Bilag 1: Fælleskataloger Scenarier om datadistribution

Transkript

1 Fremtidige fælleskatalogfunktioner i Danmark Oktober 2002 Bilag 1: Fælleskataloger Scenarier om datadistribution Indholdsfortegnelse 1 Introduktion 1.0 Resumé 1.1 Hvordan skal fælleskataloger opbygges 1.2 Målgrupper Primær målgruppe Andre målgrupper 2 Opgavens afgrænsning og beskrivelse 2.1 Hensigt Hvilke funktioner skal omfattes Hvilke organisationer skal omfattes Hvilke data skal omfattes 2.2 Statistiske oplysninger Biblioteker Lokale systemer Fælleskataloger 2.3 Standarder 2.4 Eksisterende fælleskataloger Danbib/Danweb/Netpunkt.dk Bibliotek.dk deff.dk Ringbib 2.5 Internationale aspekter 3 Scenarier 3.1 Generelle krav Funktionalitet Dataindhold Datastruktur Segmentering af datastruktur Dataflow Brugergrænseflader Systemarkitektur

2 3.2 Scenarier, kort præsentation og definition Scenarie 1 - Et fælles landsdækkende enhedssystem Scenarie 2 - En fælles katalogbase som overbygning på lokale systemer Scenarie 3 - En portal der danner en virtuel katalog af lokale systemer 4 Scenarie 1 - Et fælles landsdækkende system 4.1 Grundmodel 4.2 Grundmodellen applikeret på generelle krav 4.3 Detaljeret gennemgang Systemarkitektur Dataflow Datastruktur Brugergrænseflade Varianter af scenariet 4.4 Problematisering 4.5 Diskussion 5 Scenarie 2 - En fælles katalogbase som overbygning på lokale systemer 5.1 Grundmodel 5.2 Grundmodellen applikeret på generelle krav 5.3 Detaljeret gennemgang af grundmodel Systemarkitektur Dataflow Datastruktur Brugergrænseflade 5.4 Model 2 B Systemarkitektur Dataflow Datastruktur 5.5 Model 2 C Systemarkitektur Dataflow Datastruktur 5.6 Model 2 D Systemarkitektur Dataflow Datastruktur 5.7 Problematisering 5.8 Diskussion 6 Scenarie 3 - En portal der danner en virtuel katalog af lokale systemer 6.1 Grundmodel 6.2 Grundmodellen applikeret på generelle krav 6.3 Detaljeret gennemgang Systemarkitektur Dataflow Datastruktur 2

3 6.3.4 Brugergrænseflade Varianter af scenariet 6.4 Problematisering 6.5 Diskussion 7 Materialetyper 7.1 Indledning Om registrering af netpublikationer 7.2 Scenarier for materialetyper Fælleskatalog alene over fysiske materialer Fælleskatalog over alle materialer Fælleskatalog med fuld deff.dk funktionalitet Fælleskatalog med integration til ikke-bibliografiske services 7.3 Problematisering 8 Samlet diskussion 9 Evalueringskriterier Bilag 1: Checkliste ved vurdering Bilag 2: Litteraturliste over fælleskataloger og Z39.30 Bilag 3: Litteraturliste til evaluatorer: Baggrundsinformation om dansk biblioteksvæsen 3

4 1 Introduktion 1.0 Resumé Dette dokument er skrevet for at belyse og støtte en diskussion om strukturen for fælleskataloger i de danske biblioteker. DanBib-opdragsgiverne d.v.s. KL, Københavns og Frederiksberg kommuner samt staten ved Biblioteksstyrelsen - har nedsat en arbejdsgruppe der skal belyse spørgsmålet. Det er også hensigten at et panel af evaluatorer skal vurdere spørgsmålet og komme med deres synspunkter og konklusioner. Det er der redegjort for i første afsnit. Andet afsnit indeholder en overordnet opgaveramme og statistiske beskrivelser samt beskrivelser af eksisterende fælleskataloger og andre funktioner af betydning for diskussionen. Dette er gjort meget udførligt for at udenlandske evaluatorer kan forstå de specielle danske forudsætninger. Tredje afsnit opstiller en række krav omkring funktionalitet, dataindhold, datastruktur, brugergrænseflader etc. som det vil være naturligt at indbygge i en fælleskatalog - uanset hvordan katalogen i øvrigt konstrueres. Til slut opstilles tre hovedscenarier: Et fælles landsdækkende enhedssystem En fælles katalogbase som overbygning på lokale systemer En portal der danner en virtuel katalog af lokale systemer I de næste tre afsnit uddybes og nuanceres hvert af disse scenarier hvorved der opstår flere varianter. I hvert tilfælde problematiseres og diskuteres de løsninger der kan tænkes, men der konkluderes ikke. Det er klart en efterfølgende opgave. Inden der lægges op til en samlet diskussion af hele området og der til slut foreslås nogle evalueringskriterier, er der et generelt afsnit om materialetyper, specielt om håndtering af digitale dokumenter i en fælleskatalog. Denne diskussion er på samme måde som scenarierne en forudsætning for at danne sine egne standpunkter om fælleskataloger og for at nå frem til en konklusion. 1.1 Hvordan skal fælleskataloger opbygges Gennem årene har der både i Danmark og udlandet været mange tanker og ideer om hvordan fælleskataloger skal opbygges. Den danske indfaldsvinkel er temaet for denne udredning. Historisk set har der i Danmark været separate edb-baserede nationale fælleskataloger for folkebiblioteker inklusive nationalbibliografien (BASIS) og for forskningsbibliotekerne (Alba/Samkat). I 1994 blev Alba/Samkat erstattet af DanBib som kort efter fik integreret nationalbibliografien og lokaliseringer fra folkebibliotekerne, således at DanBib opnåede samme funktionalitet (herunder lokaliseringer) som BASIS medio DanBib blev formelt etableret pr som led i en aftale mellem Kommunernes Landsforening (KL), Københavns og Frederiksberg kommuner (sidstnævnte to kommuner er udenfor KL) samt den danske stat (tilsammen kaldet DanBib opdragsgiverne). Samtidig indtrådte staten som 4

5 aktionær i Dansk BiblioteksCenter (DBC) som derved fik Kommunernes Landsforening, Københavns kommune, staten og det største danske forlag Gyldendal som aktionærer. BASIS blev driftsafviklet parallelt med DanBib i en overgangsperiode på fem år i henhold til tidligere aftaler med driftsafvikleren af BASIS (Kommunedata). Med netpunkt.dk er den eksisterende fælleskatalog, DanBib, for alvor kommet ind i wwwverdenen med nye faciliteter og med et potentiale i forhold til samspil med lokalsystemer som næppe ses andre steder. Endvidere er der for den direkte bruger webadgang til bibliotek.dk med mulighed for at bestille materiale. Parallelt hermed er der med defkat udviklet en gateway-funktion som efter giver adgang til næsten 100 biblioteksdatabaser på folke- og forskningsbiblioteker. Denne gateway er bundet sammen i et netværk med både de lokale biblioteker og med bibliotek.dk hvortil det er muligt at overføre bestillinger. Der er altså opbygget en række fælleskataloger som fungerer endog godt. Om de eksisterende systemer kan man sige at de typisk er skabt i en konkret situation hvor bestemte teknologiske muligheder har været for hånden eller hvor en række givne forhold har været afgørende for hvordan den konkrete opgave skulle løses. Derfor har det ofte været diskuteret hvordan indgangen til konstruktion af fælleskataloger ville blive hvis man ikke begyndte i den pragmatiske ende, men kunne starte analytisk og vælge de løsninger og koncepter som så bedst ud når analysen var tilendebragt. I året 2002 er vi så i den situation at vi i Danmark har nogle af verdens mest udviklede løsninger på områderne: Fysisk fælleskatalog Virtuel fælleskatalog Men på sin vis er vi nået til en korsvej. Nu har vi noget nær det ypperste inden for begge teknologier og spørgsmålet er hvor vi skal lægge udviklingsindsatsen de kommende år. Er den fysiske fælleskatalog en dinosaur som inden længe må lægge sig til at dø eller er det den virtuelle fælleskatalog som er et fantasifoster der aldrig for alvor kommer op at flyve? Eller ligger sandheden et helt andet sted? Biblioteksstyrelsen har fundet at tidspunktet er inde til en fri og åben diskussion af de grundlæggende scenarier der kan tænkes for opbygningen af fælleskataloger. Derfor har DanBib-opdragsgiverne nedsat en arbejdsgruppe om de fremtidige fælleskatalogfunktioner i Danmark. Medlemmer af denne arbejdsgruppe er: Helle Kolind Mikkelsen og Jakob Harder, KL Børge Sørensen, Københavns Kommunes Biblioteker Leif Andresen, Biblioteksstyrelsen (formand) Jørgen Bartholdy, Skanderborg (biblioteksfaglig ekspert) Per Steen Hansen, Handelshøjskolens Bibliotek, Århus (biblioteksfaglig ekspert) 5

6 Per Mogens Petersen, Dansk BiblioteksCenter (observatør) med Ann K. Poulsen, Biblioteksstyrelsen som sekretær Opgaven er fastlagt sådan at der med dette dokument opridses en række forudsætninger, herunder beskrivelser af relevante forhold i de danske biblioteker, samt opstilles en række modeller der kunne tænkes for den videre udvikling. Grundlæggende er der ud fra den tekniske synsvinkel opstillet tre hovedscenarier: Én fælles fysisk database, som rummer alle bibliografiske og udlånsmæssige oplysninger En fælleskatalog som DanBib hvortil bibliotekerne indberetter deres beholdning En gatewayfunktion som fra gang til gang emulerer en fælleskatalog ved samtidige fysiske opslag i en lang række biblioteksdatabaser Endvidere er beskrevet fire vinkler på materialedækningen rækkende fra at gå tilbage til kun fysisk materiale til integration af ikke-bibliografisk materiale. Ved gennemgangen af de forskellige scenarier er der både behandlet forhold som er specifikke for den professionelle adgang (nu DanBib/netpunkt.dk) og adgangen for de direkte brugere (nu bibliotek.dk). Da der er tale om opstilling af scenarier til brug for en overordnet diskussion, er der ikke foretaget en egentlig økonomisk gennemregning af de forskellige scenarier. Dette ville forudsætte en væsentlig større detaljering i beskrivelserne og er derfor ikke skønnet nødvendigt på nuværende tidspunkt. Men der er dog givet nogle økonomiske kommentarer, hvor det er fundet relevant i sammenhængen. Endvidere gennemføres der parallelt med nærværende udredning en økonomisk vurdering af væsentlige elementer i scenarie tre for at illustrere forskellen mellem dette scenarie og den aktuelle situation som afspejles i scenarie to. Dokumentet er sendt til evaluering hos en række eksperter som skal vurdere præmisserne og hver især komme med deres bud på konklusioner. Det færdige materiale i form af grunddokument og evalueringer vil blive forelagt biblioteksoffentligheden blandt andet på en konference med særligt henblik på forskningsbiblioteker i oktober Endvidere bliver det samlede materiale udsendt til høring blandt en række centrale organisationer. Den videre håndtering er endnu ikke besluttet i Arbejdsgruppen om de Fremtidige Fælleskatalogfunktioner i Danmark. Tanken er at materialet skal danne baggrund for en strategisk beslutning om den fremtidige udvikling, og derfor afhænger det videre forløb af en vurdering af nærværende scenarier og ikke mindst af resultatet af vurderingerne fra evalueringspanelet. Afsluttende skal det bemærkes at ved en vurdering af nationale fælleskataloger i Danmark sammenlignet med andre lande hører det naturligvis med til billedet at Danmark er et lille land med et samlet areal på km2 og et befolkningstal på (2000). Dette dokument foreligger i en dansk og en engelsk udgave. 6

7 1.2 Målgrupper Primær målgruppe Den primære målgruppe for dette dokument er det panel af evaluatorer som Biblioteksstyrelsen har etableret. Det betyder at der er taget hensyn til at hovedparten af evaluatorer ikke er familiære med danske biblioteksforhold. Derfor er nogle forhold beskrevet mere omstændeligt end det ville være nødvendigt for en dansk kreds af bibliotekskyndige for hvem meget kan være underforstået. Evalueringspanelet består af: Francien van Bohemen, Royal Library / interlibrary loan, Holland, med assistance fra Johan Stapel, Royal Library, Holland, Francien van Bohemen er direktør for WSF, en organisation sammensat af 13 større offentlige biblioteker, der regionalt støtter biblioteker ved at stille videnskabelig litteratur til rådighed gennem interurbane lån. For øjeblikket er WSF-bibliotekerne (med støtte fra Pica/OCLC og en Picafond) i gang med at etablere en fælleskatalog til brug for det internationale lånesamarbejde. Morten Hein, HEIN INFORMATION TOOLS, Danmark Uafhængig konsulentvirksomhed med vægt på strategisk IT-planlægning, virksomhedsanalyse og ophavsret samt musikinformation. Morten Hein var fra 1968 til 1992 ansat i Bibliotekstilsynet/Statens Bibliotekstjenste som konsulent senere kontorchef - med ansvar for edb-planlægning og virksomhedsanalyse. Mats Herder, LIBRIS, Sverige Det nationale biblioteksdatasystem LIBRIS skal fremme forskning, uddannelse og kultur ved så frit som muligt at gøre den centrale samkatalog tilgængelig. Clifford Lynch, Direktør for The Coalition for Networked Information, USA CNI er en organisation stiftet af the Association of Research Libraries. CNIs program er struktureret omkring tre centrale temaer: Developing and Managing Networked Information Content; Transforming Organizations, Professions, and Individuals; Building Technology, Standards, and Infrastructure. Peter Stubley, bibliotekskonsulent, England Peter Stubley er medforfatter til et feasibility study om en britisk fælleskatalog, der blev publiceret i april Philip Hider, Bibliographic Manager i SILAS, Singapore Singapore Integrated Library Automation Services (SILAS) er den enhed i National Library Board of Singapore som koordinerer det nationale katalogsamarbejde. Mr. Hider har ansvaret for Singapores fælleskatalog Andre målgrupper Dokumentet vil sammen med evalueringerne også have biblioteksoffentligheden som målgruppe. 7

8 2 Opgavens afgrænsning og beskrivelse 2.1 Hensigt Hvilke funktioner skal omfattes Alle biblioteker har brug for at trække på hinandens ressourcer. Det kan være til interne procedurer som genanvendelse af katalogdata, men det kan også være eksterne procedurer, fx at give benytterne adgang til en større informationsmængde end den lokale ved at stille andre bibliotekers informationer til rådighed og ved at låne materiale fra andre biblioteker. Der kan anlægges forskellige synsvinkler på hvordan denne ressourcedeling skal opnås. Med hensyn til bøger kunne det være interessant at have en opdateret viden om hvert fysiske eksemplars tilgængelighed i hele landet. Matcher man dette ønske med mulighederne for fysisk tilvejebringelse af materialet, så vil det ikke være lige så interessant at have oplysninger alle fra fjerne (i betydningen komplicerede transportveje) som nære biblioteker. Inden for registrering af tilvækst vil der være mulighed for genbrug af data. Disse data vil komme enten fra det nationalbibliografiske system som må defineres som en del af fælleskatalogtanken, eller fra et fællessystem der skaffer data fra andre lande, så bibliotekerne på den måde kan være underrettet om nye data før de måske dukker op gennem andre kanaler. Der kan også være tale om data fra andre biblioteker. Der er et dokumenteret behov for referencedata. Findes der litteratur - eller et andet medie - om et bestemt spørgsmål. Et positivt - eller et negativt svar, hvis kilderne er store og udbyggede - er altid vigtig information hvis man skal undersøge et spørgsmål. Når informationen er identificeret er næste skridt at skaffe den fysiske enhed der bærer informationen. I stedet for passiv information om tilgængelig viden bør der være en funktion som aktivt kan assistere med at løse spørgsmålet om hvordan man på den mest optimale måde får et fysisk værk flyttet til den person der gerne vil have fat på det. Der har i Danmark længe været en veldefineret struktur for det interurbane lånesamarbejde. Et lokalt folkebibliotek skulle eksempelvis først skaffe litteratur fra eget centralbibliotek og dernæst fra andre lokale folkebiblioteker, så fra øvrige folkebiblioteker og bagefter Statsbiblioteket som overbygning. Først derefter gik lånevejen til de øvrige forskningsbiblioteker. Dette understøttes nu i den eksisterende fælleskatalog ved at lokaliseringen vises sorteret i henhold til denne struktur Hvilke organisationer skal omfattes 1 Se i øvrigt Principper og retningslinier for lånesamarbejde mellem danske biblioteker: 1.htm 8

9 Der er flere hovedgrupper af organisationer der skal bidrage til en fælleskatalog før den får mening. Selvfølgelig kan man på et lavere niveau tænke sig regionale eller tematiske fælleskataloger: at en gruppe biblioteker der er karakteriseret ved enten geografisk nærhed eller samme specialer indgår et tættere samarbejde der typisk så også vil omfatte en fælleskatalog. Med fælleskatalog må der nok i denne forbindelse tænkes på initiativer på national basis. Her vil der være følgende aktører som på forskellig vis bidrager til en fælleskatalog: Nationalbibliografien Omfattende nationalbibliografisk arbejde på Dansk BiblioteksCenter og Det Kongelige Bibliotek. Forskningsbibliotekerne Opdelt i den gruppering som sædvanligvis anvendes: Det Kongelige Bibliotek De øvrige store forskningsbiblioteker De mindre forskningsbiblioteker Folkebibliotekerne Opdelt i den gruppering som tegner sig mere og mere tydeligt: Centralbibliotekerne Andre større folkebiblioteker Mindre folkebiblioteker. Udover disse aktører er også folkeskolens biblioteker flittige brugere af den nuværende DanBib til søgning og lokalisering samt genbrug af poster. Men bemærk at disse biblioteker er kun er brugere af fælleskatalogen og ikke bidragydere da materiale på folkeskolens biblioteker som hovedregel ikke er til rådighed for det interurbane lånesamarbejde. Skolebibliotekerne indgår derfor heller ikke i det interurbane lånesamarbejde som biblioteker. Noget næsten tilsvarende gør sig gældende med uddannelsesbibliotekerne (biblioteker på niveauet mellem folkeskole og universitet) som dog i stigende omfang indgår i det interurbane lånesamarbejde som biblioteker. Blandt biblioteksbrugerne er der i praksis ikke en skarp adskillelse mellem brugen af folkeog forskningsbiblioteker. Det ses ofte at de samme mennesker bruger flere forskellige folkeog forskningsbiblioteker, og ikke mindst er der i universitetsbyerne mange studerende som anvender det lokale folkebibliotek til at dække deres primære biblioteksbehov. Denne tendens synes i øvrigt stigende de sidste år ikke mindst som følge af åbningen af bibliotek.dk i oktober Hermed har hele befolkningen adgang til fælleskatalogen og til bestilling af også forskningsbibliotekernes materiale til afhentning på det lokale folkebibliotek Hvilke data skal omfattes Følgende datatyper skal tages i betragtning ved arbejdet med scenarier: Bibliografiske data i traditionel form, registreret i danmarc2 formatet 9

10 Som et specialtilfælde af bibliografiske data flerbindsværker 2 Supplerende bibliografiske data af almen art. Det kan være anmeldelser, omtaler, annotationer m.v. Lokaliseringsdata, dvs. om et bibliotekssystem har et bestemt værk Beholdningsdata, dvs. hvor mange eksemplarer et bibliotekssystem har af et bestemt værk. Det kan registreres i flere strukturer: som et samlet antal, som en fordeling mellem fysiske afdelinger, eller som en fordeling på konkrete opstillinger i de fysiske afdelinger. Tilgængelighedsdata, dvs. om et fysisk eksemplar er tilgængeligt nu, om det er udlånt, om det er reserveret i en senere periode. Der kan også være oplysninger om eksemplarers midlertidige manglende anvendelsesmulighed, oplysninger om reparation, transport, flytning, anden behandling, bortkomst. Andre eksemplarspecifikke data: angivelse af størrelse i forhold til opstilling, noter om særlige forhold, slitage, sjældenhed, tilbageholdelse fra almindelig anvendelse etc. Data af administrativ lokal art fx til optimering af fysisk tilvejebringelse i kørselsordninger. Man kunne også tænke sig data til bookingsystemer. Endvidere spiller registrering af forskellige typer netpublikationer naturligvis en stigende rolle. 2.2 Statistiske oplysninger Biblioteker For at belyse det danske biblioteksvæsen og brugen heraf bringes nedenfor en række nøgletal som stammer fra statistik for folke- og forskningsbiblioteker for Public libraries Service points in 2001 Main libraries 244 Branch libraries 501 Mobile libraries 52 Total I danske biblioteker anvendes principielt to forskellige metoder til katalogisering af flerbindsværker som begge er indeholdt i danmarc2. En række forskningsbiblioteker katalogiserer i én post med sektions- og bindoplysninger i felterne 247 og 248. For nationalbibliografien, folkebibliotekerne og nogle forskningsbiblioteker sker katalogisering i separate poster for hovedpost, evt. sektionsposter og bindposter sammenbundet med felterne 014 og Folkebiblioteksstatistik 2001 og Forskningsbiblioteksstatistik 2001 (2002). Biblioteksstyrelsen 10

11 Staff in 2001 Librarians Assistants Other staff 501 Total Full Time Employment Stock in 2001 Books Talking books Music Animated pictures Multimedia Other media Total Stock per capita 5,68 Additions in 2001 Serial subscriptions Total Books Talking books Music Animated pictures Multimedia Other media Total Additions per capita 0,37 Loans 2001 Books Serials Talking books Music Animated pictures Multimedia Other media Total Loans per capita 13,35 Interlibrary loans supplied 2001 Supplied to: Danish public libraries Danish school libraries Danish research libraries Foreign libraries Total Interlibrary loans supplied

12 Interlibrary loans received 2001 Loans received from: Danish public libraries Danish research libraries Foreign libraries Total Interlibrary loans received Operating expenditure 2001 Bemærk: * DKK, ** DKK Salaries* Media* Other expenditure* Total* Expenditure per capita** 479 Income generated by the library* Research libraries Number 2001 National library 1 Libraries of institutions of higher education 98 Special libraries 94 Total 193 Staff 2001 National library 320 Libraries of institutions of higher education Special libraries 277 Total Full Time Employment Stock 2001 National library Libraries of institutions of higher education Special libraries Total physical units Serials subscriptions 2001 National library Libraries of institutions of higher education Special libraries Total subscriptions

13 Additions 2001 National library Libraries of institutions of higher education Special libraries Total physical units Loans 2001 National library Libraries of institutions of higher education Special libraries Total loans Interlibrary loans 2001 Interlibrary loans supplied by: National library Libraries of institutions of higher education Special libraries Total Interlibrary loans supplied Interlibrary loans received by: National library Libraries of institutions of higher education Special libraries Total Interlibrary loans received Operating expenditure 2001 Bemærk: * DKK Salaries* Media* Other expenditure* Total* Distribution of costs 2001 National Library % Libraries of institutions of higher education % Special libraries % Total % Lokale systemer Alle bibliotekstyper anvender edb-systemer til løsning af de traditionelle opgaver og processer. Systemerne er leveret af følgende leverandører: Axiell Book-IT 13

14 CSC Consulting Group A/S Dantek DBC Medier DC Informatik Aps Dynix Fujitsu Invia Mikromarc Danmark SIRSI Nordisk A/S Nyere systemer fra alle disse leverandører understøtter Z39.50 til søgning. Men de fleste systemer understøtter i praksis kun et mindre antal søgekoder og kun i begrænset omfang udveksling af beholdningsoplysninger og interurbane bestillinger. Der er nu en lang række biblioteker hvis databaser står til rådighed via Z En opgørelse ultimo august 2002 viser at det gælder: De 12 store forskningsbiblioteker 28 mindre forskningsbiblioteker 50 folkebiblioteker Men det hører med at kun ét bibliotekssystem i større omfang understøtter udveksling af beholdningsoplysninger og interurbane bestillinger via Z Det er DDELibra fra CSC Consulting Group A/S som er det mest udbredte system på danske folkebiblioteker. Endvidere er det i praksis kun enkelte lokalsystemer som for nærværende understøtter det særlige danske attributsæt DAN-1 hvormed søgninger på en række specifikke danske søgekoder kan foretages via Z DAN-1 indholder eksempelvis alle emneord i Dansk BiblioteksCenters emneordssystem samt det danske klassifikationssystem DK Fælleskataloger Dansk BiblioteksCenter driftsafvikler DanBib og forestår samtidig katalogisering af den største del af nationalbibliografien. Endvidere står DBC for den såkaldte bibliotekskatalogisering hvor der bl.a. tilføjes emneord og indholdsbeskrivelser for de folkebiblioteksrelevante titler (ca om året). I forbindelse med etableringen af den almene adgang til fælleskatalogen i form af bibliotek.dk blev betalingen for anvendelse af DanBib omlagt fra en transaktionsorienteret betaling til en betaling baseret på kommunernes folketal og for forskningsbiblioteker en licensbetaling baseret på type af bibliotek. I alt fire større folkebiblioteker valgte omkring 1990 at driftsafvikle lokale kopier af BASIS bl.a. for at sikre en billigere drift. Der er enkelte ansatser til regionale fælleskataloger. Inden for de sidste år er der etableret samdrift i enkelte amter for en række af amtets folkebiblioteker og dermed er der opstået nogle delvist dækkende regionale fælleskataloger for folkebibliotekerne. 14

15 2.3 Standarder Der er en meget lang tradition for standardisering i danske biblioteker. Hermed har der været en god forudsætning for de teknologiske udbygninger der har fundet sted i de senere år. På biblioteksområdet er internationale standarder kommet fra flere kilder. De officielle standarder stammer fra ISO, den internationale standardiseringsorganisation der her i landet er repræsenteret af Dansk Standard. IFLA, den internationale biblioteksforening, har også stået for en del af standardiseringsarbejdet - specielt på katalogregelområdet. Unesco har tidligere spillet en rolle ikke kun for biblioteksudbygning, men også for standarder, fx anbefalingen om nationalbibliografier. I de seneste år er en del af det standardiseringsarbejde, der har interesse for biblioteker, flyttet fra de traditionelle kilder til nye der i højere grad har knyttet sig tæt til computerindustrien. Man kan notere sig at der inden for EU foregår et stort standardiseringsarbejde, men ingen biblioteksspecifikke aktiviteter. Det typiske billede er at danske biblioteker bruger anerkendte standarder - herunder fælles anvendelse af subset, fx danmarc2 - og tegnsæt. Internationale identifikationssystemer bruges også. I denne udredning berøres spørgsmålet om registrerings- og udvekslingsformat for bibliografiske poster ikke særskilt. Der foregår i eksisterende løsninger håndtering af forskellige MARC-formater både ved indberetning til centralt system og ved Z39.50 gateway løsninger. Spørgsmålet om udvekslingsformat skønnes derfor ikke have nogen selvstændig betydning i vurderingen af forskellige modeller for fælleskataloger. Dette gælder også i det omfang at Dublin Core anvendes til beskrivelse af netpublikationer. Der udestår ganske vist en gennemført standardisering af brug af format og dettes omsætning til søgeattributter via Z39.50, men dette vil være en nødvendighed i forhold til alle tre hovedscenarier. Det bør i forbindelse med Z39.50 præciseres at Z39.50 er en standard for kommunikation mellem to systemer (i praksis normalt bibliotekssystemer) hvor den ene er server (standardens terminologi: target) og den anden er klient (standardens terminologi: origin). En klient kan være et bibliotekssystem eller en Web-gateway samt et pc-program. Det forhold at en klient kan foretage parallelle opslag i flere systemer samtidig har således ikke noget med standarden Z39.50 at gøre. I forbindelse med en diskussion af fælleskataloger er det vigtigt at nævne det danske arbejde med Z39.50 standarden der almindeligvis anses for den primære mulighed for kommunikation mellem inhomogene bibliotekssystemer. I 1997 etablerede Biblioteksstyrelsen en arbejdsgruppe med repræsentanter for danske implementører af Z39.50 og deltagelse af nogle biblioteker for også at repræsentere brugersynspunkter. I kommissoriet for danzig - dansk Z39.50 Implementeringsgruppe - er fastlagt følgende formål for arbejdet: 15

16 Z39.50 (= ISO 23950) er en standard for netværkssammenkobling af informationssystemer af den type der anvendes i biblioteker og informationscentre. På en række områder er Z39.50 imidlertid formuleret så bredt at der behøves yderligere aftaler for at sikre det fulde samvirke mellem forskellige implementeringer. For at udvikle samarbejdet mellem Z39.50-implementører i Danmark er der etableret et dansk Z39.50 samarbejds- og samkoordineringsforum (danzig) til fremme af udbredelsen af biblioteks- og informationssystemer med Z39.50 interface i danske biblioteker, informationscentre og fællessystemer. danzig er rammen om et fleksibelt netværkssamarbejde både inden for gruppen og i forhold til udenlandske biblioteker og systemer der har valgt samme standard (Z39.50). Arbejdsgruppen kan inddrage tilgrænsende områder, som f.eks. ILL og Z39.70 (udlån). Første resultat af dette arbejde var en overordnet beskrivelse af en dansk profil 4. Visionen for dette samarbejde var og er: CASE 1: Fra lokalt bibliotek via DanBib til bibliotek med ledigt eksemplar En bruger starter med at søge en titel i bibliotekets egen bestand. Ved negativt resultat skiftes til DanBib-basen og søgningen gentages (med et klik på en knap). Ved positivt resultatet her gives en kommando i bibliotekets eget system som medfører at der sendes statusforespørgsler til de relevante biblioteker og bestillingen effektueres på det bibliotek, som der efter bibliotekets prioriteringsliste skal trækkes på først. For brugeren ved skærmen vil funktionen i normalsituationen være: søg i eget biblioteks base med et klik: skift base og gentag i DanBib den bibliografiske post vises på skærmen afgivelse af bestil-kommando svar på skærm: Er bestilt i XX-bibliotek - forventet leverance DD.MM.ÅÅÅÅ Hvis det pågældende materiale ikke er tilgængeligt inden for nogle givne rammer, vælges automatisk det sted, hvor reserveringskøen er kortest. Det vil give et svar som f.eks.: Er reserveret i XX - forventet leverance DD.MM.ÅÅÅÅ Bag denne kortfattede skærmdialog gemmer der sig naturligvis en hel del politik og teknik. Det enkelte bibliotek vil have en politik for hvilke ting en bruger må gøre. Det kan f.eks. være at en registreret bruger selv må bestille et materiale i amtets biblioteker hvis det vel og mærke ikke står på hylden i eget bibliotek. CASE 2: Fra lokalt bibliotek broadcast-søgning i flere biblioteker Ved emnesøgning vil det ofte være relevant at rette sin søgning mod et afgrænset antal biblioteker. Ved søgning efter litteratur på højt fagligt niveau kan der således være for meget støj i fælleskataloget DanBib. Afgræsningen kan enten ske ved at en gruppe biblioteker slår sig sammen om et virtuelt bibliotek eller ved at et bibliotek definerer forskellige grupper af biblioteker som de virtuelle biblioteker som det pågældende bibliotek vil bruge ved emnesøgning. En mulighed er at et antal forskningsbiblioteker med fælles fagligt udgangspunkt laver en aftale om et fælles virtuelt bibliotek. Med et fælles virtuelt lånerregister for en sådan gruppe biblioteker bliver det uden betydning for brugeren hvor materialet rent fysisk befinder sig. Brugeren laver en søgning på samme måde som tidligere i eget bibliotekssystem: Den/de relevante titler findes og bestilles. Om noget materiale kommer fx fra det lokale institutbibliotek eller fra et institutbibliotek ved et andet universitet er uden betydning. Efterfølgende er der udviklet en specifikation for danzig-profilen som mere præcist (og på engelsk) beskriver hvordan samspil mellem bibliotekssystemer ved hjælp af Z39.50 skal foregå. Det er defineret hvordan de danske praksisregler, som dækker alle alment anvendte søgekoder i danske biblioteker og fælleskataloger, skal mappes til BIB-1 attributter. Da en række søgekoder er specifikt danske, er der også defineret et særligt attributsæt DAN-1 for disse. Endvidere indeholder specifikationen en beskrivelse af udveksling af beholdningsdata 4 Andresen, L. (1998) danzig-profilen - beskrivelse af Z39.50 i danske biblioteker. Version

17 via Z39.50 samt for udveksling af fjernlånsbestillinger i henhold til ISO Inter Library Lending-standarden. Der foreligger nu en version 2 af specifikationen for danzig-profilen som er opbygget på tilsvarende måde som Bath-profilen. Når der i det efterfølgende henvises til Z39.50 er der implicit forudsat en implementering byggende på danzig-profilen. Inden for de sidste år er XML blevet et vigtigt tema i forbindelse med standardisering af services og data i forbindelse med Internettet. Derfor er det også strategien i danzig-arbejdet så vidt muligt at basere arbejdet på XML, og i første omgang sker det ved at der ved udvidelser af danzig-profilens dækning så vidt muligt anvendes XML som dataudvekslingsformat. Formatet for udveksling af beholdningsoplysninger er i XML og ligeledes er formatet for udveksling af transaktioner ved interurbanlån i XML. Der er i forskellige internationale sammenhænge aktiviteter i gang med det formål at udvikle nye metoder for søgninger over Internettet baseret på http, men der findes for nærværende ikke en standard på dette område og ingen af disse initiativer tager højde for udveksling af beholdningsoplysninger og interurbanlån. Det skal nævnes at en eventuelt kommende portering af Z39.50 fra en særskilt Internettransportprotokol til en http-baseret transportprotokol ikke skønnes at have nogen væsentlig betydning for denne udrednings tema. Om søgning og dataudveksling sker over en firewalls port 80 (http) eller port 210 (standard Z39.50) er uden betydning for vurderingerne af fordele og ulemper ved en central, kombineret eller decentral fælleskatalogfunktion. 2.4 Eksisterende fælleskataloger DanBib/Danweb/ netpunkt.dk DBC s kompleks af fælleskataloger, dvs. de forskellige udgaver af DanBib, er publiceringer af de samme data, mens bibliotek.dk indeholder en delmængde. DanBib Classic er den klassiske telnet-tilgængelige database med linjeorienteret grænseflade, DanWeb en tidlig web-udgave (som nu udfases) og Netpunkt.dk er en nyudviklet web-grænseflade lanceret maj 2002 og endvidere er databasen tilgængelig via Z39.50 (kaldet Zpunkt). Datamodellen i DanBib indeholder en samling af flere bibliotekers poster i hvad der for den almindelige bruger opfattes som én post. Disse samlinger af forskellige poster for samme udgave af en titel kaldes klynger. DanBib indeholder pr 9. august 2002 nedenstående antal poster: Folke- og forskningsbiblioteker samt nationalbibliografien Bøger m.v klynger DAR - Dansk Artikelindeks DAN - Dansk Anmeldelsesindeks PLA - Pladeanmeldelser Andre dele af DanBib BNB - Den engelske nationalbibliografi

18 LC - Library of Congress NOSP - Nordiske periodicabeholdninger ISDS - International tidsskriftsbase Andre baser med særskilt betaling Deutsche - Den tyske bogfortegnelse BookData - Engelsk kommerciel base Littolk - Litteraturkritisk database I 2001 afgav bibliotekerne 25,5 mio. kommandoer i DanBib, hvortil kommer den interne anvendelse på DBC og biblioteksskolernes frie adgang til uddannelsesformål. Det var en stabilisering i forhold til året før, men der har tidligere været markante stigninger år for år. DanBib s rolle i fjernlånet Bibliotekerne kan i de forskellige udgaver af DanBib foretage en fjernlånsbestilling som videresendes til det udpegede bibliotek. Systemet indeholder en beslutningstøttefunktion som viser de mest relevante biblioteker først. En bestilling sendes via til långivende bibliotek, dog kan enkelte biblioteker modtage i et maskinlæsbart format. Alle større systemer kan modtage kopi af bestillinger til opdatering af eget lokale interurbansystem. Alle bestillinger opsamles i en central database som også kan bruges til fx at sende en bestilling til et andet bibliotek senere. Interurbane bestillinger kan fra efteråret 2002 også fremsendes via Z39.50 til direkte opdatering i lokale systemer. På grundlag af den generelle biblioteksstatistik og egne tal har DBC beregnet (med skønnede fratrukne fornyelser for forskningsbiblioteker hvor dette tal ikke blev optalt særskilt) at der i 2000 var interurbane bestillinger hvoraf de blev effektueret via DanBibpostkassen. For 2001 var antallet steget til via DanBib-postkassen. Omfanget af fjernlån er stigende og antallet af bestillinger via DanBib-postkassen er for januar august 2002 på ikke mindre end bestillinger. Katalogiseringsgenbrug For år 2000 har DBC også foretaget en vurdering af i hvilket omfang forskningsbiblioteker henholdsvis folkebiblioteker genbruger poster fra DanBib. For forskningsbiblioteker drejer det sig om 85%, mens det for folkebiblioteker er 98%. Lokalisering DanBib indeholder lokaliseringsdata efter to modeller: modtaget som katalogiseringer fra forskningsbiblioteker og lokaliseringsindberetning fra folkebiblioteker alene med id-nummer og lokaliseringsnoter bibliotek.dk I forhold til DanBib indeholder bibliotek.dk alene bibliografiske poster svarende til beholdningen på de offentlige danske folke- og forskningsbiblioteker. Princippet er at der kun medtages titler som en bruger enten kan få adgang til som udlån eller til brug på en læsesal. Det grundlæggende princip for bestillinger i bibliotek.dk er at brugeren vælger materialet og udpeger det bibliotek hvor vedkommende er låner og dermed ønsker at afhente materialet. 18

19 Bestillinger kan i bibliotek.dk afgives efter parametre som bestemmes af det enkelte bibliotek og en række biblioteker har valgt at deres brugere ikke via bibliotek.dk kan bestille materialer som bibliotekerne selv har. I stedet ledes låneren fra bibliotek.dk til det pågældende biblioteks katalog som oftest direkte til den ønskede post. Alle bestillinger går videre til lånerens bibliotek som anvender en funktion i databasen over bestillinger til at videresende en bestilling som en interurbanbestilling til andet bibliotek. På denne måde bruges lånerens bestilling som grundlag for en interurbanbestilling som svarer til interurbanbestillinger udført i DanBib. bibliotek.dk indholder pr 9. august 2002 nedenstående antal poster: Bibliotek.dk poster Offentligt tilgængelige poster klynger Bestillinger afgivet af borgere direkte i bibliotek.dk i 2001 Bestillinger lokaliseret til eget bibliotek: Ikke lokaliserede bestillinger - ejes af andet end eget bibliotek: Ialt: Bestillinger afgivet af borgere direkte i bibliotek.dk i 2002 januar til juli: Bestillinger lokaliseret til eget bibliotek: Ikke lokaliserede bestillinger - ejes af andet end eget bibliotek: Ialt: Ifølge Gallup Website Index (under Foreningen af Danske InternetMedier) var der i uge unikke besøgende (besøgende fra forskellige IP-adresser) og besøg (samlet antal besøg uanset IP-adresse) - og i uge 33 i år unikke besøgende og besøg. 5 Der blev i efteråret 2001 gennemført en brugerundersøgelse af bibliotek.dk, herunder bl.a. et spørgeskema på sitet som blev besvaret af brugere på mindre en tre dage. Brugerundersøgelsen viser samlet at brugerne generelt er meget tilfredse med bibliotek.dk. Respondenterne af spørgeskemaundersøgelsen er tilfredse med både søge- og bestillingsfaciliteter. Systemet opleves desuden som brugervenligt. Herudover viser undersøgelsen at man i den fremtidige udvikling af bibliotek.dk skal koncentrere sig om at forbedre kerneydelserne således at fokus fortsat ligger på søgning og bestilling af materialer fra danske biblioteker. Der er desuden identificeret en række konkrete udviklingsområder. Det drejer sig især om forbedring af bestillingsfunktionen, søgefunktionen og fremvisningsformaterne og derudover om adgang til eksterne databaser og opslagsværker. 5 Denne trafikmåling udføres i henhold til Rules of Use for RedMeasure Internet Traffic Measurement in Denmark, se: 19

20 2.4.3 deff.dk Som en del af DEF - Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek (se nærmere: - er lavet en samlet adgang til en række af forskningsbibliotekernes søge- og informationstjenester: deff.dk (se nærmere: I de sidste to år har der været en virtuel gateway (DEF katalog) baseret på Z39.50-opslag dækkende de 12 største forskningsbiblioteker. Der har alene været adgang til fritekstsøgning, da en test viste at bibliotekernes Z39.50 servere kun i begrænset omfang var i stand til at understøtte søgning på så basale adgange som forfatter og titel. Den simple mulighed for at søge og vise en post blev suppleret med mulighed for viderestilling til lokalsystemer direkte til et bestillingsrelevant skærmbillede hvor brugeren kunne bestille hvis hun havde lånerkort på det pågældende bibliotek. I starten af 2002 blev dette suppleret med en mulighed for at linke til bibliotek.dk s tilsvarende bestillingsskærmbillede hvorved brugeren kunne bestille til afhentning på eget bibliotek. I foråret 2002 er der tilføjet en funktionalitet der tillader brugeren at få svar på mindre søgesæt sorteret efter titel. Det giver mulighed for at få en oversigt over de biblioteker der har et givent materiale idet der dels sker en egentlig matchning i det omfang det er muligt og dels ved at ens titler nu vil stå listet efter hinanden. Brugen af denne gatewayfunktion har ikke været omfattende og desværre mangler der data til en fuldstændig statistik pga. fejlhåndtering af logfiler fra april til august Indtil sommeren 2001 var benyttelsen helt marginal. Antal søgninger udført i DEFkat gatewayen udgjorde: 2001: september 4981 oktober 5299 november 5572 december : januar 6109 februar 6573 marts 7315 Der har været jævnlige kvalitetsproblemer med denne gateway idet en række af bibliotekernes Z39.50 servere ofte har været fejlbehæftede. I forbindelse med test af DEFkat gatewayen har der ved hver eneste test bl.a. i august været en række fejl og mangler som har kunnet henføres til kvalitetsproblemer i bibliotekernes servere. Endvidere viste en afprøvning af de 12 store forskningsbibliotekers Z39.50 servere sommeren over en række problemer som fik DEFkatalog styregruppen til at konkludere at der vil være behov for en generelt større driftsstabilitet på bibliotekernes Z39.50 targets Ringbib 2001 Som et projekt under Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker gennemføres et forsøg med etablering af en regional virtuel fælleskatalog til professionel brug. Formålet er at styrke regionens samlede bibliotekstilbud ved at effektivisere materialeforsyningen. Der deltager 7 20

21 biblioteker i Ringkøbing Amt samt 3 biblioteker i naboamter. Heraf bruger de 9 DDELibra bibliotekssystemer og ét bruger Aleph bibliotekssystemet. For de fleste bibliotekers vedkommende er summariske beholdningsoplysninger indeholdt ved visning af en bibliografisk post. Eksempler: Udlånt, Udlånt indtil , Udlånes ikke. Der sker ikke fletning af poster, men ved visning af en post (tilhørende ét bibliotek) kan der fås en oversigt over de biblioteker i samarbejdet, der ejer denne bog og udlånsstatus på disse biblioteker. Denne oversigt laves ved samtidige opslag på ID-nr (FAUST-nr) i alle biblioteker. Et af de endnu ikke udførte ideer i projektet er at integrere den regionale kørselsordning. Tanken er, at der i stedet for Udlånt til YYYY-MM-DD beregnes en dato for hvornår materialet kan være fremme på ens eget bibliotek. Projektets Z39.50 baserede gateway kan anvendes via dette link: Internationale aspekter En væsentlig funktionalitet i de hidtidige fælleskataloger i Danmark har været dataimport fra specielt England og USA. Poster fra først og fremmest Library of Congress og British Library er blevet stillet til rådighed for genbrug ved katalogisering. Dette ville kunne videreføres i scenarie 1 og 2, mens det ville falde bort for scenarie 3 og i givet fald skulle erstattes af direkte opslag i de påfældende landes fælleskataloger m.v. Danmark indgår i nogle samarbejdsprojekter på nordisk og europæisk plan. Som den samlede danske distrubutør af nationalbibliografiske data indgår Dansk BiblioteksCenter i ONE som er et samarbejdsprojekt mellem europæiske distrubutører af nationalbibliografiske data. Det handler bl.a. om at stille katalogiseringer til rådighed for genbrug i andre lande. Et andet projekt med fokus på lånesamarbejde er SVUC Scandinavian Virtual Union Catalog som er tænkt til at binde de nordiske fælleskataloger sammen. Begge projekter vil kunne videreføres i scenarie 1 og 2, mens muligheden for en videreførelse i scenarie 3 må siges at være tvivlsom. 21

22 3 Scenarier 3.1 Generelle krav Uanset hvilke scenarier, man måtte vælge, vil der være nogle generelle forudsætninger som skal være opfyldt. Disse forudsætninger opstilles og diskuteres nedenfor Funktionalitet Enhver katalog skal give mulighed for at søge efter: Bibliografiske data som kan genbruges til et biblioteks tilvækst Bibliografiske referencer. Denne søgemulighed skal findes i flere udgaver til forskellige formål. Den typiske hovedopdeling vil være til professionelle formål i bibliotekerne og til benytternes direkte anvendelse. Selv om det er det samme der ønskes, skal der ske en tilpasning til de forudsætninger som forskellige brugergrupper har. Lokalisering af referencerne med henblik på at skaffe de fysiske eksemplarer til brugerne (biblioteker/lånere) altså blot et andet udtryk for interurbanlån. Det er et nøglespørgsmål om en fælleskatalog fysisk eller virtuel magter at opfylde et naturligt brugerbehov for at én publikation har én registrering. Det stiller uanset scenarie krav til det pågældende katalogsystems evne til at matche flere registreringer hvad enten det sker fysisk i forbindelse med selve registreringen eller ved en match af poster fra mange forskellige baser. Brugernes krav om tilgængelighed betyder også at sortering, rankering og præsentation af poster er væsentlige elementer. Udover disse traditionelle funktioner skal enhver konstruktion være åben for udvidelser. Nogle af disse kendes allerede i dag, andre vil komme til i de nærmeste år. Blandt de mere presserende kan nævnes systemets mulighed for at levere elektroniske dokumenter i stedet for eller som supplement til de fysiske. Her kan man forestille sig levering af fx fuldtekst artikler baseret på de artikelsystemer der allerede eksisterer. Desuden har nogle biblioteker ønsker om at blive medudgivere af elektroniske dokumenter i flere former. I Danmark er der allerede projekter i gang, hvori indgår fuldtekst dokumenter som er digitaliseret i biblioteker, og der er projekter til søgning og levering af billeder samt projekter der i biblioteksregi skal levere lyd over nettet. Det er altså vigtigt at enhver forestilling om fælleskataloger er åben over for udbygning og kreativitet Dataindhold Afsnit 2.1 har taget hul på dette spørgsmål. Her gentages for fuldstændighedens skyld også det dataindhold der allerede er nævnt: 22

23 Bibliografiske data i traditionel form, registreret i danmarc2 formatet Supplerende bibliografiske data af almen art. Det kan være anmeldelser, omtaler, annotationer m.v. Lokaliseringsdata. Findes et givent værk i et bibliotekssystem eller biblioteksvæsen. Beholdningsdata. Hvor mange eksemplarer af et værk findes i der i de enkelte bibliotekssystemer. Det kan registreres i flere niveauer: som et samlet antal, som en fordeling mellem fysiske afdelinger eller som en fordeling på konkrete opstillinger i de fysiske afdelinger. Tilgængelighedsdata. Er et eksemplar af en titel fysisk tilgængelig med det samme, er det udlånt eller er det er reserveret i en senere periode. Der kan også være oplysninger om eksemplarers midlertidige manglende anvendelsesmulighed, oplysninger om reparation, transport, flytning, anden behandling eller bortkomst. Andre eksemplarspecifikke data. Angivelse af størrelse i forhold til opstilling, noter om særlige forhold, slitage, sjældenhed, er eksemplaret holdt tilbage fra almindelig anvendelse etc. Data af administrativ lokal art, fx til optimering af fysisk tilvejebringelse i kørselsordninger. Man kunne også tænke sig data til booking systemer. På det konkrete plan er en opremsning ikke nok. Der må en prioritering med som vil være dikteret af hvilket scenarie man til sidst vælger. Med andre ord: bestemte valg af scenarier vil give mulighed for visse typer af data og dermed en bestemt funktionalitet. Andre valg vil give andre resultater. For at en løsningsmodel kan komme i betragtning, skal den kunne rumme de materialetyper som bibliotekerne beskæftiger sig med. De kan opdeles i to hovedgrupper: Fysiske materialer ejet af de deltagende biblioteker. Virtuelle digitale dokumenter De fysiske materialer er den brede vifte af dokumentformer som kendes i dag. Desuden vil der komme en del nye former til. I ikke prioriteret rækkefølge kan nævnes: Trykte materialer på papir Bøger, periodica, noder, småtryk, kort, kunst m.v. Utrykte materialer på papir Manuskripter m.v. Billedmateriale på papir 23

24 Andre billedmaterialer, herunder digitale Levende billeder, film, video, digital Musikgengivelse, alle fysiske formater Objekter CD-rom herunder spil Virtuelle digitale dokumenter har en anderledes struktur. Her er det ikke dokumenttypen, men kilden til dokumentet der vil være kriteriet. Digitale dokumenter registreret i nationalbibliografien Digitale dokumenter ejet af biblioteker og placeret på en server i bibliotekets regi Digitale dokumenter som biblioteker har erhvervet licensrettigheder til Digitale dokumenter kan hentes fra en reference til dokumenterne. Det vil være i bibliotekernes fælles interesse at en fælleskatalog indeholder links til de registrerede digitale dokumenter. Det vil imidlertid ikke kunne effektueres i alle tilfælde, idet anvendelsen af et digitalt dokument kan være baseret på licensaftaler eller på direkte betaling. Disse forhold kan blive så komplicerede at der ikke kan linkes direkte til dokumentet. Hvor det ikke er muligt at linke direkte, ville det være god service at linke fra den bibliografiske post til en henvisning der beskriver mulighederne for anvendelse (hvis det ikke allerede fremgår af den bibliografiske post) Datastruktur Der vil være tre elementer der kitter ethvert scenarie om fælleskataloger sammen: Fælles anvendelse af standarder hvor dette overhovedet er muligt, herunder identifikationer, tegnsæt etc. Anvendelse af fælles format og katalogiseringsregler Fælles anvendelse af danzig resultater. Her kommer måske et nyt problem: ved meget ambitiøse og udbyggede valg af fælleskatalog er det ikke sikkert, at danzig i sin nuværende form kan leve op til ønskerne i fremtiden. For scenarierne er endvidere diskuteret hvilke muligheder det pågældende scenarie giver for at foretage emnesøgning på klassifikationsdata Segmentering af datastruktur Datastrukturen vil være forskellig i forhold til de enkelte scenarier. 24

25 I nogle tilfælde er der krav om detaljeret indhold i det samlede fælleskatalogkompleks. Her vil der være brug for en enhedsopfattelse af datastrukturer. Det betyder at der skal være en fælles beslutning om standarder, undtagelser og ændringer. I andre scenarier vil der være en så kraftig segmentering af data at meget store dele alene angår de lokale bibliotekssystemer. Her vil det fra fællesskabets side være nok at koncentrere sig om enkle og centrale spørgsmål. Kerneindholdet vil i alle tilfælde starte med danmarc2 formatet og Z39.50 profilen Dataflow For at etablere en fælleskatalog er det ikke nok at lave et computersystem som kan opfylde de stillede krav. Der skal også være metoder der sikrer det nødvendige flow af data. Dette menes upræcist, men det indeholder flere konkrete elementer. Det er ikke meningsfyldt med en ambitiøs fælleskatalog hvis den ikke dækker det område den skal varetage. Det betyder at alle skal deltage med hver sine kerneområder. Der er imidlertid mange biblioteker der endnu ikke har tilstrækkelig retrospektiv konvertering, og det er derfor muligt i fx LIBRIS at finde dansk materiale som ikke kan findes i et dansk system. Der skal også være kanaler så alle deltagere let kan bidrage til det fælles system, og data skal kunne opdateres og slettes uden at det skal være for besværligt. Hvis systemet ikke er brugervenligt på disse områder, vil det først resultere i manglende præcision - og til sidst kaos i den fælles løsning. Et konkret eksempel på de mulige problemer kan historisk findes i bilagsbindet til Erland Much-Petersens disputats 6 Bibliografi over oversættelser til dansk af prosafiktion fra de germanske og romanske sprog. Her sammenlignede han beholdningerne i Det Kongelige Bibliotek og det daværende Universitetsbibliotek (1. Afdeling) med registreringen i Dansk Bogfortegnelse. Der var ofte stor uoverensstemmelse. Det skal i øvrigt nævnes, at manglende dækning vil være et problem både i centrale og distribuerede systemer Brugergrænseflader De brugergrænseflader, vi kender i dag, er udviklet til professionelle benyttere. Derfor blev udviklingen at brugergrænsefladen for bibliotek.dk, der er beregnet for den brede befolkning, lagt i hænderne på et web-bureau (i dialog med et brugerpanel) og ikke udført af DBC alene. Det er ikke længere nok at kunne søge som man gjorde for år siden i bibliografiske systemer. Søgemaskinerne på Internet har vist nye veje, som der er grund til at bruge som inspiration. 6 Munch-Petersen, E. (1976). Bibliografi over oversættelser til dansk af prosafiktion fra de germanske og romanske sprog Rosenkilde og Bagger 25

26 Hvis vi tager resultatpræsentationen med som en del af grænsefladen bliver det endnu værre. Det typiske resultatsæt vil blive vist i omvendt kronologisk orden. De færreste benyttere vil gøre sig ulejlighed med at søge på den præsentationsform, de reelt er ude efter. Det betyder at den der leder efter en bog, typisk vil få lydbogsudgaven eller bogklubudgaven først. Ofte vil et par biblioteker være uenige om detaljer i katalogiseringerne, så der i det fælles system er to poster der er så ens at det er svært at finde forskellene. Det er sikkert også det samme værk, men det kan ikke alle gennemskue. Dette er til dels imødegået af det arbejde DBC har gjort med at forene forskellige poster på det samme værk i klynger, men der mangler stadig noget for at problemet kan siges at være løst. Men det er naturligvis et væsentlig element i brugervenlighed at den samme titel/samme udgave ikke præsenteres som forskellige poster med den indikation at der faktisk er forskel i materialet og ikke blot i registreringen af materialet. Søger man på et stort forfatterskab kommer et bestemt værks mange udgaver i den rækkefølge, som de er lagt ind i det fælles system. Flere værker kunne blive præsenteret under ét i alfabetisk orden. Næste skridt er så selvfølgelig at gå et trin ned og se, hvilke udgaver, der konkret er til rådighed. Dette er tilføjet som en opmuntring til den kreativitet der skal definere kommende fælleskataloger Systemarkitektur De scenarier der gennemgås har så forskellig systemarkitektur at der ikke kan sammenfattes meget omkring det. Det er klart at web-teknologi og Z39.50 vil blive bærende elementer. Som beskrevet under standarder har det dog ikke betydning om teknologien er Z39.50 eller en evtentuelt senere afløser-teknologi med samme funktionalitet. Herudover vil hvert scenarie definere sin egen systemarkitektur. Herved bliver den potentielle systemarkitektur et vigtigt element ved bedømmelsen af hvert scenaries anvendelighed. 3.2 Scenarier, kort præsentation og definition Her gives en introduktion til de tre typer scenarier der gennemgås i de følgende afsnit: Scenarie 1 - Et fælles landsdækkende enhedssystem Dette scenarie er en central fysisk enhed der rummer alle data i de deltagende biblioteker. Alle biblioteksapplikationer kan afvikles i dette center som overflødiggør lokale systemer. Til dette scenarie er der to varianter der dækker spørgsmålene om: Lokale løsninger og systemer der ikke anvendes i andre biblioteker De deltagende bibliotekers datakommunikation med relaterede institutioner og myndigheder uden for bibliotekerne. 26

27 Det hører med til evalueringen af dette scenarie at arbejdsgruppen vurderer at det af både overordnede politiske og mere snævre bibliotekspolitiske årsager næppe vil kunne føres ud i livet. Denne vurdering er netop politisk og vil blive taget uden hensyn til det konkrete tekniske indhold af scenariet Scenarie 2 - En fælles katalogbase som overbygning på lokale systemer Dette er en videreudbygning af den strategi der anvendes i dag. Scenariet findes i fire versioner. I de to første er der en forskellig måde at gennemføre låneformidling mellem bibliotekerne. I den tredje er den centrale katalog og låneformidlingen suppleret med en virtuel katalog til specifikke opgaver. I den fjerde er den centrale katalog og låneformidlingen suppleret med en virtuel løsning til samarbejde i en forud defineret gruppe af biblioteker Scenarie 3 - En portal der danner en virtuel katalog af lokale systemer I dette scenarie er enhver form for overbygning i fysisk form søgt erstattet af en virtuel overbygning. Nationalbibliografien med bogfortegnelsen og Artikelbasen med videre vil dog fortsat tage form af en fysisk overbygning. Dette scenarie findes i en hovedform med en overbygning med en portal med søgeklient til den virtuelle katalog. Der er en variant med distribuerede søgeklienter for adgang til den virtuelle katalog. 27

28 4 Scenarie 1 - Et fælles landsdækkende system 4.1 Grundmodel Ét fælles landsdækkende system vil betyde at der ikke er fritstående servere til at løse en række kerneopgaver i alle deltagende biblioteker, men at alle disse funktioner samles i en central løsning der stiller de fornødne faciliteter til rådighed for alle deltagende biblioteker og datamatisk kan konstrueres som en centermodel eller en distribueret model. Modellen kendes fra flere steder i verden. Det nærmeste eksempel er det norske BIBSYS som omfatter den største gruppe af forskningsbiblioteker i Norge. I denne modelform kan der sikres en meget høj grad af orden i bibliografiske data. Samtidig vil beholdningsdata også altid være ajour. Det forudsætter dog at det centrale system ikke accepterer ønsker om lokale afvigelser ved opdateringer. Som bruger vil man ikke komme ud for så mange faldgruber med uforståelige eller usikre overlapninger i data samt lokaliseringer som måske ikke lever op til den umiddelbare forventning. De enkelte deltagende biblioteker skal ikke 'tænke' så meget selv, men vil have en stabil tjeneste til rådighed som de deler med andre. De deltagende biblioteker vil samtidig have en mindre frihedsgrad end i andre løsningsformer. Dette kan opfattes som et gode, men også som et problem der kan virke hæmmende for udvikling over en bred front. Endelig er alle biblioteker inde i en udvikling hvor løsningen af det traditionelle mønster af opgaver i en IT- sammenhæng ikke længere er tilstrækkeligt. Bibliotekerne er ovre det stade hvor de største problemer var at skabe en edb-katalog over egen bestand og gennemføre de traditionelle transaktionssystemer i en IT-sammenhæng. Der arbejdes nu mange steder med nettjenester, digitale dokumenter både fuldtekst og andre. Dette er typisk individuelle tjenester, som ikke matcher alle bibliotekers behov for en katalog, et udlånssystem og muligheden for at formidle lån fra andre bibliotekers beholdning. Hertil kommer eventuelle behov for en datamatisk sammenkobling mellem et bibliotek og dets administrative omverden, fx administrationen på en højere læreanstalt eller i en kommune eller måske landsdækkende administrative systemer. Enhver løsningsmodel for en fælleskatalog skal derfor være åben over for denne lange række af ydelser hvilket har direkte indflydelse på et samlet centralt system. 4.2 Grundmodellen applikeret på generelle krav Et landsdækkende system vil indebære at eksisterende systemer ophører når data er overført til det centrale system. 28

29 Det landsdækkende system med summen af alle lokalsystemer vil indeholde den mest aktuelle status for det enkelte bibliotek og derfor også for helheden. Et landsdækkende system kan dog ikke kun bestå af summen af lokale systemer. Det skal også gøres strømlinet og integreret, så det for brugerne fremstår som ét system, dvs. at data skal harmoniseres, så de ved en søgning står som entydige. På grund af eksisterende data og lokale forhold kan det godt ske at data stadig skal se ud som de gjorde i det oprindelige bibliotek - set fra dette bibliotek isoleret. Men en sammenhobning uden harmonisering vil være at misbruge de muligheder som denne model giver. Scenarie 1 Det centrale system Interurban låne applikation Lokale applikationer Beholdnings data Lokal klient Bibliografiske data 4.3 Detaljeret gennemgang Systemarkitektur Grundstammen i løsningen vil være et centralt center. Centret kan godt være fysisk opdelt i fx regionale strukturer. Det betyder ikke noget for princippet, men vil være et spørgsmål om kapaciteter og svartider. 29

30 Det centrale system vil først og fremmest bestå af en fælles database over bibliografiske enheder. Herudover skal alle data om beholdning overføres til det centrale system. Disse data skal nok fremtræde i flere niveauer: En lokalisering dvs. at et bestemt bibliotek besidder et værk svarende til en bibliografisk reference. Hvor mange eksemplarer der findes, og hvor de konkret er lokaliseret, fremgår ikke. En beholdningsredegørelse dvs. at der er en liste over de eksemplarer der findes, med oplysning om hvor disse eksemplarer fysisk er placeret. En statusredegørelse dvs. oplysninger for hvert eksemplar om tilgængelighed: om det er hjemme eller udlånt, hvornår det forventes tilbage, om det overhovedet udlånes, om det er bortkommet eller fjernet til studieformål etc. Herefter kommer en applikationssuite der skal sikre at bibliotekets dagligdag fungerer. Her vil man fx finde: Systemer til indkøb, tilvækst og kassation Vedligeholdelse af bestandsoplysninger Udlånskontrol Med mindre der påtænkes de varianter der beskrives i vil enhver tilkobling til det centrale system kunne ske med en tynd Web klient (dvs. alene med en browser og dermed uden dedikerede lokale programmer). Der stilles altså ikke store krav til lokalt udstyr. Dette vil være en faktor af prismæssig betydning i vurderingen af denne model. Skulle varianterne i tages i betragtning, vil det lokale udstyr stadig være på et relativt enkelt niveau Dataflow Det må betragtes som en forudsætning at der vil være tre generelle former for etablering af et bibliografisk datagrundlag: Nationalbibliografisk arbejde Import af bibliografiske data fra andre kilder Deltagende bibliotekers katalogisering i det fælles system Herfra vil deltagende biblioteker kunne knytte sig til bibliografiske poster. Det kan ske ved simpel genbrug, som alt andet lige vil blive stimuleret, men også ved at ændre poster til lokal 30

31 form. Den sidste mulighed vil nok blive mindre anvendt da der i valget af dette scenarie må antages være en stor vilje og kapacitet til at harmonisere allerede eksisterende data. De deltagende biblioteker vil gøre brug af applikationer til indkøb som skal opbygges så de ikke er på et ringere niveau end den mangfoldighed som det enkelte bibliotek råder over i dag. Det vil sige at der skal være støttesystemer til forskellige typer for indkøb af en bred vifte af materialeformer hos en bred vifte af leverandører. Ud over at styre anskaffelsesprocessen vil disse applikationer aflevere data om beholdninger til det centrale system. Herudover vil der være et økonomisk element. Det vil i en rudimentær form kunne styres i det centrale system, idet budget og budgetkontrol kan være indbygget. Men det centrale system kan ikke uden kommunikation med bibliotekets egentlige økonomisystem løse økonomidelen fuldt ud. Se afsnit Når materialet er registret på eksemplarniveau vil der være moduler til udlånskontrol etc. Der vil desuden være applikationer til lån mellem biblioteker. Det vil sige at en forespørgsel om et bestemt materiale vil resultere i et svar hvoraf det fremgår om materialet er inden for systemets rammer, hvem der har materialet, og om det er til rådighed nu. En af fordelene i et centralt system vil være at der kan opstilles profiler efter forskellige ydre karakteristika der kan forbedre præstationerne: Søgning i fysisk nærmeste biblioteker Søgning i grupper af biblioteker, der passer en benytter bedst Søgning i grupper af biblioteker der måske har fælles kørselsordning Søgning i grupper af biblioteker der har specialiseret sig i samme emne etc. Det centrale system sender meddelelse til det konkrete bibliotek hvis et eksemplar ønskes. Systemet styrer kommunikation til forespørgeren, leverancen, udlånet og returneringen. Der vil være to typer af brugere: De der går ind i systemet gennem et bibliotek og de der går ind i systemet direkte via nettet. Begge kan behandles ens, selv om den der går direkte ind - på samme måde som i bibliotek.dk - skal vælge det sted, fx bibliotek, hvor materialet skal leveres Datastruktur Systemets datastruktur kan være relativ enkel, da den ikke skal arbejde med så mange undtagelser. Brugen af standarder er altid prisværdig, men der er ikke brug for generelle standarder på et ekstremt detaljeret niveau da alt ordnes i ét system. Det skal dog tilføjes at fraværet af standarder vil gøre det vanskeligere at lave strukturforandringer på et senere tidspunkt. Det kan være at fremtiden vil pege på en anden 31

32 løsningmodel, eller det kan være noget så simpelt som at der på et tidspunkt skal skiftes systemgeneration. Uanset datastrukturen vil det nok være ekstremt vigtigt at en forespørgsel i systemet, selv om det er et lukket system, finder sted i en etableret forespørgselsstruktur hvilket aktuelt vil sige i Z Dette krav om standarder vil svække fordelene ved et centralt system der i princippet er mere uafhængigt af standarder end kombinationen af samarbejdende systemer. En central løsning med kun én base giver mulighed for at samle klassifikationsdata idet der automatisk for den enkelte posts vedkommende sker en oversættelse af lokale klassifikationsdata til et fællessystem. Mulighederne for systematisk emnesøgning bliver på den måde forbedret Brugergrænseflade Brugergrænsefladen i dette scenarie stiller de samme krav som i de andre scenarier. Der er ingen tvivl om, at der er et stort behov for meget bedre brugergrænseflader - uanset valg af scenarie. Det kunne tænkes at bedre brugergrænseflader var enklere at implementere i et centralt system Varianter af scenariet Med et fælleskatalogsystem vil der som nævnt være tale om nogle applikationer. Opsummeret drejer det sig om håndtering af: Bibliografiske data Beholdningsdata Lokale applikationer Applikationer til låneformidling mellem biblioteker Dette er de traditionelle opgaver på bibliotekernes IT-front. I disse år opstår der en lang række nye initiativer i bibliotekerne. Nye tjenester og nye medieformer der er skabt i bibliotekerne, men som ikke er fælles for alle, og som derved ikke alle umiddelbart passer ind i et centralt system som må forudsætte en vis form for standardisering. På samme måde bliver det også mere og mere almindeligt at et bibliotek indgår i et datamatisk samarbejde med sine umiddelbare samarbejdspartnere uden for bibliotekerne. I et forskningsbibliotek kan det være løsninger på institutionsplan eller på ministerielt plan - eller til helt anden side, fx samarbejde med en institution i et andet EU land. I et folkebibliotek kan det være den kommunale forvaltning i øvrigt, andre lokale institutioner og virksomheder - og endelig samarbejdspartnere helt andre steder. 32

33 Det allerede skitserede scenarie vil ikke kunne takle sådanne opgaver. De kan løses ved at det centrale system udbygges på to områder: Det skal kunne være vært for en række lokale systemer som ikke i sig selv har meget med fælleskatalogen at gøre. Det skal også kunne kommunikere med de partnere som et bibliotek måtte have behov for at stå i datamatisk kontakt med. Visse af disse opgaver vil kunne løses i et centralt system. Andre vil det være vanskeligere at håndtere. Scenarie 1 A viser sådanne opgavers løsning i et centralt regi. Det bemærkes at det lokalt stadig vil være muligt at arbejde med tynde Web klienter. Scenarie 1 A Det centrale system Samarbejds systemer Specielle applikationer Interurban låne applikation Lokale applikationer Beholdnings data Lokal klient Bibliografiske data 33

34 Skulle det vise sig at de opgaver, der søges løst i et fælles system, er for inhomogene, vil det være nødvendigt at gå til Scenarie 1B. Her er der lokale applikations- og kommunikationsmuligheder. Det må nok antages at integrationen mellem lokale systemer og det fælles system i denne type løsning vil være et lokalt ansvar. Det lokale ansvar og lokal driftsafvikling vil hurtigt kunne nærme sig niveauet fra de lokalsystemer vi kender i dag. Hermed kunne det antages at scenariet ville tabe i interesse. En realistisk vurdering kunne derfor komme til den konklusion at et biblioteks IT-fremtid med scenarie 1 ville blive en kombination af både scenarie 1 A og scenarie 1B Scenarie 1 B Det centrale system Interurban låne applikation Specielle applikationer Samarbejdssystemer Lokale applikationer Beholdnings data Lokal klient Bibliografiske data 4.4 Problematisering Modellen vil have forskellig kompleksitet i de forskellige bibliotekstyper. Håndtering af beholdningsdata fra forskningsbiblioteker, der typisk har få eksemplarer af en given bibliografisk enhed, vil være enklere end fra et folkebibliotek hvor der kan være meget store eksemplartal bag en bibliografisk enhed. 34

35 Et af de store diskussionspørgsmål vil være i hvor høj grad bibliotekerne vil benytte specifikke applikationer der måske kun betjener ét eller nogle få biblioteker. Vurderes dette til at blive meget udbredt, vil det gøre modellen noget tung, jvf. varianterne 1 A og 1 B. Det samme vil gøre sig gældende i forhold til behovet for forskelligartet direkte opkobling til andre instanser Omkostningsforventninger og datasikkerhed Dette scenarie har som sin hovedkomponent en koncentration af alle databaser og alle transaktioner. Det giver dermed også en stærkt forøget datakommunikation. Det må alt andet lige indebære en væsentlig styrkelse af den centrale komponent både med hensyn til udstyr, programanskaffelse/udvikling, samt viden og arbejdskraft. Dette vil i scenarie 1 A i en eller anden størrelsesorden kompenseres ved udfasning af lokale installationer. I scenarie 1 B er denne udfasning ikke så markant da der skal bibeholdes udstyr på et niveau der ganske vis ikke er så højt som i dag, men dog med et fortsat behov for lokale investeringer og vidensberedskab. Begge varianter af det centraliserede scenarie må antages at indebære en forøget kompleksitet i forhold til datasikkerhed. Når et bibliotek i stedet for selv at håndtere følsomme data eller indgå i netværk der beskytter følsomme data, lader disse data håndtere i en fælles enhed, vil denne enhed skulle kunne kommunikere sådanne data med mange forskellige netværk. Den skal derfor leve op til summen af sikkerhedskrav i et stort antal offentlige systemer. 4.5 Diskussion Den centraliserede model vil teknisk ikke være specielt krævende. De størrelser og transaktionsmængder der vil forekomme, vil ikke være usædvanlige i forhold til andre større systemer. Det forhold at en lang række biblioteker spredt over hele landet skal betjenes, kunne tidligere måske give visse problemer, men med Web-teknologi er mange af dem ikke længere aktuelle. De største problemer må forventes på det organisatoriske og styringsmæssige område. Deltagende biblioteker vil være så afhængige af et fælles systems ydelser at der vil være et stærkt incitament til at få indflydelse på ledelse og styring. Med mange parter vil dette kunne give anledning til kontroverser der måske ikke alle vil være til gavn for fællesskabet. Det er indbygget i modellen at lokale variationer af data er uhensigtsmæssige. Dvs. at lokal indflydelse på egne data med rette kan opleves som begrænset, hvilket i nogle sammenhænge ikke vil være politisk ønskeligt. Men i sig selv indebærer scenariet ikke at der ikke kan være lokale variationer også af registreringer af samme titel/samme udgave. Det er når det kommer til stykket primært et politisk spørgsmål. 35

36 Den centrale model vil indebære at lokale biblioteker ikke nødvendigvis skal have lokale ITdriftsorganisationer. Det kan både opleves som en fordel og som en ulempe. En fordel i det omfang at denne funktion så ikke skal forestå serverdrift, en ulempe hvis biblioteket af anden årsag har behov for en IT-driftsorganisation. I forhold til bibliotekerne vil en central fælleskatalog, der samtidig er driftsafviklende for alle traditionelle transaktioner, blive meget stor og dermed magtfuld. Derfor skal de politiske implikationer i dette scenarie vurderes nøje. Fælleskatalogens organisation og uafhængighed vil sikkert også kunne give en del åbne spørgsmål i forhold til leverandørmarkedet og i forhold til traditionelle bestemmelser og udbud af anskaffelser og tjenesteydelser i den offentlige sektor. Ikke mindst da det vil betyde at ni større eller mindre IT-firmaer i praksis må se en væsentlig del af deres kunder forsvinde. 36

37 5 Scenarie 2 - En fælles katalogbase som overbygning på lokale systemer 5.1 Grundmodel En fælles katalogbase som overbygning på lokale systemer står stort set for en videreførelse af den eksisterende linje baseret på DanBib. Det skal dog huskes at det ikke blot er de eksisterende DanBib produkter der slavisk skal videreføres. Det vil være muligt at forholde sig mere frit til opgaven og formulere nogle mål der ikke nødvendigvis er umiddelbart forudsat i de nuværende løsninger. Modellen kendes flere steder i verden. Ud over Danmark kan man blandt andet pege på Sverige. Scenariet er dog nok mest udbredt i forskningsbibliotekskredse. Som modellen i praksis ses i Danmark i dag opfylder den ikke alle de krav man må stille til en fælleskatalog. DanBib komplekset har de principielle elementer: Fælles katalogisering af nationale data Import af andre relevante data Import af katalogiseringer fra de deltagende biblioteker til DanBib Import af lokaliseringsdata fra de deltagende biblioteker til DanBib Visse rudimentære dele af applikationer til lån mellem biblioteker I forhold til den aktuelle status indebærer dette scenarie en videreudvikling indenfor: Adgang til lokale beholdningsdata (primært et krav til lokalsystemer) Formidling af lån mellem biblioteker (implementering af danzig-profilens specifikationer for interurbane lån). Brugergrænsefladerne. 5.2 Grundmodellen applikeret på generelle krav Dette scenarie falder i 4 varianter, benævnt 2 A, 2 B, 2 C og 2 D, som er identiske med hensyn til: Bibliografisk base Lokaliseringsdata Dataflow 37

38 Forskellen ligger i håndteringen af lån mellem biblioteker. I alle fire modeller behandles forespørgsler om bibliografiske data og lokaliseringsdata ens. I forbindelse med fremskaffelse af materialer fra et långivende bibliotek kommer der nogle forskelle ind. En forespørgsel om lån vil komme enten fra et andet bibliotek eller en person, som stiller forespørgslen via nettet. Det princip, der i dag knytter sig til bibliotek.dk, at en person ikke kan låne direkte, men skal lade lånet formidle gennem et bibliotek, må antages at blive ført videre. Det vil også være identisk for alle fire modeller. 5.3 Detaljeret gennemgang af grundmodel Scenarie 2 A Fælleskatalog Interurban låne applikation Spørg om udlånsstatus og levering Svar herpå Lokalt biblioteks system - långivende Lokaliserings data Besked til lånsøgende bibliotek/person Bibliografiske data Forespørgsel Bibliografisk svar + lokalisering Forespørgende bibliotek/ person I model 2 A vil der som i dag være en bibliografisk del og en lokaliseringsdel, blot opgraderet til et mere avanceret niveau. Når en ønsket titel er lokaliseret, vil fælleskatalogen kalde det første lokalsystem på lokaliseringslisten op. Lokaliseringslisten kan som i dag været ordnet i en rækkefølge bestemt i forhold til den forespørgende, fx efter geografisk nærhed, traditionelle lånevejsmønstre eller efter de potentielt långivende bibliotekers tematiske specialisering. Hvis titlen er tilgængelig enten nu eller senere, kan lånet effektueres gennem den fælles katalog. Systemet fortæller den lånsøgende at lånet er muligt og ruter det långivende biblioteks lokalsystem, så svarene når frem til den der har sendt forespørgslen 38

39 5.3.1 Systemarkitektur Adgangen til systemet kan ske fra bibliotekernes lokalsystemer og ved simpel Web-adgang. Meget tyder på, at det vil være fornuftigt at opdele fælleskatalogsystemet i to dele som det kendes i dag: Den professionelle del i dag DanBib via Netpunkt.dk Benytternes del i dag bibliotek.dk Der er gode argumenter for en opdeling fordi de to dele har forskellige præstationer og fordi adgangskontrol m.v. skal være mere effektiv i den professionelle del. På præstationssiden vil opdelingen også være til fordel for de professionelle benyttere. Begge dele af fællessystemet kommunikerer med lokalsystemer i Z Dataflow Det må forudsættes at der vil være tre generelle former for etablering af et bibliografisk datagrundlag: Nationalbibliografisk arbejde Import af bibliografiske data fra andre kilder De deltagende bibliotekers egen katalogisering Herfra vil deltagende biblioteker kunne hente bibliografiske poster til deres egne systemer. Det kan stimulere genbrug af data, men kan også danne grundlag for ændring og oprettelse af poster til lokal form. Den sidste mulighed vil imidlertid give dobbelt arbejde. Efter endt behandling i lokalsystemet sker der en upload af lokaliseringsdata der bekræfter at en titel fysisk er til stede - i et eller flere eksemplarer. Der vil formentlig fortsat være tale om at nogle biblioteker indberetter deres katalogiseringer som sammen med andre bibliotekers indberetninger af samme titel samles til én post ved fremvisning i det centrale system. Andre biblioteker indberetter kun at en given post er anskaffet og vil tilføje nogle få informationer som fx en kode om ikke-til-udlån. Indkøbsprocedurer og registrering på eksemplarniveau sker i de enkelte bibliotekers systemer. I det fælles system vil der desuden være applikationer til lån mellem biblioteker. Det vil sige at en forespørgsel om et bestemt materiale vil resultere i en besked der fortæller om materialet er inden for systemets rammer og hvem der har materialet. Også i dette scenarie kan der i fællessystemet opstilles profiler efter forskellige ydre karakteristika der kan forbedre præstationerne: søgning i fysisk nærmeste biblioteker; søgning i grupper af biblioteker der passer en benytter bedst - igen geografisk. Andre faciliteter, fx søgning i grupper af biblioteker der måske har fælles kørselsordning, vil det være 39

40 vanskeligere at gennemføre fordi der i dette scenarie vil være mindre detailkendskab til livet i de enkelte biblioteker. Det fælles system sender i denne udgave meddelelse til det konkrete långivende bibliotek hvis eksemplar ønskes. Det lokale system styrer kommunikationen til forespørgeren, leverancen, udlånet og returneringen. Der vil være to typer af brugere: de der går ind i systemet gennem et bibliotek, og de der går ind i systemet direkte via nettet. Begge kan behandles ens selv om den der går direkte ind - på samme måde som i bibliotek.dk - skal vælge det sted, fx bibliotek, hvor materialet skal afhentes Datastruktur Systemets datastruktur kan være relativ enkel da det ikke skal arbejde med så komplekse opgaver. Kommunikationen ind og ud af fællessystemet vil blive styret i Z Den faktiske udformning af lokalsystemerne er derfor uinteressant for fællessystemet, blot Z39.50 kan overholdes. Den samlede løsning kan etableres gennem anvendelse af et relativt lille antal standarder der alle er kendte og afprøvede. Det vil sige at en løsning kan gøres åben og fleksibel. Herved vil opdateringer, udskiftning af tekniske moduler samt udbygninger blive overskuelige. En central løsning giver mulighed for at samle klassifikationsdata, idet der for den enkelte posts vedkommende automatisk sker en oversættelse af lokale klassifikationsdata til et fællessystem i forbindelse med importen. På den måde bliver mulighederne for systematisk emnesøgning forbedret Brugergrænseflade Brugergrænsefladen i dette scenarie stiller de samme krav som i de andre scenarier. Der er ingen tvivl om at der er et stort behov for meget bedre brugergrænseflader - uanset valg af scenarie. Det vil være af betydning at der i udviklingen af brugergrænseflader sker et samarbejde mellem et fællessystem og de tendenser der opstår i markedet af lokale systemer. Det vil ikke være i brugernes interesse at der opstår meget forskellige grænseflader i forskellige komponenter i det samlede biblioteksvæsen. Man kunne godt forestille sig at et fælles system kunne fungere som spydspids i sådan en udvikling. 5.4 Model 2 B Systemarkitektur Af forskellige årsager skal al kommunikation om lånesamarbejde ikke ind over et fælles system. Der vil derfor være en variant hvor kun lokaliseringsdelen optræder i det fælles system. Årsagen kan være politisk eller teknisk: at den centrale database ikke vil tilføje samspillet nogen værdi hvis begge involverede biblioteker har fuldt udfoldede systemer til at håndtere interurbanlån. Det kan så fx betyde at det centrale systems opgave bliver at sende 40

41 selve bestillingen, mens den efterfølgende kommunikation håndteres mellem de to involverede bibliotekers systemer. Når et lånsøgende bibliotek har en eller flere lokaliseringer, kontakter dette biblioteks lokalsystem bibliotekssystemerne svarende til lokaliseringerne. Også i dette tilfælde stilles der en låneforespørgsel i Z De to systemer aftaler indbyrdes procedurer om levering og registrering. Dette går derfor uden om det fælles system. Scenarie 2 B Fælleskatalog Lokalt bibliotekssystem - långivende svar + lokalisering Lokaliserings data Bibliografiske data Bibliografisk forespørgsel Bibliografisk svar + lokalisering Forespørgsel om lån Forespørgende bibliotek/ person Effektuering af Lånet Scenarie 2 B kan fungere parallelt med 2 A. Da scenarie 2 B forudsætter at det lokale bibliotekssystem fungerer på et vist niveau - dvs. at det understøtter danzig-profilen til at håndtere interurbane lånetransaktioner - vil næppe alle lokale biblioteker kunne benytte det samtidigt Dataflow I forhold til Model 2 A vil der ikke være andre forskelle end flytningen af applikationer og kommunikation som til gengæld er de bærende elementer i modellen Datastruktur Der er ingen ændringer i datastruktur i forhold til Model 2 A. 41

42 5.5 Model 2 C Ud over disse to modeller kan der tænkes en tredje der skal opfattes som et supplement til 2 A og 2 B. Ud fra et ønske om at optimere låneformidlingen kunne der i en række tilfælde etableres et virtuelt katalog med sammenhørende låneveje. Det kunne fx være en fælles løsning for alle biblioteker i et centralbiblioteksområde, eller alle bibliotekstyper i en større by, eller på landsplan - alle biblioteker der arbejder inden for det samme emneområde. Eksempler på sådanne virtuelle kataloger kunne være: Lokale samkataloger som samlet giver adgang til en bys biblioteksmaterialer uanset om de fysisk findes på et folke- eller forskningsbibliotek (cykelafstand). Kan også laves og måske mere dynamisk som en fysisk katalog Mulighed for at etablere virtuelle kataloger med andre vinkler: et Øresundssamarbejde mellem danske og svenske biblioteker eller et samarbejde i den dansk-tyske grænseregion Som det overvejes i Ringbib 2001: kombinere data hjemtaget som beholdningsinformation (især: den dag, som materialet forventes til rådighed) med data om kørselsordninger, således at de lokale systemer præsenterer leveringsdag som leverende biblioteks forsendelsesdag med tillæg af transporttid i den lokale kørselsordning Faglige virtuelle kataloger inden for et emnemæssigt afgrænset område. Dette kan både være på nationalt og internationalt plan. I sidste tilfælde dannes en faglig adgang til materiale på tværs af nationale fælleskataloger Ud over at søge i det fælles system og få lokaliseringssvar som kan omsættes til lån enten i Model 2 A eller Model 2 B kan der i sådanne klynger af biblioteker søges i alle biblioteker på én gang efter forud lagte søgestrategier. I tilfælde af et positivt resultat kan lån formidles på samme måde som i henholdsvis 2 A eller 2 B. 2 B vil nok være den enkleste i dette tilfælde Systemarkitektur Inden for den opstillede klynge sker der en søgning ved hjælp af Z39.50 baseret kommunikation. Der skal enten være en klient hos det forespørgende bibliotek eller i en portal for klyngen som indeholder søgestrategien og applikationer til resultatpræsentation. Selve låneformidlingen kan gennemføres som en bilateral kontakt mellem långivende og lånsøgende bibliotek jævnfør igen Model 2 B. 42

43 Scenarie 2 C Fælleskatalog Lokal system Klynge af tematiske biblioteker Lokal system Lokal system Lokal system svar + lokalisering Lokaliserings data Forespørgsel om lån Bibliografiske data Bibliografisk Forespørgsel Bibliografisk svar + lokalisering Forespørgende bibliotek/ person Effektuering af Lånet Dataflow Intet nyt Datastruktur Intet nyt 5.6 Model 2 D Endelig er der en fjerde model som bedst kan benævnes som et specialtilfælde af model 2 C. Ud fra et ønske om at optimere låneformidlingen kunne der etableres et virtuelt katalog med sammenhørende lånevej - ikke i den brede åbne form som i model 2 C, men i en fuldstændig fast ramme. Det vil sige at en gruppe biblioteker kan vedtage et nærmere samarbejde og understøtte dette samarbejde datamatisk ved at vælge denne model. 43

44 Alle ville have brug for den almene adgang til de fælles og landsdækkende ressourcer som er beskrevet i 2 A og 2 B, men herudover kunne man ønske sig at operere som en enhed på en række områder, fx i form af fælles katalogsøgninger og faciliteter til indbyrdes lån. Det kan ske ved etablering af en virtuel fælleskatalog for et antal biblioteker suppleret med den fysiske fælleskatalog hvor det materiale, som alene findes på de deltagende biblioteker, er frafiltreret. Dette vil altsammen kunne gennemføres i en model 2 C med begrænset funktionalitet på den måde, at der ikke er behov for at vælge vilkårlige målgrupper for en virtuel fælleskatalog, men at der kan opereres med en låst gruppe. Det forudsætter i sagens natur at den fysiske fælleskatalog stilles til rådighed i den skitserede form. Dvs. at der løbende i den fysiske fælleskatalog vedligeholdes et filter som ved samsøgning i model 2 D udelukker titler der alene findes i de biblioteker som indgår i den pågældende virtuelle katalog. Baggrunden for denne model er dels muligheden for at præsentere aktuelle beholdningsoplysninger i det videst mulige omfang og dels at vise væsentlige bibliotekers aktuelle bestand uden den forsinkelse der opstår ved opdatering af en fysisk fælleskatalog Systemarkitektur Inden for den opstillede klynge sker der en søgning ved hjælp af Z39.50 baseret kommunikation. Der skal være enten en klient hos det forespørgende bibliotek eller i en portal for klyngen som indeholder søgestrategien og applikationer til resultatpræsentation. Selve låneformidlingen kan gennemføres som en bilateral kontakt mellem långivende og lånsøgende bibliotek jævnfør igen model 2 B. Scenarie 2 D Fælleskatalog Lokal system Klynge af tematiske biblioteker Lokal system Lokal system Lokal system Lokaliserings data uden for klyngen Bibliografisk forespørgsel Forespørgsel om lån Bibliografisk svar Bibliografiske Bibliografisk forespørgsel Bibliografisk forespørgsel Effektuering af data uden for lånet klyngen Bibliografisk svar og lokalisering Forespørgende bibliotek/ person 44

45 5.6.2 Dataflow Opslag efter beholdningsoplysninger vil være i forhold til de udvalgte biblioteker, mens de for øvrige bibliotekers vedkommende vil ske via den fysiske fælleskatalog. Opslagene vil være baseret på samme standard og derfor indeholde samme informationer Datastruktur Intet nyt 5.7 Problematisering Det kunne antages at disse forskellige muligheder - endog anvendt i kombination - vil være meget komplekse. Det skal dog huskes at bibliotekernes situation også er kompleks. Ofte vil det være enklere at operere med flere løsninger til en bred vifte af problemer end at prøve at indordne for meget i den samme kasse. Den centrale database er i sagens natur afhængig af de lokale systemers løbende leverancer af katalogiseringer og lokaliseringsdata. Det svage punkt er derfor om de lokale biblioteker rent faktisk sikrer en opdateret central database. Meget tyder på at der allerede i dag er meget som ikke kommer i fællesbasen, specielt fra folkebibliotekerne. Praksis har vist at match af flere poster på samme udgave af en titel er ganske vanskelig også i dette scenarie. Men den fysiske database giver dog mulighed for at behandle flere millioner poster i forhold til hinanden og dermed skabe en sammenhæng både ved søgning og præsentation. Denne mulighed findes naturligvis også i scenarie et, men er fraværende i scenarie tre. Det er vigtigt at alle deltagerne i fælleskatalogen accepterer ideen om fælleskatalogen. Flere punkter er kritiske, specielt er det vigtigt at der er en villighed til at aflevere lokaliseringsdata løbende Omkostningsforventninger og datasikkerhed Både scenarie 2 A og 2 B indeholder større og bedre præstationer end vi kender i dag, blandt anden inden for interurbanlån, men alle de beskrevne muligheder ligger i tråd med eksisterende udviklingsplaner for DanBib og bibliotek.dk. Det betyder derfor også en forøgelse af omkostningerne som imidlertid må antages at være på et behersket niveau i forhold til det almindelige nutidige udgiftsbillede. Desuden vil det kunne blive udlignet af rationaliseringer i anden sammenhæng. Herudover vil disse varianter stort set være udgiftsneutrale. Scenarierne 2 C og 2 D er specialscenarier i forhold til de to hovedformer. Anvendelsen af disse scenarier vil derfor indebære en merudgift i de biblioteker der tager dem i brug. For scenarie 2 D påløber endvidere en omkostning for den fysiske fælleskatalog med at vedligeholde frafiltrering af titler der alene findes i de biblioteker der indgår i pågældende virtuelle katalog. I forhold til den gældende situation vil alle varianterne af scenarie 2 være neutrale med hensyn til datasikkerhed. 45

46 5.8 Diskussion Hovedspørgsmålet i dette scenarie vil være at vælge mellem varianterne 2 A og 2 B. Herefter skal det diskuteres om scenarie 2 C er et interessant supplement. Det vil næppe være muligt at lade 2 C/2 D være eneste mulighed. Blandt andet må det antages, at tjenester svarende til bibliotek.dk dårligt kan indpasses i scenarie 2 C/2 D, men nødvendigvis skal fungere i forhold til den fysiske fælleskatalog. En fordel ved scenarie 2 C/2 D, hvor de virtuelle kataloger ses som et supplement til det fysiske fælleskatalog, kan være at en gateway-funktion giver én brugergrænseflade til en lang række forskellige systemer med forskellige brugergrænseflader. Det giver bedre mulighed for at almindelige brugere kan anvende flere forskellige systemer uden at skulle være fortrolig med mange forskellige layouts af de forskellige bibliotekssystemers brugergrænseflader. Det er ikke i sig selv et argument for virtuelle kataloger, men kunne være en måde for brugeren at skyde genvej til nogle af fordelene ved scenarie 1. Fordelene ved scenarie 2 D ligger i beholdningsopslag og opdateringshastighed fra lokalt til centralt system. I det omfang at opdateringen sker dagligt eller oftere og det centrale system kan foretage opslag efter aktuelle lokale beholdningsoplysninger, vil fordelene ved scenariet være nulstillet. Kort sagt bestemmer de involverede biblioteker selv om der er nogle fordele ved scenariet, da forsinkede opdateringer af fælleskataloget hæver værdien af denne model. Endvidere bliver belastningen af den fysiske fælleskatalog ikke mindre ved scenarie 2 D. Hvis den nødvendige filtrering påvirker performance m.v., vil det være i negativ retning. Da scenarie 2 i praksis er status quo med nogen videreudvikling, vil der i forhold til leverandører af bibliotekssystemer ikke være nogen væsentlige ændringer sammenlignet med den nuværende situation. 46

47 6 Scenarie 3 - En virtuel fælleskatalog af lokale systemer 6.1 Grundmodel Ud fra en opfattelse af at netværket kan løse opgaver som man før måtte have centre til, kan man opstille den betragtning at der slet ikke er brug for en fælleskatalog for danske biblioteker. Gennem søgestrategier vil det være muligt at afsøge andre bibliotekers materialebestand, eventuelt alle bibliotekers materialebestand. Det skulle i så fald være muligt at undgå institutionsdannelse i et traditionelt hierarkisk system. Helt kan det dog ikke elimineres da der stadig vil være et behov for en nationalbibliografi som skal etableres, vedligeholdes og præsenteres. Dette vil typisk ske fra en database. Det må også antages at det vil være nyttigt med et center for import af bibliografiske data. Modellen bliver derfor ikke kun en virtuel katalog, men den vil også indeholde egentlige fælles databaser. Modellen kan således anses for en model 2 C kørt op på landsplan - dog uden de lokaliseringdata som model 2 C indeholder i fælleskatalogen. 6.2 Grundmodellen applikeret på generelle krav Fælleskatalogens grundkrav er at alle deltagende bibliotekers bestand er registreret og lokaliseret på en måde der er alment tilgængelig via en standardsnitflade. Alle oplysninger findes i de enkelte bibliotekers systemer. Faciliteter til at overskue disse systemer vil kunne udgøre en fælleskatalog. Låneformidling kan finde sted i bilaterale forhold mellem de enkelte biblioteker. Ud over det virtuelle netværk skal der stadig være en fælles base til nationalbibliografi m.v. 6.3 Detaljeret gennemgang De enkelte bibliotekers systemer skal indeholde grænseflader der gennem anvendelse af standardiserede søgefaciliteter gør dem er transparente over for omverdenen. Også i dette tilfælde vil anvendelse af Z39.50 være løsningen. Et formodet åbent spørgsmål vil være kvaliteten i resultatsæt fra en søgning i et virtuelt system. Idealet vil være at resultatet fra flere kilder, der har den samme titel, kan matches og præsenteres på en kombineret form så resultatet er praktisk og rationelt for brugeren. Den virtuelle katalog kan realiseres i to hovedformer: Den formidles gennem en fælles portal der indeholder den nødvendige søgeklient Den anvendes gennem søgeklienter knyttet til hvert lokalsystem 47

48 Den første model anses for hovedmodellen og skal derfor diskuteres først Systemarkitektur Der vil være to indgange til de samlede ressourcer i bibliotekerne: Adgang til den nationalbibliografiske database Adgang til portalen for den virtuelle katalog Begge disse adgange skal ske i kontrolleret Z Den nationalbibliografiske database vil typisk indeholde hvad der i dag findes i netpunkt.dk dog uden lokaliseringsoplysninger. Det må antages at der vil være et behov ikke blot for nationalbibliografien, men også for en fælles dataimport der kan bruges til genbrug og umiddelbar søgning i udenlandske bibliografier, selv om det vil det være muligt for hvert bibliotek at søge disse oplysninger direkte i udlandet, f.eks. ved opslag i Library of Congress. Endvidere vil der være mulighed for at bringe samlinger af data til søge- og orienteringsbrug. Portalen til den virtuelle fælleskatalog vil være et centralt computersystem som arbejder med nogle forudbestemte strategier for søgning både efter bibliografiske data og beholdningsdata i de deltagende biblioteker. Kriterierne for søgestrategier kan være en global søgning som nok vil være besværlig da flere end 400 individuelle systemer skal checkes. Det er en indbygget modsætning i scenariet idet målet som udgangspunkt er fælleskatalogfunktionen med dens tilstræbte fuldstændighed, mens de tekniske muligheder i scenariet lægger op til at begrænse antallet af baser der søges i. Der kan derfor opstilles søgestrategier der giver et hurtigere resultat uden tab af den fuldstændighed som ligger i en fælles database. Det vil være naturligt at opstille prioriterede søgegrupper så fx et folkebibliotek først søger i de nærmeste folkebiblioteker, derefter i centralbiblioteket og hele centralbiblioteksområdet og gradvis ud i større og større cirkler. For forskningsbiblioteker vil søgegrupperne være tematisk afgrænsede, fx kunstbiblioteker eller biblioteker inden for musik. Ud over disse fastlagte rammer kan portalen indeholde åbne strategiske søgemasker som den enkelte søgende selv udfylder og anvender. Når der er et hit på en ønsket titel, vil der blive skiftet fra portalen til en direkte dialog med det lokale bibliotekssystem. Det vil så være dette systems vilkår og muligheder der vil gælde for låneformidlingen. Dette kan ske i en Z39.50 form, men kan også blot afspejle den overflade som det långivende biblioteks lokalsystem giver - hvis det ellers kan overføres transparent til det lånsøgende bibliotek. Det vil optimere håndteringen af præsentation af poster i forbindelse med søgning hvis de forskellige Z39.50 servere understøttede en standardiseret sortering således at match i klienten kunne påbegyndes uden at hjemtage alle poster fra alle resultatsæt fra alle lokale 48

49 bibliotekssystemer. Dette vil i praksis være en forudsætning for at kunne matche store resultatsæt, mens det vil være enklere for en klient at håndtere match af små resultatsæt. Scenarie 3 Den virtuelle fælleskatalog Bibliotek Bibliotek Bibliotek Bibliotek Bibliotek Bibliotek Bibliotek Broadcast strategi National bibliografi Søgeagent i ekstern portal Bibliografisk forespørgsel Svar med lokalisering Informations og lånesøgende Et oplagt spørgsmål at stille er hvilke tekniske krav dette scenarie stiller til de lokale systemer og netværk som følge af at der skiftes fra dataeksport principielt én gang til opslag i lokalsystem hver gang. Den fuldt udfoldede virtuelle fælleskatalog vil indebære en markant stigning i antallet af forespørgsler til de enkelte bibliotekssystemer der derfor alle skal kunne håndtere en større belastning. Dette vil være særligt mærkbart på mindre systemer. Derimod tyder en teknisk undersøgelse 7 på at med en i øvrigt hurtig Internet-forbindelse er 7 Hammer, S., & Andresen, L. (2002). Issues in Z39.50 parallel searching. se: se dansk resume: 49

50 det muligt at søge i et ganske stort antal ressourcer (databaser) parallelt uden nogen mærkbar, negativ indflydelse på svartiderne. På den anden side påpeger dokumentet nogle af de tekniske spørgsmål der kan skabe problemer for brede parallelle Z39.50-applikationer. Undersøgelsen konkluderer at det i dag ikke er netværks-infrastrukturen der sætter grænsen for det praktisk mulige omfang af såkaldte "virtuelle kataloger" baseret på Z De egentlige udfordringer ligger i forøgelsen af fejlmuligheder i et komplekst, sammensat system, samt i kvaliteten, robustheden, og skalérbarheden i de Z39.50-servere på de enkelte biblioteker der udgør datagrundlaget for et sådant virtuelt fælleskatalog. Svartid behøver således ikke at være et problem ved selve søgningen, men derimod bliver det problematisk hvis søgeresultatet indeholder et større antal poster. Hvis der skal ske nogen form for samling af poster på samme titel, forudsætter det at hele svarsæt er hjemtaget og sorteret i Z39.50 klienten. Det vil indebære betydelige svartider både med overførsel af store datamængder og ved sortering af disse i klienten. Udover egentlig søgning anvendes også listning af søgeindex (SCAN/LIST) i de nuværende fælleskataloger. Denne funktion bruges fx ved usikkerhed på stavemåde og til at skabe et overblik over forskellige navneformer. Denne funktion kan ikke umiddelbart genskabes i en virtuel fælleskatalog da match af sådanne skan-lister forudsætter en kompleks fletning af fra 20 til mange hundrede termer i et givent søgeindex fra hver enkelt server. Endvidere ville antal hit være netop summen og ikke fællesmængden af hit på et givent ord. Problemerne ved at etablere listning er derfor lige så belastende som matchning ved søgning. I søgningen i den virtuelle katalog vil der kunne anvendes forskellige strategier. En søgning efter et bestemt værk kunne betragtes som færdig når det første hit dukker op. En søgning efter et emne kan i princippet ikke anses for fuldendt før alle lokale bibliotekssystemer har været afsøgt. Søgning efter et konkret værk kan gennemføres i grupper af biblioteker der vil ligge som cirkler uden om den søgende. Efter den første gruppe søges i den næste og geografisk/tematisk lidt fjernere. En mere avanceret mulighed vil være at udbygge den portal eller gateway der skal route forespørgsler i den virtuelle katalog. Dette kan gøres med en søgeklient der opbygges så den husker tidligere succeser og anvender denne viden strategisk i efterfølgende søgninger. Sådanne klienter kendes, men nok ikke i former der kan træde direkte ind i dette scenarie. Med andre ord kræver løsningen sandsynligvis et vist udviklingsarbejde Dataflow I scenarie 3 vil der være et meget simpelt dataflow. Der vil være forespørgsler til det centrale til det virtuelle system. Forespørgslerne vil resultere enten i svardata eller information om at data ikke eksisterer. Der vil ikke være dataoverførsler som upload eller download ud over hvad bibliotekernes lokalsystemer trækker hjem af bibliografiske data fra en nationalbibliografisk base, andre bibliotekers baser eller udenlandske fælleskataloger. 50

51 6.3.3 Datastruktur Det skal overalt anbefales at bruge vedtagne standarder for data idet standardiseringen dog vil være kritisk hvad angår Z39.50 i henhold til danzig-profilen. Mulighederne for at foretage systematisk emnesøgning udfra klassifikationsdata forudsætter opbygning af en konverteringstabel for hvert bibliotek således at der ved søgning på fælles klassifikationsdata sker en konvertering i gatewayen før søgning sendes til lokalsystem. Det vil kræve en løbende vedligeholdelse svarende til udviklingen i anvendelsen af klassifikationssystemet i hvert enkelt bibliotek Brugergrænseflade Brugergrænsefladerne vil blive defineret af de deltagende systemer. Det vil være én form fra den centrale base og én fra den centrale portal baseret på præsentation af Z39.50 svar fra bibliotekerne. Begrebet brugergrænseflade kan blive noget diffust, og det kan være vanskeligt at iværksætte fælles initiativer En variant af scenariet Scenarie 3 A Den virtuelle fælleskatalog Variant uden central søgeagent Bibliotek Bibliotek Bibliotek Bibliotek Bibliotek Bibliotek Bibliotek Broadcast strategi National bibliografi Låneforespørgsel Effektuering Informations og lånsøgende med lokal søgeagent 51

52 Det kunne tænkes at en central eller fælles adgangsportal til den virtuelle katalog var en unødig institutionsdannelse. I så tilfælde er der en variation der overflødiggør portalen. Hvert lokalsystem kan indeholde en søgeklient der fra lokalt hold gennemfører de samme strategier. En sådan søgeklient er en software pakke som systemleverandørerne vil udforme til deres systemer eller som måske vil kunne købes ad helt andre kanaler. Herved er der etableret en stærk forenkling i behovet for fælles initiativer om end der stadig være det samme behov for en nationalbibliografisk database. Scenarie 3 A vil stille den enkelte bruger, der selv går på nettet, dårligere. Den enkelte bruger vil ikke have en søgeagent i sin egen PC, og det er derfor tvivlsomt om en funktion som bibliotek.dk kan skabes gennem denne model. En løsning kunne være at brugeren gik til den virtuelle katalog gennem sit eget biblioteks system. Herved ville brugeren også have en søgeagent til rådighed og der ville være en rationalitet i låneformidlingen til brugeren hvis lokalsystemet tog hånd om hans/hendes litteratursøgning. 6.4 Problematisering Den virtuelle katalog har i mange år været en teoretisk fantasi. I dag er der ingen tvivl om, at den kan laves. Spørgsmålet er, hvilke konsekvenser en sådan katalog vil have. For det første er der kun ganske få erfaringer for en sådan models effektivitet. Det vil sige, at modellen vil være mere risikopræget end de andre modeller. En fare ved modellen vil være, at de enkelte systemer ikke på nogen særlig håndfast måde skal leve op til standarder og fælles aftaler. Der er med andre ord en risiko for at det samarbejdende biblioteksvæsen i sin natur vil blive udvandet. Sammenkoblingen mellem nationalbibliografien og en direkte nem adgang til data vil forsvinde i dette scenarie, idet lokaliseringerne pr. definition ikke findes i den nationalbibliografiske base. Der vil naturligvis kunne udvikles faciliteter, således at data i en nationalbibliografisk post bruges i en klientfunktion til søgning i biblioteksbaser. Men det indebærer, at der skal bruges økonomiske ressourcer for at kompensere for et funktionalitetstab. Fordelene ved at genbruge poster gennem opslag i kun én database forsvinder bortset fra opslag i en nationalbibliografisk database. For øvrige poster må genbrug derfor ske ved browsing gennem flere bibliotekers databaser eller ved genbrug fra udenlandske fælleskataloger. I sidste tilfælde indebærer det lokal konvertering til danmarc2. Samarbejde om standarder og fællesholdninger vil blive af mere ideel natur og ikke have det pres over sig som deltagelse i et konkret fællesskab giver. På den anden siden er kravet om brug af standarder højere i dette scenarie end i de øvrige. Det at foretage præcise søgninger i 52

53 flere systemer indebærer at de forskellige systemer meget strikt skal overholde krav om opsætninger af søgeveje. Søgninger i den nationalbibliografiske database vil ikke give lokaliseringer som derfor skal findes gennem en ny søgning i den virtuelle katalog. Dette vil være en komplikation, men det kunne også tænkes at den nationalbibliografiske base tillige blev udsat for virtuelle søgninger sammen med bibliotekernes systemer. I så tilfælde vil der komme en ret voldsom belastning af denne base i forhold til dens i princippet passive funktion. Egne katalogiseringer i bibliotekerne skal ikke uploades til nogen fælles base. Herved forsvinder muligheden for genbrug af sådanne katalogiseringer. Dette vil alt i alt give mere katalogiseringsarbejde og større forskellighed. Interurbant lånesamarbejde vil ikke være understøttet af et centralt system, idet der ikke vil være en funktion svarende til DanBib-postkassen som bygger direkte ovenpå lokaliseringerne i det centrale system. Ganske vist kan en del af logikken bag de sorterede lokaliseringer i DanBib indlejres i en gateway i forbindelse med søgning, men automatiske rutiner for interurbane lån vil forudsætte at begge involverede biblioteker har implementeret danzigprofilen fuldt ud for interurbane lån. Det fælles system vil være afhængigt af velfungerende Z39.50 servere i de lokale biblioteker. Det er ikke uproblematisk fordi de lokale biblioteker ikke selv er afhængige af driftsstabilitet for Z39.50 serveren da denne netop anvendes af andre biblioteker. Processen med at matche resultater fra flere systemer kan være ganske vanskelig. Selv om der helt sikkert vil komme bedre løsninger på det problem, må det anses for givet, at resultatsæt fra en virtuel søgning vil forekomme mere rodede og uoverskuelige end resultatsæt fra et homogent system. En forudsætning vil i praksis være at lokale bibliotekssystemer kan præsentere sorterede resultatsæt. Udbygning af de lokale bibliotekssystemers Z39.50 servere således at resultatsæt præsenteres sorteret, vil være en betragtelig omkostning. En sådan udvikling vil blive vanskeliggjort af det forhold at der for forskningsbibliotekerne ikke findes en unik identifikation på tværs af biblioteker, mens dette med Faust-nummeret er tilfældet for folkebiblioteker Omkostningsforventninger og datasikkerhed Scenarie 3 svækker behovet for en central indsats. Dog er det vanskeligt at værdisætte en besparelse på de centrale komponenter. Den centrale base vil blive slanket til en nationalbibliografisk base som dog i sig selv vil være ganske kompleks. Hertil kommer i hovedscenariet en fælles, central portalfunktion som også vil kræve omkostninger. Den anden store ændring vil være i mængden af datakommunikation ved broadcast søgninger. Uden en intelligent agent til at optimere søgningerne vil ethvert deltagende bibliotek kunne forvente ligeså mange elektroniske forespørgsler som det centrale system modtager i dag. Jo bedre søgeagent, desto færre søgninger vil én forespørgsel resultere i. Der vil dog alt andet lige være en markant øget belastning af forespørgsler udefra. Dette vil stille krav til kapacitetsajourføringer i alle lokalsystemer. 53

54 Scenarie 3 A uden en central portal erstatter en central funktion med distribueret software og vil derfor være billigere i anlæg og drift. Den vil typisk også være mindre effektiv, dvs at flere vil blive spurgt i den samme konkrete søgning. Denne variant vil derfor give det største behov for kapacitetstilpasning. Man kunne forestille sig at der specielt i mindre biblioteker, hvor det udefra kommende antal forespørgsler vil veje tungest, kunne vise sig en tilbøjelighed til at vige tilbage for større investeringer alene af hensyn til andre biblioteker, og derfor ville de måske reelt falde ud af samarbejdet. Samlet vil omkostningerne til katalogisering stige, både fordi tidsforbrug ved lokalisering til genbrug stiger og fordi antallet af (dobbelt/flerdobbelte) katalogiseringer vil stige. Begge varianter vil være neutrale med hensyn til datasikkerhed i forhold til den nuværende situation. Parallelt med at denne udredning behandles fagligt af evaluatorerne, gennemfører Biblioteksstyrelsen en økonomisk vurdering af centrale elementer ved en implementering af scenarie 3: Erstatning af DanBib med en nationalbibliografisk database uden lokalisering - hvor stor en besparelse? Opbygning af en gateway med alle funktioner en ny omkostning Meromkostninger i lokale systemer til søgninger i den fulde virtuelle fælleskatalog - ud fra belastning af DanBib og bibliotek.dk i peak hour estimeres antal søgninger (med fradrag af verifikationssøgninger) som i en virtuel fælleskatalog vil skulle udføres i alle lokale systemer. Det vurderes hvilke omkostninger det vil indebære for de lokale folke- og forskningsbiblioteker. 6.5 Diskussion Konklusionerne i den nævnte undersøgelse Issues in Z39.50 Parallel Searching kunne tyde på at selve opgavens formulering i denne udredning som udgangspunkt har en diskutabel forudsætning: at det kunne være fornuftigt at benytte Z39.50 til at emulere en fysisk fælles katalog. I en fysisk katalog kan der foretages brede søgninger med store svarsæt uden problemer, mens der ved virtuel samsøgning dukker en række problemer op ved behandling af større søgeresultater. Endvidere vil listning af søgeindex kun vanskeligt kunne indgå i dette scenarie. Den virtuelle katalog vil indeholde en del risici som ikke helt kan overskues på forhånd. Det må derfor antages at interesse for denne model ville udløse et meget grundigt forarbejde - herunder forsøgsvirksomhed. Den umiddelbare opfattelse, at modellen alt andet lige vil være billig i etablering og drift, skal måles på at der vil være et behov for en nationalbibliografisk database som ikke vil være væsentlig billigere end det nuværende DanBib. Til gengæld vil nyttevirkningen være betydelig mindre. Endvidere betyder det forøgede træk på de lokale systemer at disse under ét må antages at blive dyrere i drift. Dertil kommer et behov for opgraderinger ved overgang til dette scenarie 54

55 med heraf følgende investeringsbehov. Dette indebærer en fare for at mindre folke- og forskningsbiblioteker vælger ikke at indgå i fælleskatalogen. Dette scenarie vil derfor også indeholde et forøget salg fra leverandører af bibliotekssystemer, hvilket disse må formodes at hilse med tilfredshed. 55

56 7 Materialetyper 7.1 Hvilke materialer skal dækkes? Indledning Der er ingen diskussion om at et bibliotekskatalog og dermed også en fælleskatalog skal dække fysiske materialer der som oftest er anskaffet med henblik på udlån. Faciliteter som detaljeret beskrivelse af beholdning og udlånshåndtering er udviklet til dette brug. Derimod har der til tider været en diskussion om hvilke andre materialetyper bibliotekskatalogen skal dække nu og i fremtiden. Nedenfor er der derfor først et scenarie der beskriver en tilbagevenden til alene at håndtere fysiske materialer, og dernæst følger et scenarie der dækker alle publikationstyper. I og er der beskrevet to scenarier som kan implementeres sideløbende eller uafhængigt af hinanden: funktionalitet som opbygget i deff.dk og integration af ikke-bibliografisk information. Indledningsvis er der redegjort nærmere for bl.a. forventet omfang ved registreringen af netpublikationer. Denne beskrivelse er trukket frem først og ikke bragt som en del af da beskrivelsen danner baggrund for spørgsmålet om der overhovedet bør registreres netpublikationer og dermed mere overordnet om der skal vælges det rent fysiske scenarie i eller om netpublikationer skal medtages Om registrering af netpublikationer Det er en udbredt opfattelse at Internettet rummer helt overvældende mængder af information. Dette er i nogle sammenhænge brugt som et argument for at man ikke kan foretage en systematisk registrering af netpublikationer. Det er dog samtidig en udbredt opfattelse at store mængder af ressourcerne på Internettet ikke er af egentlig værdi. De statiske boglignende publikationer er allerede en del af nationalbibliografien, men de dynamiske er lige så relevante i forhold til nationalbibliografiens hensigt om at give borgerne adgang til information. Man kan ikke forlade sig på at selv gode søgemaskiner påtager sig forpligtelsen med at arkivere og tilgængeliggøre dokumenter og internetsider. Formålet med søgemaskinen er et andet, nemlig at skabe adgang til de internetsider der på ethvert givet tidspunkt er tilgængelige. I foråret 2002 er der efter aftale mellem Biblioteksstyrelsen og Dansk BiblioteksCenter gennemført en statistisk undersøgelse af omfanget af registreringsværdige netpublikationer på den danske del af Internettet. Den viser at omfanget af sådanne publikationer er til at overskue. Der er ca netpublikationer, hvoraf formentlig en meget stor del allerede er registreret, men ikke på koordineret vis. Der er en årlig tilvækst på ca Disse tal er naturligvis behæftet med en statistisk usikkerhed. Samtidig viser undersøgelsen at antallet af domæner stadig stiger, men at stigningstakten har været stagnerende de sidste to år. Samtidig er ca. 60% af domænerne ikke taget i brug. Dvs. at hverken antallet af domæner eller antallet af publikationer udvider sig eksponentielt. 56

57 Til grund for vurdering af omfanget af det årlige antal registreringsværdige netpublikationer er der foretaget optælling ud fra en stikprøve på tilfældigt genererede subdomæner fra DK-domænet af de i alt domæner fra hostmaster.dk. Undersøgelsen viste at en forbavsende stor del af subdomænerne ikke var aktive, dvs. de tilhørende websider var utilgængelige, ikke eksisterende eller meget mangelfulde (fx reserveret til eventuel fremtidig brug). Der var i alt ubrugte domæner af de Den årlige tilvækst i subdomæner har de to sidste år været på godt , og tilvæksten i det første kvartal af 2002 er Resultatet blev at 46 domæner havde et relevant registreringsværdigt indhold og i alt 76 publikationer blev udpeget som registreringsværdige. Heraf var 45 publikationer boglignende og den type har været en del af nationalbibliografien siden dynamiske publikationer i form af databaser og hele hjemmesider blev fundet registreringsværdige. Det betyder at der aktuelt på.dk områdets subdomæner (pr. 1. januar 2002) er ca enheder registreringsværdige til nationalbibliografien. Disse tal er naturligvis behæftet med en statistisk usikkerhed. Den årlige tilvækst på boglignende/statiske netpublikationer, som siden 1998 har været en del af nationalbibliografien, vil i den aktuelle situation være estimeret til ca enheder, mens tilvæksten af dynamiske netpublikationer, som endnu ikke er omfattet af nationalbibliografien, vurderes til at være ca Ud over registrering på linksamlinger m.v. på det enkelte bibliotek er der p.t. en række projekter og aktiviteter. En stor del af registreringerne ender allerede nu som en del af DanBib, hvor der p.t. er i alt ca registreringer af netpublikationer. Dertil kommer registreringer i primært FNG (4.100) og BibHit (8.100) samt i DEF fagportalerne som dækker et spektrum fra Bizigate med registreringer til Transportalen med 350. De forskellige tjenester har forskellige dækningsområder og optagelseskriterier, således at tallene ikke er direkte sammenlignelige. Der er endnu ikke etableret et egentligt samarbejde om disse registreringer, hvorfor der i et vist omfang er tale om overlap. DBCs registreringer dækker danske publikationer, mens de øvrige tjenester i forskelligt omfang dækker både danske og udenlandske kilder. Det er derfor ikke muligt umiddelbart at give et tal for hvor stor en del af de registreringsværdige danske netpublikationer der er dækket af de i alt registreringer. En stor del er udenlandsk materiale ligesom der er tale om en vis mængde af dobbeltregistreringer. For såvel statiske som dynamiske netpublikationer gælder at deres eksistens løbende skal kontrolleres. Derimod skal registreringen være på et beskrivelsesniveau således at den normalt ikke løbende skal justeres. Der er tale om en høj grad af stabilitet for registrerede publikationer, hvilket blev konstateret da et URL-check viste at kun en halv pct. af de indtil 2001 registrerede netpublikationer var varigt forsvundne. Der er udarbejdet en samlet rapport 8 om registrering af netpublikationer i Danmark og på IFLA 2002 blev der fremlagt et paper om spørgsmålet 9 8 Registrering af netpublikationer i Danmark. Rapport til Kulturministeriets arbejdsgruppe om bevaring af den virtuelle kulturarv ( 2002). Se: 9 Diget Hansen, R. (2002). A multifaceted strategy for a National Bibliography of electronic resources. The Danish Bibliographic Centre. Se: 57

58 7.2 Scenarier for materialetyper Fælleskatalog alene over fysiske materialer Den traditionelle opfattelse af et bibliotekskatalog knytter sig til bibliotekerne som fysiske enheder med fysisk materiale. Hvilke konsekvenser vil det give for fælleskatalogen hvis dette materialeudgangspunkt gennemføres konsekvent? Nationalbibliografien vil ikke kunne præsenteres i sammenhæng. På nuværende tidspunkt rummer nationalbibliografien (og pligtafleveringen) også de såkaldte statiske dokumenter publiceret på Internettet. Herved dækkes materialer som ligger op ad trykte bøger, idet netop dette materiale ofte publiceres parallelt eller i en form som ligger tæt op af den trykte form. En del materiale publiceres parallelt i trykt form og som netpublikation. En adskillelse vil indebære at brugeren som udgangspunkt ikke får at vide at det pågældende materiale også findes nettilgængeligt. Da den eksisterende fælleskatalog rummer netpublikationer, vil en konsekvent gennemførelse af synspunktet indebære at DanBib og bibliotek.dk skal have fjernet de poster som ikke er fysisk materiale. Ved at fokusere på det fysiske udtryk tages der udtryk i noget praktisk håndteringsmæssigt for bibliotekerne og ikke i brugernes behov. Hvis man tager udgangspunkt i at det handler om at stille information til rådighed for brugerne, så er den fysiske fremtræden mindre væsentlig. Strategien med at adskille ud fra den fysiske fremtræden kan enten indebære at der opbygges et parallelt system for digitalt materiale eller at biblioteksvæsenet opgiver at behandle det digitale materiale systematisk Fælleskatalog over alle materialer Udgangspunktet for dette scenarie er at bibliotekernes opgave er at stille publikationer til rådighed for borgerne uanset den fysiske form. Dette er tankegangen bag den eksisterende fælleskatalog og de udviklingsstrategier som både Biblioteksstyrelsen og Dansk BiblioteksCenter følger lige nu. Der er endnu ikke etableret en færdig funktion med samspil mellem bibliotekernes nettjenester og fælleskataloget, men det er en opgave som har høj prioritet. Det er en oplagt at der i forbindelse med fælleskatalogen udformes en national strategi til sikring af den mest rationelle registrering af registreringsværdige internetpublikationer. På den ene side er det en nationalbibliografisk opgave helt på linie med den nationalbibliografiske opgave med hensyn til trykt materiale - på den anden side medfører nettets natur at arbejdet må gribes an på en anden måde. En løbende gennemgang af alle danske sites med henblik på at lokalisere registreringsværdigt materiale vil være uden sammenhæng med udbyttet og vil heller ikke være økonomisk 58

59 forsvarlig. En systematisk nationalbibliografisk indsats i forhold til Internettet må derfor basere sig dels på identificering og løbende overvågning af publiceringstunge sites og dels på hvad der anmeldes frivilligt og som led i pligtafleveringen. Håndteringen af dette materiale ligger i forlængelse af det arbejde som Dansk BiblioteksCenter i forvejen udfører for staten. Da en sådan systematisk overvågning ikke kan dække hele det danske net, kan bibliotekerne i deres daglige informationsformidling ikke gå ud fra at dette er tilfældet. Bibliotekerne anvender derfor mange andre værktøjer til at afsøge større dele af nettet og lokaliserer på denne måde mange relevante publikationer. Supplementet til den systematiske overvågning er derfor en løbende indsamling af de ikke-registrerede publikationer som bibliotekerne finder som led i det daglige arbejde. Der er p.t. to projekter som systematisk arbejder i denne sammenhæng: BibHit og Netkat. Med etablering af en egentlig nationalbibliografisk dækning som er tilgængelig i en fælles base, vil øvrige nettjenester kunne arbejde mere målrettet i forhold til de dele af nettet, som ikke systematisk overvåges, og dobbeltregistreringer kan undgås Fælleskatalog med fuld deff.dk funktionalitet Et af de synspunkter, som har været rejst flere gange i debatten, er at deff.dk skulle integreres med bibliotek.dk. I begge tilfælde er der tale om en adgang beregnet for slutbrugere. bibliotek.dk har hele befolkningen som målgruppe, mens målgruppen for deff.dk er forskere (i bred forstand) og studerende. På forskningsbiblioteksportalen deff.dk er der adgang til en række af forskningsbibliotekernes søge- og informationstjenester: Faglige links - kvalitetsvurderede websider udvalgt af fagkyndige Katalog - bøger og tidsskrifter i forskningsbibliotekernes kataloger Tidsskrifter elektroniske tidsskrifttitler Forskningsbasen - danske forskningsprojekter og resultater Katalogdelen er omtalt nærmere i afsnit og behandles ikke yderligere i dette afsnit bortset fra ét forhold. Et af problemerne med emneopdelingen i DEF Katalog er at den opererer med en opdeling af biblioteker, hvor en bruger normalt ville forvente en opdeling af materialer. En sådan funktionalitet kunne dog ikke omkostningsfrit laves i en bibliotek.dk løsning baseret på en grovopdeling af poster ud fra klassifikationsdata. En integration af deff.dk og bibliotek.dk i et fælles koncept vil teknisk set være enkelt. Bortset fra diskussionen om fysisk eller virtuelt fælleskatalog (se afsnit 3 til 6) er der basalt set tale om bibliografisk information som ville kunne indgå i bibliotek.dk på flere måder. Den mest enkle ville være at lave et sub-site svarende til deff.dk med adgang fra hovedmenuen. Det hører endvidere med at de faglige links allerede på denne måde er med i bibliotek.dk og at afsnit beskriver en integration af netpublikationer i fælleskatalogen. Forskningsdatabasen ville tilsvarende enkelt kunne integreres i fælleskatalogen (der er i forvejen et stort overlap). Der er til deff.dk knyttet en adgangskontrolfacilitet i forhold til benyttelse af licensbelagte tidsskriftsartikler. Det ville være enkelt at integrere en sådan i bibliotek.dk, fx ved at den eksisterende cookiefacilitet til brugeropsætning udvides til at 59

60 rumme information om at denne bruger f.eks. skal promptes for login med henblik på autentificering. Dette indebærer at det væsentligste spørgsmål i forbindelse med integration mellem deff.dk og bibliotek.dk slet ikke er teknisk. Det afgørende er i virkeligheden, hvordan forskningsbibliotekerne markedsfører sig overfor den almindelige befolkning. Skal det være sammen med folkebibliotekerne, skal der ske en integration som her skitseret. Skal det være som forskningsbiblioteker separat, så er det med en særskilt markedsføring i forhold til den brede befolkning. Men man skal i øvrigt være opmærksom på at en særskilt markedsføring af deff.dk - og dermed forskningsbibliotekerne under ét - over for den samlede befolkning kan opfattes som værende i modsætning til den samlede markedsføring af både folke- og forskningsbiblioteker som bibliotek.dk de facto er. En fælles markedsføring for både folke- og forskningsbiblioteker udelukker på den anden side ikke en særskilt markedsføring over for forskere og studerende og ej heller at det enkelte bibliotek markedsfører sine egne specifikke services. Der er ikke noget i vejen for at bibliotek.dk vil kunne integreres umiddelbart i en forskningsbiblioteksportal - helt på samme måde som bibliotek.dk nu er integreret i netborger.dk. Her kunne man så give brugeren muligheden for at afgrænse til søgning i forskningsbiblioteker Fælleskatalog med integration til ikke-bibliografiske services I en række tilfælde er brugerens behov ikke at finde en publikation, men at finde en information. I disse fælde er det endelige svar for brugeren fx ikke en række publikationer om boligstøtte, men teksten om boligstøtte fra danmark.dk. Der er to forskellige måder at integrere denne form for information, enten ved at indeksere teksterne fra danmark.dk som led i fælleskatalogen eller ved at lade det være "tilbudt information". Problemet ved blot at indeksere teksterne vil være at de så vil optræde som søgeresultater i mange andre sammenhænge, end hvor de er oplagte. Derfor kunne en model være at der i forbindelse med visning af poster kunne henvises til mulig supplerende information som brugeren så aktivt skal vælge. Et parallelt eksempel er at Silkeborg Bibliotek ved visning af poster i det lokale bibliotekssystem oplyser antal hit i BibHit (hvis flere end nul). Andre eksempler: Ved søgning på forfatternavn, vises antal forfatterportrætter Ved søgning på emneord, tilbydes faktaoplysninger, hvis søgningen også giver hit i data fra danmark.dk og leksikonoplysninger De oplysninger der på denne måde gøres tilgængelige skal ikke nødvendigvis være de samme i den professionelle og den borgerrettede udgave. 7.3 Problematisering Det er et relevant spørgsmål om de beskrevne scenarier med forskellige materialetyper i fælleskatalogen påvirkes af valg af de andre scenarier som er beskrevet i afsnit

61 Om fælleskatalogen dækker fysiske materialer alene eller tillige inddrager netpublikationer, vil kun i begrænset omfang betyde noget. Hvis en virtuel fælleskatalog også skal dække yderligere et antal særskilte databaser for netpublikationer, vil problemer knyttet til de mange servere i sagens natur blive tydeligere. En fælleskatalog med fuld deff.dk integration vil ikke indebære at scenarierne 1, 2 eller 3 bliver påvirket væsentligt om overhovedet. En fælleskatalog med integration af ikke-bibliografisk information vil formentlig også kunne udformes i alle tre hovedscenarier for scenarie 3 med nogle krav til indbygning af funktioner i en gateway. Sammenlagt indebærer dette at det materialemæssige aspekt og aspektet vedrørende databasearkitektur kan behandles hver for sig da de gensidige implikationer er begrænsede. 61

62 8 Samlet diskussion Denne gennemgang af mulighederne for konstruktion af en fælleskatalog til det danske biblioteksvæsen har søgt at omfatte alle tænkelige modeller. Der kan udtænkes flere, men de vil blot blive varianter af de allerede nævne muligheder. Alle modeller er taget for pålydende og søgt beskrevet uden fordomme eller andre præjudicerende faktorer. Det betyder ikke at alle modeller er lige valide. Validiteten vil have sine begrænsninger. Nogle muligheder kan være teknisk uhensigtsmæssige. Andre muligheder kan indebære en funktionalitet som ikke findes ønskværdig. Atter andre muligheder kan indeholde elementer der gør dem fagpolitisk og alment politisk uhensigtsmæssige. Endelig kan nogle muligheder kræve så store ændringer med efterfølgende høje etableringsomkostninger at de herved spiller sig selv af banen. Det er ikke sikkert at forskellige personers vurdering vil ende med det samme resultat. Det sete afhænger af øjnene. Den samme person vil heller ikke komme til det samme resultat hvis udgangspunktet er henholdsvis en stærk egoistisk opfattelse eller en mere bred tilgang. Alt dette er selvfølgelig nævnt for at vise hvor kompleks situationen i en vurdering er. I hele fremstillingen er der ikke medtaget nogen samlet økonomisk betragtning. Det ville næppe være muligt på et forenklet og principielt grundlag som det foreliggende. Ikke desto mindre kan den erfarne alligevel gøre sig sine begreber om hvad der ligger i den dyrere ende at etablere og hvad der er dyrere at holde i løbende drift. Spørgsmålet er hvordan der kommer konsensus. Der vil næppe være økonomi til at sætte flere modeller i gang på samme tid. Den fremtidige løsning skal have mange kvaliteter. Den skal betjene landets borgere i deres direkte søgning efter information. Den skal betjene de biblioteker der betjener borgerne. Den skal være så fremtidsrettet at den kan omfatte det yderste af den biblioteksudvikling som kan overskues i dag. Den skal også være teknologisk fornuftig. Det vil sige at den skal bygge på den nyeste teknologi man tør stole på. Den skal være åben i sin arkitektur så den modulært kan fornyes og skaleres. Teknologien skal også være så åben at den kan følge med de strukturændringer som mere bliver dagligdagen end udtagelsen. Med andre ord: blindgyden skal undgås. Det betyder også at der skal anvendes standarder der er internationalt anerkendte både i bibliotekskredse - for de biblioteksspecifikke områder - og i IT-verdenen - for de mere teknologiske forhold. 62

63 9 Evalueringskriterier I evalueringen af denne gennemgang af den fremtidige fælleskatalog i Danmark er det vigtigt ikke at starte i de direkte scenarier. Forudsætningerne skal undersøges og vurderes. Her er det nok vigtigt at begynde med det danske biblioteksvæsen generelt. Det er meget stort og effektivt målt ud fra relativ størrelse og relative præstationer ved sammenligninger med næsten alle andre lande. Samtidig er Danmark et lille land, både geografisk og i befolkningsstørrelse. Folk bor tæt i Danmark - omend ikke så tæt som i andre europæiske lande. Den almene infrastruktur er god. Den infrastruktur, der er en direkte forudsætning for biblioteksvæsnets opbygning er også god. Der satses på telekommunikation. Staten og kommunerne søger at skabe baggrund for de bedste digitale løsninger. Hvis bibliotekerne ikke sætter sig meget store mål kunne de blive underkendt af den omgivende struktur. De, der begynder at evaluere hele opgaven, kan hente nogen hjælp i den evalueringsliste der er gengivet som bilag. Det er ikke den fuldstændigste liste. Mange kan sikkert supplere med egne kriterier. Det er også vigtigt at den der vurderer, fastslår sit eget udgangspunkt i evalueringen. Hvad er mit ståsted, hvad er mine præferencer, hvad er mit speciale, hvad er min kæphest. Man må således også evaluere sig selv for at finde ud af om disse udgangspunkter må antages at give en rimelig objektiv evaluering, eller om de vil trække til en side. Man kunne endda lave en dobbelt evaluering: dette er min konklusion ud fra min jordnære og konkrete vurdering. Dette er min konklusion når jeg tager et bredere og mere alment udgangspunkt. Mere konkret er evaluatorerne blevet bedt om at tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: Er der mangler i nogle af de beskrevne scenarier? Væsentlige forhold som kan have betydning for vurderingen. Indeholder scenarierne forkerte betragtninger? Hvad er efter evaluatorens opfattelse de primære fordele / ulemper ved de forskellige scenarier? Hvad er den endelige anbefaling? Alt dette er ikke sagt blot for at gøre alting sværere, men for at sikre det bedst tænkelige resultat. 63

64 Bilag 1 Checkliste ved vurdering Denne checkliste er opstillet som en hjælp i evalueringen af de opstillede scenarier. Det vil være forkert at tage listen som den eneste indfaldsvinkel til en vurdering af et scenarie. A Anvendelighed 1 Svartid 2 Tilgængelighed 3 Chancen for at finde relevant information - én flere eller mange søgninger 4 Hvor opdaterede er katalog- og beholdningsdata 5 Effektivitet i lånesamarbejdet 6 Effektivitet i verificering og lokalisering 7 Evnen til at vise én titel under ét - for at undgå redundans i tilfælde af flere lokaliseringer 8 Evnen til at kombinere adgang til bibliografiske data og til digitale dokumenter B Data management 1 Kan data genbruges af alle 2 Konvertering mellem formater 3 Konsekvenser for central katalogisering og central data forsyning 4 Konsekvenser for præsentation og vedligeholdelse af flerbindsværker Inklusiv arbejde med løbende kvalitetsforbedring af indførsler 5 Evnen til at bibeholde lokale variationer af data - både bibliografiske data og klassifikation 6 Hvordan etableres adgang til publikationer på Internet 7 Overførsel til lokale servere og til andre netværk C System arkitektur/ integration 1 Understøtter eksisterende lokalsystemer scenariet Hvilken rolle vil lokale bibliotekssystemer spille i dette scenario 2 Hvilke muligheder er der for udvikling af mere avancerede klienter - såvel Web baserede som PC baserede klienter 3 Muligheden for at udvikle nye faciliteter Er dette scenarie venligt overfor nyudvikling 4 Mulighed for at inkorporere folkeskolens biblioteker 5 Kan en hybrid løsning som tillader søgning i et antal større biblioteker samt i DanBib kombineres med dette scenarie. Vil det medføre fordele 6 Kompatibilitet med eksterne systemer (set i forhold til bibliotekerne) Kommunale- og institutionelle økonomisystemer, CPR data, Studenterfortegnelser etc. D Spørgsmål af national interesse 1 Konsekvenser for produktion af nationalbibliografi 2 Konsekvenser for distribution af nationalbibliografisk information 64

65 E Politiske forhold 1 Rettigheder til data 2 Mulighed for lokal indflydelse 3 Sikrer dette scenarie bibliotekernes forhold 4 Sikrer dette scenarie borgernes adgang 5 Favoriserer dette scenarie specielle grupper af benyttere 6 Har scenariet samme effekt For alle bibliotekstyper For alle biblioteksstørrelser 7 Konsekvenser for leverandørmarkedet inklusive spørgsmål om konkurrence og monopol Vil der være mange, få eller én leverandør Forhold til EU lovgivning om offentlig indkøb 8 Konsekvenser for migration fra det nuværende stade til scenariet - vil det være en revolution eller en evolution F Økonomiske forhold 1 De økonomiske forhold for dette scenarie på et niveau der matcher de nuværende DanBib løsninger 2 Løselig vurdering af omkostninger ved etablering af dette scenarie 3 Løselig vurdering af driftsudgifter/vedligeholdelse af dette scenarie 65

66 Bilag 2 Litteraturliste over fælleskataloger og Z39.50 Fælleskataloger (union catalogues) Husby, O. (1999). Real and vitual union catalogues. BIBSYS. Lokaliseret på: Dette papir (præsenteret på CASLIN '99 - Union catalogues: their organization and service, ) gennemgår karakteristika og problemområder ved både fysiske og virtuelle fælleskataloger. Cousins, S. (1999). Virtual OPACs versus union database: Two models of union catalogue provision. The Electronic Library, 17(2), 10 s. Forfatteren opridser nogle af de væsentligste tekniske og organisatoriske forhold, der er forbundet med etablering af virtuelle kataloger, som hun stiller op over for et traditionelt fælleskatalog eksemplificeret ved COPAC. Lynch, C. A. (1997). Building the infrastructure of resource sharing: Union catalogs, distributed search, and cross-database linkage. Coalition for Networked Information. Lokaliseret på: Effektiv ressourcedeling forudsætter en infrastruktur, som tillader brugere at lokalisere både trykt og virtuelt materiale. To forskellige bud på løsninger er fælleskataloger og Z39.50 baserede søgesystemer i adskilte systemer. Forfatteren argumenterer, at de to løsninger skal opfattes som komplementære systemer og ikke ses konkurrenter. Breeding, M. (2000). Technologies for sharing library resources. Information Today, 17(9), 4 s. Forfatteren præsenterer nogle af de teknologiske løsninger og metoder, som gør det muligt for bibliotekerne at dele ressourcer. Dovey, M. J. (2000). So you want to build a union catalogue? Ariadne, 4 s. Artiklen beskriver forskellige metoder til at etablere fælleskataloger Gould, S. (1999). From cards to clumps: A look at developments in the world of union catalogues. Interlending & Document Supply, 27(3), 6 s. Artiklen diskuterer udviklingen af fælleskataloger fra kortkatalog til virtuelle kataloger samt ikke mindst de virtuelle katalogers rolle som lokaliseringsværktøj for bibliotekernes materialer. Z39.50 Andresen, L. (1998). Z39.50 og danzig-profilen. Nyt fra Nyhavn, ss Kort præsentation af Z39.50 og dansk Z39.50 Implementerings Gruppe Andresen, L. (2000). Z39.50 Update. DF-Revy, s Generel præsentation af danzig og Z39.50 set i en dansk sammenhæng. Andresen, L., & Jørgensen, P. H. (2002). danzig profile specification v r1. 66

67 Danish Z39.50 Implementers Group. danzig Lokaliseret på: Teknisk specifikation af danzig profilen Hammer, S., & Andresen, L. (2002). Issues in Z39.50 parallel searching. Lokaliseret på: Hammer, S., & Andresen, L. (2002). Issues in Z39.50 parallel searching. Se: 20Searching.htm Se dansk resumé: Dokumentet beskriver et forsøg på at tilvejebringe konkrete data omkring svartidsspørgsmål under parallelle søgninger i mange databaser via Z For at støtte undersøgelsen er en særlig Z39.50 test-klient blevet udviklet. Miller, P. (1999). Z39.50 for all. Ariadne(21), 15 p. Udførlig præsentation af Z Regionale fælleskataloger (regional union catalogues) Jensen, I. L. (2001). RINGBIB Referencen(3), ss Forsøg med Z39.50 som basis for en regional bibliotekskatalog. Sammenbygger virtuelle og fysiske fælleskataloger. Stubley, P., Bull, r., & Kidd, T. (2001). Feasibility study for a national union catalogue: Joint Information systems Committee of the Higher Education Funding Councils (JISC), The Research Support Libraries Programme (RSLP), British Library's Co'operation and Partnership Programme. Hensigten med dette britiske feasibility studie var at finde frem til de faktorer, der har indflydelse på udviklingen af et fælleskatalog. Undersøgelsens metode involverede blandt andet en gennemgang af andre landes systemer og en afdækning af, hvilke teknologiske løsninger, der kunne være anvendelige. Coyle, K. (2000). The virtual union catalog: A comparative study. D-Lib Magazine, 6(3), 12 p. Artiklen beskriver en testimplementering af et virtuelt fælleskatalog for University of California. Den gør rede for nogle af forskellene mellem det virtuelle katalog og det eksisterende centrale fælleskatalog MELVYL. Lunau, C. D. (1998). The Virtual Canadian Union Catalogue Project (vcuc): Using Z39.50 to emulate a centralized union catalogue. Paper presented at the 64th IFLA General Conference, Amsterdam. Erfaringer fra et projekt, hvori 21 canadiske biblioteker fra deltog i etableringen af et virtuelt canadisk fælleskatalog (vcuc) 67

68 Bilag 3 Litteraturliste til evaluatorer: Baggrundsinformation om dansk biblioteksvæsen Thorhauge, J. (2000). Nordic public libraries in Denmark. Published in Nordic Public Libraries: the Nordic cultural sphere and its public libraries, 7s. Hansen, L. (2001). bibliotek.dk: immediate access to Danish libraries a path to follow, 7 s. Lokaliseret på: Andresen, L. (2002) Library.dk: integration of national and local library services ELAG Rome 18 April 2002, 10 s. Lokaliseret på see: Thursday, 18 April, DanBib. Lokaliseret på The national bibliography. Lokaliseret på 68