Opsummering af høringssvar vedrørende den fremtidige fælleskatalogfunktion i Danmark

Transkript

1 Bilag 1 Opsummering af høringssvar vedrørende den fremtidige fælleskatalogfunktion i Danmark J.nr.: december 2002 APO Tre scenarier, yderligere baggrundsmateriale, fem eksterne ekspertevalueringer samt AOFFIDs instilling har været udsendt til høring hos en række biblioteksorganisationer: Bibliotekslederforeningen Centralbibliotekarkollegiet Danmarks Biblioteksforening Danmarks Forskningsbiblioteksforening Danmarks Skolebibliotekarforening (ikke svaret) Forskningsbibliotekernes Chefkollegium (har ikke ønsket at afgive høringssvar) HK (både stat og kommunal) Kommunernes Skolebiblioteksforening (ikke svaret) Herudover blev det besluttet i AOFFID at DanBib opdragsgiverne selv var ansvarlige for at foretage høring i egne rækker. På opfordring fra Biblioteksstyrelsen er der modtaget høringssvar fra: DEF-styregruppen Katalogdataudvalget (KDU) Nationalbibliografisk udvalg (NBU) Biblioteksstyrelsen har desuden afholdt en konference primært for forskningsbibliotekerne på Hotel Munkebjerg i Vejle den 28. og 29. oktober Konferencens titel var Fælleskataloger i fremtiden forskningsbibliotekernes rolle. Jens Thorhauges opsummering af konferencen er vedlagt som bilag og kan læses på Biblioteksstyrelsens hjemmeside (nyheder den 21. november 2002). Uden specifik invitation er der i øvrigt modtaget høringssvar fra: Danmarks Forskningsbiblioteksforenings interessekreds for Fjernlån Det Kongelige Bibliotek Nedenfor følger en opsummering af høringssvarene i forhold til AOFFIDs indstilling afsluttet med en række supplerende kommentarer fra enkelte af høringsparterne. Svarene fremstår som direkte citater. I sagens natur henvises der til de enkelte høringssvar for det fulde indhold af disse. Den fremtidige udvikling bør baseres på de perspektiver som er beskrevet i scenarie 2 med en fortsættelse af den fysiske fælleskatalog Vi kan tilslutte os at der arbejdes videre med modellerne i scenarie 2

2 Bibliotekslederforeningen foreningen enig i at indstillingen fra evaluatorerne betyder, at et eller flere af scenarierne under scenariegruppe 2 bør forfølges. Foreningen ønsker ikke at lægge sig fast på en bestemt metode Danmarks Forskningsbiblioteksforening DF kan derfor anbefale, at der arbejdes videre med en udbygning af den eksisterende fælleskatalog DEF DEF-styregruppen vil gerne fastslå, at den anser bibliotek.dk og DanBib-samarbejdet som meget udmærkede initiativer, og DEF-styregruppen mener også, at det formentlig vil være fornuftigt at fortsætte udviklingen af disse i den nærmeste fremtid. HK (Stat og kommunal) Vi kan tilslutte os at pege på scenarie 2A og 2B sideordnet Interessekredsen er enig i arbejdsgruppens anbefaling af scenarie 2 som udgangspunkt for den videre udvikling. Arbejdsgruppen indstiller, at den fremtidige udvikling bør baseres på de perspektiver, der er beskrevet i scenarie 2 med fortsættelsen af den fysiske fælleskatalog. KDU er enige heri, dog med en mindre tilføjelse. Der er 4 forskellige underscenarier under scenarie 2. Disse er meget fokuseret på at styre lånersamarbejdet. Vi kunne forestille os et scenarie 2E, hvor der arbejdes på muligheden for både at stille bibliografiske forespørgsler til fælleskatalogen og til en klynge af tematiske biblioteker, men også at det ikke er et enten-eller valg i den konkrete situation, dvs. at man skal kunne brede en søgning ud fra den tematiske klynge til fælleskatalogen og omvendt. Fælleskatalogen skal fortsat have faciliteter til understøttelse af fjernlån, men en videre udvikling i lokale systemer af fuld automatisk håndtering af fjernlån skal supporteres dvs. scenarie 2A og 2B sideordnet. Vigtigt at en fælleskatalogfunktion også fortsat understøtter fjernlånsfunktionerne. Vigtigt at der kan kommunikeres mellem de forskellige bibliotekssystemer efter en national standard En yderligere udbygning af brugen af Z39.50 og Danzig-profilen åbner set fra vores synspunkt en længe tiltrængt mulighed for udveksling af oplysninger mellem bibliotekernes udlåns- og fjernlånssystemer Om denne håndtering skal foregå i et centralt system eller mellem de enkelte bibliotekers egne systemer henholdsvis scenarie 2A og 2B - må være op til de tekniske muligheder Interessekredsen er naturligvis også meget interesseret i, at der bliver arbejdet videre med samsøgning og bestilling i international sammenhæng. Den danske Fælleskatalog er vigtig og opfylder en meget stor procent af interurbanlåneønskerne, men den internationale del af arbejdet tager en stor del af arbejdstiden, så en videreudvikling og udbygning af Z39.50 og lignende standarder i international sammenhæng vil være af stor betydning i det daglige arbejde. 2

3 LSF er enig i at fælleskatalogen fortsat skal understøtte fjernlån, men at denne funktion skal udvikles med de nye teknologiske muligheder og standarder, såvel understøttende funktionerne centralt som lokalt. Udvidede bestillingsmuligheder i biblioteker uden for det nordiske område, tilgængelighedsdata, ensartede bestillinger kan nævnes som vigtige elementer heri. Arbejdsgruppen indstiller forsat understøttelse af fjernlån. Dette er vi enige i, uden at vi dog vil kunne vurdere den konkrete anbefaling af scenarierne. Muligheden for vha. f.eks. Z39.50 at kunne etablere virtuelle kataloger støtter KDU stærkt. Der skal være mulighed for anvendelse af Z39.50 til at etablere virtuelle kataloger, og den fysiske fælleskatalog skal være åben overfor samspil med sådanne løsninger, dvs. mulighed for at anvende scenarie 2C. Danmarks Forskningsbiblioteksforening DF kan derfor anbefale, at der arbejdes videre med en udbygning af den eksisterende fælleskatalog, men med alle muligheder åbne for at der også skal udvikles parallelle virtuelle kataloger..ser med interesse frem til at forskellig metoder til web-baserede kataloger bliver afprøvet en fælleskatalog må ikke blokere for at de teknologiske muligheder for automatisk udveksling af data udnyttes og en udvikling af virtuelle fælleskataloger vanskeliggøres. DEF DEF-styregruppen hilser denne anbefaling velkommen, da den tillader DEF at videreføre eksisterende udviklingsplaner. HK (Stat og kommunal) Vi kan tilslutte os at pege på scenarie 2A og 2B sideordnet samt mulighed for at anvende 2C Vi er enige i, at der skal etableres virtuelle kataloger, men dog i den takt og med de ressourcer, hvor det skønnes, at det ikke går ud over økonomien i en udvikling af de nødvendige fælleskatalogfunktioner. Samtidig vil et sammenhængende system af virtuelle kataloger og en fælleskatalog give optimale muligheder for at udvikle nye services. Muligheden for vha. f.eks. Z39.50 at kunne etablere virtuelle kataloger støtter KDU stærkt. Der bør løbende være faglig opmærksomhed på udviklingen inden for søgning via internettet og herunder samtidig søgning i databaser da de tekniske forudsætninger vil kunne ændres over tid. Det bør jævnligt vurderes om en udredning som den nærværende bør gentages. forventer et arbejdsredskab, som kan honorere tidens krav 3

4 Bibliotekslederforeningen anbefale, at arbejdsgruppens forslag om at gentage udredningen med jævne mellemrun følges. Vi mener ikke, det er nok med faglig opmærksomhed omkring udviklingen inden for søgningen på internettet og samtidig søgning i databaser, men at der konkret planlægges, hvilke værktøjer til interoperabilitet man bør indføre. Fælleskatalogen er allerede i dag kun en (ganske vist meget vigtig) del af de informationsressourcer, bibliotekerne stiller til rådighed. Hertil kan nævnes mulighed for sammenhæng med pay-per-view systemer i forbindelse med elektroniske dokumenter. om faglig opmærksomhed på udviklingen indenfor søgning via internettet og herunder samtidig søgning i databaser, da de tekniske forudsætninger vil kunne ændres, er KDU helt enige i. Etablering af en kombineret model (scenarie 2D) som den fælles løsning er ikke relevant, da en bedre aktualitet end nu vil kunne opnås i den fysiske fælleskatalog med forbedrede opdateringsrutiner Arbejdsgruppen mener ikke, at scenarie 2D er relevant som den fælles løsning. Her er KDU ikke helt enige. Arbejdsgruppens argument er primært bundet til fjernlån som indfaldsvinkel. Scenarie 2D har helt klart nogle muligheder i en søge- og betjeningsmæssig sammenhæng. Vi kan godt forestille os den situation, at nogle biblioteker vil give adgang til et virtuelt fælleskatalog omfattende disse biblioteker med lånemuligheder for brugerne, der ikke involverer andre biblioteker end det, der har materialerne. Dette udelukker ikke en fysisk fælleskatalog, der har nogle andre supplerende funktioner i dette system. Vores forestilling om en fremtidig struktur læner sig meget op af scenarie 2D. Der tages skridt til at sikre hurtig og effektiv opdatering af den fysiske fælleskatalog med lokaliseringer og katalogiseringer fra lokalsystemerne ser samtidig gerne at opdatering af fælleskatalogen fra lokalsystemerne intensiveres vigtigt at fælleskatalogens kvalitet sikres ved at alle biblioteker forpligter sig til at sørge for en løbende opdatering af basen. Her vil en automatisk høstning af data gøre fælleskatalogen langt mere fuldstændig og lette bibliotekernes arbejde. Dette er derfor en løsning der bør arbejdes videre med. At indberetningen til fælleskatalogen sker så hurtigt og fuldstændigt som muligt, er af afgørende betydning for den fælles ressourceudnyttelse Vi er enige i, at en hurtig, helst real-time opdatering af fælleskatalogen bør have en meget høj prioritet, da det er forudsætningen for en effektiv fjernlånsfunktion. KDU og Nationalbibliografisk Udvalg KDU vil stærkt støtte ønsket om forbedrede opdateringsrutiner. 4

5 Arbejdet med forbedre dækningen af bibliotekernes registrering af netpublikationer fortsættes vigtigt at netpublikationer fortsat registreres....bør ske en afklaring af bibliotekernes registrering af netpublikationer, både hvad angår registreringsniveau og proces Fælleskatalogen bør være så dækkende som muligt dvs. medtage netpublikationer m.m. i det omfang, det er muligt at vedligeholde oplysningerne omkring deres tilgængelighed. Netpublikationer skal naturligvis indgå i fælleskatalogen, men i denne forbindelse er det nødvendigt at undersøge, hvordan registrering, tilgængelighed og opbevaring kan indgå i kriterier for medtagelse. Katalogdataudvalget Arbejdsgruppen foreslår, at dækningen af bibliotekernes registrering af netpublikationer forbedres. Dette kan KDU klart støtte. Nationalbibliografisk udvalg Netpublikationer bør pligtafleveres og registreres En tættere koordinering af deff.dk og bibliotek.dk med fokusering på målgrupper og genbrug af data og tekniske løsninger bør overvejes. der er behov for en fælleskatalog for hele bibliotekssektoren. Derfor ser foreningen frem til en tættere koordinering mellem deff.dk og bibliotek.dk frugtbart med en tættere koordinering af deff.dk og bibliotek.dk. Dobbelt arbejde bør naturligvis undgås. Med derudover er det vor opfattelse, at de to produkter allerede har så mange fælles brugere, at et entydigt tilbud til slutbrugerne vil opleves som meget bedre service. Vi finder det dog vigtigt, at der er en differentiering, så det klart fremgår, hvilke målgruppe de forskellige portaler retter sig mod. DEF Et væsentligt argument mod den skitserede fulde integration af deff.dk og bibliotek.dk er fleksibiliteten i DEF s udviklingsarbejde. der er behov for en meget fleksibel model for både udvikling og drift. Det er DEFstyregruppens opfattelse, at en fuldstændig integration af deff.dk og bibliotek.dk ikke i tilstrækkelig grad tilgodeser dette hensyn. Det er et fortsat ønske hos DEF-styregruppen at videreudvikle det strategiske samarbejde med Biblioteksstyrelsen om koordineringen af elektroniske tjenester, og DEF-styregruppen ser gerne, at der etableres et praktisk samarbejde mellem DEF og C omkring koordinering af udviklingsinitiativer. Lederforum for Special og Forskningsbiblioteker Det er naturligvis en af forudsætningerne for, at der skabes økonomi i projektet, at man koordinerer al udvikling af fælles løsninger, uanset målgrupper. Derfor bør pengene til 5

6 udvikling af netpunkt.dk. bibliotek.dk og deff.dk koordineres mest muligt, og der bør være en gennemskuelighed i prissætning for de enkelte projekter, så der er mulighed for en faglig prioritering på et økonomisk velfunderet grundlag. Arbejdsgruppen indstiller til en tættere koordinering af deff.dk og bibliotek.dk med fokusering på målgrupper og genbrug af data og tekniske løsninger. Dette støtter KDU meget. Andre kommentarer Centralbibliotekarkollegiet Rapporten mangler en nærmere beskrivelse af hvilke funktioner og materialeformer et fremtidigt fælleskatalog bør indeholde. Centralbibliotekarerne ønsker en analyse, der tager udgangspunkt i hvilken service, man ønsker at tilbyde biblioteksbrugerne i Danmark. I denne analyse skal der skelnes mellem service til brugere af henholdsvis folke- og forskningsbiblioteker samt ønsker, der vil være fælles for begge brugergrupper, idet centralbibliotekarerne vurderer at det vil være hensigtsmæssigt at bevare dele af den traditionelle arbejdsdeling mellem bibliotekerne, hvor forskningsbibliotekerne fungerer som overbygning på folkebibliotekerne. Endelig ønsker centralbibliotekarerne at gøre opmærksom på sammenhængen mellem en centraliseret løsning og som følge deraf et manglende spillerum til udvikling. Bibliotekerne i Danmark har formået at annektere den nye teknologi, men skal også fremover bruge mange ressourcer på at udvikle især virtuelle tilbud til borgerne. En udvikling der forudsætter en indsigt i teknologiens muligheder, som ikke kan være til stede ved stadig mere centraliserede løsninger. DF den ekspertise der er opbyggget på IT-området i nogle af de største biblioteker bør også indgå i udviklingen af fremtidens netkataloger DF mener, at det nu er nødvendigt at se fremad, og etablere mere tillidsprægede samarbejdsformer mellem de mange aktører indenfor katalogområdet. Det er helt essentielt for at undgå at der opstår flere myter og øget afstand mellem de forskellige interessenter. HK Ønskeligt med mulighed for realtidsopdatering af poster fra egen katalog til fælleskatalogen, dækning med digitale dokumenter, at man hurtigt kan se beholdning og udlånsstatus hos de enkelte biblioteker, mulighed for et mere enkelt søgesprog (uden boolske operatorer). Vores overordnede generelle kommentar vedrørende indstillingen er, at den er et øjebliksbillede uden lidt mere langsigtede visioner. Samtidig har den ikke indtænkt den danske fælleskatalog i et internationalt perspektiv. Vi undrer os over, at arbejdsgruppen så kategorisk har afvist Scenarie 1 som en mulighed. At satse på i det mindste en fælles bibliografisk database med lokale administrative funktioner, mener vi ville være en attraktivt for måske især mindre biblioteker. En forudsætning er, at opdateringsproblematikken i fælleskatalogen løses. Vi er mange biblioteker, som via DEF har fået opgraderet vores biblioteksløsninger, men som må forvente økonomiske problemer, når der i de kommende år skal sikres opgraderinger af systemerne. Her vil den fælles fysiske katalog blive af meget stor betydning. Katalogdataudvalget Opsummerende er KDU stort set enige i arbejdsgruppens indstilling, men vi finder, at den er for snæver i sin stærke fokusering på fjernlån og advarer mod at træffe beslutninger, der lukker 6

7 af for kreative udviklinger i services, der bygger på en udfoldet anvendelse af katalogdata til at forbedre serviceringen af den ikke-professionelle slutbruger. Vi anbefaler, at der i det fremtidige arbejde vælges en bredere indfaldsvinkel end den, der er udstukket for denne arbejdsgruppes arbejde. Efterskrift Det skal afslutningsvis nævnes at Det Kongelige Bibliotek i sit høringssvar giver udtryk for at den tilgrundliggende rapport er delvis irrelevant for forskningsbibliotekerne, idet en række forhold må afklares og belyses nærmere med konsekvenser for fælleskatalogens fortsatte udvikling, førend der kan tages endelig stilling til katalogudviklingen for forskningsbibliotekerne. Biblioteket kan derfor ikke tilslutte sig AOFFIDs indstilling. Danmarks Biblioteksforening anfører i sit høringssvar at man på det foreliggende grundlag ikke er i stand til at tage stilling til arbejdsgruppens indstilling, da de tilgrundliggende analyser ikke tager deres udgangspunkt i brugerbehov. Til gengæld peger foreningen på nogle overordnede principper der bør ligge til grund for en fremtidig løsning. Biblioteksrådet behandlede på sit møde den 20. november også spørgsmålet om fælleskatalogen. Her blev der blandt andet rejst kritik af Cs praksis. Der ønskes gennemsigtighed i økonomien og indflydelse på udviklingen. Kritikpunkterne omkring C gik igen i en række af høringssvarene. 7