Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle
|
|
- Frederikke Caroline Mogensen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning
2 2 Markbrug nr Der har været stigende interesse for gylleseparering i Danmark gennem de seneste år. Interessen begrundes især med, at teknologien kan bruges til at opnå en bedre fordeling og udny else af næringsstofferne i gylle. Det er dog ikke nogen selvfølge, at næringsstofferne udny es bedre e er separering af gyllen. For at opnå en høj næringsstofudnyttelse er det vigtigt at have kendskab til, hvor stor en andel af næringsstofferne i separeringsprodukterne der er plantetilgængelige. I de fleste eksisterende separeringsanlæg sker der først en frasortering af en fiberfraktion, f.eks. med en dekantercentrifuge. Centrifugering af gylle med dekantercentrifuge kan enten anvendes alene eller som første led før en videre separering af væskefraktionen til næsten rent vand og næringssto oncentrater i højteknologiske anlæg. E er dekantercentrifugering af svinegylle findes 70-85% af gyllens kvælstof i væskefraktionen, mens 60-80% af gyllens fosfor ender i fiberfraktionen. Ved DJF er gennemført undersøgelser af kvælstofudny elsen, målt i form af værdital, e er tilførsel af fraktioner fra dekantercentrifuge. Nogle af forsøgene er udført med separeret N-mærket svinegylle, og i disse forsøg har det være muligt også at måle tab af det tilførte kvælstof i marken. I det følgende præsenteres resultater fra 2 års forsøg med centrifugerede gyllefraktioner. Udnyttelse af væskefraktion Forsøg blev gennemført i små afgrænsede parceller, placeret i lerblandet sandjord (JB4). I forsøgene blev gyllefraktioner enten tilført ved simuleret nedpløjning før såning eller udlagt i vinterhvede. Ved nedpløjning blev gødningen dækket med jord umiddelbart e er tilførslen, og der var ikke ammoniaktab af betydning. I praksis må regnes med et ammoniaktab e er tilførslen, der vil være meget a ængigt af vejrforholdene, og af hvor hurtigt gødningen bringes ned i jorden. Ved nedpløjning af væskefraktion fra frisk og afgasset svinegylle før såning af vårbyg blev der opnået et værdital på 91-98% af total N (tabel 1). Virkningen af væskefraktion fra kvæggylle var betydelig lavere. Ved udlægning af væskefraktion fra svinegylle i vinterhvede blev målt værdital på 76-83%. Den lavere virkning e er udlægning i vinterhvede stemmer godt overens med, at der i samme forsøg blev målt et tab på % af total N i væskefraktionen og kun 5% tab fra handelsgødning (tabel 2). Resultaterne er i overensstemmelse med Landsforsøg, hvor der blev målt værdital for væskefraktion udlagt i hvede på 89-98%, med den højeste virkning målt ved udbringning i regnvejr (Oversigt over Landsforsøgene 2002). Til sammenligning blev der i de her gennemførte forsøg målt værdital på 59-69% ved udlægning af usepareret svinegylle i vinterhvede (tabel 1). I de fleste tilfælde blev der opnået et værdital for væskefraktionen fra svinegylle, der var -20 %-point højere end for usepareret gylle. Udnyttelse af fiberfraktion Fiberfraktionerne, der blev anvendt i forsøgene, blev udtaget direkte fra dekantercentrifuge og dere er opbevaret i lukket beholder (iltfrit) fra få uger og op til et år. Der blev kun fundet små ændringer i sammensætningen af kvælstof under lagringen. Hvis fiberfraktionen ikke straks dækkes med tæt overdækning, vil den begynde at kompostere. Det betyder, at temperaturen stiger, og da 30-40% af kvælstoffet i fiberfraktionen er ammonium-n, kan der være en betydelig ammoniakfordampning i praksis. For at undgå ammoniaktab er det derfor vigtigt, at fiberfraktionen opbevares under lu tæt dække. Hvis fiberfraktionen er komposteret, må der ud over et lavere indhold af kvælstof forventes en lavere kvælsto ilgængelighed, men muligvis også mindre risiko for ammoniaktab e er udbringning. Ved nedpløjning af fiberfraktion fra frisk og afgasset svinegylle
3 Markbrug nr Tabel 1. Målt førsteårsvirkning af kvælstof i separeret gylle fra dekantercentrifuge tilført til vårbyg og vinterhvede beregnet udfra optagelse af N i afgrøde. Værdital angiver antal kg N i handelsgødning som 100 kg total-n i gylle kan ersta e. Fraktion Gylletype Ammonium-N i fraktion * høj variation mellem gentagelser. Nedpløjet til vårbyg (uden N tab) Nedpløjet til vinterhvede (e erår) (værdital, % af total N) Udlagt i vinterhvede (forår) Væskefraktion Svinegylle Væskefraktion Kvæggylle 67 (60)* - - Fiberfraktion (lagret iltfrit) Svinegylle Fiberfraktion (lagret iltfrit) Kvæggylle Fiber + væske (vægtet) Svinegylle Fiber + væske (vægtet) Kvæggylle - (47)* - - Usepareret Svinegylle Usepareret Kvæggylle måltes værdital på 44-52% (Tabel 1, 2 års forsøg). For kvælstof i fiberfraktion fra kvæggylle var værditallet på 34% (1 forsøg). Som nævnt blev fiber i forsøgene håndteret, så der ikke var ammoniaktab e er udbringning. Der foreligger ikke målinger af ammoniaktab i forbindelse med spredning og nedpløjning af fiberfraktion. Hvis der regnes med et tab på 25% af ammonium-n i fiberfraktionen under og e er udbringning, vil fiberfraktion fra svinegylle stadig have et værdital på ca. 40%. Tilførsel af 100 kg N/ha i fiberfraktion før såning af vinterhvede suppleret med 50 kg N/ha i handelsgødning i slutningen af april gav samme hvedeudby e som 100 kg N/ha i handelsgødning om foråret, men der var et lavere proteinindhold i kerne e er tilførsel af fiber. Værditallet, der beregnes på grundlag af kvælstofoptagelsen, var derfor kun på 12-14% af total N. Det tyder på, at fiberfraktionen havde andre positive effekter på udby et end den rene kvælstofvirkning i det gennemførte forsøg. E er udlægning af fiberfraktion i voksende hvedeafgrøde (100 kg N/ha, ca. 10 cm afgrødehøjde) blev der målt værdital på 24-29%. Samlet kvælstofvirkning efter separering Den samlede kvælstofvirkning af fraktioner e er separering kan ikke forventes at være væsentlig højere end ved nedpløjning/ nedfældning af usepareret gylle (tabel 1). Under nogle omstændigheder vil der dog kunne opnås en højere samlet kvælstofvirkning e er separering: Hvis man som alternativ til slangeudlægning af usepareret svinegylle i vintersæd kan vælge en slangeudlægning af væskefraktion i vintersæd kombineret med nedpløjning af fiberfraktion til vårsæd, kan der opnås en noget højere samlet kvælstofudny else. Ved en sådan kombination kan opnås et samlet værdital på omkring 76%, hvis der regnes med 40% virkning af fiber- og 85% virkning af væskefraktion, mod et mere usikkert værdital på ca % ved slangeudlægning af usepareret svinegylle.
4 Markbrug nr Kvælstoftab Der er målt kvælsto ab fra separeret gylle i ét enkelt forsøg e er tilførsel til vårbyg og i ét forsøg e er udbringning til vinterhvede. Tabene blev målt e er tilførsel af N-mærket separeret og usepareret svinegylle, og de samlede tab blev opgjort på basis af den samlede genfindelse af mærket kvælstof i jord og planter ved afslutningen af forsøget. E er tilførsel af fiberfraktion til vinterhvede var der et tab på 38% af det tilførte total kvælstof, både ved nedpløjning før såning og ved udlægning af fiberfraktion i afgrøden i slutningen af april, mens der kun blev målt 5% tab fra forårstilført handelsgødning (tabel 2). Det ekstra tab fra fiberfraktion i forhold til handelsgødning svarede omtrent til mængden af ammonium-n i den tilførte fiberfraktion. Tabet ved e erårstilførsel af fiberfraktion skete sandsynligvis i form af udvaskning og denitrifikation i løbet af vinteren, mens tabet ved forårstilførsel kan antages at være sket ved ammoniakfordampning. Tabet af kvælstof ved e erårstilførsel vil være påvirket af både nedbørsmængden og jordtypen. Ammoniaktabet e er tilførsel om foråret i voksende afgrøde er meget a ængigt af vejret umiddelbart e er tilførslen. Selvom der var ens tab ved tilførsel e erår og forår, blev der optaget mere kvælstof i afgrøden ved forårstilførsel (tabel 2). Det skyldtes, at en mindre andel af det tilførte kvælstof blev bundet i jorden ved udlægning om foråret. Hvis fiberfraktion ikke kan nedpløjes hurtigt e er udbringning om foråret, må der således regnes med betydelige tab af kvælstof fra fiberfraktion. Hvis fiberfraktion skal anvendes til vintersæd, vil det sandsynligvis være hensigtsmæssigt først at erne og opsamle ammonium-n i fiberfraktionen (stripning) for at undgå store kvælsto ab. Ved udlægning af væskefraktion fra svinegylle i vinterhvede blev målt tab på % mod 25% tab fra den useparerede svinegylle. Væskefraktionen har et lavere tørstofindhold end usepareret gylle. Det betyder, at væskefraktionen le ere trækker ned Tabel 2. Udny else og tab af tilført mærket kvælstof ( N) fra centrifugeret og usepareret svinegylle i vinterhvede (kerne + halm) og jord (0-40 cm). Fiberfraktion blev enten tilført ved nedpløjning i e eråret eller udlagt i afgrøden i foråret på en lerblandet sandjord (JB4, forfrugt vårraps). Alle behandlinger fik desuden tilført 45 kg N/ha i umærket handelsgødning i slutningen af marts. Gødning til vinterhvede ( N mærket) Fiber nedpløjet 26. sept. (100 kg N/ha + 50 kg N/ha*) Fiber udlagt 30. april (100 kg N/ha + 50 kg N/ha*) Væskefraktion udlagt 30. april (100 kg NH 4 -N/ha) Usepareret gylle udlagt 30. april (100 kg NH 4 -N/ha) Kerneudby e (% vand) hkg/ha N i afgrøde N i afgrøde og jord Samlet N tab 77 9, Handelsgødning 30. april (100 kg N/ha) LSD (mindst signifikante forskel) *Fiberfraktion blev suppleret med umærket handelsgødning 30. april (50kg N/ha).
5 5 Markbrug nr i jorden, hvorved risikoen for ammoniaktab e er udbringning reduceres. Fiberfraktion udlagt i parcel i vinterhvede. E er tilførsel før såning af vårbyg var der ikke forskel i tabene fra gyllefraktioner, usepareret gylle og handelsgødning halvandet år e er tilførslen (tabel 3). I forsøget var der ikke ammoniaktab umiddelbart e er tilførslen, fordi gødningen straks blev dækket med jord. Eftervirkning af kvælstof i fraktioner E ervirkningen af kvælstof e er et enkelt års tilførsel af husdyrgødning er normalt så lav, at det er vanskeligt at måle den. Ved anvendelse af N-mærket husdyrgødning er det muligt at få et mere præcist mål for e ervirkningen. I et enkelt forsøg med separeret og usepareret, mærket svinegylle blev der målt e ervirkning i en vårbygafgrøde i året e er tilførslen. E ervirkningen var 4,5% for fiberfraktion, 1% for væskefraktion og 3% for usepareret svinegylle (tabel 4). E ervirkningen er angivet som den ekstra N virkning i året e er tilførslen, i forhold til hvis der kun blev tilført handelsgødning i det foregående år. Tabel 3. Udny else og tab af tilført mærket kvælstof ( N) fra centrifugeret og usepareret svinegylle i 2 års afgrøder (vårbyg + rajgræs e erafgrøde + vårbyg) og i jord (0-40 cm) e er høst af sidste afgrøde. Gødning blev tilført ved simuleret nedpløjning i foråret før såning på lerblandet sandjord (JB4). Gødning til vårbyg ( N mærket) N i afgrøder N i afgrøde og jord Samlet N tab Fiberfraktion. (100 kg N/ha + 45 kg N/ha*) Væskefraktion (75 kg NH 4 -N/ha) Usepareret svinegylle (75 kg NH 4 -N/ha) Handelsgødning (75 kg N/ha) LSD * Fiberfraktion blev suppleret med umærket handelsgødning (45 kg N/ha) Tabel 4. E ervirkning af kvælstof i året e er tilførsel af separeret og usepareret svinegylle. Husdyrgødningen indeholdt mærket kvælstof ( N), og e ervirkningen blev beregnet på basis af optagelsen af mærket kvælstof i vårbyg og er angivet som handelsgødningsækvivalenter. Gødningsfraktion E ervirkning (% af total N i gødning) Fiberfraktion + handelsgødning 4,5 Væskefraktion 1,2 Fiberfraktion + væskefraktion (vægtet) 2,0 Usepareret svinegylle 2,9
6 6 Markbrug nr Grøn Viden indeholder informationer fra Danmarks JordbrugsForskning. Grøn Viden udkommer i en mark-, en husdyrog en havebrugsserie, der alle henvender sig til konsulenter og interesserede jordbrugere. Abonnement tegnes hos Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Postboks 50, 8830 Tjele Tlf / Prisen for 2003: Markbrugsserien kr. 222, husdyrbrugsserien kr. 162 og havebrugsserien kr Adresseændringer meddeles særskilt til postvæsenet. Michael Laustsen (ansv. red.) Layout og tryk: DigiSource Danmark A/S ISSN X Forsidefoto: Thorkild Birkmose, Dansk Landbrugsrådgivning Konklusion E er separering af gylle ved centrifugering kan der opnås en samlet kvælstofvirkning på niveau med nedfældning/ nedpløjning af usepareret gylle. Sammenlignes med slangeudlægning af usepareret gylle i afgrøde vil der dog under nogle forhold kunne opnås en højere samlet kvælstofudny else e er centrifugering. Der er stor risiko for kvælsto ab under lagring og ved anvendelse af fiberfraktion til vintersæd, og hensigtsmæssig håndtering af specielt fiberfraktionen er en vigtig forudsætning for at kunne opnå en høj udny else af den samlede kvælstofmængde. Separering af gylle er normalt kun aktuelt, når der er behov for at bor ransportere næringsstofferne over større afstande. Fiberfraktion fra dekantercentrifuge i markstak. Fiberfraktion i plansilo.
Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering
Grøn Viden Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering Sven G. Sommer og Martin N. Hansen Under lagring af svinegylle sker der en naturlig lagdeling
Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION
Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er
Udvaskning af kvælstof og fosfor efter tilførsel af separeret gylle til vinterhvede
Grøn Viden Udvaskning af kvælstof og fosfor efter tilførsel af separeret gylle til vinterhvede Peter Sørensen og Gitte Holton Rubæk 2 På mange husdyrbrug tilføres jorden i dag et overskud af fosfor med
Miljøeffekter af bioforgasning og separering af gylle. Indflydelse på lugt, ammoniakfordampning og kvælstofudnyttelse
Grøn Viden Miljøeffekter af bioforgasning og separering af gylle Indflydelse på lugt, ammoniakfordampning og kvælstofudnyttelse Martin Nørregaard Hansen, Forskningscenter Bygholm, Torkild Birkmose, Dansk
Grøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004
Grøn Viden Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker Karen Søegaard 2 Kvælstof til kløvergræs har været i fokus et stykke tid. Det skyldes diskussionen om, hvor meget merudbytte man egentlig opnår for det
Markforsøg med afgasset gylle
Markforsøg med afgasset gylle Torkild Birkmose Planteavl Biogas er mere end blot biogas... Landbrug Biogas Miljø Energi Biogas er mere end blot biogas... Landbrug Biogas Miljø Energi Landbrugsmæssige fordele
Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier
Markbrug nr. 263 Oktober 2002 Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier Kamilla Jentoft Fertin, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer,
Hvad betyder kvælstofoverskuddet?
Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige
Reduceret jordbearbejdning
Markbrug nr. 293 Maj 2004 Reduceret jordbearbejdning Metoder og økonomi Claus Grøn Sørensen og Henrik S. Mortensen, Forskningscenter Bygholm Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning
Separation af gylle med skruepresse, dekantercentrifuge og ved kemisk fældning
Markbrug nr. 286 December 23 Separation af gylle med skruepresse, dekantercentrifuge og ved kemisk fældning Henrik B. Møller, Martin N. Hansen og Merete Maahn Afdeling for Jordbrugsteknik, Forskningscenter
Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning
Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Institut for Agroøkologi NATUR OG MILJØ 2015, KOLDING 20. MAJ 2015 Oversigt Bioforgasning og N udvaskning intro Eksisterende modelværktøjer
Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter
Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter Annette V. Vestergaard Planter & Miljø Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske
Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen
Grøn Viden Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen 2 Mekanisk løsning af kompakt jord er en kompleks opgave, både hvad
Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle
Havebrug nr. 153 Oktober 2003 Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle Gitte Bjørn og Anne Mette Fruekilde Forskningscenter Årslev Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen
Fødevareministeriet Departementet Susanne Elmholt Dato: 3. oktober 2008 Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen Det Jordbrugsvidenskabelige
Hvor sker nitratudvaskning?
Hvor sker nitratudvaskning? Landovervågningsoplande 2010 Muligheder for reduktion af udvaskningen, kg N pr. ha Tiltag Vinterhvede efter korn, halm fjernet Referenceudvaskning 50 Efterafgrøde -25 Mellemafgrøde
Grøn Viden. Udnyttelse af kvælstofkoncentrater fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg. Tavs Nyord, Kim Fjeldgaard og Torkild Birkmose
Grøn Viden Udnyttelse af kvælstofkoncentrater fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg Tavs Nyord, Kim Fjeldgaard og Torkild Birkmose 2 I de senere år er der udviklet forskellige metoder til behandling
Risikovurdering af goldfodsyge i hvede
Markbrug nr. 273 Marts 23 Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Lise Nistrup Jørgensen & Camilla Møller, Danmarks JordbrugsForskning Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Ministeriet for
Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet
Uddrag fra: Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 11. juli 2013 Udarbejdet af Michael Jørgen
Grøn Viden. Optimalt plukketidspunkt for Aroma og Elstar. Karl Kaack og Marianne Bertelsen. Markbrug nr. xxx Januar 2006
Grøn Viden Markbrug nr. xxx Januar 2006 Optimalt plukketidspunkt for Aroma og Elstar Karl Kaack og Marianne Bertelsen 2 Det er vigtigt, at æbler plukkes på korrekt tidspunkt. Ved høst på optimalt tidspunkt
Topdressing af øko-grønsager
Topdressing af øko-grønsager Også økologisk dyrkede afgrøder kan have behov for tilførsel af ekstra gødning. Syv forskellige organiske produkter, som kan fås i almindelig handel og som er tørret og pelleteret
Fleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde
Husdyrbrug nr. 18 Juli 2000 Fleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde Finn Møller, Afd. for Jordbrugsteknik, Forskningscenter Bygholm AnnaMarie Dam Mortensen, Vejlby Landbrugsskole Jørgen Randbo,
I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?
Kolding 3/2 2016 Jens Elbæk Seges I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Lav plads på kontoen 2,2 mia. er på vej! Ca. 800 kr/ha i gennemsnit Det kommer ikke alt
AMMONIAKFORDAMPNING FRA FIBERSTRØELSE I KVÆGSTALDE. Foto: VfL
AMMONIAKFORDAMPNING FRA FIBERSTRØELSE I KVÆGSTALDE Foto: VfL AF MARTIN NØRREGAARD HANSEN OG SØREN GUSTAV RASMUSSEN, AGROTECH NOVEMBER 2012 Ammoniakfordampning fra fiberstrøelse i kvægstalde Af Martin Nørregaard
Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder
Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Birte Boelt & René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg Anvendelse af efter- og grøngødningsafgrøder Gennem de seneste 10-15 år
Vejret i vækståret september 2002 august 2003
Markbrug nr. 287 2003 Markbrug nr. 287 December 2003 Vejret i vækståret september 2002 august 2003 Birgit Sørensen og Iver Thysen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
HighCrop. Går jorden under? Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet. det historiske perspektiv og menneskets rolle
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet Professor Jørgen E. Olesen HighCrop Udfordringer i økologisk jordbrug Behov for
Svovl. I jorden. I husdyrgødning
Side 1 af 6 Svovl Svovl er et nødvendigt næringsstof for alle planter. Jorden kan normalt ikke stille tilstrækkeligt meget svovl til rådighed for afgrøden i det enkelte år. På grund af rensning af røggasser
Stabilisering af drivveje til køer. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Husdyrbrug nr.
Husdyrbrug nr. 25 Maj 2002 Stabilisering af drivveje til køer Kaj Hansen, Jan S. Strøm & Morten Levring, Afdeling for Jordbrugsteknik Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning
Effekt af separering på ammoniakfordampning fra udbragt væskefraktioner
Effekt af separering på ammoniakfordampning fra udbragt væskefraktioner Tavs Nyord, DJF, Forskningscenter Bygholm & Karl Martin Schelde, LandboSyd samt Landscentret, Byggeri og Teknik Ammoniakfordampning
Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner
Kan en efterafgrøde fange 1 kg N/ha? Arter N tilgængelighed Eftervirkning Kristian Thorup-Kristensen DJF Århus Universitet September 28 Efterafgrøder i Danmark Vandmiljøplaner 8 til 14% af kornareal rug,
Velkommen til Maskinstationsdag 2015
Velkommen til Maskinstationsdag 2015 Program formiddag Kl. 9.00 Kaffe og velkomst v/agrinord & Mogens Kjeldal, DM&E Kl. 9.30 Nyt om gylleudbringning Kl. 10.00 Krydsoverensstemmelse Pause Kl. 10.30 EU-reform
Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs
Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November
Oplæg til ny forskning
Forskning i økologisk jordbrug Nyhedsbrev fra Forskningscenter for Økologisk Jordbrug, FØJO Januar/februar 2000 3. Årgang nr. 1 Oplæg til ny forskning Som tidligere beskrevet i dette nyhedsbrev er der
Grøn Viden. Fiberfraktion fra gylleseparering - Tab af kulstof og kvælstof under lagring. D et J o r d b r u g s v id e n s ka b elig e Fakul tet
Grøn Viden Fiberfraktion fra gylleseparering - Tab af kulstof og kvælstof under lagring J. Petersen & P. Sørensen D et J o r d b r u g s v id e n s ka b elig e Fakul tet DJ F H u s dy r b r u g n r. 4
Notat vedr. nettoudbytter for centrale grovfoderemner
Notat vedr. nettoudbytter for centrale grovfoderemner Ib Sillebak Kristensen, Karen Søegaard, og Troels Kristensen, 27. marts. 2006. Konklusion Det viste grundlag for at vurdere Norm-udbytterne er forholdsvis
Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard
Udfasning af Konventionel gødning og halm i økologisk jordbrug Niels Tvedegaard Import af konventionel gødning 4.200 tons N Svarer til i gns. 24 kg N pr hektar Mælkeproducenter importerer næsten lige så
Gylletype Gylle fra en bestemt type husdyr som f.eks. svinegylle, kvæggylle osv.
NOTAT Erhverv J.nr. MST-1247-00038 Ref. ernch Den 1.august 2013 Notat vedr. tilpassede dokumentationskrav for optagelse af forsuringsteknologier på Miljøstyrelsens Teknologiliste med henblik på at opnå
Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret
Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle + Torkild Birkmose Forbrænding en fordel eller en ulempe? Fordele og ulemper ved forbrænding Fordele: Nitratudvaskning CO 2 -neutral
Bygninger nr. 45 2010. FarmTest. Separering af svinegylle med SepKon SK-4
Bygninger nr. 45 2010 FarmTest Separering af svinegylle med SepKon SK-4 Titel: Separering af svinegylle med SepKon Forfatter: Thorkild Q. Frandsen, AgroTech Layout: Gitte Bomholt, AgroTech Tryk: Videncentret
Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl
Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning
Statusrapport. (Statusrapporten skal være kortfattet)
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv Udviklings- og Forskningskontoret DATO: 19. januar 2005 Statusrapport for udviklings- og forskningsprojekter under Vandmiljøplan
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Plantedirektoratet Vedrørende bemærkninger fra Videncenter for Landbrug til DJF s faglige input til arbejdet med gødskningsbekendtgørelsen Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning
Større udbytte hvordan?
Større udbytte hvordan? Fokus på større kornudbytte hvorfor? Tal fra produktionsregnskaber og Danmarks statistik viser lave gennemsnitsudbytter i korn. Gennemsnitsudbytter på under 6 tons i korn! En stigning
Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen
Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter er jævnligt oppe til debat. Næsten alle planteavlere benytter sig af muligheden for
Bygninger nr. 41 2009. FarmTest. Separering af svinegylle med GEA Westfalia UCD 305
Bygninger nr. 41 2009 FarmTest Separering af svinegylle med GEA Westfalia UCD 305 Titel: Separering af svinegylle med GEA Westfalia UCD 305 Forfatter: Thorkild Q. Frandsen, AgroTech Review: Marie Louise
EVALUERING AF MELLEMAFGRØDERS EFFEKT I FORHOLD TIL EFTERAFGRØDER
EVALUERING AF MELLEMAFGRØDERS EFFEKT I FORHOLD TIL EFTERAFGRØDER INGRID K. THOMSEN, ELLY MØLLER HANSEN OG FINN P. VINTHER DCA RAPPORT NR. 034 DECEMBER 2013 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER
Slutrapport fra græsrodsprojekt. Ensilage og ensilagesaft som gødning i økologisk jordbrug. Udført i 2001/02. J.nr.: 93S 2462-A01-01012
Slutrapport fra græsrodsprojekt Ensilage og ensilagesaft som gødning i økologisk jordbrug Udført i 2001/02 J.nr.: 93S 2462-A01-01012 Udført af Gartneriejer Søren Flink Madsen Skovhøjvej 8, Yding, 8752
Markbrug nr. 301 November 2004. Grøn Viden. Majsrodbillen. Lars Monrad Hansen, Peter Esbjerg, Ghita C. Nielsen, Brian Larsen og Christiane Scheel
Grøn Viden Majsrodbillen Lars Monrad Hansen, Peter Esbjerg, Ghita C. Nielsen, Brian Larsen og Christiane Scheel 2 Majsrodbillen (Diabrotica virgifera virgifera LeConte) er et meget betydeligt skadedyr
Fastsættelse af N-behov v/marie Uth
Fastsættelse af N-behov v/marie Uth Nu øges normerne!»rent psykisk er det fantastisk at få medvind fra politisk side. Nu går det den anden vej. Det er simpelthen dejligt,«siger han. Ønsket N-niveau i rugmatchen
Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den
DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG
DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG - anbefalinger til miljøteknologi Hans Nielsen Biogas Luftvasker GPS-styring Gylleforsuring Selektiv bekæmpelse fremtidens miljø skabes i dag INDLEDNING Selv om landbrugets
Gylleseparering. - teknologier og koncepter. Torkild Birkmose Landskontoret for Planteavl. Landbrugets Rådgivningscenter
Gylleseparering - teknologier og koncepter Torkild Birkmose Landskontoret for Planteavl Hvordan separerer man gylle? Filtrering/sibånd Sedimentation Fældning Skruepresse Centrifugering Inddampning NH 3
Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst
NUMMER 24 1. juli 2014 LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst Aktuelt i marken Det er nu tid at gøre i status i marken, hvad er lykkedes og hvad
Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject
Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject Besigtigelse på golfbanen den 12. juli 2006 Deltagere Klub Manager Bent Petersen, chefgreenkeeper Jan Bay og konsulent Bente Mortensen,
Skitse til projekt. Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland
Skitse til projekt Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland KORTLÆGNING AF JORDEN ANVENDELSE I MARKEN DATABEHANDLING Indhold 1. Baggrund 2. Generel beskrivelse
Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010
Slutrapport 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 3. Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Projektets formål har
Reduktion af ammoniakfordampning ved nedfældning af gylle i græsafgrøder. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Markbrug nr. 234 April 21 Reduktion af ammoniakfordampning ved nedfældning af gylle i græsafgrøder Martin Nørregaard Hansen, Afdeling for Jordbrugsteknik Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Fibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt?
Fibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt? PhD studerende Karin Jørgensen Institut for Jordbrug og Økologi Gylleseparering i Danmark -Spørgeskemaundersøgelse
Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden 1985-2000
Danmarks Miljøundersøgelser November 22 Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden -2 Ruth Grant Kornudbytterne er steget i løbet af perioden -2. Ved Midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan II
Regler for jordbearbejdning
Regler for jordbearbejdning Juni 2014 vfl.dk Indhold Hvem skal overholde reglerne?... 2 Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Nedfældning...
Ammoniakfordampning fra minkhaller Kvælstof-, fosfor- og kaliumbalancer
Husdyrbrug nr. September Ammoniakfordampning fra minkhaller Kvælstof, fosfor og kaliumbalancer Søren Pedersen, Afd. for Jordbrugsteknik & Peter Sandbøl, Dansk Pelsdyravlerforening Ministeriet for Fødevarer,
Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi
Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Myter og paradokser om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en fast størrelse Øget produktivitet på
Bælgsæd. Markært. Bælgsæd sorter
sorter Bælgsæd Markært Alvesta er tredje år i træk den højestydende sort i landssøgene med sorter af markært og giver et udbytte, der er 8 procent større end måleblandingens. Derefter følger sorten Casablanca,
Klimabelastning for planteavlsbedriften Åstrupgård - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA)
Klimabelastning for planteavlsbedriften Åstrupgård - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA) Af Lisbeth Mogensen og Marie Trydeman Knudsen, DJF, AU 24-11-09 (Danmarks miljøportal, 2009) Figur 1. Åstrupgårds
REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG
REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.
Hvordan bliver vi bedre til Efterafgrøder? Kristian Thomsen, Planteavlskonsulent
Hvordan bliver vi bedre til Efterafgrøder? Kristian Thomsen, Planteavlskonsulent Hvordan skal vi lave efterafgrøder der lykkes? Udfordringer i 2015 Hvordan etablerer vi efterafgrøder? Hvad får vi ud af
Grøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen & Iver Thysen. Markbrug nr. 297 Oktober 2004
Grøn Viden 2 Vejret i vækståret september 2003 - august 2004 Birgit Sørensen & Iver Thysen 2 Vækståret som helhed var mildt og der faldt lidt mere nedbør end Middeltemperaturen for perioden var 0,9 C højere,
Fodringsstrategier for diegivende søer
Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33
Foto: Rita Hørfarter. Sensorbaseret tilførsel af kvælstof på fremtidens husdyrbrug
Foto: Rita Hørfarter Sensorbaseret tilførsel af kvælstof på fremtidens husdyrbrug FORFATTERE Chefkonsulent Leif Knudsen, Planteproduktion, Videncentret for Landbrug Specialkonsulent Rita Hørfarter, Planteproduktion,
Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning
Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved
Svovl-og kaliumforsyning af økologisk kløvergræs til slæt
STØTTET AF mælkeafgiftsfonden Vejledning til forsøj Svovl-og kaliumforsyning af økologisk kløvergræs til slæt I dette forsøj har du som økologisk landmand mulighed for at afprøve virkningen af 20 kg og
Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt
Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi
Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse
Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning
Grøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen og Lise Nistrup Jørgensen. Markbrug nr.
Grøn Viden Vejret i vækståret september 2004 - august 2005 Birgit Sørensen og Lise Nistrup Jørgensen Vækståret som helhed var mildt med større stråling og lidt mere nedbør end normalt. Middeltemperaturen
Udbringning af gylle i afgrøder - lugt, udbytte og køreskader
Udbringning af gylle i afgrøder - lugt, udbytte og køreskader Torkild Birkmose Landscentret Planteavl Plusser og minusser ved nedfældning Red. NH 3 -fordamp + Placeringseffekt? + Sparet harvning? Afgrødeskader?
Spark afgrøden i gang!
Spark afgrøden i gang! Agronom Andreas Østergaard DLG Qvade Vækstforum 18.-19. Januar 2012 Spark afgrøden i gang! Så tidligt i et godt såbed Brug sund og certificeret udsæd Sørg for at planterne har noget
KILDESEPARERING I SVINESTALDE
INDLÆG PÅ TEMADAG OM OPTIMERING AF TØRSTOFINDHOLD I GYLLE TIL BIOGASPRODUKTION AGROTECH, ONSDAG DEN 4. MAJ 2011 INSTITUT FOR BIOSYSTEMTEKNOLOGI DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET FORSKNINGSCENTER FOULUM
Strandsvingel til frøavl
Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke
Restprodukter ved afbrænding og afgasning
Restprodukter ved afbrænding og afgasning - Optimering af husdyrgødnings næringsstofs effekt Henrik B. Møller, Gitte H. Rubæk og Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Kan teknologi producere produkter
Økonomien i biogasproduktion
Økonomien i biogasproduktion Forudsætninger for en sund driftsøkonomi Temadage om landbrug og biogas En god kombination april 2009 Kurt Hjort-Gregersen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet
Kan bioforgasning eller separering af gylle løse lugtproblemet
Kan bioforgasning eller separering af gylle løse lugtproblemet Martin Nørregaard Hansen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Jordbrugsteknik, Forskningscenter Bygholm. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Lovtidende A. Høringsudkast til bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2014/2015 og om plantedække
Lovtidende A Høringsudkast til bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2014/2015 og om plantedække I medfør af 2, stk. 1, 9 og 10, 6, stk. 1 og 3-5, 7, 8, stk. 2, 10, stk. 2,
BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking Uffe Jørgensen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet 2012 Forudsætninger Effekten på nitratudvaskning af yderligere biomasseproduktion og/eller
Separeringsteknologier og koncepter for udnyttelse af separeringsprodukter
Separeringsteknologier og koncepter for udnyttelse af separeringsprodukter Konsulent Torkild Birkmose, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Der har gennem de seneste år været kraftig
En del af: SAMSØ ØKOJORD A/S
SAMSØ ØKOJORD A/S VISION På Samsø har vi valgt en ny vej for landbruget. Vi har stiftet en jordbrugsfond med det formål at købe jorden fri til økologi og fremtidssikre bæredygtigt landbrug Jordbrugsfonden
Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter
Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.
FORSURING AF GYLLE LANDMANDENS PERSPEKTIV
FORSURING AF GYLLE LANDMANDENS PERSPEKTIV Martin Nørregaard Hansen Landskonsulent, ph.d., PlanteInnovation SEGES DM&E, 19 sep. 2017 DE FORSKELLIGE FORSURINGSTYPER De forskellige forsuringstyper har forskellige
UDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE
Landbrugsafdelingen i ØL Biogaskonference 2017 UDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE Afsætningsmuligheder hos økologiske landbrug muligheder og fremtidige perspektiver Annette V. Vestergaard,
Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede
Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede 0 250 meter Djursland Landboforening Planter og Natur Føllevej 5, Følle, 8410 Rønde Tlf. 87912000 Fax. 87912001 Forsøg 2009 Dato: 08.10.2008
3. marts 2011. Afrapportering 2010. Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler
3. marts 2011 Afrapportering 2010 Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler Projektet består af to delprojekter: 1. Effekten af kemisk og mekanisk ukrudtsbekæmpelse 2. Betydning af klortilførsel
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Økologisk dyrkning af proteinafgrøder
Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen
Temadag om optimal udnyttelse af gylle Annette V. Vestergaard:
Temadag om optimal udnyttelse af gylle Annette V. Vestergaard: avv@vfl.dk Gylleforsuring og designergylle N-Udnyttelse: Under hvilke betingelser er der bonus? Fordele og Ulemper Syreforbrug og ph-krav
Anvendelse af kobber og zink i svineproduktion og akkumulering i jorden
Grøn Viden Anvendelse af kobber og zink i svineproduktion og akkumulering i jorden Jørgen F. Hansen, Svend Elsnab Olesen, Ilse Gräber, Jens Petersen, Hans S. Østergaard og Hanne Damgaard Poulsen Kobber
Ukrudt på fem nyomlagte økologiske plantebrug
Ukrudt på fem nyomlagte økologiske plantebrug 11-05-2005 Intern arbejdsnotat til senere publicering. Ib Sillebak Kristensen, Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter
Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg
Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,
Program. Fordele ved gylleseparering v/chefkonsulent Søren Schmidt Thomsen, Patriotisk Selskab
Program 8.00 8.0 8.30 9.0 9.30 0.0 0.5 0.50 Indledning/velkomst v/miljøkonsulent Henrik Jørgensen, Patriotisk Selskab Fordele ved gylleseparering v/chefkonsulent Søren Schmidt Thomsen, Patriotisk Selskab
Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder
Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord