YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT"

Transkript

1 1

2 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold og stress... 9 Nærmeste leder og stress Arbejdspladskultur og stress Psykisk arbejdsmiljø og stress Generende forstyrrelser og stress Arbejdsmængde og stress

3 Stress Stress kan medføre alvorlige konsekvenser for de personer, der rammes. Både sundhedsmæssigt, økonomisk og socialt. Men også for arbejdspladserne og samfundet er der store gevinster at hente ved at nedbringe graden af stress. I denne rapport sættes der derfor fokus på stress. I rapporten ses der nærmere på, i hvilken grad de yngre læger er stressede i hverdagen og oplever problemer med stress på deres arbejdsplads. Vi ser desuden nærmere på, om der er særlige grupper blandt de yngre læger, der er i større risiko for stress end andre. Vi ser også på, hvilken betydning en række faktorer har for risikoen for stress. Det undersøges desuden, hvilken rolle ledelse og arbejdspladskultur spiller i forhold til stress. Sammenhængen mellem produktivitet, kvalitet og stress er et yderligere fokuspunkt i rapporten medlemmer har deltaget i undersøgelsen, hvilket svarer til en svarprocent på 31,0 pct. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde, hvor tabellerne summer til

4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen I undersøgelsen er de yngre læger blevet spurgt ind til, om de vil beskrive deres arbejdsplads som præget af stress. Undersøgelsen viser, at 74 pct. af de yngre læger, i meget høj, høj eller nogen grad oplever deres arbejdsplads som præget af stress. Godt hver femte af de yngre læger, 21 pct., arbejder et sted, der i lav grad er præget af stress, og 5 pct. et sted, der kun i meget lav grad eller slet er præget af stress. Tabel 1 Vil du beskrive din arbejdsplads som præget af stress? Yngre læger I meget høj grad 8 % 5 % I høj grad 22 % 17 % I nogen grad 44 % 50 % I lav grad 21 % 24 % I meget lav grad/slet 5 % 4 % Undersøgelsen viser videre, at 59 pct. af de yngre læger i meget høj, høj eller nogen grad er stresset i hverdagen. Hele 16 pct. af de yngre læger er i meget høj eller høj grad stresset i hverdagen. 41 pct. af de yngre læger har kun i lav, meget lav grad eller slet selv problemer med stress i dagligdagen. Tabel 2 Vil du beskrive dig selv som stresset i hverdagen? I meget høj grad Yngre læger 4 % 2 % I høj grad 12 % 8 % I nogen grad 43 % 36 % I lav grad 33 % 40 % I meget lav grad/slet 8 % 14 % 4

5 Den vigtigste kilde til stress Analysen viser, at arbejdet er den vigtigste kilde til stress blandt de yngre læger. De yngre læger, der har angivet, at de i meget høj, høj eller nogen grad er stressede i hverdagen, er blevet spurgt til, hvad der er den vigtigste kilde til deres stress. Heraf svarer 55 pct., at arbejdet den vigtigste kilde til stress. 42 pct. svarer, at det er en blanding af arbejds- og privatlivet, der stresser dem, mens kun 3 pct. mener, at det er privatlivet. Tabel 3 Hvad er den vigtigste kilde til din stress? Yngre læger Arbejde 55 % 58 % Privatliv 3 % 3 % Både arbejde og privatliv 42 % 39 % Køn og stress Undersøgelsen viser, at kvinder i højere grad end mænd er stressede. I alt 62 pct. af de kvindelige yngre læger beskriver i meget høj, høj eller nogen grad deres hverdag som præget af stress. Det gælder for 54 pct. af mændene. Derimod viser undersøgelsen også, at en større andel af mandlige yngre læger oplever en arbejdsplads præget af stress. 75 pct. af de mandlige yngre læger oplever en arbejdspladspræget af stress. Dette gør sig gældende for 74 pct. af de kvindelige yngre læger, hvorfor der er en stor kønsforskel angående stress på arbejdspladsen. Tabel 4 Vil du beskrive dig selv som stresset i hverdagen? Yngre læger Kvinde Mand Kvinde Mand I meget høj grad 4 % 3 % 3 % 2 % I høj grad 13 % 12 % 10 % 7 % I nogen grad 45 % 39 % 39 % 33 % I lav grad 32 % 35 % 38 % 42 % I meget lav grad/slet 7 % 11 % 11 % 16 % 5

6 Tabel 5 Vil du beskrive din arbejdsplads som præget af stress? Yngre læger Hvad er dit køn? Kvinde Mand Kvinde Mand I meget høj grad 7 % 9 % 5 % 4 % I høj grad 22 % 23 % 19 % 15 % I nogen grad 45 % 43 % 51 % 49 % I lav grad 22 % 20 % 21 % 28 % I meget lav grad/slet 5 % 5 % 4 % 5 % Stillingsniveau og stress Undersøgelsen viser, at stillingsniveauet har en begrænset betydning for graden af stress. Heraf fremgår det, at den samme andel af de yngre læger, der er medarbejdere såvel som ledere, oplever en stresset hverdag i meget høj, høj eller nogen grad. Dog ses det, at en større andel af yngre læger med lederstilling, som oplever stress i hverdagen i meget lav grad eller slet, er en del højere end andelen af medarbejdere. Tabel 6 Vil du beskrive dig selv som stresset i hverdagen? Yngre læger Hvad er dit stillingsniveau? Medarbejder Leder Medarbejder Leder I meget høj grad 4 % 6 % 2 % 3 % I høj grad 12 % 10 % 8 % 7 % I nogen grad 43 % 43 % 37 % 33 % I lav grad 33 % 29 % 39 % 43 % I meget lav grad/slet 8 % 13 % 14 % 14 % 6

7 Undersøgelsen viser, at stress på arbejdspladsniveau har samme tendens som på individniveau. Heraf fremgår det, at den samme andel af medarbejdere og ledere i meget høj, høj eller nogen grad oplever, at deres arbejdsplads er præget af stress. Tabel 7 Vil du beskrive din arbejdsplads som præget af stress? Yngre læger Hvad er dit stillingsniveau? Medarbejder Leder Medarbejder Leder I meget høj grad 7 % 13 % 5 % 4 % I høj grad 22 % 17 % 18 % 13 % I nogen grad 44 % 43 % 50 % 48 % I lav grad 21 % 25 % 23 % 30 % I meget lav grad/slet 5 % 2 % 4 % 5 % Alder og stress Ses der bort fra de 60-årige eller ældre, viser analysen, at aldersgrupperne har stor betydning for, hvor stresset en hverdag de yngre læger har. Dog viser analysen, at en lavere andel af de årige, sammenlignet med de yngre aldersgrupper, i meget høj eller høj grad oplever stress i hverdagen. Andelen af årige, der i meget høj grad eller høj grad er stressede i hverdagen, er den højeste for alle aldersgrupper. Analysen viser ydermere, at en større andel af de yngre læger, der er 60 år eller ældre, i lavere grad er udsat for stress i hverdagen 1. Når der undersøges for, hvor stresset de yngre læger opfatter deres arbejdsplads, viser det sig, at de 60-årige og ældre i højere grad opfatter deres arbejdsplads som præget af stress. Herefter følger de årige og årige, mens at andelen af de yngre end 30-årige oplever en arbejdsplads præget af stress i meget høj eller høj grad, er lavest 2. 1 Bemærk at aldersgruppen blot omfatter 27 personer, hvorfor analysen kan give et forvrænget billede af hele populationen i medlemsorganisationen. 2 Her er set bort fra de 60-årige eller ældre, grundet ovenstående fodnote. 7

8 Tabel 8 Vil du beskrive dig selv som stresset i hverdagen? Yngre end 30 år år år 60 år eller ældre I meget høj grad 4 % 4 % 4 % 0 % I høj grad 11 % 13 % 9 % 4 % I nogen grad 43 % 43 % 46 % 30 % I lav grad 32 % 33 % 29 % 48 % I meget lav grad/slet 11 % 7 % 12 % 19 % Tabel 9 Vil du beskrive din arbejdsplads som præget af stress? Yngre end 30 år år år 60 år eller ældre I meget høj grad 11 % 7 % 7 % 0 % I høj grad 23 % 22 % 22 % 26 % I nogen grad 33 % 45 % 47 % 52 % I lav grad 25 % 21 % 19 % 19 % I meget lav grad/slet 9 % 4 % 4 % 4 % Den vigtigste kilde til stress for forskellige aldersgrupper Arbejdet er for alle aldersgrupper den vigtigste kilde til stress. Analysen viser dog en stor aldersforskel på, hvor store andele af de enkelte aldersgrupper der angiver, at arbejdet er den vigtigste kilde. 89 pct. af de yngre læger på 60 år eller ældre og 73 pct. af de yngre end 30-årige opfatter arbejdet som den vigtigste stresskilde. Mens det gør sig gældende for 57 pct. af de årige og blot 52 pct. af de årige. Det er værd at bemærke, at en betydelig større andel af de yngre læger mellem år angiver både arbejde og privatliv som den største stresskilde sammenlignet med de øvrige aldersgrupper. Tabel 10 Hvad er den vigtigste kilde til din stress? Yngre end 30 år år år 60 år eller ældre Arbejde 73 % 52 % 57 % 89 % Privatliv 3 % 3 % 3 % 0 % Både arbejde og privatliv 24 % 45 % 40 % 11 % 8

9 Familiære forhold og stress I det følgende undersøges, hvilken rolle de yngre lægers familiære status spiller ind på graden af deres stress, og hvad de oplever som den vigtigste kilde til stress. I undersøgelsen skelnes der mellem de yngre læger med hjemmeboende børn under 7 år, de yngre læger med hjemmeboende børn på 7 år eller ældre samt de yngre læger uden hjemmeboende børn. Undersøgelsen viser, at de yngre læger uden hjemmeboende børn i højere grad oplever stress i hverdagen såvel som på arbejdspladsen. Heraf oplever 61 pct. af de yngre læger uden hjemmeboende børn stress i hverdagen, og 76 pct. oplever en arbejdsplads præget af stress. For de yngre læger med hjemmeboende børn under 7 år, oplever 59 pct. stress i hverdagen og 73 pct. oplever en arbejdsplads præget af stress. Mens at 55 pct. af de yngre læger med hjemmeboende børn på 7 år eller ældre oplever en stresset hverdag, og 74 pct. oplever en arbejdsplads præget af stress. Tabel 11 Vil du beskrive dig selv som stresset i hverdagen? Nej Har du hjemmeboende børn? Ja, under 7 år Ja, 7 år eller ældre I meget høj grad 5 % 3 % 3 % I høj grad 13 % 13 % 11 % I nogen grad 43 % 43 % 41 % I lav grad 30 % 34 % 34 % I meget lav grad/slet 10 % 7 % 11 % Tabel 12 Vil du beskrive din arbejdsplads som præget af stress? Har du hjemmeboende børn? Nej Ja, under 7 år Ja, 7 år eller ældre I meget høj grad 9 % 7 % 6 % I høj grad 25 % 20 % 24 % I nogen grad 42 % 46 % 44 % I lav grad 19 % 22 % 22 % I meget lav grad/slet 6 % 5 % 4 % 9

10 Den vigtigste kilde til stress på baggrund af familiære forhold For 76 pct. af de yngre læger uden hjemmeboende børn er arbejdet er den vigtigste kilde til stress, mens det kun for 2 pct. er privatlivet. I alt 22 pct. angiver, at både arbejde og privatliv er den vigtigste årsag til deres stress. Der tegner sig et markant andet billede, når der ses på de yngre læger med hjemmeboende børn under 7 år. Her er kombinationen af arbejde og privatlivet for størstedelen, i alt 54 pct., den vigtigste kilde til stress. 3 pct. svarer, at det er privatlivet, mens arbejdet er den vigtigste kilde til stress for 44 pct. af de yngre læger med små børn. Arbejdet er for 55 pct. af de yngre læger med hjemmeboende børn på 7 år eller derover den vigtigste kilde til stress, mens 42 pct. svarer, at det er en kombination af arbejde og privatliv. Hvorfor at 3 pct. angiver privatlivet som hovedårsagen til deres stress. Tabel 13 Hvad er den vigtigste kilde til din stress? Har du hjemmeboende børn? Nej Ja, under 7 år Ja, 7 år eller ældre Arbejde 76 % 44 % 55 % Privatliv 2 % 3 % 3 % Både arbejde og privatliv 22 % 54 % 42 % Nærmeste leder og stress I det følgende undersøges det, hvilken betydning den nærmeste leder har for, om de yngre læger er stressede i hverdagen. Først ses der på, hvilken betydning det har, om de yngre læger har en god nærmeste leder, og dernæst hvilken betydning det har, om den nærmeste leder er faglig klædt på til at håndtere eventuelle problemer med stress og psykisk arbejdsmiljø. Undersøgelsen viser, at halvdelen af de yngre læger alt i alt synes, at de har en god nærmeste leder. 34 pct. svarer, at det i nogen grad er tilfældet, mens 15 pct. af de yngre læger kun i lav, meget lav grad eller slet synes, de har en god nærmeste leder. 10

11 Tabel 14 Synes du alt i alt, at du har en god nærmeste leder? Yngre læger I meget høj grad 16 % 16 % I høj grad 34 % 34 % I nogen grad 34 % 33 % I lav grad 11 % 13 % I meget lav grad/slet 4 % 5 % 10 pct. af de yngre læger, der har en god nærmeste leder, oplever i meget høj eller høj grad stress i hverdagen. Det forholder sig markant anderledes, når der ses på de yngre læger, der kun i lav, meget lav grad eller slet har en god leder. I denne gruppe er i alt 32 pct. af de yngre læger i meget høj eller høj grad stressede i hverdagen. For de yngre læger, der i nogen grad mener, at de har en god nærmeste leder, er 18 pct. i meget høj eller høj grad stressede. Figur 1 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 50% 40% 10% 35% 47% 18% 25% 43% 32% I høj/meget høj grad I nogen grad I lav/meget lav grad/slet God nærmeste leder Stress i hverdagen I lav/meget lav grad/slet I nogen grad I høj/meget høj grad Nærmeste leder faglig klædt på I undersøgelsen er de yngre læger som nævnt desuden blevet spurgt ind til, i hvilken grad deres nærmeste leder er faglig klædt på til at håndtere eventuelle problemer med stress og psykisk arbejdsmiljø. De yngre læger har haft mulighed for at svare ved, da det kan være svært at 11

12 svare på, hvis der har været problemer med stress eller det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen, eller hvis den enkelte har kendskab til, hvordan den nærmeste leder har håndteret sådanne problemstillinger. I alt 15 pct. har svaret ved. Undersøgelsen viser, at 28 pct. af de yngre læger kun i lav, meget lav grad eller slet mener, at deres nærmeste leder er fagligt klædt på til at håndtere eventuelle problemer med stress og psykisk arbejdsmiljø, mens 31 pct. mener, at lederen i nogen grad er i stand til dette. Hver fjerde yngre læge, mener i meget høj eller høj grad, at deres nærmeste leder fagligt er klædt på til at håndtere denne slags problemstillinger. Figur 2 viser sammenhængen mellem, om den nærmeste leder er faglig klædt på til at håndtere eventuelle problemer med stress og de yngre lægers risiko for at opleve stress i hverdagen. Blandt de yngre læger, hvis nærmeste leder fagligt er godt klædt på til at håndtere stress og psykisk arbejdsmiljø, oplever 9 pct. i meget høj eller høj grad stress i hverdagen, mens det er tilfældet for 28 pct. af de yngre læger, som har en nærmeste leder, der er fagligt klædt på til dette. Det drejer sig om 13 pct., når der ses på de yngre læger, der svarer, at den nærmeste leder i nogen grad er fagligt klædt på til opgaven. Tabel 15 Er din nærmeste leder fagligt klædt på til at håndtere eventuelle problemer med stress og psykisk arbejdsmiljø? IDA I meget høj grad 6% 5% I høj grad 19% 17% I nogen grad 31% 30% I lav grad 16% 21% I meget lav grad/slet 12% 14% Ved 15% 12% 12

13 Figur 2 100% 90% 80% 70% 60% 55% 42% 27% Stresset i hverdagen 50% 40% 30% 20% 10% 0% 36% 45% 9% 13% 45% 28% I høj/meget høj grad I nogen grad I lav/meget lav grad/slet I lav/meget lav grad/slet I nogen grad I høj/meget høj grad Nærmeste leder fagligt klædt på til at håndtere eventuelle problemer med stress og psykisk arbejdsmiljø Arbejdspladskultur og stress De yngre læger er blevet bedt om at vurdere, om der på deres arbejdsplads gøres tilstrækkeligt for at forebygge stress. Undersøgelsen viser, at blot 11 pct. af de yngre læger arbejder på en arbejdsplads, hvor dette i meget høj eller høj grad finder sted, mens 34 pct. svarer, at det i nogen grad sker. Hele 54 pct. af de yngre læger er ansat på en arbejdsplads, hvor dette kun i lav, meget lav grad eller slet finder sted. Tabel 16 På din arbejdsplads, i hvilken grad gøres der tilstrækkeligt for at forebygge stress? Yngre læger I meget høj grad 1 % 2 % I høj grad 10 % 15 % I nogen grad 34 % 42 % I lav grad 34 % 27 % I meget lav grad/slet 20 % 14 % 13

14 En stor del af de yngre læger arbejder på en arbejdsplads, hvor stress ses som den enkelte ansattes eget problem. Hele 36 pct. af de yngre læger oplever i meget høj eller høj grad, at det er tilfældet, mens yderligere 35 pct. svarer, at det i nogen grad gør sig gældende på deres arbejdsplads. I alt 29 pct. af de yngre læger er på en arbejdsplads, hvor det stress kun i lav, meget lav grad eller slet ses som den enkeltes eget problem. Tabel 17 På din arbejdsplads, i hvilken grad ses stress som den enkelte ansattes eget problem? Yngre læger I meget høj grad 9 % 7 % I høj grad 27 % 18 % I nogen grad 35 % 34 % I lav grad 20 % 28 % I meget lav grad/slet 9 % 14 % Undersøgelsen viser en positiv sammenhæng mellem jo bedre nærmeste ledelse de yngre læger oplever, desto sjældnere oplever de yngre læger, at stress er den enkelte ansattes problem. Denne sammenhæng fremgår af, at blot 20 pct. af de yngre læger, der i høj eller meget høj grad har en god nærmeste ledelse, oplever stress som værende den enkelte ansattes problem. Denne andel er stigende til henholdsvis 45 pct. af de yngre læger, der i nogen grad har en god nærmeste leder og 67 pct. for de yngre læger, der i lav, meget lav grad eller slet har en god nærmeste leder. 14

15 Figur 3 100% 90% 17% 11% 80% 43% 22% 70% 60% 38% Stress en den enkelte ansattes problem 50% I lav/meget lav grad/slet 40% 30% 37% 67% I nogen grad I høj/meget høj grad 20% 45% 10% 20% 0% I høj/meget høj grad I nogen grad I lav/meget lav grad/slet God nærmeste leder Produktivitet, faglig kvalitet og stress I undersøgelsen er det blevet undersøgt, hvilken betydning stress har for de yngre lægers produktivitet og kvalitet i arbejdet. Resultaterne af dette belyses i det følgende. Produktivitet I undersøgelsen er de yngre læger blevet bedt om at vurdere deres produktivitet. Det spørgsmål, de er blevet stillet, lyder som følger Forestil dig, at din produktivitet er 10 point værd, når den er bedst. Hvor mange point vil du give din nuværende produktivitet? Sæt kun ét kryds på skalaen fra 0 10, hvor 0 er lig med ingen produktivitet og 10 er lig med størst produktivitet. Spørgsmålet er udviklet med inspiration fra et spørgsmål om selvvurderet arbejdsevne fra WAI (The workability Index udviklet af Det Finske Arbejdsmiljøinstitut). De yngre læger vurderer i gennemsnit deres produktivitet til at være 8,8. Analysen viser en lille sammenhæng mellem stress og produktivitet. De yngre læger beskriver generelt deres produktivitet som værende høj, selvom de har et højt niveau af stress i hverdagen. Dette betyder samtidigt, at forskellen i produktivitet mellem de yngre læger, der i meget høj grad er stressede og de yngre læger, der i meget lav grad er stressede blot er på 8,6 pct. Det bemærkes også, at de yngre læger der i lav grad er stressede i gennemsnit har en højere produktivitet end de yngre læger, der i meget lav grad eller slet er stressede. 15

16 Tabel 18 Den gennemsnitlige produktivitet I meget høj grad Vil du beskrive dig selv som stresset i hverdagen? I høj grad I nogen grad I lav grad I meget lav grad/slet Yngre læger 8,1 8,6 8,8 8,9 8,8 6,8 7,8 8,4 8,7 8,8 Faglig kvalitet De yngre læger spørges i undersøgelsen ind til, i hvilken grad de oplever, at de kan udføre arbejdsopgaverne med en forsvarlig faglig kvalitet. Det er positivt, at 66 pct. af de yngre læger i meget høj eller høj grad oplever, at de har mulighed for dette. Dog svarer 29 pct., at de kun i nogen grad har mulighed for at udføre arbejdsopgaverne i en forsvarlig faglig kvalitet, og 6 pct. svarer, at de kun i lav, meget lav grad eller slet har mulighed herfor. Undersøgelsen viser, at der er en markant sammenhæng mellem, hvor stresset de yngre læger er og deres mulighed for at udføre arbejdsopgaverne i en forsvarlig faglig kvalitet. Blandt de yngre læger, der kun i lav, meget lav grad eller slet oplever problemer med stress i hverdagen, svarer 82 pct., at de i meget høj eller høj grad har mulighed for at udføre arbejdet med en forsvarlig faglig kvalitet. Færre, i alt 62 pct. blandt de yngre læger, der i nogen grad er stressede, har i meget høj eller høj grad mulighed for at levere en forsvarlig faglig kvalitet, mens blot 37 pct. af de yngre læger, der i meget høj grad eller høj grad er stressede, har mulighed for dette. Dette peger ligeledes på, at der er et stort potentiale i at nedbringe stress blandt de yngre læger. Tabel 19 I hvilken grad oplever du, at du har mulighed for at udføre arbejdsopgaverne med en forsvarlig faglig kvalitet? Yngre læger I meget høj grad 17 % 21 % I høj grad 49 % 48 % I nogen grad 29 % 26 % I lav grad 5 % 4 % I meget lav grad/slet 1 % 1 % 16

17 Figur 4 100% 90% 18% 5% 1% 17% 80% 34% 70% 60% 50% 45% Mulighed for at udføre arbejdet med forsvarlig faglig kvalitet I lav/meget lav grad/slet 40% 30% 62% 82% I nogen grad I høj/meget høj grad 20% 37% 10% 0% I høj/meget høj grad I nogen grad I lav/meget lav grad/slet Stress i hverdagen Psykisk arbejdsmiljø og stress Undersøgelsen viser en sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og graden af stress. Des bedre det psykiske arbejdsmiljø er, des mindre er risikoen for at være ramt af stress. Denne sammenhæng fremgår af figur 5, der viser, at 40 pct. af de yngre læger, der i lav, meget lav grad eller slet har et godt arbejdsmiljø, svarer, at de er i meget høj eller høj grad stressede i hverdagen. Mens dette kun gør sig gældende for 7 pct. af de yngre læger, der i høj eller meget høj grad har et godt psykisk arbejdsmiljø, og 19 pct. af de yngre læger, der i nogen grad har et godt psykisk arbejdsmiljø. 17

18 Figur 5 100% 90% 80% 32% 17% 70% 55% Stresset i hverdagen 60% 42% 50% 40% 30% 20% 38% 48% 40% I lav/meget lav grad/slet I nogen grad I høj/meget høj grad 10% 0% 7% 19% I høj/meget høj grad I nogen grad I lav/meget lav grad/slet Godt psykisk arbejdsmiljø Generende forstyrrelser og stress Undersøgelsen viser, at 47 pct. af de yngre læger i meget høj eller høj grad oplever generende forstyrrelser i arbejdet. Blandt denne gruppe er knap hver fjerde yngre læge i meget høj eller høj grad stresset i hverdagen, hvilket i sammenligning kun gælder for 8 pct. af de yngre læger, der i lav, meget lav grad eller slet oplever generende forstyrrelser i arbejdet, og 10 pct. af de yngre læger, der i nogen grad oplever generende forstyrrelser i arbejdet. Tabel 20 Oplever du generende forstyrrelser i dit arbejde? Yngre læger I meget høj grad 22 % 11 % I høj grad 25 % 20 % I nogen grad 34 % 41 % I lav grad 16 % 24 % I meget lav grad/slet 3 % 4 % 18

19 Figur 6 100% 90% 80% 70% 60% 26% 48% 66% Stresset i hverdagen 50% 50% I lav/meget lav grad/slet 40% 30% 43% I nogen grad I høj/meget høj grad 20% 27% 10% 0% 24% 10% 8% I høj/meget høj grad I nogen grad I lav/meget lav grad/slet Generende forstyrrelser i arbejdet Arbejdsmængde og stress Undersøgelsen viser, at 42 pct. af de yngre læger anser deres mængde af arbejdsopgaver som for stor, hvor 56 pct. synes, at den er passende. Ganske få anser deres arbejdsmængde som værende for lille, i alt 2 pct. De yngre læger, hvis arbejdsmængde er for stor, oplever i højere grad stress end de yngre læger, der har en passende eller for lille arbejdsmængde. Tabel 21 Hvordan vurderer du generelt mængden af dine arbejdsopgaver? Yngre læger For lille 2 % 3 % Passende 56 % 59 % For stor 42 % 38 % 19

20 Figur 7 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 20% 58% 56% 49% 23% 39% 32% 19% 5% For lille Passende For stor Arbejdsmængde Stresset i hverdagen I lav/meget lav grad/slet I nogen grad I høj/meget høj grad 20

21 21

FORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES MEDLEMMERS STRESSRAPPORT

FORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES MEDLEMMERS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

GYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT

GYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Stress... 3. Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4. Den vigtigste kilde til stress... 5. Køn og stress... 5. Sektor og stress...

Stress... 3. Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4. Den vigtigste kilde til stress... 5. Køn og stress... 5. Sektor og stress... 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

OFFICERERNES STRESSRAPPORT

OFFICERERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

Selvledelse. Selvledelse blandt bibliotekarer

Selvledelse. Selvledelse blandt bibliotekarer Indholdsfortegnelse Forside... 1 Selvledelse... 1 Selvledelse blandt bibliotekarer... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9

Læs mere

Landinspektørernes besvarelse af 8.4.2015 stress-spørgsmål

Landinspektørernes besvarelse af 8.4.2015 stress-spørgsmål Landinspektørernes besvarelse af 8.4.2015 stress-spørgsmål KIC Tabellerne skal ses i forhold til teksten i -rapporten STRESS Akademikernes psykiske arbejdsmiljø 2015 Skema udsendt til 994 erhvervsaktive

Læs mere

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv... 1 Indhold Sygefravær... 3 Køn... 4 Alder... 4 Hjemmeboende børn... 4 Sektor... 5 Stillingsniveau... 5 Balancen mellem arbejde og privatliv... 6 God nærmeste leder... 6 Trivsel... 7 Psykisk arbejdsmiljø...

Læs mere

Selvledelse blandt akademikere Baggrundsvariable Indflydelse Klare mål og forventninger... 8

Selvledelse blandt akademikere Baggrundsvariable Indflydelse Klare mål og forventninger... 8 Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 3 Baggrundsvariable... 4 Indflydelse... 6 Klare mål og forventninger... 8 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 10 Stress og selvledelse... 11 Balance

Læs mere

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv... 1 Indhold Sygefravær... 3 Køn... 4 Alder... 4 Hjemmeboende børn... 4 Sektor... 5 Stillingsniveau... 5 Balancen mellem arbejde og privatliv... 6 God nærmeste leder... 6 Trivsel... 7 Stress... 7 Sygenærvær...

Læs mere

Selvledelse. Selvledelse blandt akademikere

Selvledelse. Selvledelse blandt akademikere Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9 Stress og selvledelse... 10 Balance

Læs mere

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv... 1 Indhold Sygefravær... 3 Køn... 4 Alder... 4 Hjemmeboende børn... 4 Sektor... 5 Stillingsniveau... 5 Balancen mellem arbejde og privatliv... 6 God nærmeste leder... 6 Trivsel... 7 Psykisk arbejdsmiljø...

Læs mere

Hovedresultater: Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau... 6

Hovedresultater: Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau... 6 1 Indholdsfortegnelse Hovedresultater:... 3 Sygefravær... 4 Køn... 5 Alder... 5 Hjemmeboende børn... 5 Sektor... 6 Stillingsniveau... 6 Balancen mellem arbejde og privatliv... 7 God nærmeste leder... 7

Læs mere

Stress og tilbagetrækning... 28 God ledelse og tilbagetrækning... 29 Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning... 30 Følelsesmæssige krav...

Stress og tilbagetrækning... 28 God ledelse og tilbagetrækning... 29 Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning... 30 Følelsesmæssige krav... 1 Indholdsfortegnelse Bibliotekarforbundets psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Sektor... 5 Køn... 6 Alder... 6 Stillingsniveau... 7 Hvad er med til at skabe og hvad kan forbedre

Læs mere

Offentlige lederes arbejdsmiljø

Offentlige lederes arbejdsmiljø Offentlige lederes arbejdsmiljø En væsentlig del af lederne i den offentlige sektor har en akademisk uddannelse. I denne delrapport indgår besvarelser fra i alt 2151 offentlige ledere med en akademisk

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Stress og tilbagetrækning... 27 Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning... 28 Følelsesmæssige krav... 28 Følelsesmæssigt berørt...

Stress og tilbagetrækning... 27 Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning... 28 Følelsesmæssige krav... 28 Følelsesmæssigt berørt... 1 Indholdsfortegnelse Dansk Psykolog Forenings psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Sektor... 5 Køn... 6 Alder... 6 Stillingsniveau... 7 Hvad er med til at skabe og hvad kan forbedre

Læs mere

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...

Læs mere

Stress og tilbagetrækning...25 God ledelse og tilbagetrækning...26 Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning...27 Følelsesmæssige krav...

Stress og tilbagetrækning...25 God ledelse og tilbagetrækning...26 Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning...27 Følelsesmæssige krav... 1 Indholdsfortegnelse Ingeniørforeningens psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Sektor... 5 Køn... 6 Alder... 6 Stillingsniveau... 7 Hvad er med til at skabe og hvad kan forbedre

Læs mere

FORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

FORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Forbundet Designeres psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Sektor... 5 Køn... 6 Alder... 6 Stillingsniveau... 7 Hvad er med til at skabe og hvad kan forbedre det psykiske arbejdsmiljø?...

Læs mere

Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø...

Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 1 Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 6 Sektor... 6 Køn... 7 Alder... 7 Stillingsniveau...

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Psykisk arbejdsmiljø Samlet set oplever næsten halvdelen af alle akademikere, 48 pct., at de i høj eller meget høj grad har et godt psykisk arbejdsmiljø på deres nuværende arbejdsplads, og 38 pct. har

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,

Læs mere

God ledelse og tilbagetrækning Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning Følelsesmæssige krav Følelsesmæssigt berørt...

God ledelse og tilbagetrækning Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning Følelsesmæssige krav Følelsesmæssigt berørt... 1 Indholdsfortegnelse s psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Køn... 5 Alder... 6 Stillingsniveau... 6 Hvad er med til at skabe og hvad kan forbedre det psykiske arbejdsmiljø?...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hovedresultater Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet... 7

Indholdsfortegnelse. Hovedresultater Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet... 7 Indholdsfortegnelse Hovedresultater... 2 Balance mellem arbejde og privatliv... 3 Balance og fleksibilitet... 7 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 9 1 Hovedresultater Knap hver tiende

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt bibliotekarer Mobning køn Mobning aldersfordelt...

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt bibliotekarer Mobning køn Mobning aldersfordelt... 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt bibliotekarer... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning fordelt på køn Mobning aldersfordelt... 5

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning fordelt på køn Mobning aldersfordelt... 5 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning fordelt på køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning blandt ledere og medarbejdere...

Læs mere

Indhold. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Indhold. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... Indhold Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser, at 60 pct.

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt læger... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet af ledere

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 7 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,

Læs mere

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De

Læs mere

Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016

Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016 Ref. KAB/- Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016 27.01.2017 Indhold Baggrund...1 Hovedresultater...2 Motivation og jobtilfredshed...3 Stressniveau på arbejdspladsen...5 Individuelt

Læs mere

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Arbejdstempo, bemanding og stress

Arbejdstempo, bemanding og stress 19. august 2019 Arbejdstempo, bemanding og stress Seks ud af 10 (59 %) af FOAs medlemmer føler sig i meget høj, høj eller nogen grad stressede, og for størstedelen af disse (89 %) er arbejdet en vigtig

Læs mere

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse 2013 Dit Arbejdsliv en undersøgelse fra CA a-kasse Er du i balance? Er du stresset? Arbejder du for meget? Er du klædt på til morgendagens udfordringer? Hvad er vigtigt for dig i jobbet? Føler du dig sikker

Læs mere

Vejen til et bedre seniorarbejdsmarked

Vejen til et bedre seniorarbejdsmarked Side 1 af 7 Vejen til et bedre seniorarbejdsmarked UNDERSØGELSE AF SENIORARBEJDSLIVET FEBRUAR 2019 Side 2 af 7 Indholdsfortegnelse 1. Ikke alle akademikere kan arbejde på samme måde hele vejen til pensionen...

Læs mere

Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor

Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor Lederne Oktober 2013 Indledning Undersøgelsen belyser privatansatte lederes trivsel, i hvilket omfang de føler sig stressede, årsagerne hertil, samt

Læs mere

Faktaark: Ledelseskvalitet

Faktaark: Ledelseskvalitet Faktaark: Ledelseskvalitet Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af deres nærmeste personaleansvarlige leder i sammenhæng med forskellige faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Resultaterne stammer

Læs mere

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014 Faktaark om psykisk og jobtilfredshed 2014 Ref. KAB/- 12.06.2015 Indhold Hovedresultater... 2 Jobtilfredshed... 3 Trivsel... 5 Psykisk... 5 Tale åbnet om psykisk... 7 Forbedring af det psykiske... 8 Dette

Læs mere

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det

Læs mere

Helbred og sygefravær

Helbred og sygefravær 3. maj 2018 Helbred og sygefravær 2 ud af 3 FOA-medlemmer vurderer, at deres helbred er godt eller meget godt. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer. Undersøgelsen viser

Læs mere

Work-life balance Lederne Februar 2015

Work-life balance   Lederne Februar 2015 Work-life balance Lederne Februar 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne har en god balance mellem arbejdsliv og privatliv om de overvejer at skifte job for at få en bedre balance

Læs mere

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet)

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet) Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der

Læs mere

Om undersøgelsen...1. Hovedresultater...2. Jobtilfredshed...3. Stress...3. Psykisk arbejdsmiljø...6. Motivation og fleksibilitet...

Om undersøgelsen...1. Hovedresultater...2. Jobtilfredshed...3. Stress...3. Psykisk arbejdsmiljø...6. Motivation og fleksibilitet... Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2017 Ref. THP/- 03.01.2017 Om undersøgelsen...1 Hovedresultater...2 Jobtilfredshed...3 Stress...3 Psykisk arbejdsmiljø...6 Motivation og fleksibilitet...7

Læs mere

Resultater af succes-undersøgelsen via Internettet

Resultater af succes-undersøgelsen via Internettet Resultater af succes-undersøgelsen via Internettet Hvem har svaret Profil af de 1801 respondenter som har svaret på succes -skemaet via internettet. Køn Alder Mand Kvinde 13-20 20-29 30-39 40-49 50-59

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer 8. juli 2016 Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer Der er en sammenhæng mellem og medlemmernes trivsel samt fysiske og psykiske sundhed. Det viser en undersøgelse, som FOA har udført blandt sine medlemmer.

Læs mere

Seksuel chikane. 10. marts 2016

Seksuel chikane. 10. marts 2016 10. marts 2016 Seksuel chikane Hvert tiende FOA-medlem har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed og handlinger af seksuel karakter (seksuel chikane) i løbet af det sidste år. Det er især unge medlemmer

Læs mere

Stress og tabu. 5. november 2018

Stress og tabu. 5. november 2018 5. november 2018 Stress og tabu 4 ud af 10 af FOAs stressramte medlemmer, oplever det som skamfuldt at være ramt af stress. Det viser en undersøgelse, som FOA gennemførte i juni 2018 blandt 4.444 medlemmer.

Læs mere

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning 4. december 2012 Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning Denne undersøgelse omhandler danskernes vurdering af stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og risiko

Læs mere

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Faktaark om social kapital 2014

Faktaark om social kapital 2014 Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION BORGERPANELUNDERSØGELSE AUGUST 2015 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Om undersøgelsen Side 4 Sammenfatning Side 5 Resultater fordelt på emnerne: Information om Holbæk

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet

Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet ARBEJDSMILJØSEKTIONEN, AARHUS UNIVERSITET Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet Analyse af AU, hovedområder og køn December 2009 2 Indholdsfortegnelse Svarprocenter...3

Læs mere

Vold og trusler på arbejdspladsen

Vold og trusler på arbejdspladsen 8. december 2015 Vold og trusler på arbejdspladsen En tredjedel af FOAs medlemmer er inden for de seneste 12 måneder blevet udsat for trusler om vold på deres arbejdsplads. Det viser en undersøgelse, som

Læs mere

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse)

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse) Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der er

Læs mere

Forringelser på arbejdspladsen: Fyringer, nedskæringer mv.

Forringelser på arbejdspladsen: Fyringer, nedskæringer mv. Forringelser på arbejdspladsen: Fyringer, nedskæringer mv. Samlet set har 85 procent af FOAs medlemmer oplevet, at der er sket forringelser på deres arbejdsplads inden for det seneste år. Forringelserne

Læs mere

NOTAT Ledelsesspændet i kommuner og regioner

NOTAT Ledelsesspændet i kommuner og regioner Louise Kryspin Sørensen (mlf@dsr.dk) Juni 2018 NOTAT Ledelsesspændet i kommuner og regioner Dansk Sygeplejeråd har spurgt ledende sygeplejersker om blandt andet forhold som ledelsesspænd, hvilket dette

Læs mere

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet December 2016 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Indhold Hovedresultater... 1 Forventet tilbagetrækningsalder... 2 Fastholdelse på arbejdsmarkedet... 4 Bekymringer på arbejdspladsen... 6 Arbejdsmarkedet...

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Miljø og Teknik. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen Miljø og Teknik. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 1 - Miljø og Teknik Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

SOCIALRÅDGIVERNES PSYKISKE ARBEJDSMILJØ

SOCIALRÅDGIVERNES PSYKISKE ARBEJDSMILJØ NOVEMBER 2018 DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING SOCIALRÅDGIVERNES PSYKISKE ARBEJDSMILJØ STRESS, ARBEJDSPRES OG MULIGHEDEN FOR AT LEVERE KVALITET I ARBEJDET NOVEMBER 2018 DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING SOCIALRÅDGIVERNES

Læs mere

Arbejdsliv og privatliv

Arbejdsliv og privatliv 4. december 2015 Arbejdsliv og privatliv Hvert tredje FOA-medlem oplever ofte eller altid, at arbejdslivet tager energi fra privatlivet. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Rådhuset. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen Rådhuset. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

TRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV Svarprocent: 87,5% Antal besvarelser: 63 Søndervangsskolen

TRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV Svarprocent: 87,5% Antal besvarelser: 63 Søndervangsskolen TRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV 8 Svarprocent: 87,% Antal besvarelser: 6 Søndervangsskolen SÅDAN BRUGES RAPPORTEN Modtagelse af rapport Rapporten indeholder resultater fra Trivsels og psykisk APV 8 i, der

Læs mere

Hvor lang tid bor man alene efter partnerens

Hvor lang tid bor man alene efter partnerens Hvor lang tid bor man alene efter partnerens død? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk E-mail: NCA@kl.dk Side 1 af 10 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvor lang tid de ældre bor alene efter

Læs mere

Trivselsstyrelsen. Måling Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Trivselsstyrelsen. Måling Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Trivselsstyrelsen Måling 21 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt suppleret med spørgsmål

Læs mere

Undersøgelsen blev gennemført i perioden 22. juni 5. juli I alt medlemmer svarede på ét eller flere spørgsmål om indeklima.

Undersøgelsen blev gennemført i perioden 22. juni 5. juli I alt medlemmer svarede på ét eller flere spørgsmål om indeklima. 26. september 2018 Indeklima Flere end hvert tredje FOA-medlem synes, at indeklimaet på deres arbejdsplads er dårligt eller meget dårligt. Af dem har 83 procent i meget høj, høj eller nogen grad oplevet

Læs mere

8: Social kapital. Februar 2014

8: Social kapital. Februar 2014 8: Social kapital Februar 2014 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 8: Social kapital Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af den sociale kapital på deres

Læs mere

BALANCE OG LIGESTILLING. RAPPORT Februar 2019

BALANCE OG LIGESTILLING. RAPPORT Februar 2019 BALANCE OG LIGESTILLING RAPPORT Februar 2019 BAGGRUND OG FORMÅL FORMÅL Epinion har i samarbejde med FH foretaget en bred undersøgelse af familie-arbejdslivs balancen og ligestilling blandt lønmodtagere

Læs mere

2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Marts 2013

2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Marts 2013 2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Marts 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Dette faktaark

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Kortlægning af seksuelle krænkelser. Dansk Journalistforbund

Kortlægning af seksuelle krænkelser. Dansk Journalistforbund Kortlægning af seksuelle krænkelser Dansk Journalistforbund Udarbejdet af: Flemming Pedersen og Søren Vejlstrup Grove Marts 2018 KORTLÆGNING AF SEKSUELLE KRÆNKELSER Udarbejdet af: Flemming Pedersen og

Læs mere

Seksuel chikane på arbejdspladsen

Seksuel chikane på arbejdspladsen 18. december 2017 Seksuel chikane på arbejdspladsen Mere end hvert tiende FOA-medlem har inden for de seneste 12 måneder været udsat for seksuel chikane. Det er især medlemmer i Social- og Sundhedssektoren,

Læs mere

Lederens ferie 2016 Lederne August 2016

Lederens ferie 2016 Lederne August 2016 Lederens ferie 16 Lederne August 16 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne får holdt den ferie, de er berettiget til respondenternes virksomhed eller dele heraf holder sommerferielukket

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Indflydelse og engagement skaber kvalitet. Forord. Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen April 2007

Indflydelse og engagement skaber kvalitet. Forord. Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen April 2007 Indflydelse og engagement skaber kvalitet Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen April 2007 Forord FOAs godt 200.000 medlemmer arbejder hver dag i forreste række med at skabe velfærdsydelser

Læs mere

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte.

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte. Analysenotat Befolkningsundersøgelse om vikarbureauer Til: Fra: Dansk Erhverv/LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller derover.

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

Lederens ferie 2015 Lederne August 2015

Lederens ferie 2015 Lederne August 2015 Lederens ferie 15 Lederne August 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne får holdt den ferie, de er berettiget til respondenternes virksomhed eller dele heraf holder sommerferielukket

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Stress og psykisk arbejdsmiljø

Stress og psykisk arbejdsmiljø Stress og psykisk arbejdsmiljø - Hvilke faktorer har indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø og stress? Juliane Marie Neiiendam Formand for Ansattes Råd i IDA Definitioner Psykisk arbejdsmiljø arbejdets

Læs mere

Medlemmernes vurdering af arbejdsforholdene på skolerne

Medlemmernes vurdering af arbejdsforholdene på skolerne ANALYSENOTAT Februar 2014 Medlemmernes vurdering af arbejdsforholdene på skolerne I perioden november 2013 til januar 2014 har Danmarks Lærerforening gennemført en spørgeskemaundersøgelse om arbejdsforholdene

Læs mere

Juni Borgere med multisygdom

Juni Borgere med multisygdom Juni 218 Borgere med multisygdom 1. Resumé Analysen ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på multisygdom, dvs. personer, der lever med to eller flere kroniske sygdomme

Læs mere

7 ud af 10 af FOAs medlemmer fik ikke hjælp af deres tillidsrepræsentant eller lokale FOAafdeling

7 ud af 10 af FOAs medlemmer fik ikke hjælp af deres tillidsrepræsentant eller lokale FOAafdeling 6. oktober 2016 Lokalløn 7 ud af 10 af FOAs medlemmer fik ikke hjælp af deres tillidsrepræsentant eller lokale FOA-afdeling til at aftale løn ved deres nuværende ansættelse, og 36 procent af medlemmerne

Læs mere

Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål

Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål December 2005 Analysesektionen. Indholdsfortegnelse Baggrund og konklusioner s. 3 Spørgsmål om kompetenceudvikling og arbejdstilrettelæggelse

Læs mere

Seksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte

Seksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om deres fag, arbejdsforhold og løn

Det siger FOAs medlemmer om deres fag, arbejdsforhold og løn FOA, Analysesektionen 8. november 2007 Det siger FOAs medlemmer om deres fag, arbejdsforhold og løn Dette notat er udarbejdet på baggrund af svarene i en medlemsundersøgelse, som FOA har gennemført via

Læs mere

Hovedresultater: Forandringer

Hovedresultater: Forandringer Hovedresultater: Forandringer 2 ud af 3 akademikere i undersøgelsen har oplevet omorganiseringer inden for de seneste 2 år. Akademikernes psykiske arbejdsmiljø er lavere, når der har været flere runder

Læs mere

Forbrugerne fokuserer på smagen, når de handler dagligvarer. Oktober 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik

Forbrugerne fokuserer på smagen, når de handler dagligvarer. Oktober 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Forbrugerne fokuserer på smagen, når de handler dagligvarer Oktober 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 15. oktober 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000

Læs mere

Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner

Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner Lederne November 2015 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter på 50 år og derover, der har planlagt eller overvejet, hvornår

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (222 besvarelser ud af 256 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere