strandengeneflere steder i rørskov pga. manglende afgræsning. Strandtudsens ynglemuligheder forringes ved Hejsager pga. tilgroning som følge af eutrofiering og manglende eller utilstrækkelig afgræsning. På kystskrænten ved Stenderup hage, som er en potentiel 6230 og har en store bestand af Fjerknopurt, er der behov for en pleje i form af rydning for at fremme den lysåbne vegetation. Dette er allerede diskuteret med ejeren, Skov- og Naturstyrelsen og rydning er aftalt. Plejen vil kunne genskabe arealer med 6230 i en størrelsesorden på ca. 1,5 ha. Skrænten er i dag en naturtype Hydrologi Hydrologien i de landværts dele af habitatområdet er relativt upåvirket. Der er forholdsvis få afvandingsgrøfter, og de forfalder i takt med at græsningen på strandengene opgives. Der er flere steder tegn på afvanding, men afvandingen er dog ikke så kraftig, at det har medført tydelige ændringer i vegetationen Invasive arter Strandengene invaderes generelt af Rynket Rose, der breder sig langs strandene og på strandengene. Bjørneklo forekommer i den nordlige del af habitatområdet Arealmæssige ændringer Der foreligger ikke data vedr. arealmæssige ændringer Forstyrrelse af arter Løse hunde er et alvorligt problem flere steder, især Ved Halk Nor, på Revshale og på Årø Kalv. Fuglene forstyrres meget, hvilket er et alvorligt problem, især i fuglenes yngletid. På Årø Kalv og på småøerne, Linderum m.fl. går småbådsejlere i land i yngletiden og forstyrrer ynglefuglene, på trods af adgangsforbud. Småbåde og surfere sejler på vandfladen ved Årø Kalv også i yngletiden. De alsidige aktiviteter på skydeterrænet ved Halk Nor medfører forstyrrelser, som må antages at påvirke ynglefuglene. Ræv ankom til Årø under isvinteren 1994/95, og forhindrer nu især Ederfugl i at yngle Vandkvalitet Vandkvaliteten i brakvandssøerne Bankel Sø og Hejls Nor er forringet pga. for høj belastning med af næringssalte og det vurderes at miljøkvalitetsmålsætningen for de tre områder (målsætning A1; særligt naturvidenskabeligt interesseområde) ikke er opfyldt. For det marine område i Lillebælt vurderes den samlede miljøtilstand ikke at være opfyldt, idet den afviger fra den generelle miljøkvalitetsmålsætning om et upåvirket eller kun svagt påvirket planteog dyreliv. Opfyldelse af den generelle målsætning for Lillebælt forudsætter en permanent reduktion af udledningerne af næringssalte, herunder især kvælstof fra diffuse kilder og af udledningerne af miljøfremmede stoffer. Datagrundlaget for nærværende vurderinger anses at være fyldestgørende. Vurderingerne er foretaget på baggrund af data fra amtets regionale overvågning, NOVANA- 10

11 overvågningsprogrammet, belastningsopgørelser, udarbejdelse af vandskiftemodeller, samt rapporten Kvælstof og fosfor i landbrug og vandløb i Sønderjylland. For den samlede redegørelse og beskrivelse henvises til: Sønderjyllands Amt (2006): Basisanalyse for vanddistrikt 50, del II. Vurdering af vandforekomsters tilstand. Teknisk rapport, afsnit Lillebælt. Udpegningsgrundlag Trusselsvurdering 1110 II (Robust naturtype ) 1140 I II-III Eutrofiering 1160 II Eutrofiering 1170 II? 1210 III Tilgroning 1220 IV Tilgroning m. invasive arter 1230? ? IV Tilgroning 2110 II (Eutrofiering) 2120 IV Tilgroning m. invasive arter 2130 IV Tilgroning m. invasive arter, eutrofiering 3150 III-IV Eutrofiering, tilgroning 3260 III Eutrofiering 6210 IV Tilgroning 6230 IV Tilgroning 6430? IV Tilgroning, eutrofiering Sangsvane II (Forstyrrelse) Havørn II (Forstyrrelse) Rørhøg IV-V Forstyrrelse Plettet Rørvagtel? Tørlægning af mulige ynglesteder Engsnarre - Tilgroning eller tørlægning og intensivering Klyde IV-V Forstyrrelse Brushane V Forstyrrelse, tilgroning Mosehornugle IV Forstyrrelse og??? Fjordterne IV Forstyrrelse, tilgroning Havterne IV Forstyrrelse, tilgroning Dværgterne IV Forstyrrelse, tilgroning Bjergand II-III Forstyrrelse Ederfugl IV Prædation og forstyrrelse på ynglende fugle Hvinand II Forstyrrelse Toppet Skallesluger II Forstyrrelse 5. Modsatrettede interesser På strandengsarealerne skal græsning være nøje afbalanceret. Hård græsning favoriserer vadefugle og terner, men reducerer ynglemulighederne for Rørhøg. Omvendt, hvis våde strandengsarealer ligger hen i naturtilstand, eller hvis græsningstrykket bliver for lavt, kan det blive en trussel for ynglede vadefugle, terner og andefugle, men favorisere rørskovens fugle bl.a. Rørhøg. 11

12 6. Naturforvaltning og pleje Området er omfattet af EU-LIFEprojekt vedr. kystlaguner Rehabilitation of the Baltic Coastal Lagoon Habitat Complex I det sønderjyske lillebæltsområde dækker projektet kystlaguner i Fuglsøområdet ved Hejsager. Området grænser op til Halk Nor. Projektet skal forbedre kystlagunekomplekserne, herunder forholdene for vadefugle og padder. Projektet skal genstarte afgræsning og undersøge mulighederne for at afbryde grøfter og dræn der afvander strandsøer og kystlaguner samt fjerne tæt tagrørsvegetation, træer og buske efter behov, herunder den invasive art Rosa rugosa. Drifts- og plejeplanen for Halk Skydeterræn anbefaler fortsat og uændret afgræsning (Larsen og Krabbe, 2000). Der er græsningsaftaler på strandengs-arealerne på Årø og på størstedelen af strandengene ved Bankel og Halk Nor. På sidstnævnte er der klare tegn på, at græsningen ikke længere er attraktiv, og arealerne begynder at gro til, først i højtvoksende urter og græs, siden i pil og el. Dele af Årø Kalv er købt til staten for år tilbage I den forbindelse blev græsningen indstillet på betydelige arealer, og det har siden været vanskeligt at få retableret den karakteristiske korte vegetation. Generelt bliver kreaturer lukket på græs på de mindre ydende græsarealer tidligere end for år siden. I et større overdrev er et mindre, meget artsrigt område forsøgt frahegnet først på græsningssæsonen, for at give planterne ro til at blomstre og sætte frø. Hegningen blev dog hurtigt opgivet igen, da den tiltrak sig en uhensigtsmæssig opmærksomhed. Omkring Hejsager Strand er sommerhusejere på eget initiativ begyndt at bekæmpe Rynket Rose. 7. Nykonstaterede eller nyindvandrede arter og naturtyper Nedenfor er angivet nykonstaterede eller nyindvandrede forekomster af arter eller naturtyper, der aktuelt ikke indgår i udpegningsgrundlaget, men som vil skulle vurderes i forbindelse med en kommende revision af udpegningsgrundlagene. Det drejer sig eksempelvis om arter og naturtyper på bilag 1 eller 2 til EF-habitatdirektivet eller på bilag 1 til EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. Tidvis våd eng (6410) er registreret på 0,75 hektar. Ved Avnøvig er udlagt en ekstensiv NOVANAnaturtypeovervågningsstation i naturtypen (overvåget 2006). Engryle har ynglet ved Halk Nor indtil 1980 erne. Den er i 2004, men ikke fundet. Den tidligere lokalitet gror til i Tagrør. Områdekode Habitatnaturtype eller art H : Tidvis våde enge på mager eller kalkfattig bund, ofte med blåtop (0,75 hektar). F47 Isfugl registreret, ikke dokumenteret 8. Materiale-lister: Liste over manglende data: Mangler at følge græsningsintensiteten på strandengene Liste over anvendt materiale: Danmarks Miljøundersøgelser (2006): Udtræk af fugletællingsdatabaser for fuglebeskyttelses-områder og udpegningsgrundlag, udsendt 23. februar Dansk Ornitologisk Forening (2006): Udtræk af DOF-basen. Bearbejdet af Peter Lange, Naturplan. 12

13 Danmarks Miljøundersøgelser (2003): Kvalitetsvurderingssystem for habitatdirektivets marine naturtyper, Undertitel: Fase 1: Identifikation af potentielle indikatorer og tilgængelige data, Afdeling for Marin Økologi, Faglig rapport fra DMU nr. 446 Danmarks Miljøundersøgelser (2005): Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EFhabitatdirektivets 8 marine naturtyper, Afdeling for Marin Økologi, Faglig rapport fra DMU nr. 549 Larsen, Peter og Krabbe, Erling (2000). Halk Skydeterræn. Drifts- og Plejeplan Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen og Hærens Operative Kommando Nielsen, Morten (1997): Fuglelokaliteterne i Sønderjyllands Amt. Dansk Ornitologisk Forening. NOVANA-artsovervågning NOVANA-kortlægning ( ): Kortlægning af habitatnaturtyper foretaget af Sønderjyllands Amt, som en del af den nationale naturovervågning under overvågningsprogrammet NOVANA. Skov- og Naturstyrelsen (1995): EF-fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder. Skov- og Naturstyrelsen, 2004: Kortlægning af marine naturtyper. Skov- og Naturstyrelsen, Reservatkontoret (2004): Reservattællinger for Hejls Nor, Linderum, Årø kalv og Nørremaj. Sønderjyllands Amt (2006): Basisanalyse for vanddistrikt 50, del II. Vurdering af vandforekomsters tilstand. Teknisk rapport, afsnit Lillebælt. Sønderjyllands Amts hjemmeside: Liste over andet relevant materiale: Skov- og Naturstyrelsens kortlægning af skovnaturtyper. Sønderjyllands Amt (1993): Hejls Nor Notat udarbejdet af Bio/consult. Sønderjyllands Amt (1993): Halk Nor Notat udarbejdet af Bio/consult. Sønderjyllands Amt (1993): Bankel Sø Rapport udarbejdet af Bio/consult. Bilag Bilag 1: Dansk Ornitologisk Forening (2006): Udtræk af DOF-basen. Bearbejdet af Peter Lange, Naturplan. Bilag 2: Kortlagte naturtyper: Kopier af Skov- og naturstyrelsens kortlægning på nettet. 13

14 Bilag 1: Dansk Ornitologisk Forening (2006): Udtræk af DOF-basen. Bearbejdet af Peter Lange, Naturplan. dof delområder: Lok Loknr Avnø Vig Hejlsminde Nor Hejlsminde Bugt Bankel Nor Ørby Hage Halk Nor Halk Hoved Tyrkær Skov Halk Årøsund Årø Sund Flovt Skov Flovt Strand Årø Kalv Årø Årø Havn Årø Nord forekomst af arterne på udpegningsgrundlag samt bilag1 arter jf. dofbasen: årsmax. antal fugle fordelt på delområder: Bankel Nor Flovt Strand Halk Halk Hoved ARTNR ARTNAVN Bjergand Ederfugl Hvinand Toppet Skallesluger Hvepsevåge Rød Glente Havørn Rørhøg Klyde Almindelig Ryle Brushane Splitterne Fjordterne Havterne Dværgterne Mosehornugle Isfugl Rødrygget Tornskade 4 Halk Nor BugtHejlsminde Hejlsminde Nor Ørby Hage Årø Årø Kalv Årøsund 14

15 Noter: Havørn: Et ynglepar ved Bankel Nor. Data herom hemmeligholdes og indgår ikke i YP-datasættet. Rørhøg: Sandsynligvis ynglefugl Hejlsminde Nor og Årø. Pl. rørvagtel og engsnarre: der foreligger ingen fund indenfor området. Klyde: 5 par i Engryle og brushane: der foreligger ingen nyere optællinger fra området. De sete fugle er formentlig trækgæster? Havterne: ingen yngleoptællinger. Fund tyder på at den yngler i området. Fjordterne: kun fund i træktiden. Dværgterne: Ingen ynglefund. Mosehornugle: Evt. ynglefund hemmeligholdes. Trækgæst. forekomst af liste-1 arter udover arterne på udpegningsgrundlaget: Hvepsevåge: Trækgæst. Rød glente: fugle fra Sønderjyske ynglepar gæster området. Splitterne: muligvis et enkelt ynglepar ved Halk Nor i Isfugl trækgæster. Yngler ikke? Rødrygget tornskade: fundene er fra træktiden. bemærkninger til datasættet: Halk Nor og Bankel sø (= Bankel Nor i dofbasen) er medtaget som en af landets 25 vigtigste engfuglelokaliteter i Skov- og Naturstyrelsens handlingsplan for truede engfugle. Kun data for den del af området der ligger i Sønderjyllands amt er indsamlet. Der foreligger ingen nyere (efter 1980) optællinger af områdets ynglefugle. se også 15

16 Bilag 2: Kortlagte naturtyper: Kopier af Skov- og naturstyrelsens kortlægning på nettet. 16

17 17