GYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT"

Transkript

1 1

2 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress... 8 Familiære forhold og stress... 9 Nærmeste leder og stress Arbejdspladskultur og stress Psykisk arbejdsmiljø og stress Generende forstyrrelser og stress Arbejdsmængde og stress

3 Stress Stress kan medføre alvorlige konsekvenser for de personer, der rammes. Både sundhedsmæssigt, økonomisk og socialt. Men også for arbejdspladserne og samfundet er der store gevinster at hente ved at nedbringe graden af stress. I denne rapport sættes der derfor fokus på stress. I rapporten ses der nærmere på, i hvilken grad lærerne ved de gymnasiale uddannelser er stressede i hverdagen og oplever problemer med stress på deres arbejdsplads. Vi ser desuden nærmere på, om der er særlige grupper blandt gymnasielærere, der er i større risiko for stress end andre. Vi ser også på, hvilken betydning en række faktorer har for risikoen for stress. Det undersøges desuden, hvilken rolle ledelse og arbejdspladskultur spiller i forhold til stress. Sammenhængen mellem produktivitet, kvalitet og stress er et yderligere fokuspunkt i rapporten gymnasielærere har deltaget i undersøgelsen, hvilket svarer til en svarprocent på 41,5 pct. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde, hvor tabellerne summer til

4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen I undersøgelsen er gymnasielærere blevet spurgt ind til, om de vil beskrive deres arbejdsplads som præget af stress. Undersøgelsen viser, at mere end 3 ud af 4 gymnasielærere, 77 pct., i meget høj, høj eller nogen grad oplever deres arbejdsplads som præget af stress. Kun godt hver femte gymnasielærer, 21 pct., arbejder et sted, der i lav grad er præget af stress, og 2 pct. et sted, der kun i meget lav grad eller slet er præget af stress. Tabel 1: Vil du beskrive din arbejdsplads som præget af stress? I meget høj grad 4 % 5 % I høj grad 15 % 17 % I nogen grad 58 % 50 % I lav grad 21 % 24 % I meget lav grad/slet 2 % 4 % Undersøgelsen viser videre, at godt halvdelen af gymnasielærerne, 51 pct., i meget høj, høj eller nogen grad er stresset i hverdagen. Hver 10. gymnasielærer er i meget høj eller høj grad stresset i hverdagen. Halvdelen, 50 pct., har kun i lav, meget lav grad eller slet selv problemer med stress i dagligdagen. Tabel 2: Vil du beskrive dig selv som stresset i hverdagen? I meget høj grad 2 % 2 % I høj grad 8 % 8 % I nogen grad 41 % 36 % I lav grad 38 % 40 % I meget lav grad/slet 12 % 14 % 4

5 Den vigtigste kilde til stress Analysen viser, at arbejdet er den vigtigste kilde til stress blandt gymnasielærere. De gymnasielærere, der har angivet, at de i meget høj, høj eller nogen grad er stressede i hverdagen, er blevet spurgt til, hvad der er den vigtigste kilde til deres stress. Hertil svarer 63 pct., at arbejdet er den vigtigste kilde til stress. 35 pct. svarer, at det er en blanding af arbejds- og privatlivet, der stresser dem, mens kun 2 pct. mener, at det er privatlivet. Tabel 3: Hvad er den vigtigste kilde til din stress? Arbejde 63 % 58 % Privatliv 2 % 3 % Både arbejde og privatliv 35 % 39 % Køn og stress Undersøgelsen viser, at kvinder i højere grad end mænd er stressede. I alt 51 pct. af de kvindelige gymnasielærere beskriver i meget høj, høj eller nogen grad deres hverdag som præget af stress. Det gælder for 42 pct. af mændene. Der ses også en kønsforskel, når der spørges ind til, om arbejdspladsen er præget af stress. I alt 79 pct. af de kvindelige gymnasielærere beskriver i meget høj, høj eller nogen grad deres arbejdsplads som præget af stress, hvilket gør sig gældende for 74 pct. af de mandlige gymnasielærere. Tabel 4: Vil du beskrive dig selv som stresset i hverdagen? Kvinde Mand Kvinde Mand I meget høj grad 2 % 1 % 3 % 2 % I høj grad 8 % 7 % 10 % 7 % I nogen grad 45 % 34 % 39 % 33 % I lav grad 35 % 43 % 38 % 42 % I meget lav grad/slet 9 % 15 % 11 % 16 % 5

6 Tabel 5: Vil du beskrive din arbejdsplads som præget af stress? Hvad er dit køn? Kvinde Mand Kvinde Mand I meget høj grad 5 % 3 % 5 % 4 % I høj grad 15 % 15 % 19 % 15 % I nogen grad 59 % 56 % 51 % 49 % I lav grad 19 % 24 % 21 % 28 % I meget lav grad/slet 1 % 2 % 4 % 5 % Sektor og stress Offentligt ansatte gymnasielærere er stort set lige så stressede som privatansatte gymnasielærere. 55 pct. af de offentligt ansatte gymnasielærere er i meget høj, høj eller nogen grad stressede i hverdagen, hvilket gælder 56 pct. af de privatansatte. Undersøgelsen viser endvidere, at de privatansatte i højere grad end offentligt ansatte ser deres arbejdsplads som præget af stress. Hele 88 pct. af de privatansatte gymnasielærere beskriver i meget høj, høj eller nogen grad, deres arbejdsplads som præget af stress, hvilket er tilfældet for 80 pct. af de offentligt ansatte. Tabel 6: Vil du beskrive dig selv som stresset i hverdagen? Er du ansat i det offentlige eller private? Privat Offentlig Privat Offentlig I meget høj grad 0 % 2 % 2 % 3 % I høj grad 6 % 10 % 7 % 9 % I nogen grad 50 % 43 % 34 % 37 % I lav grad 25 % 32 % 42 % 39 % I meget lav grad/slet 19 % 12 % 15 % 12 % 6

7 Tabel 7: Vil du beskrive din arbejdsplads som præget af stress? Er du ansat i det offentlige eller private? Privat Offentlig Privat Offentlig I meget høj grad 13 % 4 % 4 % 5 % I høj grad 0 % 15 % 15 % 18 % I nogen grad 75 % 61 % 48 % 50 % I lav grad 13 % 18 % 27 % 22 % I meget lav grad/slet 0 % 2 % 5 % 4 % Stillingsniveau og stress Undersøgelsen viser, at stillingsniveauet har betydning for graden af stress for gymnasielærere. Heraf fremgår det, at medarbejdere er mere stressede end de gymnasielærere, der er ledere. 51 pct. af medarbejderne oplever stress i hverdagen i meget høj, høj eller nogen grad. Mens dette gælder for 37 pct. af lederne. Tabel 8: Vil du beskrive dig selv som stresset i hverdagen? Hvad er dit stillingsniveau? Medarbejder Leder Medarbejder Leder I meget høj grad 2 % 0 % 2 % 3 % I høj grad 8 % 8 % 8 % 7 % I nogen grad 41 % 29 % 37 % 33 % I lav grad 38 % 44 % 39 % 43 % I meget lav grad/slet 11 % 19 % 14 % 14 % Undersøgelsen viser ligeledes en markant forskel på medarbejderes og ledelses opfattelse af, om arbejdspladsen er præget af stress. Hvor 56 pct. af lederne i meget høj, høj eller nogen grad beskriver deres arbejdsplads som præget af stress, er der tale om hele 78 pct. af medarbejderne. 7

8 Tabel 9: Vil du beskrive din arbejdsplads som præget af stress? Hvad er dit stillingsniveau? Medarbejder Leder Medarbejder Leder I meget høj grad 4 % 1 % 5 % 4 % I høj grad 16 % 8 % 18 % 13 % I nogen grad 58 % 47 % 50 % 48 % I lav grad 21 % 37 % 23 % 30 % I meget lav grad/slet 1 % 7 % 4 % 5 % Alder og stress Analysen viser, at gymnasielærere i alderen fra 30 til 59 år er mere stressede end gymnasielærere i de øvrige aldersgrupper. Gymnasielærere på 60 år eller ældre er mindst stressede. Dette ses ved, at henholdsvis 54 pct. af de årige og 52 pct. af de årige i meget høj, høj eller nogen grad oplever en stresset hverdag. Det gælder for 45 pct. af de yngre end 30-årige og 36 pct. af de 60-årige eller ældre. Tabel 10: Vil du beskrive dig selv som stresset i hverdagen? Yngre end 30 år år år 60 år eller ældre I meget høj grad 1 % 2 % 1 % 2 % I høj grad 10 % 8 % 8 % 5 % I nogen grad 34 % 44 % 43 % 29 % I lav grad 42 % 36 % 38 % 44 % I meget lav grad/slet 13 % 10 % 10 % 19 % 8

9 Tabel 11: Vil du beskrive din arbejdsplads som præget af stress? Yngre end 30 år år år 60 år eller ældre I meget høj grad 7 % 4 % 3 % 4 % I høj grad 14 % 16 % 15 % 15 % I nogen grad 47 % 56 % 62 % 57 % I lav grad 29 % 22 % 19 % 22 % I meget lav grad/slet 3 % 2 % 1 % 2 % Den vigtigste kilde til stress for forskellige aldersgrupper Arbejdet er for alle aldersgrupper den vigtigste kilde til stress. Analysen viser dog en stor aldersforskel på, hvor store andele af de enkelte aldersgrupper der angiver, at arbejdet er den vigtigste kilde. Hele 82 pct. af gymnasielærere på 60 år eller ældre opfatter arbejdet som den vigtigste stresskilde, mens det gør sig gældende for 68 pct. af de årige, 52 pct. af de årige og 60 pct. af de yngre end 30-årige. Det er værd at bemærke, at en betydelig større andel af gymnasielærere mellem år angiver både arbejde og privatliv som den største stresskilde sammenlignet med de øvrige aldersgrupper. Tabel 12: Hvad er den vigtigste kilde til din stress? Yngre end 30 år år år 60 år eller ældre Arbejde 60 % 52 % 68 % 82 % Privatliv 0 % 3 % 2 % 1 % Både arbejde og privatliv 40 % 45 % 30 % 17 % Familiære forhold og stress I det følgende undersøges, hvilken rolle gymnasielærernes familiære status spiller ind på graden af deres stress, og hvad de oplever som den vigtigste kilde til stress. I undersøgelsen skelnes der mellem gymnasielærere med hjemmeboende børn under 7 år, gymnasielærere med hjemmeboende børn på 7 år eller ældre samt gymnasielærere uden hjemmeboende børn. 9

10 Undersøgelsen viser, at gymnasielærere med hjemmeboende børn under 7 år er mere stressede end både gymnasielærere med hjemmeboende børn på 7 år eller ældre og gymnasielærere uden hjemmeboende børn. Endvidere fremgår det, at gymnasielærere med børn på 7 år eller ældre er mere stressede end de gymnasielærere, der har hjemmeboende børn. Der er således 55 pct. af gymnasielærere med hjemmeboende børn under 7 år, som i meget høj, høj eller nogen grad oplever stress i hverdagen. Dette gør sig gældende for henholdsvis 53 pct. af gymnasielærere med hjemmeboende børn på 7 år eller ældre og 46 pct. af gymnasielærere uden hjemmeboende børn. I alt 77 pct. af gymnasielærere uden hjemmeboende børn oplever i meget høj, høj eller nogen grad, at deres arbejdsplads er præget af stress, det gør sig gældende for 76 pct. af gymnasielærere med hjemmeboende børn under 7 år og 80 pct. af gymnasielærere med hjemmeboende børn på 7 år eller ældre. Tabel 13: Vil du beskrive dig selv som stresset i hverdagen? Nej Har du hjemmeboende børn? Ja, under 7 år Ja, 7 år eller ældre I meget høj grad 2 % 3 % 1 % I høj grad 8 % 8 % 7 % I nogen grad 36 % 44 % 45 % I lav grad 40 % 36 % 37 % I meget lav grad/slet 14 % 9 % 10 % Tabel 14: Vil du beskrive din arbejdsplads som præget af stress? Har du hjemmeboende børn? Nej Ja, under 7 år Ja, 7 år eller ældre I meget høj grad 4 % 4 % 4 % I høj grad 16 % 17 % 14 % I nogen grad 57 % 55 % 62 % I lav grad 21 % 24 % 19 % I meget lav grad/slet 2 % 1 % 1 % 10

11 Den vigtigste kilde til stress på baggrund af familiære forhold For 76 pct. af gymnasielærere uden hjemmeboende børn er arbejdet er den vigtigste kilde til stress, mens det kun for 1 pct. er privatlivet. I alt 23 pct. angiver, at både arbejde og privatliv er den vigtigste årsag til deres stress. Der tegner sig et markant andet billede, når der ses på gymnasielærere med hjemmeboende børn under 7 år. Her er kombinationen af arbejde og privatlivet for størstedelen, i alt 56 pct., den vigtigste kilde til stress. 4 pct. svarer, at det er privatlivet, mens arbejdet er den vigtigste kilde til stress for 41 pct. af gymnasielærere med små børn. Arbejdet er for 63 pct. af gymnasielærere med hjemmeboende børn på 7 år eller derover den vigtigste kilde til stress, mens 35 pct. svarer, at det er en kombination af arbejde og privatliv. Blot 2 pct. angiver privatlivet som hovedårsagen til deres stress. Tabel 15: Hvad er den vigtigste kilde til din stress? Har du hjemmeboende børn? Nej Ja, under 7 år Ja, 7 år eller ældre Arbejde 76 % 41 % 63 % Privatliv 1 % 4 % 2 % Både arbejde og privatliv 23 % 56 % 35 % Nærmeste leder og stress I det følgende undersøges det, hvilken betydning den nærmeste leder har for, om gymnasielærerne er stressede i hverdagen. Først ses der på, hvilken betydning det har, om gymnasielærere har en god nærmeste leder, og dernæst hvilken betydning det har, om den nærmeste leder er faglig klædt på til at håndtere eventuelle problemer med stress og psykisk arbejdsmiljø. Undersøgelsen viser, at 37 pct. af gymnasielærerne alt i alt synes, at de har en god nærmeste leder. 41 pct. svarer, at det i nogen grad er tilfældet, mens godt hver femte gymnasielærere, 22 pct., kun i lav, meget lav grad eller slet synes, de har en god nærmeste leder. 11

12 Tabel 16: Synes du alt i alt, at du har en god nærmeste leder? I meget høj grad 9 % 16 % I høj grad 28 % 34 % I nogen grad 41 % 33 % I lav grad 16 % 13 % I meget lav grad/slet 6 % 5 % 5 pct. af de gymnasielærere, der har en god nærmeste leder oplever i meget høj eller høj grad stress i hverdagen. For gymnasielærere, der i nogen grad mener, at de har en god nærmeste leder, er 10 pct. i meget høj eller høj grad stressede. Mens 16 pct., af de gymnasielærere, der har en dårlig nærmeste leder, oplever i meget høj eller høj grad stress i hverdagen. Figur 1: 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 65% 30% 5% 44% 46% 10% 36% 47% 16% I høj/meget høj grad I nogen grad I lav/meget lav grad/slet God nærmeste leder Stress i hverdagen I lav/meget lav grad/slet I nogen grad I høj/meget høj grad Nærmeste leder faglig klædt på I undersøgelsen er gymnasielærerne som nævnt desuden blevet spurgt ind til, i hvilken grad deres nærmeste leder er faglig klædt på til at håndtere eventuelle problemer med stress og psykisk arbejdsmiljø. Gymnasielærere har haft mulighed for at svare ved, da det kan være svært at 12

13 svare på, hvis der har været problemer med stress eller det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen, eller hvis den enkelte har kendskab til, hvordan den nærmeste leder har håndteret sådanne problemstillinger. I alt 14 pct. har svaret ved. Undersøgelsen viser, at 45 pct. af gymnasielærerne kun i lav, meget lav grad eller slet mener, at deres nærmeste leder er fagligt klædt på til at håndtere eventuelle problemer med stress og psykisk arbejdsmiljø, mens 27 pct. mener, at lederen i nogen grad er i stand til dette. Kun 15 pct. af gymnasielærerne mener i meget høj eller høj grad, at deres nærmeste leder fagligt er klædt på til at håndtere denne slags problemstillinger. Figur 2 viser sammenhængen mellem, om den nærmeste leder er faglig klædt på til at håndtere eventuelle problemer med stress og gymnasielærernes risiko for at opleve stress i hverdagen. Blandt de gymnasielærere, hvis nærmeste leder fagligt er godt klædt på til at håndtere stress og psykisk arbejdsmiljø, oplever 3 pct. i meget høj eller høj grad stress i hverdagen, mens det er tilfældet for 14 pct. af de gymnasielærere, som har en nærmeste leder, der er fagligt klædt på til dette. Det drejer sig om 6 pct., når der ses på de gymnasielærere, der svarer, at den nærmeste leder i nogen grad er fagligt klædt på til opgaven. Tabel 17: Er din nærmeste leder fagligt klædt på til at håndtere eventuelle problemer med stress og psykisk arbejdsmiljø? I meget høj grad 3 % 5 % I høj grad 12 % 17 % I nogen grad 27 % 30 % I lav grad 26 % 21 % I meget lav grad/slet 19 % 14 % Ved 14 % 12 % 13

14 Figur 2: 100% 90% 80% 38% 70% 60% 72% 54% Stresset i hverdagen 50% 40% 30% 20% 10% 0% 25% 40% 48% 14% 3% 6% I høj/meget høj grad I nogen grad I lav/meget lav grad/slet I lav/meget lav grad/slet I nogen grad I høj/meget høj grad Nærmeste leder fagligt klædt på til at håndtere eventuelle problemer med stress og psykisk arbejdsmiljø Arbejdspladskultur og stress Gymnasielærerne er blevet bedt om at vurdere, om der på deres arbejdsplads gøres tilstrækkeligt for at forebygge stress. Undersøgelsen viser, at blot 10 pct. af gymnasielærerne arbejder på en arbejdsplads, hvor dette i meget høj eller høj grad finder sted, mens 41 pct. svarer, at det i nogen grad sker. Næsten halvdelen, 49 pct., af gymnasielærerne er ansat på en arbejdsplads, hvor dette kun i lav, meget lav grad eller slet finder sted. 14

15 Tabel 18: På din arbejdsplads, i hvilken grad gøres der tilstrækkeligt for at forebygge stress? I meget høj grad 1 % 2 % I høj grad 9 % 15 % I nogen grad 41 % 42 % I lav grad 32 % 27 % I meget lav grad/slet 17 % 14 % En stor del af gymnasielærerne arbejder på en arbejdsplads, hvor stress ses som den enkelte ansattes eget problem. Hele 30 pct. af gymnasielærerne oplever i meget høj eller høj grad, at det er tilfældet, mens yderligere 40 pct. svarer, at det i nogen grad gør sig gældende på deres arbejdsplads. I alt 29 pct. af gymnasielærerne er på en arbejdsplads, hvor stress kun i lav, meget lav grad eller slet ses som den enkeltes eget problem. Tabel 19: På din arbejdsplads, i hvilken grad ses stress som den enkelte ansattes eget problem? I meget høj grad 9 % 7 % I høj grad 21 % 18 % I nogen grad 40 % 34 % I lav grad 21 % 28 % I meget lav grad/slet 8 % 14 % Undersøgelsen viser en positiv sammenhæng mellem jo bedre nærmeste ledelse gymnasielærerne oplever, desto sjældnere oplever gymnasielærerne, at stress er den enkelte ansattes problem. Denne sammenhæng fremgår af, at blot 13 pct. af de gymnasielærere, der i høj eller meget høj grad har en god nærmeste ledelse, oplever stress som værende den enkelte ansattes problem. Denne andel er stigende til henholdsvis 31 pct. af gymnasielærerne, der i nogen grad har en god nærmeste leder og 58 pct. for de gymnasielærere, der i lav, meget lav grad eller slet har en god nærmeste leder. 15

16 Figur 3: 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 50% 38% 13% 23% 46% 31% 11% 32% 58% I høj/meget høj grad I nogen grad I lav/meget lav grad/slet God nærmeste leder Stress en den enkelte ansattes problem I lav/meget lav grad/slet I nogen grad I høj/meget høj grad Produktivitet, faglig kvalitet og stress I undersøgelsen er det blevet undersøgt, hvilken betydning stress har for gymnasielærernes produktivitet og kvalitet i arbejdet. Resultaterne af dette belyses i det følgende. Produktivitet I undersøgelsen er gymnasielærerne blevet bedt om at vurdere deres produktivitet. Det spørgsmål, de er blevet stillet, lyder som følger Forestil dig, at din produktivitet er 10 point værd, når den er bedst. Hvor mange point vil du give din nuværende produktivitet? Sæt kun ét kryds på skalaen fra 0 10, hvor 0 er lig med ingen produktivitet og 10 er lig med størst produktivitet. Spørgsmålet er udviklet med inspiration fra et spørgsmål om selvvurderet arbejdsevne fra WAI (The workability Index udviklet af Det Finske Arbejdsmiljøinstitut). Gymnasielærerne vurderer i gennemsnit deres produktivitet til at være 9,0. Analysen viser en tydelig sammenhæng mellem stress og produktivitet. De gymnasielærere, der i meget høj grad er stressede i hverdagen, vurderer i gennemsnit deres produktivitet til at være 6,9 pct., mens gymnasielærere, der i meget lav grad eller slet er stressede i hverdagen, vurderer deres gennemsnitlige produktivitet til at være 9,6. Produktiviteten er 39,1 procent højere for gymnasielærere der i meget lav grad eller slet er stressede, i forhold til gymnasielærere, der i meget høj grad er stressede. Der synes således også at være store gevinster at hente ved at nedbringe graden af stress blandt gymnasielærere. 16

17 Tabel 20: Den gennemsnitlige produktivitet I meget høj grad Vil du beskrive dig selv som stresset i hverdagen? I høj grad I nogen grad I lav grad I meget lav grad/slet 6,9 8,4 8,8 9,2 9,6 6,8 7,8 8,4 8,7 8,8 Faglig kvalitet Gymnasielærerne spørges i undersøgelsen ind til, i hvilken grad de oplever, at de kan udføre arbejdsopgaverne med en forsvarlig faglig kvalitet. Det er positivt, at 66 pct. af gymnasielærerne i meget høj eller høj grad oplever, at de har mulighed for dette. Dog svarer 30 pct., at de kun i nogen grad har mulighed for at udføre arbejdsopgaverne i en forsvarlig faglig kvalitet, og 6 pct. svarer, at de kun i lav, meget lav grad eller slet har mulighed herfor. Undersøgelsen viser, at der er en markant sammenhæng mellem, hvor stresset gymnasielærerne er og deres mulighed for at udføre arbejdsopgaverne i en forsvarlig faglig kvalitet. Blandt gymnasielærere, der kun i lav, meget lav grad eller slet oplever problemer med stress i hverdagen, svarer 79 pct., at de i meget høj eller høj grad har mulighed for at udføre arbejdet med en forsvarlig faglig kvalitet. Færre, i alt 56 pct. blandt gymnasielærere, der i nogen grad er stressede, har i meget høj eller høj grad mulighed for at levere en forsvarlig faglig kvalitet, mens blot 34 pct. af gymnasielærere, der i meget høj grad eller høj grad er stressede, har mulighed for dette. Dette peger ligeledes på, at der er et stort potentiale i at nedbringe stress blandt gymnasielærere. Tabel 21: I hvilken grad oplever du, at du har mulighed for at udføre arbejdsopgaverne med en forsvarlig faglig kvalitet? I meget høj grad 21 % 21 % I høj grad 45 % 48 % I nogen grad 30 % 26 % I lav grad 5 % 4 % I meget lav grad/slet 1 % 1 % 17

18 Figur 4: 100% 90% 21% 6% 2% 20% 80% 70% 60% 50% 45% 39% Mulighed for at udføre arbejdet med forsvarlig faglig kvalitet I lav/meget lav grad/slet 40% 30% 56% 79% I nogen grad I høj/meget høj grad 20% 10% 34% 0% I høj/meget høj grad I nogen grad I lav/meget lav grad/slet Stress i hverdagen Psykisk arbejdsmiljø og stress Undersøgelsen viser en sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og graden af stress. Des bedre det psykiske arbejdsmiljø er, des mindre er risikoen for at være ramt af stress. Denne sammenhæng fremgår af figur 5, der viser, at 25 pct. af de gymnasielærere, der i lav, meget lav grad eller slet har et godt arbejdsmiljø, svarer, at de er i meget høj eller høj grad stressede i hverdagen. Mens dette kun gør sig gældende for 4 pct. af de gymnasielærere, der i høj eller meget høj grad har et godt psykisk arbejdsmiljø, og 10 pct. af de gymnasielærere, der i nogen grad har et godt psykisk arbejdsmiljø. 18

19 Figur 5: Psykisk arbejdsmiljø og stress 100% 90% 80% 41% 24% 70% 60% 69% Stresset i hverdagen 50% 40% 30% 49% 51% I lav/meget lav grad/slet I nogen grad I høj/meget høj grad 20% 10% 0% 28% 4% 10% 25% I høj/meget høj grad I nogen grad I lav/meget lav grad/slet Godt psykisk arbejdsmiljø Generende forstyrrelser og stress Undersøgelsen viser, at 20 pct. af gymnasielærerne i meget høj eller høj grad oplever generende forstyrrelser i arbejdet. Blandt denne gruppe er 23 pct. af gymnasielærerne i meget høj eller høj grad stresset i hverdagen, hvilket i sammenligning kun gælder for 3 pct. af de gymnasielærere, der i lav, meget lav grad eller slet oplever generende forstyrrelser i arbejdet, og 9 pct. af de gymnasielærere, der i nogen grad oplever generende forstyrrelser i arbejdet. Tabel 22: Oplever du generende forstyrrelser i dit arbejde? I meget høj grad 5 % 11 % I høj grad 15 % 20 % I nogen grad 44 % 41 % I lav grad 30 % 24 % I meget lav grad/slet 6 % 4 % 19

20 Figur 6: 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 25% 52% 46% 46% 69% Stresset i hverdagen I lav/meget lav grad/slet I nogen grad I høj/meget høj grad 20% 10% 0% 23% 9% 28% I høj/meget høj grad I nogen grad I lav/meget lav grad/slet Generende forstyrrelser i arbejdet 3% Arbejdsmængde og stress Undersøgelsen viser, at 39 pct. af gymnasielærerne anser deres mængde af arbejdsopgaver som for stor, hvor 61 pct. synes, at den er passende. Der er ingen gymnasielærere der anser deres arbejdsmængde som værende for lille. Gymnasielærere, hvis arbejdsmængde er for stor, oplever i markant højere grad stress end gymnasielærere, der har en passende eller for lille arbejdsmængde. Tabel 23: Hvordan vurderer du generelt mængden af dine arbejdsopgaver? For lille 0 % 3 % Passende 61 % 59 % For stor 39 % 38 % 20

21 Figur 7: 100% 90% 80% 23% 70% 60% 60% 67% Stresset i hverdagen 50% 40% 30% 20% 10% 0% 57% 40% 30% 20% 0% 3% For lille Passende For stor Arbejdsmængde I lav/meget lav grad/slet I nogen grad I høj/meget høj grad 21

22 22

Stress... 3. Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4. Den vigtigste kilde til stress... 5. Køn og stress... 5. Sektor og stress...

Stress... 3. Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4. Den vigtigste kilde til stress... 5. Køn og stress... 5. Sektor og stress... 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

OFFICERERNES STRESSRAPPORT

OFFICERERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

FORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES MEDLEMMERS STRESSRAPPORT

FORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES MEDLEMMERS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

FORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

FORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Forbundet Designeres psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Sektor... 5 Køn... 6 Alder... 6 Stillingsniveau... 7 Hvad er med til at skabe og hvad kan forbedre det psykiske arbejdsmiljø?...

Læs mere

Selvledelse blandt akademikere Baggrundsvariable Indflydelse Klare mål og forventninger... 8

Selvledelse blandt akademikere Baggrundsvariable Indflydelse Klare mål og forventninger... 8 Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 3 Baggrundsvariable... 4 Indflydelse... 6 Klare mål og forventninger... 8 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 10 Stress og selvledelse... 11 Balance

Læs mere

Selvledelse. Selvledelse blandt bibliotekarer

Selvledelse. Selvledelse blandt bibliotekarer Indholdsfortegnelse Forside... 1 Selvledelse... 1 Selvledelse blandt bibliotekarer... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9

Læs mere

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv... 1 Indhold Sygefravær... 3 Køn... 4 Alder... 4 Hjemmeboende børn... 4 Sektor... 5 Stillingsniveau... 5 Balancen mellem arbejde og privatliv... 6 God nærmeste leder... 6 Trivsel... 7 Psykisk arbejdsmiljø...

Læs mere

Selvledelse. Selvledelse blandt akademikere

Selvledelse. Selvledelse blandt akademikere Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9 Stress og selvledelse... 10 Balance

Læs mere

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv... 1 Indhold Sygefravær... 3 Køn... 4 Alder... 4 Hjemmeboende børn... 4 Sektor... 5 Stillingsniveau... 5 Balancen mellem arbejde og privatliv... 6 God nærmeste leder... 6 Trivsel... 7 Stress... 7 Sygenærvær...

Læs mere

Hovedresultater: Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau... 6

Hovedresultater: Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau... 6 1 Indholdsfortegnelse Hovedresultater:... 3 Sygefravær... 4 Køn... 5 Alder... 5 Hjemmeboende børn... 5 Sektor... 6 Stillingsniveau... 6 Balancen mellem arbejde og privatliv... 7 God nærmeste leder... 7

Læs mere

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv... 1 Indhold Sygefravær... 3 Køn... 4 Alder... 4 Hjemmeboende børn... 4 Sektor... 5 Stillingsniveau... 5 Balancen mellem arbejde og privatliv... 6 God nærmeste leder... 6 Trivsel... 7 Psykisk arbejdsmiljø...

Læs mere

Landinspektørernes besvarelse af 8.4.2015 stress-spørgsmål

Landinspektørernes besvarelse af 8.4.2015 stress-spørgsmål Landinspektørernes besvarelse af 8.4.2015 stress-spørgsmål KIC Tabellerne skal ses i forhold til teksten i -rapporten STRESS Akademikernes psykiske arbejdsmiljø 2015 Skema udsendt til 994 erhvervsaktive

Læs mere

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Offentlige lederes arbejdsmiljø

Offentlige lederes arbejdsmiljø Offentlige lederes arbejdsmiljø En væsentlig del af lederne i den offentlige sektor har en akademisk uddannelse. I denne delrapport indgår besvarelser fra i alt 2151 offentlige ledere med en akademisk

Læs mere

Stress og tilbagetrækning... 28 God ledelse og tilbagetrækning... 29 Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning... 30 Følelsesmæssige krav...

Stress og tilbagetrækning... 28 God ledelse og tilbagetrækning... 29 Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning... 30 Følelsesmæssige krav... 1 Indholdsfortegnelse Bibliotekarforbundets psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Sektor... 5 Køn... 6 Alder... 6 Stillingsniveau... 7 Hvad er med til at skabe og hvad kan forbedre

Læs mere

Stress og tilbagetrækning... 27 Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning... 28 Følelsesmæssige krav... 28 Følelsesmæssigt berørt...

Stress og tilbagetrækning... 27 Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning... 28 Følelsesmæssige krav... 28 Følelsesmæssigt berørt... 1 Indholdsfortegnelse Dansk Psykolog Forenings psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Sektor... 5 Køn... 6 Alder... 6 Stillingsniveau... 7 Hvad er med til at skabe og hvad kan forbedre

Læs mere

Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø...

Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 1 Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 6 Sektor... 6 Køn... 7 Alder... 7 Stillingsniveau...

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Psykisk arbejdsmiljø Samlet set oplever næsten halvdelen af alle akademikere, 48 pct., at de i høj eller meget høj grad har et godt psykisk arbejdsmiljø på deres nuværende arbejdsplads, og 38 pct. har

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,

Læs mere

Stress og tilbagetrækning...25 God ledelse og tilbagetrækning...26 Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning...27 Følelsesmæssige krav...

Stress og tilbagetrækning...25 God ledelse og tilbagetrækning...26 Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning...27 Følelsesmæssige krav... 1 Indholdsfortegnelse Ingeniørforeningens psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Sektor... 5 Køn... 6 Alder... 6 Stillingsniveau... 7 Hvad er med til at skabe og hvad kan forbedre

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hovedresultater Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet... 7

Indholdsfortegnelse. Hovedresultater Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet... 7 Indholdsfortegnelse Hovedresultater... 2 Balance mellem arbejde og privatliv... 3 Balance og fleksibilitet... 7 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 9 1 Hovedresultater Knap hver tiende

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,

Læs mere

Indhold. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Indhold. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... Indhold Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser, at 60 pct.

Læs mere

God ledelse og tilbagetrækning Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning Følelsesmæssige krav Følelsesmæssigt berørt...

God ledelse og tilbagetrækning Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning Følelsesmæssige krav Følelsesmæssigt berørt... 1 Indholdsfortegnelse s psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Køn... 5 Alder... 6 Stillingsniveau... 6 Hvad er med til at skabe og hvad kan forbedre det psykiske arbejdsmiljø?...

Læs mere

Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor

Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor Lederne Oktober 2013 Indledning Undersøgelsen belyser privatansatte lederes trivsel, i hvilket omfang de føler sig stressede, årsagerne hertil, samt

Læs mere

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning 4. december 2012 Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning Denne undersøgelse omhandler danskernes vurdering af stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og risiko

Læs mere

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,

Læs mere

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 7 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt læger... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet af ledere

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt bibliotekarer Mobning køn Mobning aldersfordelt...

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt bibliotekarer Mobning køn Mobning aldersfordelt... 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt bibliotekarer... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning fordelt på køn Mobning aldersfordelt... 5

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning fordelt på køn Mobning aldersfordelt... 5 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning fordelt på køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning blandt ledere og medarbejdere...

Læs mere

Lederens ferie 2015 Lederne August 2015

Lederens ferie 2015 Lederne August 2015 Lederens ferie 15 Lederne August 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne får holdt den ferie, de er berettiget til respondenternes virksomhed eller dele heraf holder sommerferielukket

Læs mere

Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016

Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016 Ref. KAB/- Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016 27.01.2017 Indhold Baggrund...1 Hovedresultater...2 Motivation og jobtilfredshed...3 Stressniveau på arbejdspladsen...5 Individuelt

Læs mere

Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r

Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r Oktober 2011 1 Indhold Løn til fædre under orlov... 3 Øremærkning af barsel til fædre... 3 Mænd vil gerne holde længere orlov... 4 Mænd og

Læs mere

Forandringer... 3. Forandringer på arbejdspladsen... 3. Ansættelsesstop på arbejdspladsen... 4. Afskedigelser på arbejdspladsen...

Forandringer... 3. Forandringer på arbejdspladsen... 3. Ansættelsesstop på arbejdspladsen... 4. Afskedigelser på arbejdspladsen... Indhold Forandringer... 3 Forandringer på arbejdspladsen... 3 Ansættelsesstop på arbejdspladsen... 4 Afskedigelser på arbejdspladsen... 5 Omorganiseringer på arbejdspladsen... 6 Ledelsens håndtering af

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Faktaark: Vilkår. Indhold. Undersøgelsen viser at:

Faktaark: Vilkår. Indhold. Undersøgelsen viser at: Faktaark: Vilkår Undersøgelsen viser at: Den ugentlige arbejdstid ved job i udlandet er gennemsnitligt 47 timer Mere end 3 ud af 4 djøfere ansat i udlandet angiver, at aftenarbejde er en del af arbejdet

Læs mere

1: Stress. Februar 2013

1: Stress. Februar 2013 1: Stress Februar 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 1: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdet, herunder stressfaktorer

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om stress

Det siger FOAs medlemmer om stress FOA Kampagne og Analyse 31. januar 2012 Det siger FOAs medlemmer om stress FOA har i juni 2012 undersøgt medlemmernes arbejdsmiljø, herunder stress. Dette notat belyser, hvor mange af medlemmerne, der

Læs mere

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014 Faktaark om psykisk og jobtilfredshed 2014 Ref. KAB/- 12.06.2015 Indhold Hovedresultater... 2 Jobtilfredshed... 3 Trivsel... 5 Psykisk... 5 Tale åbnet om psykisk... 7 Forbedring af det psykiske... 8 Dette

Læs mere

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De

Læs mere

Vejen til et bedre seniorarbejdsmarked

Vejen til et bedre seniorarbejdsmarked Side 1 af 7 Vejen til et bedre seniorarbejdsmarked UNDERSØGELSE AF SENIORARBEJDSLIVET FEBRUAR 2019 Side 2 af 7 Indholdsfortegnelse 1. Ikke alle akademikere kan arbejde på samme måde hele vejen til pensionen...

Læs mere

Integration af flygtninge på arbejdsmarkedet

Integration af flygtninge på arbejdsmarkedet Integration af flygtninge på arbejdsmarkedet Lederne November 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Hvor mange ledere der er ansat på virksomheder, som har planer eller overvejelser om at ansætte

Læs mere

STRESS Lederne April 2015

STRESS Lederne April 2015 STRESS Lederne April 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet med baggrund i WHO-5 trivselsindekset, hvor mange respondenter der kan være i stor risiko for depression eller stressbelastning, kan

Læs mere

Holdninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere

Holdninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere Holdninger til socialt udsatte - Svar fra 1.13 danskere Epinion for Rådet for Socialt Udsatte, februar 216 Introduktion Rådet for Socialt Udsatte fik i oktober 213 meningsmålingsinstituttet Epinion til

Læs mere

Det siger medlemmer af FOA om job i udlandet

Det siger medlemmer af FOA om job i udlandet FOA Kampagne og Analyse Januar 2013 Det siger medlemmer af FOA om job i udlandet FOA har i perioden i perioden 6.-13. november 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel om

Læs mere

Work-life balance Lederne Februar 2015

Work-life balance   Lederne Februar 2015 Work-life balance Lederne Februar 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne har en god balance mellem arbejdsliv og privatliv om de overvejer at skifte job for at få en bedre balance

Læs mere

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

det hele liv FtF-undersøgelse om balancen mellem arbejds- og Familielivet / oktober 2006

det hele liv FtF-undersøgelse om balancen mellem arbejds- og Familielivet / oktober 2006 det hele liv FtF-undersøgelse om balancen mellem arbejds- og familielivet / Oktober 2006 Forord... 1 1. Indledning og sammenfatning... 2 1.2. Sammenfatning... 2 2. Balance mellem arbejde og familie...

Læs mere

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet)

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet) Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes

Læs mere

Ikke desto mindre er det bemærkelsesværdigt, at halvdelen af de beskæftigede danskere er åbne over for at tage et job i Europa.

Ikke desto mindre er det bemærkelsesværdigt, at halvdelen af de beskæftigede danskere er åbne over for at tage et job i Europa. Notat Befolkningsundersøgelse om international jobmobilitet Til: Fra: Dansk Erhverv, LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller

Læs mere

Ledighedsbekymring og jobsikkerhed

Ledighedsbekymring og jobsikkerhed Ledighedsbekymring og jobsikkerhed Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter der generelt er bekymrede for at blive ledige, og om de er mere eller mindre bekymrede for

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om deres pension

Det siger FOAs medlemmer om deres pension FOA Kampagne og Analyse 5. januar 2009 Det siger FOAs medlemmer om deres pension FOA har i perioden 28. oktober 2008 til 6. november 2008 gennemført et rundspørge om pension via forbundets elektroniske

Læs mere

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Skole og Kultur. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Skole og Kultur. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 12 - Skole og Kultur Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

Vilkår og rammer for ledelse af de socialpædagogiske tilbud

Vilkår og rammer for ledelse af de socialpædagogiske tilbud Vilkår og rammer for ledelse af de socialpædagogiske tilbud Survey blandt forstandere, institutionsledere og mellemledere Januar 2013 Lederundersøgelsen Indledning Undersøgelsens målgruppe er ledere ansat

Læs mere

Jobsikkerhed og ledighedsbekymring 2015

Jobsikkerhed og ledighedsbekymring 2015 Jobsikkerhed og ledighedsbekymring 15 Lederne Marts 16 Indledning Undersøgelsen belyser: hvor mange respondenter der generelt er bekymrede for at blive ledige, og om de er mere eller mindre bekymrede for

Læs mere

Hvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen

Hvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen 13. november 2015 Hvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen Det viser en undersøgelse, som FOA har gennemført blandt 4.524 erhvervsaktive medlemmer af FOAs

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af

Læs mere

Faktaark: Studieliv og stress

Faktaark: Studieliv og stress Faktaark: Studieliv og stress Dette faktaark omhandler stress i studielivet blandt Djøf Studerendes medlemmer, herunder stressfaktorer og stresssymptomer. Resultaterne stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse.

Læs mere

Arbejdstempo, bemanding og stress

Arbejdstempo, bemanding og stress 19. august 2019 Arbejdstempo, bemanding og stress Seks ud af 10 (59 %) af FOAs medlemmer føler sig i meget høj, høj eller nogen grad stressede, og for størstedelen af disse (89 %) er arbejdet en vigtig

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Ledelseskompetencer og skandinavisk ledelsesstil

Ledelseskompetencer og skandinavisk ledelsesstil Ledelseskompetencer og skandinavisk ledelsesstil Lederne April 16 Indledning Undersøgelsen belyser: Hvilke kompetencer privatansatte topledere, mellemledere og linjeledere mener, er de vigtigste i deres

Læs mere

Arbejdstempo og stress

Arbejdstempo og stress 14. januar 2016 Arbejdstempo og stress Hvert femte FOA-medlem føler sig i høj eller meget høj grad stresset. Andelen har været stigende de sidste år. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt

Læs mere

2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Marts 2013

2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Marts 2013 2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Marts 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Dette faktaark

Læs mere

MTU 2016 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2016 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 16 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 92% ( besvarelser ud af 66 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Forandringslandskabet i Velfærdsdanmark

Forandringslandskabet i Velfærdsdanmark Forandringslandskabet i Velfærdsdanmark Hvis man ønsker at være daglig leder af et område med stabil og uforstyrret drift, hvor opgaver, faglighed, teknologi, metoder, organisation, arbejdsdeling og økonomiske

Læs mere

Spørgeskema. Det er vigtigt, at alle etiske regler overholdes, når man bruger skemaet:

Spørgeskema. Det er vigtigt, at alle etiske regler overholdes, når man bruger skemaet: Spørgeskema Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering og kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Når medarbejderne har udfyldt spørgeskemaerne, samles skemaerne

Læs mere

Ledelsesudfordringer de tre kommende år

Ledelsesudfordringer de tre kommende år Ledelsesudfordringer de tre kommende år Lederne Januar 2016 Indledning Undersøgelsen belyser, hvilke ledelsesopgaver der ifølge ledere vil få betydning for deres lederjob de næste tre år. For ledere i

Læs mere

Undersøgelse for Teknologisk Institut. Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området. April 2005

Undersøgelse for Teknologisk Institut. Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området. April 2005 Undersøgelse for Teknologisk Institut Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området April 2005 Indledning og metode I forbindelse med et EU projekt, ønsker Teknologisk Institut at afdække kendskabet

Læs mere

Om undersøgelsen...1. Hovedresultater...2. Jobtilfredshed...3. Stress...3. Psykisk arbejdsmiljø...6. Motivation og fleksibilitet...

Om undersøgelsen...1. Hovedresultater...2. Jobtilfredshed...3. Stress...3. Psykisk arbejdsmiljø...6. Motivation og fleksibilitet... Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2017 Ref. THP/- 03.01.2017 Om undersøgelsen...1 Hovedresultater...2 Jobtilfredshed...3 Stress...3 Psykisk arbejdsmiljø...6 Motivation og fleksibilitet...7

Læs mere

Stress og tabu. 5. november 2018

Stress og tabu. 5. november 2018 5. november 2018 Stress og tabu 4 ud af 10 af FOAs stressramte medlemmer, oplever det som skamfuldt at være ramt af stress. Det viser en undersøgelse, som FOA gennemførte i juni 2018 blandt 4.444 medlemmer.

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Lederjobbet Lederne April 2016

Lederjobbet Lederne April 2016 Lederjobbet Lederne April 16 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet lederens indflydelse på arbejdsvilkår og arbejdsopgaver, hvordan dagligdagen i lederjobbet ser ud samt rammerne og beføjelserne

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA

Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA November 2006 2 Medlemsundersøgelse om psykisk arbejdsmiljø og stress FOA Fag og Arbejde har i perioden 1.-6. november 2006 gennemført en medlemsundersøgelse

Læs mere

Befolkningsundersøgelse om globalisering 2009

Befolkningsundersøgelse om globalisering 2009 Befolkningsundersøgelse om globalisering 2009 Indledning På vegne af Dansk Erhverv har Capacent Epinion i marts 2009 gennemført en spørgeskemaundersøgelse om danskernes globaliseringsparathed. Emnet er

Læs mere

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Hovedresultater: Mere end to ud af fem danskere benytter distancearbejde i deres nuværende job Blandt danskere der distancearbejder gælder det, at næsten hver

Læs mere

Ligestilling. 29. april 2015

Ligestilling. 29. april 2015 29. april 2015 Ligestilling FOA har i perioden fra den 19. til 28. januar 2015 gennemført en undersøgelse blandt erhvervsaktive medlemmer af FOAs medlemspanel samt 4.002 tilfældigt udvalgte medlemmer fra

Læs mere

Brugertilfredshedshed i hjemmeplejen 2015. Analyse, HR og Udvikling

Brugertilfredshedshed i hjemmeplejen 2015. Analyse, HR og Udvikling Brugertilfredshedshed i hjemmeplejen 2015 Analyse, HR og Udvikling Baggrund og metode...2 Svarprocent...2 Hvem har svaret?...2 Personlig hjælp...3 Praktisk hjælp...3 Madservice...4 Praktiske forhold omkring

Læs mere

23. mart s 2015. Afdækning af Professionel Kapital 2015

23. mart s 2015. Afdækning af Professionel Kapital 2015 23. mart s 2015 Afdækning af Professionel Kapital 2015 Dig og dit arbejde I meget høj grad I høj grad Delvist I ringe grad I meget ringe grad 1.1) I hvor høj grad føler du, at du yder en vigtig arbejdsindsats?

Læs mere

Sandheden om indkøbskurven

Sandheden om indkøbskurven Side 1 af 7 Sandheden om indkøbskurven Sandheden om indkøbskurven High lights Næsten 40 pct. af de mænd, der tager del i dagligvareindkøb, påtager sig hele ansvaret. Pris er den faktor der er vigtigst

Læs mere

Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet

Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet NOTAT 15-0265 - LAGR - 21.10.2015 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet Omkring hver tiende FTF er oplever ret

Læs mere

Faktaark: Ledelseskvalitet

Faktaark: Ledelseskvalitet Faktaark: Ledelseskvalitet Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af deres nærmeste personaleansvarlige leder i sammenhæng med forskellige faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Resultaterne stammer

Læs mere

Center For Ledelse og Personale 2012

Center For Ledelse og Personale 2012 Center For Ledelse og Personale 212 Trivsels og apv målingen 212 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

NOTAT Ledelsesspændet i kommuner og regioner

NOTAT Ledelsesspændet i kommuner og regioner Louise Kryspin Sørensen (mlf@dsr.dk) Juni 2018 NOTAT Ledelsesspændet i kommuner og regioner Dansk Sygeplejeråd har spurgt ledende sygeplejersker om blandt andet forhold som ledelsesspænd, hvilket dette

Læs mere