Grøn Viden. Forsøg med dyrkning efter Maria Thuns Såkalender. Det Jordbrugs vid enskabelig e Fakul t et. Lise C. Deleuran og Ulla Andersen
|
|
- Thor Mortensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Grøn Viden Forsøg med dyrkning efter Maria Thuns Såkalender Lise C. Deleuran og Ulla Andersen Det Jordbrugs vid enskabelig e Fakul t et DJF m arkbrug nr. 329 September 2 8
2 Markbrug nr. 329 September 28 Forord og introduktion Foreningen for Biodynamisk Jordbrug har i 26 og 27 gennemført et forsøgsprojekt med det formål at undersøge effekten på udbytte og en række kvalitetsparametre i afgrøder, der blev dyrket efter anvisninger i Maria Thuns Såkalender. En del af dyrkningsforsøgene er foretaget på de økologiske arealer ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Flakkebjerg. Andre forsøg er samtidigt gennemført på økologiske og biodynamiske landbrug. Baggrunden for projektet er foreningens ønske om at afprøve virkningen af såkalenderens anvisninger under kontrollerede forsøgsforhold i Danmark. Introduktion til såkalenderens principper og anvendelse I det biodynamiske jordbrug tager man udgangspunkt i, at jord og planter er påvirket af faktorer ud over de kendte fysiske, kemiske og klimamæssige faktorer. Blandt disse er kronobiologiske påvirkninger, dvs. planeternes bevægelser i forhold til hinanden og deres indflydelse på levende organismer. Kronobiologiske faktorer anvendes ofte som en ekstra dimension i planlægningen af arbejdet med at jordbehandle, så og høste. En konkret vejledning i at inddrage disse faktorer i dyrkningen findes i Maria Thuns Såkalender, der gengiver de astronomiske forhold, især planeternes konstellation i forhold til Jorden og til Månens passage gennem zodiakkens 12 stjernebilleder set fra Jorden. Der er tale om faktuelle astronomiske forhold, sat i relation til planternes vækst og modning, og ikke astrologiske tolkninger. Maria Thuns Såkalender er udarbejdet på grundlag af 55 års forsøgsarbejde på Maria Thuns landbrug ved Dexbach i Hessen, Tyskland, og hendes erfaringer med rådgivning af jordbrugere i mange lande. Såkalenderen angiver gunstige og ugunstige tidspunkter for jordbearbejdning, såning og høst i det pågældende kalenderår. Angivelserne gælder for forskellige afgrødetyper, opdelt i rod-, blad-, blomster- og frugt-/ frøafgrøder. Der er i hver måned flere gunstige og ugunstige perioder for hver afgrødetype. Såkalenderen indeholder desuden vejledning for gunstige og ugunstige tidspunkter for pasning af bier. Brugen af såkalenderen er et supplerende redskab i planlægningen af dyrkningen, ikke en facitliste. Vejret, jordens tjenelighed og andre grundlæggende faktorer er afgørende for det praktiske arbejde. Såkalenderens angivelser er derfor ofte vanskelige at følge optimalt. De biodynamiske Demeter-regler indeholder ingen krav om anvendelse af såkalenderen eller andre kronobiologiske faktorer. Den danske udgave udgives af Foreningen for Biodynamisk Jordbrug, nu på 3. år. Oplaget er på ca. 2.2 stk. Den anvendes bredt af haveejere, gartnere, landmænd og biavlere langt ud over de biodynamiske kredse. Forsøgsprojektet er finansieret af midler fra Fonden for Økologisk Landbrug og, vedrørende informationsaktiviteter, af bevilling fra Innovationsloven. Klaus Loehr-Petersen Foreningen for Biodynamisk Jordbrug
3 Markbrug nr. 329 September 28 Formålet med forsøget I vårhvede, oliehør, radise og rucola registreres udbytte og orienterende frøkvalitet efter gunstige og ugunstige tider i henhold til de kronobiologiske så- og behandlingstider. I forsøget vurderes perspektiverne for den videre forskning i sammenhængen mellem dyrkningstidspunkter og høstudbytte og frøkvalitet. Ud over forsøgene ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet udføres der også forsøg, der registreres i Landsforsøgene. Det har vist sig, at det er muligt at høste frø af visse, sent modnende havefrøarter, hvis produktionen foregår i tunnel. Herved kan antallet af dyrkningsbare arter øges under danske klimaforhold. Registreringer af klimaparametre viser, at temperaturen i gennemsnit er 2 C højere i tunnelen end udenfor. Om sommeren er luftfugtigheden stort set ens, men i sensommeren/efteråret er luftfugtigheden lavere i tunnelen. Vanding i tunnelen foretages med drypslanger, men generelt er vandforbruget lavt, og der vandes kun ved planterne. Det betyder, at jorden mellem planterne er tør, hvilket reducerer ukrudtstrykket væsentligt. Endvidere er frøstandene altid tørre ved tunnelproduktion til forskel fra friland, hvilket reducerer forekomst af svampeangreb specielt i efteråret. Der er til hele arealet givet en grundgødning på 1 kg N i form af Binadan (presset hønsegødning) og jorden er blevet gennemarbejdet med kultivator i 1 cm dybde umiddelbart inden såning. I tunnelen blev der sået frø af rucola, radise, oliehør og vårhvede hver med 4 gentagelser for henholdsvis gunstige og ugunstige tider. For datoer og behandlinger se tabel 1 og 2. Den 26/6 26 er der opsat et bistade med honningbier i tunnelen for at sikre bestøvningen. I løbet af vækstsæsonen er der luget i henhold til tabel 2. Hvorfor dyrke frø i tunnel? I hundredevis af år har forskellige teknikker været anvendt til at forlænge vækstsæsonen for grøntsager til både konsum og frø. Forskellige former for krukker, dyrkningsklokker af glas, højbede med/uden dække og drivhuse har alt sammen kunnet bidrage til en forlængelse af vækstsæsonen. De senere år er letvægtstunneler blevet mere og mere populære, især pga. deres enkelthed og effektivitet til at beskytte afgrøder mod både tidlig og sen kulde og andre ugunstige vejrforhold. Tunnelerne er tillige effektive, hvis man vil undgå indkrydsning eller spredning af gener. Forsøgene i tunnel 26 En 5 m x 5 m tunnel, med insektnet i siderne og plasticoverdække, blev opsat efter såning i foråret 26. Rucola og radise er blevet skårlagt, mens oliehør og vårhvede er høstet direkte i henhold til tabel 1. I hver parcel er der høstet udbytte på 1 m 2. Tabel 1. Så- og høsttider i tunnel. Vårhvede* Hør Rucola Radise Sådato 2/6 1) 1/6 3) 4/5 1) 3/5 3) 3/5 3) 4/5 1) 1/5 2) 4/5 1) Rækkeafstand, cm 12,5 12,5 12,5 12, Udsædsmængde, kg/ha ,5 4,5 Høst Skårlægning 25/8 1) 31/8 3) 24/8 1) 28/8 2) 14/9 2) 18/9 3) Høst 11/9 1) 8/9 4) 1) frugttid, 2) rodtid, 3) bladtid, 4) stregtid *) Den sene såtid skyldes, at første hold planter blev spist af råger, inden tunnelen var færdigopsat Tabel 2. Behandlingstider, henholdsvis frugt-, blad-, rod- og stregtider). e tider er skiftet fra uge 27 (efter afgrødernes skridning*). Lugning inden skridning Lugning efter skridning Vårhvede G Frugt Frugt Vårhvede U Blad + stregtid Blad + stregtid Hør G Frugt Frugt Hør U Blad + stregtid Blad + stregtid Rucola G Blad Frugt Rucola U Frugt + stregtid Rod + stregtid Radise G Rod Frugt Radise U Frugt + stregtid Blad + stregtid *) Indtil skridning er de gunstige parceller hakket/luget på de tider, der fremmer den optimale plantevækst for pågældende art. Vårhvede og hør på frugttider, rucola på bladtider og radise på rodtider. De ugunstige parceller er tilsvarende behandlet på for arten ugunstige tider. Efter skridning, hvor planten skal til at danne frø, er de gunstige parceller i alle arter blevet hakket/luget på frugttider og de ugunstige parceller på blad- eller rodtider.
4 Markbrug nr. 329 September 28 Forsøg på friland 26 Visse af de valgte afgrøder trives bedst på friland, og der er derfor orienterende udlagt en parcel med gunstig behandling og en parcel med ugunstig behandling pr. afgrøde. Vårhveden er sået en måned tidligere i forhold til tunnelen og radise en uge senere. Oliehør og rucola er sået samtidigt på friland og i tunnel. Lugningen er foretaget som i tunnelen (tabel 2). Tabel 3 viser så- og høsttider på friland. Radise er skårlagt inden tærskning. Vårhvede, hør og rucola er høstet direkte. Parcelstørrelsen er 2 m 2. Tabel 3. Så- og høsttider på friland. Vårhvede Hør Rucola Radise Sådato 4/5 1) 3/5 3) 4/5 1) 3/5 3) 3/5 3) 4/5 1) 1/5 2) 11/5 4) Rækkeafstand, cm 12,5 12,5 12,5 12, Udsædsmængde, kg/ha ,5 4,5 Høst Skårlægning 11/9 1) 8/9 4) Høst 16/8 1) 11/8 4) 23/8 1) 22/8 3) 23/8 1) 28/8 2) 21/9 14/9 1) frugttid, 2) rodtid, 3) bladtid, 4) stregtid Bier og bestøvning i tunnelen Bierne har flittigt besøgt rucola og radise, der begge er insektbestøvede. Oliehør er selvbestøvende, men producerer både nektar og pollen i små mængder og kan derfor i perioder også være attraktiv for bierne. Insektbestøvningen i oliehør er dog ikke medvirkende til at udbyttet øges. Bistade indsat i tunnelen Bestøvning af radise Hvede er i høj grad selvbestøvende og er ikke attraktiv for bierne. Bestøvning af oliehør Bestøvning af rucola
5 Skadedyr og sygdomme I tunnelen var der kraftigt angreb af bladlus i vårhveden med efterfølgende svampeangre Høren var meget vegetativ og tæt med angreb af meldug.markbrug På friland radisen næsten nr. 329 blev September 28 ædt op af bladlus, mens den i tunnelen trivedes fint og satte store skulper. Svampeangre rucolaen var også knapt så udtalt i tunnelen. Skadedyr og sygdomme I tunnelen var der kraftigt angreb af bladlus i vårhveden med efterfølgende svampeangreb. Hør var meget vegetativ og tæt med an- greb af meldug. På friland blev radisen næsten ædt op af bladlus, mens den i tunnelen trivedes fint og satte store skulper. Lus i radise Lus i radise Høst Svampeangreb på rucolaen var også knapt så udtalt i tunnelen. Meldug i oliehør Meldug i oliehør Billeder fra høst 26 Skulper i radise før skårlægning/tunnel Skulper i radise/friland Størrelsesforskel i radise-skulper friland/tunnel Kapsler i oliehør klar til høst Skulper i radise før skårlægning/tunnel Størrelsesforskel i radise-skulper friland/tunnel Skulper i radise/friland Kapsler i oliehør klar til høst
6 Markbrug nr. 329 September 28 Resultater, tunnel og friland 26 Resultaterne på friland er orienterende, idet der her kun har været én gentagelse. I tunnelen ses der ingen statistisk forskel mellem den gunstige og den ugunstige behandling (figur 1-4). Der er dog i radise, rucola og oliehør registreret et merudbytte efter de gunstige tider i tunnelen. I disse afgrøder er udbyttet også betydeligt højere i tunnelen end i de orienterende parceller på friland. Oliehør trives dog betydeligt bedre på friland end i tunnelen, mens radise bør dyrkes i tunnel for at få et rentabelt udbytte. Frøvægt I alle parceller i tunnelen er der lavet 1 frøvægt (tabel 4). Der ses dog ingen statistiske forskelle mellem gunstige og ugunstige parceller. Udbytte, g/m ,9 5,6 Friland 145,7 96,1 Tunnel Figur 1. Udbytte (g/m 2 ) i radise dyrket på friland (1 parcel) og i tunnel (4 gentagelser). Udbytte, g/m ,2 111,9 Friland Hør Hør Radise 7 53,5 Tunnel Udbytte, g/m ,4 Friland 49,1 84,7 Tunnel 65,1 Figur 2. Udbytte (g/m 2 ) i rucola dyrket på friland (1 parcel) og i tunnel (4 gentagelser). Udbytte, g/m ,2 283,5 Friland Rucola Vårhvede 513,9 481,4 Tunnel Andre orienterende analyser 26 I vårhveden er der målt protein-, stivelses- og glutenindhold. Der ses dog ingen forskelle i resultaterne fra henholdsvis gunstig og ugunstig behandling. Figur 3. Udbytte (g/m 2 ) i oliehør dyrket på friland (1 parcel) og i tunnel (4 gentagelser). Figur 4. Udbytte (g/m 2 ) af vårhvede dyrket på friland (1 parcel) og i tunnel (4 gentagelser). Tabel 4. Frøvægt (g/1 frø) af vårhvede, hør, rucola og radise høstet i tunnel. Vårhvede Hør Rucola Radise 35,61 7,31 1,63 8,15 39,8 6,93 1,51 8,9 Radisefrøene så ud til at være lettere svampeinficeret, og der er derfor udført spireanalyser for at se omfanget af infektionen (figur 5). Spireevnen lå højt i både den gunstige og ugunstige prøve og den efterfølgende optælling af sunde frø/spirer var over 9. I figur 6 ses resultaterne af et sådybdeforsøg udført med henholdsvis gunstig og ugunstig udsæd høstet fra forsøgene i 26. Radiser sås almindeligvis 1-2 cm dybt og ved denne sådybde ses ingen forskel i fremspiringsprocenten mellem gunstige og ugunstige frø. Ved 4 cm spirer 77% af de gunstige frø og 5% af de ugunstige. Ved 1 cm sådybde ses en fremspiringsprocent på 3-35, og der er ingen forskel mellem de gunstige og ugunstige partier. Statistisk er der forskel mellem de to behandlinger ved 4 og 1 cm sådybde, hvor de gunstige frø har en højere fremspiringsprocent end de ugunstige. Forsøg 27 I forsøget arbejdes der videre med henholdsvis de gunstige og ugunstige partier høstet fra hør og hvede i 26. Frøene er sået ved henholdsvis gunstig/ugunstig tid i alt 4 led for hver art (se tabel 5). For-
7 Markbrug nr. 329 September 28 søget er anlagt med 4 gentagelser i det økologiske sædskifte ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Flakkebjerg og parcellerne er randomiseret inden for hver art. Der har i forsøget kun været behov for at luge én gang og det var primært for at stikke tidsler. Perioden omkring såning var meget tør, derfor spirede der ikke de store mængder ukrudt frem, og da regnen kom, var afgrøderne i så god vækst, at ukrudtet ikke udgjorde nogen konkurrence. Der er ikke foretaget yderligere ukrudtsbekæmpelse i forsøget. Udbytter Udbyttet er omregnet til kg/ha og korrigeret til en tørstofprocent på 85 i vårhvede og 89 i hør. Det gennemsnitlige udbytte i vårhvede er 3366 kg/ha (tabel 6) og 175 kg/ ha (tabel 7 ) i hør. De gennemsnitlige udbytter for gunstig/ugunstig såtid og gunstig/ugunstig udsæd ses i nedenstående tabeller. I vårhvede blev det højeste gennemsnitlige udbytte høstet efter ugunstig udsæd sået ved gunstig tid, og det laveste gennemsnitlige udbytte blev opnået med gunstig udsæd sået ved ugunstig tid. Den gunstige såtid har givet et signifikant højere udbytte end den ugunstige, men der er ikke signifikant forskel på, om der er brugt gunstig eller ugunstig udsæd. Signifikante forskelle i tabel 6 og 7 er angivet med forskellige bogstaver (LSD P<.5). I vårhvede er der ud over udbytte også målt protein, gluten14 og stivelse ved hjælp af NIT-metode, men hverken udsæd eller såtider har påvirket kvaliteten vurderet ud fra disse måleparametre. I hør blev det højeste gennemsnitlige udbytte høstet efter den ugunstige udsæd sået ved ugunstig tid, og det laveste gennemsnitlige udbytte % Spireevne 95 Radise er opnået ved at bruge ugunstig udsæd sået ved gunstig tid. Udbyttet fra den ugunstige såtid er signifikant højere end fra den gunstige, men der er ikke forskel på, om der er brugt gunstig eller ugunstig udsæd. Sunde frø Figur 5. Orienterende spireprøver i radise. Opgjort som % spireevne og antal sunde frø/spirer. Fremspiring % cm 4 cm 1 cm 5 Sådybde Figur 6. Fremspiring (%) af radisefrø ved 1, 4 og 1 cm sådybde. Tabel 5. Så-, luge- og høsttider samt tildelte N-mængder (kg/ha) i vårhvede og hør i 27. Vårhvede Hør Udsæd Behandling G U G U G U G U Såtid 27/4 28/4 27/4 28/4 27/4 28/4 27/4 28/4 Ukrudtsbekæmpelse 24/5 23/5 24/5 23/5 24/5 23/5 24/5 23/5 Høst 29/8 28/8 29/8 28/8 2/9 18/9 2/9 18/9 N/ha* *) Farmergødning (4-1-2) Tabel 6. Udbytter i vårhvede 27 (kg/ha). Såtid G Såtid U Gns Udsæd G a Udsæd U a Gns 3431a 332b Radise Tabel 7. Udbytter i hør 27 (kg/ha). Såtid G Såtid U Gns Udsæd G a Udsæd U a Gns 1b 115a
8 Markbrug nr. 329 September 28 Resume Maria Thuns Såkalender er udarbejdet på grundlag af 55 års forsøgsarbejde på Maria Thuns landbrug ved Dexbach i Hessen, Tyskland. Såkalenderen angiver gunstige og ugunstige tidspunkter for jordbearbejdning, såning og høst i det pågældende kalenderår. Kalenderen udgives i en dansk udgave af Foreningen for Biodynamisk Jordbrug og anvendes bredt af haveejere, gartnere, landmænd og biavlere ud over de biodynamiske kredse. Ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Flakkebjerg, har der i 26 og 27 været udført forsøg med frøproduktion af vårhvede, oliehør, radise og rucola efter Maria Thuns Såkalender. Arterne reagerer ikke ens på behandlingerne i såtidskalenderen, men tre ud af de fire afprøvede arter i 26 giver højst udbytte behandlet på gunstige tider. I den fjerde art registreredes højst udbytte efter behandling på ugunstige tider. Ingen af forskellene er dog signifikante. I to arter er frøene blevet udsået året efter med henblik på at se, hvordan frø efter henholdsvis gunstig og ugunstig dyrkning klarer sig. Grøn Viden indeholder informationer fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet. Grøn Viden udkommer i en mark-, en husdyr- og en havebrugsserie, der alle henvender sig til konsulenter og interesserede jordbrugere. Abonnement tegnes hos Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Postboks 5, 883 Tjele Tlf / Prisen for 28: Markbrugsserien kr. 272,5 Husdyrbrugsserien kr. 225, Havebrugsserien kr. 187,5. Adresseændringer meddeles særskilt til postvæsenet. Claus Bo Andreasen (ansv. red.) Jette Ilkjær (red.) Layout og tryk: DigiSource Danmark A/S ISSN X Forfattere: Lise C. Deleuran & Ulla Andersen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet. Konklusioner 26 Hør, rucola og radise giver højest udbytte behandlet på gunstige tider, vårhvede på ugunstige tider dog findes der ingen signifikante effekter. Forsøgene med hør lykkes bedst på friland. Radise bør dyrkes i tunnel for at sikre et rentabelt udbytte. Fremspiring af radise er højest ved lille sådybde (1 cm). Sås dybere (4 og 1 cm) har gunstige frø en højere fremspiringsprocent end ugunstige. Ved 4 cm sådybde spirer de gunstige frø 77% og de ugunstige 5%. Konklusioner 27 Der ses ingen udbytteforskel på, om der er brugt såsæd, der er sået og høstet på gunstige eller ugunstige tider hverken i vårhvede eller hør. I vårhvede er der høstet et signifikant højere udbytte efter dyrkning på gunstige tider end efter dyrkning på ugunstige. Dette blev også registreret i det orienterende forsøg på friland i 26. I hør forholder det sig omvendt, hvor udbyttet efter dyrkning på ugunstige tider er signifikant højere end på gunstige. Dette blev også registreret i det orienterende forsøg på friland i 26. Generelle bemærkninger om forsøgene I forsøget er der ikke gentagelser mellem år eller lokaliteter, sante, i og med det kunne tyde fremspiring af radise er interes- så konklusionerne er afhængige på, at de gunstigt fremdyrkede af vækstforhold og betingelser frø er mere vitale end ugunstige. Dette kommer til udtryk i det enkelte forsøgsår. Arterne reagerer ikke ens på behandlingerne i såtidskalenderen. Denne cent af gunstige frø ved den med en højere fremspiringspro- vekselvirkning kunne med fordel dybere såning (henholdsvis 4 og klarlægges. Resultaterne med 1 cm). Brugen af såkalenderen er et supplerende redskab i planlægningen af dyrkningen, ikke en facitliste. Vejret, jordens tjenelighed og andre grundlæggende faktorer er afgørende for det praktiske arbejde. Forsidefoto: Oliehør
Grøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r
Grøn Viden U N I V E R S I T E T Etablering af efterafgrøder A A R H U S Elly Møller Hansen Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r 20 0 9 2 Markbrug nr. 331 Januar
Læs mereGrøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004
Grøn Viden Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker Karen Søegaard 2 Kvælstof til kløvergræs har været i fokus et stykke tid. Det skyldes diskussionen om, hvor meget merudbytte man egentlig opnår for det
Læs mereRisikovurdering af goldfodsyge i hvede
Markbrug nr. 273 Marts 23 Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Lise Nistrup Jørgensen & Camilla Møller, Danmarks JordbrugsForskning Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Ministeriet for
Læs mereBestilling vedrørende etablering af efterafgrøder
Plantedirektoratet Susanne Elmholt Dato: 16. marts 2009 Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet har i mail d. 2/2 2009 med vedhæftet dokument (Normale driftmæssige principper.doc)
Læs merehttps://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...
Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til
Læs mereGrøn Viden. Vejret i vækståret September August DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009
Grøn Viden Vejret i vækståret September 2008 - August 2009 DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009 2 det jordbrugsvidenskabelige VEJRET I VÆKSTÅRET 2008-2009 Vækståret som helhed var lunt og solrigt. Middeltemperaturen
Læs mereGrøn Viden. Vejret i vækståret A A R H U S U N I V E R S I T E T. september august Det Jordbrugs vid enskabelig e Fakul t et
Grøn Viden Vejret i vækståret september 2007 - august 2008 Birgit Sørensen & Lise Nistrup Jørgensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugs vid enskabelig e Fakul t et DJF m arkbrug nr.330 ok tober
Læs mereÆndring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn
Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed
Læs mereProducentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Læs mereØget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs
Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November
Læs mereGrøn Viden. Vejret i vækståret September August 2010
Grøn Viden Vejret i vækståret September 2009 - August 2010 DJF Markbrug nr. 335 NOVEMBER 2010 2 det jordbrugsvidenskabelige VEJRET I VÆKSTÅRET 2009-2010 Vækståret som helhed var lidt vådere end normalt.
Læs mererønv1 NR.196 ~ OKTOBER 1998
rønv1 NR.196 ~ OKTOBER 1998 MARKBRUG Frøavl af Chrysanthemum. Foto: Henning Villadsen - okseøje og Chrysanthemum coronarium - urtechrysanthemum er som frø forholdsvis store eksportvarer i Danmark. Særligt
Læs mereGrøn Viden. Vejret i vækståret september 2006 august 2007 A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
Grøn Viden Vejret i vækståret september 2006 august 2007 Birgit Sørensen og Lise Nistrup Jørgensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet DJ F M A R K B R U G N R. 324 O
Læs mereHestebønner og vores erfaringer indtil nu bilag udvikles løbende.
Hestebønner og vores erfaringer indtil nu bilag udvikles løbende. Den 31. maj 2017 Vårhestebønne er som udgangspunkt valgt, da de tilgængelige vinterhestebønnesorter ikke er vinterfaste nok. Hestebønne
Læs mereSupplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier
Markbrug nr. 263 Oktober 2002 Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier Kamilla Jentoft Fertin, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereGrøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen & Iver Thysen. Markbrug nr. 297 Oktober 2004
Grøn Viden 2 Vejret i vækståret september 2003 - august 2004 Birgit Sørensen & Iver Thysen 2 Vækståret som helhed var mildt og der faldt lidt mere nedbør end Middeltemperaturen for perioden var 0,9 C højere,
Læs mereRelevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2014
Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent
Læs mereLÆRER-VEJLEDNING. Så-vejledning i skolehaven
Så-vejledning i skolehaven Haver til Mavers vejledning til såning i skolehaven Haver til Mavers så-vejledning er skrevet til eleverne og består af enkeltstående instruktionsark for en række udvalgte afgrøder,
Læs mereÅben forsøgsmark 21. juni 2017
Åben forsøgsmark 21. juni 2017 Oversigt over forsøg i forsøgsmarken Vinterhvedesorter Vinterbygsorter Vårbygsorter Høst af hestebønner Udsædsmængder i vinterhestebønner OBS-parceller vinterbygsorter OBS-parceller
Læs mereGrøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen og Lise Nistrup Jørgensen. Markbrug nr.
Grøn Viden Vejret i vækståret september 2004 - august 2005 Birgit Sørensen og Lise Nistrup Jørgensen Vækståret som helhed var mildt med større stråling og lidt mere nedbør end normalt. Middeltemperaturen
Læs mereGode råd om dyrkning
Gode råd om dyrkning efter Maria Thuns Såkalender 1 og lidt om biavl Foreningen for Biodynamisk Jordbrug Gode råd om dyrkning efter såkalenderen og lidt om biavl 2 Når man dyrker grønsager, korn, frugt,
Læs mereForsøgsserie og Nyt efterafgrødekoncept. økonomisk gevinst
Forsøgsserie 220021616 og 220021617 Nyt efterafgrødekoncept med økonomisk gevinst Titel: Nyt efterafgrødekoncept med økonomisk gevinst Forsøg 220021616 og 220021617 Udarbejdet for: Økologisk Landsforening
Læs mereStrategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse
Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede
Læs mereDanske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Læs mereUdnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle
Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereAktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet
Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende
Læs mereGræsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug,
Græsrodsforskning -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, i samarbejde med Kronjysk Landboforening og Direktoratet for FødevareErhverv
Læs mereDYRKNINGSVEJLEDNING BELFRY
DYRKNINGSVEJLEDNING BELFRY TM BELFRY STØRRE UDBYTTE, MINDRE STRESS Hyvido hybrid vinterbygsorter adskiller sig på en række områder rent dyrkningsteknisk fra linjesorter. Det drejer sig specielt om såtid,
Læs mereRadrensning giver merudbytte i vårsæd
Radrensning giver merudbytte i vårsæd I 2016 alene er der opnået merudbytte på 3,1 hkg. pr. ha. ved radrensning i vårsæd med 25 cm rækkeafstand. Det samlede gennemsnitlige merudbytte for begge forsøgs
Læs mereAARHUS UNIVERSITET 12 JANUAR, 2010 UDBYTTEOPTIMERING I FRØGRÆS BIRTE BOELT DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET. græsfrø
12 JANUAR, 2010 AARHUS DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET græsfrø Udbyttepotentiale Etablering Frøanlæg (frøstængler og blomster) Udnyttelse Frøsætning Realisering Frøvægt og begrænsning af spild Konklusion
Læs mereSIKKER RAPSDYRKNING. Hvordan sikrer vi høje udbytter i rapsavlen?
SIKKER RAPSDYRKNING Hvordan sikrer vi høje udbytter i rapsavlen? v./ Planteavlskonsulent Emil Busk Andersen Eba@vkst.dk Direkte telefon 5484 0976 Mobil 51150887 Fokus Såtider og udbytte Høst og udbytte
Læs mereUkrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.
Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Af Seniorforsker Ilse A. Rasmussen http://www.agrsci.dk/content/view/full/1554, Afd. for Plantebeskyttelse, og Seniorforsker Margrethe Askegaard http://www.agrsci.dk/content/view/full/298,
Læs mereMonsanto Company. Agriculture is our business. Monsanto is focused 100% in agriculture. We are only successful, if the farmer is successful
Monsanto Company Agriculture is our business Monsanto is focused 100% in agriculture We are only successful, if the farmer is successful -Hugh Grant, Monsanto CEO 1 Indlejring af olie i vinterraps Ditte
Læs mereGrøn Viden. Krusesygegalmyggen. Pernille Mia Madsen og Lars Monrad Hansen. Markbrug nr. xxx Januar 2006
Grøn Viden Markbrug nr. xxx Januar 2006 Krusesygegalmyggen Pernille Mia Madsen og Lars Monrad Hansen Havebrug nr. xxx Januar 2006 Krusesygegalmyggen (Contarinia nasturtii) forårsager skade på korsblomstrede
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2014
Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent
Læs mereAfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -
AfgrødeNyt nr. 20 4. september 2013 Indhold Aktuelt i marken På trods af den tørre jord er rapsen de fleste steder spiret pænt frem, men der er marker, hvor fremspiringen afventer lidt mere jordfugt. Disse
Læs mereUdbyttepotentiale i raps. Planteavlsdag januar Ditte Clausen
Udbyttepotentiale i raps Planteavlsdag januar 2019 Ditte Clausen Flotte og kraftige marker Fantastisk udgangspunkt før vinter Potentiale i vinterraps DEKALBs sorter har genetik til 9-10 tons pr/ha hvorfor
Læs mereGrøn Viden. Ramularia-bladplet på byg. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Grøn Viden Ramularia-bladplet på byg Hans O. Pinnschmidt og Mogens S. Hovmøller, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereFaste kørespor, pløjefri dyrkning og radrensning
21. januar 16 Faste kørespor, pløjefri dyrkning og radrensning Michael Nørremark, Ph.d., Adjunkt, Aarhus Universitet Science and Technology Institut for ingeniørvidenskab præsen TATION Faste kørespor,
Læs mereKepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle
Havebrug nr. 153 Oktober 2003 Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle Gitte Bjørn og Anne Mette Fruekilde Forskningscenter Årslev Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Læs mereSPIRETEST FOR KLØVERTRÆTHED
Forsøg med udvikling af feltmetode til at identificere graden af kløvertræthed og derved forebygge, at kløvertræthed fører til betydelige udbyttereduktioner i økologisk kløvergræs Mange økologiske bedrifter
Læs mereBedømmelse af græsmarkens kløverindhold
Markbrug nr. 225 Juni 2000 Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold Marian Damsgaard Thorsted og og Karen Søegaard Afdeling for for Plantevækst og og Jord, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereHAVRE Sorter. > > har et stift strå, så der ikke er behov for vækstregulering.
HAVRE Sorter > > LARS BONDE ERIKSEN, SEGES Landsforsøg To nummersorter NORD 14/314 og Nord 14/124 giver med forholdstal for udbytte på 4 og 2 de største udbytter i landsforsøgene med havresorter. De følges
Læs mereRød cikoriesalat (Radicchio)
Havebrug nr. 13 Juli 2000 Variationer til salatskålen Rød cikoriesalat (Radicchio) Gitte K. Bjørn og Kai Grevsen, Afd. for Prydplanter og Vegetabilske Fødevarer, Forskningscenter Årslev Rød cikoriesalat
Læs mereStrandsvingel til frøavl
Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke
Læs mereVÆKSTREGULERING I FRØGRÆS
VÆKSTREGULERING I FRØGRÆS RØDSVINGEL, MAXIMA 1. ÅRS: EFFEKT AF FORÅRSTILDELING AF KVÆLSTOF 40 kg N/ha 80 kg N/ha 120 kg N/ha Frøudbytte (kg/ha) 2500 2000 1500 1000 500 b a a b a a 0 50 kg N/ha 70 kg N/ha
Læs mereMERVÆRDI I KORNET. Anne Eriksen og Poul Christensen. Økologirådgivning Danmark 1 1
MERVÆRDI I KORNET Anne Eriksen og Poul Christensen Økologirådgivning Danmark 1 1 Indhold 1. del Forudsætninger for kvalitetsavl Generelle kvalitetskrav Brødhvede og brødrug Grynhavre og glutenfri havre
Læs mereHonningbien kan blive en blomstrende forretning
Honningbien kan blive en blomstrende forretning Biernes bestøvning af landbrugets afgrøder er millioner værd, men erhvervsbiavlerne har ikke formået at udnytte det. Derfor går både de og landmændene glip
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i sukkerroer
Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Produktion af sukker baseret på sukkerroer har en meget lille udbredelse. Alt overvejende anvendes importeret rørsukker i den økologiske fødevareproduktion. Dyrkning af økologiske
Læs mereKan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg?
Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg? Kirsten Thomsen (kth@sns.dk) og Henrik Knudsen (hgk@sns.dk), Statsskovenes Planteavlsstation, Skov- og Naturstyrelsen, Krogerupvej 21, 3050 Humlebæk.
Læs mereB1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber
B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk
Læs mereNaturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering
Grøn Viden Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering Sven G. Sommer og Martin N. Hansen Under lagring af svinegylle sker der en naturlig lagdeling
Læs mereØkologisk planteproduktion. ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen
Økologisk planteproduktion ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen Økologisk Planteproduktion Proteinafgrøder og blandsæd Grøngødning og efterafgrøder Husdyrgødning til vår- og vintersæd
Læs mereØkologisk vinterraps
Økologisk vinterraps - 2018 Landmandsdata fra 37 økologiske vinterrapsmarker i 2018 viser store udbytteforskelle og potentielle udbyttebegrænsende faktorer. Sammenligning med data fra tilsvarende registreringer
Læs mereØkologisk dyrkning af proteinafgrøder
Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen
Læs mereVÆRDIFULD BESTØVNING I FRØAVLEN
VÆRDIFULD BESTØVNING I FRØAVLEN BIRTE BOELT, SVEND TVEDEN-NYBORG & PER KRYGER VERDENS KLØVERFRØ PRODUKTION Oregon Rødkløver, hvidkløver og lucerne EU-27 (Danmark, Frankrig, Tjekkiet) Hvidkløver, rødkløver,
Læs mereUdvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre
Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre Krogerup Avlsgaard A/S 2003 Innovationsprojekt Med henblik på at finde dyrkningsmetoder, der kan sikre grynkvaliteten i havre
Læs mereGrøn Viden. Optimalt plukketidspunkt for Aroma og Elstar. Karl Kaack og Marianne Bertelsen. Markbrug nr. xxx Januar 2006
Grøn Viden Markbrug nr. xxx Januar 2006 Optimalt plukketidspunkt for Aroma og Elstar Karl Kaack og Marianne Bertelsen 2 Det er vigtigt, at æbler plukkes på korrekt tidspunkt. Ved høst på optimalt tidspunkt
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2012
Oversigt over Landsforsøgene 2012 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.
Læs mereHØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR.
Webinar 4. december kl. 9.15 LANDSKONSULENT POUL HENNING PETERSEN HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR. Integreret plantebeskyttelse
Læs mereBilag 4.3.3. Krogerup 7. april 2014 Bestyrelsesmøde DE 8 BESØG
DE 8 BESØG Besøg nr. Overskift for dagen. Tidsperiode Dagens forløb HTM Grund Bog Have Mad Natur Med hjem Utroligt Tryghed Pædagogisk mål 1 Havestart April-maj 2 Have, så, lugning og den nære natur 1 Maj
Læs mereGødskning af vinterspelt og vårsæd
Økologisk dyrkning gødskning af vinterspelt og vårsæd Gødskning af vinterspelt og vårsæd Gødskning af vinterspelt Med forfrugt kløvergræs gødskes med 40 til 60 kg ammoniumkvælstof pr. ha. Med forfrugt
Læs mereØkologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg
Økologisk dyrkning Konklusioner Artsvalg Artsvalg i korn og oliefrø I fem forsøg med vintersædsarter har der i 2006, i modsætning til tidligere år, ikke været signifikant forskel på udbytterne. Se tabel
Læs mereFrøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder
Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Birte Boelt & René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg Anvendelse af efter- og grøngødningsafgrøder Gennem de seneste 10-15 år
Læs mereNordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002
Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 020200808 Gødskning af vårsæd, forfrugt kløvergræs Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen er sidst opdateret
Læs mereKvalitetskorn fra såning til salg
Kvalitetskorn fra såning til salg Pernille Plantener Økologikonsulent, Økologisk Rådgivning Det vil jeg fortælle om: Kvalitet? Sådan dyrker vi den gode brødhvede Grynhavre Fra høst til levering Handle
Læs mereVejret i vækståret september 2002 august 2003
Markbrug nr. 287 2003 Markbrug nr. 287 December 2003 Vejret i vækståret september 2002 august 2003 Birgit Sørensen og Iver Thysen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Læs mereØkologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg. Vintersædsarter
P Økologisk dyrkning Konklusioner Økologisk dyrkning Artsvalg Artsvalg i korn og bælgsæd Vinterrug, hybridrug og triticale har givet de største udbytter i årets artsforsøg. Forsøget er i år udvidet med
Læs mereØkologisk jordbærproduktion
Grøn Viden Økologisk jordbærproduktion Holger Daugaard A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugs vid enskabelig e Fakul t et DJ F H av e b r u g n r. 177 m a r t s 20 09 2 Produktionsmuligheder Der
Læs mereVækstvilkår Growth conditions Additiver Dyser, Logaritme Annual Report. NBR Nordic Beet Research SIDE 2
Annual Report Additiver Dyser, Logaritme 52214-217 Vækstvilkår 218 Growth conditions 218 Desirée Börjesdotter db@nbrf.nu +46 75 42726 Nordic Beet Research Foundation (Fond) DK: Højbygårdvej 14, DK-496
Læs mereMARKVANDRING PÅ BORNHOLM HAVRESORTER TIL AFSKALNING, DYRKNING AF HESTEBØNNER, RÆKKEDYRKNING OG RADRENSNING. 14. juli 2016
MARKVANDRING PÅ BORNHOLM HAVRESORTER TIL AFSKALNING, DYRKNING AF HESTEBØNNER, RÆKKEDYRKNING OG RADRENSNING 14. juli 2016 1 Sortsforsøg med havre med højt indhold af fedt eller protein Formålet med forsøgene
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug
Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt
Læs mereVækståret. september august Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Markbrug nr. 229 September 2000
Markbrug nr. 229 September 2000 Vækståret september 1999 - august 2000 Birgit Sørensen, Flemming Nielsen & Iver Thysen, Afdeling for Jordbrugssystemer Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks
Læs mereØkologiske sædskifter til KORNPRODUKTION
Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er
Læs mereLandmandstræf 2019 DEKALB
Landmandstræf 2019 DEKALB Raps-sæsonen 2017-2018 Vejret blev den store udfordring!! Opsummering af året 2017-2018 Mange udfordringer: Dårlig etablering Meget vådt efterår Rapsjordlopper og snegle Phoma
Læs mereRapport om dyrkning af bælgplanter i Gartneri Offside 2014 efter aftale med Foreningen Frøsamlerne
Rapport om dyrkning af bælgplanter i Gartneri Offside 2014 efter aftale med Foreningen Frøsamlerne Vi har dyrket 13 forskellige sorter 11 sorter af ærter og 2 sorter bønner. I kontrakten står 14 forskellige
Læs mereResultater fra spørgeundersøgelsen i Temprano alm rajgræs høst 2015
Resultater fra spørgeundersøgelsen i Temprano alm rajgræs høst 15 Udarbejdet af Niels Holmgaard, jordbrugsteknolog studerende, maj 16. Praktikant ved DSV Frø Danmark A/S. Hermed præsenteres resultaterne
Læs mereProterra Maize. DKK 1683 større fortjeneste pr. ha
Proterra Maize DKK 1683 større fortjeneste pr. ha Proterra Maize har mange fordele Når grøngødningen Proterra Maize udsås sammen med majsen, har det store fordele og giver i sidste ende en DKK 1683 større
Læs mereØkologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen
Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Debatten vedrørende anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter har ligget stille i en periode. Der er dog ingen tvivl om, at det
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl
Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereBekæmpelse af bladsygdomme i majs Lise Nistrup Jørgensen, Helene Saltoft Kristjansen & Anders Almskou-Dahlgaard
Anvendelsesorienteret Planteværn 2011 V Bekæmpelse af bladsygdomme i majs Lise Nistrup Jørgensen, Helene Saltoft Kristjansen & Anders Almskou-Dahlgaard Majsarealet i Danmark er øget fra 10.000 ha i 1980
Læs mereSeptoria i hvede alternative bekæmpelsesmetoder
MARKBRUG NR. 216 DECEMBER 1999 Septoria i hvede alternative bekæmpelsesmetoder 1 Sygdomskomplekset Septoria består af 2 sygdomme som angriber hvede: Hvedegråplet (Septoria tritici) og hvedebrunplet (Stagonospora
Læs mereFinn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Spørgsmål vedr. dyrkningsmæssige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af ændringer i gødskningsloven
Læs mereGrøn Viden. Tabletop produktion af jordbær. D et J o r d b r u g s v id e n s ka b elig e Fakul tet. Holger Daugaard
Grøn Viden Tabletop produktion af jordbær A A R H U S U N I V E R S I T E T Holger Daugaard D et J o r d b r u g s v id e n s ka b elig e Fakul tet DJ F H av e b r u g n r. 175 N o v e m b e r 2 0 07 2
Læs mereØkologisk blandsæd. Markplan/sædskifte
Side 1 af 5 Økologisk blandsæd Samdyrkning af korn og bælgsæd kan have flere formål: Dyrkning af proteinrigt foder. Dyrkning af bælgsæd med større dyrkningssikkerhed. Fremavl af ærter med mindre risiko
Læs mereGrøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen
Grøn Viden Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen 2 Mekanisk løsning af kompakt jord er en kompleks opgave, både hvad
Læs mereBestøvningens betydning for udbyttepotentialet i raps (og rybs)
Bestøvningens betydning for udbyttepotentialet i raps (og rybs) Thorsten Rahbek Pedersen, Jordbruksverket thorsten.pedersen@jordbruksverket.se 0046 4041 5282 Program Honningbiernes betydning for udbyttet
Læs mereBegrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning
Begrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning Rapport 2016 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé...
Læs mereNr. 8 - uge 32. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs. Foto: SEGES
Nr. 8 - uge 32 Foto: SEGES I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs GrovfoderNyt 5. Aug 2019 Bedriften lige nu Af Anders Christiansen (abc@centrovice.dk)
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12 Side 1 af 9 Det er forår! YES!!! Endelig kan vi se frem til en periode med tørvejr
Læs mereNy dværgsort er den højestydende i 2008
sorter Ny dværgsort er den højestydende i 2008 Dværgsorten Buggy har i årets landsforsøg givet hele 13 procent i merudbytte i forhold til målesorten Pergamon. Sidste års højestydende sort, Dominik, har
Læs mereVekselvirkning mellem gødning og sygdomme
Anvendelsesorienteret Planteværn 213 VI Vekselvirkning mellem gødning og sygdomme Lise Nistrup Jørgensen & Peter Kryger Jensen I et GUDP projekt ønsker man at undersøge, om behovet for svampebekæmpelse
Læs mereNyhedsbrev nr. 7/2017. Majssåning...1 Græs-proteingødskning...3 Ukrudtsbekæmpelse i udlæg...4
Nyhedsbrev nr. 7/2017 Majssåning...1 Græs-proteingødskning...3 Ukrudtsbekæmpelse i udlæg...4 25. april 2017 Majssåning Majs bør ikke sås før jordtemperaturen i 10 cm dybde er på 8 o C eller der i hvert
Læs mereUdbyttepotentiale i raps. Konsulenttræf Ditte Clausen
Udbyttepotentiale i raps Konsulenttræf 2018 Ditte Clausen Flotte og kraftige marker Fantastisk udgangspunkt før vinter Potentiale i vinterraps DEKALBs sorter har genetik til 9-10 tons pr/ha hvorfor høster
Læs mereVIII Skadedyr i landbrugsafgrøder Klaus Paaske
Pesticidafprøvning 2010 VIII Skadedyr i landbrugsafgrøder Klaus Paaske Der er i 2010 gennemført 9 forsøg med insektmidler til landbrugsafgrøder og de afprøvede midler, afgrøder og skadegørere er vist i
Læs mereSorter af økologiske spiseløg
Sorter af økologisk dyrkede spiseløg bliver bedømt ved et Åbent Hus arrangement i Årslev den 19. marts 2014. Foto: Jørn Nygaard Sørensen. Sorter af økologiske spiseløg Ved dyrkning under økologiske dyrkningsbetingelser
Læs mereUdvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg
Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg Elly Møller Hansen 1, Bo Melander 2 & Lars J. Munkholm 1 1 Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Foulum 2 Institut for
Læs mereKoordinator for DJF s myndighedsrådgivning
Plantedirektoratet Besvarelse/kommentering af to af landbrugets (Landbrug & Fødevarer) høringssvar på gødskningsloven. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Susanne Elmholt Dato: 19.08.2009 Dir.: 8999 1858
Læs mereFakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha
Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Pligtige Efterafgrøder: 14% af korn, majs og raps-arealet Overskud af efterafgrøder kan gemmes Overskud kan konverteres til kvælstof Manglende efterafgrøder koster
Læs mere